Notat. Kommissorium for arbejdsgruppe vedrłrende trivsel. 19. oktober Sundhed og ldre J.nr.:

Transkript

1 Notat Forvaltning: Dato: Sundhed og ldre J.nr.: 19. oktober 2009 Br.nr.: Udf rdiget af: Vedrłrende: Notatet sendes/sendt til: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrłrende trivsel Sundheds og ldreudvalget besluttede p młdet d. 4. juni 2009 at der, som et af opfłlgningspunkterne p budgetanalysen p ldreomr det, skulle neds ttes en arbejdsgruppe med FOA, som skal udarbejde opl g til Stłrre trivsel mindre sygefrav r. Arbejdsgruppens medlemmer er faglig sekret r Karen. Słrensen, FOA, f llestillidskvinde Kirsten Thorup, Randers kommune, omr deleder Erla Buhl, Randers kommune, vicekontorchef Jens Kj r, Randers kommune, konsulent Nils H gel, Randers kommune. Arbejdsgruppens kommissorium er at udarbejde en samlet trivselsguide for ldreomr det. En guide som inkluderer overenskomstens aftale om at arbejde med forebyggelse mod stress og give konkrete v rktłjer til at forbedre trivslen p ldreomr dets arbejdspladser. Dette med det form l at głre arbejdspladserne endnu mere attraktive for nuv rende som nye medarbejdere og derved ogs at reducere det samlede sygefrav r. Sygefrav ret har store omkostninger for de enkelte medarbejdere, for kommunen og for samfundsłkonomien. Arbejdsgruppen skal skabe sig et overblik over rsagerne og konsekvenserne af sygefrav ret og finde inspiration til, hvordan ldreomr det kan f sygefrav ret bragt ned. Spłrgsm lene kunne blandt andet v re: o Har teknologi udviklingen betydet at vi har ndret adf rd. o Har demografi og kultur ndringer betydet at vi har ndret adf rd. o Er arbejdsmarkedet ramt af stress. o De unges forventninger til arbejdsmarkedet. o Arbejdspladsernes indretning.

2 - 2 - Kommissoriet har v ret drłftet med FOA, og der er enighed om de valgte fokuspunkter for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppens rapport skal fremsendes til drłftelse i sundheds- og ldreudvalget senest 1. okt Indstilling fra arbejdsgruppe om trivsel: Arbejdsgruppen har drłftet tilgange til at arbejde med trivsel. Der findes mange eksempler, med meget forskellige tilgange; mange aktłrer fremh ver netop deres eksempel som vellykket. Ogs inden for ldreomr det i Randers Kommune findes positive erfaringer med at fremme trivsel p arbejdspladsen for eksempel sundhedsambassadłrer, social tillidsmand, projekter med kost og motion, Kildeiade m.fl. Der synes ikke at v re nogen generel eller almengyldig opskrift p hvordan en organisation eller arbejdsplads bedst kan fremme medarbejdernes trivsel. Arbejdsgruppen har drłftet om det er hensigtsm ssigt at formulere en generel vejledning for ldreomr det i Randers Kommune, og er n et frem til: at inspiration er godt, at overordnede vejledninger ofte er for generelle og ikke anvendelige, at der er behov for konkrete v rktłjer, at det er bedst at arbejdspladsen selv v lger eller udvikler sine konkrete tiltag. Arbejdsgruppen mener at nogle grundl ggende principper er vigtigere end andre: Positiv vinkel, anerkendende tilgang, respekt og dialog. God omgangstone, samv r, benhed og tillid. Arbejdsgruppen samler sine overvejelser og forslag i en pjece, der sendes til arbejdspladserne. Trivselsstafetten Arbejdsgruppen anbefaler konkret, at Sundhed og ldre indstifter en stafet for trivsel p omr dets arbejdspladser. Denne kan pr senteres ved en temadag for sikkerhedsorganisationen m.fl. Stafetten tilg r MED udvalget p Øn arbejdsplads, som f r ansvar for at beskrive et eller flere tiltag der fremmer trivsel p deres arbejdsplads det kan v re tiltag der er gennemfłrt, igangv rende, eller en idø som man arbejder med. Max. tre m neder senere skal stafetten sendes videre til en anden arbejdsplads inden for Sundhed og ldre, og samtidigt skal MED udvalget beskrive sin indsats i et nyhedsbrev, der sendes til arbejdspladserne i Sundhed og ldre. MED udvalget v lger frit, hvilken arbejdsplads der som den n ste skal modtage den n ste stafet. Stafetten skal ses, for eksempel et kunstv rk, skabt til form let, stort nok til at v re iłjnefaldende og lille nok til at det kan flyttes.

