Velkommen til DANMARK MALAWI

Transkript

1

2 DANMARK Velkommen til Innocent, Neria og de andre børn, som du skal møde her i bogen, bor helt nede i Malawi i det sydlige Afrika kilometer fra Danmark eller næsten en hel dagsrejse væk i fly. Malawi er et aflangt land. Lidt ligesom Jylland. Der er ikke hav omkring landet, men der er en kæmpe sø, der hedder Malawi-søen. Og syd for søen, ude på landet, bor Innocent og Neria. Innocent er 8 år og bor i landsbyen Chinkwezule sammen med sin mor og sine søskende. Neria på 11 år bor også i en lille landsby ikke langt fra Innocent. Her bor hun sammen med sin mor og søskende. Blandt andet sin lillesøster Fasileni, der er ved at lære at hente vand, og sin lillebror Awali, der er en stor musejæger. Det er meget anderledes at være barn i Malawi end barn i Danmark. Malawi er et af verdens fattigste lande, mens Danmark er et af verdens rigeste. Mange børn i Malawi får ikke mad nok, og de har hverken vand eller toiletter i deres huse. De henter i stedet deres drikkevand i floder og vandhuller. Så de er tit nødt til at drikke beskidt vand og det kan man blive rigtig syg af. I Malawi danser, synger og griner folk meget. Og når man møder dem, hilser de med et stort smil og siger muli bwanji, mens de giver dig hånden eller slår bredt ud med armene og klasker håndfladen mod din. På de næste sider kommer du til at lære Innocent og Neria bedre at kende. For i bogen kan du læse om, hvordan de lever, og om, hvordan det er at være barn i Malawi. Du kommer også med på musejagt, og du kan lære, hvordan man laver sin egen fodbold. God fornøjelse. PLASK - om børn og vand i Malawi Materialet PLASK - om børn og vand i Malawi består af en stor fælles bog, en elevbog, en lærervejledning, websitet og en sansekasse. Sansekassen kan lånes via Centre for Undervisning. Undervisningsmaterialet fokuserer på udvalgte børns liv i Malawi, i områder, hvor Dansk Røde Kors og Malawi Røde Kors sikrer adgang til rent drikkevand. Dansk Røde Kors skoletjeneste udgiver undervisningsmateriale til alle klassetrin. Materialet er målrettet klasse. Klassesæt kan rekvireres hos Dansk Røde Kors. Materialet er gratis, men der skal betales for portoen. Tekst: Charlotte Toft Foto: Jakob Dall Redaktion: Johanne Brix Jensen (red.), Carsten Mahnfeldt, Francis Musasa, Vibe Reetz og Susanne Haugan Pædagogisk konsulent: Ellen Farr Layout: Stine Maria Aalykke Illustration: Stine Maria Aalykke og eleverne i 4. klasse på Chawanda Primary School, Malawi Tryk: Handy Print A/S MALAWI Tak til: Innocent og familie. Neria og familie. Lærere og elever på Chawanda Primary School. Malawi Red Cross i Lilongwe og Balaka. Johan, Lin, Selma og William fra Den Lille Skole i Brønshøj. Elever og lærere, Christina Rosenquist og Ellen Møller, i 2. klasse på Skolen ved Rønnebær Allé i Helsingør. Besøget i Malawi foregik i september Dansk Røde Kors, maj udgave, 1. oplag. Oplag: stk ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Om Innocent 4 Jeg hedder Innocent - Jeg er 8 år 6 Jeg fejer og henter vand 8 Plask klassekammerater 12 Min bedste ven 14 Sådan laver vi bolde 16 Hvorfor gaber flodhesten så højt? Om Neria 18 Neria lærer lillesøster at bære vand 20 Mad over bål 22 Synger og danser i kirken 24 Rent vand? 26 Bare regnen kommer 28 Musejagten 32 Eventyret Den kloge finder vand 34 Malawi 35 Røde Kors hjælper 3

4 Højtlæsning Klokken er fem om morgenen. Det er koldt udenfor og meget mørkt og stille. Nu begynder hanen at gale, for solen er så småt begyndt at stå op. Men ikke Innocent. Han ligger stadig og sover på gulvet inde i huset. Han er næsten altid den sidste, der står op. Innocent bor i landsbyen Chinkwezule, i et lille hus med sivtag. Her bor han sammen med sin mor, sin bror og sine tre søstre. Hans far bor et andet sted. Det er ved at blive lysere udenfor. Man kan begynde at se den rødbrune afrikanske jord, det tørre græs og de høje baobabtræer langt borte. Men her er stadig helt stille. Ingen lyde af radio, biler eller fjernsyn. Kun hanen galer endnu. Alligevel er Innocents mor, hans bror og søstre i fuld gang med deres pligter. Men de siger ikke noget til hinanden. Det behøver de ikke, for de ved godt, hvad de skal gøre. Og når man nu stadig er lidt træt, er der ingen grund til at bruge energi på at snakke sammen. Innocents storesøster Chipiliro har hentet brænde. Mor tænder op i bålet og begynder at lave morgenmad. Der er mange ting, man skal nå at gøre om morgenen inden skoletid. Og alle bliver nødt til at hjælpe til. Også Innocent selvom han er meget træt. 4 Se flere billeder fra Innocents hus på

