Husker Du? Om anvendelse af minder og erindringer i plejen af ældre. En undersøgelse af reminiscensmetoden
|
|
- Karla Justesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Husker Du? Om anvendelse af minder og erindringer i plejen af ældre En undersøgelse af reminiscensmetoden
2 Husker du? Om anvendelse af minder og erindringer i plejen af ældre En undersøgelse af reminiscensmetoden Forfattere: Konsulent, cand.med. Claire Gudex, CAST, SDU Konsulent, cand.oecon. Charlotte Horsted, CAST, SDU Udviklingskonsulent cand.scient. Anders Møller Jensen, VIOLA, VIA University College Ergoterapeut og demenskoordinator Marianne Kjer, Rødovre Kommune Fotos: Anders Møller Jensen, VIOLA Modelbilleder: Nils Lund Layout: KreativGrafisk ApS ISBN: Trykte udgave: Elektroniske udgave: CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, Syddansk Universitet og Servicestyrelsen. Udarbejdet af: CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, Syddansk Universitet J. B. Winsløws Vej 9b, 1. tv., 5000 Odense C Tlf cast@cast.dk Udgivet af: Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. sal 5000 Odense C Tlf.: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk Forord Denne pjece beskriver gennemførelsen og resultaterne af en forskningsindsats, der belyser reminiscensmetodens effekter i forhold til beboere på plejecentre, deres pårørende og plejepersonalet. Reminiscensmetoden har i de senere år været meget omtalt og anvendt, men dette er den første systematiske undersøgelse af metodens effekter. Undersøgelsen er gennemført som et randomiseret interventionsstudie med fokus på effekten af reminiscensmetoden i forhold til beboernes ændringer i kognitive evner, funktionsniveau og livskvalitet. Samtidigt belyses plejepersonalets arbejdsglæde samt de pårørendes samvær med beboerne og deres relation til personalet. Undersøgelsen viser, at anvendelse af reminiscensmetoden har en beskeden, men potentiel positiv virkning på både beboerne og plejepersonalet. Effekterne er ikke entydige, men reminiscensarbejdet kan være et forfriskende element i hverdagen for demente og også for personalet. Vi håber, at erfaringer og resultater fra undersøgelsen kan være en inspiration til gavn i det videre arbejde med metoden, og at nye initiativer til arbejdet kan tages på baggrund af inspiration fra pjecen. God læselyst! Maj 2009 Servicestyrelsen Publikationen kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. 2 3
3 HVAD ER REMINISCENS? Reminiscens er en psykosocial pleje- og omsorgsmetode, der siden starten af 1980 erne har været anvendt i plejen af personer med demens. Reminiscens kan defineres som en systematisk anvendelse af minder og erindringer som et bidrag til at genopvække eller forstærke følelsen af personlig identitet og selvværd hos svage ældre, herunder mennesker med demens. (1) Det er onsdag, og klokken er Karen, Marie, Anne, Magda, Ella og Rasmine er blevet fulgt hen i reminiscenskrogen, hvor de mødes en gang ugentligt. Bordet er dækket med det gamle kaffestel, og kaffebrødet står klart. En af plejepersonerne har taget friske blomster med hjemme fra haven og har placeret disse i krystalvasen midt på bordet. De ældre damer smiler. Det ser fint ud. Karen udbryder: Hvad mon de har fundet på til os i dag? Der bliver skænket kaffe i kopperne, og brødet går rundt. Ulla den ene af de to plejepersoner, der sidder med ved bordet finder en sykurv frem og tager en kjole op. Kjolen, der er hendes datters, har fået nogle grimme pletter og et stort hul ved knæet som følge af et mindre uheld. Ulla vil gerne høre, om damerne har nogle gode råd til, hvordan hun redder kjolen. Rasmine, der er ny i gruppen, og som normalt er meget stille og ikke siger meget, liver pludselig op. Hun er tidligere dameskrædder og begynder at fortælle om, hvordan hun har syet tøj til de fine damer i byen. Pleje personalet er overrasket. De vidste godt, at Rasmine havde syet tøj, men de var ikke klar over, at Rasmine var uddannet dameskrædder. På trods af stigende interesse for at bruge reminiscens som metode inden for social- og sundhedsområdet har der været tvivl om dens virkning som omsorgsmetode; især om der er længerevarende effekter. Nærværende undersøgelse blev gennemført for at undersøge virkninger og konsekvenser ved bevidst anvendelse af reminiscens på danske plejeenheder for ældre. Undersøgelsen foregår ikke på demensenheder, men blandt ældre beboere på almindelige plejecentre. UNDERSØGELSENS DESIGN Undersøgelsen blev gennemført som et randomiseret interventionsstudie med i alt 10 plejeenheder. Disse blev fordelt i to sammenlignelige grupper. Fem enheder deltog som kontrolgruppe, dvs. var med i undersøgelsen, men anvendte ikke reminiscens bevidst i dagligdagen. De øvrige fem plejeenheder, som var interventionsgruppen, fik indført reminiscensmetoden og skulle bruge denne bevidst i hverdagen. Det randomiserede undersøgelsesdesign blev valgt for at kunne sammenligne og vurdere eventuelle forskelle mellem kontrolgruppen og interventionsgruppen (se fig. 1 på side 7). Personalet på de plejeenheder, som skulle til at anvende reminiscensmetoden bevidst, blev ved opstarten af undersøgelsen inviteret til at deltage i et tre dages reminiscenskursus. Ovenstående situation vil mange plejepersoner, der har beskæftiget sig med reminiscensmetoden, kunne nikke genkendende til. Hukommelsen hos de ældre kan i det daglige være meget svækket, og man har ikke nødvendigvis kendskab til hele beboerens livshistorie. Ved anvendelse af velvalgte erindringsgenstande opstår muligheden for en samtale, hvor den ældre i nuet oplever genkendelse og glæde og dermed livskvalitet. Som ansat plejeperson kan man derfor ofte se og opleve den ældre fra en anden side, end man gør i andre situationer med beboeren i løbet af en typisk arbejdsdag. (1) Reminiscens Centret i Ringkjøbing Amt samarbejde med pleje- og omsorgssektoren. Reminiscens Centret i Ringkjøbing Amt;
