2.2 Forskning som grundlag for udvikling af det specialiserede socialområde
|
|
- Eva Graversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Strategi for det regionale socialområde Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for strategi 2013 til Strategi Rekruttering, kompetenceudvikling og fastholdelse 2.2 Forskning som grundlag for udvikling af det specialiserede socialområde 2.3 Arbejdsmiljø 2.4 Kommunikation og samarbejde 2.5 Lighed i sundhed 2.6 Dokumentation 2.7 Metodeudvikling Forord Regionsrådet har fastlagt en strategi for 2017 til 2020 for det regionale socialområde. Strategiens mål er at konsolidere det regionale socialområde, som en kompetent samarbejdspartner for kommunerne og en foretrukken leverandør af specialtilbud på social- og specialundervisningsområdet. Strategien sætter mål for udvikling af det regionale socialområde fra 2017 til Det regionale socialområde udgøres af 14 forskellige tilbud, der betjener en bred vifte af forskellige målgrupper på både børne- og voksenområdet. I hovedsagen eksisterer tilbuddene på markedsbetingelser og sælger pladser og andre ydelser til kommunerne. Forudsætningen herfor er, at der fortsat sker udvikling og at tilbuddene er fleksible og effektive. Strategien tager afsæt i strategien for de fire foregående år og evalueringen af denne, der i dens tilrettelæggelse sikrede input fra en bred kreds af ledere, medarbejdere og kommunale samarbejdspartnere. Hertil har forstanderkredsen på socialområdet bidraget til strategi 2017 til 2020, med vægt på medarbejder- og borgernære perspektiver.
2 2 1. Baggrunden for strategi 2013 til 2016 Strategi 2017 til 2020 bygger på fundamentet af det regionale socialområdes udvikling, der er skabt med den regionale kvalitetsmodel og strategiarbejdet igennem de fire foregående år: For det første forskning på det sociale område der har bidraget til, at socialpædagogisk praksis i endnu højere grad har kunnet baseres på et videnskabeligt grundlag. Forskning i strategi 2013 til 2016 har givet mulighed for, at beskrive og undersøge inklusionspraksis i forskellige tilbud på det regionale socialområde, ligesom praksiserfaringer med inklusionsarbejde i Danmark, Norge og Sverige er blevet gennemgået (review). I strategi 2017 til 2020 er målet yderligere at intensivere forskningsindsatsen. For det andet systematisk kvalitetsarbejde, der har til formål at forbedre kvaliteten i de sociale tilbud bl.a. ved at indsamle viden om, hvad der virker i praksis. Kvalitetsarbejdet er foregået i regi af Dansk Kvalitetsmodel for det sociale område, der er udviklet i samarbejde imellem de fem regioner. Til forskel fra den kvalitetsmodel der kendes fra sygehusområdet, indeholder kvalitetsmodellen for det sociale område relativt få krav, som tilbuddene skal forholde sig til. Til gengæld har kvalitetsmodellen et stærkt fokus på læring og udvikling som supplement til Socialtilsynets kvalitetsmodel, der har fokus på resultater. Løbende kvalitetsovervågninger af egen praksis viser tilbuddene, hvor kvaliteten kan øges ved at ændre praksis. I strategi 2017 til 2020 er målet, at udvikle kvalitetsarbejdet med modeller, der sikrer at forandringer som sættes i værk, fortsat fører til forbedringer i indsatsen overfor brugerne. For det tredje anvendelse af metoder der bygger på bedst tilgængelig viden, dvs. forskningsbaseret viden eller viden baseret på lovende praksis. Lovende praksis er metoder, der i konkrete sammenhænge har vist sig formålstjenlige, selvom deres virkning ikke er videnskabeligt dokumenteret. Omdrejningspunktet for formidling af bedst tilgængelig viden er de kvalitetsstandarder, der indgår i kvalitetsmodellen. Standarderne sætter krav for faglig og organisatorisk kvalitet og er udgangspunkt for, at tilbuddene hver især beskriver de metoder, de anvender i arbejdet med deres målgruppe. Standarderne er indholdsmæssigt afstemt med de krav som Socialtilsynet stiller de sociale tilbud. I strategi 2013 til 2016 var metodeudvikling inden for velfærdsteknologi særligt prioriteret. I strategi 2017 til 2020 videreføres arbejdet med velfærdsteknologi til gavn for de borgere, som benytter de regionale sociale tilbud. For det fjerde aktivt at have forholdt sig til ændringer i kommunernes efterspørgsel, så stigende efterspørgsel efter højt specialiserede tilbud til mennesker med helt særlige behov, har kunnet imødekommes. I strategi 2017 til 2020 fastholdes fokus på, at udvikle det regionale socialområde i forhold til kommunernes efterspørgsel.
