Fremtiden tilhører de små storbyer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtiden tilhører de små storbyer"

Transkript

1 Elite5.NY.qxp :36 Side 2 2 Fremtiden tilhører de små storbyer Verdens talenter holder til i storbyerne. For virksomhederne handler det derfor om at vælge den rigtige by og få de bedste medarbejdere med. Men megabyerne er ved at miste deres attraktionsværdi. I stedet boomer de mellemstore byer globalt set Det kan godt være, at verdens internationale virksomheder i øjeblikket flytter til Kina og Indien. Men deres ansatte foretrækker Schweiz eller Tyskland. Zürich vinder stort over Shanghai, og Düsseldorf over Delhi. Det viser den seneste ranking af, hvor udstationerede ansatte helst vil bo, som det internationale konsulenthus Mercer har lavet. Så når væksten er i øst, må de multinationale selskaber kompensere på pengepungen, når de flytter ud til de nye vækstzoner. For medarbejderne oplever, at deres livskvalitet forringes, og virksomhederne har ikke råd til at miste de bedste medarbejdere. I en tid med global talentjagt er den rigtige placering vigtigere end nogensinde før for virksomheder, der slår sig ned i udlandet. For i dag følger virksomhederne i høj grad talenterne ikke omvendt. Det bekræfter en række eksperter og konsulenter, der til daglig bistår danske virksomheder i at etablere sig uden for Danmarks grænser. De vurderer, at byerne spiller en stadigt vigtigere rolle i kampen om de bedste hoveder: I første omgang er etablering i udlandet en strategisk beslutning. Dernæst er det vigtigt at se på, hvor man kan få dygtige lokale medarbejdere, og hvor man kan få danske medarbejdere med for at sætte det i gang. Der er tale om en storbyeffekt. Det er lettere at tiltrække og motivere medarbejdere, når man placerer sig tæt på en storby med internationalt islæt, siger Hans Peter Slente, manager i Dansk Industris afdeling for markedsudvikling. Denne måneds MM Elite opridser skismaet mellem de traditionelle vækstmetropoler som New York, London og Paris og nye vækstmarkeder som Kina, Brasilien, Rusland og Indien. Mellem de gamle og de nye storbyer boomer i øjeblikket en række af verdens mindre metropoler. De kan tilbyde det bedste fra de største, men uden alt det generende som smog, kriminalitet, bilkøer og ekstreme huspriser. Det er her i de nye mellemstore byer, den internationale elite fortrækker at leve de udstationerede expats. Den internationale elite vil have politisk ro, adgang til god infrastruktur, hospitaler og uddannelsestilbud i topklasse. Det giver en række mindre byer topkarakter på livskvalitetsbarometeret. For i vækstbyer på omkring en million indbyggere er der ofte også pænt og trygt. MM Sådan er rankingen lavet Konsulenthuset Mercer leverer hvert år en række internationale målinger, bl.a. over dyreste by at bo i og bedste by at bo i. Livskvalitetsindekset, som Ugebrevet sætter fokus på i dette nummer af MM Elite, bygger på en evaluering af i alt 39 kriterier, der alle har betydning for, hvordan en udstationeret ansat oplever at bo i byen. New York er brugt som udgangspunkt med indeks 100. Hovedoverskrifterne på kriterierne lyder: Politisk og socialt miljø kriterier som politisk stabilitet, kriminalitet etc. Økonomisk miljø f.eks. bankservice. Sociokulturelt miljø herunder begrænsninger i ytringsfrihed, censur etc. Kvalitet i hospitals- og sundhedsydelser bl.a. forsyning og service af medicin og lægelig behandling, risiko for infektionssygdomme, luftforurening etc. Skoler og uddannelse f.eks. standard og adgang. Offentlig transport og service herunder adgang til elektricitet, vand, koncentration af trafik i byen og kvaliteten af offentlig transport. Fritid udbud af restauranter, teatre, biografer, sport og fritidsmuligheder. Forbrugsvarer - adgang til et bredt udvalg af varer inkl. forbrugsgoder som biler etc. Bolig kriterier som kvalitet og priser, vedligeholdelse, møbler etc. Natur f.eks. klimaet, forekomster af naturkatastrofer etc. Kilde: Ifølge OECD-eksperten i regional konkurrenceevne, Mario Pezzini, går det typisk kun fremad for byerne, indtil de når en vis størrelse. Kurven knækker ved 7 millioner indbyggere, mener han. Der får byerne for alvor problemer med forurening, trafik og kriminalitet. Parametre som trækker alvorligt ned på de udstationeredes ønskeliste. Danske selskaber etablerer sig først og fremmest ude for at sælge en vare eller for at producere den. Nærhed til markedet eller produktionsfaktorer, såsom billig arbejdskraft, betyder mest. Men adgang til kompetencer får større og større betydning, lyder det. Og her vinder byerne. For danske medarbejdere, der skal følge en virksomhed til udlandet, er det således afgørende, at der i byen er et internationalt miljø herunder skoler eller institutioner, så den medbragte familie kan falde til og trives i det fremmede. Det betyder, at de mindre byer er mindre interessante for udstationerede. Når først den strategiske beslutning om at etablere sig i en bestemt region er foretaget, så gælder det om at placere sig, hvor der er et godt internationale netværk og også gerne en høj grad af sikkerhed, fortæller statsautoriseret revisor og rådgiver Poul-Erik Skou Larsen fra PricewaterhouseCoopers. VERDENS 20 BEDSTE STORBYER MM Elite tager denne gang udgangspunkt i det internationale konsulenthus Mercers måling af verdens bedste by at bo i livskvalitetsindekset bygger på en evaluering af i alt 39 kriterier, der alle har betydning for, hvordan en udstationeret ansat oplever at bo i byen. Se også tekstboks.

