Kendelse fra Landinspektørnævnet

Transkript

1 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider 1991 side 25 Kendelse fra Landinspektørnævnet De to kendelser nr. 122 og 123 som bringes denne gang hænger sammen på den måde, at klageren er samme person i begge kendelser, og de samme personer er kaldt det samme, således er landinspektør L samme landinspektør i begge kendelser, og tilsvarende er landinspektør M samme landinspektør. A, B og C er også de samme personer i begge kendelser. I Landinspektørnævnets sag nr. 122: A mod landinspektør L, afsagde nævnet den 25. maj 1990 følgende: Ved skrivelse af 3. oktober 1989 har A klaget til Landinspektørnævnet over landinspektør L. Klagerne, der er ejer af ejendommen matr.nr. 1 a... som han har overtaget efter sin far B - klager over landinspektørens sagsbehandling i forbindelse med en skelafsætning, som indklagede i 1986 foretog mellem klagerens ejendom og ejendommen matr.nr. 4a smst., som tilhører C. Landinspektøren har påstået frifindelse. Baggrunden for klagen er efter det for nævnet oplyste - herunder en skrivelse af 30. juni 1989 fra Kort- og Matrikelstyrelsen til klageren - følgende: Der har siden efteråret 1985, da C ønskede at oprense grøften mellem de 2 ejendomme, været uenighed om skellets beliggenhed. C var af den opfattelse, at skellet skulle gå i en lige linie fra skellets østlige punkt mellem matr.nr. 9d og 10d og til skellets vestlige punkt mellem matr.nr. 3a og 4a. Klagerens far, B, der da var ejer af klagerens ejendom, var ikke enig heri, og skellet blev derfor på hans foranledning i juni 1986 afsat og afmærket af indklagede. Afsætningen og afmærkningen skete i overensstemmelse med en - på Landbrugsministeriets foranledning - i 1959 udført nymåling. Det afsatte skel skar imidlertid skråt ind over den af C dyrkede og indhegnede mark, og da C ikke ville fjerne hegnet, anmodede klageren i juni 1986 hegnsynet i kommune om afholdelse af en hegnsynsforretning. Hegnsynsforretningen, som fandt sted den 25. juni 1986, blev imidlertid udsat, da hegnsynet konstaterede, at der var uenighed om skellets beliggenhed. Efter at have indhentet udtalelser fra landinspektør L og fra det landinspektørfirma, der havde udført nymålingen i 1959, meddelte hegnsynet ved skrivelse af 12. september 1986 C en frist på 14 dage til at modbevise rigtigheden af placeringen af de skelmærker, som landinspektør L havde anbragt. I modsat fald ville hegnsynet lægge de af landinspektør L afsatte skelmærker til grund for sagens videre behandling. C rekvirerede herefter landinspektør M til at afholde en skelsætningsforretning. Den meddelte frist blev flere gange forlænget af hegnsynet efter anmodning fra C, henholdsvis landinspektør M, idet landinspektøren behøvede mere tid til at fremskaffe de nødvendige oplysninger til skelsætningsforretningen. Indkaldelse til skelsætningsforretningen blev sendt til parterne den 29. oktober 1986, og forretningen blev afholdt den 17. november Da der ikke kunne opnås forlig om skellets beliggenhed, afsatte landinspektør M et foreløbigt skel og udfærdigede erklæring om forretningen i overensstemmelse med reglerne i udstykningslovens 31. B anlagde herefter sag ved retten i ---- med påstand om, at det rette skel var det ved nymålingen i 1959 fastlagte skel. B hævede imidlertid i oktober 1988 retssagen på grund af sagens omkostninger. Hermed var det ved skelsætningssagen afsatte foreløbige skel endeligt bestemt som det rette skel mellem de 2 ejendomme. Kort- og Matrikelstyrelsen har i en skrivelse af 30. juni 1989 til klageren bl.a. anført, at det er noteret i matriklen, at beliggenheden af skellet mellem de 2 matr.nre. er endeligt fastlagt ved skelsætningsforretningen. Klageren har i sin klage til Landinspektørnævnet bl.a. anført:»under den videre behandling af sagen er det herefter konstateret/bekræftet, at landinspektøren på ingen måde har iagttaget reglerne i 3, stk. 1 og 2 i lovbekendtgørelse nr. 129 af 23. marts hvor det bekræftes at modparten C ikke har været inddraget i forhandlinger i forbindelse med landinspektørens skelafsætning og