5 Innocent, kan du så stå op, siger mor. Innocent sover på lergulvet. På en sivmåtte under et tæppe. Kun næsen stikker ud. Innocent gnider sig i øjnene. Han gider ikke stå op. Men nu ryger tæppet af. Innocent går ud til de andre. Innocent sover lige inden for døren. Hvis der kommer tyve, er han den første, de ser. Faktisk vil de nok træde på ham. Men Innocent er ikke bange. Han tænker bare på det en gang imellem. Innocent, råber mor. Du har glemt at lægge dit tæppe på plads. 5

6 Højtlæsning Innocent er kun lige stået op. Han går i gang med at feje. Frem og tilbage svinger han kosten. Stille, roligt og præcist. Det gør han hver morgen. Omkring og uden for huset. Alle børnene har pligter. De fejer og rydder op. De henter brænde og fjerner skrald. De hjælper til i marken, hvor de hakker, planter og er med til at høste. Og så henter de vand. Innocent og hans familie henter selv alt det vand, de skal bruge. For i Innocents hus er der ingen vandhaner, toiletter med vand i, badekar eller brusere. Så både morgen og aften går Innocent, hans mor, hans bror eller søstre af sted med spande og dunke. Hver dag henter de næsten 80 liter vand i den nye brønd en halv kilometer væk. Vandet bruger de til at drikke, tage bad i, lave mad med og vaske op i. Hver morgen henter Innocent og Chipiliro vand. Mens de går, trommer de på de tomme dunke. Så går det hurtigere. Nu er de der. Så skal der pumpes. Op og ned. Op og ned. Mange, mange gange. 6

7 Innocent bærer sin 5-liters dunk i hånden. Det gør drenge. Chipiliro gør som de andre piger. Hun bærer sin 10-liters dunk på hovedet. Så kan hun bære mere. Der er mange børn, der henter vand ved brønden. Det er hyggeligt. De snakker og synger og følges ad hjem. Innocent henter brænde. Innocent arbejder i marken. 7

8 Højtlæsning PLASK! Mor kaster en spand koldt vand ud over Innocent. Han gisper. Det er godt nok koldt, det vand. Innocent sidder splitternøgen på et stykke træ ude på gårdspladsen. Mor bukker sig ned efter en sammenviklet klud af plastik. Hun putter sæbe på og begynder at skrubbe ham. Hårdt og grundigt. Op og ned ad armene. Ind i ørerne. Over hele ansigtet. Innocent bider tænderne sammen. At blive vasket er ikke det, han holder mest af. PLASK! Det kolde vand vælter igen ned over Innocents krop. Denne gang efterlader vandet ham ren og pæn. Han er færdig. Heldigvis. For havde han været rigtig beskidt, ville mor have brugt en særlig sten til at vaske ham med. Mor henter den gule æske med vaseline. Han får vaseline i hovedet og på kroppen, så huden bliver dejlig blød. Innocent går ind i huset for at tage sin sko- leuniform på. Eller halvdelen af den. Man behøver ikke længere at gå med skoleuniform i Malawi. Men nu han har skjorten, kan han jo lige så godt bruge den. Klokken er næsten syv. Innocent henter sin skoletaske. Det er en sort plastikpose. Men hov, der er gået hul i den. Mor kigger på den. Måske jeg kan reparere den med et stykke snor, siger hun, men ombestemmer sig. Hun henter i stedet en ny sort plastikpose. Nu falder hverken blyant, hæfte eller lineal ud. Innocent griber fat i sin nye skoletaske og traver af sted. Der er 2023 skridt til skolen. Måske er han heldig at møde sin bedste ven Dinala, så de kan følges ad. Se flere billeder fra Innocents hverdag på 8 Mor skrubber. Med koldt vand og sæbe.

9 Innocent får majsgrød til morgenmad. Innocent går af sted med raske skridt. Ud ad den røde jordvej. Flere og flere børn kommer til. Også Dinala. Innocent har så travlt, at han slet ikke ser Dinala. Men han vil ikke komme for sent. For så får han skældud og skal feje ekstra meget i skolegården. 9

