AFGØRELSE i sag om landzonetilladelse til opførelse af ridehal, ridebane og stald i Horsens Kommune

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk december 2016 J.nr.: NMK KlageID: Ref.: MARAN-NMKN/lenyf AFGØRELSE i sag om landzonetilladelse til opførelse af ridehal, ridebane og stald i Horsens Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 1 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1 (landzone). Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Horsens Kommune afgørelse af 6. oktober 2015 om landzonetilladelse til opførelse af ridehal, ridebane og stald på ejendommen matr.nr. 1, Grædstrup By, Grædstrup, beliggende Løvetvej 9, 8740 Brædstrup og afgørelsen står således ved magt. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. planlovens 56, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. 5, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr af 23. november 2015 om planlægning med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr af 28. september 2016 om Natur- og Miljøklagenævnet

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Kommunens afgørelse er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af DN Horsens. Klager har navnlig anført, at det ansøgte byggeri vil komme til at syne markant i landskabet og at det vil få en domin e- rende effekt på landskabet i området. Sagens oplysninger Ejendommen og området Det fremgår af kort og luftfotos, at ejendommen ligger i landzone ca. 300 meter vest for landsbyen Grædstrup. Landskabet karakteriseres som relativt åbent landskab med mindre skovbevoksninger, spredte læhegn og gårdanlæg. Ifølge matrikeloplysninger på består ejendommen af matr.nr. 1, Grædstrup By, Grædstrup. Ejendommens areal er på ca. 4 ha. Den er noteret som landbrugsejendom. Ifølge LIFA OIS er følgende bygninger registreret i BBR: 1. Et stuehus til landbrugsejendom, samlet boligareal på 225 m 2 2. Udhus, 55 m 2, opført 1901 Planmæssige forhold Ejendommen ligger i et område der jf. Horsens Kommunens Kommuneplan 2013 er omfattet af generelle beskyttelsesinteresser og hvor følgende retningslinjer gælder: Særligt værdifulde landbrugsområder 5.3. De særligt værdifulde landbrugsområder skal i størst muligt omfang friholdes for andre aktivit e- ter der kan hindre landbrugserhvervets udviklingsmuligheder. Specifikt geologisk bevaringsværdi 2.9 Indenfor områder af særlige landskabelige geologisk interesse skal landskabshensyn tillægges stor vægt. Byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlige hensyntagen til landskabet geologiske kvaliteter. I disse områder skal byggeri, større veje og større tekniske anlæg så vidt muligt undgås. Kommunen har desuden i sin afgørelse redegjort for, at ejendommen ligger i kanten af et område, der er udpeget som værdifuldt og uforstyrret landskab, der omfatter karakteristiske landskabsformer, der skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg. Natur- og Miljøklagenævnet kan ud fra kortoplysninger i sagen konstatere, at ejendommen ligger udenfor området, der er udpeget som værdifuldt og uforstyrret landskab. Endvidere ligger ejendommen ca. 275 meter nordvest for virksomheden Græ dstrup Stål, og er ifølge kommuneplan 2013 beliggende i et støjbelastet område. Ansøgningen I forbindelse med ejerskifte har den kommende ejer ansøgt om ændret anvendelse af ejendommen. Ansøger ønsker at starte en hestevirksomhed med et hestehold på 8 heste ( kg), hvor det primære erhverv består i at indkøbe og træne ungheste med salg for øje. Sekundært ønsker ans ø- ger, at tilbyde opstaldning af uddannelses- og tilridningsheste, salgsformidling, samt videreuddanne l- 2

