Referat Økonomiudvalget torsdag den 23. januar Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget torsdag den 23. januar 2014 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

2 Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden ØU - Orientering Januar ØU - Udvalgets mødeplan for Lukket - ØU - Ansøgning om alkoholbevilling ØU - Samling af opgaven med vedligeholdelse af grønne arealer (vejmandslønninger) ØU - Forventet Regnskab Lukket - ØU- Udbud daglige Bankforretning-resultat ØU- Forpligtende indkøbsaftale på hobby og beskæftigelsesmaterialer ØU - Videre proces for rådhusprojektet ØU - Prioritering af Byfornyelsespuljen ØU - Ændring af kommunegrænse på Ledreborg Allé ØU - Fredningsnævnets afgørelse vedr. supplerende fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé TM - Igangsættelse af energibesparelsestiltag TM - Frigivelse af midler til ejendomsvedligeholdelse TM - Forslag til Lokalplan LK 33 for Gershøj Kro SSÆ - Godkendelse af medlemmer og stedfortrædere til Handicaprådet JA - Beskæftigelsesplan 2014: Fastsættelse af mål for beskæftigelsesplan KF - Billedkunstråd efter høring KF - Plan for implementering af Kultur-, Fritids- og Turismepolitikken...47

3 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 1 1. ØU - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Økonomiudvalget den : Godkendt med den ændring, at punkt 15 udgår af dagsorden som følge af UTMs beslutning om ikke at godkende forslaget til lokalplan LK 33, Gershøj Kro. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 2 2. ØU - Orientering Januar Sagsnr.: 14/4 Resumé: a) Dialogmøde med boligselskaberne Lejre-Bramsnæs Almene Boligselskab og Hvalsø Boligselskab. Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. oktober 2013, at administrationen afholdte årets dialogmøde med boligselskaberne Lejre-Bramsnæs Almene Boligselskab og Hvalsø Boligselskab. Møderne er afholdt den 2. december Lejre-Bramsnæs Almene Boligselskab har ikke nogen væsentlige problemer og er under visse betingelser interesseret i en ny afdeling i Kirke Hyllinge. Hvalsø Boligselskab har flere afdelinger, hvor der er problemer. Bestyrelsen arbejder med dem. Boligselskabet er interesseret i nye afdelinger, dog skal de ligger i nærheden af de nuværende af hensyn til driftsoptimering. Referaterne vedlægges. b) Orientering om nyt økonomisystem. I 2011 blev det besluttet at gå i samlet EU-udbud med Lejre Kommunes økonomi-, lønog debitorsystemer. Udbuddet fandt sted i 2012 og overgangen til det nye integrerede system KMD Opus sker i første halvår af Lejre Kommune har indtil nu haft forskellige systemer til økonomi, løn og debitor, hvilket har betydet, at der ikke var integration imellem de forskellige oplysninger. Med overgangen til KMD Opus kan der spares manuelle arbejdsgange, og de samlede driftsudgifter vil desuden være lavere end hidtil. De direkte driftsbesparelser indgik som råderum i Budget 2014 og vil have yderligere betydning for Budget 2015 og senere. Effektiviseringer i forbindelse med de færre manuelle arbejdsgange vil blive analyseret efter den endelig overgang til KMD Opus, og inddrages efterfølgende i de videre budgetlægninger. Implementeringen af KMD Opus følger tidsplanen, og fra 1. januar anvender Lejre Kommune således det nye system, hvad angår den del, der omhandler økonomi. Løn- og debitordelen af det nye system tages i brug i løbet af marts 2014, og den sidste lønkørsel i det hidtidige system vil derfor være i februar. Selvom der på nuværende tidspunkt ikke er opstået uforudsete udfordringer ved overgangen til KMD Opus skal Økonomiudvalget gøres opmærksom på, at der i løbet af selve overgangsfasen kan være situationer, hvor det ikke er muligt at levere fuldstændige og retvisende økonomiske overblik. Det skyldes, at der uanset forberedelse og planlægning vil opstå fejl i posteringer og konteringer, som kræver tilretning. Implementeringen af KMD Opus har i andre kommuner været særligt udfordret i forhold til debitor-delen af systemet (opkrævning), hvilket der derfor er udpræget opmærksomhed på i implementeringsforløbet. Erfaringerne fra andre kommuners implementeringsforløb indgår i både KMDs og Lejre Kommunes projektstyring, og gennem bl.a. særlig tilkøb af uddannelse til alle brugere i kommunen bestræbes det at undgå de problemer, som andre kommuner har haft ved overgang til KMD Opus. Økonomiudvalget vil blive orienteret, hvis der opstår udfordringer ud over det, der er en normal del af store IT-implementeringsprojekter. c) Banesti langs Nordvestbanen. Den 28. oktober 2013 behandlede Kommunalbestyrelsen en sag om banesti langs Nordvestbanen. Af sagsfremstillingen fremgik, at både Holbæk og Lejre Kommuner ville tilstræbe en endelig politisk beslutning om, hvorvidt banestien skal realiseres på de politiske møder i december Til brug for dette udarbejdes i et samarbejde mellem de to kommuner, kommunernes rådgiver og Banedanmark reviderede økonomiske beregninger af, hvad banestien vil koste de to kommuner. Beregningerne forventes at være færdige ca. 1. februar 2014, hvorefter der vil blive forberedt et beslutningsgrundlag i de to kommuner.

5 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 3 Siden sidste Økonomiudvalgsmøde er følgende publiceret på PolitikerPortalen under Post/Orientering: Økonomi Budgetopfølgning Kassebeholdningen pr. måned: Kassebeholdning opgjort pr. måned november 2013 Økonomi Budgetopfølgning Kassekreditreglen: Kassekreditreglen opgjort pr. måned november 2013 Indstilling: Beslutning Økonomiudvalget den : Taget til orientering. Sag om resultater af styringsdialog med boligselskaber genoptages i 1. kvartal. Borgmesteren orienterede om fælles henvendelse til Erhvervs- og Vækstministeren fra kommunerne langs Isefjord og Roskilde Fjord. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag: 1. Referat Hvalsø Boligselskab.docx 2. Referat Lejre-Bramsnæs.docx

6 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 4 3. ØU - Udvalgets mødeplan for 2014 Sagsnr.: 13/20462 Resumé: Administrationen udarbejder hvert år et forslag til politisk mødeplan for det kommende år. Forslag til politisk mødeplan blev forelagt til orientering på det konstituerende møde den 9. december Siden da er der aftalt mindre justeringer, som er indarbejdet i den mødeplan, som nu forelægges til godkendelse. Fagudvalgene og Økonomiudvalget godkender sin mødeplan med virkning fra februar måned Der forelægges en samlet sag til Kommunalbestyrelsen til godkendelse til mødet den 27. januar Derudover skal ønsker til introforløb drøftes i de forskellige udvalg og om nødvendigt indarbejdes i mødeplanen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget godkender sin mødeplan med virkning fra februar måned 2014, 2. at udvalget drøfter indhold og form for udvalgets introduktionsforløb. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Udvalgsmøder afholdes mandag kl Punktet drøftet. Beslutning Økonomiudvalget den : 1. Godkendt med bemærkning om, at udvalget holder møder tirsdage med start kl Drøftet. Sagsfremstilling: Den samlede mødeplan indeholder forslag til Kommunalbestyrelsens, Økonomiudvalgets og fagudvalgenes møder. Det enkelte udvalg drøfter egen mødeplan. Der er udarbejdet forslag til mødeplan for 2014 med udgangspunkt i: at fagudvalgsmøder afholdes mandag-onsdag i den første uge af måneden at Økonomiudvalgsmøder afholdes tirsdag i ugen inden møder i Kommunalbestyrelsen at Kommunalbestyrelsesmøder afholdes sidste mandag i måneden at der f.eks. afholdes 3 budgetseminarer at der f.eks. afholdes Kommunalbestyrelsestemamøder torsdage i samme uge som der er Økonomiudvalgsmøde - dog ikke i måneder, hvor der er budgettemamøder. Den endelige beslutning om afholdelse af budgetseminar vedtages ved behandling af sagen om budgetprocedure i Økonomiudvalget i februarmødet.

7 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 5 Ved udarbejdelsen af mødeplanen er der så vidt muligt taget hensyn til skolernes ferie, helligdage og administrationens arbejdsgange i forbindelse med udsendelse af dagsordener. I juni måned falder Kommunalbestyrelsesmødet på Sankthansaften den 23. juni og rykkes derfor til tirsdag den 24. juni Foreslåede mødetidspunkter: Udvalget for Social, Sundhed og Ældre holder møder på rådhuset i Hvalsø. Møderne afholdes kl Udvalget for Børn & Ungdom holder møder på rådhuset i Allerslev. Møderne afholdes kl Udvalget for Teknik & Miljø holder møder på rådhuset i Allerslev. Møderne afholdes kl Udvalget for Job & Arbejdsmarked holder møder på rådhuset i Hvalsø. Møderne afholdes kl Udvalget for Kultur og Fritid holder møder på Rådhuset i Allerslev. Møderne afholdes kl Udvalget for Erhverv og Turisme holder møder på Rådhuset i Hvalsø. Møderne afholdes kl Økonomiudvalgets møder afholdes på rådhuset i Allerslev. Møderne afholdes kl Kommunalbestyrelsens møder afholdes på Rådhuset i Allerslev. Møderne afholdes kl Tilrettelæggelse af introduktionsforløb Udvalgene tilrettelægger selv hver især deres introduktionsforløb. Forslag til tidspunkter for introduktion er indarbejdet i forslag til mødeplan som en del af de ordinære møder. Hvis udvalget ønsker yderligere møder til brug for introduktion, skal dette tilføjes mødeplanen som en del af udvalgets beslutning om mødeplan. Udsendelse af dagsorden Kommunestyrelsesloven er ændret per 1. januar 2014, sådan at dagsorden med bilag samt udvalgserklæringer skal være fremsendt 4 hverdage inden Kommunalbestyrelsens møder (i denne sammenhæng regnes lørdag for en hverdag). Hvis denne frist overholdes, er der som udgangspunkt givet behørig tid til sagsforberedelse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at kommunalbestyrelsesmødet den 27. januar 2014 er foreslået placeret på en sådan måde, at der ikke er de lovpligtige 4 hverdage fra Økonomiudvalgets møde og frem til kommunalbestyrelsesmødet. Det skyldes, at hele mødeplanen for januar måned er blevet forskubbet på grund af oprettelsen af Udvalget for Erhverv & Turisme. Selve dagsordenen med bilag til kommunalbestyrelsesmødet vil blive fremsendt rettidigt den 22. januar 2014, men beslutningerne fra udvalgene Teknik & Miljø, Kultur & Fritid samt Økonomiudvalget vil første blive fremsendt den 23. januar En afvigelse i forberedelsestiden kræver enighed i Kommunalbestyrelsen det betyder, at hvis ikke alle kommunalbestyrelsesmedlemmer er enige om at behandle dagsordenen på mødet den 27. januar 2014, vil kommunalbestyrelsesmødet blive udsat til den 28. januar 2014.

8 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 6 Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen indeholder ingen handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Forslag til kalender 2014.pdf

9 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 7 4. Lukket - ØU - Ansøgning om alkoholbevilling Sagsnr.: 13/21939 Beslutning Økonomiudvalget den : Godkendt.

10 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 8 5. ØU - Samling af opgaven med vedligeholdelse af grønne arealer (vejmandslønninger) Sagsnr.: 13/20714 Resumé: Siden kommunesammenlægningen har der ikke været en entydig praksis for finansieringen til vedligeholdelse af grønne arealer mv. på kommunens virksomheder og institutioner. De nuværende budgetter er et resultat af tidligere budgetter fra de tre sammenlagte kommuner, med hver deres serviceniveau og praksis for afregning. Det har betydet, at vilkår og serviceniveau er forskelligt. Den anvendte praksis har medført, at virksomheder har afholdt udgifter, som har belastet kassen ved årets afslutning. I 2012 medførte modellen således et kassetræk på over 1 mio. kr. Det er styringsmæssigt uhensigtsmæssigt og økonomisk uholdbart. Med henblik på at harmonisere praksis på tværs af hele kommunen foreslås det at samle vedligeholdelse af grønne arealer i én tværgående bevilling. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at opgaven med vedligeholdelse af grønne arealer samles på én bevilling under Udvalget for Teknik & Miljø, 2. at budget til vedligeholdelse af grønne arealer flyttes fra de eksisterende bevillinger til den nye samlede bevilling (jf. bilag 1). Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingerne anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt, idet der når Center for Veje og Trafik har været i dialog med de enkelte institutioner og virksomheder, gives en redegørelse for udmøntningen på de enkelte serviceområder, så fagudvalgene har mulighed for at drøfte serviceniveauet. Afbud: Claus Jørgensen (F) Julie Hermind (F) Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: På de fleste af kommunens virksomheder bliver vedligeholdelse af grønne arealer foretaget af vejmænd fra Center for Veje & Trafik, som herefter fakturerer udgifterne til den pågældende institution. Et fåtal af virksomhederne anvender ikke Materielgårdens vejmænd, men køber efter egne aftaler ydelserne andetsteds. Uanset hvor ydelserne kommer fra, konteres det som udgifter til vedligeholdelse af grønne arealer mv. Imidlertid har kun nogle af virksomheder budget til vejmænd. På andre virksomheder må ydelserne derfor finansieres af andre midler inden for virksomhedens budgetramme. Det har betydet et uens serviceniveau for kommunens virksomheder. Siden kommunesammenlægningen har udgifter til vejmænd desuden været holdt ude af virksomhedernes budgetansvar og er blevet modregnet i de årlige driftsoverførselssager.

11 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 9 En bevilling har altså fået overført et mindreforbrug uanset, om der er et merforbrug på udgifterne til vejmænd. Den nuværende model betyder i praksis, at alle udgifter til vejmænd udover budgettet har belastet kassen; den samlede kassebelastning i 2012 var altså omkring 1 mio. kr. Ny model til vedligeholdelse af grønne arealer For at få lige vilkår samt sikre en bedre økonomistyring foreslås det, at vedligeholdelsen af grønne arealer samles i én bevilling under Udvalget for Teknik & Miljø (Center for Veje & Trafik / Materielgården). Fra denne bevilling vil skoler, SFO er, daginstitutioner, ungdomsklubber, idrætsanlæg, haller, rådhuse og kulturbygninger blive serviceret på baggrund af konkrete serviceaftaler mellem Center for Veje & Trafik og virksomheden/institutionen. Inden for serviceaftalen vil være regelmæssige opgaver, såsom beskæringsopgaver, lugning og opsamling af affald/papir, men også uregelmæssige opgaver, såsom småreparationer på legepladsredskaber, bortfjernelse af storskrald/affald og større reparationer eller udskiftninger på udstyr og beplantninger. Virksomhederne vil fortsat kunne tilkøbe ydelser uden for serviceaftalen, fx opsætning af ny legeplads. Alle serviceaftaler forventes at kunne blive indgået i løbet af 1. og 2. kvartal af Uden for den samlede bevilling foreslås fortsat lejeboliger, udlejningsboliger og ældreboliger. Disse bevillinger er en del af Lejre Kommune, men skal økonomiske set holdes adskilt. Center for Veje & Trafik kan fortsat købes til at yde services, ligesom ydelser kan købes andetstedsfra. Der flyttes ingen budgetbeløb fra disse bevillinger. De merforbrug, som der hidtidigt har været på virksomhederne inden for den samlede bevilling, forventes at kunne håndteres inden for Center for Veje & Trafik, grundet effektiviseringsgevinster ved at samle budgetterne og få besluttet klare serviceaftaler med de enkelte virksomheder. Modellen bør dog evalueres i løbet af 2014, hvilket vil blive taget op i de forventede regnskaber for Administrationens vurdering: Bevillingen samles ved at flytte budgetbeløb fra de enkelte virksomheder. Administrationen vurderer konsekvenserne heraf til at være: A. At virksomheder ikke længere kan bruge vejmandstimer, uden at det har økonomiske konsekvenser for institutionen selv eller for den nye tværgående bevilling. Det vil medføre, at enkelte institutioner vil opleve et nedsat serviceniveau i forhold til tidligere. Det bør dog bemærkes, at det højere serviceniveau i de tidligere år er blevet finansieret af kassen ved overførselssagerne. B. Serviceniveauer vil blive ensartet, men med fortsat mulighed for individuelle tilpasninger. Hovedparten forventes ikke at kunne mærke ændringer. C. Ganske få virksomheder med budget til vejmandslønninger benytter sig ikke af Center for Veje & Trafik. Det vil de blive nødt til videre frem, idet budgettet til vedligeholdelse af grønne områder flyttes til den samlede bevilling under Udvalget for Teknik & Miljø. Center for Veje & Trafik vil indgå i dialog med de berørte institutioner, for at finde en gensidigt passende proces for overgangen. Det er administrationens vurdering, at konsekvenserne ved at samle opgaven i én bevilling opvejes af de styringsmæssige fordele. Hvor den nuværende praksis desuden har medført årlige kassetræk som følge af merbruget til vejmænd mv., så vil den nye model reducere risikoen for budgetoverskridelser. Dette vil styrke kommunens økonomistyring og gøre såvel regnskabs- som overførselssager mere overskuelige. Forslaget er behandlet af den samlede Koncernledelse.

12 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 10 Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Samlingen af opgaven med vedligeholdelse af grønne arealer på én bevilling kræver, at der flyttes en række budgetbeløb fra de enkelte virksomheder. De konkrete beløb og bevillinger fremgår af bilag 1. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Bilag 1 - Budgetændringer

13 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Forventet Regnskab Sagsnr.: 14/327 Resumé: Administrationen har udarbejdet Forventet Regnskab pr. 1. januar Der er ikke tale om en budgetopfølgning på baggrund af forbrug, men om en vurdering af risici i forhold til at overholde Budget Forventet Regnskab konkluderer, at der på flere områder er risiko for merforbrug i 2014; selvom der fortsat arbejdes med omkostningsreducerende tiltag og handleplaner, så forventes merforbrugene på de specialiserede socialområder og på sundhedsområdet (aktivitetsbestemt medfinansiering) ikke at kunne nedbringes fuldt ud. Derfor anbefaler administrationen, at der allerede nu sættes en proces i gang for at finde råderum i størrelsesordenen 15 mio. kr., som reserveres under Økonomiudvalget. Samtidig igangsættes en række initiativer til forbedret økonomistyring, som skal validere og kvalitetssikre kommunens budgetter samt føre til et effektiviserings- og sparekatalog for samtlige budgetområder. Disse initiativer er i december 2013 besluttet af ØU og forelægges her til orientering og i en nærmere detaljeringsgrad. Endelig anbefaler administrationen, at den tidligere besluttede pulje til omstilling på dagtilbudsområdet (1,18 mio. kr.) flyttes fra Udvalget for Børn & Ungdom til Økonomiudvalget, sådan som det var forudsat i Økonomiudvalgets beslutning på mødet i juni Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at Forventet Regnskab godkendes, 2. at administrationen i forbindelse med Forventet Regnskab forelægger forslag til råderum på 15 mio. kr. inden for rammerne af budget 2014, 3. at status på indsatser til bedre økonomistyring tages til efterretning, 4. at omstillingspuljen til dagplejen (1,18 mio. kr.) flyttes fra Bevilling Fællesudgifter Dagtilbud mv. til Bevilling Sparekrav, rammebesparelse & ledelsesudviklingsprojekt. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingerne anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Claus Jørgensen (F) Julie Hermind (F) Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Forventet Regnskab er en overordnet risikovurdering af Budget Formålet er at gøre opmærksom på de områder, hvor der ved årets start vurderes at være risiko for overskridelse af budgettet, fx på grund af ny lovgivning eller som følge af konstaterede ændringer i budgetteringsforudsætningerne. Samtidig tager risikovurderingen afsæt i det forventede regnskabsresultat for 2013, som det blev fremlagt i Forventet Regnskab Det endelige regnskabsresultat for 2013 foreligger først i foråret 2014.

14 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 12 I det følgende præsenteres først baggrund for Forventet Regnskab , dernæst de tværgående konklusioner på baggrund af risikovurderingen. Endelig opridses de økonomifaglige indsatser, der vil blive gennemført i foråret 2014 med henblik på at validere budgetterne og forbedre økonomistyringen. 1. Baggrund for Forventet Regnskab Lejre Kommune har i 2013 været stærkt udfordret økonomisk på en række områder. Det drejer sig særligt om dagtilbudsområdet, det specialiserede socialområde (børn og voksen), den aktivitetsbestemte medfinansiering og de sociale ydelser under Borgerservice. I løbet af 2013 blev der udarbejdet og iværksat handleplaner med henblik på at reducere omkostningerne på de udfordrede områder. Handleplanerne havde imidlertid ikke fuld effekt i 2013, da flere af tiltagene kræver længere tid for at kunne effektueres fuldt ud, herunder bl.a. politiske beslutninger om ændret serviceniveau. Årets sidste Forventede Regnskab (2013-3, pr. 31. oktober) viste et samlet forventet merforbrug på bevillinger uden overførselsadgang (inkl. det specialiserede voksensocialområde) på ca. 33,5 mio. kr. For ikke at påvirke årsresultatet for 2013, og altså belaste kassen med 33,5 mio. kr. i 2013, blev der ved Forventet Regnskab fundet finansiering på andre bevillinger til at imødegå disse udfordringer. Finansieringen kom fra råderum på andre områder som følge af udgiftstilbageholdenhed, besparelser samt fra ekstraordinære indtægter og mindreforbrug. Den pressede økonomiske situation i 2013 er ikke løst ved indgangen til 2014, og forventes også at være gældende i de kommende år. 2. Risikoområder Forventet Regnskab identificerer en række områder, hvor der er risiko for budgetoverskridelser. De fleste af de beskrevne risici forventes at kunne blive håndteret, idet der allerede ligger en plan for omkostningsreduktioner inden for området. Risikoen på disse områder handler dermed om at få gennemført de omstillinger og effektiviseringer, som er nødvendige for at sikre omkostningsreduktionerne. Følgende tre områder udgør den største risiko, vurderet i forhold økonomisk volumen samt omfanget af de nødvendige omstillinger: a) Dagtilbud: Dagplejens budget er fortsat stærkt udfordret af det faldende børnetal, og deraf reduceret driftsbudget med i alt 8,9 mio. kr. fra Budget 2013 til Budget Det betyder, at der løbende må ske tilpasninger i antallet af dagplejere, hvilket medfører risiko for øgede omkostninger i forbindelse med varsling og opsigelser samt forventet periodisk fravær. Der blev på dagtilbudsområdet (dagpleje og børnehaver) i 2013 gennemført en budgetanalyse som viser, at budgetoverholdelse i 2014 er mulig, men forudsætter betydelige omstillinger og reduktioner inden for især dagplejen. Der er afsat en omstillingspulje på 1,18 mio. Analysen viste desuden potentiale for råderum fra 2015 og frem, hvilket indgår i administrationens videre arbejde med en langsigtet effektiviseringsstrategi. Forudsætningen for at realisere et råderum på dagtilbudsområdet er budgetoverholdelse i b) Arbejdsmarkedsområdet: Vedtagelsen af en række reformer på arbejdsmarkedsområdet betyder, at der fortsat er stor usikkerhed omkring det økonomiske pres på området. Fx var det ved budgetlægningen for 2014 ikke muligt at indregne, hvordan implementeringen af ny kontanthjælpsreform med ændrede forsørgelses,-og alderskrav vil påvirke udgifterne. Hertil kommer, at der forventes en reform af området i 2014 som følge af Carsten Koch-udvalgets rapport; de økonomiske konsekvenser kendes endnu ikke indgående.