afmærkning. Landinspektøren har under hele sagens forløb bekræftet, at det af ham udførte landinspektørarbejde er udført i overensstemmelse med gældende lovgivning og at først vil acceptere noget andet, når det modsatte er bevist... Ifølge skrivelse af 30. juni 1989 side 5 fra Kort- og Matrikelstyrelsen...er det af landinspektøren udførte landinspektørarbejde ikke udført i overensstemmelse med gældende lovgivning. Jeg har adskillige gange konfronteret...med landinspektøren, som bare virker afvisende og foreslår, at sagen nu stoppes, hvilket jeg på ingen måde kan være tjent med p.g.a. de store omkostninger, der er påløbet sagen under iandinspektørens vejledning og udførte arbejde...«

2 1991 side 26 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider p.g.a. de store omkostninger, der er påløbet sagen under landinspektørens vejledning og udførte arbejde...«kort- og Matrikelstyrelsen har i et svar af 30. juni 1989 til klageren på en klage, som denne den 21. januar 1989 indgav til styrelsen over landinspektør M, bl.a. anført:»som det fremgår af landinspektør L's svar hertil af 31. maj 1989 har C ikke været inddraget i forhandlinger i forbindelse med landinspektør L's afsætning af skellet, og han har ikke tiltrådt skelafsætningen og -afmærkningen. Afsætningen af skellet i juni 1986 var derfor ikke bindende for C. Det er styrelsens opfattelse, at landinspektør L burde have indkaldt C til forhandling om skelafsætningen, og at han, såfremt han ikke kunne opnå forlig mellem parterne, burde have henvist dem til at få spørgsmålet afklaret ved en skelsætningsforretning. Efter de foreliggende oplysninger har det imidlertid været landinspektør L's opfattelse, at der ikke kunne være tvivl om rigtigheden af hans skelafsætning, når skellet blev afsat i overensstemmelse med målingen fra nymålingssagen i Ved nymålingen blev der formentlig ikke foretaget nogen afmærkning af skellet med skelmærker, men det blev indmålt i forhold til nyetablerede fikspunkter. Skellet var ifølge oplysningerne i ny målingssagen forinden blevet påvist i marken ved et møde, hvor de daværende ejere af de 2 ejendomme var tilstede. Det bemærkes1i denne forbindelse, at det i indvarslingen til skelpåvisningen... er angivet, at der er tale om en skelsætningsforretning. Som det fremgår af Kort- og Matrikelstyrelsens senere brev af 23. august må dette imidlertid bero på en fejl i landinspektørens indvarsling, idet en sådan forretning ikke har været afholdt i forbindelse med nymålingen. Efter Kort- og Matrikelstyrelsens opfattelse kan der ikke tillægges målene fra en nymålingssag en absolut vægt, navnlig ikke når målene er over 20 år gamle, og en afsætning af skellet efter målene ikke svarer til en tydelig grænse på stedet, jf. de foran omtalte regler i udstykningsbekendtgørelsen. Ved skelsætningsforretningen er der i øvrigt senere fremkommet oplysninger, der tyder på, at skellet mellem matr.nr. 1a og 4a ikke blev påvist overfor ejerne i Der er således ingen sikkerhed for, at de ved nymålingen indmålte, men ikke afmærkede skelpunkter, faktisk svarede til forholdene på stedet.«det i Kort- og Matrikelstyrelsens skrivelse nævnte svar fra indklagede refererede sig til følgende forespørgsel af 20. april 1989 fra Kort- og Matrikelstyrelsen til indklagede:»angående skellet mellem matr.nr. 4 a...og matr.nr. 1a smst. I anledning af vedlagte kopi af klageskrivelse fra A, B s søn og af redegørelse fra landinspektør M, skal man anmode Dem om at oplyse, om G har været inddraget i forhandlinger, inden De foretog afsætning af skellet mellem de 2 ejendomme i juni 1986, og om der i givet fald har været gjort forsøg på at opnå forlig om skellets boliggenhed. Der henvises til bestemmelserne i 3, stk. 1 og 2, i udstykningsbekendtgørelsen...