LINDA ANDERSEN FACADER OG FACETTER. Modernisering og læreprocesser i socialpædagogik og forvaltning

Transkript

1

2 FACADER OG FACETTER

3 LINDA ANDERSEN FACADER OG FACETTER Modernisering og læreprocesser i socialpædagogik og forvaltning Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen Roskilde Universitetscenter 1999

4 Linda Andersen Facader og facetter 1. udgave 1999 Roskilde Universitetsforlag, 1999 Omslag, Torben Lundsted Sats og tryk: Narayana Press, Gylling ISBN Roskilde Universitetsforlag/Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C Tlf: Fax: slforlag@sl.cbs.dk Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk eller fotografisk gengivele af denne bog eller dele heraf er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt iføge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

5 Indhold Forord Kapitel 1 Indledning og problemfelt Moderniseringens stemmer Styre eller styres selvforvaltning og rammestyring Penge mellem hænderne pensionsudbetaling til institutionsbeboere Kvalitetens veje og vildveje kvalitetsdiskursens indtog Problemfelt Kapitel-oversigt Kapitel 2 Modernisering, selvforvaltning og uddannelse Moderniseringsprogrammets pragmatiske og symbolske diskurs Efteruddannelse og udviklingsmetodik som moderniseringsstrategi Selvforvaltning, medarbejderudvikling og køn Køn som fraværende indslag i moderniseringen.. 41 Forvaltning under ombrydning Modernisering og modernitet Moderniseringsparadokser i socialpædagogisk arbejde

6 Kapitel 3 Et etnografisk blik Uddannelsesetnografi Observation og deltagelse Det etnografiske univers Informanter versus subjekter At positionere sig Kritisk etnografi Videnskabskritik i etnografi Repræsentation i etnografi Kapitel 4 Et psykoanalytisk blik Det psykoanalytiske univers Psykoanalytisk socialpsykologi Etnopsykoanalyse Etnografi og psykoanalyse Overføring og modoverføring i psykoanalyse Overføringsdynamikker i læreprocesser Den personaliserede forskerstemme Overføring og modoverføring som forskningsoptik Psykoanalytisk organisationsanalyse Synlige og usynlige forskningsprocesser Kapitel 5 Et participatorisk blik Participatorisk aktionsforskning Forsøgs- og udviklingsarbejde som participatorisk aktionsforskning En etnografisk og psykoanalytisk gennemlyst evalueringscase Forandringsperspektivet et spørgsmål om fortolkning Metodiske dimensioner i et forskningsforløb Evalueringens merværdi Forvaltningsdiskurser og magtstrukturer Samfundsmæssige, subjektive og symbolske forandringer FACADER OG FACETTER

7 Kapitel 6 Moderniseringens betydninger og dynamikker Forskningsfeltets initiering Selvforvaltningens emotionelle besættelse Overføringer og ambivalenser i moderniseringsstrømmen Den sceniske analyse Et psykodynamisk fundament for selvforvaltning Institutionel symbolik Når forskersubjektet taler med Kontrol og udvikling Kampen som realitet og symbol Underverdenens kræfter og betydning Moderniseringsprocesser i progressionens og regressionens tjeneste Kapitel 7 Åbne blikke Referencer BAG FACADEN. 7

8

9 Forord Denne bog er en redigeret udgave af min phd-afhandling Bag facaden. Subjektive og symbolske dynamikker i institutionelle moderniseringsprocesser, som jeg færdiggjorde i Bag afhandlingen og dermed også bogen ligger mange års arbejde, tanker og diskussioner. Mange mennesker, miljøer og sammenhænge har hver på sine måder bidraget til de analyser og tanker, som her præsenteres. Først og fremmest baserer bogen sig på feltarbejder, interviews og samtaler med ansatte og ledelse i en amtslig forvaltning og i forskellige sociale og socialpædagogiske institutioner. Her etableres for en kortere eller længere stund et hjem for hjemløse mænd og voldsramte kvinder, udviklingshæmmede, psykisk syge og autistiske børn og unge. Alle disse mennesker har åbnet dele af deres verden for mig og det har resulteret i intense og vedkommende oplevelser og situationer. Det har gjort min forskning mere nærværende og også sat sig spor i mig som menneske. Derfor er jeg taknemmelig for, at alle disse mennesker har villet stille deres tid og tanker til min rådighed. Mine perspektiver på modernisering har udviklet sig som en del af et større fagligt miljø, som har sine rødder i Erhvervs- og og Voksenuddannelsesgruppen. Her har kontinuerlige diskussioner med kollegaer, forskningseminarer med særligt tyske kollegaer med udspring i kritisk teori, amerikanske forsknings- og evalueringsseminarer og supervisonsgruppen i Nordisk Psykoterapeutisk Kollegium alle bidraget med værdifulde kvantespring. Endelig har min familie været med til etablere et tænkerum, hvor jeg i fred og ro har kunnet skrive. FORORD. 9