15 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 13 c) Sociale ydelser: I 2013 var der betydelige merforbrug på de sociale ydelser. Grundet førtidspensionsreformen er presset dog faldet, og på nuværende tidspunkt vurderes risikoen for uhåndterbart merforbrug ikke at være stor. På to områder (det specialiserede socialområde og sundhedsområdet) vurderes udgiftsniveauerne ikke at kunne nedbringes i tilstrækkelig grad til, at de økonomiske udfordringer kan håndteres inden for områderne selv. Risikoen er på disse områder derfor reelt en forventning om et merforbrug: d) Det specialiserede socialområde (børn og voksne): Der skønnes aktuelt en samlet udfordring i størrelsesordenen 10 mio. kr. i 2014, som ikke forventes at kunne håndteres inden for området selv. Både børne- og voksenområdet har haft betydelige merforbrug i 2012 og 2013, og udgiftspresset vurderes fortsat til at være vanskeligt at imødekomme fuldt ud i Dog er udfordringerne omtrent halveret fra 2013 til 2014 (fra omkring 18 mio. kr. til forventet 10 mio. kr.), hvilket viser at handleplanerne er begyndt at have effekt. Der er som et led i handleplanen iværksat en intensiv indsats for at forbedre styringen og nedbringe omkostningerne varigt, bl.a. med ekstern konsulentbistand. Udvalget for Børn & Ungdom samt Udvalget for Social, Sundhed & Ældre forelægges resultaterne af analysen og indsatserne i løbet af foråret 2014, hvorefter sagen tilgår Økonomiudvalget. e) Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering er steget de seneste år, og hvis ikke dette bremses i 2014 er der risiko for, at området igen overskrider budgettet. Risikoen vurderes at være op til 6 mio. kr., men der er igangsat en analyse af indlæggelses- og genindlæggelsesmønstre samt fakturakontrol, som forventes at reducere risikoen. Det samlede merforbrug, der ikke forventes at kunne håndteres inden for området er derfor 4-5 mio. kr. Der er en række andre mindre udfordringer til Budget 2014, som dog forventes at kunne håndteres inden for de enkelte områder selv. En beskrivelse af alle risici fremgår af Bilag 1: Risikovurderinger. 3. Fortsat arbejde med handleplanerne og skabelsen af råderum i 2014 Samlet set tegner der sig således nu et forventet merforbrug i størrelsesordenen 15 mio. kr. samt en række øvrige risikoområder. Forudsætningen herfor er, at de igangsatte handleplaner gennemføres fuldt ud og med effekt i år, og at der på alle områder praktiseres en stram omkostningsstyring hele året. Der er afsat en robusthedspulje på 8 mio. kr. i budgettet. Koncerndirektionen vurderer ikke at robusthedspuljen er tilstrækkelig og anbefaler derfor at der nu tidligt på året skabes et råderum på 15 mio. kr. gennem besparelser, som reserveres under ØU. Handleplaner Arbejdet med at reducere udgifterne på de områder, hvor der tegner sig et merforbrug, vil fortsætte igennem hele I løbet af februar og marts vil de relevante fagudvalg få forelagt de handleplaner, som blev udarbejdet i 2013; og der vil i de forventede regnskaber blive givet en status på deres gennemførelse. Forudsætningen for risikovurderingen i FR-0 er, at handleplanernes elementer godkendes politisk og eksekveres. I modsat fald vil det forventede merforbrug i 2014 vokse. Råderum på 15 mio. kr. For at sikre rettidig omhu i forhold til at håndtere de merforbrug, der uanset indsats forventes at være i 2014, anbefales det desuden, at Økonomiudvalget allerede nu beder administrationen om at skabe et råderum på 15 mio. kr. inden for rammerne af budget Råderummets størrelse er beregnet med udgangspunkt i de forventede merforbrug på det specialiserede socialområde og på sundhedsområdet. Det vurderes, at

16 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 14 råderummet vil blive nødvendigt for at sikre kommunens samlede budgetoverholdelse, og derfor bør processen sættes i gang så tidligt på året som muligt, hvor muligheden for at omprioritere inden for kommunen som helhed er størst. Formålet med en meget tidlig proces er at undgå besparelser sidst på året, sådan som det var tilfældet i både 2012 og Et råderum på 15 mio. kr. udgør omkring 1 % af Lejre Kommens samlede budget. Råderummet kan kun findes ved at gennemføre besparelser på alle kommunens politikområder, herunder kommunens virksomheder. Alt andet lige er det på dette tidlige tidspunkt af året dog muligt at foretage besparelser, som i mindst muligt omfang berører de borgerrettede aktiviteter. Eksempler på besparelser er udskydelse af ledige stillingers genbesættelse, udisponerede overførsler (mindreforbrug) fra 2013 og øvrige udisponerede puljer. Kravet om råderum vil ikke blive udsendt som rammebesparelse, og konkrete forslag til besparelser vil blive forelagt fagudvalgene forslag om råderum i forbindelse med Forventet Regnskab Nedenstående tabel viser fordelingen af de 15 mio. kr. på udvalg og politikområder. Fordelingen skal ses som pejlemærke for de samlede besparelser og viser en nedbrydelse af de 15 mio. kr. på de enkelte områder. Det er klart, at nogle udvalg i forvejen er presset pga. af områder med merforbrug; her må forslagene til besparelser forventes at blive mere vidtgående og kan indeholde direkte serviceforringelser. (mio. kr.) Samlet Budget Fordeling af 15 mio. kr. 1 Økonomiudvalg 178,4 1,9 10 Politisk organisation 5,8 0,1 20 Administrativ organisation 121,9 1,3 35 Lejre brandvæsen 4,3 0,0 38 IT og kommunikation 22,0 0,2 40 Forsikringer og vikarpuljer 16,6 0,2 70 Puljer til sparemål 27,5 0,3 2 Udvalget for kultur og fritid 31,9 0,3 10 Kultur & Fritid 31,9 0,3 3 Udvalget for Børn og Ungdom 472,6 4,9 10 Skoletilbud 231,4 2,4 20 Social & Familie 133,7 1,4 30 Dagtilbud 107,5 1,1 4 Udvalget for Teknik og Miljø 119,2 1,2 10 Byg & Miljø 2,7 0,0 20 Veje & Trafik 72,5 0,8 25 Forsyningsvirksomhed 1,7 0,0 30 Ejendomsdrift 42,4 0,4 5 Udvalget for Job og Arbejdsmarked 165,0 1,7 10 Jobcenter 165,0 1,7 6 Udvalget for social, sundhed og ældre 470,7 4,9 10 Velfærd & omsorg 293,2 3,1 20 Social & Familie 89,8 0,9 30 Sociale ydelser mv. 87,7 0,9 I alt 1437,8 15,0 For at fastholde og understøtte kravet om fortsatte udgiftsreduktioner på de udfordrede områder anbefales det, at råderummet på de 15 mio. kr. ikke omplaceres til de

17 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 15 udfordrede områder, men i stedet flyttes til en central bevilling under Økonomiudvalget, Herfra kan Økonomiudvalget i løbet af året omprioritere midlerne til udfordrede områder eller tilbageføre dem til de oprindelige bevillinger. 4. Bedre økonomistyring og korrekt budgettering For at understøtte budgetoverholdelse i 2014 og samtidig forbedre den økonomiske styring vil der blive iværksat en række initiativer i løbet af foråret Det indebærer først og fremmest en budgetvalidering af samtlige politikområder, som gennemføres af eksterne konsulenter i samarbejde med kommunens økonomiafdeling og fagcentre. Budgetvalideringerne vil kvalificere vurderingerne i de følgende forventede regnskaber i 2014, og give et billede af budgetternes robusthed. Samtidig vil analyserne indgå i udarbejdelsen af et effektiviserings- og sparekatalog, som skal synliggøre det politiske råderum og mulighed for omprioriteringer. Effektiviseringsog sparekataloget vil blive bragt ind i den politiske proces for Budget og skal videre frem udgøre et beredskab i forhold til fremtidige økonomiske udfordringer samt synliggøre det politiske prioriteringsrum på tværs. Af tabellen nedenfor fremgår tidsplanen for de forskellige initiativer på kort og langt sigt: Indhold Fortsat arbejde med handleplaner Indsamling af råderum 2014 via besparelser Råderum for 2014 fremlægges politisk Budgetvalidering færdig Forventet Regnskab for fagudvalg + ØU Der tages stilling til hvorvidt midler skal flyttes til pulje under ØU Proces for udarbejdelse af effektiviserings- og sparekatalog via besparelser og effektiviseringer Effektiviserings- og sparekatalog fremlægges politisk Tid Løbende Januar februar April April Maj April - maj Juni Initiativerne fremgår nedenfor og er yderligere uddybet i bilag 2: Sag om økonomistyringsinitiativer, som blev forelagt Økonomiudvalget i december 2013: Budgetvalidering på politikområder (januar februar) Tilvejebringer et samlet og validt overblik over potentielle ubalancer i budgettet, herunder en risikovurdering og et skøn for eventuelle nødvendige budgettilpasninger og/eller besparelseskrav for at få balance i Budgetvalideringen vil samtidig give et godt afsæt for dels arbejdet med budgetmodeller, dels arbejdet med udarbejdelse af et effektiviserings- og sparekatalog samt for et retvisende budgetoplæg for 2015 med mere klare budgetforudsætninger. Budgetproces 2015 (forelægges ØU i februar og marts) Beskriver principper for og konkrete aktiviteter i forbindelse med budgetproces Det er væsentligt at budgetprocessen bliver tilrettelagt med henblik på at opnå et så gennemsigtigt og retvisende budget som muligt. Udarbejdelse af budgetmodeller for samtlige budgetområder (marts april) Sikrer et overblik og en øget gennemsigtighed i anvendelsen af budgetmodeller på de forskellige serviceområder. Det vil på sigt forbedre vurderingen af budgetternes validitet og robusthed. Arbejdet med budgetmodeller skal samtidig ses i forlængelse af budgetvalideringen, i det budgetmodeller giver et grundlag for bedre budgetopfølgninger, der har fokus på udviklingen i budgetforudsætningerne. Forventet Regnskab (forelægges fagudvalg i maj)

18 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 16 Følger op på risici, udfordringer og prioriteringsmuligheder. FR vil tilgå de enkelte fagudvalg på møderække i maj. Her vil administrationens anbefalinger tage udgangspunkt i den gennemførte budgetvalidering og til dels i effektiviserings- og sparekataloget, som er under udarbejdelse frem til juni. Effektiviserings- og sparekatalog (forelægges fagudvalg i juni) Beskriver de handlemuligheder, Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med merforbrug (i 2014) eller politiske ønsker om råderum til omprioriteringer (i 2015). Der udarbejdes forslag om effektiviseringer eller besparelser på samtlige områder. Arbejdet med kataloget tager afsæt i budgetvalideringen Eksekvering af handleplanerne på de udfordrede områder (løbende) Elementerne i handleplanerne skal udfoldes og forberedes, sådan at de efterfølgende reelt kan gennemføres. Der følges op på handleplanerne i forbindelse med Forventet Regnskab Ramme for risikovurderingen Forventet Regnskab har udgangspunkt i de to fokuspunkter, der indgår i principperne for styring af Lejre Kommunes økonomi: a) Overholdelse af det budgetterede kasseresultat b) Overholdelse af de budgetterede serviceudgifter Det er et krav, at de løbende indtægter i budgettet som minimum skal balancere med de skattefinansierede udgifter i budgettet. I Budget 2014 er den budgetterede kasseopbygning på 0,1 mio. kr. Skal denne kasseopbygning realiseres, kan der ikke gives kassefinansierede tillægsbevillinger i løbet af året. Administrationen vil sikre, at alle forslag om budgettilpasninger på ét område anvises finansiering enten inden for området selv eller inden for et andet område. Nødvendigheden af at overholde de budgetterede serviceudgifter er blevet skærpet af, at Folketinget i 2012 vedtog budgetloven for de offentlige udgifter, hvilket for kommunerne indeholder en regnskabssanktion. Denne indebærer, at en overskridelse af den samlede kommunale serviceramme i 2014 vil medføre en reduktion af kommunernes bloktilskud. En sanktion fordeles med 60 % til de kommuner, der har overskredet budgettet og 40 % kollektivt. Skal Lejre Kommunes budgetterede kasseresultat og serviceudgifter overholdes, er det nødvendigt med en tidlig identificering og håndtering af forhold, der udfordrer budgettet. Forventet Regnskab har udgangspunkt i centerchefernes vurdering af risici og udfordringer. I flere tilfælde er der ikke sat konkret tal på risikoen, da der på dette tidlige tidspunkt af året er en betydelig usikkerhed. Samtidig indeholder Forventet Regnskab kun risici for merforbrug. Det mindreforbrug, som erfaringsmæssigt vil opstå i løbet af året, kan ikke beregnes på nuværende tidspunkt. Alle forventninger vil blive genvurderet i årets forventede regnskaber. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Lejre Kommune fortsat er økonomisk udfordret på flere områder. Budgetoverholdelse kræver derfor en vedvarende indsats for at nedbringe risikoen for merudgifter. Det er administrationens vurdering, at det gennem 1) fortsat arbejde med handleplanerne på de mest udfordrede områder, 2) en tidlig proces med at skabe råderum inden for de øvrige områder, samt 3) en dybdegående validering af alle budgetområder med henblik på synliggørelse af effektiviserings- og besparelsespotentialer er muligt at sikre budgetoverholdelse i 2014 for kommunen samlet set samt budgetsikkerhed og politisk prioriteringsrum på længere sigt.

19 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 17 Handicappolitik: Sagen har ingen betydning for kommunens handicappolitik. Økonomi og finansiering: Forventet Regnskab giver ikke anledning til, at der på nuværende tidspunkt iværksættes yderligere initiativer til imødegåelse af budgetudfordringerne. Derfor har sagen på det foreliggende grundlag ingen økonomiske eller servicemæssige konsekvenser. Dog indstilles det, at omstillingspuljen på dagtilbudsområdet på 1,18 mio. kr. flyttes til Økonomiudvalget, sådan som det var forudsat i Økonomiudvalget beslutning på mødet i juni Puljen er ved en fejl blevet lagt under Udvalget for Børn & Ungdom i budgetprocessen. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Bilag 1 - Forventet Regnskab Bilag 2 - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune, ØU december 2013

20 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side Lukket - ØU- Udbud daglige Bankforretning-resultat Sagsnr.: 13/19510 Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Et flertal (A, C, F, I, O og V) følger Økonomiudvalgets indstilling. Et mindretal (Ø) stemmer mod. Ivan Mott (Ø) stemmer imod af ideologiske årsager. Afbud: Claus Jørgensen (F) Julie Hermind (F) Thomas Stokholm (V)

21 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU- Forpligtende indkøbsaftale på hobby og beskæftigelsesmaterialer Sagsnr.: 14/229 Resumé: Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til Lejre Kommunes deltagelse i en flerårlig obligatorisk aftale på hobby og beskæftigelsesmaterialer, hvor Lejre Kommune forpligter sig til at købe for en bestemt volumen frem til 31. oktober Udbuddet gennemføres af Indkøbsfællesskabet Fælles Udbud Sjælland (FUS). Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Lejre Kommune deltager i miniudbuddet og efterfølgende benytter en obligatorisk aftale på hobby og beskæftigelsesmaterialer, 2. at Lejre Kommune oplyser en estimeret årlig indkøbsvolumen på kr. og i perioden 1. juni 2014 til 31. oktober 2016 forpligter sig til at købe hobby og beskæftigelsesmaterialer for kr., 3. at Centerchef for Servicecenter Allerslev underskriver fuldmagten for deltagelse i miniudbuddet og underskriver periodekøbsaftalen. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingerne anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Claus Jørgensen (F) Julie Hermind (F) Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til Lejre Kommunes deltagelse i en flerårlig obligatorisk aftale på hobby og beskæftigelsesmaterialer, hvor Lejre Kommune forpligter sig til at købe for en bestemt volumen frem til 31. oktober Udbuddet gennemføres af Indkøbsfællesskabet Fælles Udbud Sjælland (FUS). Udbuddet omfatter en periodekøbsaftale uden mulighed for forlængelse. I miniudbuddet stilles krav om et element af forpligtelse. Det betyder at Lejre Kommune skal oplyse en estimeret indkøbsvolumen når udbuddet offentliggøres. Da Lejre Kommune forpligter sig til at købe for en bestemt volumen ud over indeværende budgetår, skal aftalen godkendes i Kommunalbestyrelsen. Lejre Kommune skal købe for minimum 50 % af volumen og må max købe for 50 % over den estimerede volumen. I 2012 købte Lejre Kommune for kr. hobby og beskæftigelsesmaterialer. Ud fra dette beløb vurderes det, at en årlig forpligtelse på kr. vil være dækkende for indgåelse af aftalen, jf. indstillingspunkt 2. Kontrakten vil blive tildelt den tilbudsgiver, som afgiver tilbud til laveste pris.

22 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 20 Lejre Kommune er i dag aftaledækket via et FUS udbud, hvor aftalen udløber 31. maj Udtalelser: For at sikre at den udbudte varekurv er såvel dækkende som relevant for brugerne i Lejre Kommune, er sortimentslisterne forelagt fagpersoner som køber disse produkter. En Fællesleder fra Center for Dagtilbud samt en Gruppeleder fra Center for Velfærd & Omsorg har godkendt sortimentet. Administrationens vurdering: Når der gennemføres et miniudbud genåbnes konkurrence blandt de to leverandører som er på SKI aftalen. Der forventes en økonomisk gevinst på ca % ved at gennemføre et fælles miniudbud for 16 kommuner, idet de relevante leverandører har vist stor interesse for udbuddet. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Der er ingen økonomiske konsekvenser ved at tilslutte sig aftalen. Aftalen er obligatorisk og skal anvendes til indkøb i kontraktperioden, og Lejre Kommune er forpligtet til at købe for kr. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Notat miniudbud hobby og beskæftigelsesmaterialer

23 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Videre proces for rådhusprojektet Sagsnr.: 12/539 Resumé: Administrationen har med baggrund i beslutning i Kommunalbestyrelsen den 25. november 2013 udarbejdet forslag til den videre proces for rådhusprojektet. Rådhusprojektet omfatter renovering og energioptimering på Allerslev Rådhus og Hvalsø Rådhus samt en tilbygning til Hvalsø Rådhus, som skal rumme Center for Social & Familie, som i dag sidder på Lyndby Rådhus. Administration forelægger flere mulige scenarier til drøftelse og beslutning. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. At scenarie 2, som indebærer ny lokalplan for tilbygningen og fortsættelse af renoveringstiltagene, godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den : Anbefales med den præcisering, at det kommende forslag til lokalplan skal kunne rumme netop det projekt, som Kommunalbestyrelsen vedtog den 24. juni 2013 med henblik på at dette projekt realiseres. Venstre tog forbehold. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Claus Jørgensen (F) Julie Hermind (F) Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Rådhusprojektet, der vedrører samling af administrationen på to rådhuse, blev initieret i 2010 som led i arbejdet med organisationsændringerne i Lejre Kommune. Tidsforløbet for rådhusprojektet fremgår af Bilag 1: Tidslinje for rådhusprojektet. Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. november 2013, ikke at tiltræde forslagene til en tilbygning til Hvalsø Rådhus, og at en sag om det videre rådhusprojekt genoptages på Økonomiudvalgets første møde i Det blev besluttet, at sagen skal redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at stoppe udvidelsen i Hvalsø, og oplyse om gældende lokalplaner for området. Administrationen har afdækket muligheder for den videre proces for rådhusprojektet og skitserer i nærværende sag fem mulige scenarier. Forudsætningerne er, at projektet oprindeligt er tænkt som ét samlet udbud af renovering, energioptimering og tilbygningen, idet et samlet udbud med stor sandsynlighed vil give en bedre pris ved indhentning af tilbud og færre omkostninger til selve byggestyringen- og processen. Scenarie 1 Ny lokalplan for tilbygningen og udskydelse af det samlede projekt: Der udarbejdes en ny lokalplan, som giver mulighed for den arkitektur, som Kommunalbestyrelsen ønsker. Nuværende totalrådgiver udarbejder et eller flere projekter med udgangspunkt i den nye lokalplan, som udarbejdes for området. Udarbejdelse af ny lokalplan vil medføre en udskydelse af det samlede projektet på 7-13