«indklagede besvarede i skrivelse af 31. maj 1989 forespørgslen således:»i fortsættelse af Deres ovennævnte henvendelse kan jeg meddele, at C ikke har været inddraget i forhandlinger fra vort kontors side, men at han har opsøgt vort kontor med henblik på at få yderligere skel sat af, altsammen skel langs hans vestgrænse og på et tidspunkt som ligger væsentligt forud for skelsætningsforretningen. Mit indtryk af C var dengang, at han var en faglig dygtig landmand for hvem bagateller (økonomiske) var drivkraften. C's personlige henvendelse på vor forretnings adresse om yderligere skelretablering, mener jeg fandt sted efter B's retablering, og jeg er stensikker på, vor gennemgang gav ham indtryk af, at ny måli ngen var låst fast på sikre MVpunkter... Ved vor skelretablering konstateredes, at skelforholdene var i overensstemmelse med matriklens dokumenter, at der ikke ved retableringen var tvivl om, at skellet så rigtigt og også naturligt ud, og der var for mig ikke skygge af tvivl om, at skellet passede. At regler om en eventuel verifikation skulle anvendes, kunne jeg ikke forestille mig endsige drømme om.«under behandlingen for Landinspektørnævnet har klageren fastholdt sin klage over indklagede som gengivet i klageskrivelsen af 3. oktober Klageren har uddybet klagen, idet han endvidere klager over, at landinspektør L under sagens fortsatte gang, herunder mens retssagen verserede, har fastholdt, at den skelafmærkning, han havde foretaget, var i overensstemmelse med lovgivningens regler og ikke på noget tidspunkt gav udtryk for, at sagen skulle stoppes som følge af fejl i forbindelse med denne afsætning. Indklagede har for nævnet forklaret, at skelafsætningen er foretaget korrekt. Det er rigtigt, at han ikke direkte har indkaldt C til afsætningen, men denne har været skriftligt orienteret og har ikke reageret på indklagedes skrivelse, før C rekvirerede skelsætningsforretningen. Det er indklagedes opfattelse, at nymålingen fra 1959 havde en sådan værdi, at det måtte anses for unødvendigt - uanset at han var klar over, at der var tvist mellem C og klageren - at inddrage C i forhandlingen vedrørende skelafsætningen. Han vurderede skelafsætningen som værende i overensstemmelse med forholdene i marken. Han er således af den opfattelse, at han har opfyldt de krav, der stilles i udstykningsbekendtgørelsens 3, stk. 1 og 2, ved at fremsende en orientering om skelafsætningen muligvis bilagt et kort til C. Indklagede så ikke nogen grund til at indgå i drøftelser med landinspektør M under skelsætningsforretningen med henblik på et eventuelt forlig, idet det var hans opfattelse, at det skel, han havde afmærket, var korrekt. Den opfattelse havde han, indtil han modtog Kort- og Matrikelstyrelsens sidste skrivelse af 30. juni Det er i øvrigt hans vurdering, at der bestod et sådant forhold mellem familien AB og C, at ethvert forsøg på at forlige dem ville være omsonst. Det var således familien AB selv, der ønskede at fortsætte sagen trods opfordring fra hans side om at forsøge at forlige den. Det er dog muligt, at det først var efter fremkomsten af synsog skønserklæringen i retssagen, at han direkte tilrådede familien at standse sagen. Den 2. september 1988 skrev han på klagerens vegne til C og tilkendegav, at klageren nu var parat til at acceptere det af landinspektør M afsatte skel. Han er ikke blevet orienteret om størrelsen af M s salær i forbindelse med skelsætningsforretningen og har således ikke omtalt eventuelle udgifter for familien AB. Han har efter afsættelsen af det i denne sag omhandlede skel fortsat fungeret som landinspektør for familien og har senere foretaget flere skelsætninger for denne. Klageren har til den af indklagede afgivne forklaring bemærket, at indklagede ikke på noget tidspunkt før septem

3 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider 1991 side 27 ber 1986 har tilrådet familien at opgive sagen. Indklagede har tværtimod ved henvendelser til Kort- og Matrikelstyrelsen i 1988 fastholdt, at hans afsætning af skellet var korrekt. Nævnet skal udtale: Landinspektøren har ifølge sin forklaring alene orienteret C skriftligt om den sketafsætning, landinspektøren foretog i Landinspektøren findes herved som også anført af Kort- og Matrikelstyrelsen - at have tilsidesat de i udstykningsbekendtgørelsens 3, stk. 2, indeholdte forskrifter. For dette forhold tildeler nævnet landinspektøren en advarsel. Nævnet finder efter alt foreliggende, herunder det indtryk, nævnet har fået af familien AB's holdning til skelsætningssagen sammenholdt med, at familien under retssagen var bistået af advokat, ikke at kunne bebrejde landinspektøren, at familien ikke fandt anledning til at stoppe sagen på et tidligere tidspunkt. Thi bestemmes: Landinspektør L tildeles en advarsel. N.O. Nauntofte Sigrid Ballund Stig Dilling