3 3 Strategi 2017 til 2020 Strategi 2017 til 2020 sætter retning for udvikling af det regionale socialområde inden for syv områder. De syv områder er beskrevet i nedenstående afsnit. Plan for strategien samt udmøntning i de enkelte år, vil indgå i Socialområdets samlede arbejdstilrettelæggelse. 2.1 Rekruttering, kompetenceudvikling og fastholdelse Rekruttering og fastholdelse Kompetenceudvikling i forhold til nye opgaver Analyse af udfordringernes karakter i de enkelte tilbud Region Sjælland står generelt over for en udfordring med rekruttering og fastholdelse af kvalificeret personale. Kommunernes efterspørgsel ændres og de opgaver der efterspørges, bliver stadig mere komplekse og sammensatte. En fremadrettet strategi for at sikre tilstedeværelse af kvalificeret personale, skal derfor både forholde sig til rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling. Socialområdet består af en række tilbud, der med forskellig personale sammensætning betjener forskellige målgrupper. Forud for igangsættelse af konkrete initiativer, skal karakteren af de udfordringer, de enkelte tilbud står overfor, derfor analyseres. Det er nødvendigt at spørge, hvad problemet er, før det besluttes, hvad der skal gøres ved det. De regionale tilbud skal som uddannelsessteder, tiltrække flere kompetente ansøgere til opslåede stillinger. Der skal arbejdes bevidst med den adgang til fremtidige ansøgere, som samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne giver. Gennem elev- og praktikforløb skal de enkelte uddannelsessøgende og de uddannelsesinstitutioner de kommer fra, opleve tilbuddene på socialområdet som fagligt spændende miljøer med godt arbejdsmiljø. Kompetenceudviklingen skal sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer og viden til, at løse opgaver der løbende kan ændre karakter. Udgangspunktet for kompetenceudvikling er anvendelse af anerkendte metoder og tilgange, samt en lærende tilgang i opgaveløsningen. Kompetenceudvikling, der bidrager til klarhed om opgaver og roller, er endvidere vigtig for fastholdelse. Udover kompetenceudviklingsforløb, der principielt har alle medarbejdere som målgruppe, skal der arbejdes med talentudviklingsforløb der klæder udvalgte medarbejdere på til fagligt, at stille sig i spidsen for højt specialiseret opgaveløsning og faglig vejledning af kollegaer. Konkrete kompetenceudviklingsforløb skal trække bredt på forskellige læringsformer, både traditionelle og nyere former som fx e-learning. Der skal tiltrækkes kompetente ansøgere til opslåede stillinger Elever og studerende skal opleve at de sociale tilbud er spændende og udfordrende arbejdspladser
4 4 Der skal arbejdes med kompetenceudvikling gennem lærende tilgang til opgaveløsning Der skal arbejdes med talentudvikling hos udvalgte medarbejdere 2.2. Forskning som grundlag for udvikling af det specialiserede socialområde Endnu stærkere videnskabsbasering af socialpædagogisk praksis Viden om hvilke indsatser, der virker for hvem, under hvilke betingelser Kanalisering af ressourcer derhen, hvor de bedste virkninger opnås Samarbejder med forskningsmiljøer og andre relevante aktører I de enkelte tilbud på Socialområdet foregår kompetent opgaveløsning, der anerkendes både af borgere og kommuner, som benytter tilbuddene. På tværs af området regionalt og nationalt, mangler forskningsbaseret viden om, hvilke indsatser der virker overfor hvem, under hvilke betingelser. Viden om den virkning som forskellige indsatser har, er samtidig nødvendig når der på enkeltsagsniveau, i det enkelte tilbud, eller ved organisering af den samlede socialsektor, skal foretages prioriteringer, så ressourcerne kanaliseres hen, hvor de bedste virkninger opnås. En fremadrettet forskningsstrategi har flere led: Der skal være økonomiske rammer, der muliggør forskning på det regionale socialområde. Forskningen skal være praksisnær og gennemføres i samarbejde med kompetente forskere fra universiteter, professionshøjskoler mv. Herved styrkes også sammenhængen mellem praksis og indholdet af de uddannelser, der er målrettet socialområdet. Medarbejdere og ledere i de sociale tilbud skal indgå i samarbejde med forskere om formulering af forskningsspørgsmål, der er centrale for socialområdets udvikling. Hertil skal medarbejdere og ledere indgå i samspil med forskere om gennemførelse af forskningsprojekter. Der skal arbejdes med implementering af forskningens resultater. Der skal arbejdes på partnerskaber med kommuner og andre regioner m.fl. om forskning. Udfordringen med tilvejebringelse af et videnskabeligt grundlag for socialpædagogisk praksis er netop en udfordring, der må samarbejdes om både nationalt og internationalt. en flerleddet forskningsstrategi Der skal være økonomiske rammer, der muliggør forskning på det regionale socialområde Forskningen skal være praksisnær og gennemføres i samarbejde med kompetente forskere fra universiteter, professionshøjskoler m.fl.