10 Højtlæsning Innocent og hans venner løber ind i klasselokalet. De sætter sig på stengulvet. Nu kommer hr. Wilfred. Han er Innocents klasselærer. Godmorgen, børn, siger hr. Wilfred. Godmorgen, hr. Lærer, svarer børnene højt i kor. Hr. Wilfred kigger lidt skuffet ud i lokalet. Lige nu er der kun 29 børn i klassen. I går var de 71. Men hvis alle Innocents klassekammerater var mødt op, havde de været 105. Det er ikke godt i dag, siger hr. Wilfred. Jeg har sagt mange gange, at man ikke må komme for sent. Og jeg har også sagt, at vi starter, selvom vi kun er tre i klassen. I går var det godt, men i dag er det skidt. Hr. Wilfred åbner det lille skab i hjørnet af lokalet og tager matematikbøgerne ud. Der er kun 15 bøger, så børnene må deles om dem. Innocent kan godt lide at have matematik, og han griber straks en matematikbog. Faktisk kan han rigtig godt lide at gå i skole. For i skolen kan han lære nye ting. Og hvis han gør sig umage, kan han forhåbentlig få et godt job og et godt hus. Slå op på side 95, siger hr. Wilfred, og skriv regnestykkerne ned i jeres hæfter. Så kommer jeg rundt og retter, når I er færdige. Klokken er halv otte. Skoleklokken ringer. Alle klasserne stiller op på lige rækker. Ude i skolegården. De skal synge Malawis nationalsang. Pludselig er timen er slut. Matematikbøgerne samles ind, og tavlen vaskes ren. Og mens Innocent har haft matematik, er der stille og roligt kommet flere børn ind i klassen. Nu er de Hør børnene synge Malawis nationalsang på og se flere billeder fra skolen.

11 Innocent! Kom op til tavlen, siger hr. Wilfred. Innocent rejser sig. På gulvet står der en spand vand, en 1-liters dunk og plastikskåle. Hvor mange milliliter går der til en liter? spørger hr. Wilfred. Innocent klør sig i håret. Han er ikke helt sikker på svaret. Prøv at hælde vand op i dunken, siger hr. Wilfred. I Innocents klasse er nogle høje. Andre er små. Nogle er 8 år. Andre er 13 år. Sådan er det i mange klasser. 11

12 Højtlæsning Skal vi spille fodbold, når vi kommer hjem? spørger Innocent. Det vil Dinala gerne. Det er noget af det bedste, han ved. Men drengene bliver enige om at vente. For lige nu er det midt på dagen. Og solens stråler rammer hårdt og brutalt lige ned i deres hoveder. Det er stegende varmt. Dinala er Innocents bedste ven. De går i samme klasse og følges næsten altid ad hjem, når de har fået fri fra skole. De holder hinanden i hånden, som det er helt normalt at gøre i Malawi, hvis man er rigtig gode venner. Dinala og Innocent hygger sig, når de går. De snakker om alt muligt. Også om, hvad de skal være, når de bliver store. Jeg skal være læge, siger Dinala. Innocent ved ikke rigtig, hvad han vil være, men det skal være et godt job. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde på et kontor. Men jeg vil ikke giftes. Drengene kommer i tanke om deres yndlingssang. Owawa u batchala, skråler de. Owawa u batchala betyder, at det ikke er godt at bo alene. De synger og synger. De synes, at det er en rigtig god sang. Og de kan den hele udenad. Vi ses, siger Dinala og vinker til Innocent. Dinala går til højre ned ad en lille sti. For enden af stien ligger hans hus. Innocent går videre. Han bor kun lidt længere væk. Nu er han også hjemme. Hej Innocent, siger mor og stiller noget majsgrød med græskarblade og tomater frem til ham under halvtaget. Dinala er min bedste ven. Hvis Dinala bliver drillet, hjælper jeg ham. Så siger jeg, at de skal holde op. 12 Hør Innocent og Dinala synge Owawa u batchala på

13 Dinala og Innocent følges ad hjem fra skole. De snakker om, hvad der er sket i skolen. Og om, hvad de skal lave i eftermiddag. De bliver enige om at spille fodbold. Men bolden er lidt gammel. Lad os lave en ny fodbold, foreslår Innocent. 13

14 Højtlæsning I dag skal Innocent og hans venner lave en ny fodbold. De skal bruge noget til at fylde bolden ud med. Noget til at sætte omkring fyldet. Og noget til at holde sammen på bolden. Innocent, Kondwani og Daniel henter nogle bomuldskvaste ude i bomuldsmarken. Så finder de noget gammelt plastik. Det kan de bruge til at sætte omkring bomulden. Kondwani går hen og skærer nogle blade af sisalplanten. For inde i bladene findes der nogle fibre, man kan bruge til at lave snor af. Innocent lægger bladene over den skarpe hakke. Stille og roligt trækker han bladene hen over klingen til fibrene, der ligner hvide strimler, er frie. Daniel lægger strimlerne ned på låret og ruller dem frem og tilbage. Mange gange. Lige indtil den sidste saft i fibrene er presset ud, og der er en næsten tør snor tilbage. Nu har drengene alt, hvad de skal bruge for at lave en fodbold. Børnene i Innocents landsby laver alt deres legetøj selv. De har ikke råd til at købe legetøj. I stedet finder de ting i naturen til at lege med og lave legetøj af. Hvis de skal hinke, bruger de en sten. Når de skal spille mølle og dam, bruger de også en sten til at tegne spillepladen i jorden. Når de vil lege med snurretoppe, laver de dem af skaller og pinde. Biler laver de af ståltråd. Slangebøsser af træ og gummi. Og når de sjipper eller skal konkurrere om at hoppe højest, laver de snorene selv. På samme måde, som når de skal lave snor til bolde og fodbolde. 14 Innocent skraber bladene fra sisalplanten over hakken. Fibrene kommer fri. Daniel ruller fibrene på låret. Om lidt bliver fibrene til en snor. Bomulden presses sammen til en kugle. Der skal plastik og snor omkring.