24 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 22 måneder. Den store usikkerhed i tidshorisonten skyldes, at det skal afklares, hvordan grundlaget for lokalplanen skal udarbejdes. Scenarie 2 Ny lokalplan for tilbygningen og fortsættelse af renoveringstiltagene: Der udarbejdes ny lokalplan, som giver mulighed for den arkitektur, som Kommunalbestyrelsen ønsker. Nuværende totalrådgiver udarbejder et eller flere projekter med udgangspunkt i den nye lokalplan, som udarbejdes for området. Udarbejdelse af ny lokalplan vil medføre en udskydelse af det samlede projektet på 7-13 måneder. Den store usikkerhed i tidshorisonten skyldes, at det skal afklares, hvordan grundlaget for lokalplanen skal udarbejdes. Det resterende projekt med renovering og energioptimering vil blive forsinket ca. to måneder. Scenarie 3 Udarbejdelse af tre nye forslag til tilbygningen (inden for eksisterende lokalplan men ikke nødvendigvis samme placering som de tidligere forslag) og udskydelse af det samlede projekt. Den nuværende totalrådgiver udarbejder tre nye forslag indenfor de rammer, den nuværende lokalplan giver. Projektet udbydes fortsat som ét samlet projekt. Dette forventes at forlænge projektperioden med tre-fire måneder. Scenarie 4: Udarbejdelse af tre nye forslag til tilbygningen (inden for eksisterende lokalplan men ikke nødvendigvis samme placering som de tidligere forslag) og fortsættelse af renoveringstiltagene: Den nuværende totalrådgiver udarbejder tre nye forslag indenfor de rammer, den nuværende lokalplan giver. Renovering og energioptimering fortsætter og udbydes uafhængigt af tilbygningen. Dette forventes at forlænge projektperioden med 3-4 måneder. Scenarie 5: Tilbygningen gennemføres på bagrund af arkitektkonkurrence: Der gennemføres en arkitektkonkurrence for tilbygningen, som udgangspunkt for et nyt tilbygningsprojekt og ny lokalplan. Dette forventes at forlænge projektperioden for renovering og energitiltag med 3-4 måneder, mens selve tilbygningen forventes at blive forlænget med 7-13 måneder. Administrationens vurdering: Uanset scenarie er der administrationens vurdering, den videre proces for rådhusprojektet vil være forbundet med en merudgift. Det er administrationens vurdering, at hvis merudgiften afholdes inden for den nuværende anlægsramme, bliver det på bekostning af konkrete, planlagte tiltag, eller på størrelsen på tilbygningen på Hvalsø Rådhus. Administrationen gør opmærksom på, at rådhusprojektet har været undervejs siden Det er et udtalt ønske fra rådhuspersonalets ca. 260 medarbejdere, at imødekomme de kritikpunkter, som er fremført i de sidste to udførte APV er på rådhusene. Det er administrationens vurdering, at de besluttede tiltag giver både miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forbedringer, herunder hvad angår ventilation, kulde og belysning. Administrationen vurderer således, at energi- og renoveringstiltagene bør igangsættes af hensyn til arbejdsmiljøet. Det er administrationens vurdering, at udbudsmaterialet for renovering og energioptimeringstiltag af de to rådhuse næsten er klar til at blive sendt i udbud, og at der ikke skal tilføjes større ændringer til renoveringsdelen. Det er administrationens vurdering, at planløsningen i rådhusprojektet er fremtidssikret, idet kontorindretningen er tilpas fleksibel til organiseringen af rådhuspersonalet og samtidig er centeruafhængig. Administrationen vurderer, at det er muligt at udarbejde en ny lokalplan for området. Hvalsø rådhus er i dag omfattet af Lokalplan 22, som blandt andet stiller krav til facadematerialer og taghældning. Administrationen vurderer, at gældende lokalplaner for

25 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 23 de omkringliggende områder ved Hvalsø Rådhus ikke er stramt reguleret, jf. bilag 2: Lokalplaner i Hvalsø sammenligning nov. 13 og bilag 3: Kort over omkringliggende lokalplaner. En ny lokalplan vil give mulighed for at opføre en tilbygning til Hvalsø Rådhus, som ikke nødvendigvis har samme arkitektoniske udtryk, som det nuværende byggeri og giver derfor mulighed for større variation i skitseforslagene end de fire forslag, som tidligere er fremlagt politisk. Administrationen vurderer på baggrund af ovenstående, at Scenarie 2 Ny lokalplan for tilbygningen og fortsættelse af renoveringstiltagene vil give den mest optimale proces og løsning for rådhusprojektet. Scenarie 2 er forbundet med en merudgift, som blandt andet vedrører separat byggeplads, styring af flere entreprenører og udarbejdelse af nye forslag til tilbygning på Hvalsø Rådhus. Handicappolitik: Der tages i rådhusprojektet hensyn til både kommunens Handicappolitik, og der søges relevant ekspertviden i forbindelse med den fysiske tilgængelighed på rådhusudvidelsen i Hvalsø. Økonomi og finansiering: Ved vedtagelsen af Budget 2012 blev der indlagt årlig besparelse på kr. fra 2012 ved samling af administrationen på to rådhuse. Besparelsen er ikke indhentet, da Lyndby Rådhus fortsat anvendes indtil tilbygningen på Hvalsø Rådhus kan tages i brug. Den samlede anlægssum for rådhusprojektet er 36 mio. kr. hvoraf de 8 mio. kr. er øremærket tilbygningen i Hvalsø. Der er på nuværende tidspunkt anvendt kr. til ekstra rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af de to alternative forslag, forslag 3 og 4, til tilbygningen i Hvalsø. Administrationen har bedt totalrådgiver på rådhusprojektet om at anslå de økonomiske konsekvenser ved en række mulige scenarier for den videre proces i rådhusprojektet. Udgangspunktet for beregningerne er, at udbudsmaterialet for renovering og energioptimeringstiltag af de to rådhuse næsten er klar til at blive sendt i udbud. Tiltagene kan enten udbydes og udføres samtidig med tilbygningen til Hvalsø rådhus eller som en fase, der er adskilt fra tilbygningen. De økonomiske konsekvenser heraf fremgår af nedenstående. Scenarie 1 Ny lokalplan for tilbygningen og udskydelse af det samlede projekt: Under forudsætning af, at tilbygningen har samme størrelse som tidligere forudsat og kan bygges til samme enhedspriser, vil merudgiften være ca kr. + eventuelle omkostninger til udarbejdelse af ny lokalplan. Scenarie 2 Ny lokalplan for tilbygningen og fortsættelse af renoveringstiltagene: Under forudsætning af, at tilbygningen har samme størrelse som tidligere forudsat og kan bygges til samme enhedspriser, vil merprisen ved dette scenarie være 1,3 1,6 mio. kr. + eventuelle omkostninger til udarbejdelse af ny lokalplan. Scenarie 3 Udarbejdelse af tre nye forslag til tilbygningen (inden for eksisterende lokalplan men ikke nødvendigvis samme placering som de tidligere forslag) og udskydelse af det samlede projekt. Under forudsætning af, at tilbygningen har samme størrelse som tidligere forudsat og kan bygges til samme enhedspriser, vil merudgiften ved dette scenarie være ca kr.

26 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 24 Scenarie 4: Udarbejdelse af tre nye forslag til tilbygningen (inden for eksisterende lokalplan men ikke nødvendigvis samme placering som de tidligere forslag) og fortsættelse af renoveringstiltagene: Under forudsætning af, at tilbygningen har samme størrelse som tidligere forudsat og kan bygges til samme enhedspriser, vil merudgiften ved dette scenarie være ca. 1,5 mio. kr. Scenarie 5: Tilbygningen gennemføres på bagrund af arkitektkonkurrence: Dette vil være uden for den nuværende aftale med totalrådgiver, hvorfor det ikke er muligt at angive, hvilken merudgift dette scenarie vil medføre. Merudgiften afhænger af, om det samlede projekt udskydes eller opdeles så renoveringen gennemføres separat. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. tidslinje for rådhusprojektet 2. Lokalplaner i Hvalsø - sammenligning nov 2013.docx 3. Kort over omkringliggende lokalplaner

27 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Prioritering af Byfornyelsespuljen 2014 Sagsnr.: 13/18993 Resumé: Kommunalbestyrelsen har afsat 4 mio. kr. til byfornyelse. I denne sag er beskrevet hvordan midlerne kan prioriteres til nedrivning (kommunal andel af tilskud), pulje til lokale borgerinitiativer og en pulje til et samlet udviklingsprojekt i Hvalsø. Administrationen kan på baggrund af prioriteringerne udarbejde konkrete sager for frigivelse af anlægsbevillingerne. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der prioriteres til den kommunale andel af byfornyelsesmidlerne/ nedrivning af bygninger, 2. at der prioriteres 1 mio. kr. til pulje til lokale borgerinitiativer, 3. at administrationen udarbejder forslag til retningslinjer for anvendelse af byfornyelsesmidlerne og pulje til borgerinitiativer, 4. at den resterende del af puljen prioriteres til et samlet udviklingsprojekt i Hvalsø. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingerne tiltrædes. Sagsfremstilling: I budget 2014 er på investeringsoversigten afsat 4 mio. kr. til byfornyelse. I budgetaftalen er angivet en række projekter og initiativer, som byfornyelsespuljen kan bidrage til. I denne sag er redegjort for forskellige typer af projekter og initiativer med henblik på, at udvalget foretager en overordnet prioritering af midlerne. Byfornyelse (nedrivning af bygninger) Lejre Kommune får årligt andel i statens pulje til byfornyelse efter byfornyelsesloven, der blandt andet kan anvendes til istandsættelse eller nedrivning af bygninger samt undersøgelser af mulige sundhedsskadelige forhold i boliger. Lejre Kommune har herudover fået del i statens pulje til landsbyfornyelse, der i 2014 og 2015 blandt andet kan benyttes til istandsættelse og nedrivning af bebyggelse i mindre byer. For den normale pulje til byfornyelse (driftsbevilling) har administrationen lige nu bemyndigelse til at foretage undersøgelser af sundhedsskadelige forhold i boliger, men puljen til landsbyfornyelse er en ny pulje, og det bør derfor drøftes, hvorledes denne pulje skal administreres. Hvis der gives støtte fra puljen til landsbyfornyelse skal kommunen betale 40% af tilskuddet. Idet Lejre Kommune har fået tildelt 1,1 millioner kr. fra puljen, skal kommunen således selv betale kr., hvis alle de tildelte midler skal kunne udnyttes. Administrationen anbefaler derfor, at den kommunale andel af støtten allerede nu skal reserveres i kommunens budget. Støtte til borgerinitiativer i lokalsamfund I Kirke Hyllinge og Hvalsø har der i 2012 og 2013 været gennemført udviklingsprocesser i Kirke Hyllinge og Hvalsø med stor borgerinddragelse. Disse har resulteret i en række ønsker og prioriteringer, der. Disse omfatter ønske om køb og nedrivning af bygninger, rekreative områder, anlæg til motion, stier m.v. En række af projekterne vil kunne gennemføres ved en god blanding af lokal frivillig indsats og økonomisk tilskud til materialer og konkrete opgaver. I 2013 var afsat en pulje, som bl.a. har støttet initiativer fra lokale foreninger eller borgere om Rulleparken i Kirke Sonnerup, genbrugsbutik i

28 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 26 Kirke Hyllinge og sansehave ved Bøgebakken. Alle projekter som er baseret på lokale foreninger eller borgere, som har taget initiativet. En tilsvarende pulje i 2014 vil kunne understøtte andre og nye initiativer. Der vil skulle udarbejdes nye retningslinjer for tildeling af puljemidler, som tager højde for erfaringer, herunder behovet for at sikre information om ejerforhold og efterfølgende drift/vedligeholdelse i forbindelse med beslutning om støtte til projekterne. Udvikling af Hvalsø koordination og støtte I Hvalsø er der mange gode ideer til projekter, der kan udvikle byen. Der har gennem en række år været ønske om at renovere Hovedgaden. Ombygningen af Hvalsø station har givet mulighed for etablering af gode parkeringspladser til pendlere. Det nye projekt Søtorv vil være skabe mulighed for etablering af kommunale offentlige funktioner centralt i byen. For Aktivitetscenteret Østergade er besluttet et projekt for ombygning og udvikling, som har behov for yderligere midler, for at projektet kan realiseres. Udviklingsprocessen for Hvalsø resulterede bl.a. i forslag til Byens åndehul (område ved Kulturhuset / Hvalsø skole). Disse aktiviteter er endnu ikke igangsat, og der vil være behov for koordinering af projekterne, så synergien kan tiltrække yderligere ressourcer fra fonde mv. Administrationen vurderer, at en samlet koncentreret satsning med anvendelse af en projektleder / ressourceperson vil være en nødvendig investering i forhold til at sikre tempo, ambition herunder muligheder for ekstern udviklingsstøtte og helhed i arbejdet. Administrationens vurdering: Kommunalbestyrelsen har besluttet at afsætte en anlægsbevilling til byfornyelse. Bevillingen er ikke konkret beskrevet i anlægsoversigten, men der er angivet nogle intentioner i budgetaftalen, herunder at indsatserne i 2014 rettes mod udvikling af Kirke Hyllinge og Hvalsø. Ud fra disse kan puljen prioriteres, og der kan udarbejdes konkrete sager, der frigiver de enkelte anlægsbevillinger. Handicappolitik: I forbindelse med de enkelte projekter vil tilgængelighed og lige muligheder for alle blive konkret vurderet. Økonomi og finansiering: Byfornyelse (nedrivning af bygninger) I det omfang den statslige bevilling på 1,1 mio. kr. ønskes anvendt, vil det kræve en kommunal medfinansiering på kr. Støtte til borgerinitiativer i lokalsamfund Der er ikke lovkrav eller andre forudsætninger, som har betydning for hvor stor en pulje der kan afsættes. Det er et krav at støtte ydes på et grundlag, som er sagligt og ikke tilgodeser enkeltpersoner eller virksomheder. Udvikling af Hvalsø koordination og støtte Renovering af Hovedgaden, i Hvalsø er skønnet til en samlet omkostning på 6 mio. kr., såfremt det alene omfatter asfalt, kantsten og forskønnelse af vejarealet. For de øvrige projekter, ideer og initiativer er ikke fortaget et økonomisk overslag. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget

29 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Ændring af kommunegrænse på Ledreborg Allé Sagsnr.: 12/4255 Resumé: Efter anlæg af cykelstien langs Ledreborg Allé, ligger kommunegrænsen mellem Lejre og Roskilde kommuner på henholdsvis vej og cykelsti forskudt. Af administrative og driftsmæssige årsager ønskes kommunegrænsen at ligge samme sted. Derfor indstilles, at grænsen ændres så et areal på m2, tilsvarende 217 meter ny cykelsti, overføres fra Roskilde til Lejre Kommune. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at ændring af kommunegrænsen mellem Lejre og Roskilde Kommune godkendes ved vederlagsfri overdragelse af areal fra Roskilde Kommune til Lejre Kommune. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Claus Jørgensen (F) Julie Hermind (F) Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Anlægsarbejdet på den nye cykelsti langs Ledreborg Allé, i samarbejde med Roskilde Kommune, er gennemført. Cykelstien blev indviet den 13. august I dag ligger kommunegrænsen for henholdsvis vejen og den nye cykelsti, forskudt med 217 meter. Det vil sige hvor kommunegrænsen ligger på tværs af vejen, ligger kommunegrænsen over cykelstien 217 meter længere ind mod Lejre - se bilag Oversigtsplan ny kommunegrænse Ledreborg Allé. I forbindelse med anlægget af cykelstien, har Roskilde Kommune for den pågældende strækning, erhvervet markjord via frivillig aftale med lodsejer, og udskilt dette til vejareal. Roskilde Kommune har dertil stået for anlægsudgiften til cykelstien. I forhold til den fremtidige administration og minimering af risikoen for fejl i driften, vil det være praktisk og logisk, at kommunegrænsen flugter på tværs af både vej og cykelsti. Dermed er der en konsekvent og letforståelig kommunegrænse indenfor det samme vejudlæg. En flytning af kommunegrænsen medfører en arealoverførsel på 1495 m² vejareal fra Roskilde Kommune til Lejre Kommune. Indenrigsministeriet har fastsat en grænse for hvornår ministeriet skal godkende ændringer af kommunegrænsegrænser. Grænsen går ved m2 hvorfor ændringen alene skal ske ved, at der foretages en matrikulær berigtigelse. Roskilde Kommune vil forelægge en tilsvarende sag til politisk behandling. Forudsat at Roskilde Kommune godkender flytningen af kommunegrænsen, overdrages arealet vederlagsfrit. Herefter står Lejre Kommune for den fremtidige drift.

30 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 28 Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at det for såvel Roskilde som for Lejre Kommunes vedkommende vil være meget hensigtsmæssigt at ændre kommunegrænsen, idet ændringen vil lette den fremtidige administration og minimere risikoen for fejl, som følge af en mere konsekvent og letforståelig kommunegrænse. Handicappolitik: En ændring af kommunegrænsen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser. Overførsel af arealet fra Roskilde Kommune, vil medføre en minimal merudgift til vejdrift, der vil kunne afholdes inden for den eksisterende bevilling til vejvedligeholdelse. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Oversigtsplan ny kommunegrænse Ledreborg Allé

31 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Fredningsnævnets afgørelse vedr. supplerende fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé Sagsnr.: 12/21082 Resumé: Fredningsnævnet for Østsjælland har den 11. december 2013 truffet afgørelse om supplerende fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé. Der er samtidig truffet afgørelse om erstatning. Da klagefristen på 4 uger faldt ind over jul og nytår har der ikke været mulighed for politisk behandling af fredningsafgørelsen. Administrationen har derfor fremsendt klage over dele af fredningsafgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet med forbehold for, at Lejre Kommune vil fremsende supplerende synspunkter til afgørelsen. Administrationen har ikke påklaget afgørelsen om erstatning, da udmålingen af erstatningerne tager udgangspunkt i de takster, som Natur- og Miljøklagenævnet anvender i sin seneste praksis, hvilket Lejre Kommune tidligere har udtrykt ønske om. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at den fremsendte klage over Fredningsnævnets afgørelse om supplerende fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: I brev af den 11. december 2013 orienterede Fredningsnævnet for Østsjælland om, at nævnet har truffet afgørelse om supplerende fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé samt afgørelse om erstatning til de berørte lodsejere. Se bilag 1 Fredningsnævnets afgørelse og bilag 2 Afgørelse om erstatningsfastsættelse. Forud for Fredningsnævnets afgørelse ligger en længere fredningsproces med opstart den 12. oktober 2012, efter opfordring fra Danmarks Naturfredningsforening. Se eventuelt bilag 4 - Notat vedr. fredningssagens historik. Den 12. oktober 2012 blev Danmarks Naturfredningsforenings budgetoverslag fremsendt til udtalelse hos Lejre Kommune. I henhold til naturbeskyttelseslovens 49, stk. 4 skal kommunen afholde en fjerdel af erstatningsbeløbet. Det var på daværende tidspunkt administrationens vurdering, at Lejre Kommune skal afholde ca kroner. Lejre Kommune havde på daværende tidspunkt ingen bemærkninger til Danmarks Naturfredningsforenings budgetoverslag. Lejre Kommune indgik den 22. marts 2013 som medrejser af fredningssagen. Lejre Kommune har gennem hele fredningssagens forløb støttet op om fredningssagens hovedformål, at forhindre råstofgravning omkring Ledreborg Allé samt at sikre de kulturhistoriske og landskabelige værdier i området. Lejre Kommune har samtidig gennem hele fredningssagens forløb haft konkrete bemærkninger til fredningsindholdet, idet det har været Lejre Kommunes synspunkt, at mange af fredningsbestemmelserne er for restriktive set i forhold til formålet med fredningen. Lejre Kommune fremsendte sine første bemærkninger i forbindelse med det første fredningsforslag til Fredningsnævnet den 28. februar 2013.

32 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 30 Den 20. marts og 15. maj 2013 foretog Fredningsnævnet besigtigelse på området. På den baggrund samt på baggrund af indkomne bemærkninger til fredningsforslaget fremsendte Danmarks Naturfredningsforening den 5. juni 2013 et revideret fredningsforslag. Da det forsat var Lejre Kommunes vurdering, at forslaget burde forbedres og revideres væsentligt fremsendte Lejre Kommune således også et høringssvar til det reviderede fredningsforslag med samme hovedsynspunkter som tidligere. I forbindelse med Fredningsnævnets varsling om gennemførelse af fredningen den 1. oktober 2013 tilkendegav Lejre Kommune, endnu en gang sin utilfredshed over, at kommunens bemærkninger til fredningsforslaget ikke var indarbejdet i Fredningsnævnets varslede fredning. Det er administrationen vurdering, at Fredningsnævnet ikke har efterkommet Lejre Kommunes bemærkninger i den endelige fredning. På den baggrund har administrationen valgt at indbringe dele af Fredningsnævnets afgørelse af den 11. december 2013 for Natur- og Miljøklagenævnet. I klagen har administrationen fastholdt Lejre Kommunes synspunkt om, at mange af fredningsbestemmelserne er for restriktive set i forhold til formålet med fredningen. Se bilag 3 Klage over Fredningsnævnets afgørelse. Lejre Kommune modtog den 11. november 2013 brev fra Fredningsnævnet, hvori kommunen anmodes om at fremsende bemærkninger til de af lodsejerne fremsatte erstatningskrav. I Lejre Kommunes svar af den 25. november 2013 har kommunen valgt ikke at kommentere de enkelte erstatningskrav, men har udtrykt sin klare forventning om at Fredningsnævnet ville fastsætte erstatningerne sådan, at lodsejerne på rimelig vis kompenseres for de tab, som fredningen påfører dem. Samtidig er det kommunens forventning, at nævnet ved sin fastsættelse af erstatningerne følger Natur- og Miljøklagenævnets praksis. Det 11. december 2013 traf Fredningsnævnet også afgørelse om fastsættelse af erstatninger. Administrationen har gennemlæst afgørelsen om erstatningsfastsættelse, og skønner, at den samlede udgift til erstatning for Lejre Kommune vil blive ca kroner. Det fremgår af Fredningsnævnets afgørelse om erstatninger, at Fredningsnævnet har taget udgangspunkt i almindelig praksis for erstatningsfastsættelse, sådan som Lejre Kommune har ønsket. På den baggrund er afgørelsen om erstatninger ikke påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Da den samlede erstatning overstiger kr., skal Natur- og Miljøklagenævnet efterprøve fredningsnævnets afgørelse i dens helhed. Administrationens vurdering: Administrationen har ved begge afgørelser søgt at følge den linje, der er lagt ved tidligere politiske behandlinger af sagen om fredningen. Handicappolitik: Ingen relevans. Økonomi og finansiering: Den samlede erstatningssum jf. Fredningsnævnets afgørelse udgør i alt ca. 4 mio. kr. hvoraf Lejre Kommune skal afholde ca kr. Da afgørelsen under alle omstændigheder skal afprøves af Natur- og Miljøklagenævnet, er beløbene foreløbige. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget. Bilag: 1. Fredningsnævnets afgørelse 2. Afgørelse om erstatningsfastsættelse

33 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side Klage over Fredningsnævnets afgørelse 4. Notat vedr. fredningssagens historik

34 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side TM - Igangsættelse af energibesparelsestiltag 2014 Sagsnr.: 13/21065 Resumé: Lejre Kommune fik i 2010 udarbejdet 155 energimærker for de kommunale ejendomme. Energimærkerne indeholder en række energibesparelsesforslag, som administrationen har vurderet og prioriteret. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal gennemføres energibesparelsestiltag for kr. i Tiltagene kan have tilbagebetalingstider på op til 20 år. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der frigives anlægsbevilling på kr til at gennemføre energibesparelsestiltag i at anlægsbevillingen finansieres af det på investeringsoversigten for 2014 afsatte rådighedsbeløb vedrørende Pulje til energioptimering (20 års tilbagebetalingstid) 3. at der gives bevilling til låneoptagelse på kr at administrationen bemyndiges til at udbyde og gennemføre energibesparelsestiltagene ud fra en individuel vurdering af de konkrete projekter Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingerne fra Udvalget for Teknik & Miljø anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Claus Jørgensen (F) Julie Hermind (F) Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: I 2010 fik Lejre Kommune gennemført den lovpligtige energimærkning af de kommunale ejendomme, som er større end 60 m2. Der er blevet udarbejdet 155 energimærker, som indeholder en række forslag til energibesparelsestiltag for de enkelte ejendomme. Der er i 2011, 2012 og 2013 gennemført en række energibesparelsestiltag (jf. sag 10/25806, 11/23463 og 12/23961). De i 2011 og 2012 gennemførte tiltag havde tilbagebetalingstider på op til 10 år, mens tiltagene i 2013 havde tilbagebetalingstider på op til 15 år. Tilbagebetalingstid defineres som den samlede investering divideret med besparelsen pr. år. Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelse af budget , at der også i skal gennemføres energibesparelsestiltag. Der er i budget 2014 afsat 8 mio. kr. til energioptimerende tiltag med op til 20 års tilbagebetalingstid.