5 5 Der skal etableres rammer for samarbejde med forskere om formulering af forskningsspørgsmål og gennemførelse af forskning Forskningsresultater skal implementeres i praksis Der skal arbejdes på partnerskaber om forskning med kommuner, andre regioner m.fl. 2.3 Arbejdsmiljø Fortsat fokus på udvikling af et fremmende arbejdsmiljø Nye arbejdsopgaver betyder ændrede arbejdsvilkår Driftsvilkår for opgaveopløsningen udfordrer arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøet har været i fokus gennem hele den periode, der er arbejdet med strategi 2013 til Dette fokus skal fastholdes ud fra erkendelsen af, at et sikkert og sundt arbejdsmiljø er en forudsætning for socialområdets udvikling, både for kvalitet i opgaveløsningen, samt rekruttering og fastholdelse af kompetente medarbejdere. Arbejdet med arbejdsmiljø på socialområdet skal tilrettelægges ud fra dokumenteret viden om, hvad der skal til for at forbedre arbejdsmiljøet. Der er flere udfordringer i arbejdsmiljøet på socialområdet. En udfordring er de driftsvilkår der gælder for opgaveløsningen. Dels at tilbuddene må skrue op og ned for kapaciteten i takt med konkret efterspørgsel efter pladser, dels at den standard for opgaveløsning, der i konkrete sager bestilles af kommunerne, ikke altid er i overensstemmelse med fagpersonalets opfattelse af, hvad der er den rigtige indsats at levere til borgerne. Arbejdsmiljøet udfordres også af, at de borgere som visiteres til de sociale tilbud, har stadig mere komplekse problemstillinger, og flere har en udadreagerende adfærd med vold og trusler om vold til følge. Der skal arbejdes med forståelse af de vilkår, der gælder for opgaveløsningen, gennem medarbejdernes aktive deltagelse i formulering af kerneopgaven netop for deres arbejdsplads. Medarbejdernes forståelse af kerneopgaven og dermed en mere klar forståelse af rolle- og opgaveforståelse, har en dokumenteret positiv virkning på arbejdsmiljøet. Forståelse af kerneopgaven skal som tilgang sætte spor i alle led af arbejdsmiljøarbejdet. Vold og trusler om vold skal imødegås gennem implementering af viden om risikofaktorer og forebyggelsesmuligheder. Der er tale om en flerhed af indsatser, der både omfatter risikovurdering af borgere, kompetenceudvikling af medarbejdere og samarbejde med eksterne parter, blandt andet inden for misbrugsbehandling og psykiatri. Nærværsfremmende initiativer skal have et særligt fokus i arbejdsmiljøarbejdet, idet sygefravær er omkostningsfuldt både for den enkelte og for tilbuddenes drift.
