Den nye Værestedsstrategi

Transkript

1 Den nye Værestedsstrategi De private og kommunale væresteders rolle i den samlede indsats for de socialt udsatte i Odense Godkendt af Socialudvalget den 14. august 2012 Med borgeren i centrum skabes nye løsninger og muligheder Odense Kommune Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Socialcenteret Maj

2 Indledning Odense Kommune har med den nye velfærdsdagsorden Ny virkelighed Ny velfærd sat fokus på, at der skal tænkes velfærd i Odense Kommune på en ny måde. Ny virkelighed Ny velfærd er blevet efterfulgt af ændrede strategier i kombination med omfattende organisationsændringer. Et succeskriterium for en effektiv implementering af Ny virkelighed Ny velfærd er at de udviklede strategier og politikker understøtter hinanden og sikrer en bedre udnyttelse af de ressourcer der er til rådighed. Målgruppen for socialcenterets tilbud er socialt udsatte borgere, der typisk: Socialcenteret har udviklet sig fra fokus på servicebehov og serviceproduktion til fokus på borgerens ressourcer og formåen til at indgå i samproduktion. Vægten lægges på borgerens motivation med vægt på borgens vilje til at ville støttes til at kunne selv = inklusion i normalsystem. Housing First Et første step i dette paradigmeskift var Strategien Housing First. Erfaringer fra USA og nordiske lande pegede på, at hjemløse borgere kunne få deres livssituation stabiliseret ved en tidlig boligløsning eller fastholdelse af egen bolig. Forudsætningen var dog, at boligløsninger blev kombineret med forskellige former for social støtte, alt efter den enkeltes behov og problemstillinger. 2

3 Housing First fokuserer på hurtigst at sikre boligløse en bolig, som kan være omdrejnings- og holdepunkt for borgerens rehabilitering og dagligdag, og der udarbejdes en plan i samarbejde med borgeren borgerens personlige mål og planer. Mål og planer følges op af støttende og rehabiliterende tilbud for borgeren tilpasset borgerens behov. Housing First strategien virker. Antal borgere og varigheden for ophold på forsorgshjem er således faldende, hvorimod individuel tilrettelagt støtte til borgeren i forbindelse med egen bolig er stigende. Med flere udsatte borgere bosat i egen lejlighed opstår behovet for en større integreret indsats i borgeres nærmiljø. Værestederne (private og kommunale) er oplagte indsatsområder til at spille en mere aktiv rolle i det koordinerede samarbejde omkring rehabiliteringsindsatsen for den enkelte borger og det boligsociale arbejde. Næste skridt i denne proces er at udvikle en helhedsorienteret Boligsocial Værestedsstrategi. 3

4 Værestedernes grundlag. Servicelovens 104 pålægger kommunerne at tilbyde aktivitets- og samværstilbud: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller livsvilkår. I Odense sker dette i form af private og kommunale varmestuer, cafeer og væresteder. For at skabe et overblik over området udarbejdede socialcenteret i sommeren 2011 et arbejdsgrundlag, der beskriver tilbuddene. Notatet blev tilvejebragt via interviews og konkrete fakta oplysninger. Beskrivelserne af de konkrede tilbud og aktuelle funktioner vedhæftes som bilag. I interviewdelen fremhævede flere væresteds ledere, at socialcenteret kunne optimere de ressourcer værestederne har i kraft af deres beliggenhed i nærområdet: Citat: Værestederne yder i forvejen meget støtte til brugerne. Ved at udbygge denne støtte vil man kunne hjælpe brugerne mere effektiv i det nærmiljø, som de befinder sig i Samtidig viste gennemgangen at mere end 50 % af de adspurgte brugere havde brugt værestedet i mere end 3 år - mens 94 % af brugerne benyttede værestederne mindst 1-2 gange ugentligt. Endvidere fremgik et ønske om at blive inddraget mere i et fast samarbejde. Citat: Vi savner større samarbejde værestederne imellem både med hensyn til kollegial sparring, men også vidensdeling i forbindelse med løsning af hverdagens opgaver. I dette samarbejde burde Socialcenterets udgående medarbejdere også indgå Gennemgangen gav ideen til at tilbyde værestederne en mere aktiv og integrerende rolle i det boligsociale arbejde. 4