2 Elite5.NY.qxp :36 Side OTTAWA Canadas unge himmelstormere På mange områder ligger Canada i skyggen af sin store sydlige nabo, USA. Men Canada har på afgørende områder store fortrin. Landet, hvis formelle overhoved fortsat er den britiske regent, er en form for velfærdssamfund. Kriminaliteten er lav og trygheden stor. Det er forskelle, der ikke mindst kommer til udtryk i de to landes byer. Canada har gennem flere år haft fem byer blandt de 25 mest attraktive byer i verden. For den store nabo i syd er den bedst placerede by på Mercers liste Honolulu, der sniger sig ind på en 27.-plads. Canadas hovedstad, Ottawa, er udråbt som en af de mest konkurrencedygtige, når talenterne skal tiltrækkes i den globale økonomi. Ifølge Gilles Paquet, professor emeritus ved School of Management, University of Ottawa, og en af Canadas mest anerkendte akademikere, skal forklaringen på byens succes findes i det pres, der er for uddannelse i regionen. En af fordelene ved Ottawa er, at der ikke er nogen tryg arbejdsplads i nærheden. Byer med bilproduktion eller miner, hvor man efter high school kan få et nogenlunde velbetalt og sikkert job, skaber ikke nye arbejdspladser. Der vil som oftest være tendens til at vælge det sikre på bekostning af entreprenørånden. I Ottawa er det eneste alternativ til at vende burgere at få et arbejde i det offentlige eller i informations- og teknologisektoren. Begge steder kræver en eller anden grad af videregående uddannelse, og det sikrer byen en høj andel af kvalificeret arbejdskraft, siger han. Kravene til arbejdskraften viser sig tydeligt i tallene. Ud af et indbyggertal på knap er ansat inden for telekommunikation, i den føderale administration, er beskæftiget med sundhed og uddannelse, og så er der ansat knap inden for handel. Næsten halvdelen af byens befolkning har en lang videregående uddannelse og som følge heraf er næsten halvdelen af indbyggerne under 35 år. Og for at det ikke skal være nok, er der så store frie landområder omkring byen, at man har kunnet holde boligpriserne så meget i ro, at Ottawa flere år i træk er blevet udråbt til Nordamerikas billigste by. Men placeringen som nummer 18 skal gerne skiftes ud med en plads i top-10 over verdens bedste byer. Ifølge Michael B. Darch, direktør i Ottawa Global Marketing og tænketanken OCRI, står byen foran en langsigtet indsats for at øge den globale synlighed: Vi forsøger med målrettede kampagner at markedsføre Ottawa i Storbritannien og Silicon Valley som et center for teknologi og softwareproduktion. Virksomheder inden for informations- og kommunikationsteknologi udgør langt størstedelen af virksomhederne i byen. Specialiseringen fører en masse synergieffekter med sig, og selvom det kan være risikabelt at satse alt på karrusellerne, så fungerer industrien som leverandør til så mange andre sektorer. Men kampen for at komme helt til tops kan blive mere sej, end man umiddelbart skulle tro for den lille by. Der er to store udfordringer, byen skal tackle, udfordringer, som man deler med resten af Canada: naboen og den store immigration. Ottawas og Canadas største problem er, at de fleste nye investeringer ender syd for grænsen. Generelt er der et langt større fokus på USA, og for erhvervsdrivende skal det ses i lyset at det enorme marked, landet udgør. Kendskabet til Ottawa er generelt for lavt på trods af en fantastisk infrastruktur og en befolkning, hvor ingeniører og forskere er rigt repræsenteret, siger Michael B. Darch. Men immigrationen er formentligt det, der bliver den sværeste nød at knække for byen. Ifølge Gilles Paquet er en af Ottawas aktuelle styrker dens multietniske karakter. 25 pct. af byens indbyggere er født uden for Canada: Det etniske islæt gør det nemmere for Ottawa at tilpasse og omstille sig. Indvandrere øger med deres kendskab til flere systemer den samlede mængde af viden samtidig med, at de påvirker etniske canadiere til at prøve lykken som iværksættere. Men immigrationen i Canada er ved at blive et varmt politisk emne, ikke mindst i storbyerne. Hvert år kommer immigranter til landet. Hidtil har langt de fleste nye canadiere valgt at bosætte sig i Toronto, Vancouver og Montréal. Her er presset i dag så stort, at byerne snart ikke kan rumme flere. Derfor står en by som Ottawa over for at skulle tackle en langt mere intens immigration end tidligere. Gilles Paquet frygter det, han kalder hollandske tilstande. Regeringsby i Canada. Oplever vækst i virksomheder inden for kommunikations- og informationsteknologi. Veluddannet arbejdskraft 18OTTAWA med mange forskere og ingeniører. 3,3 millioner indbyggere. Huser de fleste af Australiens børsnoterede selskaber inklusive landets tre største virksomheder. Kendt som landets 17MELBOURNE sportshovedstad. Mange udenlandske studerende.