3 se af ældre konkurrenceheste og ponyer. Ansøger ønsker til brug for virksomheden, at opføre følgende: En ridehal på 924 m 2 med indvendige banemål på 20 x 40 meter. Der etableres timer på det kunstige lys i ridehallen, som sikrer, at hallen alene er oplyst ved anvendelse. Hallens højde til kip er 8,19 meter. En stald på 233 m 2, der kommer til at opfylde alle krav, der stilles til indretning af hestestalde. B x L = 11,44 x 20,32 m. I stalden bliver der plads til 8 heste i rummelige bokse i størrelsen 3,30 x 4 m. Derudover indrettes sadelrum, opsadlingsplads og foder/opbevaringsrum. En ridebane på m 2 i målene 20 x 50 m, som etableres uden belysning. Ridebanen skal anvendes i forbindelse med konkurrencetræning/programridning af tilredne heste Adgangsvej og vendeplads med grusbelægning på ca. 570 m 2. Etablering af en nedgravet regnvandsbeholder til vanding af ridehallen Opsætning af solceller på ridehallens sydside Ansøgers forretningsplan indeholder en beskrivelse af virksomheden. Af denne fremgår, at det er virksomhedens mål, at fokusere på udvikling af rideheste til dressur på konkurrenceniveau. Det er målet hele tiden at have 5 til 7 ungheste i træning. Ansøger ønsker, at indkøbe præstationsheste i forbindelse med f.eks. forbesigtigelser eller på auktioner, f.eks. til hingstekåring i Herning. Hestene er i en kvalitet, så det kan betale sig at uddanne dem for at opnå den rigtige salgspris. Hestene tilrides, således at de på salgstidspunktet er klargjorte til at deltage i stævner og championater. Det er virksomhedens mål at sælge 3 til 4 kommissionsheste om året. For at kunne drive en rentabel forretning, skal der kunne trænes hele året på virksomhedens adre s- se, således at der ikke skal betales for ekstra opstaldning, leje af ridehal og transport andre steder. Tilridningen af unghestene vil af sikkerhedsmæssige årsager altid foregå i en ridehal. Tilredne heste vil blive trænet i ridehal og på ridebane. Hestestald og ridehal opføres, så de passer ind med de andre bygninger på grunden, hvorved man opnår, at indpasningen bliver optimal. Der etableres en jordvold med beplantning i skel langs med ridehallen, således at udsyn til bygningerne fra naboer mindskes mest muligt. Horsens Kommunes landzonetilladelse Horsens Kommune har den 6. oktober 2015 meddelt landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til opførelse af en ridehal på 924 m 2, en stald på 233 m 2 og en ridebane på m 2 på ejendommen. I afgørelsen er (fejlagtigt) oplyst, at ejendommen ikke er registreret som en landbrugsejendom. Som begrundelse for afgørelsen har kommunen bl.a. anført, at bygningernes arkitektur nedtones i landskabet, og at byggeriet med sin placering, proportioner og fremtoning føjer sig ind i landskabet på en harmonisk måde, samt at ejendommen fremstår som de nærliggende landbrugsejendomme. Kommunen har henvist til at ejendommen ligger i kanten af et område, der er udpeget som værd i- fuldt og uforstyrret landskab, der omfatter karakteristiske landskabsformer. Kommunen har endvid e- re henvist til, at området ved ejendommen er udpeget som nationalt geologisk interesseområde, det Midjyske Søhøjland, som er angivet som et stort geologisk rammeområde, der indeholder flere mi n- 3

4 dre geologiske interesseområder. Det er kommunens vurdering, at de geologiske værdier i området ikke bliver påvirket væsentligt af opførelse af ridehallen, stalden og etablering af ridebanen. Klagen af 2. november 2015 Klager har anført, at det ansøgte byggeri vil få en dominerende effekt i området, da det ligger højt set fra Løvetvej. Endvidere henviser klager til følgende: Byggeriet vil komme til at syne markant i landskabet Byggeriet vil give et væsentligt nyt landskabsbillede set fra landsbyen Grædstrup By Ejendommen er beliggende i et åbent landskab og i kanten af et værdifuldt uforstyrret landskab, der omfatter karakteristiske landskabsformer. Tilladelsen ligger langt ud over, hvad der normalt tillades i landzone. Horsens Kommunes bemærkninger til klagen af 4. november 2015 Kommunen har ved brev af 4. november 2015 til Natur- og Miljøklagenævnet kommenteret klagen. Kommunen fastholder landzonetilladelsen. Kommunen bemærker blandt andet, at: ejendommen ikke er placeret specielt højt i landskabet ridehallen nedsænkes i forhold til omgivende terræn der etableres en jordvold med beplantning mod østvendt facade, der skal forhindre ejendommen i at virke dominerende i landskabet ejendommen er placeret i et åbent landskab, hvor ejendommen kan placeres uden gener ejendommen ligger i kanten af et område, der er udpeget som værdifuldt ejendommens beliggenhed i det støjplagede område ca. 275 meter fra virksomheden Grædstrup Stål, hvor støjgener kan forekomme, hvilket gør området mindre attraktivt som værd i- fuldt landskabsområde de ansøgte bygninger og anlæg er nødvendige for ejendommens drift og vil ikke kunne pl a- ceres i bynær bebyggelse, da ejendommen er særlig pladskrævende de ansøgte bygninger kan sidestilles med driftsbygninger og bør placeres i landzone. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget 9 af Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Lena Kongsbach (formand), Pelle Andersen-Harild, Jeppe Vejlby Brogård, Torben Hansen, Henrik Høegh, Marianne Højgaard Pedersen, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. planlovens 35, stk. 1. Der gælder efter loven en række undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, jf. planl ovens 5u og Hovedformålet med zoneinddelingen og landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at egentlig bymæssig udvikling sker, hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det. Det følger af formålsbestemmelsen, at landzonereglerne skal administreres på baggrund af landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn og andre samfundsmæssige interesser, 4