35 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 33 Administrationen har kategoriseret de energibesparelsestiltag, som ikke er gennemført i de forgange tre år, i fire prioriteter. Prioritet 1 er tiltag, der enten grundet koordinering med ejendomsvedligeholdelse eller på grund af de tekniske anlægs alder og tilstand, vurderes at skulle gennemføres først. Prioritet 2 er tiltag, der umiddelbart kan udbydes og udføres, men som kan udskydes. Prioritet 3 er tiltag, som skal undersøges eller vurderes nærmere, inden de evt. kan udbydes. Endelig er prioritet 4 tiltag, som forventes ikke at kunne eller skulle løses, f.eks. fordi en ejendom er i så dårlig stand, at det ikke er rentabelt at gennemføre energibesparelsestiltag der. Administrationens vurdering: De energibesparelsestiltag, som efter administrationens vurdering bør gennemføres i 2014, har alle prioritet 1. Planlægning og udførelse af energibesparelsestiltagene koordineres, udbydes og gennemføres i videst muligt omfang med den almindelige, forebyggende ejendomsvedligeholdelse på ejendomme, hvor der er behov for både energiforbedringer og ejendomsvedligeholdelse, jvf. sagsnr. 13/ Hvor dette ikke er tilfældet, udbydes opgaverne individuelt eller i grupper. Bilag 1: Oversigt over planlagte energibesparelsestiltag til gennemførelse i 2014 er en liste over de energibesparelsestiltag, som administrationen på baggrund af kategoriseringen af samtlige resterende energitiltag planlægger at gennemføre i Administrationen gør opmærksom på, at oversigten er vejledende og at den endelige udførelse af forslag vil afhænge af praktiske forhold, herunder tilbudspriser, tekniske muligheder, alternative tiltag, akut opståede opgaver, ændringer i anvendelse af ejendomme etc. Der kan derfor forekomme afvigelser fra vedlagte oversigt i forhold til de i 2014 faktisk gennemførte energibesparelsestiltag. Handicappolitik: I forbindelse med samtidig gennemførelse af energibesparelsestiltag og ejendomsvedligeholdelsestiltag bliver der taget hensyn til behov for tilgængelighedstiltag for personer med handicap. Udgifterne til mindre tilgængelighedstiltag afholdes af ejendomsvedligeholdelsespuljen, men generelt tilstræbes tilgængelighedstiltag tænkt ind i den samlede plan for tilgængelighed (Tilgængelighedspuljen). Økonomi og finansiering: Der er i 2014 afsat i alt 8 mio. kr. til energioptimering af kommunens bygninger. Hvis det viser sig, at de foreslåede energibesparelsestiltag bliver dyrere end forventet, vil projekter kunne udskydes til gennemførelse i Hvis de foreslåede projekter derimod kan gennemføres billigere end forventet, vil der blive igangsat projekter, som efter planen skulle gennemføres i Desuden giver Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. mulighed for at gennemføre tiltag vedrørende belysning og automatik til regulering/styring af energiforbrug, uanset om tiltagene er nævnt i energimærkerne. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Bilag 1: Oversigt over planlagte energibesparelsestiltag til gennemførelse i 2014

36 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side TM - Frigivelse af midler til ejendomsvedligeholdelse 2014 Sagsnr.: 13/21079 Resumé: Som led i den fortsatte stræben efter at bevare kommunes ejendomsporteføljeværdi ansøger administrationen om en anlægsbevilling til forebyggende ejendomsvedligeholdelse i 2014 på kr. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der frigives en anlægsbevilling på kr. til ejendomsvedligeholdelsesopgaver i at anlægsbevillingen finansieres af det i budgettet for 2014 afsatte rådighedsbeløb til ejendomsvedligeholdelse på kr. 3. at administrationen bemyndiges til at iværksætte og gennemføre ejendomsvedligeholdelsesarbejder ud fra en individuel vurdering af de konkrete projekter. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Oversigt over forventede ejendomsvedligeholdelses aktiviteter, som først kan prioriteres fra 2015 og frem, vedlægges som bilag. Indstilling anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingerne fra Udvalget for Teknik & Miljø anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Claus Jørgensen (F) Julie Hermind (F) Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Center for Ejendomsdrift er ansvarlig for vedligeholdelse af klimaskærmen og tekniske installationer på kommunens ejendomme. Administrationen tilstræber at gennemføre såkaldt forebyggende ejendomsvedligeholdelse, baseret på en kombination af registrerede behov og fysisk besigtigelse. Grundet såvel efterslæb som opdagelse af PCB, skimmelsvamp har administrationen de senere år haft mindre råderum til at gennemføre forebyggende ejendomsvedligeholdelse, men har i stedet måtte prioritere akutte og lovpligtige tiltag. Administrationen har dog gennem planlægning og kobling til energirenoveringstiltagene i øget grad kunne gennemføre flere forebyggende tiltag end for tre-fire år siden. Prioriteringen af de planlagte og gennemførte ejendomsvedligeholdelsestiltag sker på baggrund af en kategorisering af vedligeholdelsesopgaverne i prioriteterne 1-5 i en rækkefølge, som overordnet set er opstillet ud fra en vurdering af tiltagenes nødvendighed for at bevare bygningsmassens egenskaber og værdi.

37 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 35 Prioritet 1 er de opgaver, hvor der er tale om myndighedskrav og/eller fare for sikkerheden. Dernæst kommer prioritet 2, som er tiltag, hvor der er risiko for følgeskader. Prioritet 3 er decideret forebyggende vedligeholdelse, mens prioritet 4 er æstetiske forhold og prioritet 5 er brugerønsker og funktionelle krav. I bilag 2, kan læses om Center for Ejendomsdrift og på side 8 i bilaget står der mere om prioriteterne 1-5. Administrationens vurdering: Hvis der ikke gennemføres forebyggende ejendomsvedligeholdelse vil det over tid medføre væsentligt øgede omkostninger til genopretning af bygningsmassen. Ved ikke at gennemføre de prioriterede ejendomsvedligeholdelsestiltag vil i enkelte tilfælde føre til overtrædelse af gældende lovgivning. Der kan være risiko for nedstyrtende bygningsdele, risiko for faldulykker, eller for at få elektriske stød fra blottede strømførende ledninger. Der kan endvidere være risiko for følgeskader på bygningsdelen eller andre bygningsdele, samt væsentlig forringelse af bygningen såfremt arbejderne ikke udføres, ligesom dette kan forårsage en betydelig forøgelse af vedligeholdelsesomkostninger. De ejendomsvedligeholdelsesarbejder, administrationen påtænker at igangsætte i 2014, vil primært kunne placeres under prioritet 1, hvilket vil udgøre ca. 50 % af den samlede økonomi. Der vil gå ca. 30 % af økonomien til prioritet 2 og ca. 20 % til økonomien til prioritet 3 Tiltag som hører under prioritet 4 og prioritet 5 forventes kun udført i forbindelse med andre arbejder, og kun såfremt der måtte være luft i økonomien til det. Se bilag 1, oversigt over planlagte ejendomsvedligeholdelse for Der er afsat 8 mio. kr. til energioptimeringstiltag og 4 mio. kr. til halrenovering på investeringsoversigten for 2014, så nærværende ejendomsvedligeholdelsesprioritering skal ses i sammenhæng med disse to puljer. Ejendomsvedligeholdelsestiltagene for 2014 koordineres, jvf. sagsnr. 13/21065 om Igangsættelse af energibesparelsestiltag i Det tilstræbes samtidig, at energiforbedringsforslagene udbydes og gennemføres samtidig på de ejendomme, hvor der både er behov for ejendomsvedligeholdelse og energiforbedringer. Der gøres opmærksom på, at der løbende kan ske ændringer i ejendomsvedligeholdelsesplanen. Handicappolitik: I forbindelse med gennemførelse af ejendomsvedligeholdelsestiltag vil der blive taget hensyn til behov for tilgængelighedstiltag for personer med handicap. Som led i udførelsen af ejendomsvedligeholdelse afholdes udgifterne til mindre tilgængelighedstiltag af ejendomsvedligeholdelsespuljen, men generelt tilstræbes tilgængelighedstiltag tænkt ind i den samlede plan for tilgængelighed (Tilgængelighedspuljen). Økonomi og finansiering: I investeringsoversigten vedrørende budget 2014 er afsat kr. til Ejendomsvedligeholdelse. Puljen søges frigivet til finansiering af prioriterede og opståede ejendomsvedligeholdelsesbehov. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Bilag 1 - Oversigt over planlagte ejendomsvedligeholdelse til gennemførelse Bilag 2 - Profilbrochure - Center for Ejendomsdrift

38 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 36

39 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side TM - Forslag til Lokalplan LK 33 for Gershøj Kro Sagsnr.: 12/16782 Resumé: Der er udarbejdet et Forslag til Lokalplan LK33 for Gershøj Kro, som muliggør at kroen kan anvendes til boligformål, hvis det ikke længere er muligt at opretholde krodriften. Lokalplanforslaget ligger nu klar til udsendelse i offentligt høring. Økonomiudvalget ønskede på deres møde den 10. december at få belyst, hvordan lokalplanen sikrer offentlig adgang til stranden, hvorfor lokalplanforslaget blev sendt tilbage til Udvalget for Teknik og Miljø til fornyet behandling. Administrationen har i mellemtiden tilrettet lokalplanforslaget, således at der nu indgår en bestemmelse om offentlighedens adgang i lokalplanen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Forslag til Lokalplan LK 33 for Gershøj Kro godkendes til udsendelse i offentlig høring i 8 uger fra 4. februar til 1. april Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Udvalget kan ikke godkende forslaget til lokalplan LK 33, Gershøj Kro. Administrationen anmodes om ikke at arbejde videre med projektet. Beslutning Økonomiudvalget den : Udgår af dagsorden, jf. godkendelse af dagsorden. Sagsfremstilling: Den 10. oktober 2012 besluttede Udvalget for Teknik og Miljø, at der kunne udarbejdes en ny lokalplan for Gershøj Kro, som muliggør at der kan etableres boliger på kroen, såfremt det ikke længere er rentabelt at drive kroen. Lokalplanen er udarbejdet med udgangspunkt i de bygningsregulerende bestemmelser fra den eksisterende Lokalplan for Gershøj gamle bydel samt den fremsendte ansøgning af ejernes konsulent. Formarkitekter havde på vegne af ejerne af Gershøj Kro fremsendt en forespørgsel om nedlæggelse af Gershøj Kro og etablering af 7 lejligheder på ejendommen i stedet for. Ønsket var at ombygge selve kroen til 5 lejligheder samt opføre et nyt dobbelthus langs Gershøj Havnevej, så der i alt bliver 7 lejligheder på matriklen. I ansøgningen ønskede man at fjerne de eksisterende sidebygninger på for- og bagsiden af kroen, så den oprindelige bygning igen markerer sig på Gershøj Havn, og derefter op dele kroen i 5 lejligheder med lodrette lejlighedsskel. Mod havnen vil de opbygge udsigtsterrasser og mod gårdsiden ønskes etableret små vestvendte haver med indgange til boligerne. På sydgavlen ønskes opført et fælles udhus. Ejendommen er omfattet af Lokalplan for Gershøj gamle bydel, og de ønskede ændringer af kroen vil for så vidt angår bebyggelsens ydre fremtræden og omfang være i overensstemmelse hermed. Men i anvendelsesbestemmelserne i Lokalplan står der at ejendommen må anvendes til kro med tilhørende bolig. Derfor kan kroen ikke nedlægges, uden at der udarbejdes en ny lokalplan, da der ikke kan gives dispensation fra anvendelsesbestemmelserne. Desuden giver Lokalplan heller ikke mulighed at der kan udstykkes, og da ejendommen ønskes udstykket til ejerlejligheder, er udstykningsbestemmelserne ændret i Lokalplan LK33.

40 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 38 Økonomiudvalget behandlede sagen den 10. december 2013, og besluttede at sende sagen tilbage til behandling i Udvalget for Teknik & Miljø med henblik på at få belyst, hvordan lokalplanen sikrer offentlig adgang til stranden. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at det generelt har vist sig svært at opretholde krodriften på en lang rækker kroer, hvilket vi i Lejre Kommune bl.a. har set på Skomagerkroen, Langtved Færgekro og gennem de seneste 10 år også på Gershøj Kro. Lige nu har forpagteren held til at holde gang i krodriften på Gershøj Kro, og nærværende lokalplansforslag er ikke til hinder for at dette kan fortsætte. Men ejerne har haft dårlige erfaringer med de tidligere forpagtere, og vil derfor sikre sig, at kroen kan anvendes til boligforhold, hvis ikke der kan opretholdes en krodrift. Med nærværende lokalplan sikres det, at krobygningen kan anvendes boligformål eller liberalt erhverv, hvis krodriften ophører. Derved behøver kroen ikke at stå tom og forfalde. En ændret anvendelse af krobygningen vil naturligvis have indflydelse på livet i Gershøj. Kroen er med til at trække turister til havnen, men hvis krodriften ophører, vil kroen med den nuværende Lokalplan komme til at fremstå som en spøgelsesbygning, som ikke vil bidrage positivt til byen. Lokalplanen sikrer, at krobygningen vil blive brugt, at både den gamle kro og den nye boligbebyggelse bagved vil harmonere med den omkringliggende by. I det fremsendte oplæg til lokalplanen er det forudsat, at en række mindre tilbygninger til den oprindelige krobygning fjernes, sådan at den oprindelige bygning igen kommer til at markere sig på Gershøj Havn. I lokalplanforslaget er indsat bestemmelser, som sikrer dette. Som følge af Økonomiudvalgets ønske om at få belyst offentlighedens adgang til stranden, er der i vedhæftede reviderede Forslag til Lokalplan LK 33 for Gershøj Kro indsat en ny 5.3: Der er offentlig stiadgang på den private fællesvej, som er vist på kortbilag 3. Desuden er der offentlig adgang til at benytte det opfyldte havneareal, som er vist på kortbilag 2, til parkering og som adgang til stranden. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Forslag til Lokalplan LK 33 for Gershøj Kro pdf

41 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side SSÆ - Godkendelse af medlemmer og stedfortrædere til Handicaprådet Sagsnr.: 13/21736 Resumé: Kommunalbestyrelsen skal sammensætte et Handicapråd ligeligt fordelt mellem repræsentanter fra Kommunalbestyrelsen og kommunens handicaporganisationer. Kommunalbestyrelsen har ved deres konstituering udpeget repræsentanter fra Kommunalbestyrelsen, og der resterer alene udpegning af repræsentanter fra handicaporganisationerne. I denne sag skal Kommunalbestyrelsen udpege Handicaprådets repræsentanter fra handicaporganisationerne på baggrund af en indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. At udvalget godkender medlemmer og personlig stedfortræder for Lejre Kommunes Handicapråd som indstillet af Danske Handicaporganisationer (DH). Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales Venstre oplyser at stedfortræder for Carsten Helles Rasmussen er Thomas Stokholm Stedfortræder for Henning Nielsen er Søren Bo Hansen Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Social, Sundhed & Ældre anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Claus Jørgensen (F) Julie Hermind (F) Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: I henhold til 37a. i Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område skal Lejre Kommune nedsætte et handicapråd bestående af et antal medlemmer, der repræsenterer Kommunalbestyrelsen, og et antal medlemmer, der er udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH). Handicaprådet rådgiver Kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle lokalpolitiske spørgsmål af betydning for mennesker med handicap. 26, stk. 7 i Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område (nr. 722 af 19. juni 2013) foreskriver, at Handicaprådet skal sammensættes sådan, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både børn og voksne med handicap. Jævnfør 49 i samme bekendtgørelse sammensættes Handicaprådet således, at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal medlemmer som medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen.

42 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 40 I de gældende vedtægter for Handicaprådet i Lejre Kommune, der er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 26. april 2010, skal der i alt være 10 medlemmer af rådet. Handicaprådet består således af 5 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra DH og af 5 medlemmer, der repræsenterer kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har ved sin konstituering den 9. december 2013 udpeget ét medlem for hvert af de stående udvalg og 3 stedfortrædere. Medlem Leif V Nielsen - Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Christian Plank - Udvalget for Job & Arbejdsmarked Carsten Helles Rasmussen - Udvalget for Børn & Ungdom Henning Nielsen - Udvalget for Kultur & Fritid Ivan Mott - Udvalget for Teknik & Miljø Stedfortræder Michael Ralf Larsen, USSÆ Martin Stokholm, UJA Birger Prahl DH indstiller følgende medlemmer og 1 stedfortræder til Handicaprådet: Medlem Stedfortræder Jan Andersen - Scleroseforeningen Dorte Sørensen - Gigtforeningen Åsa Abildgaard - SIND Erik Jørgensen HjerneSagen Laila Rasmussen - Gigtforeningen Karin Zwisler - Fibromyalgiforeningen Alle medlemmer og stedfortrædere er bosiddende i Lejre Kommune, hvilket er en forudsætning for at sidde i Handicaprådet. Kommunalbestyrelsen skal godkende de indstillede medlemmer og stedfortrædere, således at Handicaprådet kan konstitueres for perioden Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at de af Danske Handicaporganisationer indstillede medlemmer og stedfortræder opfylder lovgivningens og gældende vedtægters krav til medlemmer af et Handicapråd. Handicappolitik: Sammensætningen af indstillede medlemmer til Lejre Kommunes Handicapråd sikrer en kvalificeret dialog og inddragelse af borgere med handicap i Lejre Kommune i handicappolitiske spørgsmål. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Vedtægter for Handicaprådet i Lejre Kommune - vedtaget 26. april 2010 af Kommunalbestyrelsen 2. Indstilling HCR og LBR kommunen 2013.docx

43 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side JA - Beskæftigelsesplan 2014: Fastsættelse af mål for beskæftigelsesplan 2014 Sagsnr.: 12/5105 Resumé: Udvalget for Job & Arbejdsmarked skal på nærværende møde fastlægge niveauer på Målene for beskæftigelsesindsatsen i Det drejer sig om: Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse, Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension, Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes, Mål 4. En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder, Mål 5. Færre lange sygedagpengeforløb, Mål 6. Flere aktiveringsforløb i lokale virksomheder. Mål 7. Flere jobrotationsprojekter i lokale virksomheder. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1) At udvalget for Job & Arbejdsmarked drøfter og fastlægger niveau for målene i Beskæftigelsesplan Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Job & Arbejdsmarked anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Claus Jørgensen (F) Julie Hermind (F) Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 30. september 2013 Lejre Kommunes beskæftigelsesplan for Der blev i den forbindelse godkendt et enkelt lokalt mål og niveau på dette mål for beskæftigelsesindsatsen i Hvad angår Ministermålene i Beskæftigelsesplan 2014 og enkelte lokale mål, kunne der på daværende tidpunkt ikke fastlægges niveaumål. Dette skyldes, at der endnu ikke var udviklet centrale målinger til disse mål for Iflg. Arbejdsmarkedsstyrelsen skal Kommunalbestyrelsen beslutte niveauer på mål inden 31. januar Målingerne er nu fra centralt hold på plads for de fleste af målene. Der kan dog forventes justering på 2 af målene i februar Forslag til fastlæggelse af niveaumål for 2014:

44 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 42 Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentret skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på erhvervskompetencegivende uddannelse Der foreslås følgende niveau på mål 1. Uddannelsesgraden for unge skal i december 2014 være på 24 pct. - svarende til en stigning på 4,3 procentpoint fra december 2012 til december Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentret skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Der foreslås følgende niveau på mål 2: Tilgangen til førtidspension skal i december 2014 (Målt fra januar 2014 til december 2014) være 20 personer, svarende til et fald på 77,5 pct. fra december 2012 til december Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentret skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Der foreslås følgende niveau på mål 3: Antallet af langtidsledige det vil sige ledige, der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal i december 2014 være max. 110 langtidsledige, svarende til et fald på 27 pct. fra december 2012 til december Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentret skal styrke samarbejdet med lokale virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Der foreslås følgende niveau på mål 4: At andelen af virksomhedskontakter i kommunen (samarbejdsgraden) skal stige fra 32.8 pct. i december 2012 til 35,0 pct. december Mål 5. Færre lange sygedagpengeforløb Jobcentret skal nedbringe antallet af lange sygedagpengeforløb. Der foreslås følgende niveau på mål 5: Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger må i december 2014 skal falde 2 pct. fra december 2012 til december Mål 6. Flere aktiveringsforløb i lokale virksomheder. Jobcentret skal have fokus på etablering af praktikker og løntilskud i lokale virksomheder. Der foreslås følgende niveau på mål 6: Andelen af virksomheder i Lejre Kommune, som har oprettet et løntilskudsforløb eller virksomhedspraktikforløb, skal i december pct. Mål 7: Flere jobrotationsprojekter i lokale virksomheder Der foreslås følgende niveau på mål 7: Der skal i 2014 etableres mindst 8 jobrotationsprojekter. Der henvises til medsendte bilag vedr. mål og måleniveauer. Udtalelser: Ingen

45 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 43 Administrationens vurdering: Administrationen forventer ud fra seneste resultater af beskæftigelsesindsatsen i Lejre, at målene vil kunne nås. Dog forudsætter det, at der ikke sker større samfundsændringer konjunkturskift eller virkninger/konsekvenser af lovændringerne. Eksempelvis kendes endnu ikke virkningen af den nye kontanthjælpsreform, der træder i kraft 1. januar 2014 samt nye sygedagpengelovgivning, som træder i kraft pr. 1. juli Handicappolitik: Alle målene omfatter også borgere med forskellige former for handicaps, som enten skal fastholdes på arbejdsmarkedet eller integreres i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Økonomi og finansiering: En styrket målrettet beskæftigelsesindsats med resultatkrav vil have positive konsekvenser på kort og lang sigt. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Bilag: 1. JA-Bilag Brev fra Beskftigelsesministeren om udmelding af mål for 2014

