Brugerinddragelse i genoptræning Holger Højlund, lektor, Ph.d. Institut for Ledelse, politik og filosofi, CBS 30.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Brugerinddragelse i genoptræning Holger Højlund, lektor, Ph.d. Institut for Ledelse, politik og filosofi, CBS 30."

Emilie Steensen
7 år siden
Visninger:

1 Brugerinddragelse i genoptræning Holger Højlund, lektor, Ph.d. Institut for Ledelse, politik og filosofi, CBS hoh.lpf@cbs.dk 30. oktober 2012

2 Hovedpointer Overordnet inddragelses-ideal Ansvarliggjorte brugere Case om genoptræning som eksempel Beslutninger og interaktion

3 Genoptræningsplanen skal udarbejdes i samarbejde med patienten. Patientinddragelsen har bl.a. betydning for en realistisk beskrivelse af patientens genoptræningsbehov, herunder hensyntagen til patientens ressourcer, motivation og ønsker (Socialministeriet, Indenrigs- og sundhedsministeriet 2006, s. 12, Vejledning om træning i kommuner og regioner).

4 Genoptræningsplanen skal udarbejdes i samarbejde med patienten. Patientinddragelsen har bl.a. betydning for en realistisk beskrivelse af patientens genoptræningsbehov, herunder hensyntagen til patientens ressourcer, motivation og ønsker (Socialministeriet, Indenrigs- og sundhedsministeriet 2006, s. 12, Vejledning om træning i kommuner og regioner).

5 Reformen skal føre til, at borgernes behov kommer i centrum og at de offentlige ansatte får en mere attraktiv arbejdsplads på alle niveauer Sigtet for projektet må derfor være at udvikle den offentlige sektor til en moderne servicevirksomhed, hvor kundernes behov og løsning af kundernes problemer er i centrum for alle dele af arbejdet.

6 Recovery er en dybt personlig og unik proces, der ændrer ens attitude, værdier, følelser, mål, færdigheder og/ellebr roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv på, på trods af eventuelle begrænsninger forårsaget af sygdommen/misbruget. Recovery betyder udvikling af ny mening og formål i ens eget liv (W. Anthony 1993)

7 Her fik eleverne selv ide til at lave et materiale om sund skolefrokost. De lavede billeder på plakater, hvor man kan se at dem der spiser usundt ender i en grav. Det var et meget voldsomt sprog, de brugte, om hvordan vi ender, hvis vi ikke passer på os selv. Eleverne fik kontakt med nogle fra The Voice, som lavede en jingle, som de spillede på skolen..projektet var virkelig en stor succes. Nu er ungdomsskolen involveret Og nu prøver vi at få det forankret i forvaltningen

8 Der foregår meget ud på skolerne. Der har vi f.eks. aktive vurderinger, hvor børnene selv skal vælge aktivt, at de ikke vil ryge. Vi står ikke og fortæller dem, at de dør som 30-årige, hvis de ryger for at få dem til at lade være med at ryge. De skal selv tage ejerskab og træffe sunde valg Det er i dialog med børnene, børnene tænkes som aktive medspillere, og så må man håbe at de træffer sunde valg, ellers må man finde på en anden metode.

9 Tendens: velfærdsorganisationer bliver mere bevidste om, at produktion af offentlig velfærd forudsætter at borgerne fungerer som medproducenter Politisk, lovgivningsmæssig og behandlings-relevant ambition om inddragelse Organisering

10 Inddragelse = At deltage i og at træffe beslutninger igennem et helt forløb

11 Involvering i hele forløb Sygehus Kommune Frit valg Genop-Center Hjem Helhed i forløb

12 Involvering i hele forløb Sygehus Kommune Frit valg Genop-Center Hjem Helhed i forløb + frem-og-tilbageloops + praktiserende læge + hjælpemidler + syge/dagpenge team

13 Frit valg-situation Kommune (visitation) Den konkrete genoptræning Markedslogik Politisk, administrativ logik Omsorgsfaglig logik Sygehus (diagnose, GOP) Ekspertlogik Rollepluralisme Klinisk observeret modtager Behovsbærer Sag til afgørelse Forbruger Dialogpartner Selv-hjulpen Hjemmet, forebyggelse Mægtiggørelses logik

14 Sammenfatning: Inkompetenzkompensationskompetenz eller kompensationer, hvor det til dels besluttes, hvad der tidligere er blevet besluttet i rammerne af de formelle beslutningsprogrammer En vis fleksibilitet i bestiller/udfører-rollerne og af blindhed for om det bestilte/betalte svarer til det faktisk leverede Barrierer for inddragelse overvindes midlertidig suspension af tidligere administrative beslutninger Afskærming som del af professionel kunnen

15 Fortsat. Tilgængelig information om forholdet mellem det tildelte og det faktisk ydede bruges ikke til at styre efter Altså: Høj grad af formaliserede/standardiserede forløb kombineret med ret høj grad af tolerance for variation af praksis

16 To udfordringer Hvordan kan organisationerne fastholde ambitionen om et ensartet serviceniveau, når det faktiske serviceniveau afgøres i interaktionen mellem terapeut og borger en interaktion, som netop ikke er 100% styret af organisatoriske programmer? Organisationernes succes ift. inddragelse kan kun opnås indirekte ved ikke at stå i vejen for inddragelsen i interaktionen ml. terapeut og borger. Organisationen må skabe en organisations/styringsfri zone for at lykkes organisatorisk selvbegrænsning som udfordring.

17 I casen: Udfordring at komme af med ansvarstagende patienter der var færdigbehandlet i genoptræningscenter

18 Læs mere i: Patienten i centrum nye styringsformer i sundhedsvæsenet Anne Reff Pedersen og Peter Kjær (red.) Handelshøjskolens forlag, 2010

Relaterede dokumenter

Recovery en trylleformel i socialpsykiatrien. Holger Højlund Skørping den 16. sept. 2010

Recovery en trylleformel i socialpsykiatrien Holger Højlund Skørping den 16. sept. 2010 Trylle-formler Ordnede krav og forventninger Virkelighedsbeskrivelser med realitets-kontakt Løfte om sammenhæng