3 Elite5.NY.qxp :36 Side 5 5 fortsat fra side 3 Også Tyskland, New Zealand og Canada er godt placeret i toppen, men der er grøde i den ellers så traditionelle liste. Østeuropas medlemskab af EU løfter regionen. Det er ikke et boom, men en langsom og sikker klatring op ad ranglisten, beskriver Slagin Paraktil udviklingen. Et boom sker der derimod i Kina. Og kinesiske byer vil for alvor være med i toppen i løbet af kort tid, spår senioranalytikeren. På årets liste optræder Shanghai, som den første kinesiske by på plads nummer 103. Hvilket også gør Shanghai til den højestplacerede by i de nye vækstøkonomier i de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina). I både Shanghai og Beijing er der i dag store danskerkolonier, ligesom man også finder en stor koncentration af danske udstationerede i Hong Kong. Arla Foods er i Kina gået imod strømmen og har etableret sig off-road i joint venture-selskabet Mengniu Arla i Mongoliet. Direktør Jais Valeur fortæller dog også, at den fjerne placering er blevet en enorm udfordring i forhold til at finde kvalificeret lokal arbejdskraft. Arla-selskabet i Mongoliet forventer at fordoble den nuværende omsætning på 250 millioner kr. på få år og det kræver flere ansatte. Vi ved fra andre udenlandske selskaber, at de har store problemer med medarbejderomsætningen. Vores er at få fat i de kvalificerede ansøgere, fordi vi er beliggende i Indre Mongoliet. Vi har store problemer med at rekruttere kvalificerede folk, siger Jais Valeur. Før var kun få byer afgørende internationalt. Nu er opgaverne mere spredt. Byerne finder nicher at profilere sig på, så de kan tiltrække den særlige gruppe mennesker, de gerne vil. Birgit Ströber, CBS Fra mega til mellemstor Mercer-listen er blot én ranking ud af rigtig mange lister over verdens mest populære byer. Andre rankings fokuserer på alt fra bedste investeringsklima og innovationsevne til største kongresby og bedste forretningsrejsemål. I slutningen af oktober offentliggør OECD en ranking over de mest konkurrencedygtige byer blandt OECD-landene. Ifølge Mario Pezzini, der leder organisationens divison for regional konkurrenceevne, går den nye liste udelukkende på økonomiske parametre som bl.a produktivitet og byens grad MM Fakta om byer Hver dag kommer der globalt næsten flere byboere. Bare 2 pct. af verdens befolkning boede i byer i år I dag er det halvdelen, og i 2030 forventes 60 pct. af verdens befolkning at være urbaniseret. Næsten en milliard fattige mennesker anslås at bo i byer heraf bor mere end 750 millioner uden tag over hovedet og uden adgang til at få dækket basale behov. Kilde: FN af specialisering. OECD har set på 78 metropolregioner, og Danmark lander ifølge Pezzini på en mellemplacering. Summen af de mange rankings lyder, at byerne indtager en stadig vigtigere rolle i den globale økonomi. Byerne er blevet vigtigere. Her ligger virksomhedernes hovedkvarterer og de fleste arbejdspladser, produktiviteten er højere, og adgangen til specialiseret service i top. Og så har byerne en afgørende fordel i den globale økonomi: diversitet, siger Mario Pezzini. I byen bor penge, berømmelse og fremtiden. Byer kan dominere et lands nationale økonomi og sætte den indenrigspolitiske dagsorden. Men den nye tendens er, at det ikke længere er megabyen, der automatisk løber med opmærksomheden og væksten. Byer med mere end 10 millioner indbyggere har oplevet deres tid. Antallet er vokset eksplosivt gennem de sidste 50 år fra nogle få megabyer i midten af sidste århundrede til omkring tyve i dag. Se figur 1. Men vækstraten i de største metropoler falder. I 80 erne voksede byer som Mexico City, Rio de Janeiro og Mumbai således med mere end 8 pct. årligt. Den vækst er halveret i løbet af de seneste fem år, og antallet af enkeltstående megabyer forventes mere eller mindre at stagnere over de kommende 25 år. I stedet rykker væksten til de mellemstore metropoler. De vokser i øjeblikket med kolossal hast. Det internationale magasin Newsweek vurderer på baggrund af en FN-prognose, at byer med under en halv million indbyggere vil forøge antallet af indbyggere med 23 pct. i perioden 2000 til 2015, mens byer med mellem én og fem millioner indbyggere øger indbyggertallet med 27 pct. i samme periode. Det gør klodens mellemstore byer til de hurtigst voksende. FN-prognosen viser, at verdens ti hurtigst ekspanderende byer i verdens ti nøgleøkonomier kun omfatter to traditionelle hovedstæder London og Moskva. Derimod ligger vækstkometerne i de største økonomier i byer som Toulouse i Frankrig, München i Tyskland, Las Vegas i USA, Florianópolis i Brasilien, Ghaziabad i Indien, Goyang i Sydkorea og Fukuoka i Japan. fortsættes på side 6 3,4 millioner indbyggere. En fattig, men 2,7 millioner indbyggere. Canadas sexet by ifølge borgmester Klaus Wowereit. Kendt for økonomiske- og industrielle hovedstad. Her ligger gode universiteter og forskningsinstitutioner. Huser Nordamerikas tredjestørste børs. En multikulturel by. 16BERLIN 180 nationaliteter. 15TORONTO Halvdelen af beboerne er født uden for landet.