5 Værestedernes styrker, dilemmaer og udfordringer Et værested fungerer som samlingssted for beboerne/borgere almindeligvis på tværs af etnicitet og alder. Værestedet kan fungere som ét af mødestederne for den enkelte borger - i en kortere eller længere periode. Værestedet er et frivilligt tilbud. Gennem værestedets aktiviteter og tilbud kan der skabes samvær og netværk og medvirke til skabelsen af kollektive og individuelle gevinster. Borgerens ofte daglige kontakt med værestedet muliggør værestedets funktion som koordinator, brobygger og samlingspunkt for indsatser og tilbud. Fx Sociale støttekontaktpersoner, bostøttemedarbejdere, sociale viceværter og andre medvirkende omkring sammenhængende borgerforløb målrettet den enkelte borger. Værestedet kan være et mødested, - et grundlag for samvær, fællesaktiviteter og medvirke til ideskabelse fx: socialøkonomisk virksomhed, idræt, fokus på sundhed og andre aktiviteter. Ved at inddrage borgerne og inspirere til at borgerne bringer egne ressourcer i spil, kan der skabes grobund for værestedet som et udviklende og rehabiliterende samlingssted. Værestedet kan om muligt anvendes som en naturlig del af borgerens rehabilitering ved blandt andet at anvende borgerens ressourcer til opgaver i værestedet på linje med andre frivillige. I stedet for at blive henvist til et konkret tilbud om rehabilitering, kan rehabiliteringen fungere der hvor borgeren er. 5

6 Udfordringerne og dilemmaerne er imidlertid: at værestedet kan udvikle sig til at blive så meget omdrejningspunkt og endemål for borgerens fritids- og sociale liv, at borgeren fastholdes i sin situation fremfor sikres inklusion i det almindelige, omkringliggende samfund. Om borgeren accepterer vidensdeling om egen personlige plan Håndtering af den personlige integritet og borgerens eget ansvar Borgerens vandring mellem tilbud og eller manglende lyst til at bruge tilbuddet. Grænsen mellem tilbud og myndighed Dokumentation af udviklinger og resultater Forskellen mellem den vedligeholdende og rehabiliterende indsats Borgerens behov og proces: Borgerens vej til og hvad de ønsker at bruge værestederne til kan være mangfoldige: Et sted at være netværk Hjælp og coaching på daglige udfordringer Personlig udvikling/recovering Ensomhed - socialkontakt Deltagelse i konkrete aktiviteter Mad Den sociale indsats formål er at understøtte borgerne igennem en rehabilitering og inkludering i det brede samfundsliv. Det skal erkendes, at der er borgere i denne målgruppe, hvor den rehabiliterende indsats er livkvalitetsbevarende. For disse borgere er behovet, hovedsageligt fokus på omsorg og fastholdelse/forbedring af livskvalitet. Værestedernes arbejde vil derfor have flere dimensioner: Det kollektive indholdsperspektiv: værestedets brede tilbud om aktivitet, værested og forplejning den almene menneskelige kontakt og omsorg, sammenspillet mellem brugerne Det individuelle udviklingsperspektiv: værestedets koordinerende funktion i forhold til borgerens individuelle mål og udviklingsplaner. Enten med en hverdagsrehabiliterende eller livskvalitets vedligeholdende tilgang. 6

7 Dimensioner: Det Det individuelle perspektiv Hverdags- Omsorgs - Rehabilitering og livskvalitet bevarende Det kollektive perspektiv Aktiviteter, mad, samvær, træningsbane Processen og indsatsperspektivet: Borgerens kontakt til Socialcenteret har mange indgange: Hjemløshed gennem forsorgshjemmene Visitation fra andre f.eks. jobcenter Kontakt via væresteder Henvendelse via rusmiddelcenter Henvendelse via alkoholbehandlingen Andre Borgerens situation afgør indsatstyngde og perspektiv, - borgerens mål og planer og effekter heraf bestemmer aktiviteter og opfølgning. Et centralt element i denne nye måde at benytte værestederne på kan være, at borgerene giver deres samtykke til at værestedet fremadrettet kan fungere som udgangspunkt for borgerens arbejde med planen samt udredning af behov for tilbud. Nedenstående illustrerer fastlæggelse af perspektivet. 7