6 6 Der skal fortsat arbejdes på udvikling af et fremmende arbejdsmiljø Arbejdsmiljøarbejdet skal fortsat tilrettelægges ud fra dokumenteret viden om, hvad der skal til for at forbedre arbejdsmiljøet Vold og trusler om vold skal imødegås ved implementering af dokumenteret viden om risikofaktorer og forebyggelsesmuligheder Der skal skabes med forståelse for de nye vilkår der gælder for opgaveløsningen, gennem medarbejderens aktive medvirken i formulering af kerneopgave Der skal arbejdes med nærværsfremmende initiativer 2.4 Kommunikation og samarbejde Endnu tydeligere formidling om specialviden, særlige kompetencer og konkrete ydelser til kommuner, brugere og pårørende. Videreudvikling af kommunikationen med kommunerne i alle led af en sags forløb Fortsat fokus på dialog med brugere og pårørende Det regionale socialområde eksisterer på markedsbetingelser og sælger pladser og andre ydelser til kommunerne. Som køber undersøger kommunerne naturligt markedet i forhold til opgaver, der er både komplekse og omkostningstunge. Tilsvarende er brugere og pårørende interesserede i at vide, hvad tilbuddene indeholder. Tilbuddene skal videreudvikle formidlingen af deres specialfaglige viden, særlige kompetencer og indholdet af de ydelser, som de leverer til de forskellige målgrupper. I relation til kommunerne viser undersøgelser, at den løbende kommunikation og dialog mellem sagsbehandler og tilbud er mindst lige så vigtig for, at tilbuddet fremstår som en professionel samarbejdspartner og dermed det oplagte valg, når den næste opgave skal løses. Det er mål for en strategisk indsats, at man som køber skal opleve en tydelig og klar kommunikation på det rette tidspunkt med den relevante information. Fra det første møde med tilbuddet og dets ydelser, i en indledende dialog, ved bestilling af en opgave og i det efterfølgende samarbejde. Dette kræver en mere målrettet kommunikation end hvad der tidligere var brug for, da det i højere grad var ordinære pladser med et kendt indhold, der blev leveret til kommunerne. Der skal arbejdes med kommunikation og samarbejde i forhold til fem primære områder: Kommunikationen i det indledende samarbejde, hvor tilbuddene skal kunne levere klare beskrivelser af ydelser og andet relevant information for en kommune, når forskellige leverandører til en opgaveløsning undersøges og udvælges. Den efterfølgende kommunikation og dialog mellem tilbud og kommune, hvor justeringer af ydelser, opfølgninger og resultatdokumentation indgår i samarbejdet omkring en borger. Fortsat afdækning af behov og ønsker hos de kommunale samarbejdspartnere, både ved gennemførelse af kundeundersøgelser og i dialoger, hvor kommunerne inviteres til at give deres input til, om det er de rette ydelser, tilbuddene har på hylderne.
7 7 Videreudvikling af dialogformer der giver borgerne indflydelse på tilbuddenes tilrettelæggelse og mulighed for, at udtrykke sig om tilfredsheden med de ydelser som de modtager. Bl.a. ved gennemførelse af brugerundersøgelser. Fortsat fokus på samarbejde med de pårørende, så det er tydeligt for de pårørende at dialog og samarbejde er baseret på forventninger, nærvær og gensidig respekt Kommunikation og samarbejde skal sikre, at de spørgsmål som kommuner, borgere, pårørende og andre interessenter måtte have i forskellige led af en sags forløb, kan besvares Der skal gennemføres undersøgelser af kundernes tilfredshed og skabes rammer for, at kunderne kan give input til, om det er de rigtige varer, tilbuddene har på hylderne Udvikling af dialogen med brugere og pårørende skal yderligere styrke det gode samarbejde 2.5 Lighed i sundhed Borgere i sociale tilbud rammes af ulighed i sundhed Der skal være fokus på borgernes sundhed Det er nye målgrupper som visiteres til de regionale sociale tilbud. Borgerne har mere komplekse sociale, fysiske og psykiske problemstillinger. Udviklingen i målgruppen har indflydelse på kerneopgaven og dermed de ydelser, som tilbuddene skal levere. Den fordrer andre og flere opmærksomhedspunkter i forhold til borgerne og nye kompetencer hos medarbejderne, herunder et mere sundhedsfagligt perspektiv på opgaveløsningen. Ulighed i sundhed er et omdiskuteret og veldokumenteret problem, der handler om at sundhedsmæssige udfordringer er skævt fordelt i samfundet. Forskningen påpeger at målgruppen for de sociale tilbud, rammes hårdt af ulighed i sundhed, hvilket blandet andet kan komme til udtryk ved tabte leveår. At imødegå ulighed i sundhed er en udfordring, der kræver en flerstrenget indsats. De regionale socialtilbud er allerede i gang. Der er for eksempel en systematisk og beskrevet praksis på tilbuddene omkring medicinhåndtering, hvor alle medarbejdere som et fast element, deltager i basismedicinkurser, der skal sikre en hensigtsmæssig medicinhåndtering. Fremadrettet er der behov for et større kendskab til sundhedsfaglige problemstillinger i det socialpædagogiske arbejde. Borgerne i de sociale tilbud skal tilbydes hjælp og støtte med udgangspunkt i deres samlede livssituation. I indsatsen overfor borgerne skal der være fokus både på fysiske, psykiske og sociale problemstillinger. Normer for kvaliteten af den indsats der skal ydes, formidles blandt andet igennem arbejdet med standarden for fysisk og mental sundhed og trivsel, der er en del af Dansk Kvalitetsmodel på socialområdet. Gennem partnerskaber med relevante fagmiljøer, skal der etableres mulighed for videndeling og kompetenceudvikling