4 Rekruttering af plejeenheder i Region Midtjylland Forår 2005 Eksklusionskriterier Randomisering af plejeenheder Forår 2006 Interventionsgruppe Kontrolgruppe Dataindsamling Forår 2006 Undervisning i reminiscens Efterår 2006 til forår 2007 Midtvejs dataindsamling Forår 2007 Afsluttende dataindsamling Efterår 2007 Opfølgende interviews med plejepersoner Forår 2008 Figur 1: Oversigt over undersøgelsens faser 6 7
5 Reminiscenskursus Personalet i interventionsgruppen blev introduceret til reminiscensmetoden via deltagelse i et kursusforløb. Her blev de undervist i, hvordan man systematisk kan arbejde med beboernes minder og erindringer. Kurset bestod af to hele og to halve temadage, der blev fordelt over en periode på ca. ni måneder. På kurset blev der lagt op til, at personalet skulle involveres aktivt i implementeringsforløbet. Personalet blev præsenteret for reminiscensteorien, erindringsmaterialer og eksempler fra hverdagen. Der indgik også øvelser i form af gruppearbejde. Målet med de tre kursusdage var: At personalet opnåede viden om reminiscensmetoder og -materialer, der kan anvendes i den daglige omsorg og pleje. Kursets hensigt er at inspirere det personale, der omgås ældre, til at fokusere på mere end blot plejesiden. Kursusdeltagerne får inspiration til at se alt det, som de ældre indeholder af livserfaring, oplevelser, følelser, interesser, vaner, meninger, osv. Kurset har til formål at gøre opmærksom på mulighederne for at fremkalde og støtte disse sider hos de ældre. Ved at personalet får et mere nuanceret syn på den ældre, er erfaringen, at der opstår flere situationer, hvor både omsorgsyder og den ældre oplever et nærvær og en accept, der kan føre til større tilfredshed hos dem begge. Hos den ældre drejer dette sig primært om at føle sig forstået og betydningsfuld; hos den ansatte om at kunne tage udfordringen op og vække disse sider hos beboeren. At personalet blev bevidst om mulighederne for at anvende reminiscens i det daglige arbejde. At personalet kunne inddrage oplysninger fra beboernes livshistorier. At personalet var i stand til at gennemføre reminiscensaktiviteter. Generelt var plejepersonalet meget tilfredse med kurset, og mange fik inspiration til selv at tage materiale med på arbejde (se fig. 2 på næste side). Formålet med at anvende reminiscens er at vække minder og erindringer via genkendelse af forskellige genstande eller via samtale om kendte emner. Erindringsmaterialet har givet mig inspiration til selv at tage materiale med på arbejde Det er vanskeligt at omsætte viden fra undervisning i reminiscensmetoden til praktisk anvendelse i hverdagen 3,1 13,5 43, ,7 11,3 26,8 48,5 10,3 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % I høj grad enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig I høj grad uenig Figur 2: Personalets tilfredshed med reminiscenskurset 8 9
6 Målet med reminiscens er at give den ældre mulighed for at erindre sin egen fortid. På den måde oplever den ældre et nærvær og en accept, der kan føre til større tilfredshed og glæde i nuet. Metoden henvender sig især til ældre, der mere eller mindre har mistet evnen til at relatere begivenheder til hinanden og huske hændelser. Man kan arbejde med reminiscens på forskellige måder: Man kan anvende remedier (f.eks. gamle genstande så som redskaber, billeder, bøger, musik), eller man kan gøre brug af sanseindtryk (f.eks. lugte-, høre- eller smagssansen). Man kan arbejde med den enkelte beboer alene eller med en mindre eller større gruppe af beboere. Man kan bruge reminiscens spontant (ikke planlagt), f.eks. i forbindelse med daglige gøremål som personlig pleje og måltider, eller struktureret, f.eks. i form af planlagte gruppemøder og udflugter. Reminiscens handler om at få det enkelte ældre menneske til at nyde erindringsprocessen og om at få genopvækket eller forstærket følelser af selvværd og selvidentitet på en ikke-konfliktskabende og uformel måde. Reminiscens bruges ligeledes til at skaffe viden om, hvad den ældre føler er vigtigt for sin livskvalitet en viden, som ofte udtrykkes i overkommelige ønsker, hvis man som omsorgsgiver er opmærksom derpå.b Baggrunden for anvendelsen af reminiscens i ældreplejen stammer fra Robert Butler s arbejde om life review (2), hvor reminiscens defineredes som en naturlig psykisk proces, hvori et individ kigger tilbage over sit liv og reflekterer over tidligere oplevelser, herunder uløste problemer og konflikter. Man betragtede disse refleksioner som en mulig psykoterapiform, der kunne fremme følelsen af personlig identitet og tilpasning hos ældre individer. Siden da er reminiscens blevet brugt på forskellig vis og med forskellige formål. (2) Butler R. Life Review an interpretation of reminiscence in aged. Psychiatry 1963; 26 (1) 10 11
7 HVAD KAN REMINISCENS BIDRAGE MED? Der vil på enhver plejeenhed være samvær og hygge med beboerne, ligesom en del af personalegruppen i en mere eller mindre bevidst form anvender reminiscens i deres omgang med beboerne. Efter et reminiscenskursus vil det nye være, at hele personalegruppen har lært at bruge reminiscens mere bevidst og målrettet. Materialer i form af erindringskasser og spil bliver tilgængelige i hverdagen. Dette gør metoden mere overskuelig at anvende for personalegruppen. Reminiscens kan udvide de tilbud, som plejepersonalet giver de ældre beboere. Fokus på den ældres tidligere liv (livshistorie) kan give et andet og mere personligt kvalitetsindhold i dagligdagen for plejepersonerne, idet de får en større forståelse for beboerne og deres behov i dagligdagen. Brugen af reminiscens kan gøre arbejdet sjovere og mere meningsfyldt samt give faglig udvikling. Hensigten med reminiscensmetoden er, at plejepersonalet bliver mere bevidst om at anvende minder og erindringer som et redskab i forbindelse med omsorgen og plejen af de ældre beboere. Nærværende undersøgelse havde netop til formål at vise, hvilken betydning brugen af minder og erindringer havde for de ældres velbefindende samt for personalets arbejdskvalitet