5 f.eks. trafikale hensyn. 3 Ved afgørelsen kan der endvidere tages hensyn til, om det ansøgte vil påføre naboer urimelige gener. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for anden spredt og uplanlagt bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Udover at værne om natur og landskab er varetagelsen af de primære erhvervs interesser blandt de hensyn, der ligger bag landz o- nereglerne. I Natur- og Miljøklagenævnets praksis lægges der stor vægt på lovens almene formål, uanset at den enkelte sags betydning er begrænset. I vurderingen indgår derfor overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. Ifølge planlovens 36, stk. 1, nr. 3, kræves der ikke tilladelse efter 35, stk. 1, til byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom, jf. dog stk. 2. Ridehallen Byggeri til hestehold kan kun anses som erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri efter planloven, når det drejer sig om byggeri i forbindelse med stutteridrift med 5-7 eller flere avlshopper, og der er tale om en landbrugsejendom. Ejendommen er registreret som en landbrugsejendom. I nærværende sag er der tale om landzonetilladelse til opførelse af ridehal til brug for en virksomhed der opkøber og tilrider/træner heste, sekundært opstalder heste for at træne dem. Der er således ikke tale om en virksomhed der har til hensigt at avle heste. Natur- og Miljøklagenævnet vurderer derfor, at virksomheden ikke kan anses som et stutteri, hvorfor erhvervet ikke indgår som led i ejendommens jordbrugsmæssige udnyttelse. Byggeri m.v. til virksomheder af ikke-jordbrugsmæssig karakter dvs. bygninger, der som i denne sag ikke har jordbrugsformål for øje forudsætter tilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Planlovens landzonebestemmelser har bl.a. til formål at værne om de landskabelige og rekreative interesser og at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Som udgangspunkt skal det åbne land friholdes for anlæg der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugserhvervet. Der lægges i den forbindelse vægt på præcedens, idet der potentielt er et stort pres for at få lov til at opføre ridehaller i landzone, herunder på mindre landbrugsejendommen. I vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse til en ridehal der skal anvendes til hestepension, tilridning/træning af heste eller lignende, lægger Natur- og Miljøklagenævnet blandt andet vægt på, antallet af heste, om det ansøgte kan eller skal anvendes af andre heste/ryttere end de ops taldede samt det ansøgtes placering i forhold til bymæssig bebyggelse og eventuelle brugerkreds. Et flertal på 8 af Natur- og Miljøklagenævnets medlemmer finder, efter en samlet vurdering, ikke grundlag for, at tilsidesætte Horsens Kommunes vurdering af, at opførelse af ridehallen kan tillades. 3 Bemærkninger til lovforslaget, kapitel 7 (LFF nr. 76 af 23. januar 1991) 5

6 Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at der i den konkrete sag er afgørende landskabelige hensyn, der taler mod en tilladelse. Nævnet har b.la. lagt vægt på ejendommens placering i nærheden af landsbyen Grædstrup og at ridehallen tilpasses omgivelserne i området, hvorfor ridehallen efter nævnets vurdering ikke vil virke markant i landskabet. Hertil kommer, at en virksomhed med tilri d- ning, træning, opstaldning og videreuddannelse af heste naturligt hører til i landzone. Et mindretal på ét medlem (Pelle Andersen-Harild) finder, at ridehallen ikke er foreneligt med de landskabelige interesser i området. Mindretallet stemmer derfor for at ændre Horsens Kommunes landzonetilladelse vedrørende ridehallen til et afslag. Stald og ridebane Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis meddeles der normalt landzonetilladelse til at opføre en mindre stald til et husdyrhold på en landbrugsejendom, også selvom stalden ikke er erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom i medfør af planlovens 36, stk. 1, nr. 3. Det forudsættes bl.a., at der ikke er afgørende landskabelige forhold, der taler imod det ansøgte, og der lægges vægt på, at bebyggelse så vidt muligt skal holdes samlet. I den aktuelle sag er der meddelt landzonetilladelse til en hestestald på 233 m 2 og en ridebane på m 2. Hestestalden ønskes opført nord for og i tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelse. Ridebanen ønskes etableret vest for og i tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelse. Et flertal på 8 af Natur- og Miljøklagenævnets medlemmer finder ikke grundlag for at tilsidesætte Horsens Kommunes vurdering af, at den ansøgte hestestald og ridebane kan indpasses på ejendo m- men uden nogen særlige visuelle eller fysiske gener i forhold til det omgivende landsskab, naboer og ejendommens øvrige bygninger. Natur- og Miljøklagenævnet har ligesom kommunen lagt vægt på, at der ikke er planlægningsmæssige eller landskabelige hensyn der taler afgørende imod at meddele landzonetilladelse. Et mindretal på ét medlem (Pelle Andersen-Harild) stemte for at ændre Horsens Kommunes landzonetilladelse om opførelse af stald og etablering af ridebane til et afslag under hensyntagen til de landskabelige interesser i området. 6

7 I overensstemmelse med stemmeafgivningen stadfæster Natur- og Miljøklagenævnet Horsens Kommunes afgørelse af den 6. oktober 2015 om landzonetilladelse til opførelse af ridehal og stald samt etablering af ridebane på ejendommen. Natur-og Miljøklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. På nævnets vegne Fuldmægtig Afgørelsen er sendt til: Danmarks Naturfredningsforening Horsens, Formand Lillian Sørensen, Julsvænget 21, 8700 Horsens, Horsens Kommune, sagsnr P , Rådhustorvet 4, 8700 Horsens, Jens Søndergaard Kristensen, Løvetvej 9, 8740 Brædstrup, 7