8 Elementer i arbejdet er dels systematiske analyser af de sundhedsfaglige problemstillinger, der indberettes som utilsigtede hændelser, dels initiativer der sigter på forbedrede sektorovergange, for eksempel ved udskrivelse fra psykiatrien til botilbud. Der skal arbejdes med en helhedsorienteret sundhedsfremmende tilgang til borgerne Sundhedsfaglig kompetenceudvikling skal udvikles hos medarbejderne Borgerne skal sikres adgang til systematisk udredning af sundhedsfaglige problemstillinger Sektorovergange skal forbedres for borgere som modtager støtte i forskellige sektorer Dokumentation Dokumentation som grundlag for en lærende tilgang til faglig udvikling Gennemsigtighed i tilbud gennem dokumentation Som led i det hidtidige strategiarbejde er skabt en fælles ramme for, hvordan indsatsen over for den enkelte borger dokumenteres. På børneområdet er dokumentationen bygget op omkring Integrated Children s System (ICS) og på voksenområdet voksenudredningsmetoden (VUM). Begge systemer er udviklet i samarbejde mellem Socialministeriet og KL. Dokumentation på enkeltsagsniveau har udgangspunkt i de mål, der er sat for borgerens ophold i den individuelle plan. Målene fremgår af kommunens bestilling og revideres henad vejen i dialog mellem kommune, borger og tilbud om den individuelle plan. Dokumentation giver mulighed for, systematisk at følge op på de aftalte mål. For medarbejderne er dokumentation et redskab til løbende at forholde sig til borgerens progression og ved behov at ændre indsatsen. Det hidtidige strategiarbejde har vist at systematisk målarbejde er vanskeligt, fordi øjeblikkets udfordringer tager opmærksomhed fra målene. Systematisk dokumentation forudsætter derfor videreførelse af kompetenceudvikling blandt ledere og medarbejde, som fagligt klædes på til at målrette indsatsen overfor borgerne og holdningsmæssigt skaber motivation for og forståelse af nødvendigheden heraf. I strategi 2016 til 2020 skal arbejdet med dokumentation videreudvikles. De oplysninger, der dokumenteres på enkeltsagsniveau, skal analyseres på tværs både i de enkelte tilbud og på tværs af tilbuddene, så der kan genereres viden om hvilke type af indsatser, der skaber de bedste resultater. Dokumentationsarbejdet bidrager herigennem potentielt med viden til gavn for det samlede socialpædagogiske arbejdsfelt. Dokumenteret viden om indsats og opnåede resultater skal bidrage til tydeliggørelse af, hvad kommunerne får for deres penge og af, hvad borgerne kan forvente af den indsats de får tilbudt.
9 9 Praksis omkring dokumentation skal videreudvikles Der skal arbejdes både med praktiske færdigheder, motivation og forståelse for dokumentationsopgaven På tværs af enkeltsager skal dokumentation vidne om det enkelte tilbuds og det samlede regionale socialområdes høje faglige kvalitet Dokumentation skal bidrage til afklaring af, hvilken type indsatser, der skaber de bedste resultater Dokumenteret viden om indsats og opnåede resultater, skal bidrage til tydeliggørelse af hvad kommunerne får for deres penge og af hvad borgerne kan forvente af den indsats de får tilbudt 2.7 Metodeudvikling Tydeliggørelse af de enkelte tilbuds faglige tilgange og metoder Udvikling af model til forbedringsarbejde De regionale socialtilbud er højt specialiserede i forhold til deres særlige målgrupper. Tilbuddene løser fagligt udfordrende opgaver over for borgere med komplekse problemstillinger. I den socialpædagogiske praksis er der derfor behov for en bred variation af teoretiske og metodiske tilgange, som der er krav til tilbuddene om at beskrive. De enkelte tilbud skal i endnu højere grad være bevidste og tydelige i de metodevalg de træffer, og medarbejderne skal i endnu højere grad kunne reflektere fagligt og forklare, hvorfor der i en given situation blev handlet som der gjorde, hvilket resultat der var ventet og hvilke andre veje, der eventuelt havde været mulige. Metoder beskrives meningsfuldt med udgangspunkt i tilbuddenes målgrupper og opgaver. Når målgruppe eller opgave ændres, skal faglige overvejelser om hvilke metoder, der er de mest hensigtsmæssige, tages op til fornyet overvejelse. I praksis træffes mange valg pr. tradition, eller funderet i den tavse viden, der fortsat findes på socialområdet. Vigtige erfaringer og muligheder for læring i hverdagen risikerer dermed at gå tabt, hvilket kalder på et målrettet arbejde og en stærkere bevidsthedsgørelse om de erfaringer, der høstes i arbejdet. Dansk Kvalitetsmodel for det sociale område skal fortsat være udgangspunktet for tilbuddenes arbejde med metodeudvikling. I forhold til standardernes krav forholder medarbejderne sig til den metode, der anvendes i arbejdet med den enkelte borgers mål og på tilbudsniveau evaluerer de enkelte tilbud, hvilke metoder de anvender.