4 1991 side 28 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider I Landinspektørnævnets sag nr. 123: A mod landinspektør M, afsagde nævnet den 25. maj 1990 følgende kendelse: Ved skrivelser af 3. oktober 1989 og 3. januar 1990 har A klaget til Landinspektørnævnet over landinspektør M. Klagerne, der er ejer af ejendommen matr.nr. 1a----, som han har overtaget efter sin far B, klager bl.a. over landinspektørens sagsbehandling i forbindelse med en af landinspektøren udført skelsætningsforretning til fastlæggelse af skellet mellem klagerens ejendom og ejendommen matr.nr. 4a smst., som tilhører C. Landinspektøren har påstået frifindelse og har i en redegørelse af 11. november 1989 nærmere begrundet sin påstand. Klageren har i sin skrivelse af 3. oktober 1989 henvist til en klage, som han den 21. januar 1989 har indgivet til Kort- og Matrikelstyrelsen, der i sin svarskrivelse af 30. juni 1989 har anført, at styrelsen ikke har fundet grundlag for at kritisere landinspektør M s behandling af skelsætningssagen. Styrelsen har i samme skrivelse meddelt landinspektøren, at det er noteret i matriklen, at beliggenheden af skellet mellem de 2 matr.nre. er endeligt fastlagt ved skelsætningsforretningen. Kort- og Matrikelstyrelsen har i sit svar til klageren givet følgende beskrivelse af det handlingsforløb, der har ført til klagen.»klagen vedrører behandlingen af en sag om beliggenheden af skellet mellem matr.nr. 1a-----, som tilhører Deres fader, B, og matr.nr. 4a smst, som tilhører C... Der har siden efteråret 1985 været uenighed om beliggenheden af skellet mellem matr.nr. 1a og 4a. Det fremgår af Deres klage... at C var af den opfattelse, at skellet skulle gå i en lige linie fra skellets østlige punkt mellem matr.nr. 9d og 10d og til skellets vestlige punkt mellem matr.nr. 3a og 4a. B var ikke enig heri, og skellet blev derfor på hans foranledning i juni 1986 afsat og afmærket af landinspektør L... Afsætningen og afmærkningen skete i overensstemmelse med en - på Landbrugsministeriets foranledning - i 1959 udført nymåling. Det afsatte skel skar imidlertid skråt ind over den af C dyrkede og indhegnede mark... og da C ikke ville fjerne hegnet, anmodede De den 5. juni 1986 hegnsynet i. Kommune om afholdelse af en hegnsynsforretning... Hegnsynsforretningen, som fandt sted den 25. juni 1986, blev imidlertid udsat, da hegnsynet konstaterede, at der var uenighed om skellets beliggenhed... Efter at have indhentet udtalelser fra landinspektør L... og fra det landinspektørfirma, der havde udført nymålingen i , meddelte hegnsynet ved skrivelse af 12. september 1986 C en frist på 14 dage til at modbevise rigtigheden af placeringen af de skelmærker, som landinspektør L havde anbragt... I modsat fald ville hegnsynet lægge de af landinspektør L afsatte skelmærker til grund for sagens videre behandling. C rekvirerede herefter landinspektør M til at afholde en skelsætningsforretning. Den meddelte frist blev flere gange forlænget af hegnsynet efter anmodning fra C, henholdsvis landinspektør M, idet landinspektøren behøvede mere tid til at fremskaffe de nødvendige oplysninger til skelsætningsforretningen. Indkaldelse til skelsætningsforretningen blev sendt til parterne den 29. oktober og forretningen blev afholdt den 17 november Da der ikke kunne opnås forlig om skellets beliggenhed, afsatte landinspektør M et foreløbigt skel og udfærdigede erklæring om forretningen... i overensstemmelse med reglerne i udstykningslovens 31. B anlagde herefter sag ved retten i ---- med påstand om, at det rette skel var det ved nymåling i 1959 fastlagte skel... B hævede imidlertid i oktober 1988 retssagen på grund af sagens omkostninger... Hermed var det ved skelsætningssagen afsatte foreløbige skel endeligt bestemt som det rette skel mellem de 2 ejendomme. Skelsætningssagen er indsendt til Kort- og Matrikelstyrelsen til notering i matriklen.