4 Elite5.NY.qxp :36 Side 6 6 fortsat fra side 5 En selvforstærkende effekt Modsat Mercers ranking er der i oversigten over de hurtigst voksende byer en overvægt af metropoler i de nye vækstlande. Men hvorfor vinder netop disse relativt ukendte byer vækstkapløbet over traditionelle megabyer som Tokyo, Bombay, São Paulo og Los Angeles? Svaret er sammensat. Globalt nærmer huspriserne sig i hovedstæderne bobleniveauet. Det får folk til at søge mod alternative byer inden for stadigt større afstand af de store byer. I USA vokser antallet af pendlere, der rejser mere end 90 minutter hver vej, hurtigere end andre pendlergrupper. I Frankrig kan nye hurtige togruter bringe franskmænd med arbejdsplads i Paris langt væk fra den dyre hovedstad på kort tid. Ny teknologi betyder, at de ansatte ikke behøver rejse fysisk ind på arbejdspladsen hver dag, og langsomt rejser der sig et nyt vækstområde, hvor folk både bor og arbejder. Så kommer nye virksomheder til, for i kampen om talenterne må man være, hvor arbejdskraften er. Også den demografiske udvikling spiller ind på væksten i de mellemstore byer. Flere ældre efterspørger andre goder, end megabyerne kan give. Med de ældre kommer også virksomheder til, der tilbyder nye servicer målrettet den del af befolkningen. Og med nye arbejdspladser kommer nye tilflyttere i den arbejdsduelige alder. Endelig udgør den øgede internationale migration en ændring. I Canada er der nu så mange nye canadiere i Montréal, Vancouver og Toronto, at mindre byer som Ottawa må forvente at skulle integrere flere nye borgere fremover. Se også side 4. Før var kun få byer afgørende internationalt. Nu er opgaverne mere spredt. Byerne finder nicher at profilere sig på, så de kan tiltrække den særlige gruppe mennesker, de gerne vil. Der, hvor der er mennesker med ideer, udrettes der også noget, siger Birgit Stöber, der bl.a. forsker i byers brandingstrategier ved Copenhagen Business School. I dag har enhver by med respekt for sig selv en brandingstrategi. I takt med at den gamle industri forsvinder, opstår et behov for at satse og synliggøre andre elementer, der kan bære byerne videre. De fleste byer er i øjeblikket i gang med at udforme en brandingstrategi eller at forbedre den eksisterende. Der er i øjeblikket en global konkurrence om at være bedst til at brande sin by, siger Birgit Stöber. Udfordringen er, at byerne ikke forfalder til at ville satse på det hele og tiltrække alle på én gang. Der er således stor forskel på redskaberne, der tiltrækker unge veluddannede mænd, og de faktorer, f.eks. børnefamilier eller ældre går efter. Byerne famler i øjeblikket for at finde netop deres unikke niche, siger Birgit Stöber. MM MM Borgmestre træder i karakter Verden over popper en ny type borgmestre frem. De har det til fælles, at de bruger byen som et innovativt laboratorium for demokrati. Borgmestre som New Yorks Michael Bloomberg, Richard M. Daley i Chicago og i Europa Berlins Klaus Wowereit og muligvis også Københavns Ritt Bjerregaard bliver af en række internationale eksperter nævnt som eksempler på en ny type borgmestre, som udvikler anderledes ideer og innovationsstrategier, der kan løfte opgaven med at forny, lede og revitalisere byerne. Borgmestrene kan dog ikke alene bære den udvikling, mener OECD-eksperten Mario Pezzini. Han mener, de fleste OECD-lande lider under mangel på en fælles lands- og bypolitisk strategi. I mange OECD-lande ser vi, at stat og by ikke sammen involverer sig i byudviklingen. Regering og borgmester bør sammen designe, hvordan de kan påvirke udviklingen," siger han. Pezzini peger på, at mange megabyer i dag lider hårdt under høj kriminalitet, mangel på integrering af nye borgere, dårlig infrastruktur, fattigdom og forurening. Og det er problemer, borgmesteren ikke kan løse uden landspolitikernes medvirken. De mindre byer lider under, at de nok har nogle unikke styrker f.eks. klyngelignende industrier, men de kender ikke egne styrker, og de bruger dem derfor ikke. Også her skal der politisk involvering og indblanding til, mener OECDs regionale konkurrenceevneekspert. 1 million indbyggere. Belgiens og EUs hovedstad. Byen er officielt tosproget med flamsk og fransk. Uofficielt tales endnu flere sprog. En 14BRUXELLES tredjedel af byens beboere er født uden for Belgien. 1.5 millioner indbyggere. Hovedstaden i Holland og landets kulturelle og finansielle centrum. Hovedsæde for Heineken og Philips. 13AMSTERDAM