15 Ikke meget tid til at lege Det er svært at få tid til at lege, når man også har mange pligter. Men i frikvartererne i skolen og om eftermiddagen er der lidt tid. Til sjipning, spil, hop, tagfat, gemmeleg, fodbold og mange andre lege. FODBOLDKAMP! Snoren bliver strammet. Fodbolden er færdig. 15

16 Højtlæsning Flodheste ligger i vandet dagen lang. De ser søde ud. Men flodheste kan faktisk slå en voksen mand ihjel, hvis de bliver gale eller forskrækkede. En aften er Innocent ude at gå langs floden Shire. Her bor både krokodiller og flodheste. Det ved Innocent. Han holder godt øje med krokodillerne, for de er de farligste, synes han. Pludselig lyder der et kæmpe skvulp. Innocent vender sig hurtigt om mod lyden. Han tror næsten ikke sine egne øjne. Op ad vandet træder en kæmpe flodhest. Mange, mange gange større end ham selv. Innocent er overrasket. Gad vide, om sådan et stort dyr kan svømme? tænker han. Han skynder sig alligevel videre, for tænk, hvis den lige pludselig fik lyst til at løbe efter ham. Ved floden Shire bor der også mange andre dyr. Blandt andet elefanter. Både flodhesten, krokodillen og elefanten er store og farlige dyr. Men i Afrika er der også mange små og farlige dyr. Tæt ved Innocents og Nerias huse bor der for eksempel både skorpioner, slanger og malariamyg. Mon Afrikas farligste dyr er stort eller lille? Hør flodheste øffe, og se flere dyrebilleder på 16 krokodille fisk skorpion græshoppe ged

17 Gud skabte flodhesten til at leve på land. Den spiser ikke fisk, og den kan ikke svømme. Men flodhesten ville helst bo i vandet. Vi har så blød hud. Må vi ikke godt bo i vandet? spurgte flodhestene Gud. Nej, sagde Gud, I er alt for store. Det ender med, at I spiser alle fiskene. Vi lover, at vi ikke vil spise fiskene, svarede flodhestene. Hvordan skal jeg kunne tro på det? spurgte Gud. Hver aften vil vi åbne munden på vid gab. Så kan du se, at vi ikke har spist fiskene, sagde de. Ja, ja, svarede Gud, men han var ikke overbevist. I kan jo have slugt fiskene, sagde han. Jo, men for at du kan se, at vi ikke har spist fisk, vil vi også gøre noget andet, svarede flodhestene. Vi vil vifte kraftigt med vores lille hale, hver gang vi laver lort. Så vil lorten flyve omkring os oven over vandet. Så kan du se, at vi kun har spist planter. Dermed var Gud overbevist. Og han gav flodhestene lov til at blive i vandet. Så nu ved I både, hvorfor flodhestene kan gabe så højt og har en lille hale, der vifter. Sagn fortalt af Maxton Divala, Malawi. malariamyg elefant grøn mamba flodørn 17

18 Højtlæsning Neria bor i landsbyen Tcongoza, ikke så langt fra Innocent. Hun er 11 år og bor i et lille lerklinet hus med sivtag. Der er også et køkken, men ikke noget toilet. Nerias far døde for fire år siden, så Neria bor i huset sammen med sin mor og søskende. Men ikke langt derfra bor Nerias bedstemor. Det er hyggeligt, for hun danser og synger meget og hun kommer tit forbi. Nerias lillesøster hedder Fasileni. Hun er 6 år og kan allerede bære tunge vanddunke på hovedet. Sådan da. For nogle gange taber hun dunken, men hun er også kun lige begyndt at bære vand på hovedet. Fasileni øver sig hver dag. Om morgenen og om aftenen. Hun følges med Neria ned til brønden, hvor de henter vand. Fasileni pumper for det meste selv vandet op, men nogle gange bliver Neria nødt til at hjælpe hende. For hvis man skal have en lige stråle ud af pumpen, skal man pumpe i et fast tempo. Og det er svært for Fasileni, for hun er ikke ret høj. Så når stangen går op, letter Fasileni nærmest fra jorden. Neria hjælper også Fasileni med at sætte dunken på hovedet. Og når de går hjem, holder Fasileni godt øje med, hvordan Neria balancerer med sin spand på hovedet. Hun håber på, at hun snart bliver lige så dygtig som Neria. Åh nej! udbryder Fasileni. Vandet rammer ved siden af det lille hul i dunken. Hun pumper, alt hvad hun kan. Skal jeg hjælpe dig? spørger Neria. JA. Det må du rigtig gerne, siger Fasileni. Neria lærte også at hente vand, da hun var 6 år. Så nu har hun hentet vand i næsten halvdelen af sit liv. Neria lærte det af sin storesøster Idesi. Men efter Idesi er flyttet hjemmefra, er Neria den ældste pige. Så nu er det hende, der skal lære alt det videre, hun selv har lært, til sin lillesøster. Og det er ikke kun at hente vand. Neria laver også mad, fejer, vasker op og passer på sine yngre søskende. På landet i Malawi er det pigerne, der har flest pligter. Og allerede fra de er omkring 10 år, kan de lave alt det, deres mødre kan. 18