46 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side KF - Billedkunstråd efter høring Sagsnr.: 13/16013 Resumé: Udvalget for Kultur & Fritid besluttede den 11. september 2013, at der skal forelægges en sag om nedsættelse af et billedkunstråd i Lejre Kommune. Administrationen har udarbejdet forslag til vedtægter som blev forelagt Udvalget for Kultur & Fritid den 9. oktober Udvalget besluttede at sende forslag til vedtægter i høring med henblik på efterfølgende politisk behandling. Høringsprocessen har været fra den 21. oktober 12. november Der er indkommet 7 høringssvar. Høringssvar og oversigt over de som har afgivet høringssvarer vedlagt som bilag. Høringssvarene forholder sig generelt positivt til forslag til vedtægter. Nogle høringssvar efterspørger konkretiseringer af vedtægterne og bidrager desuden med synspunkter og konkrete forslag. På mødet den 4. december 2013 tiltrådte Udvalget for Kultur & Fritid indstillingen, men da sager om udpegning af medlem af Kommunalbestyrelsen (Udvalget for Kultur & Fritid) til Billedkunstrådet, skal forelægges Kommunalbestyrelsen genoptages sagen hermed. Sagen forelægges med henblik på godkendelse af forslag til vedtægter for billedkunstråd i Lejre Kommune og proces for etablering af billedkunstrådet samt udpegning af medlem af Kommunalbestyrelsen (Udvalget for Kultur & Fritid) til Billedkunstrådet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at forslag til vedtægter for billedkunstråd godkendes, 2. at proces og tidsplan for nedsættelse af billedkunstråd godkendes, 3. at der afsættes kr. til møder, transport mv. i forbindelse med billedkunstrådets arbejde, 4. at der ikke gives honorar til Billedkunstrådets medlemmer, 5. at der udpeges et medlem fra Kommunalbestyrelsen (Udvalget for Kultur & Fritid) til Billedkunstrådet. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingerne anbefales. Udvalget anbefaler Claus Jørgensen som repræsentant fra kommunalbestyrelsen. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingerne fra Udvalget for Kultur & Fritid anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Claus Jørgensen (F) Julie Hermind (F) Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling:

47 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 45 Af forslag til vedtægter fremgår, at et billedkunstråd i Lejre Kommune har som formål at fremme billedkunsten lokalt og bidrage til dens alsidighed og kunstnerisk udvikling ved at rådgive Lejre Kommune i forbindelse med indkøb af kunstværker og kunstnerisk udsmykning af kommunale bygninger og pladser, hvor mange mennesker færdes, samt ved at kvalificere og målrette borgernes møde med den professionelle billedkunst og gøre den nærværende i hverdagen. Af forslag til vedtægter fremgår, at Billedkunstrådet består af 5 medlemmer, der alle udpeges af Kommunalbestyrelsen: Et medlem fra Lejre Kommunalbestyrelse (Udvalget for Kultur & Fritid) Tre udøvende, professionelle billedkunstnere, bosat i Lejre Kommune Et medlem fra Lejre Kunstforening Indstillingen af medlemmer skal til hver en tid leve op til Statens Kunstråds kriterier for støtte til kommunale billedkunstråd. Høringsproces Forslag til vedtægter har været i høring hos kulturinstitutioner, kultur- og kunstforeninger og professionelt arbejdende kunstnere. Høringsmateriale, bestående af høringsbrev og forslag til vedtægter (bilag), er sendt til høringsparterne den 21. oktober Høringsmaterialet er desuden lagt på Lejre Kommunes hjemmeside og er blevet annonceret i Lejre Lokalavis. Høringsfristen var den 12. november Der er indkommet høringssvar fra udøvende billedkunstnere, Lejre Kunstforening, Lejre Billedskole, kunstkonsulent og formanden for Dansk Billedhuggersamfund. Udtalelser: Høringssvarene er generelt positive i forhold til forslag til vedtægter. Alle høringssvar indeholder kommentarer og/eller rejser spørgsmål til vedtægterne. En høringssvarer (udøvende billedkunstner) oplyser, at hun gerne står til rådighed for et kommende billedkunstråd. I det følgende er høringssvarenes kommentarer samlet i temaer. Administrationens kommentarer fremgår i sagsfremstillingens afsnit Administrationens vurdering. Kompetencefordeling Flere høringssvar efterspørger konkretiseringer i forhold til kompetencefordeling mellem Billedkunstrådet og Udvalget for Kultur & Fritid og Lejre Kommune. Der spørges f.eks. om, hvorvidt Billedkunstrådet har kompetence til at anvende de økonomiske midler og til at beslutte erhvervelse af konkrete kunstværker, eller om Billedkunstrådet skal indstille til f.eks. Udvalget for Kultur & Fritid om anvendelse af økonomi og indkøb. Billedkunstrådets sammensætning og antal medlemmer To høringssvar peger på, at en sammensætning med 7 medlemmer i stedet for forslagets 5 medlemmer vil gøre Billedkunstrådet mindre sårbar i forhold til sygdom og andet fravær til møderne. De 2 ekstra medlemmer skulle i givet fald være: En lokal kunstner der er aktiv i kommunens kulturliv (og ikke nødvendigvis lever op til Billedkunstrådets krav til professionelle kunstnere) og et medlem af bestyrelsen for Lejre Billedskole (kunst til børn). Enkelte høringssvar påpeger, at der ved valget af de tre udøvende professionelle billedkunstnere bør tages hensyn til bl.a. forskellige kompetencer og personlige egenskaber.

48 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 46 Flere høringssvar foreslår, at Billedkunstrådets medlemmer ikke alle udskiftes samtidig, men at der sikres kontinuitet og videregivelse af erfaringer også henover kommunevalg. Flere høringssvar peger på, at en bred forståelse af begrebet udøvende, professionel billedkunstner kan styrke muligheden for et kompetencemæssigt forskelligt og mere fyldigt sammensat billedkunstråd. Andre kommentarer Et høringssvar påpeger vigtigheden af at inddrage berørte borgere og brugere i beslutningsprocessen vedr. indkøb af kunst. Enten ved at det skrives ind i vedtægterne eller sker ved en udvikling af billedkunstrådets praksis. Et høringssvar peger på, at billedkunstområdet har berøringsflader til f.eks. arkitektur, byplanlægning, landskabsarkitektur, grønne områder og design til by- og bygningsinventar, tryksager, logoer, skiltning mv. To høringssvar foreslår, at udgift til vedligeholdelse ikke tages af Billedkunstrådets midler til indkøb eller aktiviteter, idet det kan betyde, at store dele af Billedkunstrådets midler kan komme til at gå til vedligeholdelse f.eks. efter storm eller hærværk. Et høringssvar anfører, at der bør gives honorar til Billedkunstrådets medlemmer. Lederen af Lejre Billedskole peger på, at det vil være hensigtsmæssigt at Lejre Billedskole bliver inddraget i Billedkunstrådets arbejde, idet Billedskolen besidder en kombination af relevante faglige og pædagogiske kompetencer. Et høringssvar påpeger, at Billedkunstrådet også kan igangsætte, støtte og formidle midlertidige kunstværker, ikke kun permanente. Administrationens vurdering: Administrationen har gennemgået høringssvarene og har vurderet, at de ikke giver anledning til ændringer i forslag til vedtægter. Administrationen vurderer, at vedtægterne er dækkende for et velfungerende Billedkunstråd. Vedr. inddragelse af berørte borgere og brugere fremgår dette af vedtægternes 1 om Billedkunstrådets opgaver. Vedr. Billedkunstrådets kompetencer. Det er Billedkunstrådets opgave at rådgive og bidrage til ansøgninger samt indstille til Udvalget for Kultur & Fritid. De konkrete brugere af et kunstværk indgår i den endelige beslutningsproces. Administrationen gør opmærksom på at der ifølge Statens Kunstråds Billedkunstråds kriterier fremgår at et billedkunstråd hovedsagelig skal bestå af professionelt arbejdende billedkunstnere og kunstkyndige med relevant faglig baggrund. Administrationen gør desuden opmærksom på, at det er op til Lejre Kommune, om der skal fastsættes et honorar for Billedkunstrådets medlemmer. Administrationen kan ikke anbefale honorering, idet der ikke foreligger en specifik bevilling til dette. Administrationen har følgende forslag til proces og tidsplan for nedsættelse af billedkunstråd efter godkendelse af vedtægterne:

49 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 47 Januar 2014 Januar 2014 Januar 2014 Marts 2014 April 2014 Udpegning af medlem fra Lejre Kommunalbestyrelse (Udvalget for Kultur & Fritid) Administrationen sender skrivelse til kulturinstitutioner, kultur- og kunstforeninger og det professionelt arbejdende kunstmiljø i Lejre Kommune med henblik på at disse indstiller kandidater til de tre pladser for Udøvende, professionelle billedkunstnere, bosat i Lejre Kommune. Administrationen sender skrivelse til Lejre Kunstforening med henblik på at foreningen indstiller kandidater til pladsen for Medlem fra Lejre Kunstforening. Indstillede kandidater forelægges Udvalget for Kultur & Fritid, med henblik på udpegning til billedkunstrådet Billedkunstrådet træder sammen og konstituerer sig med formand og næstformand Ifølge forslag til vedtægter skal indstillingerne være skriftlige og stiles til Udvalget for Kultur & Fritid. Indstillede medlemmer skal til enhver tid leve op til Statens Kunstråds kriterier for støtte til kommunale billedkunstråd. Handicappolitik: Sagen har ikke handicappolitiske aspekter. Økonomi og finansiering: Administrationen vurderer, at der skønsmæssigt bør afsættes kr. til møder, transport mv. i forbindelse med billedkunstudvalgets arbejde. Støtte i form af mindre grundtilskud fra Statens Kunstråds Billedkunstudvalg til kommunale billedkunstråd forudsætter, at kommunen medfinansierer med som minimum - en tilsvarende kommunal bevilling. Administrationen gør opmærksom på, at der ikke findes en bevilling til dette formål. En bevilling bør i givet fald indgå i budgettet for Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Høringssvar samlet, vedtægter Billedkunstråd 2. Mail til høringsparter vedtægter for Billedkunstråd i Lejre Kommune

50 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side KF - Plan for implementering af Kultur-, Fritids- og Turismepolitikken Sagsnr.: 11/20417 Resumé: Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. oktober 2013 at administrationen bemyndiges til at udarbejde plan for implementering af Kultur-, Fritids- og Turismepolitikken. Administrationen har udarbejdet forslag til proces for arbejdet med implementering af politikken. Processen indeholder afholdelse af stormøde samt foreningers, aktørers og interessenters udarbejdelse af handleplaner. Aktiviteterne finder sted i første halvår Sagen forelægges med henblik på godkendelse af planen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at plan for implementering af Kultur-, Fritids- og Turismepolitikken godkendes, 2. at der bevilget kr. til afholdelse af udgifter i forbindelse med afholdelse af stormøde, 3. at de kr. finansieres af Puljen til andre kulturelle formål under Udvalget for Kultur & Fritids ansvarsområde. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingerne anbefales, idet der i forhold til stormødet inviteres særdeles bredt ud med fokus på, at komme på tværs af områder. Udvalget fremhæver vigtigheden af at samarbejde på tværs af udvalgene. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingerne fra Udvalget for Kultur & Fritid anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Claus Jørgensen (F) Julie Hermind (F) Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Udvalget for Kultur & Fritid har ønsket en politik som angiver retning, og som holdes på et meget overordnet kulturpolitisk niveau. Dette for at give interessenter og andre interesserede mulighed for at medvirke aktivt ved at komme med konkrete forslag til hvordan politikken realiseres, i form af handleplaner. Politikken er vedlagt som bilag. Politikkens fire temaer Politikkens omdrejningspunkt er bevægelse, herunder: Kultur som bevægelse kroppen (det fysiske) - former for aktivitet Kultur som bevægelse sindet (det mentale) - former for kreativitet Kultur som bevægelse hinanden (det sociale) - former for fællesskab Synliggørelse og kommunikation af Lejres mange tilbud og oplevelsesmuligheder

51 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 49 Den videre proces Administrationen har udarbejdet forslag til den videre proces med implementering. En proces som løber i første halvår 2014 og omfatter dels et stormøde for foreninger, aktører og interessenter, dels en periode hvor aktører kan udarbejde forslag til konkrete handleplaner som efterfølgende forelægges Udvalget for Kultur & Fritid med henblik på stillingtagen til, hvilke handleplaner der skal prioriteres. I det følgende er rammerne for et stormøde og en skabelon for handleplan beskrevet nærmere. Stormøde Som et første skridt i processen inviteres foreninger, aktører og interessenter til en præsentation af politikken. Desuden vil eksterne oplægsholdere komme med inspirerende oplæg til mulige aktiviteter og hvordan disse kan synliggøres. Desuden præsenteres en skabelon som foreninger, aktører og interessenter skal benytte, hvis de ønsker at komme med forslag til handleplaner. Handleplansskabelon er vedlagt som bilag. Udarbejdelse af handleplaner Efter stormødet følger en periode hvor foreninger, aktører og interessenter - i eget regi udarbejder forslag til handleplan(-er). Handleplanerne er udtryk for, hvad aktørerne vil påtage sig at igangsætte af aktiviteter. Handleplanerne synliggør for borgere og interessenter samt for mulige samarbejdspartnere og finansieringskilder, hvad der fremover kan OPLEVES i Lejre Kommune. Handleplansskabelonen har følgende punkter der alle skal beskrives i handleplanen. Indholdet i aktivitetens/aktivitetstypen (konkret: Hvad består den af, hvad sker præcist, når aktiviteten/aktivitetstypen afvikles så vidt muligt i forhold til de tre bevægelsesdimensioner: former for fysisk aktivitet, former for kreativitet og former for samvær) Formålet med aktiviteten/aktivitetstypen, dvs. hvilken betydning har dette for deltagerne - igen anskuet fysisk, mentalt og socialt. Sådan bliver vores aktivitet en OPLEVELSE for deltagerne og for Lejre Hvad koster aktiviteten/aktivitetstypen? Dels for brugeren og dels for interessenten/udbyderen. Altså om budgetfinansieringsdelen, deltagerfinansieringsdelen, og evt. om finansiering i samarbejde med andre. Vi vil gerne samarbejde med. Hvilke aktiviteter/aktivitetstyper er under overvejelse hos interessenten/udbyderen. Hvor vil interessenten gerne lægge op til samarbejde med andre interessenter. Hvilke fysiske faciliteter råder interessenterne over. Alt, småt som stort, ting, redskaber og anden ejendom. Hvordan skal omverdenen opdage, blive interesseret i, hvad der foregår. Hvordan og hvornår tænkes aktiviteterne/aktivitetstyperne lanceret. Hvem vil man gerne henvende sig til, og på hvilke måder.

52 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 50 Tids- og aktivitetsplan Tidspunkt Januar 2014 marts 2014 Marts april 2014 Juni 2014 August 2014 aktivitet Forslag til proces forelægges til politisk behandling Stormøde med oplæg ved eksterne oplægsholdere med henblik på inspiration samt præsentation af skabelon til brug for udarbejdelse af handleplaner Foreninger, aktører og interessenter udarbejder (i eget regi) forslag til handleplaner Handleplaner forelægges til politisk behandling Den politiske beslutning synliggøres og formidles til foreninger, aktører og interessenter. Besluttede handleplaner samt andet relevant materiale lægges på Lejre Kommunes hjemmeside. Administrationens vurdering: Administrationen gør opmærksom på, at jævnfør Kommunalbestyrelsens beslutning den 28. oktober 2013, indgår høringssvarenes bemærkninger og konkrete ideer sammen med tilbagemeldingerne fra dialogmødet den 27. august 2013 i det videre arbejde med handleplaner for politikkens realisering. Administrationen anbefaler, at der i forbindelse med indbydelse til stormøde er fokus på deltagelse af borgergrupper - herunder unge - der ikke indgår i det etablerede foreningsliv. Administrationen anbefaler, at der er handleplaner der har fokus på forslag til aktiviteter, der retter sig mod grupper af børn og unge der ikke indgår i foreningsaktiviteter. Administrationen anbefaler, at der er handleplaner der specifikt retter sig mod aktiviteter for borgere med handicap; såvel fysiske som psykiske handicap. Handicappolitik: Handicaprådet har i høringsprocessen og ved dialogmødet, som blev holdt inden politikkens endelige godkendelse, bidraget med input til politikken. Handicaprådet skrev i sit høringssvar, at rådet ikke havde bemærkninger til politikken. Visionerne i Kultur- Fritids- og Turismepolitikken ligger inden for rammerne af Lejre Kommunes handicappolitik. I udarbejdelse af handleplaner overvejer foreninger, aktører og interessenter hvorledes aktiviteter kan udformes, så borgere med handicap tilgodeses. Økonomi og finansiering: Til afholdelse af udgifter i forbindelse med stormødet herunder honorarer til eksterne oplægsholdere og et lettere tragtement til deltagerne søges der om kr. Beløbet foreslås finansieret af Puljen til andre kulturelle formål under Udvalget for Kultur & Fritids ansvarsområde. Handleplaner der medfører større anlægsinvesteringer må indgå i fremadrettede budgetforslag.

53 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 51 Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Oplev Lejre 2. Konkrete ideer fra høringssvarene 3. Tilbagemelding 1-5 fra deltagere ved dialogmødet 4. Tilbagespil fra dialogmødet den Udkast Oplev vores aktivitet - handleplanskabelon

54 Bilag: 2.1. Referat Hvalsø Boligselskab.docx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 2252/14

55 Lejre Kommune Dialogmøde med boligselskab Referat: Dialogmøde mellem Hvalsø Boligselskab og Lejre Kommune. Den 2. december 2013 kl Deltagere: Repræsentanter for boligselskabet: Formand Gitte Geertsen, Forretningsfører Poul Reynolds og Sekretariatschef Troels Riis Poulsen. Repræsentanter for Lejre kommune: Kommunaldirektør Inger Marie Vynne, Centerchef Lotte Mikkelsen, Centerchef Christian Østeraas og Finansspecialkonsulent Richard Oddershede. Kommunaldirektøren bød velkommen og dialogen foregik med udgangspunkt i kritiske nøgletal i selskabets styringsrapport samt muligheder for flere afdelinger. 1. Boligorganisationens arbejdskapital er lav. Boligselskabet oplyste at man indtil videre opkræver lovens maksimum for at genopbygge arbejdskapitalen. 2. Helhedsplanen omkring Traneparken er nu gennemført. 3. Peders Gaard. Ældreboliger. Der er ved at blive udført overdækning af altangang, forventes færdig inden vinteren. Der er trukket på dispositionsmidlerne i Landsbyggefonden. 4. Laurbærhaven. Der forudses problemer, idet byggeriet er uden udhæng, området er vådt. Der er ikke vedtaget noget endnu men bestyrelsen er ikke i tvivl om at der på sigt skal ske noget. Der er bl.a. foretaget dræning/afledning af vand. 5. Hvalsø 1. Boligerne trænger til renovering. Efter den påtænkte renovering vil huslejen være lidt over gennemsnittet (stiger ca. 80%), men stadig lavere end i flere andre afdelinger, og dermed konkurrencedygtigt at udleje. Arbejdet er endnu ikke igangsat eller besluttet. 6. Såby Huse. Gammelt plejehjem. Små lejligheder og store fællesarealer. Lejlighederne er meget nedslidte men bygningerne bliver vedligeholdt. Der skal på sigt gøres noget. 7. Horseager ungdomsboliger. Kan ikke leje ud til unge, boligerne bliver brugt af kommunen til flygtninge. Har fået tilladelse til salg af afdelingen, men der er ingen afklaring på købers behov for en driftsoverenskomst med kommunen. Kommunen vil undersøge hvor sagen er. 8. Nye afdelinger. Er kun reelt interesseret hvis afdelinger kommer i nærheden af de nuværende afdelinger for at der kan opnås noget synergieffekt hos ejendomsfunktionærerne. Bogligselskabet og center for ejendomme drøfter videre om muligheden for en afdeling. Referent: Richard Oddershede

56 Bilag: 2.2. Referat Lejre-Bramsnæs.docx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 2251/14

57 Lejre Kommune Dialogmøde med boligselskab Referat: Dialogmøde mellem Lejre-Bramsnæs Almennyttige Boliger og Lejre Kommune. Den 2. december 2013 kl Deltagere: Repræsentanter for boligselskabet: Formand Anni Madsen, Næstformand Helge Brøsch, Forretningsfører Aksel Bonnichsen og Forvaltningskonsulent Andreas Lyduch. Repræsentanter for Lejre kommune: Kommunaldirektør Inger Marie Vynne, Centerchef Lotte Mikkelsen, Centerchef Christian Østeraas og Finansspecialkonsulent Richard Oddershede. Kommunaldirektøren bød velkommen og dialogen foregik med udgangspunkt i kritiske punkter i selskabets styringsrapport samt muligheder for flere afdelinger. Aksel Bonnichsen orienterede om Nørremarken at der har været et tilsynsmøde med Landsbyggefonden og der arbejdes på en ansøgning. Man afventer bl.a. om Lejre Kommune kan bidrage med statistiks omkring befolkningssammensætningen for området. Man forventer at søge om fritagelse for indskud til dispositionsfonen vedrørende udamortiserede lån for ikke at huslejen skal stige for meget. Omkring mulighederne for flere afdelinger oplyste boligselskabet at de ikke ser efterspørgsel efter store lejligheder. De ville gerne indgå i en nærmere drøftelse omkring nye boliger i Kirke Hyllinge, men en forudsætning vil formentlig blive at kommunen skulle indgå en aftale om anvisning af mindst 50 % for at sikre økonomien i afdelingen. Center for ejendomme og Boligselskabet drøfter videre, bl.a. på baggrund af at kommunalbestyrelsen skal drøfte muligheden for flere afdelinger på deres december møde. Referent: Richard Oddershede