«under behandlingen for landinspektørnævnet har klageren fastholdt følgende klagepunkter vedrørende indklagede, landinspektør M's udførelse af skelsætningsforretningen: 1. Indklagede burde have sat sig i forbindelse med landinspektør L, forinden indklagede gik i gang med den af C rekvirerede skelsætningsforretning. 2. Indklagede burde endvidere have rettet henvendelse til klageren og gjort ham opmærksom på, at den af landinspektør L foretagne skelafsætning var i strid med gældende regler. Skelsætningsforretningen kunne derved være sparet. 3. Indklagede burde under sine forundersøgelser forinden forretningen have kontaktet B. Efter klagerens opfattelse ville indklagede ikke derved have gjort sig inhabil under skelsætningsforretningen. 4. Indklagede har i en skrivelse af 29. marts 1989 til Kortog Matrikelstyrelsen afgivet en urigtig oplysning om, at indklagede telefonisk havde sat sig i forbindelse med B og orienteret om forundersøgelsen og dens formål. Klagerens forældre opholdt sig ikke på ejendommen i den pågældende periode, bortset fra den 17. oktober 1987, hvor telefonen var ude af drift. 5. Indklagede undlod under skelsætningsforretningen at tage sagens bilag 1 i betragtning, uanset at klageren under forretningen mundtligt orienterede ham om indholdet af bilaget, som klageren ved en fejltagelse ikke havde medbragt. I øvrigt havde landinspektør L i en skrivelse af 12. december 1986 orienteret indklagede om bilaget. Det omhandlede bilag indeholder et referat af en landvæsensnævnsforretning, der blev afholdt den 13. august 1959 angående oprensning af Kærvejsgrøften i I referatet hedder det bl.a.:»i skellet mellem matr.nr. 1a og 4a opfyldes således, at vandet ikke kan passere mod nord.«klageren har yderligere henvist til, at det af materialet vedrørende nymålingen i 1959 fremgår, at skellet er placeret midt i den i bilag 1 omhandlede grøft.

5 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider 1991 side Indklagede gjorde under skelsætningsforretningen intet for at opnå forlig mellem parterne. Han forsøgte således ikke at få C tif at indgå på at flytte skellet, ligesom han ikke prøvede at overbevise landinspektør L om, at den skelafsætning, denne havde foretaget, var ukorrekt. Indklagede placerede under protest fra landinspektør L under forretningen 2 nye skelpæle i jorden, uden at han i forbindelse hermed fandt anledning til at forklare, hvorfor han anså landinspektør L's afsætning for ukorrekt. - Indklagede foreviste heller ikke en forligserklæring. Klageren gav ikke over for landinspektør L udtryk for, at han ikke ville indgå forlig. 7. Klageren medbragte under forretningen en fuldmagt fra sin far, B, der selv var til stede. Han gjorde udtrykkelig indklagede opmærksom på, at han var i besiddelse af fuldmagten, der gik ud på, at klageren på sin fars vegne kunne afgive forklaring om skelforholdene og eventuelt indgå forlig. Klageren ønsker derfor at påtale, at indklagede i sin sagsfremstilling har antydet, at fuldmagten er produceret på et senere tidspunkt Klageren anså sig ikke forpligtet til at forevise fuldmagten for C. - I øvrigt følte klageren, at indklagede under forretningen forsøgte at afskære ham fra kommentarer. 8. Indklagede burde ikke i forbindelse med, at hegnsynet skulle træffe afgørelse om omkostningerne ved skelsætningsforretningen, have fremsendt syns- og skønserklæring fra retssagen til hegnsynet. Erklæringen er rekvireret og betalt af klageren, og det kunne således alene tilkomme ham at gøre brug af den. Klageren har sammenfattende forklaret, at det ikke i de år, han har kendt C, har været muligt for ham at nå til en mindelig overenskomst med ham. Da C således ikke kunne acceptere det af landinspektør L afsatte skel, henvendte han sig påny til landinspektøren, der rådede ham til at rette henvendelse til hegnsynet. Havde klageren været klar over, hvor store omkostninger skelsætningen