8 Beskæftigelse Træning ud af tilbud og ind i eget liv Rehabilitering Hverdags- Beskæftigelse Voksenudredningsplan Perspektiv og mål Omsorgs og livskvalitets forbedrende indsatser Værestedernes rolle i forhold til de individuelle indsatser må derfor tage udgangspunkt i borgerens plan og i samarbejde med borgeren. De professionelle medarbejdere i værestederne må samtidig have fokus på samarbejdet med øvrige professionelle, så indsatser koordineres. Overstående model illustrerer at væresteds strategien arbejder med 3 dimensioner og 2 linjer. Den ene linje rehabilitering- hverdags beskæftigelse er for de borgere, der er/har været i besiddelse af ressourcer, der gør det muligt at arbejde med hverdagsrehabilitering. på sigt eller sideløbende: beskæftigelse og træning ud af tilbudet Den anden linje er omsorgs og livskvalitets forbedrende indsatser for de borgere, hvor det aktuelt ikke er muligt at indgå i en rehabiliterings- og beskæftigelses indsats.der arbejdes her på opretholdelse af færdigheder og livsvilkår. Fællesnævneren for de to linjer er at der arbejdes hen mod en forbedring af personlige færdigheder og livsvilkår. 8

9 Frivillighed Værestederne skal fortsat tilbyde kollektive aktiviteter i den åbne form, som det er tilfældet i dag, og i tråd med strategien for det frivillige sociale arbejde inviteres frivillige til at spille en større rolle. Vi skal i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag involvere og inddrage borgere, foreninger og organisationer og private virksomheder i opgaveløsningen. Såvel de kommunale som de private væresteder har stor erfaring med inddragelse af frivillige. Ledelsen i socialcentret har tanker om, at der kan være grobund for yderligere inddragelse af frivillige og ønsker at øge kvaliteten af værestedstilbudene ved at afprøve nye måder at dele ansvar mellem frivillige og ansatte i værestederne på. Frivillige skal forstås bredt. Der er typisk tale om traditionelle frivillige som melder sig til konkrete opgaver i værestederne og brugere af stederne, som får tildelt et ansvar i hverdagen. Flere væresteder har allerede god erfaring med at være træningsbane for rehabiliterende forløb, hvor brugere bliver frivillige og udfordres med opgaver af stigende omfang/sværhedsgrad. Men også det lokale erhvervsliv og foreningslivet i øvrigt i lokalsamfundet kan indgå som samarbejdspartnere om frivillige tilbud til værestedernes brugere. Erfaringer på landsplan viser blandt andet, at et godt samarbejde mellem frivillige og professionelle kan øge borgernes livskvalitet, og at lønnede professionelle medarbejder får frigivet ressourcer. På værestederne vil det typisk blive til gavn for borgernes individuelle forhold og planer. Gevinster ved inddragelse af flere af civilsamfundets aktører er blandt andet muligheden for at få flere kompetencer i spil og gode ambassadører for såvel tilbuddene som for den almene forståelse af de borgere, der benytter sig af værestederne. Udmøntning af tankerne skal drøftes og udvikles efter nærmere aftale med frivillighedsorganisationerne og værestederne. Strategien overordnet Fremadrettet skal værestederne fungere som udgangspunkt for de professionelles møde med borgen om borgerens plan. Visionen med en Ny Boligsociale Værestedsstrategi er at starte en udviklingsproces, hvor værestedernes omsorgsprægede aktiviteter udvides til også at være mødested for den helhedsorienterede koordinerede og tværfaglige opfølgning på borgerens plan i forhold til inklusionen. Udviklingsprocessen indebærer, at arbejdet på værestederne i højere grad end før, har fokus på at inddrage et udviklingsperspektiv hos borgeren i det ellers traditionelt set omsorgsbaserede arbejde. Den Ny Boligsociale Værestedsstrategi kan i denne henseende have fokus på borgerens udviklingsproces, trivsel og koordinationen heraf. 9