58 Bilag: 3.1. Forslag til kalender 2014.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 88035/15

59 Kalender 2014 JANUAR FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI Rådhuset lukker O 1 1 L 1 Kattegat L 1 T 1 14 T 1 kl S 1 T 2 S 2 S 2 O 2 F 2 M 2 23 JA/SSÆ/ET F 3 M 3 6 JA/SSÆ/ET M 3 10 JA/SSÆ/ET T 3 L 3 T 3 BU L 4 T 4 BU T 4 BU F 4 S 4 O 4 TM/KF Grundlovsdag S 5 O 5 TM/KF O 5 TM/KF L 5 M 5 19 JA/SSÆ/ET T 5 Rårhuset lukket M 6 2 Intro + x-tra KB T 6 T 6 Kattegat S 6 T 6 BU F 6 T 7 F 7 F 7 Kattegat M 7 15 JA/SSÆ/ET O 7 TM/KF L 7 O 8 L 8 L 8 Kattegat T 8 15 BU T 8 S 8 1. Pinsedag T 9 KØF S 9 S 9 O 9 TM/KF F 9 M Pinsedag F 10 KØF M 10 7 M T 10 L 10 T 10 L 11 T 11 ØU T 11 F 11 S 11 O 11 S 12 O 12 O 12 L 12 M T 12 M 13 3 X-tra KB T 13 T 13 S 13 T 13 F 13 T 14 F 14 F 14 M O 14 L 14 O 15 L 15 L 15 T 15 T 15 S 15 T 16 S 16 S 16 O 16 F 16 St. Bededag M F 17 M 17 8 Vinterferie M T 17 Skærtorsdag L 17 T 17 ØU L 18 T 18 Vinterferie T 18 ØU F 18 Langfredag S 18 O 18 S 19 O 19 Vinterferie O 19 L 19 M T 19 M 20 4 JA/SSÆ/ET T 20 Vinterferie T 20 KL delegert S påskedag T 20 ØU F 20 KB-budgetseminar T 21 BU F 21 Vinterferie F 21 KL delegert M påskedag O 21 L 21 O 22 TM/KF L 22 L 22 T 22 ØU T 22 KB-tema S 22 T 23 ØU S 23 S 23 O 23 F 23 M KB F 24 M 24 9 KB M KB T 24 KB-tema L 24 T 24 L 25 T 25 T 25 F 25 S 25 EU-afstemn. O 25 S 26 O 26 O 26 L 26 M KB T 26 M 27 5 KB T 27 KB-tema T 27 S 27 T 27 F 27 T 28 KB-tema F 28 F 28 KB-Budgetseminar M KB O 28 L 28 O 29 L 29 M 29 T 29 Kr. Himmelfart S 29 T 30 Kattegat/KL Børn S 30 O 30 F 30 Rådhuset lukket M F 31 Kattegat/KL Børn M L 31

60 Kalender 2014 JULI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER T 1 F 1 M 1 36 O 1 ØU - 2. beh. L 1 M 1 49 JA/SSÆ/ET O 2 L 2 T 2 T 2 S 2 T 2 BU T 3 S 3 O 3 ØU - 1. beh. F 3 M 3 45 JA/SSÆ/ET O 3 TM/KF F 4 M 4 32 T 4 L 4 T 4 BU T 4 L 5 T 5 F 5 S 5 O 5 TM/KF F 5 S 6 O 6 L 6 M 6 41 JA/SSÆ/ET T 6 L 6 M 7 28 T 7 S 7 T 7 BU F 7 S 7 T 8 F 8 M 8 37 JA/SSÆ/ET O 8 TM/KF L 8 M 8 50 O 9 L 9 T 9 BU T 9 KB - 2. beh. S 9 T 9 ØU T 10 S 10 O 10 TM/KF F 10 M O 10 F 11 M JA/SSÆ/ET T 11 KB - 1. beh. L 11 T 11 T 11 KB-tema L 12 T 12 BU F 12 S 12 O 12 F 12 S 13 O 13 TM/KF L 13 M Efterårsferie T 13 L 13 M T 14 S 14 T 14 Efterårsferie F 14 S 14 T 15 F 15 M O 15 Efterårsferie L 15 M KB O 16 L 16 T 16 T 16 Efterårsferie S 16 T 16 T 17 S 17 O 17 F 17 Efterårsferie M O 17 F 18 M T 18 L 18 T 18 ØU T 18 L 19 T 19 ØU F 19 S 19 O 19 F 19 S O 20 L 20 M T 20 KB-tema L 20 M T 21 S 21 T 21 ØU F 21 S 21 T 22 F 22 M O 22 L 22 M O 23 L 23 T 23 ØU T 23 S 23 T 23 T 24 S 24 O 24 F 24 M KB O 24 Rådhuset lukket F 25 M KB T 25 L 25 T 25 T juledag L 26 T 26 F 26 S 26 O 26 F juledag S 27 O 27 L 27 M KB T 27 L 27 Rådhuset lukket M T 28 S 28 T 28 F 28 S 28 T 29 F 29 KB-budgetseminar M KB O 29 L 29 M O 30 L 30 T 30 T 30 S 30 T 30 1 Rådhuset lukket T 31 S 31 F 31 O 31 Rådhuset lukket

61 Bilag: 5.1. Bilag 1 - Budgetændringer Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 2262/14

62 Bilag 1: Budgetændringer Bevillingsnr. og -navn Budgetændring FÆLLES FACILITETER IDRÆTSHALLER BIBLIOTEK & ARKIV ALLERSLEV SKOLE BRAMSNÆSVIG SKOLE HVALSØ SKOLE KIRKE SAABY SKOLE KIRKE HYLLINGE SKOLE FIRKLØVERSKOLEN EGEBJERGET + LÆRKEREDEN FUGLEMARKEN + HYLLEBJERGET MYRETUEN + SOLSIKKEN MØLLEBJERGHAVE HYLLINGE LYNDBY BØRNEHAVE BØRNEHAVEN ROLLINGEN MATERIELGÅRDEN DRIFTS AF ADMINISTRATIONSBYGNINGER Sum :02 Side 1 af 1

63 Bilag: 6.1. Bilag 1 - Forventet Regnskab Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 3454/14

64 LEJRE KOMMUNE Forventet Regnskab

65 Bilag 1: Forventet Regnskab Forventet Regnskab Forventet Regnskab er en overordnet risikovurdering af Budget 2014 Formålet er at gøre opmærksom på de områder, hvor der ved årets start vurderes at være risiko for overskridelse af budgettet, fx på grund af ny lovgivning eller som følge af konstaterede ændringer i budgetteringsforudsætningerne. Økonomiudvalget Politiske udvalg I Budget 2014 er der forudsat en besparelse på de politiske udvalg på 0,3 mio. kr. Efter oprettelsen af det nye Udvalget for Erhverv & Turisme vil der i stedet ske en forøgelse af udgifterne på omkring 0,2 mio. kr. I forhold til budgettet er der derfor en udfordring på 0,5 mio. kr., hvilket vil blive taget op i de forventede regnskaber i Samling på to rådhuse Der er i budget 2014 forudsat en driftsbesparelse ved lukning af rådhuset i Lyndby på ca. 0,25 mio. kr. Da rådhuset i Lyndby ikke bliver lukket i 2014, vil besparelsen ikke blive realiseret. Den vedtagne renovering af rådhusene i Hvalsø og Allerslev forventes at være afsluttet i 2015, og først herefter vil det være realistisk helt at lukke rådhuset i Lyndby. Administrationen vil bringe udfordringen ind i de forventede regnskaber. Voldgiftsag vedr. almennyttige boliger Der er igangværende voldgiftsag vedr. ældreboliger på Langetoften i Osted. Entreprenøren har rejst krav om betaling af ekstraudgifter for i alt ca. 9,5 mio. kr. fra Lejre Kommune. Hertil skal i givet fald lægges procesrenter. Lejre Kommune mener derimod, at entreprenøren skal betale 7 mio. kr. for fejl og mangler ved byggeriet samt dagbod. Udgiften til advokat og teknisk bistand estimeres til ca. 1-1,5 mio. kr. Afslutning af voldgiftssagen forventes at finde sted eller primo Administration jobcenteret Som følge af førtidspensionsreformen og fleksjobreformen skal borgerne møde et rehabiliteringsteam, som efter dialog med borgeren skal indstille til enten ressourceforløb, rejsning af førtidspension eller bevilling af fleksjob. Rehabiliteringsteammedlemmerne er lovgivningsfastsat. Således skal der i teamet være en sundhedskoordinator fra sundhedsregionen. Udgiften til betaling af sundhedskoordinatorfunktionen er ikke indarbejdet i budget 2014, da kontrakt med sundhedsregionen først bliver forhandlet i Udvalget for Kultur & Fritid Der vurderes ikke at være udfordringer i forhold til at overholde Budget 2014 på bevillingerne under Udvalget for Kultur & Fritid.

66 Bilag 1: Forventet Regnskab Udvalget for Børn & Ungdom Støttepædagoger skoler og daginstitutioner (Social & Familie) Der er stadig store udfordringer på bevillingen. Der er i løbet af 2013 reduceret i både antal og omfang af tildelinger til støtte, og der arbejdes på at opnå budgetoverholdelse i Særlige tilbud (Social & Familie) Der er stadig store udfordringer på bevillingen. Udfordringerne omhandler fortsat foranstaltninger vedr. anbringelser, støttekontaktpersoner samt specialundervisning. Der skønnes risiko for et samlet merforbrug på 2,7 mio. kr. Merforbruget er beregnet ud fra allerede eksisterende foranstaltninger samt et estimeret beløb til nye anbringelser i løbet af 2014 på i alt 5,4 mio. kr. Tallet er fremkommet ved en beregning af gennemsnitsantal og -priser vedrørende anbringelser foretaget i 2012 og Desuden er der fratrukket 1,5 mio. kr. som er forventede besparelser som skønnes indhentet af Task Force-indsatsen i løbet af året. I henhold til handleplanerne arbejdes koncentreret på at nedbringe merforbruget der vil især ses på udgifterne til anbringelser samt støtte-kontakt-person ordninger, som skønnes at kunne nedbringes. Dagplejen Dagplejens budget er fortsat stærkt udfordret af det faldende børnetal. Det betyder at dagplejens budgetterede børnetal er tilpasset fra 343 pladser i 2013 til 256 pladser i Denne tilpasning bevirker, at Dagplejen har et fald i driftsbudget fra 36 mio. kr. i 2013 til 27,1 mio. i 2014 på i alt 8,9 mio. kr. Det betyder, at der løbende sker tilpasninger i antallet af dagplejere, hvilket medfører øgede omkostninger i forbindelse med varsling og opsigelser samt forventet periodisk fravær. Dagplejens belægning følges nøje gennem året, og budgettet vil blive tilpasset løbende, efterhånden som der opstår mulighed for at reducere antallet af dagplejere. Der er afsat en pulje på 1,18 mio. til omstillinger i dagplejen. Sundhedsplejen Sundhedsplejen har de senere år været presset økonomisk. I forbindelse med forventet regnskab 1, vil det blive indstillet, at der flyttes kr. fra Tandplejens bevilling, som de senere år har haft overskud. Udvalget for Teknik & Miljø Energiforbrug Der har de seneste år været et merforbrug vedr. energiforbruget på kommunens ejendomme, på trods af at der er gennemført en række energibesparende tiltag. Merforbruget skyldes delvist, at energipriserne er steget hastigt de seneste år og delvist, at der er blevet overført betydeligt merforbrug fra de forudgående år.

67 Bilag 1: Forventet Regnskab Samtidig er forbruget steget som følge af et stigende antal ipads, interaktive tavler mv. på kommunens institutioner. Derudover er energibevillingen reduceret som følge af de igangsatte lånefinansierede energitiltag, hvor renten på lånene skal tilbagebetales via den forventede reduktion i energiforbrug. En sådan reduktion er også sket i budget Der forventes et merforbrug på bevillingen også i Det er ikke til at fastsætte det forventede beløb, da det afhænger af flere faktorer, herunder graddageantal (hvor kold/varm vinteren er), udviklingen i energipriser samt de nye tekniske anlægs effekt. Administrationen følger udviklingen tæt og bringer udfordringerne ind i de forventede regnskaber. Bevillingens handleplan vil desuden blive gennemgået og revideret. Effektivisering af Materielgården I Budget 2014 indgår en effektivisering på 0,3 mio. kr. inden for Materielgården. Center for Vej & Park har løbende fokus på at effektivisere den daglige drift ved en bedre udnyttelse af materiel, anvendelse af mere effektive maskiner og ikke mindst en optimeret arbejdstilrettelæggelse. Det er vurderingen, at effektiviseringen kan hentes i Udvalget for Job & Arbejdsmarked Ungdomsvejledning og særligt tilrettelagt uddannelse Da antallet af særligt tilrettelagt uddannelsesforløb (STU) forventes at være nedadgående, forventes det, at antallet af Erhvervsfaglig Grunduddannelsesforløb (EGU) vil stige. Der forventes således et øget udgiftspres på denne bevilling. Arbejdsmarkedsforanstaltninger og forsørgerydelser Implementering af ny kontanthjælpsreform med ændrede forsørgelses,-og alderskrav vil påvirke udgifterne. Det har ikke været muligt at indregne samtlige konsekvenser heraf ved budgetlægningen for I 2013 har der ikke været ret mange ressourceforløb i kommunen, men der er et udtalt krav fra beskæftigelsesministeren om at opprioritere dette, hvorfor budgetforudsætningerne ikke holder. En stigning vil udgøre en markant økonomisk udfordring, idet der ikke har været budgetteret med ret mange forløb Sænkelse af driftsloftet for driftsudgifterne til kommunal beskæftigelsesindsats vil medføre en markant økonomisk udfordring på ca. 1,4 mio. kr. netto. Denne sænkelse af driftsloftet med ca kr. pr. helårsperson er udmeldt så sent, at det ikke har været muligt at indregne det i Budget Indførelse af driftsloft for mentorforløb har desuden været udmeldt så sent, at det ikke har været muligt at indregne i Budget Der forventes at være en yderligere udfordring på ca. 0,7 mio. kr. Vedtagelse af ny sygedagpengelov ultimo december 2013, som medfører, at flere sygemeldte borgere har ret til ydelser, vil medføre større indsatsudgifter end beregnet i budget 2014.

68 Bilag 1: Forventet Regnskab Introduktionsprogram udlændinge og ydelser Den oprindeligt udmeldte ramme for kvoteflygtninge i 2014 er ultimo 2013 blevet øget med fem ekstra kvoteflygtninge, hvilket ikke var kendt ved budgetlægningen for Den øgede ramme vil medføre udgiftspres på udgifterne til introduktionsprogram og kontanthjælp. Sygedagpenge Der er vedtaget en sygedagpengereform ultimo 2013 med virkning fra 1. juli De nærmere økonomiske udfordringer kendes endnu ikke helt. Dagpenge til forsikrede ledige Der forventes en reform af området i 2014 som følge af Koch-udvalgets rapport, som formentlig offentliggøres primo De økonomiske konsekvenser kendes endnu ikke indgående. Generelt skal det bemærkes at der ved Forventet Regnskab vil blive foretaget nye og mere retvisende beregninger af de formodede økonomiske konsekvenser for området. Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Resultatet for 2013 er en merudgift på 1,63 mio. kr., efter der sidst på året blev tilført området 6 mio. kr., hvor der var forudsat at finde yderligere 2 mio. kr. ved controlling af visse afregningsydelser fra regionen. Denne controlling er først ved at gå i gang, og det er uvist om der kan opnås den forventede reduktion. Forbrug er fra 2011 til 2012 steget med 6,45 % og fra 2012 til 2013 med 6,34 %. Der må derfor forudsættes nogenlunde samme stigningsprocent til Dette viser en manko på brutto 6,5 mio. kr. i forhold til afsat budget på kr. Dertil kommer, at ovennævnte controlling kan reducere merudgiften i et vist omfang. Der er mange tiltag i gang for at nedbringe kommunens sundhedsudgifter, så som forebyggelse, træning, rehabilitering og en portal, hvor borgeren kan monitorere eget helbred. En analyse af indlæggelserne på sundhedsområdet viser hvilke forebyggelige og / eller påvirkelige områder, der skal yderligere fokus på. Ved budgetlægning er brugt KL s årlige udmelding om forventet medfinansiering. De sidste år har denne vist sig ikke at passe for Lejre Kommune. Det foreslås derfor at ændre fremskrivningsprincipperne, så der i stedet / også ses på faktisk udgiftsudvikling. Hjælpemidler Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at forudse, om budgettet kan holde. Der er mange faktorer i spil på dette område. Flere hjælpemidler er blevet dyrere afledt af ny teknologi, f.eks. elektriske kørestole og bækkenstole. Omlægning af hjælpemiddeldepot fra privat til eget regi er stadig under implementering. I takt

69 Bilag 1: Forventet Regnskab med at region og almen praksis har større fokus på livsstilsygdomme, er der en tendens til behov for indkøb af akutte hjælpemidler. Området følges tæt. Specialiserede voksensocialområde Der vil fortsat i 2014 være en større udfordring på det specialiserede socialområde for voksne, det skønnes, at udfordringerne i 2014 vil være på ca. 7 mio. kr. Baggrunden for dette er de nuværende foranstaltninger, samt en række forudsætninger: 1. På flygtninge og på området for ikke pensionister kommer bevillingerne løbende gennem året, det er opgjort til 7,9 mio. kr. Hvilket svarer til niveauet i Forventet besparelse vedr. TASK-FORCE (udover budgetteret besparelse) 3. STU bevillingerne overgår til Jobcenteret uden budget (der er i 2014 intet budget på området) 4. At den naturlige tilgang og afgang udligner hinanden (dette gælder ikke overgangen fra børneområdet). Der vil i forbindelse med Forventet Regnskab blive udarbejdet et mere detaljeret overblik og forslag til initiativer, som vil indgå i den handleplan som ligger på området. Specialiserede voksensocialområde I 2013 var der betydelige merforbrug på de sociale ydelser. Grundet førtidspensionsreformen er presset dog faldet, og på nuværende tidspunkt vurderes risikoen for uhåndterbart merforbrug ikke at være stor.

70 Bilag: 6.2. Bilag 2 - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune, ØU december 2013 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 3455/14

71 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både på den korte bane med henblik på budgetoverholdelse i 2014 og på den længere bane med henblik på at kunne indfri kravene om effektiviseringer og produktivitetsforbedringer. I denne sag forelægges Økonomiudvalget en status på de tiltag, som koncerndirektionen vil gennemføre for at forbedre økonomistyringen og sikre budgetoverholdelse i Det nye Økonomiudvalg vil få forelagt en opdateret status som et led i sin opstart af arbejdet primo Planlægningen af indsatserne kan imidlertid ikke vente til januarfebruar, hvorfor sagen bringes op nu. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at indsatserne i forbindelse med forbedret økonomistyring godkendes. Sagsfremstilling: Lejre Kommune står i disse år over for en presset økonomi, og denne situation forventes også at gøre sig gældende de kommende år. Der tegner sig fremover en række udfordringer, som kræver en fokuseret og træfsikker økonomistyring, der giver gennemsigtighed og råderum til prioriteringer og omprioriteringer for Kommunalbestyrelsen. Det er derfor et politisk og administrativt mål for 2014, at den nuværende økonomistyring bliver forbedret. Arbejdet med at indfri målet indgår i Koncerndirektionens arbejdsprogram for vinter 2013 og Formålene er: Budgetvalidering: Sikre retvisende budgetter bl.a. ved at give budgetforudsætninger et servicetjek, herunder udarbejde budgetforudsætninger for de væsentligste omkostningsdrivere, hvis forudsætningerne ikke allerede findes og/eller er uklare. Der er ikke tid og rum til at bruge flere år på dette, og derfor ønsker koncerndirektionen at gennemføre en intensiv proces januar-marts 2014 under overskriften: Budgetvalidering. Herigennem tilvejebringes et bedre og mere sikkert grundlag for Kommunalbestyrelsen beslutninger og prioriteringer i budgetproces Budgetoverholdelse Der er igangsat handleplaner for omkostningsreduktioner på de områder, der har merforbrug i Handleplanerne er under fortsat kvalificering, og forelægges de nye fagudvalg i januar-februar. Der gøres systematisk status på handleplanerne ifm. Forventet Regnskab i løbet af året. Parallelt med arbejdet med handleplaner forberedes et samlet katalog over Kommunalbestyrelsens muligheder for at reducere omkostningerne gennem effektiviseringer og besparelser. Kataloget har to formål: A) At sikre en administrativ kapacitet til hurtigt at forelægge besparelsesmuligheder, der kan have effekt i 2014, hvis Forventet Regnskab viser at det er nødvendigt for at overholde budget B) At afdække hvilke muligheder Kommunalbestyrelsen har for at omprioritere midler. Ifm. budgetprocesserne prioriterer

72 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 2 Kommunalbestyrelsen således ganske få penge ud af det samlede budget kataloget skal vise omprioriteringsmuligheder og vil naturligt kunne indgå som en fast del af budgetprocessen fremover. Bedre styringspraksis. Ovenstående og særligt budgetvalidering handler om at forbedre Lejre Kommunes styringsgrundlag. Herudover er der behov for at arbejde mere langsigtet med at udvikle styringspraksis. Hermed menes især tre ting: A) evnen til at koble faglig styring og økonomisk styring. B) God datakvalitet og evnen til at omsætte data til relevant styringsinformation for den administrative og politiske ledelse (ledelsesinformation). C) Evnen til at aktivitetsog ressourcestyre, dvs. målrette ressourceanvendelsen, så der skabes størst mulig målopfyldelse. Hermed sætter vi fokus på de store penge i Lejre Kommune, dvs. de penge Lejre Kommune bruger hver dag ca. 4 mio. kr. om dagen fremfor alene på merforbrugene. Sammenfattende er der således tale om at gennemføre et samlet løft af styringen i Lejre Kommune, som øger organisationens forståelse for budgetforudsætninger, sikrer rettidig omhu i forhold til identifikation af risikoområder med henblik på rettidig handling, og som skaber en fælles forståelse for god økonomistyring og forbedret styringspraksis. Konkrete indsatser Målene er omsat til 7 indsatser, som beskrives nedenfor: A. Vurdering, validering, og kvalitetssikring af samtlige budgetområder: Senest ved udgangen af 1. kvartal 2014 skal der være tilvejebragt et samlet og validt overblik over potentielle ubalancer i budgettet, herunder en risikovurdering og et skøn for eventuelle nødvendige budgettilpasninger og/eller besparelseskrav for at få balance i Det kræver en samlet gennemgang af Budget 2014, hvor alle udvalgs- og politikområder er valideret på baggrund af en gennemgang af budgetforudsætninger, samt aktivitets- og udgiftsudvikling. En synliggørelse af budgetforudsætningerne på de enkelte områder er et nødvendigt grundlag for det videre arbejde med en forbedret økonomistyring, da forudsætningerne har betydning for en lang række af de øvrige indsatser, eksempelvis budgetmodeller og udarbejdelse af effektiviserings- og sparekatalog. Indsatsen skal desuden sikre en fælles metodisk tilgang til arbejdet med budgetforudsætninger i kommunen, ligesom arbejdet vil skabe en bedre indsigt i sammenhængene mellem aktiviteter, udgifter, mål og effekter inden for de enkelte fagområder. B. Udarbejdelse af budgetmodeller for samtlige budgetområder: På nuværende tidspunkt varierer det meget, hvilke forudsætninger, der ligger til grund for de tildelte budgetter. På en del områder foretages alene en pris- og lønfremskrivning