5 Elite5.NY.qxp :36 Side KØBENHAVN Verdens bedste til livskvalitet København skal være den by i verden, der er bedst til at løse det moderne livs problemer. Byen skal være det sted, der bedst forener modsætninger som karriere og familieliv, storby og fremkommelighed, industri og økologi. Og den opgave skal først og fremmest løftes af Københavns Kommune. For livskvalitet er blevet en offentlig opgave, og Danmarks hovedstad skal være det globalt førende politiske laboratorium, der løser det moderne livs dilemmaer bedst muligt. Sådan lyder den ambitiøse melding fra byens overborgmester, Ritt Bjerregaard. Budskabet indgår samtidig i en spritny brandingstrategi for Danmarks hovedstad, Copenhagen TM Brand Book for the Future Business Brand of Copenhagen, som Copenhagen Capacity netop har udsendt. Velfærd er allerede i dag et af Danmarks stærkeste brands. Det skal vi udbygge. Vi skal markedsføre os på, at vi kan løse den moderne families problemer. Vi har i dag gode bud på, hvad der skal til. Dem kan vi udbygge, og vi kan markedsføre os bedre på det i fremtiden, siger Ritt Bjerregaard. Mere konkret handler det om, at kommunen skal tilbyde borgerne nye serviceydelser, der tidligere har været familiens opgave. For eksempel skal byens ældre have tilbud om andet og mere end pleje. Der skal oplevelser til. For dem er familien ikke i stand til at levere livskvalitet i det omfang, nutidens ældre efterspørger. De fleste drømmer om at kunne inddrage en gammel tante eller onkel, men de har ikke tid og havner i stedet med dårlig samvittighed. For den søndagstur til Dyrehaven eller Louisiana, som familien drømmer om, bliver ikke til noget. Men tilbudet til den ældre skal alligevel være der, og her kommer kommunen til at gå længere ind i privatsfæren. Vi skal aflaste familiens dårlige samvittighed, mener Ritt Bjerregaard. Hun har ikke et konkret bud på, hvor grænsen går for, hvor meget politikerne skal blande sig i den enkelte borgers liv. Men hun mener, at det offentlige kommer til at gå ret langt: Behovene har ændret sig. Der skal mange flere tilbud til af en anden art end den pleje, vi har været vant til at tilbyde for at imødekomme det moderne livs behov, siger Ritt Bjerregaard. Det betyder dog ikke, at kommunen bliver familiens afløser, mener overborgmesteren: Familien lever i bedste velgående og vil gerne fortsætte sådan. Men de vil samtidig have et sjovt arbejdsliv og forlanger derfor, at flere opgaver bliver løst af andre uden for familien. Et udtryk, vi bruger er You can have both. Det dækker meget godt det, vi kan, siger Ritt Bjerregaard og refererer til byens nye brandingplatform udarbejdet for Copenhagen Capacity af ReD Associates. Her fremgår det, at København er en by, der allerede formår at balancere modsætninger, og som derfor har skabt et unikt erhvervsklima, hvor effektivitet går hånd i hånd med menneskelige værdier. Det skal byen bruge langt stærkere i sin markedsføring til virksomheder udefra. Overborgmesteren erkender, at selvom Danmark generelt bliver sat lig med velfærd, så kræver ambitionen om at blive global foregangsby, at der bliver oprustet på flere fronter: Hvis vi vil længere med det her, så lever eksempelvis skolestandarden ikke op til, hvad moderne forældre forlanger. Vi kan også gøre mere for at styrke byens tiltrækning på kreative mennesker f.eks. ved at efterlade flere områder mindre færdigbebyggede og dermed tilbyde anderledes miljøer til dem, der efterspørger det. Og så er København miljømæssigt en behagelig by. De mennesker, vi gerne vil tiltrække, ønsker et sundt liv. Her kan vi gøre mere ved bl.a. at etablere flere cykelruter uden for de store veje. Ritt Bjerregaards meget omdiskuterede forslag om at oprette boliger i byen, der er til at betale for familier med en mellemindkomst, er et andet forsøg på at holde familien i byen. I dag flytter den typiske københavner ud af byen, når han eller hun er mellem 30 og 39 år, fordi pladsen i byen er blevet for trang. Jeg tror, der er en stigende efterspørgsel efter bylivet frem for forstadslivet. Flere vil blive i byen, hvis de kunne betale prisen for mere plads. Mange synes også det er rart med gårdmiljøerne, hvor man har et tættere liv end i forstaden, mener Ritt Bjerregaard. Vi er formentlig dem med den største offentlige sektor. Derfor ved vi meget om, hvordan man håndterer den slags serviceydelser. Den offentlige sektor er et konkurrenceparameter, siger overborgmesteren indbyggere. Politisk hovedsæde i New Zealand. Adresse for landets teater- og filmindustri. 12WELLINGTON 1.7 millioner indbyggere. Har en af verdens korteste afstande mellem storby og lufthavn 12 minutter i tog. Del af Øresundsregionen, hvor 11KØBENHAVN Medicon Valley-klyngen ligger.

6 Elite5.NY.qxp :36 Side 8 8 Københavns position som kreativ metropol truet Landegrænser udviskes i disse år til fordel for enorme klynger af dynamiske storbyer. Det truer Københavns position som global talentmagnet pga. afstanden til andre kreative byer. Richard Florida, forfatteren bag Den kreative klasse, er på vej med ny bog om fremtidens innovative megaregioner Verdens nye kreative kraftcentre omkranses hverken af byeller landegrænser. Fremtidens dynamiske vækstfelter går på tværs af landegrænser og består af klynger af nærtliggende kosmopolitske storbyer, der i fællesskab suger investeringer og talent til sig. Fremtiden tilhører megaregionerne, mens den isolerede storby vil får det sværere og sværere. Iagttagelsen kommer fra den amerikanske professor Richard Florida, manden bag de internationale bestsellers om den kreative klasse. Han har tidligere beskrevet, hvordan bestemte storbyer verden over ville kunne tiltrække den mest kreative del af befolkningen. I sin nye bog Who s Your City peger han nu på, at konkurrencen om den globale elite fremover kommer til at stå mellem de stærkeste megaregioner. I et eksklusivt interview med Ugebrevet Mandag Morgen giver han sin vurdering af, hvorfor det ikke længere er nok at være en attraktiv by, og hvad det vil sige for København og de andre nordeuropæiske hovedstæder. Richard Florida har nemlig tidligere udråbt netop disse byer til at være blandt vinderne i det globale kapløb om at tiltrække de kreative hoveder. Men hans nye forskning viser, at der en række forhindringer for den nordiske megaregion. Det, det bekymrer mig i forhold til København ja, alle de skandinaviske og nordeuropæiske kreative byer er, at de alle er relativt små og geografisk set isolerede. Ifølge min research bliver verden fremover defineret af megaregioner med langt over 5 millioner indbyggere og en økonomisk produktion til hundreder af milliarder dollar. Hvis du ser på den største megaregion, New York-Boston-Washington, er disse byer langt bedre forbundet, og der bor allerede flere end 50 millioner mennesker, ligesom den økonomiske aktivitet overstiger en billion dollar, siger Richard Florida. Hvad skal nordeuropæiske og skandinaviske byer gøre for fortsat at være attraktive, kreative metropoler? For at udgøre en megaregion er der først og fremmest behov for flere mennesker et større befolkningsgrundlag betyder simpelthen flere muligheder. Derfor skal byerne knyttes tættere til hinanden. Det betyder, at man med fordel kan udbygge transportforbindelserne. Der skal være flere, hurtigere og billigere tog- og flyforbindelser, så der kommer mere immigration, og så flere folk kan arbejde og bo i flere byer. Der bør også dannes fælles universitetsforskningscentre og -samarbejder, og de dagsordensættende tænkere bør skifte mellem de forskellige forskningscentre. Den slags delte goder får byerne til at nærme sig hinanden, siger Florida, der også peger på, at det kreative Norden må sørge for, at telekommunikation, informationssystemer og andre forbindende fibre konstant følger med den teknologiske udvikling. Satellitfotografier viser megaregionerne Som sædvanligt vælger Richard Florida utraditionelle metoder til at identificere de globale trends. Tidligere har han f.eks. vakt opsigt med sit homo-indeks altså koncentrationen af homoseksuelle i et bestemt område som indikator for byens tolerance. Denne gang har han bl.a. brugt satellitbilleder til at afsløre, hvor verdens megaregioner befinder sig. Det er sket ved at se på satellitbilleder af verden om natten. På den måde ser man tydeligt, hvilke områder der så at sige udstråler mest lys. Disse informationer er blevet holdt op imod data på befolkning og økonomisk vækst, og herefter har Florida og hans research team opridset konturerne af de dynamiske megaregioner såkaldte urbane korridorer. Nordamerikas megaregioner CHI-PITTS Pittsburg, Cleveland, Detroit, Cincinatti, Chicago, Minneapolis 45,0 mio. DAUSTIN Dallas, San Antonio, Austin 9,1 mio. TOR-BUF-CHESTER Toronto, Buffalo, Rochester, Ottawa, Montreal 20,1 mio. Antal indbyggere BOS-WASH Boston, New York, Philadelphia, Washington 54,8 mio. CHATLANTA Atlanta, Charlotte, Raleigh 54,8 mio. GULF COAST Houston, New Orleans 9,3 mio. Godt 4 millioner indbyggere. Byen har sine økonomiske aktiviteter i tele- og finanssektoren. Modtager halvdelen af landets turister og to 10SYDNEY 9 tredjedele af de internationale handelsbesøgende. BERN Hovedstaden i Schweiz med ca indbyggere. Her ligger Bern exchange for små og mellemstore schweiziske virksomheder. Primært adresse for ambassade- og organisationsfolk.