8 UNDERSØGELSENS RESULTATER Undersøgelsen viser, at det er svært at dokumentere faktiske effekter ved brug af reminiscensmetoden. Resultaterne viste tendenser til positive resultater for både beboerne og for plejepersonalet. Resultaterne gik i retning af, at beboere og personale i interventionsgruppen fik det bedre end beboere og personale i kontrolgruppen. Forskellene mellem de to grupper var dog ikke store, og kun få var påviseligt forskellige. Det primære fokus i undersøgelsen er, hvilken effekt reminiscens har på: I forhold til beboernes daglige funktionsniveau samt personalets oplevelse af forstyrrende agiteret adfærd var der ingen forskel mellem resultaterne i de to grupper. To tredjedele af plejepersonalet vurderede, at brugen af reminiscens styrkede beboerne i deres daglige færdigheder. Knap en tredjedel af plejepersonalet fandt, at metoden var med til at reducere problematisk adfærd hos beboerne. En stor del af plejepersonalet fandt dog, at den effekt, der kunne opnås ved reminiscensmetoden, var kortvarig. Beboerne deres kognitive evner, funktionsniveau, adfærd og livskvalitet Personalet deres jobtilfredshed og grad af udbrændthed Personalets erfaringer med implementering af reminiscens EFFEKT PÅ BEBOERNE I forhold til beboerne i kontrolgruppen viste beboerne i interventionsgruppen følgende: En tendens til forsinket forværring af det kognitive funktionsniveau hos beboere, der allerede havde stærkt forringet kognitiv funktion i begyndelsen af undersøgelsen Færre tilfælde af agiteret adfærd hos beboerne (beboerne i kontrolgruppen viste tendens til hyppigere agiteret adfærd) Demenssymptomer blev forstærket hos beboere i begge grupper, men symptomerne blev forstærket mest hos beboerne i kontrolgruppen Livskvaliteten hos beboerne blev forværret i begge grupper, men mest hos beboerne i kontrolgruppen. Vi har haft mange gode øjeblikke Jo, det synes jeg påvirker til, at man har en god stemning. Men mange gange kan de jo ikke huske det, vel. Men altså, vi kan huske det og se, at de har været glade. I et kort øjeblik, der har været smil og sang og sådan noget. EFFEKT PÅ PERSONALET Plejepersonalet i interventionsgruppen havde opnået følgende effekt af reminiscensmetoden: Personalet i interventionsgruppen havde en uændret vurdering af deres egen trivsel og udvikling af deres professionelle rolle. Personalet i kontrolgruppen viste en forværring over tid. Personalet i interventionsgruppen viste tendens til, at de fandt det vigtigere at kunne leve sig ind i beboernes oplevelser, sammenlignet med personalet i kontrolgruppen
9 Personalet i interventionsgruppen fandt det mere interessant at arbejde med de samme beboere hver dag, sammenlignet med personalet i kontrolgruppen. Jeg har ændret min opfattelse af nogle af beboerne ifm. reminiscensforløbet 8, ,2 17,5 Personalet i interventionsgruppen viste tendens til bedre psykisk helbred og mindre følelsesmæssig udmattelse over tid, mens der var tendens til en forværring i kontrolgruppen. Reminiscens gør mig bedre til at kommunikere med beboerne 11,2 57,1 26,5 4,1 Man kunne ikke skelne mellem de to grupper i forhold til personalets selvvurderede fysiske helbred. Jeg bruger minder og erindringer mere bevidst nu end tidligere 18,6 57,7 17,5 4,2 Jeg var skeptisk i starten, men er nu helt solgt. Jeg har oplevet, hvad det betyder for beboerne og har helt overgivet mig. Det har været det hele værd, jeg oplevede større indsigt, mening og værdi som omsorgsperson I høj grad enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig I høj grad uenig Figur 3: Personalets opfattelse af arbejdet med beboerne Det gør mig glad det her. Jeg gør noget vigtigt. En del plejepersonerne fandt, at de havde ændret opfattelse af nogle af beboerne i forbindelse med reminiscensforløbet (se fig. 3 på næste side). De fandt endvidere, at de nu brugte minder og erindringer mere bevidst end tidligere. Metoden havde også gjort dem bedre til at kommunikere med beboerne. Jeg anvender kollegaers reminiscenserfaringer til at skabe gode situationer for beboerne 3,1 61,9 28,9 6,1 Det har givet et tættere samarbejde. Vi slutter os til hinandens initiativer og hjælper hinanden. Mine kollegaer bemærker, når jeg med brug af reminiscens skaber en god situation for beboerne ,9 5,1 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % I forhold til personalet viste resultaterne, at reminiscens har visse positive virkninger, især på personalets arbejdsliv (se fig. 4 på næste side). Figur 4: Personalets brug af metoden indbyrdes I høj grad enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig I høj grad uenig 16 17