19 Pigerne er klar til afgang. Det er altså svært. Fasileni sukker og stønner. Hold på dunken med begge hænder, forslår Neria. Åhr, hvor går hun hurtigt, tænker Fasileni. Nu skal jeg hjælpe dig med at få dunken ned, siger Neria. Så kan vi snart spise. 19

20 Højtlæsning Mor, råber Neria, maden er færdig. Nerias mor har arbejdet ude i marken, siden solen stod op. Imens har Neria fejet, hentet brænde og kogt majsgrød til morgenmad. Ellers er der ikke stor forskel på dagene for Neria. Hver dag står hun op klokken 5. Og så går hun i gang med sine pligter. I hverdagene skal hun også i skole, men i weekenden har hun lidt mere tid til at lege. Neria og hendes familie fejrer ikke fødselsdage eller jul, som vi gør det. Faktisk ved de færreste, hvornår de helt præcist har fødselsdag. Men juleaften kan de godt finde på at feste og danse og spise kylling, hvis de altså har en. Men der er ingen gaver. Det eneste tidspunkt i livet, Neria får gaver, er, når hun skal giftes. Sådan er det for alle dem, Neria kender. Så hun synes ikke, det er spor underligt. For som de fleste andre familier i nærheden er Nerias familie meget fattige. Hele familiens tøj kan være i en sæk. De har ingen møbler. De har aldrig prøvet at bruge en telefon eller set en computer. De har heller ikke fjernsyn eller radio. Det bedste, Neria har, er en drikkekop af blik. Den skinner flot i solen. Og så er den hendes. Neria spiser heller aldrig burgere, pommes frites eller lasagne. Hun drikker heller ikke sodavand, saftevand eller juice. Neria drikker vand og spiser majsgrød. Til morgenmad, frokost og aftensmad. Og nogle gange får hun grøntsager til eller spiser et stykke frugt fra mangotræet, banantræet eller busken med mateme-frugterne, der er grønne udenpå og orange indeni. Nu er det tid til at lave majsgrød. 20

21 Nerias hus. Neria tænder op i bålet. Hun snitter grøntsager. Hun varmer hvidkålen og tomaterne. Maden er klar. 21

22 Højtlæsning Tre små piger kommer op til alteret i Nerias kirke. De har haft ondt i maven og diarré i lang tid. Alle tror, det er, fordi de har drukket beskidt vand. Og det er det nok også, for pigernes familier henter alt deres vand i floder og vandhuller. Da pigerne begyndte at få ondt i maven, fik de først noget saft, der skulle gøre dem raske. Saften er fra rødderne på en busk, der hedder chitimbe. Hvis man koger rødderne og drikker det, så bliver man måske rask. Pigerne har også været hos medicinmanden. Men der er ikke rigtig noget, der har virket. Og familierne har ikke råd til at tage på hospitalet. Så nu forsøger de at helbrede pigerne i kirken med Guds kraft. Neria er også i kirke i dag. Hun har sin fineste kjole på. Og sko og strømper. Hun har gået en hel time for at nå hen til kirken. Hun glæder sig, for hun kan godt lide at bede og synge og danse sammen med de andre. Kirken er ikke særlig stor eller særlig fin. Næsten halvdelen af muren i den ene side er faldet sammen, og sivtaget bliver stort set kun holdt oppe af træstolperne. Kirken ser faktisk ud, som om den kunne falde sammen hvert øjeblik, det skulle være. Men det bekymrer ikke Neria. Hun synes bare, at her er rart at være. Bedstemor og Neria går ind i kirken. Bedstemor sætter sig ved siden af en, hun kender. Neria sætter sig længere fremme, for her er mere plads. Og så kan hun sidde sammen med sine veninder, når de kommer. Præsten forsøger at helbrede tre små piger. Han beder for dem. Han synger og messer. Til slut velsigner han dem med sin hånd. 22 Hør sang og musik fra gudstjeneste i Malawi på