73 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 3 af tidligere års budgetter; på andre områder indgår betydelige op- eller nedjusteringer, fx som følge af demografiske ændringer, i den tekniske fremskrivning. Disse justeringer behandles kun indirekte af de politiske udvalg. Klare budgetmodeller vil øge gennemsigtigheden i de årlige budgetfremskrivninger, samt sikre muligheden for på længere sigt at vurdere budgetternes validitet og robusthed. Samtidig giver budgetmodeller et grundlag for bedre budgetopfølgninger, der har fokus på udviklingen i budgetforudsætningerne. C. Eksekvering af handleplanerne på de udfordrede områder: Elementerne i handleplanerne skal udfoldes og forberedes, sådan at de efterfølgende reelt kan gennemføres. Det indebærer opfølgning på de enkelte elementer og i nogle tilfælde forberedelse af politiske beslutninger, som er en forudsætning for gennemførelse af handleplanen. På nogle områder kan det desuden være nødvendigt med ny beregning af effektiviserings- og besparelsespotentialer. Der er handleplaner på følgende områder: - Specialiseret socialområde (børn og voksne): Forventet merforbrug i 2013 er 17,6 mio. kr. Der er igangsat en samlet analyse og handleplan, som forelægges Udvalget for Børn & Ungdom og Udvalget for Social, Sundhed & Ældre samt Økonomiudvalget på de første møder i Der er tilknyttet ekstern bistand. - Sociale ydelser: Forventet merforbrug i 2013 er 4,5 mio. kr. Der er udarbejdet en handleplan, som er forelagt Udvalget for Social, Sundhed & Ældre - Sundhed, aktivitetsbestemt medfinansiering: Forventet merforbrug i 2013 er 6,0 mio. kr. Analyse af ind- og genindlæggelsesmønstre er under udarbejdelse med henblik på at kvalificere handleplan. - Dagtilbud: Forventet merforbrug i 2013 er 6,2 mio. kr. Der er gennemført en budgetanalyse fase 1 som blev afrapporteret til Byrådet på budgetseminar 3 i august. Den viste, at budgetoverholdelse i 2014 er muligt, men vil kræve handling, og at der er et potentiale i størrelsesordenen 6 mio. kr. i Økonomiudvalget og Udvalget for Børn Ungdom har besluttet, at der skal udarbejdes en budgetanalyse fase 2 i 1. halvår Job- og arbejdsmarkedsområdet: Forbruget i 2013 er nu nedbragt, så der forventes budgetoverholdelse. Der arbejdes videre med elementerne i handleplanen for at sikre budgetoverholdelse også i D. Tilrettelæggelse af budgetproces 2015: Det er væsentligt at budgetprocessen bliver tilrettelagt med henblik på at opnå et så gennemsigtigt og retvisende budget som muligt. Budgetprocessen forholder sig til den politiske inddragelse der skal ske, og de politiske beslutninger, der skal træffes i løbet af budgetlægningen. Budgetproces for 2015 til tage afsæt i indsatserne A, B og C. Der forelægges forslag til budgetproces medio 1. kvartal E. Udarbejdelse af effektiviserings- og sparekatalog for samtlige budgetområder: Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke effektiviserings- og sparekataloger, som kan i værksættes i forbindelse med merforbrug eller politiske ønsker om råderum til omprioriteringer. I de forudgående års budgetprocesser har sparekataloger indgået ad hoc, men ikke i fast form eller som et fast element i budgetforberedelsen. Et katalog skal ses som et dynamisk værktøj, der løbende vil skulle udvikles og opdateres, og på den måde kan indgå i de årlige budgetprocesser. Arbejdet vil tage udgangspunkt i den lokale viden om aktiviteter og udgifter, og inkluderer afholdelse af miniworkshops.

74 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 4 Medarbejdere og ledere også fra institutions-/virksomhedsniveau vil blive inddraget, så den viden og de ideer, der findes i den samlede organisation bringes i spil i arbejdet. F. Forbedret ledelsesinformation: Den nuværende ledelsesinformation varierer betydeligt fra område til område. Derfor er kommunens ledere også klædt forskelligt på til at håndtere både daglig økonomisk drift og særlige udfordringer. I foråret 2014 overgår Lejre Kommune til nyt økonomi-, løn- og debitorsystem (KMD Opus), hvilket på kort sigt optager store dele af kommunens personaleressourcer inden for økonomiområdet, men på længere sigt vil give et bedre grundlag for relevant og gennemsigtig ledelsesinformation. I sammenhæng med udvikling af egentlige ledelsesinformationskoncepter for de enkelte fagområder, skal der skabes en større integration af den økonomiske styring og den faglige ledelse. G. Udvikling af fælles forståelse af økonomistyringsprincipper Der skal oparbejdes en fælles forståelse blandt kommunens ledere og økonomimedarbejdere af, hvad god økonomisk styring er. Der vil blive gennemført en kursusdag for Koncernledelsen og økonomikonsulenter, hvor fælles principper for god økonomistyring drøftes. På denne baggrund gennemføres kursus i økonomistyring for alle ledere i kommunen. Undervisningen vil foregå i forbindelse med implementeringen af KMD Opus, hvor de samme medarbejdere vil være indkaldt til OPUS-kurser. Fællesnævneren for de 7 indsatser er, at de vil bidrage til en systematisering af arbejdet med økonomistyring i Lejre Kommune, og derigennem understøtte chefer og ledere bedre i deres arbejde. Initiativerne skal naturligvis gennemføres i tæt kobling med allerede igangsatte projekter, herunder særligt konsulentprojekter på dagtilbudsområdet og det specialiserede socialområde. Implementering af initiativerne Gennemførelse af initiativerne vil lægge et betydeligt arbejdspres på kommunens økonomifunktion, der allerede er udfordret af implementeringen af nyt økonomi-, løn- og debitorsystem. Der købes derfor ekstern bistand til arbejdet med budgetvalidering, hvor alle politikområder vil blive gennemgået i en intensiv proces for at forbedre grundlaget for budgetproces Samarbejdspartneren vil være konsulentfirmaet reflexio, ejet af Mads Rieper. Han har flere års erfaring med økonomistyring i det offentlige, bl.a. fra konsulenthuset Deloitte, men driver nu selv reflexio. Firmaet er et lille firma med 4 medarbejdere, der vil og kan tilpasse sig den konkrete opgave i Lejre Kommune. Reflexio har deltaget i Moderniseringsstyrelsens kortlægning af økonomistyringen i 10 kommuner (udløber af Økonomiaftalen 2013), og har erfaring fra såvel den statslige som den kommunale sektor. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at indsatserne vil forbedre økonomistyringen. Der er behov for ekstern bistand for at kunne løfte opgaverne i især 1. kvartal. Netop 1. kvartals indsatser er afgørende for at opnå et bedre og mere retvisende grundlag for budgetprocessen Handicappolitik: Ingen. Økonomi og finansiering: Udgifter til reflexio finansieres af konsulentkontoen under Bevilling Fælles Funktioner.

75 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 5 Beslutningskompetence: Økonomiudvalget

76 Bilag: 8.1. Notat miniudbud hobby og beskæftigelsesmaterialer Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 2759/14

77 NOTAT Tilslutning til FUS/SKI miniudbud på hobby og beskæftigelsesmaterialer Med udgangspunkt i dette notat skal Koncerndirektionen beslutte, om Lejre Kommune skal deltage i et SKI/FUS miniudbud på hobby- og beskæftigelsesmaterialer. Resume I henhold til FUS udbudsplan , har alle 16 FUS kommuner tilkendegivet, at de vil deltage i et fælles forpligtende udbud af hobbyog beskæftigelsesmaterialer. I efteråret 2013 besluttede SKI imidlertid, at hobby- og beskæftigelsesmaterialer ikke skulle udbydes som en forpligtende "KL-aftale". Efterfølgende har FUS besluttet, at gennemføre et fælles miniudbud på den frivillige SKI rammeaftale 05.02, delaftale 5. Fælles miniudbud på SKI rammeaftalen Udbuddet af rammeaftalen er foretaget på grundlag af det nye juridiske fundament i SKI, som er kvalitetssikret i samarbejde med Kammeradvokaten. Der har været fokus på at sikre, at der ikke laves en rammeaftale i rammen. I miniudbuddet stilles derfor krav om et element af forpligtelse. Det betyder, at hver kommune skal oplyse en estimeret indkøbsvolumen når udbuddet offentliggøres. Indkøbsvolumen er bindende. Hver kommune skal købe for henholdsvis minimum 50 % af estimeret volumen og maksimum 50 % over estimeret volumen. En kontrakt efter miniudbuddet bliver en såkaldt periodekøbsaftale med én af de to leverandører på SKI aftalen. En periodekøbsaftale må maksimalt være gældende i 24 måneder og må ikke løbe længere end 12 måneder efter rammeaftalens udløb. Der er ikke mulighed for yderligere option for en periodekøbsaftale. For Lejre kommunes vedkommende vil aftalen således være gældende fra 1. juni 2014 til 31. oktober Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Charlotte Aagreen SCA D E chaa@lejre.dk Dato: 20. december 2013 J.nr.: 14/229

78 Når der gennemføres et miniudbud genåbnes konkurrencen blandt de leverandører, som er på SKI aftalen. Erfaringer viser, at der er en økonomisk gevinst ved at gennemføre et miniudbud, da leverandørerne tilbyder lavere priser end på den frivillige rammeaftale. Ydermere forventer FUS, at interessen for fælles udbuddet vil være stor på grund af den samlede indkøbsvolumen. Rammeaftale 05.02, delaftale 5 Hobby og beskæftigelsesmaterialer Der tilbydes produkter som benyttes til voksne og børn og unge, i vuggestuer, børnehaver, SFO er, klubber samt i undervisningssammenhæng i fagene formning, billedkunst og håndarbejde. Sortimentet omfatter hobbyfarver til lærred, glas og tekstil, pensler, malerlærred, tuschpenne, farvekridt, hobbykarton m.m. Se endvidere Kontorvarer faktaark. Sortimentet tager udgangspunkt i en omfattende markedsanalyse af offentlige indkøberes behov, herunder FUS kommuner. Aftalen giver mulighed for at handle miljørigtige produkter på en række af de mest købte varer. F.eks. er der lim uden opløsningsmidler, produkternes overflade skal være fri for nikkel og alle træbaseret produkter skal være fremstillet af bæredygtigt træ. Rammeaftalen er bygget op omkring en fokus- og en variantliste. Fokuslisten indeholder en række varelinjer, hvor tilbudsgiver SKAL tilbyde alle de beskrevne varer for at tilbuddet er konditionsmæssigt. Variantlisten indeholder et antal underproduktgrupper, hver med sin egen kravspecifikation. Der er for hver underproduktgruppe angivet et maksimalt antal varelinjer, hvorpå tilbudsgiver KAN tilbyde varer. For at tilbuddet skal være konditionsmæssigt skal tilbudsgiver byde ind med mindst 1 vare i mere end 50 % af det antal underproduktgrupper, som variantlisten indeholder. Udbuddet er udarbejdet på denne måde for at sikre, at kommunerne får et bredt sortiment og opnår gode priser, når udbuddet med en stor varekurv udbydes. Ud fra indhentet statistik fra FUS kommunerne vil FUS sammensætte en varekurv med match til SKIs fokus- og variantliste som vurderes som et godt dækkende sortiment. Der indgås en rammeaftale med en leverandør. Det vil enten være AV Form eller Creativ Company, hvilket begge er leverandører, som Lejre Side 2 af 4

79 Kommune anvender i dag. Tildeling af rammeaftalerne vil ske på grundlag af tildelingskriteriet Laveste pris. Der er ingen minimumsordre og gebyrer når der købes på aftalen. Forpligtelse for Lejre Kommune Lejre Kommune er forpligtet til at anvende rammeaftalen, når der er behov for at købe hobby og beskæftigelsesmaterialer i rammeaftalens løbetid. Lejre Kommune forpligter sig til at købe for minimum 50 % af den volumen der oplyses når miniudbuddet offentliggøres. Ved tilslutningen skal Lejre Kommune angive et anslået årligt forbrug. Der er modtaget statistik fra nuværende leverandører og den årlige indkøbsvolumen udgør kr. Servicecenter Allerslev har i samarbejde med fagfolk vurderet, at indkøbsbehovet for dette område også vil være til stede fremadrettet. Det anbefales, at Lejre Kommune oplyser et årligt indkøbsbehov på kr. Det vil betyde, at Lejre Kommune kan købe for op til kr. årligt, samt forpligter sig til at købe for kr. årligt. Tilslutning Såfremt Lejre Kommune ønsker at deltage i miniudbuddet, skal der underskrives en fuldmagt og oplyses en indkøbsvolumen, som Lejre Kommune forventer at købe for i kontraktperioden. Nuværende aftaledækning Lejre Kommune er i dag aftaledækket via et FUS udbud, som blev gennemført i Der kan købes hos fire forskellige leverandører og der er udarbejdet en prisoversigt, således handler institutionerne der hvor varen er billigst. Proces i Lejre Kommune I henhold til Lejre Kommunes indkøbsstrategi, godkender Koncerndirektionen om vi skal deltage i et udbud og efterfølgende benytte en SKAL aftale. Da Lejre Kommune forpligter sig til at købe for en bestemt volumen ud over indeværende budgetår, skal aftalen godkendes i ØU. Kvalitetssikring af varekurven For at sikre at den udbudte varekurv er såvel dækkende som relevant Side 3 af 4

80 for brugerne i Lejre Kommune, har Servicecenter Allerslev drøftet varekurven med Fællesleder Sonja Dressen fra dagtilbudsområdet og Gruppeleder Lisa Chabert fra dagcentrene. Side 4 af 4

81 Bilag: 9.1. tidslinje for rådhusprojektet Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 1992/14

82 Bilag Tidslinje for rådhusprojektets forløb 17. maj 2010 Økonomiudvalget anmoder administrationen om at iværksætte et organisationsprojekt (Ledelse & Organisation), herunder samling af administrationen på to rådhuse. Oktober 2011 Budget 2012 vedtages og indeholder en årlig besparelse på kr. fra 2012 og frem ved samling af administrationen på to rådhuse. December 2011 Som følge af den nye centerstruktur samles administrationen i på de tre rådhuse. Center for Social & Familie placeres midlertidigt på Lyndby Rådhus. 27. februar 2012 Kommunalbestyrelsen principgodkender at administrationen samles på to rådhuse med udbygning af Hvalsø Rådhus samt renovering og energioptimering af Hvalsø Rådhus og Allerslev rådhus. 24. juni 2013 Kommunalbestyrelsen godkender forslag 2 til tilbygningen på Hvalsø Rådhus. Forslaget ligger uden for gældende lokalplan og sendes derfor i nabohøring 25. november 2013 Kommunalbestyrelsen beslutter ikke at tiltræde forslag 3 eller 4 til tilbygning i Hvalsø, og at sagen genoptages på første møde i juni 2011 Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Line Steenberg Center for Ejendomsdrift E list@lejre.dk Dato: 8. januar 2014 J.nr.: 12/539 Kommunalbestyrelsen beslutter at frigive 4,1 mio. kr. til ombygninger m.v. i forbindelse med samling af administrationen på to rådhuse. 25. oktober 2011 Kommunalbestyrelsen beslutter, at der skal udarbejdes nyt projektforslag, idet administrationens første oplæg ikke kan holdes inden for anlægssummen. 10. februar 2012 Økonomiudvalget afholder temadag vedr. muligheder for samling af administrationen på to rådhuse og det fysiske arbejdsmiljø i de eksiterende bygninger. 24. september 2012 Kommunalbestyrelsen beslutter at godkende oplæg og finansieringsforslag til projektet, samt at den arkitektoniske udformning af Hvalsø Rådhus skal politisk godkendes før den sendes i udbud. 28. august 2013 Udvalget for Teknik & Miljø afslår at give dispensation fra lokalplanen på baggrund af naboindsigelse mod forslag 2.

83 Bilag: 9.2. Lokalplaner i Hvalsø - sammenligning nov 2013.docx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

84 Lokalplan: Formål Anvendelse: Materialer: Taghældning Partiel byplanvedtægt nr. 3 for del af Hvalsø Ikke angivet Fritliggende enfamiliehuse til én familie. Ikke blanke eller reflekterende tage Ingen bestemmelser Partiel byplanvedtægt nr. 6 for del af Hvalsø Ikke angivet Boligformål. Åben lav bebyggelse Må ikke virke skæmmende. Ikke blanke eller reflekterende tage. Ingen bestemmelser Nr. 17 for område til boligformål At bevare og sikre vejforholdene. At fastlægge anvendelsen til boligformål. Boligformål. Åben lav bebyggelse. Må ikke virke skæmmende Skal være saddeltage. Nr. 18 for Nørre Hvalsø Landsby At sikre anvendelsen til boligformål. At sikre bevaring af bevaringsværdig bebyggelse. At sikre landsbyens landsbykarakter. A) Boligformål B) Offentlige formål C) Bolig og erhverv Skal være i overensstemmelse med stedlig byggetradition. Nye boliger skal være længehuse. (OBS: Bestemmelsen om Stedlig byggetradition er vanskelig at hånshæve) Mellem 40 og 55 grader på beboelsesbygninger (undtaget tilbygninger til eksisterende bebyggelse, der kan udføres som hovedbygningen). Nr. 22 for Hvalsø Kommune Fastlægge byens udstrækning. Offentlige og almennyttige formål Ydervægge af tegl. Tag af tegl, cementsten o. lign. Ikke blanke eller reflekterende (solceller undtaget) Mindst 25 grader Nr. 66 for boligområde nord for Møllebjergvej At udlægge området til offentligt byggeri og til boligformål Institutioner eller boligformål Ingen bestemmelser Ingen bestemmelser Nr. 74 for Hvalsø idrætsplads At udlægge området til boldmane m.m. Idrætsformål med tilhørende servicefunktion Ydervægge af tegl - andre materialer kan godkendes Bygningernes tagudformning skal udgøre en helhed. Lokalplan 83 for Gundested campinghaver At ændre status fra campingplads til vognkoloni. At fastlægge bestemmelser for placering af bygninger og faste beboelsesvogne. At fastlægge beplantning og A) Campingvogne, hytter, parkering m.m. B) Andre bygninger til fritidsformål. Må ikke skæmme omgivelserne Må ikke skæmme omgivelserne

85 bygningsudformning.

86 Bilag: 9.3. Kort over omkringliggende lokalplaner Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

87

88 Bilag: Oversigtsplan ny kommunegrænse Ledreborg Allé Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 894/14

89 5e N 5g Roskilde Kommune 5g 14s 3b 1495 m² c 2c 7000v 20a 14a 3a 1 Lejre Kommune Ny kommunegrænse Gl. kommunegrænse Plan nr. 01 Oversigstplan vedr. Matr.nr. 5g Svogerslev By, Svogerslev (Roskilde Kommune) og litre "c" Helvigmagle By, Glim - Ledreborg Allé (Lejre Kommune) Landinspektører A/S Tlf.: Fax: molbak@molbak.dk Udarbejdet til brug for ændring af kommunegrænse mellem Roskilde og Lejre Kommune Dato: 1. oktober 2013 Målforhold 1 : 4000 Kotesystem : J. NR.: Landinspektør Sign. jbs/dz Ledreborg Allé 130A, 4000 Roskilde Greveager 7, 2670 Greve Carolinevej 2A, 2900 Hellerup Galoche Alle 15, 4600 Køge Postbox 430, 4700 Næstved Filnavn :...\ _oversigt01_indenrigs_ dgn Plotdato :

90 Bilag: Fredningsnævnets afgørelse Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 2601/14

91 FS 32/2012 Afgørelse om supplerende fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé, afsagt den 11. december 2013 af Fredningsnævnet for Østsjælland I. Indledning: Danmarks Naturfredningsforening fremsatte den 15. november 2012 forslag om supplerende fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé. Fredningsforslaget omfattede et område på ca. 484 hektar. Roskilde Kommune meddelte den 28. februar 2013, at kommunen ønskede at være medsagsrejser. Lejre Kommune meddelte den 11. marts 2013, at kommunen ønskede at være med-sagsrejser. Der skete annoncering i Statstidende den 4. december 2012, i Berlingske Tidende den 4. december 2012 og i Dagbladet den 4. december 2012 af fredningsforslaget og af indkaldelse til offentligt møde og af frist for afgivelse af udtalelser. Der blev afholdt offentligt møde den 16. januar 2013, hvor fristen for afgivelse af udtalelser blev forlænget til den 28. februar Fredningsnævnet har den 3. april 2013 og den 15. maj 2013 foretaget besigtigelser på de berørte arealer. Danmarks Naturfredningsforening fremsatte den 28. maj 2013 et forslag til reviderede fredningsbestemmelser efter at have hørt bemærkningerne på det offentlige møde og under 1

92 besigtigelserne. Fredningsnævnet udsendte den 5. juni 2013 det reviderede forslag til alle lodsejere og andre interessenter, og der blev givet frist til den 26. august 2013 for afgivelse af supplerende udtalelser. Efter at fredningsforslaget blev fremsat, har fredningsnævnet behandlet et antal ansøgninger om dispensation fra fredningsforslaget. Nævnet har under sagens behandling været sammensat af formanden dommer Linda Lauritsen og nævnsmedlemmerne Karin Haldrup (udpeget af Miljøministeren), Niels Boye (udpeget af kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune) og Frede Lærke (udpeget af kommunalbestyrelsen i Roskilde Kommune). De kommunalt udpegede medlemmer har deltaget i afgørelsen vedrørende arealer i pågældendes kommune. II. Danmarks Naturfredningsforening har i sit forslag anført blandt andet: Egnen omkring Gammel Lejre er et meget varieret landskab med vandløb og bakker, skove, søer og sletter. Et landskab der ikke blot fortæller om menneskers rige muligheder for at overleve, men også om istidens rokeren rundt med Danmarks fundament, så vi i dag kan nyde stor naturskønhed relativt bevaret i et omgivende landskab, som sine steder er voldsomt præget af råstofgravning. Siden jægerstenalderen har egnen omkring Lejre været beboet af mennesker. Nærheden til fjorden og åerne gav mulighed for fiskeri, jagt og transport og senere mølledrift. De varierede jordbundsforhold betød godt agerbrug og græsningsmuligheder for husdyr i de brede enge, og tømmer og brænde hentedes fra skovene. I dette rige landskab, hvor naturressourcerne lå tæt, blev det spæde frø til det, vi i dag kalder Danmark, sået. Gl. Lejre er derfor blevet kaldt Danmarks Riges Vugge. Fra Skjoldunger til skibssætninger, gravhøje og 5000 år gamle jættestuer. Fredningsforslaget består af to adskilte områder. Mod nordvest nord for den eksisterende fredning for Gl. Lejre, jf. kortbilag 1., foreslås et område på godt 45 ha fredet, hvor man for få år siden fandt en hustomt fra ca. år 500 på Fredshøjs jorder, men hvor man desværre hverken har mulighed for adgang til eller markering af fundet. Længere mod øst foreslås et område på godt 458 ha fredet strækkende sig fra den østlige grænse af den eksisterende Gl. Lejrefredning 4,5 km østpå langs Ledreborg Allé, således at den imponerende udsigt fra alléen bevares, ligesom udsigten fra forskellige positioner i Gl. Lejre til alléen bevares. Begge områder skal ses som et vigtigt supplement til de eksisterende fredninger omkring Gl. Lejre og for Ledreborg Allé. Ledreborg Allé strækker sig fra Ledreborg Slot sydvest for Gl. Lejre mod Roskilde, og er som landets længste allé et fantastisk landskabs- og kulturelement i et i øvrigt lidt trivielt men kulturhistorisk vigtigt landskab omkring alléen. Det er i høj grad alléen, der som landskabs- og 2