3 - 3 - M l for og forventninger til stafetten Stafetten er skriftlig Stafetten er i Sundhed og Stafetten er konkret Stafetten er en proces ldre à udbreder viden om og skaber opm rksomhed for arbejdet med trivsel, à głr formidlingen mere konkret, à giver grundlag for omtale i fx kommunens personaleblad à fremmer udvekslingen af ideer p tv rs af fagomr der à fremmer interesse for andre arbejdspladser inden for Sundhed og ldre à udgłr en p mindelse og kan bidrage til stłrre opm rksomhed om arbejdet med trivsel à fastholder opm rksomheden p trivsel og understreger at opgaven er vedvarende Overvejelser og forslag fra arbejdsgruppen: Arbejdsgruppen fokuserer p trivsel, og forventer at det vil bidrage til at nedbringe sygefrav ret. Fokus p frav r er sv r at forene med en positiv og anerkendende tilgang. Gruppen fik til opgave at udarbejde en trivselsguide. Gruppen vurderer dog, at der i forvejen findes mange kilder med forslag og ideer til at arbejde med trivsel, og at det m v re op til den enkelte arbejdsplads, hvordan de forskellige tilgange og muligheder er anvendelige p den enkelte arbejdsplads. Derfor foresl r gruppen trivselsstafetten, et initiativ der skaber opm rksomhed og formidler ideer til fremme for trivsel. Gruppen vurderer, at medarbejderne p ldreomr det er motiverede, er instrueret og opl rt i forhold til deres arbejde, og at der l gges v gt p godt samarbejde. Det bidrager til et godt arbejdsmiljł, men det er ikke altid tilstr kkeligt. Opgaverne p ldreomr det er store og belastende de kr ver at medarbejderne har mange og sammensatte personlige og faglige kompetencer og de skal plejes og udvikles alle sammen. Udsagn om trivsel: Kultur og daglig omgang p arbejdspladsen er meget vigtig. Trivselsm linger er ikke et perfekt v rktłj for arbejdspladsen, ofte er en samtale at foretr kke. Det er en fordel at arbejde kontinuerligt med arbejdspladsvurderingen. Mange arbejdspladser har deres egne gode eksempler for at fremme trivsel. Det hj lper n r der er lidt grin med, n r indsatsen giver mening for deltagerne, og ikke kommer som en opgave ovenfra eller udefra. Głre ressourcepersoner synlige (sundhedsambassadłrer, social TR, s rlige kompetencer). Fokus skal v k fra de blokerende ord. Dialogen skal b de foreg i grupper og p tv rs og i fora. Det er godt at bruge positive historier det er en tr ningssag. Ugens griner for

4 - 4 - eksempel. Man kan ogs f gode, sjove og opbyggelige historier ud af at tale om fejl, ved at fort lle om misforst elser og m den at tale p. Her er det vigtigt at fastholde den anerkendende tilgang.

5 - 5 - S rskilt om de unge: At etablere en god kommunikation p tv rs af generationerne kan godt v re en udfordring. Randers Kommune błr formidle forventninger til eleverne inden skolestart. Det er vigtigt at eleverne prioriterer skoledelen der kunne for eksempel fłlges bedre op p om de unge tilegner sig de livsvigtige f rdigheder. Der kan arbejdes med kvalitet i praktikken at praktikanten f r reelle opgaver, og det skal ikke kun v re praktikvejlederen der afgiver brugere. Der skal v re en balance imellem at formidle hvordan arbejdspladsen plejer at głre tingene og benhed for at de unge medbringer nye input. Ledelse: Det har stor betydning om ledelsen er tilg ngelig i det daglige, om medarbejderne har en kort og hurtig vej for at lłse problemer eller vende spłrgsm l. Medarbejderne skal vide hvordan lederen kan tr ffes (fx bruge kalenderen). Det har stor betydning at lederen opleves n rv rende og kan udfylde opgaven som leder med alt hvad dette indeb rer. Sygefrav r: Er der statistisk grundlag for at nogen er s rligt gode til at nedbringe sygefrav r? Skal fokus v re p det korte eller det lange frav r og hvilke faktorer der har betydning? rsager findes b de i arbejdslivet og i privatlivet. Nogle er mere s rbare end andre, udsat for nedslidning eller har sv rt ved at klare ndrede arbejdsvilk r. For at hj lpe skal man udruste folk til forandringer. Den positive vinkel er at se p hvad der głr og holder folk raske. Det er f der st r for en stor del af sygefrav ret. Anerkendelse for at holde sig rask gavner de raske. Kan adf rd og motivation ndres har sygemelding til n rmeste leder en virkning? Indkaldes der automatisk vikar? Kan man tage en akutdag, n r der er behov? Der er eksempler p at det kan forebygge sygedage. Er der interessante forskelle i sygefrav r? Kompetence Arbejdsgruppen vurderer, at kompetence har betydning for trivsel b de at medarbejderne har den kompetence, de har behov for i arbejdet, og at arbejdet giver dem mulighed for at anvende den. Kompetence kr ver uddannelse eller efteruddannelse n r et boligomr de skifter karakter, kan det medfłre helt nye krav til medarbejderne. Det er vigtigt for medarbejdere at kunne anvende deres viden i praksis. Der skal v re overensstemmelse mellem forventninger og muligheder. For at leve op til det m efteruddannelse styres af behov, og de rigtige krav skal stilles til udbyderne.