10 Strategien bygger på at værestederne fremadrettet skal have fokus på og understøtte: Borgerens individuelle rehabiliteringsmål (hverdagsrehabilitering og hvis relevant jobrehabilitering). Omsorg og livskvalitetsbevarende indsatser Kollektive aktiviteter væresteds aktiviteter og tilbud. Her ligeledes at sikre træning af borgeren omkring aktiviteterne og socialt samvær. I forlængelse med ønsket om at kunne skabe en udviklingsproces hos den enkelte borger, er det centralt at værestederne kan tilbyde en differentieret og individuel indsats der passer til borgernes forskellige behov. Samtidig, skal der sikres koordinering og overensstemmelse med Odense Kommunes forskellige politikker og strategier. Disse skal være kendt i værestederne således at værestederne til enhver tid kan understøtter de forskellige målsætninger. Strategiens indsatsområder Den rehabiliterende indsats. Strategien skal fremme og støtte en tilgang på værestederne, der tager afsæt i rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk, med det formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfult liv. Der tages kort fortalt udgangspunkt i at den førte indsats skal rettes mod den enkle borgers potentiale for udvikling ift. hverdagsliv, værdier, ressourcer problemer, ønsker og mål. Det er en helhedsorienteret planlagt, koordineret og tidsbegrænset indsats der er individuel og fleksibel tilrettelagt, hvilket stiller store krav til et tværfaglig og tværsektorielt samarbejde med udgangspunkt i den konkrete borger, der på sigt skal resultere i at den pågældende borger får et mere selvstændigt og meningsfyldt liv. Udgangspunktet er borgerens mål og plan, der udarbejdes i samarbejde med borgeren. Borgerens mål og plan kunne udarbejdes som en Vandre plan/ journal som borgeren medbringer og som følger borgeren. Planen udarbejdes efter følgende principper: Borger deltagelse: Borgeren skal ses og betragtes som en ligeværdig samarbejdspartner Individuel og fleksibel tilrettelæggelse Mål, indsatser og lign. varierer fra person til person Processen er individuel og fleksibel Processen koordineret så det forløber som en helhed Borgeren skal opleve processen som forståelig, meningsfuld, behovsdækkende, sammenhængende 10

11 Omsorg og netværk: Udover den rehabiliterende indsats, som skal bringe borgeren til at mestre hverdagen, vil værestederne fortsat have en opgave i at understøtte og tilbyde omsorg i forhold til den enkelte borger. F.eks. Et dagligt måltid mad mulighed for samvær med andre, men skal også tilskynde til borgerens egen netværksskabelse og dermed aktivitet og virke udover værestedets rammer, så ophold på værestedet ikke bliver målet i sig selv, men midlet til at komme videre. Samarbejde på tværs og koordinerede helhedsorientering. En forudsætning for at kunne realisere strategiens formål er at styrke netværket og samarbejdet mellem relevante aktører. Denne styrkelse af netværket og samarbejdet skal både ske værestederne imellem men også mellem værestederne og øvrige tilbud i Socialcenteret. (Her tænkes der på behandlingscenter Odense, Forsorgshjemmene, SKP ere Sociale viceværter, Bostøtte korpset, Opsøgende socialrådgivere og satellitkontoret m.v.). Hensigten er at udvikle en fælles referenceramme, som kan understøtte samarbejdet om borgernes individuelle plan og behov. Der er allerede udviklet et fundament til netop at styrke denne indsats, i form af den systemiske uddannelse, og det er dette fundament der skal videreudvikles. Den helheds/netværks orienterede indsats: Det tværfaglige team består af væresteds medarbejderen samt de aktører, der er tilknyttet den konkrete borger og logisk foregår koordinationen på værestedet, som borgeren har knyttet sig til. Det er vigtigt, at samarbejdet med og omkring den enkelte borger tager udgangspunkt i følgende principper: Borgeren i centrum: Borgeren skal opleve processen som forståelig, meningsfuld, behovsdækkende og sammenhængene Processen skal være koordineret, så den forløber som en helhed Målsætningen defineres af borgeren i samråd med fagfolk Målene skal være realistiske ift. borgernes ressourcer og offentlige støttemuligheder Der skal sættes tidsrammer for delmål og samlede mål Processen skal løbende tilpasses så mål og tidsrammer fortsat passer 11

12 Koordinering: Der skal være klarhed omkring, hvem der er ansvarlig for processen og koordineringen. Tværfaglig og tværsektorielt samarbejde skal sikres Forskellige specialer, faggrupper og sektorer samarbejder Samarbejdet kan foregå i det enkle tilbud/afdeling, men også på tværs af sektorer, forvaltninger Fra strategi til praksis Foranstående er socialcenterets udkast til den nye værestedsstrategi. Det er Socialcenterets opfattelse, at en bæredygtig strategi tilvejebringes gennem samarbejde med de berørte parter Der har derfor været afholdt dialogmøde med deltagelse af repræsentanter fra de involverede parter (privat og kommunale væresteder i Odense). Efterfølgende har enkelte af de deltagende institutioner fremsendt skriftlige kommentarer. Nu udsendes udkastet til høring ved 1. Rådet for Socialt Udsatte 2. Hjemløseorganisationen SAND Fyn 3. Samarbejdsforum for Frivilligt Socialt Arbejde med høringsfrist senest 1. juli Socialcentret sammenskriver herefter de indkomne bemærkninger, som vedlægges udkastet, til Socialudvalgets behandling, forventeligt medio august

13 13