10

11 Indledning og problemfelt Moderniseringens stemmer Moderniseringens tale har mange toner. Der høres mange stemmer og ses mange aktører på moderniseringsarenaen. Man skal ikke opholde sig længe i frontlinien blandt institutioner eller på forvaltninger for at lægge mærke til, hvor mange og forskelligartede krav og reaktioner udviklingen af den offentlige sektor medfører. Denne bog handler om moderniseringen af den offentlige sektor eller mere præcist socialpædagogiske institutioner i den sociale sektor. I bogen giver jeg stemmer til moderniseringens aktører. Brugere, de professionelle, politikere, forvaltningsansatte, institutionsledere og forskere tager alle på forskellig vis del i fortolkningen og realiseringen af moderniseringens opgaver. Deres synspunkter, vurderinger og erfaringer træder frem i de efterfølgende fortællinger og analyser. Brugerne taler om frisættelser og begrænsninger, som er af økonomisk og strukturel karakter, men som også involverer de levende relationer mellem behandler og behandlet. Jeg blev mægtig oplivet, da jeg første gang hørte om, at nu skulle vores institution til at arbejde med selvforvaltning og selv bestemme over vores penge. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var den helt rigtige idé. Men i dag ved jeg ikke rigtigt... Nogle gange, når jeg er i dårligt humør, synes jeg ikke forskellen er så stor fra før i tiden. Andre gange er jeg mere optimistisk. Jeg er med i institutionens bestyrelse og er med til at diskutere budget og hvilke aktiviteter vi gerne vil have her på institutionen. Samtidig synes jeg også godt om, at vi INDLEDNING OG PROBLEMFELT. 11

12 nu selv får vores penge, så vi selv kan bestemme over, hvordan de skal bruges. Selvom jeg nogle gange må diskutere ret så meget med personalet, når jeg bruger for mange penge på cigaretter og slik. Beboer på plejehjem for psykisk syge De professionelle taler med flere stemmer. På den ene side er de klart interesseret i mere demokrati og selvforvaltning, som et fundament for og en fortsættelse af deres arbejde. Men på den anden side kræver netop denne form for udviklingsarbejde dialog, tid og ressourcer, som også kan oversættes til penge og økonomi. Samtidig har tidligere tiders klare mål og pejlinger fortonet sig noget i modernitetens tåger. På mange måder er det en rigtig tankegang at engagere brugere af sociale ydelser i mere demokrati og indflydelse på deres livssituation. Også selvom det foruroliger mig, at det kobles til effektivitet og rationalitetshensyn. Men det er bare lettere sagt end gjort. Det forudsætter tid og tålmodighed og ikke mindst faglig og professionel ekspertise for at kunne indgå i en udviklende dialog.... Så de store forkromede mål findes ikke rigtigt mere. Og det er både godt og skidt. Man kan godt blive lidt rådvild. Og komme i tvivl om ens faglige og professionelle vurderinger og viden. Hvad skal man egentligt mene om andre menneskers problemer og livsorienteringer, når man ind imellem også selv kan være i tvivl om vejen? Socialpædagog Politikerne har også måttet indskrive sig i de nye diskurser og praksisformer fra detaljer til større perspektiver og overblik. Selvforvaltning og rammestyring kræver en organisationsform, som hviler på nye rollefordelinger og en transformeret institutionel orden. På den ene side kan man blive stoppet på gaden af borgerne og skal som lokalpolitiker stå til regnskab for en eller anden institutions dispositioner og beslutninger. Så er det godt at kunne sige noget, som viser, man har en vis indsigt i problemstillingen. På den anden side så skal vi ikke længere være så detailorienteret. Vi skal netop beskæftige os med de lidt større linier. Og så er det institutionernes opgave af udfylde de politiske satte rammer. Men jeg synes, der er en tendens hos nogle politikere til at forfalde til for meget detaljestyring. Det er, som om de ikke vil eller måske tør at give slip på den kontrol, som en stram og detaljeret politisk styring giver. Det mener jeg er en stor misforståelse. Politikerne skal netop bruge deres tid og energi på mere generelle politiske diskus- 12. INDLEDNING OG PROBLEMFELT