10 IMPLEMENTERING AF REMINISCENS PÅ EN PLEJEENHED I denne undersøgelse blev reminiscens introduceret til hele personalegruppen og ikke kun for udvalgte og særligt interesserede medarbejdere, der muligvis i forvejen havde fokus på værdien af det sociale element i plejen. Det er muligt at gøre brug af en anden implementeringsmodel nemlig at det kun er den del af personalegruppen, som er mest interesserede i reminiscens, der (i første omgang) kommer på kursus i reminiscensmetoden. Dermed kan denne personalegruppe forhåbentligt blive en inspirationskilde for de øvrige plejepersoner på plejecentret, som efterfølgende selv går i gang med at anvende reminiscens eller ønsker at komme på kursus. Undersøgelsen viste, at plejepersonalet generelt gjorde en stor indsats under implementeringsforløbet. Hos de fleste var der en stor lyst til at afprøve metoden. Personalet forsøgte i det hele taget at ændre på dagligdagens rutiner inden for de mulige rammer. Hvorvidt reminiscens blev implementeret lige godt på alle plejeenheder, er uklart. På trods af personalets interesse i metoden og deres villighed til at anvende de forskellige reminiscensformer med beboere var det projektgruppens indtryk, at personalet mange steder manglede ressourcer og redskaber til organisering af egen hverdag. Dette betyder, at personalet ikke kunne anvende reminiscenskundskaberne fuldt ud i dagligdagen. Anvendelse af reminiscens i undersøgelsen På hver af de fem interventionsenheder brugte personalet de udleverede materialer (spil, bøger og erindringskasser). Derudover medbragte mange plejepersoner genstande hjemmefra eller udførte aktiviteter og ture, der byggede på minder og erindringer. De overordnede reminiscenstemaer var meget varierede og omfattede f.eks. madlavning, barndommen, årstider og traditioner, landbrug, familien. På hver enhed var der enkelte plejepersoner, der (set i forhold til de øvrige kolleger) anvendte reminiscens meget. På alle enheder opsatte man reminiscensplakater, og flere enheder indrettede også en reminiscensstue eller -krog. På de plejeenheder, hvor reminiscensmetoden blev implementeret, berettede alle informanterne om, at personalet nu var mere sammen med beboerne og dette på en mere opmærksom måde end tidligere. Personalet oplevede, at beboerne som helhed havde fået en hverdag med mere kontakt og flere situationer med positive oplevelser end før reminiscensmetodens implementering
11 HVAD KRÆVER BRUGEN AF REMINICENS? Implementering af reminiscens kræver forberedelse og planlægning. Metoden lægger op til bevidsthed om respekt for det enkelte menneskes erindringer og erfaringer. Det kræver, at vi får noget viden, at ledelsen bakker op, og vi får snakket om det på vores temamøder. Også om de gode historier og de gode oplevelser, når vi snakker. Det kræver gode rollemodeller. Det er vigtigt, at personalet får den nødvendige tid til drøftelse og planlægning af reminiscensaktiviteter. I undersøgelsen gav en stor del af personalet udtryk for, at de gerne ville have mere tid i hverdagen til at lave reminiscensaktiviteter og til at tale med kollegerne om, hvad metoden kan tilføje plejen. De plejepersoner, der går foran og bruger metoden aktivt, er en vigtig ressource i forbindelse med implementering af reminiscens på en plejeenhed. Udover at være ansvarlig for de praktiske forhold i forbindelse med undervisning og løbende vejledning til personalet (også de nye) kan de være primus motor i forbindelse med: At drøfte enhedens forventninger til reminiscensmetoden At drøfte, hvordan en almindelig dag ser ud på enheden, og hvordan denne hænger sammen med enhedens værdigrundlag At være rollemodel i anvendelsen af reminiscens med udgangspunkt i erindringskasser, reminiscensspil, gamle bøger og blade m.m. At beskrive livshistorien og dens betydning for den daglige omgang med beboerne At planlægge udstillinger for beboere, pårørende og ansatte om reminiscens
12 ETISKE ASPEKTER Generelt vurderedes det, at der kun er ganske få etiske problemstillinger forbundet med brugen af reminiscensmetoden. Det viser sig, at reminiscensaktiviteter ikke er velegnede i forhold til alle beboere. En reminiscensaktivitet kan i visse tilfælde give enkelte beboere så mange sanseindtryk, at de bliver overstimulerede og f.eks. bliver urolige. Det er her vigtigt at vurdere, hvilke beboere der har glæde af at deltage i fx de mere strukturerede aktiviteter. I projektet fremgår det, at meget få plejepersoner oplever, at et reminiscensemne eller -redskab bragte ubehagelige minder frem hos en beboer. At indsamle information om beboernes livshistorie kan til tider være vanskeligt. Der er enkelte pårørende, der ikke ønsker at oplyse om beboerens tidligere liv. Ligeledes fremgår det af projektet hos to ud af fem plejepersoner, at man let kan komme til at overskride beboernes grænser, når man spørger ind til deres livshistorie. REMINISCENS ER FOR ALLE Generelt fandt personalet på de fem interventionsenheder, at reminiscensmetoden kan bruges af alle; både af unge, ældre og ansatte med anden etnisk baggrund. Reminiscens gør det muligt at skabe et fællesskab over generationer og kulturer, fordi den åbner op for fælles oplevelser. Den 22-årige social- og sundhedshjælper og den 89-årige tidligere købmandskone kan godt tale sammen om at hjælpe mor i køkkenet, lære at lave mad, det første arbejde, at blive forlovet og gift osv. Forskellene i livserfaring og tid er kun med til at gøre samtalerne mere interessante for begge parter. Selvom anvendelse af reminiscens kræver en indsats fra personalets side (se fig. 5), ville langt de fleste (85 pct.) i interventionsgruppen anbefale metoden til andre plejeenheder. Ligeledes syntes ni ud af ti plejepersoner, at reminiscens var et godt arbejdsredskab, som havde været til gavn for både personalet og beboerne. Jeg synes, at det er belastende at arbejde med reminiscens 19,4 44,9 5,1 30,6 I høj grad enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig I høj grad uenig Figur 5: Personalets følelse af belastning 22 23