23 De synger mange sange i Nerias kirke. Når de synger, klapper de i hænderne. Bedstemor kan ikke længere sidde stille. Hun må op og danse. De andre klapper og danser med. Neria er i kirke hver søndag. I dag følges hun med sin bedstemor. Bare mine veninder nu kommer, tænker Neria. 23

24 Højtlæsning Det er rigtig dejligt, at vi nu kan hente rent vand, siger Neria og smiler. Det er kun to år siden, at den nye brønd blev færdig. Før den blev bygget, hentede Neria og alle de andre i hendes landsby vand i en flod meget længere væk. Tit var der næsten ikke noget vand i floden, fortæller Neria, og så måtte jeg grave først for at finde vand. Men nogle gange var der slet ikke noget, og så måtte jeg gå endnu længere til et andet vandhul. Ved floden, hvor Neria plejede at hente vand, vaskede folk også tøj og badede. Og der kom dyr for at drikke af vandet. Nogle gange tissede de også i det. Så vandet var aldrig rent. Og når man er nødt til at drikke vand fra en flod eller et vandhul, er der stor risiko for at blive syg. Jeg har haft diarré mange gange, og to gange var det så slemt, at jeg måtte på hospitalet, fortæller Neria. Men efter den nye brønd er blevet bygget, har jeg ikke været syg på grund af vandet. Også Innocent har haft diarré mange gange. Det var dengang, hvor han og hans familie også var nødt til at hente drikkevand i en flod. Og selvom Innocent ikke længere henter vand i floden, er der stadig mange, der henter deres drikkevand der. Mange mennesker henter drikkevand i floder og vandhuller. Samme sted, som de bader og vasker tøj. Malariamyggen holder til ved vandhuller. Mange børn i Malawi har haft malaria. Også Innocent og Neria. Ved Innocents gamle vandsted bor der også en grøn mamba, der er en giftig slange. Innocent ved, at den stadig bor der, for han har set den mange gange. Men der bor også et andet farligt dyr. Den er lille og lydløs og kommer frem ved tusmørke, eller når det er blevet mørkt. Den er lumsk, for den stikker, uden at man rigtig mærker det. Det er malariamyggen. 24 Se flere billeder om vand på

25 Over 50 familier deler den samme vandhane. Men de er heldige. For ikke alle har adgang til rent vand. 25

26 Højtlæsning Neria og hendes bedstemor sidder i skyggen under halvtaget. De fortæller om dengang for ikke ret lang tid siden, hvor de ikke havde mad nok. Hver morgen i en hel måned kogte min mor nogle blade fra en plante, der hedder okra. Når man koger bladene, bliver de ikke til grød, men sådan nogle slimede trevler i vand, fortæller Neria. Hun vrænger lidt på munden. Nej, det smagte ikke godt, siger bedstemor, men det var det eneste, vi havde at spise. Det er mindre end et år siden, at der var alvorlig mangel på mad i Malawi. Næsten halvdelen af alle de mennesker, der bor i Malawi, havde ikke nok mad at spise. Det er lige så mange mennesker, som der bor i Danmark. Når man er rigtig sulten, bliver man meget træt. Og Neria, Innocent og alle de børn, de kender, orkede heller ikke at gå i skole. De havde ikke kræfter til at gå turen til skolen eller koncentrere sig om at lære noget. I flere måneder var der næsten ikke nogen, der var i skole. Heller ikke lærerne. Nerias og Innocents familier er meget afhængige af, at der kommer regn på bestemte tidspunkter af året. Og at der kommer regn nok. For de lever af, hvad de kan plante og høste af for eksempel majs og kartofler. Nerias mor er bekymret. For hun synes, at det er, som om at det regner mindre og mindre. Og sidste år var det helt slemt. Men heldigvis kom Røde Kors og andre organisationer og delte mad ud. Neria, Innocent og mange andre familier i Malawi fik majsmel, olie, sojabønner og ærter. Og selvom det ikke var meget, var det mad nok til at overleve. Neria og hendes familie ved endnu ikke, hvordan høsten bliver til næste år. Men de håber rigtig meget på, at regnen i år kommer til tiden. For gør den det, og kommer der regn nok, så behøver de ikke at gå sultne i seng igen. I en hel måned fik vi ikke noget at spise. Kun kogte blade. Vi fik et krus hver om morgenen. Det var det eneste, vi fik hele dagen. 26

27 bønner Nerias og Innocents familier dyrker næsten al deres mad selv. Her er noget af det, de dyrker og spiser: fisk mango sorghum høns rapsplante Floden er allerede tørret ud. Tidligere end den plejer. For to år siden hentede Neria drikkevand i floden. Nu henter hun vand i brønden. Så der er drikkevand nok. Også selvom der ikke kommer regn. bwemba, smager som slik millet 27