10 10 Velfærdsteknologi er en af de metoder der skal anvendes til at opfylde de mål, der er sat for borgerne. I strategien 2017 til 2020 skal der arbejdes med model til forandringsarbejde i tilbuddene. Ønskede forandringer skal afprøves i lille skala ved prøvehandlinger. Analyse af data fra prøvehandlingerne skal danne baggrund for beslutninger om varige forandringer. Målet er, at læring og udvikling gennem arbejde med kvalitetscirklen skal blive en endnu mere naturlig del af dagligdagen. Kvalitetscirklen kendes bl.a. fra arbejdet med Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område. Dernæst skal det regionale socialområde i fællesskab med kommuner, andre regioner m.fl., etablere samarbejde med kompetente vidensmiljøer om udvikling af metoder, der skaber positive resultater i arbejdet med borgerne. Endelig skal forskning bidrage til udvikling af metoder i socialpædagogisk praksis. Standarderne skal være udgangspunkt for, at tilbuddene beskriver de metoder de arbejder med Der skal udvikles en model til forbedringsarbejde, hvor tilbuddene afprøver metoder til opnåelse af ønskede forandringer I fællesskab med kommuner, andre regioner m.fl., skal der etableres samarbejde med kompetente vidensmiljøer om udvikling af metoder, der skaber positive resultater i arbejdet med borgerne
Samlet redegørelse for mål og specifikke indsatser i 2016
Bilag 2 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2017 på Socialområdet I dette notat gives en opfølgning på Driftsaftalen for Socialområdet. Først gennemgås opfølgningen for 2016 og derefter pr. 31. marts
Læs mereDriftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet
Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen
Læs mereOverblik over handleplaner i Social Strategi
Overblik over handleplaner i Social Strategi Indsatsområde Handleplaner Bemærkninger Der skal udarbejdes en overordnet rekrutterings- og kompetenceudviklingsstrategi på tværs af specialområderne. Kompetenceudvikling
Læs mereDRIFTSAFTALE Socialområdet
DRIFTSAFTALE 2017 Socialområdet a 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 2 Særlige overordnede vilkår for driftsaftalen 2 2. Overordnede beskrivelse af Socialområdet
Læs mereUdvalgte resultater Der er stor kundetilfredshed med Region Sjællands tilbud og den kvalitet, der er i opgaveløsningen
Dato: 29. august 2016 Brevid: 3042347 Evaluering af strategi for det regionale socialområdet 2013-2016 Regionsrådet godkendte i 2012 strategi for det regionale socialområde 2013-2016. Strategien satte
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereDriftsaftale 2013. Socialområdet
Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...
Læs mereDen Sociale Virksomhed. når der er behov for en højt specialiseret indsats
Den Sociale Virksomhed når der er behov for en højt specialiseret indsats Den Sociale Virksomhed 2 DEN SOCIALE VIRKSOMHED NÅR DER ER BEHOV FOR EN HØJT SPECIALISERET INDSATS RAMMER OG RETNING 2016-2018
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015 2017 Indhold 1. Hvorfor en rehabiliteringsstrategi?... 2 2. Det strategiske afsæt vision, mål og værdier... 3 3. Hvordan tænker vi rehabilitering
Læs mereStrategi for Socialområdet
1. Udkast til Strategi for Socialområdet Dato: 11. maj 2012 Brevid: 1701183 I budgettet for 2012 er det besluttet at arbejde med en strategi for Socialområdet. Tilbuddene på Socialområdet er i en brydningstid.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereSpecialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur
Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereS O C I A L O M R Å D E T S S T R AT E G I E R
S O C I A L O M R Å D E T S S T R AT E G I E R Hvorfor et fælles strategisk grundlag? På socialområdet har vi defineret en vision og en mission for vores arbejde. De er: Vision: Sammen skaber vi fremtidens
Læs mereFælles regional retningslinje for Individuelle Planer
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan
Læs mereTilbagemelding fra tracer. Regionernes eksterne evaluering. Platangårdens Ungdomscenter Region Sjælland. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Tilbagemelding fra tracer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionernes eksterne evaluering Platangårdens Ungdomscenter Region Sjælland DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked Tilbuddets
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereRegion Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer
Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt
Læs mereGuideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.