13 Eksempler fra interventionsgruppen viser, at der er mange måder, hvorpå man kan skabe hyggeligt samvær med beboerne: I en plejeenhed boede flere forhenværende fiskere. En plejeperson tog en privat optaget film om fiskeri med på arbejde og viste den til beboerne. I filmen blev der vist steder og personer, der var kendte for beboerne. Især gøremålene inden for deres gamle fag fastholdt beboerne og gav anledning til lange samtaler. En plejeperson tog nyopgravede grøntsager med. De blev ordnet, mens man nød duften og synet af friske jordfyldte porrer, rødbeder og løg. Det affødte en god samtale, hvor beboerne overraskede med deres viden om dyrkning og forberedelse af grøntsager. Der var indbudt til middag med pårørende, og det gav en naturlig anledning til at pynte op på stedet. Det viste sig, at enhedens sølv- og kobberting trængte til en kærlig hånd, og de beboere, der havde lyst, hjalp med at pudse det op. I flere dage efter blev det strålende sølvtøj beundret højlydt og gav anledning til stolthed og mange minder om, hvordan det var at pynte op til gæster. En plejeperson havde taget materialer fra naturen med, så man sammen kunne lave efterårsdekorationer. Det blev en hyggelig eftermiddag med gode samtaler og stolthed over de færdige dekorationer, hvor materialer og fremstilling gav anledning til snak om gamle traditioner osv. også i de følgende dage. En plejeperson arrangerede oplæsningsaftener (kendte tekster og historier fra gamle dage) med stearinlys og hygge. Det var en rolig, hyggelig situation, der gav megen respons. Ved flere lejligheder blev et par beboere opmuntret og hjulpet til at mødes over et emne. De fik igen muligheden for at være vært, byde velkommen, byde på kaffe og andet, der hører til den rolle. Samtidig modtog de også komplimenter for f.eks. billeder og møbler, som fandtes i boligen. Der blev arrangeret ture, f.eks. til Den Gamle by i Århus, hvor personalet oplevede overraskende respons bl.a. fra en beboer, der aldrig tidligere havde kunnet eller villet tale om fortiden. Hun blev helt opslugt af omgivelserne, og til personalets store overraskelse fortalte hun mange interessante ting. I en træningsgruppe brugte man et bånd med en gammel radiooptagelse med Kaptajn Jespersen, og de medbragte bl.a. gamle skøjter. Der blev talt om Kaptajnen, som alle huskede, sport som skøjteløb, fodbold mm
14 Pjecen er skrevet på baggrund af undersøgelsen: Konsekvenser ved anvendelse af reminiscens et kontrolleret forsøg på ti danske plejeenheder. Undersøgelsen har bestået af: KONKLUSION Undersøgelsen har vist, at reminiscens på en række områder umiddelbart har en positiv virkning for både beboerne og personalet. Noget tyder på, at metoden kan være med til, at plejepersonen oplever et mere meningsfuldt arbejde, og at afstanden mellem personalet og de ældre på plejeenheder mindskes. Reminiscensundersøgelsens resultater fremkommer dog primært kun med tendenser i retning af, at beboere og personale i interventionsgruppen fik det bedre end beboere og personale i kontrolgruppen. At man i undersøgelsen ikke opnåede bedre dokumentation for effekten af reminiscensmetoden kan skyldes, at reminiscensmetoden kun har en mindre effekt på beboere og personale eller på nogle beboere og plejepersoner. En effekt, som ikke er stor nok til at kunne måles på gruppeniveau over tid. spørgeskemaundersøgelse og anden dataindsamling over 1½ år blandt beboere, plejepersonale og pårørende interviews af 14 plejepersoner på enheder, der fik implementeret reminiscens, om deres erfaringer med metoden Reminiscens blev implementeret på fem enheder i Region Midtjylland. Projektet er finansieret af Servicestyrelsen. Undersøgelsens fulde rapport kan rekvireres hos Servicestyrelsen på telefon eller downloades fra Servicestyrelsens hjemmeside Det er også muligt, at helt andre faktorer havde en større påvirkning på enhederne og dermed overskyggede en eventuel effekt fra den bevidste brug af reminiscens. Reminiscensundersøgelsens design betød muligvis, at reelle effekter fra reminiscens ikke kunne identificeres. Der var også en vis oplevelse af, at reminiscensmetoden ikke blev fuldt ud implementeret på plejeenhederne. Det overordnede indtryk af resultatet fra reminiscensundersøgelsen er, at personalet oplever at have fået et redskab, der skaber sammenhold og giver flere positive oplevelser mellem personalet og beboerne i dagligdagen
15 28 29
16 Reminiscens som pleje-/omsorgsmetode et kontrolleret forsøg på ti danske plejeenheder Reminiscens er en metode, hvor man bevidst forsøger at vække erindringer via genkendelse gennem forskellige typer af mindevækkere. Disse genstande fra fortiden kan være i form af musik, billeder, genstande, lugte mm. Reminiscens henvender sig især til personer, der i større eller mindre grad har mistet evnen til at relatere begivenheder til hinanden og huske hændelser. Denne pjece giver et billede af, hvordan implementeringen af reminiscensmetoden kan forløbe, og hvilke resultater man kan opnå ved at implementere metoden. Der præsenteres hovedresultater fra et kontrolleret interventionsstudie foretaget på ti danske plejeenheder, hvor halvdelen fik implementeret reminiscens. Studiets fokus var især på reminiscensmetodens effekt på beboerne og personalet. Pjecen er tænkt som inspiration til fagprofessionelle, ledere, ældrechefer og andre, der er involveret i at tilrettelægge nye tiltag på danske boenheder for ældre. Undersøgelsen er gennemført af CAST, Syddansk Universitet i samarbejde med VIA University College (ved Anders Møller Jensen) og Dansk Center for Reminiscens (ved Marianne Kjer), der har stået for implementeringen af reminiscens på de fem plejeenheder. Undersøgelsen er finansieret af Servicestyrelsen, der er en styrelse under Indenrigs- og Socialministeriet (tidligere Velfærdsministeriet)
17 Denne pjece omhandler resultater fra en undersøgelse af reminiscensmetoden. Undersøgelsen er finansieret og iværksat af Servicestyrelsen, Indenrigs- og Socialministeriet (tidligere Velfærdsministeriet) i samarbejde med CAST (Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering), Syddansk Universitet, med opstart i 2005.