28 Højtlæsning Awali elsker at spise mus. I dag skal han på musejagt. Han henter sin hakke og svinger den over skulderen. Så er det af sted. Awali går tit på musejagt ude i majsmarkerne. Om eftermiddagen og i weekenden. Musene gemmer sig nede i jorden. Dybt nede. Og jorden er stenhård. Så man skal være stærk og kunne svinge hakken med stor kraft. Men det kan Awali også. Han er 9 år og en stor musejæger. Når Awali skal fange mus, hakker han sig først ned til et musehul i jorden. Så graver han alt, hvad han kan med sine hænder for at komme ned til musen. På den afbrændte majsmark, hvor Awali og vennerne jager, er der også huller fra små skorpioner. Så Awali og hans venner passer på og holder godt øje. Og ser de pludselig en lille skorpion, skynder de sig at træde den ihjel med deres bare fødder. Ovre ved bananplanterne så Awali og hans venner også engang en grøn mamba. Heldigvis nåede de at løbe væk, inden den bed nogen af dem. Awali knalder hakken ned i jorden gange svinger han hakken. Det er hårdt arbejde at fange mus, og det tager lang tid. Men hvis Awali og vennerne er rigtig heldige, fanger de flere mus, end de kan spise. Engang fangede de fem mus på EN gang i ET hul. Så sælger de dem for 25 øre stykket og tjener lidt penge. Men som regel spiser de alle musene selv. Fra halespids til næsetip. Det er det eneste kød, de får. Og de synes, det smager godt. Rigtig godt. 28 Se flere billeder fra musejagten på Se, der er et musehul, råber Awali. Han smider hakken fra sig og graver løs med de bare hænder. Mus! Der er en mus! råber han.

29 Jeg har den! Jeg har den! råber Awali. Han viser stolt musen frem. Den spræller. De andre børn holder øje. For hvis musen slipper væk, er det dem, der skal fange den. Awali holder godt fast i musen. En dreng tager et skarpt strå. Musen skriger, men ikke længe. Nu er halsen skåret over. 29

30 Jagten er slut, og musejægerne går hjem. Fem mus fangede de. På to timer. Awali og Neria skærer maven op på musene. Mavesæk og indvolde falder ned på jorden. Neria vasker musene. Om lidt skal de koge i en gryde på bålet. 30

31 Awali sætter musene på en pind. Han har selv snittet pinden. Musene skal tørres over gløderne. Nu skal de spise musene. Med hoved og hale. Med hud og hår. Alle er glade. For det er sjældent, at de får så meget godt at spise på en gang. Og så til morgenmad. 31

32 Højtlæsning Klokken er næsten otte. Det er to timer siden, solen er gået ned. Innocent skal til at sove. Han ærgrer sig lidt over, at det ikke er fuldmåne. Så får han nemlig lov til at være meget længere oppe. For når månen lyser, er det rigtig sjovt at lege gemmeleg. Så kan man skimte hinanden ude mellem træerne og alligevel ikke helt. Men i aften er det helt mørkt. Skyerne har lagt sig som en tung dyne over det lys, månen og stjernerne plejer at give. Og børnene kan ingenting se. Ikke engang hinanden. Innocents mor stryger en tændstik og tænder petroleumslampen. Innocent og hans søskende sætter sig til rette. Maverne er fyldt med majsgrød. Tænderne børstet. Nu skal de høre godnathistorien om en landsby, der engang manglede vand. Der var engang..., begynder Innocents mor. 32 Hør Innocents mor fortælle godnathistorien på

33 Der var engang en landsby, hvor der havde været tørke i lang tid. Det var meget alvorligt, og nu var der heller ikke mere vand tilbage i landsbyens brønd. Dyrene i landsbyen besluttede at holde et møde for at finde ud af, hvad de kunne gøre. For de havde hårdt brug for vand. Dyrene fandt ud af, at de måtte gøre brønden dybere, så de kunne komme ned til vandet. Det ville de gøre ved at stampe i hullet med deres fødder. Løven meldte sig. Han ville gerne være den første til at forsøge at få vandet frem. Løven sagde til de andre dyr, at når han begyndte at stampe nede i brønden, ville han synge en sang. Og de andre dyr skulle så synge med. Vi er med, råbte dyrene. Løven begyndte at stampe og sang: Når jeg sætter mine fødder i hullet. De andre dyr svarede ham syngende: Så lad vandet komme. Løven fortsatte: Når jeg sætter mine fødder i hullet. De andre dyr sang igen tilbage: Så lad vandet komme. Løven stampede og stampede med sine store poter. Han prøvede alt, hvad han kunne, men vandet kom ikke frem. Så var det elefantens tur. Elefanten var den største af alle dyrene. Og alle håbede på, at når elefanten nu var så stor, så ville den kunne få vandet frem. Elefanten begyndte at stampe med sine store og tunge fødder. Han sang: Når jeg sætter mine fødder i hullet. Og de andre dyr fortsatte: Så lad vandet komme. Elefanten stampede og stampede, mens dyrene sang. Men selvom elefanten anstrengte sig rigtig meget, kom der ikke noget vand. Alle dyrene blev kede af det. Elefanten var jo den største og stærkeste af alle dyrene. Og når selv den ikke kunne få vandet frem, hvad skulle de så finde på? Dyrene snakkede frem og tilbage om, hvad de kunne gøre. Pludselig sagde haren, at den ville prøve at få vandet frem. De andre dyr troede ikke på, at sådan en lille hare ville kunne klare det. Men haren blev ved. Den VILLE prøve. Haren gik ned i brønden, mens den sang den samme sang som løven og elefanten: Når jeg sætter mine fødder i hullet. Og de andre dyr fortsatte: Så lad vandet komme. Men den lille hare begyndte ikke at stampe. I stedet gik den i gang med at fjerne jorden i bunden af brønden. Den gravede og gravede, og pludselig kom vandet frem. Og sådan reddede den kloge hare en hel landsby fra at dø af tørst. Godnat og sov godt. 33