7 Elite5.NY.qxp :36 Side 9 9 Resultatet er blevet et verdenskort over verdens økonomiske kraftcentre. Se figurer. I alt bor der omtrent 660 millioner mennesker i de udpegede egne, dvs. ca. 10 pct. af verdens befolkning. Men reelt set produceres halvdelen af den økonomiske aktivitet, to tredjedele af verdens bedste forskning og 3/4 af den globale innovation her. Hvad synes du om Mercer-rankingen, der jo er ret anderledes fra din egen fremgangsmetode? Den er god. Men jeg mener, at vi kan gøre det bedre. Mercerrankingen indkapsler virkelig et sted, som har en relativt høj gennemsnitsindtægt og en relativt høj livskvalitet. Men jeg mener ikke, den indkapsler den økonomiske styrke ved en region, eller dens innovation. Det er især det, jeg har forsøgt at gøre. Derfor har jeg udviklet metoder, der belyser den overordnede økonomiske styrke og innovationskapaciteten. I stedet viser Mercer-rækkefølgen noget ganske andet, vurderer Richard Florida: Det er tydeligt, at USA ikke længere har verdens mest attraktive byer. Det, vi ser nu, er, at spændende, dynamiske byer med gode universiteter over hele kloden er begyndt at konkurrere. Ikke kun på basale ydelser, men også på den teknologiske front, f.eks. i form af biotekforskning i verdensklasse. Derfor er der udsigt til en konjunkturkrise mellem byerne, ligesom det skete i forskellige industrielle brancher i 1980'erne. Konkurrencen foregår ikke længere imellem lande, men blandt byerne og de megaregioner, de indgår i. Med udsigt til et veritabelt udskillelsesløb mellem byer og megaregioner på globalt plan bliver det i stigende grad afgørende at etablere sig det rigtige sted. Faktisk er netop den beslutning en af de absolut vigtigste, vurderer Florida i sin nye bog, der sigende bærer titlen Who's Your City: Why the Place You Choose to Live is the Most Important Decision You ll Ever Make. Hvorfor er beslutningen om, hvor man bosætter sig, så afgørende? I dag er den by, man bor i, langt mere afgørende for ens karrieremuligheder end tidligere. De job, vi har adgang til, de netværk, vi kan bygge op for at understøtte vores karriere, og de folk, vi møder og gifter os med alt det afhænger i meget høj grad af det sted, vi vælger at bo. Folk ved ikke, at stedet i sig selv har stor indflydelse på, hvilket job man får, og hvilke personer man møder. Det er vigtig information, og derfor henvender bogen sig ikke kun til det akademiske publikum, men derimod den brede befolkning. Politisk krudttønde Er det specifikt for den kreative klasse at gå efter byer med stor koncentration af talent, tolerance og teknologi? Nej, alle ønsker at bo den slags steder. Uanset race, indtægt og uddannelse. Mit tidligere arbejde viste, at den kreative klasse i høj grad går efter de innovative storbyer. Men det skyldes især, at jeg primært fulgte den kreative klasse. I mit arbejde med den nye bog har jeg lavet research sammen med Gallup, som har lavet et survey blandt amerikanere. De data viser tydeligt, at der er to ting, som virkelig skiller en by ud fra andre byer. Det drejer sig om at have naturligt smukke omgivelser med grønne parker og lignende. Og så skal folk have mulighed for at udtrykke sig frit. København udmærker sig i begge kategorier. Så hvad betyder det, at alle ønsker at bo i fascinerende, innovative storbyer? Det bliver i stigende grad et spørgsmål om at have råd. Der sker en fundamental økonomisk opdeling af befolkningen i øjeblikket. Folk, der arbejder i den kreative økonomi, har råd til at bosætte sig i de attraktive storbyer. Resten må se til udefra. Det her gælder især i USA, hvor lønningerne i servicesektoren er meget lavere end i f.eks. Nordeuropa. Derfor er skellet mellem den kreative klasse og servicesektoren mindre hos jer, men det begynder også i jeres del af verden. Og det er simpelthen politisk brændstof. Folk, der selv kan vælge, hvor de vil leve, har et langt bedre liv, mens de andre bliver mere og Europas megaregioner GLASGOW 3,8 mio. DUBLIN 3,5 mio. PARIS 14,6 mio. LIS-PORT Lissabon, Porto 9,7 mio. MADRID 5,8 mio. LONDON London, Manchester-Liverpool, Leeds-Sheffield, Birmingham 49,1 mio. DE LAVTLIGGENDE Ruhr-Køln, Amsterdam- Rotterdam, Bruxelles- Antwerp, Lille 50,0 mio. CENTRALE Stuttgart, Frankfurt, Mannheim 22,0 mio. SOLBÆLTET Barcelona, Marceilles, Valencia, Lyon 24,8 mio. fortsættes på side 11 Antal indbyggere PRAG 10,6 mio. ØSTLIGE EUROPA Katowice, Budapest, Wien 20,1 mio. URBANE ITALIEN Rom, Milano, Torino 46,9 mio. 8 MÜNCHEN 1,3 millioner indbyggere. Huser vækstindustrier som informations-, kommunikationsog bioteknologi og traditionel produktions- og byggeindustri. 7 FRANKFURT 1,5 millioner indbyggere. Byens lufthavne Euopas mest travle er vejen til og fra Tysklands finanscentrum. Den Europæiske Centralbank har hovedsæde i byen.