Husker du? Om anvendelse af minder og erindringer i plejen af ældre. en undersøgelse AF reminiscensmetoden
Husker du? Om anvendelse af minder og erindringer i plejen af ældre en undersøgelse AF reminiscensmetoden Husker du? Om anvendelse af minder og erindringer i plejen af ældre En undersøgelse af reminiscensmetoden
Læs mereUdviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv
Gør tanke til handling VIA University College Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende Syddansk Universitet & VIA University College
Læs mereDemens Film. Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende OPEN, Klinisk Institut, Syddansk Universitet & CFAD, VIA University College
Demens Film Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende OPEN, Klinisk Institut, Syddansk Universitet & CFAD, VIA University College Stina Bjørnskov, Adjunkt Ergoterapeut uddannelsen i Århus & CFAD, VIA University
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereAftencafé et tilbud til friske beboere
Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang
Læs mereSvært ved at holde fokus?
Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse
Læs mereUndersøgelse af Marte Meo-metoden på Lindegården
Undersøgelse af Marte Meo-metoden på Lindegården En metode til at fremme de kommunikative kompetencer hos plejepersonalet Undersøgelse af Marte Meo-metoden på Lindegården En metode til at fremme de kommunikative
Læs mereTitel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho
Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune
APPETIT PÅ LIVET Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune 2019-2021 1 Forord Morsø Kommune ønsker med mad- og måltidspolitikken at bidrage til øget livskvalitet og trivsel
Læs mereKonsekvenser ved anvendelse af reminiscens
Konsekvenser ved anvendelse af reminiscens Konsekvenser ved anvendelse af reminiscens et randomiseret interventionsstudie på ti danske plejeenheder Claire Gudex Charlotte Horsted Anders Møller Jensen
Læs mereEndelig rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn
Ældre og Handicap Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf.: 63 51 62 30 Fax 63 51 61 20 Mail: post@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 9. december 2014 Endelig rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn På Tullebølle
Læs mereDEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning
DEMENS Idéer til samvær og den daglige kommunikation Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Kære familie Når et menneske rammes af demens, kan det bl.a. nedsætte evnen til
Læs mereFREDENSVEJ NYHEDSBREV STØTTEKONTAKTGRUPPENS BOTILBUD APS. Faglig udvikling
STØTTEKONTAKTGRUPPENS BOTILBUD APS NYHEDSBREV Faglig udvikling I Støttekontaktgruppen har vi fokus på den faglige udvikling. I foråret har vi afholdt MUS for det faste personale, hvor de har haft mulighed
Læs mereOverblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012
Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver
Læs mereLivskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET
Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereVELKOMMEN TIL SAMSØVEJ
VELKOMMEN TIL SAMSØVEJ 1 Velkommen til Samsøvej Samsøvej er et nyt og moderne plejecenter med 75 boliger og et dagcenter. Alle boliger med fællesareal er 75 m2. De er indrettet med stue og soveværelse.
Læs mereUanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune Torsdag den 23. februar 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Malmhøj. Generelt er formålet
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016
APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber
Læs mereRapport på uanmeldt kommunalt tilsyn
Ældre og Handicap Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf.: 63 51 62 30 Fax 63 51 61 20 Mail: post@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 28. april 2016 Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn På Lindelse plejehjem
Læs mereTilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Svendebjerghave
Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Svendebjerghave 1. Om boenheden Boenhed Adresse Plejehjemmet Svendebjerghave Svendebjergvej 28A Tilsynsdato 18. juni 2014 Antal pladser 33 plejeboliger (og 13 aflastningspladser).
Læs mereEUC Syd. Vækstmodellen
EUC Syd Et nyt evalueringsværktøj med succes! Grundforløbet på EUC Syds afdeling i Haderslev, bruger som et nyt evalueringsværktøj med succes! Hvad er en Vækstsamtale?? En Vækstsamtale er en del af, og
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK
S VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 6 Livskvalitet 8 Selvbestemmelse 10 Kvalitet, tværfaglighed
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereMin livshistorie. Navn: Juni 2018.
Min livshistorie Navn: Formålet med at skrive din livshistorie Når du ikke længere kan kommunikere, huske eller klare hverdagen selv, og får brug for hjælp, er det vigtigt, at de personer som er omkring
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereInformation. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet.