ville indebære for ham, ville han aldrig være gået så vidt som til anlæg af retssag. Når han gjorde det, skyldtes det først og fremmest, at landinspektør L over for ham fastholdt, at den skelafmærkning, han havde foretaget, var korrekt. Indklagede har henvist til den erklæring, han i henhold til udstykningslovens kap. V har afgivet om skelsætningen, samt til sin redegørelse af 11. november 1989 til Landinspektørnævnet. Indklagede har under mødet for nævnet til det af klageren anførte bemærket: Han fandt ikke anledning til at henvende sig til landinspektør L, idet det viste sig, at de skelpæle, som han afsatte, stemte med nymålingen i Han havde forinden rekvireret materialet i Kort- og Matrikelstyrelsen, hvilket han fandt mere korrekt end at henvende sig til landinspektør L om materialet. Han erkender, at der under forretningen opstod et fagligt problem, som han ikke dengang fandt anledning til at drøfte med den medvirkende landinspektør. Det ville han i dag gøre i en lignende situation. Indklagede har om dette punkt anført følgende i sin skriftlige redegørelse til nævnet:»med hensyn til det skel, som L har afmærket, har jeg udtalt, at det er i overensstemmelse med nymålingsmålene. Det er åbenbart ikke gået op for klageren, at det er skellets fastsættelse/opmåling ved ny målingen, som omstødes ved skelsætningen, og at denne omstødelse faktisk er i fuld overensstemmelse med alle de afgivne forklaringer... om tingenes tilstand på nymålingstidspunktet.«han kontaktede ikke B inden forundersøgelserne, idet C havde givet ham det indtryk, at situationen var meget tilspidset. Da han talte med B inden skelsætningsforretningen, gav denne klart udtryk for, at skellet skulle ligge, således som landinspektør L havde afsat det. Det var indklagedes klare opfattelse, at det ikke var muligt at forlige parterne inden forretningens foretagelse. Under forretningen fastholdt landinspektør L, at hans skelafmærkning var korrekt. Det var endvidere indklagedes opfattelse, at uanset om landinspektør L ville medvirke til forlig, var familien AB's holdning så stejl, at forlig ikke var muligt. Indklagede kan tydeligt huske, at A på landinspektør L's forespørgsel, om han ønskede at indgå forlig, svarede klart nej. Indklagede medbragte forligserklæring til forretningen, men fandt under hensyn til det ovenfor anførte ikke anledning til at forevise denne. Ved afsættelsen af skelpælene i punkterne A og B forklarede han for de tilstedeværende, at det efter hans opfattelse var her, skellet havde været, idet der var en lavning som efter en grøft. Han har ingen erindring om, at landinspektør L protesterede, da han satte skelpælene i jorden. Han har ikke medtaget oplysninger om bilag 1 i sin erklæring, da bilaget ikke var fremme under forretningen, og der ikke var fremkommet nogen særlig forklaring om indholdet. Der havde forinden været en vidtgående diskussion om, hvorvidt der det pågældende sted havde været en grøft eller en hulning. Efter forslag fra en af de tilstedeværende lodsejere enedes man om, at der havde været en hulning. Indklagede havde forinden undersøgt, om der var tinglyst noget om en grøft i skel, hvilket der ikke var. Under forretningen udtalte klageren, at han supplerede sin far, men at han ikke havde nogen fuldmagt med, idet det papir, indklagede havde sendt til ham herom, lå hjemme. Klageren afviste endvidere overfor C at forevise fuldmagten, hvad der efter indklagedes mening må tages som udtryk for, at klageren ikke var i besiddelse af en fuldmagt. Han oplæste endvidere for de interesserede parter de notater, han havde gjort under forretningen. Der er i dette referat intet nævnt om fuldmagten. Klageren havde ikke bemærkningør til referatet. Indklagede har under mødet for nævnet fremlagt følgende redegørelse vedrørende sin orientering af B i forbindelse med skelsætningsforretningen:»i forbindelse med min gennemgang af sagen forud for mødet med Landinspektørnævnet den er jeg blevet klar over, at jeg har afgivet en fejlagtig forklaring i mit svar til Boligministeriet af Spørgsmålet omkring orienteringen blev første gang