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 2013 Foreningen Det Gode

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

Det handler om velstand og velfærd //

Det handler om velstand og velfærd // Det handler om velstand og velfærd // Forord // Danmark har et produktivitetsproblem. I de senere år er produktionen pr. arbejdstime steget meget langsommere, end vi tidligere var vant til. Den er også

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015

GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015 Rapport udarbejdet i et partnerskab mellem Krifa og Institut for Lykkeforskning i samarbejde med TNS Gallup GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015 En kortlægning af danskernes arbejdslyst INSTITUT FOR LYKKEFORSKNING

Læs mere

Et debatoplæg om velfærd og frivillige Marts 2011 Mandag Morgen og Ældre Sagen

Et debatoplæg om velfærd og frivillige Marts 2011 Mandag Morgen og Ældre Sagen EL AIR? Et debatoplæg om velfærd og frivillige Marts 2011 Mandag Morgen og Ældre Sagen Forord Velfærd er vel fair for frivillige? Har velfærdssamfundet brug for redningsmænd? Har redningsmændene brug for

Læs mere

Der er et lykkeligt land

Der er et lykkeligt land Rapport udarbejdet af institut for lykkeforskning i samarbejde med danica pension Der er et lykkeligt land en kortlægning af årsagerne til danskernes lykke INSTITUT FOR LYKKEFORSKNING Rapport udarbejdet

Læs mere

Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid.

Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid. Teknologi og tid Debatoplæg De 4 debat-aftener Referater og oplæg fra de 4 debataftener Elektronisk konference Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid. Supplerende Artikler Links Teknologi-rådets

Læs mere

Der bli r et yndigt land. Scenarier for Danmarks grønne fremtid

Der bli r et yndigt land. Scenarier for Danmarks grønne fremtid 2050 Der bli r et yndigt land Scenarier for Danmarks grønne fremtid 2050 Der bli r et yndigt land Scenarier for Danmarks grønne fremtid Velkommen til Danmark i 2050. Velkommen til et grønt, effektivt,

Læs mere

Store virksomheder har klaret sig dårligt i Kina det sidste år

Store virksomheder har klaret sig dårligt i Kina det sidste år Kina UGEBREVET Business Kina #02 Store virksomheder har klaret sig dårligt i Kina det sidste år Trods høj kinesisk vækst har flere store danske virksomheder klaret sig dårligt med den produktion, de har

Læs mere

Afrikas størrelse undervurderes ofte. Kortet illustrerer, at Afrika er på størrelse med USA, Kina, Indien, Japan og Europa tilsammen.

Afrikas størrelse undervurderes ofte. Kortet illustrerer, at Afrika er på størrelse med USA, Kina, Indien, Japan og Europa tilsammen. Danmark Portugal Belgien Holland Spanien Frankrig Tyskland Schweiz Italien USA Østeuropa Indien Kina Indien del 2 Afrikas størrelse undervurderes ofte. Kortet illustrerer, at Afrika er på størrelse med

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014

Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014 Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 Visionen og hvordan vi kommer derhen... 5 Vækstteamets vision... 5 Målsætninger... 5 Vækstteamets anbefalinger...