Information til Lundehaven s Beboere, Familier og Personale om Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Projektet er støttet af midler fra Socialministeriet. Billede fra Villa St. Joseph, USA Musikprojektets
Læs mereLivskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET
Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke
Læs mereSamværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune
Samværsgruppe for borgere med demens Ballerup Kommune Sundhed Pleje & rehabilitering & ForeByggelSe Hvad kan Træning og Aktivitet tilbyde - Bryde Skabe ensomhed tryghed og og glæde isolation - Skabe Deltage
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereSådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads
Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk
Læs mereAfdeling Stillingsbetegnelse Uddannelse Organisatorisk tilhørsforhold Formål med stillingen
Funktionsbeskrivelse for Udviklingscentret Formål: At give medarbejderen et overblik over hvilke opgaver der skal løses At give medarbejder og leder et redskab til at afstemme hvilke forventninger der
Læs mereUanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef
Uanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan
Læs mereHandleplaner for 2. årgang.
Handleplaner for 2. årgang. På 2. årgang, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene. Det er vores håb, at dette vil opleves, samt fungere, som en paraply
Læs mereVORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten
Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den
Læs mereUanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter
Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...
Læs mereCenter for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik
Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik For samarbejde med pårørende til borgere over 18 år i Greve Kommune 2 Forord Greve Kommune anser pårørende som betydningsfulde samarbejdspartnere i vores indsats.
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Jeg kan selv Periode: Feb./marts 2019 Tema: Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Afdeling: Mellemgr. Vi finder det værdifuldt at børnene opfattes som individuelle
Læs merePolitik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016
Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereAlsidig personlig udvikling:
Modul 1 børnehaven Alsidig personlig udvikling / sociale kompetencer Fokuspunkter Fællesskab/ Bevægelse. Periode Januar-april 2016 Tovholdere Lonnie, Bettina, Marianne. Overordnede mål Dette læreplansmodul
Læs mereTallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer
Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereTILSYNSRAPPORT BRØNDERSLEV KOMMUNE SUNDHED OG VELFÆRD ROSENGÅRDEN PLEJECENTER
TILSYNSRAPPORT BRØNDERSLEV KOMMUNE SUNDHED OG VELFÆRD ROSENGÅRDEN PLEJECENTER Uanmeldt socialfagligt tilsyn December 2017 1. SOCIALFAGLIGT TILSYN 1.1 OVERORDNET VURDERING BDO har på vegne af Brønderslev
Læs mereMargrethe Hjemmet er et plejehjem under. Foreningen til fremskaffelse af boliger til enlige. og ældre. Margrethe Hjemmet overgik til
1 Margrethe Hjemmet Margrethe Hjemmet er et plejehjem under Foreningen til fremskaffelse af boliger til enlige og ældre. Margrethe Hjemmet overgik til foreningen den 1. januar 2004 fra Roskilde kommune
Læs mereDen gode invitation side 3. Lettere at komme ud af døren side 6. Den gode velkomst side 9. Det gode samvær side 13. Farvel og på gensyn side 16
Det kan være svært at fastholde sit sociale liv, når man bliver berørt af demens. Nogle af de største barrierer kan være, at man mangler nogle at følges med; at det er svært at være ny; og at man ikke
Læs mereAktiviteter med beboerne
Aktiviteter med beboerne Vinteren har stået på mange sjove, hyggelige og traditionsbåndende aktiviteter sammen med de skønne beboere i klynge 1. I december blev der hver dag hygget med kalendergaver, et
Læs mereGENTOFTE PLEJEBOLIGER. Pårørende til beboere på Ordruplund
GENTOFTE PLEJEBOLIGER Pårørende til beboere på Ordruplund 1 Velkommen til pårørende på Ordruplund Denne folder er til dig, der er pårørende til en beboer på Ordruplund. Heri kan du finde praktiske oplysninger
Læs mereDemens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )
Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker
Læs merePlejecentre i Esbjerg Kommune
Velkommen til Esbjerg Kommunes plejecentre Denne pjece giver dig information om tilbud og muligheder for hjælp, pleje, kost og aktiviteter på Esbjerg Kommunes plejecentre. Desuden kan du læse om, hvad
Læs mereKun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter.
12. december 2016 Palliativt arbejde I perioden 25. november til 6. december 2016 har FOA gennemført en undersøgelse af medlemmernes erfaringer med pleje af og omsorg for uhelbredeligt syge borgere. Målgruppen
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2018-2021 Indhold INDHOLD...2 FORORD...3 INDLEDNING...4 VÆRDIGRUNDLAG...5 VISION...6 INDSATSOMRÅDER...7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8
Læs mereLivskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død
Værdighed Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død Det handler om respekt At være afhængig af hjælp, fordi man er
Læs mereUanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef
Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8
Læs mereJord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400
Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereVærdighedspolitik En værdig ældrepleje
Værdighedspolitik 2018 En værdig ældrepleje Livskvalitet og selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng Mad og ernæring En værdig død Pårørende Ny værdighedspolitik Værdighedspolitik Kommunerne
Læs mereInspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Inspirationsoplæg: få inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Som et nyt tiltag afholder Socialpædagogerne Østjylland
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereUanmeldt tilsyn Ulleruphus, Fredericia Kommune. Søndag den 19. september 2010 fra kl
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn Ulleruphus, Fredericia Kommune Søndag den 19. september 2010 fra kl. 16.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ulleruphus. Generelt er
Læs mereServiceinformation. Dagtilbud for borgere med demens
Serviceinformation Dagtilbud for borgere med demens Lolland Kommunes overordnede kvalitetsmål At borgeren oplever en helhedsorienteret, målrettet og faglig kvalificeret indsats ved kontakt til henholdsvis
Læs mere3 hovedbudskaber Erindringsdans Konference 13. september Gør Danmark Demensvenligt Demensvenner. Program
Gør Danmark Demensvenligt 100.000 Demensvenner Erindringsdans Konference 13. september 2016 Projektet støttes af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal 3 hovedbudskaber
Læs mereI Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen.