rejst, da A i forbindelse med sin klage af ringede og bad mig svare på nogle spørgsmål. De vedrørte bl.a. den orientering, der var sket i forbindelse med undersøgelserne forud for skelsætningsforretningen. Da A ringede, var der gået godt 2 år siden skelsætningsforretningens afholdelse, og da spørgsmålet ikke tidligere havde været berørt, kunne jeg ikke umiddelbart besvare det. Det foresvævede mig, at jeg havde haft ringet til B på et tidspunkt, men jeg kunne ikke umiddelbart erindre, hvornår det havde været. Jeg kom dog under samtalen i tanke om, at vi i hvert fald havde talt om det, da B ringede umiddelbart efter, at han havde modtaget indkaldelsen til skeisætningsforretningen. Da jeg senere skulle svare på A's klageskrivelse af , gjorde jeg mit bedste for at huske tilbage til sagens start. Jeg mente da klart at kunne huske, at jeg

6 1991 side 30 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider havde ringet til B umiddelbart efter, at jeg havde afsluttet mine forundersøgelser. Jeg mente bl.a. at kunne huske det på, at B s udtalelser havde været medvirkende til, at jeg indkaldte hegnsynet til skelsætningsforretningen. Denne opfattelse af hændelsesforløbet har jeg haft, indtil A for få dage siden ringede til mig og sagde, at mine oplysninger om den pågældende samtale var direkte løgn. A er tidligere fremkommet med nogle skrappe udtalelser, men det er dog første gang, at han så stærkt har imødegået min forklaring. Jeg har derfor benyttet de seneste dage til nøje at gennemarbejde min hukommelse for så vidt angår forholdene omkring den pågældende orientering. Jeg har bl.a. forsøgt at huske, hvad der blev talt om ved de to samtaler. Jeg må med skam konstatere, at jeg efterhånden er blevet overbevist om, at det må dreje sig om én og samme samtale, nemlig den hvor B ringer mig op umiddelbart efter indkaldelsen til skelsætningsforretningen - det vil sige ca. 1 uge efter, at forundersøgelserne er afsluttet. Det betyder, at min forklaring i ovennævnte skrivelse af , side 2, første afsnit om at jeg ringede også til B er forkert - det var B, der ringede til mig, da han havde fået indkaldelsen til skelsætningsforretningen. Den samme fejl gentager sig i min skrivelse af i svaret på 4. klagepunkt. Jeg beklager derfor dybt den formulering, som jeg har anvendt i det pågældende svar, og jeg vil hermed give familien AB min uforbeholdne undskyldning for den aggressive udtalelse...«klageren har forelagt indklagedes redegørelse for sin far, B, der i en skrivelse af 23. marts 1990 ti! nævnet har fremsat følgende bemærkninger hertil:»undertegnede anerkender... af udskrift , under henvisning til skrivelse af samme dato, fra landinspektør M...der side to anfører, at undertegnede ringede til landinspektøren umiddelbart efter indkaldelsen til skelsætningsforretningen, er ukorrekt, hvilket jeg har bekræftet i min skrivelse af til Landinspektørnævnet.... Vedr. fuldmagten til A kan jeg bekræfte, at fuldmagten er underskrevet af undertegnede d. 16. nov i overværelse af A og min hustru jeg kan bekræfte at han medbragte fuldmagten under skelsætningsforretningen, idet han foreviste den for undertegnede ved mødets begyndelse og afleverede den til undertegnede, da skelsætningen var afsluttet på C s ejendom.«under sagens behandling har nævnet tilkendegivet klageren, at det falder udenfor nævnets kompetence at besvare et spørgsmål om, hvorvidt landinspektør M har været berettiget til at fremsende regning til klageren for det udførte arbejde, uanset af en af hegnsynet truffet afgørelse om omkostningsfordelingen ved skelsætningsforretningen af klageren var indbragt for Landvæsenskommissionen for Amtskommune. Nævnet finder efter de redegørelser og forklaringer, der er afgivet af A og landinspektør M ikke grundlag for kritik af landinspektøren vedrørende de fremførte klagepunkter. Nævnet skal i den forbindelse udtale, at skelsætningsforretningen må anses for udført i nøje overensstemmelse med gældende forskrifter. Landinspektøren frifindes herefter. Landinspektør M frifindes. Thi bestemmes: Sigrid Ballund N.O. Nauntofte Stig Dilling