Mål Myndighed Borger Udfører Guideline for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde Opfølgning Indsats Det handler om borgeren, når
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereRammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017
Rammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017 Indhold 2 Indledning 3 Rammer og vilkår 3 Udviklingstrends 5 Politiske rammer og vilkår 6 En fælles udfordring 7 Ledelse og arbejdsmiljø
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereHjertemedicinsk Afdeling
Hjertemedicinsk Afdeling Mission - Vision 2015 ( Strategispor og strategiske indsatser ) VISION Hjertemedicinsk Afdeling 2015 Vi vil med vores dreamteam og patienten i centrum være kendt for, til enhver
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereFælles regional retningslinje for arbejdsmiljø
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereKonklusionen for tilsynet på det samlede tilbud
Tilsynet vedrører Driftsorienteret tilsyn med et tilbud Publiceret den 20-12-2018 Konklusionen for tilsynet på det samlede tilbud Socialtilsynet har foretaget et administrativt økonomisk tilsyn vedrørende
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereDANSKE FYSIOTERAPEUTER
DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereBeredskabsstyrelsens Personalepolitik
Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen
Læs mereKvalitet i SOF 2017 Skriftlig Feedback. Marianelund, Snekken Besøg den 19. juni 2018
Kvalitet i SOF 2017 Skriftlig Feedback Marianelund, Snekken Besøg den 19. juni 2018 Indledning Metode og læsevejledning Oplysninger om besøget Metode Socialforvaltningens Kvalitetsmodel 3.0 danner rammen
Læs mereMiddelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område
Middelfart, mandag den 30. november 2009 Kvalitetsmodellen på det sociale område Kvalitetsmodellen Formål: - Kvalitetsudvikling - Faglig udvikling og læring - Systematisk dokumentation synlighed og gennemsigtighed
Læs mereStrategi for det regionale socialområde
Strategi for det regionale socialområde Indhold Strategi for Socialområdet... 4 1. Udviklingsområder for det regionale socialområde...5 2. Velfærdsteknologi og digitale løsninger...8 3. Sikring af kvalitet...10
Læs mereMidtvejsstatus for arbejdet med Social Strategi
Psykiatri og Social 2. november 2015 Midtvejsstatus for arbejdet med Social Strategi Administrationen Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.ps.rm.dk 1. Indledning...1 2. Fyrtårnsmodellen
Læs mereRegion Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København
Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereMålbillede på socialområdet
Psykiatri og Social Administrationen Målbillede på socialområdet Socialplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Målbillede på socialområdet
Læs mereServicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015
Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015 Praktiske oplysninger K.H. Kofoedsvej 16, 4970 Rødby Tlf. 24 82 68 82 Forstander: Kjeld Saul Hjemmeside: bnsydlolland.blogspot.com E-mail: bnsydlolland@regionsjaelland.dk
Læs mereSkanderborg Kommune er godt tilfreds med resultatet af rapporten.
DASSOS Att.: Karsten Binderup Kabi@viborg.dk Dato: 24. september 2015 Sagsnr.: 11/72176 Kortlægning og analyse af botilbuddet Landsbyen Sølund med hensyn til nuværende forretningsmodel, borgerprofil og
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereStrategi for Socialområdet
Dato: 12. juni 2012 Brevid: 1764559 Strategi for Socialområdet I budgettet for 2012 er det besluttet at arbejde med en strategi for Socialområdet. Tilbuddene på Socialområdet er i en brydningstid. Efterspørgsel
Læs mereREGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK
REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Introduktion til Region Sjællands Kvalitetspolitik I Region Sjælland arbejder vi struktureret og målrettet med kvalitet og sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi
Læs mereKVALITETSMODEL 3.0 Kvalitet i SOF
KVALITETSMODEL 3.0 Kvalitet i SOF 1 Kvalitetsmodel 3.0 November 2016 Socialforvaltningen Københavns Kommune Stabscenter SOF Kvalitetsudvikling & Resultater 2 KVALITETSMODEL 3.0 I socialforvaltningen arbejder
Læs mereDagtilbuddet på Sødisbakke har i denne form eksisteret i årtier og er i høj grad bygget op omkring
Notat Fremtidens dagtilbud på Sødisbakke Mission Der har gennem de seneste år været stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed omkring beskæftigelsesindsatsen i Danmark herunder også den indsats, der ydes
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereIndhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6
1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8
Læs mereBeskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL
Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige
Læs mereVoksenudredningsmetoden.
Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny
Læs mereVejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere
Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereDe 9 strategiske pejlemærker
De 9 strategiske pejlemærker Socialpsykiatrisk Center Slagelse De 9 strategiske pejlemærker I denne folder præsenteres 9 strategiske pejlemærker for socialpsykiatrien i Slagelse Kommune. Pejlemærkerne
Læs mereREGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK
REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Forord til Region Sjællands kvalitetspolitik 2015-2018 Region Sjælland leverer en bred vifte af ydelser inden for sundhedsvæsenet, socialområdet og regional udvikling.
Læs mereFORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud
FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud Baseret på socialtilsynenes kvalitetsmodel til brug ved nygodkendelser af tilbud. Ansøger bedes beskrive hvordan de
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereBilag 2 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2016 på Socialområdet
Dato: 13. maj 2016 Brevid: 2962469 Bilag 2 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2016 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftsaftalen for Socialområdet. Først gennemgås opfølgningen
Læs mereVirksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø
Bedre arbejdsmiljø Bedre kerneydelse Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 4. udgave, revideret den 1. september 2013 Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 2 Virksomhedsgrundlag Virksomhedsgrundlaget
Læs mereProfessionel faglighed
Professionel faglighed Samarbejde Kommunikation Fleksibilitet håndtering af ændringer Relations kompetence Markedsføring PR Indledning og baggrund I Børne- og Familiecentret er det vores opgave og målsætning
Læs mereMetoder i botilbud Metodeudviklingsprojekt i Region Syddanmark. Døgnseminar for Socialdirektørforum 22.-23. okt. 2015
Metoder i botilbud Metodeudviklingsprojekt i Region Syddanmark Døgnseminar for Socialdirektørforum 22.-23. okt. 2015 Hvad siger rapporten? Udvalgte problemstillinger fra rapporten: 1. Der er behov for
Læs mereUddannelse og beskæftigelse
Østerled er et selvejende botilbud under Gentofte Børnevenner med driftsoverenskomst med Gentofte Kommune. Tilbuddet Østerled har to enheder, bofællesskabet Østerled med 4 enheder og opgangsfællesskabet
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereDRIFTSAFTALE 2015. Socialområdet
DRIFTSAFTALE 2015 Socialområdet a 2015 Indhold Indhold 1 1. Indledning 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet 3 2.1. Socialafdelingen 3 3. Økonomi 4 4.0 Socialområdets mål og specifikke indsatser
Læs mere20. december Side 1
20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health
Læs mereMålog Indsatser
Mål og Indsatser 2017-2018 Kerneopgaven Vi fremmer borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgerne og deres netværk Forord I Ældre- og Handicapforvaltningen er
Læs mereMasterplan Horisont 2018
Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet
Læs mereFælles regional retningslinje for arbejdsmiljø
Psykiatri og Social Januar 2016 Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Resumé over arbejdsgange vedrørende arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Generelt Lokal arbejdsmiljøaftale Dokumentation Der findes en
Læs mereMålog Indsatser
Mål og Indsatser 2017-2018 Kerneopgaven Vi fremmer borgernes mulighed for at leve en Forord selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgerne og deres netværk I Ældre- og Handicapforvaltningen er
Læs merePERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK 2017-2020 ESBJERG KOMMUNE 2 PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 3 FORORD VISION FOR ESBJERG KOMMUNE DANMARKS BEDSTE ARBEJDSPLADS Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende
Læs mereOVERGANGSSTRATEGI FOR FORSKNING PÅ NÆSTVED, SLAGELSE OG RINGSTED SYGEHUSE
OVERGANGSSTRATEGI FOR FORSKNING PÅ NÆSTVED, SLAGELSE OG RINGSTED SYGEHUSE 2017-2018 Baggrund I Region Sjælland blev i foråret 2017 gennemført en større evaluering af forskningsområdets udvikling siden
Læs merePolitik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med
Læs mereForebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)
Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet
Læs mereSocialtilsyn Syds tilsynsrapporter for 2016 for tilbud i Handicap & Psykiatri
Social & Sundhed Handicap og Psykiatri Dato: 18. maj 2017 Sagsnr.: 16/21304 Sagsbehandler: Ellen Ross Rasmussen Direkte tlf.: 73766002 E-mail: er.chk@aabenraa.dk Socialtilsyn Syds tilsynsrapporter for
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mere