Læs mere

DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE

DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE FORORD Bestyrelser kan gøre en forskel Hvert år ser tusindvis af nye danske virksomheder dagens lys. Det styrker konkurrencen

Læs mere

indholdsfortegnelse kolofon SIDE 5 VELKOMMEN TIL BORNHOLM Udgivet af: Business Center Bornholm April 2010

indholdsfortegnelse kolofon SIDE 5 VELKOMMEN TIL BORNHOLM Udgivet af: Business Center Bornholm April 2010 MERE BORNHOLM til flere mennesker MERE BORN HOLM MERE BORNHOLM MERE BORN HOLM MERE BORNHOLM MERE BORN HOLM MERE BORNHOLM MERE BORN HOLM MERE BORNHOLM MERE BORN HOLM MERE BORNHOLM MERE BORN HOLM MERE BORNHOLM

Læs mere

KVINDER KAN FÅ SUCCES MED EGEN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE

KVINDER KAN FÅ SUCCES MED EGEN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE KVINDER KAN FÅ SUCCES MED EGEN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE forord Flere kvinder skal med på væksttoget Iværksætterkulturen i Danmark blomstrer med mange nye og innovative virksomheder. Iværksættere

Læs mere

DANMARK SOM VIDENMAGNET

DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET Sådan får Danmark tiltrukket flere forskningsinvesteringer > Forskning og udvikling (FoU) skaber vækst i virksomhederne og beskæftigelse i samfundet generelt og er en

Læs mere

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Rockwool Fondens Forskningsenhed og Gyldendal A/S, København 2011 Grafisk tilrettelæggelse: Kim Lykke / L7 Tryk: Specialtrykkeriet Viborg Foto: Stig Stasig Printed in Denmark 2011 ISBN: 978-87-02-10809-5

Læs mere

Mangfoldighedsmanifestet principper og praksisser for mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsmanifestet principper og praksisser for mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsmanifestet principper og praksisser for mangfoldighedsledelse kolofon Forfatter: Sine Nørholm Just, CBS og Mikkel Bülow Skovborg, DEA Udgiver: DEA, Danmarks ErhvervsforskningsAkademi Tryk:

Læs mere

et kig ud i Magazine Interview med fremtidsforskningens grand old lady: Eleonora Massini Peter Piot og hans vision om at vinde over epidemien

et kig ud i Magazine Interview med fremtidsforskningens grand old lady: Eleonora Massini Peter Piot og hans vision om at vinde over epidemien C I V I S T I Magazine Citizen Visions on Science Technology and Innovation et kig ud i fremtiden Interview med fremtidsforskningens grand old lady: Eleonora Massini Peter Piot og hans vision om at vinde

Læs mere

De skjulte velfærdsreserver Viden og visioner om offentlig ledelse med social kapital

De skjulte velfærdsreserver Viden og visioner om offentlig ledelse med social kapital De skjulte velfærdsreserver Viden og visioner om offentlig ledelse med social kapital De skjulte velfærdsreserver Viden og visioner om offentlig ledelse med social kapital Væksthus for Ledelse Januar 2011

Læs mere

Danmark Det mest digitale land i verden. Visioner til den nye regering fra erhvervslivet

Danmark Det mest digitale land i verden. Visioner til den nye regering fra erhvervslivet Danmark Det mest digitale land i verden Visioner til den nye regering fra erhvervslivet Juni 2015 1 Indholdsfortegnelse visionsoplæg Indledning 4 Resumé 6 1. Verdens bedste digitale infrastruktur 10 1.1.

Læs mere

Hvad vil provinsbyerne? byroller og bymidter i forandring. Nakskov. Indbyggere 2006 14.240 2011 13.560. Faaborg. Indbyggere 2006 7.234 2011 7.

Hvad vil provinsbyerne? byroller og bymidter i forandring. Nakskov. Indbyggere 2006 14.240 2011 13.560. Faaborg. Indbyggere 2006 7.234 2011 7. Nakskov Indbyggere 2006 14.240 2011 13.560 Faaborg Indbyggere 2006 7.234 2011 7.178 Slagelse Indbyggere 2006 31.778 2011 31.979 Hvad vil provinsbyerne? byroller og bymidter i forandring Statusrapport marts

Læs mere

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Katja Jørgensen Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Aalborg 2007 Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde 1. udgave

Læs mere

Forår 2013. Det er ikke alt, der tæller, der tælles, og det er ikke alt, der tælles, der tæller. Albert Einstein

Forår 2013. Det er ikke alt, der tæller, der tælles, og det er ikke alt, der tælles, der tæller. Albert Einstein Forår 2013 Det er ikke alt, der tæller, der tælles, og det er ikke alt, der tælles, der tæller. Albert Einstein Det er længe siden, der har været så meget fokus på produktivitet, som tilfældet er nu. Det

Læs mere

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura Regeringen september 2003 Nye veje mellem forskning og erhverv - fra tanke til faktura 2 Nye veje mellem forskning og erhverv Indhold Danmark

Læs mere

idepolitik / debat / visioner / analyse / viden / handling / progressivitet / uafhængighed / løsninger / holdninger / innovation / udfordring

idepolitik / debat / visioner / analyse / viden / handling / progressivitet / uafhængighed / løsninger / holdninger / innovation / udfordring VISION NR./ÅRG. 03/2010 idepolitik / debat / visioner / analyse / viden / handling / progressivitet / uafhængighed / løsninger / holdninger / innovation / udfordring POLITIKERNE ER BUNDET AF DERES EGEN

Læs mere

Forbrugeren på rejse ind i fremtiden

Forbrugeren på rejse ind i fremtiden Kapitel 1: Forbrugeren på rejse ind i fremtiden Det er svært at se forandringernes retning, når hverdagen er fyldt med flimrende billeder, der ikke nødvendigvis har nogen retning eller nogen indbyrdes

Læs mere

Samfundsfag 8 GYLDENDAL. Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg

Samfundsfag 8 GYLDENDAL. Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Samfundsfag 8 GYLDENDAL Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Samfundsfag 8 GYLDENDAL INDHOLD Individ og fællesskab At blive den, man er

Læs mere