Dato 02.aug.2018 Dok.nr. 116912/18 Sagsnr. 18-4735 Ref. chzo Værdighedspolitik Kommunerne skal i hver byrådsperiode udarbejde en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Politikken vedtages i byrådet.
Læs mereSådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed
Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde
Læs mereUanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter
Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...
Læs mereVærdighedspolitik Sammen om det gode liv
Værdighedspolitik 2019-2022 Sammen om det gode liv Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse... 10 Kvalitet,
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Plejebolig 1
BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereFamilieplejen. Kurser efterår 2019
Familieplejen Kurser efterår 2019 Når et plejebarn i puberteten skal finde sit ståsted i en digitaliseret verden Arbejde med plejebarn i puberteten For en del børn og unge kan vejen til voksenlivet være
Læs mereUanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 9.00. Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Aabybro Plejehjem.
Læs mereUanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef
Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen
Læs mereVærdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS
Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet 1 De 10 kriterier i de 5 hovedområder Hovedområde: Livskvalitet: Respekt, rummelighed og mulighed for udvikling Støtte til at kunne fungere i hverdagen og få
Læs mereRapport vedr. anmeldt tilsyn Gambo.
Rapport vedr. anmeldt tilsyn Gambo. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 1 personalerepræsentant og 1 gruppeleder, samt gennemført dialogmøde mellem beboere og bruger- og
Læs mereFOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen
VELLYKKET ALDRING Kompetenceudvikling, hvor forskning og praksis spiller sammen med erfaringer fra Fokusskifte Mål Det er målet at omsorgssystem og medarbejdere understøtter mestring, hjælp til selvhjælp
Læs mereBaggrundsrapport for projekt om reminiscens. Juli 2004. Mette Birk-Olsen
CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19, 3 5000 Odense C Tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Spørgeskemaundersøgelse om karakteristika hos kommuner og plejeenheder
Læs mereDemens. - et problem i hverdagen
Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00
Læs mereUanmeldt tilsyn på Kaas Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Onsdag den 18. august 2010 fra kl. 9.00
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Kaas Plejecenter, Jammerbugt Kommune Onsdag den 18. august 2010 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Kaas Plejecenter.
Læs mereDemenstilbud. i Lemvig Kommune. Klinkby Bo- og Dagcenter Klinkbyvænget Lemvig
Demenstilbud i Lemvig Kommune Klinkby Bo- og Dagcenter Klinkbyvænget 1 7620 Lemvig 1 Indholdsfortegnelse Symptomer Få en snak med demenskoordinatoren Hjælpemidler til borgere med demens Pårørendegruppe
Læs mereEndelig rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn
Ældre og Handicap Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf.: 63 51 60 68 Fax 63 51 61 20 Mail: post@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 6. januar 2014 Endelig rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn På Humble
Læs mereGenerationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15
Generationsmøder i plejeboliger Inspirationskatalog 2014-15 I gang med Generationernes By På Frederiksberg vil vi fortsat have tilbud til borgere i alle faser af livet, og vores dejlige by skal indrettes
Læs mereVærdighedspolitik FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune
Læs mereCultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere
10 virksomheder har bidraget til udvikling af et effektivt redskab til fastholdelse af udenlandske medarbejdere. I samarbejde med More than Relocation - Relocation Scandinavia har de etableret Cultural
Læs mereUanmeldt tilsyn Diakonhjemmet Enggården
Uanmeldt tilsyn 2018 Diakonhjemmet Enggården Opsummering Diakonhjemmet Enggården Vurdering: Godkendt Sted: Engløkke 30, 6372 Bylderup-Bov Dato for tilsyn: 24.08.2018 Anmeldt/ej anmeldt: Ej anmeldt tilsyn
Læs mereResultater af spørgeskemaundersøgelse. Marts Børne- og Ungecentret
Resultater af spørgeskemaundersøgelse Marts 2017 Børne- og Ungecentret Generel tilfredshed Har du uddybende kommentarer omkring generel tilfredshed? Der er ikke arbejdet målrettet på punkterne fra seneste
Læs mereVærdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Læs mereVejerslev Ældrecenter. Oktober 2018
Vejerslev Ældrecenter Oktober 2018 1. TILSYNETS SAMLEDE RESULTAT 1.1 Overordnet vurdering På vegne af Morsø Kommune har Evidentia foretaget et tilsyn med Vejerslev Ældrecenter. Det er vores vurdering,
Læs mereUanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Møllegården.
Læs mereDet siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne
Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel
Læs mereEn værdig død Ikke at dø
Vesthimmerlands Kommunes værdighedspolitik 2018 Livskvalitet at forsætte sin udvikling livet lang Respekter de gamles forskellighed Selvbestemmelse et liv med værdighed At være aktiv og have noget at stå
Læs mereTre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering
Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering Målet med den næste time. er at præsentere praksiseksempler som beskriver, hvad relationel koordinering i mødepraksis kan gøre for borgeren
Læs mereÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK
ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK 2019-2022 Titel: Frederiksberg Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik 2019-2022 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg December 2018 Foto: Grafisk design:
Læs mereUanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 24. oktober 2017 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef
Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 24. oktober 2017 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv
ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv Symposium 4 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Elsebeth Refsgaard Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens ABC Demens og personcentreret omsorg
Læs mere