34 Højtlæsning Fælles for Innocent, Neria og alle de andre børn i Malawi er, at de begynder deres liv med at hænge på ryggen af deres mor i et farvestrålende tørklæde. Og her hænger de, fra de er nyfødte, til de er 2-3 år gamle. Fælles for de fleste børn i Malawi er også, at de er meget fattige. Deres tøj er ofte slidt helt i stykker. Og mange oplever at gå sultne i seng, fordi der ikke er mad nok. I Malawi bor der næsten dobbelt så mange mennesker som i Danmark. Og de fleste taler et sprog, der hedder chichewa ligesom Innocent og Neria. Der er flere større byer i Malawi, men de allerfleste familier bor ude på landet. Her dyrker de selv den mad, de har brug for i løbet af året. Og har de grøntsager eller frugter tilovers, sælger de dem, så de kan købe sæbe, sukker, salt, olie eller blyanter og skolehæfter. De fleste mennesker i Malawi bor på landet. Ligesom Neria og Innocent. Men der bor også mange langs Malawi-søen. De lever af at fiske. Malawi er et smukt land. Her er både bjerge og en kæmpe sø, der hedder Malawi-søen. Den er så stor, at den næsten ligner et hav. I søen lever mange forskellige slags fisk. Både dem man kan spise, men også dem, vi har i akvarier herhjemme. De hedder ciklider og findes i alle regnbuens farver. Der er meget varmt om dagen i Malawi. Hele året rundt. Og mens vi i Danmark har fire årstider, er der kun to i Malawi en regntid og en tørtid. Forskellene mellem Danmark og Malawi er mange og store. For mens Danmark er et af verdens rigeste lande, er Malawi et af verdens fattigste. Men selvom forskellene mellem børn i Danmark og i Malawi er store og mange, er der også flere ting, der er ens. For heldigvis er det sådan, at alle børn helst skal gå i skole, lave lektier, er nysgerrige og kan lide at lege. Og ikke mindst have gode venner. Alle små børn bliver båret på ryggen af mor. 34

35 Højtlæsning I Innocents og Nerias klasse drikker hvert tredje barn vand fra floder eller vandhuller. Og bliver de syge af det beskidte vand og skal på hospitalet, må de først gå mange kilometer ad dårlige stier, før de kommer derhen. Røde Kors har hjulpet menneskene i Malawi i mange år. Både fordi de er meget fattige, og fordi landet ofte bliver ramt af naturkatastrofer som oversvømmelser og tørke. Dansk Røde Kors hjælper med at bygge brønde, så børn og voksne kan hente rent vand, de ikke bliver syge af. Ligesom hos Innocent og Neria. Og Dansk Røde Kors hjælper med at bygge toiletter. Men det er ikke toiletter, som vi har i Danmark. Toiletterne er en cementplade med et hul i, som man lægger over et stort hul i jorden. Og skal de på toilettet, sætter de sig på hug over hullet. Frivillige fra Røde Kors i Malawi underviser også folk i, hvorfor det er vigtigt at vaske hænder, når man har været på toilettet, og hvad de skal gøre, hvis for eksempel brønden går i stykker. Og når der har været oversvømmelser eller tørke i Malawi, og folk ikke har haft mad nok, deler Røde Kors majsmel, olie, sojabønner og tørrede ærter ud, så folk ikke sulter. I 2004 fik Innocents landsby en brønd. Brønden blev bygget af Røde Kors. Toilet i Malawi. 35

36 4. klasse på Chawanda Primary School Find Innocent og Neria Læs mere om Innocent, Neria og deres venner inde i bogen. Du kan læse om, hvordan de bor, og komme med dem i skole. Du kommer også med på musejagt, og du kan lære at lave dine egne bolde. Samtidig lærer du om, hvor vigtigt rent vand er.