93 kulturelement, i dag gør det samlede landskab i fredningsområdets østlige del til et storslået og kulturhistorisk interessant landskab, og der er p.t. ikke restriktioner på de nære omgivelser. Baggrunden for denne del af fredningen er, at Region Sjælland netop har haft et forslag til ny råstofplan i offentlig høring, hvor regionen udlægger store arealer umiddelbart nord og syd for Ledreborg Allé til henholdsvis graveområde og interesseområde for råstofgravning. Samtidig hermed har man i Lejre kommune for nylig debatteret om der skal opstilles vindmøller mellem alléen og motorvejen. Både råstofgravning og vindmøller omkring Ledreborg Allé vil have en voldsomt skæmmende betydning for oplevelsen af alléen. Formålet med fredningen er for det første, at der sker en sikring af områdets kendte og potentielle historiske og kulturhistoriske værdier med mulighed for deres formidling. For det andet at sikre, at det i dag forholdsvis uberørte og smukke landskab omkring Gl. Lejre og langs Ledreborg Allé friholdes for skæmmende nybyggerier, beplantninger, råstofgrave, større tekniske anlæg og lignende, og om muligt med et øget naturindhold. For det tredje at give offentligheden bedre mulighed for at færdes og opholde sig i landskabet gennem et forbedret stisystem, der knytter an til stier uden for fredningen. Fredningsforslagets afgrænsning Fredningsområdet er delt i to adskilte områder. Det østlige fredningsområde omkring Ledreborg Allé afgrænses mod nord af Holbækmotorvejen og mod øst af Lindenborgvej. Mod syd følger fredningsgrænsen Ledreborg Allé parallelt, men 400 meter syd for alléen. Mod vest støder grænsen op til den eksisterende fredning af Gl. Lejre. Det vestlige fredningsområde afgrænses af den eksisterende fredning af Gl. Lejre omtrent hele vejen rundt, undtagen på en kort strækning mod nord, hvor fredningsgrænsen følger en markvej og levende hegn østpå til Orehøjvej. Beskrivelse af fredningsområdet Landskabsformer og geologi Det foreslåede fredningsområde indgår i landskabet omkring Gl. Lejre, der er dannet for år siden. Under isens afsmeltning eroderede smeltevandet et system af ådale, som ved Lejre udgøres af Hulemølle Ådal og Kornerup/Lavringe Ådal, der fortsætter nordpå til Roskilde Fjord og som afvandes af Lejre Å og Kornerup Å. Vest for Ledreborg lå endnu i lang tid dødis. Senere strakte stenalderhavet sig ind i ådalene omtrent til det sted, hvor motorvejen i dag krydser. Dødisområdet fremtræder i dag med småsøer og fugtige løvskove, og overdrevslandskabet mellem ådalene dyrkes eller anvendes til græsning og høslæt. 3

94 På morænesletten i fredningsområdets østlige del karakteriseres landskabet af det let skrånende bundmorænelandskab, som er den vestlige udløber af det store slettelandskab, sydøst for København, benævnt Heden. Dette landskab langs Ledreborg Allé dyrkes i dag intensivt. Natur Området omfatter primært dyrkede landbrugsarealer. Der er ikke registreret arter beskyttet efter habitatdirektivets Bilag lv i området. Nærmeste Natura2000 område er Roskilde Fjord umiddelbart uden for fredningsområdet nord for motorvejen. Roskilde Fjord er både omfattet af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Mellem de to adskilte fredningsområder løber Kornerup Å og Lejre Å i den eksisterende Gl. Lejre-fredning. Til disse ådale knytter sig store naturinteresser. Eksempelvis kan nævnes fimreormen Crenobia alpina i kilden ved Skovbækken. Ormen, som findes i isolerede kolde kilder, anses for en istidsrelikt. Roskilde Kommune har gennem flere år arbejdet for en grøn ring omkring Roskilde by, hvor både de naturmæssige og rekreative interesser skal udvikles. Fredningens østligste arealer er beliggende inden for Den grønne ring. Det er fredningsrejsers intention, at fredningen skal støtte visionen bag Den grønne ring, og således ikke være hindrende for at der ad åre kommer et langt større naturindhold ind i de i dag intensivt dyrkede marker, fx gennem en mere ekstensiv udnyttelse af jorden til græsning eller høslæt. Denne intention om større naturindhold gælder for så vidt overalt i det område der foreslås fredet, når det ikke strider imod fredningens formål om at bevare landskabet åbent. Kulturspor Lejreegnen er et af de steder i Danmark, der rummer flest værdifulde kulturhistoriske spor. Stenalderens gravhøje ligger langs vandløbene og vidner om tidlig bosætning. I bronzealderen skete bosætningen især på Gevninge Overdrev med forbindelse nordpå til Roskilde Fjord og sydpå mod andre sjællandske bygder. Bronzealderens gravhøje er rigt repræsenteret på hele egnen. Fra jernalderen og vikingetiden er der især gjort mange fund omkring Gl. Lejre bl.a. Skibssætningen og Dronningestenen på bakken mellem åerne, store skattefund og rester af bebyggelse af Trelleborgtypen fra denne tid. I alle de omkringliggende skove findes store arealer med meget velbevarede oldtidsagre og hulveje. Inden for det foreslåede fredningsområde er sagsrejser ikke bekendt med at disse kulturhistoriske spor findes længere. Lejre er beskrevet i samtidige skriftlige kilder, både nationale og internationale. Området er centralt placeret i den danske sagnhistorie, og historien er nu bekræftet gennem de senere års arkæologiske udgravninger og talrige fund. Her er udgravet de største hustomter, der kendes fra oldtiden, og som fortæller om Lejres historie fra 600-tallet og ind i 1000-tallet. Senest dukkede figuren af selve gudernes konge, Odin, op i den sidst udgravede hustomt, som ligger inden for den eksisterende fredning. 4

95 Udgravningerne og de øvrige fund, herunder imponerende guldfund, fortæller historien om et stormandssæde af hidtil usete dimensioner et magtens sted, som omkring år 1000 uløseligt forbindes med det Roskilde, der bliver det fysiske centrum i Harald Blåtands netop dannede danske rige. Inden for det vestligste område, som foreslås fredet, fandt man for få år siden endnu en hustomt, som kan dateres helt tilbage til ca. år 500. [ ]. Resterne af den meget store og netop restaurerede skibssætning ligger mellem de to områder, som foreslås fredet, og inden for den eksisterende fredning. Både skibssætningen og de mange markante gravhøje overalt i området er med til at belyse Lejres betydning gennem tiden. Sct. Olufs høj i fredningsområdets østligste del ses i dag overgroet af buskads ca. 100 m fra alléen mod nord lige efter knækket på Ledreborg Allé. Højen gemmer på en fantastisk historie, og findes ligeledes på Ole Worms meget kendte prospekt fra ,5 km længere vestpå ligger en rundhøj/jættestue med bikammer fra stenalderen, ligesom der flere andre steder i fredningsområdet findes nogenlunde intakte gravhøje. I middelalderen var Gl. Lejres udvikling tæt knyttet til Lejre Gård, hvor herresædet Ledreborg opførtes ca Byens beliggenhed gav mulighed for græsning og høslet langs åen, agerbrug på skråningerne mod vest og overdrevsgræsning i bakkelandet. Der er da også stadig spor af trevangskifte i området. Lejre rummer således stof til forståelsen af en række helt centrale, nationale historiske udviklinger, og det kan, måske som intet andet sted i landet, bidrage med overraskende ny viden af national interesse. Ledreborg Allé De første alléer blev plantet på herregårde i 1600-tallet, som regel fordi godsejeren ville forskønne omgivelserne, strukturere landskabet og markere sin sociale betydning. Alléerne er karakteristiske landskabselementer med en væsentlig visuel effekt i landskabet. Alléen forstærker landskabets rumlighed samtidig med at den skærper og formidler en historisk og regional identitet. Gennem de sidste mange år er alléerne blevet mindsket i antal. Det er der flere grunde til. Først og fremmest skyldes det ændringer i vejnettet, men også rationaliseringer inden for landbruget har påvirket alléerne, ligesom elmesygen fra ca begyndte at spredes og slå et stort antal alléer ihjel. I de seneste årtier har der været en stigende opmærksomhed på alléerne, dels fordi de er truet og mindsket i antal. Det har betydet, at man mange steder er begyndt at indlede genplantning af både hele alléer og enkelte udgåede allétræer. 5

96 Ledreborg Allé blev planlagt af arkitekt Lauritz de Thurah, der også stod for de store byggearbejder på Ledreborg Slot. Den har muligvis været tænkt at skulle strække sig videre, måske helt til Roskilde. De gamle kort viser store alléplaner, der aldrig blev realiserede. Den egentlige snorlige Ledreborg allé starter ved gravhøjen i Gravhøj Skov, og fortsætter 450 meter til Ledreborg Slot og videre mod øst 5300 meter. I alt 5750 meter og dermed Danmarks længste allé. Hertil kunne tidligere lægges en mindre forlængelse, så den kom op på 7,3 km, Nordeuropas længste allé. I dag er alléens samlede længde fra gravhøjen i vest til rotunden i øst på ca. 6,9 km. Maglebro ved Blæsenborg, Danmarks første moderne vejbro, indgik i det store alléprojekt. Plantningen påbegyndtes i 1747 og fortsattes i de kommende år. Alléen er vist på et kort fra Ledreborg Allé bestod fra starten af lind nærmest slottet. Dernæst mest ask, men hestekastanie og andre træer indgik også. Senere kom canadisk poppel til. I begyndelsen blev træerne holdt beskårne som små træer med runde kroner. Senere lod man enkelte grene få lov at gå op - dog med borthugning af sidegrene. Ved denne dobbelte styning kandelaberstyning - opstod den højt hvælvede og typiske barokallé. I 1764 omtales alléen i Erik Pontoppidans Danske Atlas, som uden tvivl én af de allersmukkeste veje her til land, særdeles efter at, ved dennes sønder-side nylig er opbygget elleve bøndergårde, alle efter samme model, og med lige store mellemrum, så at enhver har det meste af sin tilhørende agerjord liggende bagved, i lige strækning. Her hentydes til den særlige udskiftningsmodel, kamudskiftningen, som kan opleves når man kører ad Ledreborg Allé, idet de gårde, der i dag ligger på den sydlige side af alléen, er det konkrete resultat. Modellen blev anvendt efter en større brand i Glim i 1761, som resulterede i at 9 gårde blev anlagt med godt og vel 200 meter mellem hver og blev bygget ens efter ønske fra greven på Ledreborg. Mellem de enkelte gårdes jordtilliggende blev anlagt diger som beplantedes med levende hegn. Det var et nyt element i kulturlandskabet og et brud med den gamle tradition med dyrkningsfællesskabet. I alléens vestligste ende ved Maglebro og op til selve slottet er endnu bevaret dele af den oprindelige kandelaberstynede allé. Allerede i 1930 frededes nogle enkelte træer efter anmodning fra godset for at undgå fældning. Under den hårde krigsvinter i 1941 med dårlige forsyninger af brændsel, rettede lensgreve Josef Holstein Ledreborg henvendelse til fredningsnævnet om fredning af alléen for at sikre en skønhedsværdi af kulturel og historisk betydning fra at ende som brænde. Det lykkedes lensgreven at få alle med på en frivillig fredning, mod at godset påtog sig vedligeholdelse, fornyelse og en ansvarsforsikring. 6

97 Det bestemtes ved kendelse i 1942, at fældning kun måtte foretages, når det af sikkerhedsmæssige årsager var nødvendigt og da med indhentet tilladelse. Samtidig bestemtes det, at der skulle være et årligt tilsyn. I 1954 besluttede fredningsnævnet, at et større antal asketræer skulle fældes af sikkerhedsmæssige årsager og hurtigst muligt erstattes med egetræer. Herefter skulle der ske en løbende udskiftning af asketræer frem til Efterhånden kneb det godset at vedligeholde og forny alléen, som derfor kom til at fremtræde med et blandet artsvalg af træer af forskellig alder og sundhedstilstand foruden dem, der helt manglede. På den baggrund gik Lejre og Roskilde kommuner sammen med Hovedstadsrådet om et projekt udarbejdet af landskabsarkitekt Lone van Deurs, som fredningsnævnet godkendte. Dette indebar, at hele alléen fældedes med undtagelse af stykket fra Gravhøj Skov til slottet og videre mod øst til et stykke vest for Maglebro. Der plantedes i stedet 1200 lind, som kommunerne, der nu er ejere, påtog sig vedligeholdelsen af. For at give alléen en meningsfuld afslutning mod øst, efter at store nye vejanlæg og højspændingsledninger havde afskåret dens forlængelse mellem Lindenborgvej og Ringstedvej fra resten, lod man alléen ende i en cirkel, hvorfra træ-rækker strækker sig som radier ud i det nære landskab. Centrum blev markeret med et bronzesøm i vejbanen ved det store projekts afslutning den 27. august Ammetræer/-buske i denne rotunde er ikke blevet ryddet, hvorfor dens struktur fremstår sløret i Den bør plejes, ligesom der bør udarbejdes en plan for udvikling af rotundearealet, som ejes af Roskilde Kommune. Efterfølgende er der tre gange givet tilladelse til beskæring af dele af de ældre allé-partier med op til en tredjedel - af sikkerhedsmæssige grunde og for at lette stormtrykket og fremme nyvækst. Friluftsliv og offentlighedens adgang Lejre-egnen har været udflugtssted for turister i flere århundreder. De vigtigste besøgsmål for gæster fra såvel ud- som indland er Ledreborg slot, Sagnlandet Lejre, skibssætningen og Lejre Museum. Området er også et vigtigt udflugtsmål for skoler og institutioner såvel som for individuelle ture. I det område som foreslås fredet, er der imidlertid sparsomt med offentlige stier. På den baggrund udlægger fredningsforslaget nye stier som vist på fredningskortet. Stierne giver en mulighed for at komme ud i det åbne land mellem markerne og tættere på de kulturhistoriske elementer, som hele området er så fuld af. I fredningsområdets vestlige del, hvor der for nylig er gjort nye store arkæologiske fund, foreslås udlæg af ny sti, når udgravningsarbejdet er så langt, at der vil være noget for offentligheden at se i området. Naturpleje og naturplejeaftaler 7

98 Der er sagsrejser bekendt ingen eksisterende naturplejeaftaler inden for det område, som foreslås fredet. Natura2000-interesser Der er ingen Natura-2000-områder inden for det område, som foreslås fredet. Frednings- og planlægningsmæssige forhold Eksisterende fredninger Det foreslåede fredningsområde omfatter en del af den eksisterende fredning af Ledreborg Allé fra Den blev fredet som en frivillig fredning af daværende ejer på grund af sin skønhedsværdi af kulturel og historisk betydning. Fredningen omfatter kun en del af alléen, og således ikke de østligste 1200 meter. Gl. Lejrefredningen fra 1995 grænser op til det område, der foreslås fredet. Gl. Lejrefredningen blev rejst med det formål at sikre det nationalhistoriske område omkring Gl. Lejre og det åbne overdrevsprægede landskab omkring Lejre Å og Kornerup Å med dets kulturhistoriske, landskabelige, biologiske og rekreative værdier, samt at fortsætte den sikring af de fredningsmæssige værdifulde arealer vest for Gl. Lejre, der skete ved fredningen af Ledreborg Gods. Endelig var det også begrundet i et ønske om at forbedre offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder. Zonestatus Hele det område, der foreslås fredet, ligger i landzone. Kommuneplanforhold Roskilde kommune Det område, som foreslås fredet, ligger i Roskilde kommune i kommunens planlagte grønne ring omkring Roskilde. Af Roskilde Kommunes kommuneplan fremgår det blandt andet, At man vil sikre Den grønne ring som et sammenhængende rekreativt bælte hele vejen rundt om byen. At man vil arbejde for at der på langt sigt bliver en ringsti hele vejen rundt om byen i Den grønne ring. At graveområder syd for Roskilde løbende skal udvikles til blandt andet ny natur. 8

99 At hele området er udlagt som særligt drikkevandsområde. Den foreslåede fredning lægger ikke i sig selv op til ny natur i Den grønne ring, men vil ikke være hindrende for, at der sker en ekstensivering af den i dag intensive landbrugsproduktion. Ligeledes vil fredningen heller ikke være hindrende for, at der etableres et stisystem i fredningsområdets østligste del, som ligger i Den grønne ring, der knytter an til stier udenfor fredningen. Fredningsforslaget er således i overensstemmelse med den planlægning, som kommunen har for området. Lejre kommune Af Lejre Kommunes kommuneplan fremgår det blandt andet, At det foreslåede fredningsområde i sin helhed ligger i et område, der er udpeget som særligt drikkevandsområde. Derudover er der flere kildepladser. At arealerne omkring Ledreborg Alle og det foreslåede fredningsområdes vestligste del er udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen (svarer til det daværende Roskilde Amts særligt værdifulde landskaber). I de værdifulde landskaber må tilstanden eller arealanvendelsen ikke ændres, hvis det forringer deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes landskabelige værdier, i medfør af en fredning eller lokalplan, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og kan ske uden at tilsidesætte de landskabelige værdier. I de værdifulde landskaber skal der være størst mulig adgang til at opleve og forstå landskabsværdierne. Den offentlige adgang kan reguleres i områder, der er særligt sårbare over for færdsel. Værdifulde udsigter skal holdes åbne fra offentligt tilgængelige arealer, veje og stier. At der i den vestlige del af det foreslåede fredningsområde er udpeget Skjoldungelandet, der som en del af et eventuelt fremtidigt nationalparkområde skal styrkes gennem etablering af stier, naturgenopretning og -pleje samt forskellige former for formidling og events. Siden 2005 har Roskilde og Lejre kommuner sammen med et større netværk af interessenter arbejdet for, at der på grund af de landskabelige og biologiske værdier og den store historiske betydning bør udpeges en nationalpark i området under navnet Skjoldungelandet. Det foreslåede fredningsområdes vestlige del er omfattet af den afgrænsning, som styregruppen arbejder for. Lejre Kommune fremlagde i april 2012 et debatoplæg hvoraf det fremgik, at man foreslår vindmølleområde på en del af området mellem Ravnshøjvej og Lyngageren og mellem Ledreborg Allé og Holbækmotorvejen. 9

100 Bortset fra kommunens overvejelser om vindmøller inden for fredningsområdet, så er fredningsforslaget i overensstemmelse med den planlægning, som kommunen har for området. Øvrige planforhold Forslag for Region Sjælland med tilhørende bilag udlægger 121 ha nyt stort graveområde, hvoraf ca. 50 ha er beliggende indenfor det område, som foreslås fredet. Herudover foreslår Regionen at et væsentligt større område udlægges til interesseområde for råstoffer. Dette interesseområde strækker sig langt ind over det foreslåede fredningsområde. Til grund for Regionens udpegning af de foreslåede grave- og interesseområder ligger en strategisk miljøvurdering, som på skematisk vis kort gennemgår biologiske, landskabelige, kulturhistoriske osv. værdier i området. Denne vurdering er overordentlig mangelfuld på det landskabs- og kulturhistoriske område. Den indeholder en ganske overfladisk beskrivelse af områdets store kulturhistoriske fredningsværdier, sammenhængen med Sagnlandet Lejre og de internationalt anerkendte kulturskatte, både kendte og endnu ukendte, som området gemmer på. Ligeledes forholder denne strategiske miljøvurdering sig ikke til Ledreborg Allé, der som karakteristisk landskabselement har en væsentlig visuel effekt i landskabet, ligesom landskabet omkring er afgørende for hvordan alléen opleves. Det er landets længste herregårdsallé som samfundet tidligere har ofret mange ressourcer på at genskabe og vedligeholde. Destruktion af landskabet omkring alléen ved råstofgravning vil skæmme oplevelsen af alléen. Den foreslåede råstofplan er planlagt endeligt besluttet af Regionsrådet for Region Sjælland den 13. december I forbindelse med at råstofplanen har været i høring hos Roskilde og Lejre kommuner, har de to kommuner gjort følgende indsigelser: Roskilde Kommune Glim-området blev i Råstofplan 2008 udlagt som interesseområde, hvor såvel Roskilde som Lejre Kommune protesterede imod udlægget. Dette på grund af de landskabelige værdier og nærheden til den fredede Ledreborg Allé, som udgør et betydningsfuldt kulturhistorisk element. Siden sidste råstofplan har Lejre og Roskilde kommuner arbejdet intenst for at fremme nationalparkprojektet, Skjoldungelandet, hvor kulturlandskabet indgår som et vigtigt element, hvorfor såvel Roskilde som Lejre kommuner nu er endnu mere opmærksomme på at værne om de landskabelige sammenhænge.. Roskilde kommune tager skarpt afstand fra udlæg af Glim Graveområde. Hvis arealet fortsat skal indgå i råstofplanlægningen bør det som minimum reduceres til areal syd for transportkorridoren og i behørig afstand til Ledreborg Allé. Lejre Kommune 10

101 Sammen med Roskilde Kommune arbejder Lejre Kommune på at få skabt et nationalparkområde (Skjoldungelandet), hvis naturlige indfaldsvej fra hovedstadsområdet mod natur- og kulturlandskaberne i Lejre er ad Ledreborg Allé, en ca. 7 km lang fredet lindeallé, der fører frem til Ledreborg Slot. Langs denne allés østlige del vil Regionen nu tillade råstofindvinding. Selve Glim by, der ligger i det udlagte graveområdes sydlige del, er en gammel fortelandsby og dennes jorde, som nu udlægges til råstofindvinding, er præget af den stjerneblokudskiftning, der blev gennemført i Langs Ledreborg Allé er gennemført en kamudskiftning. En råstofgravning i dette område vil ikke blot skæmme den kulturhistoriske bevaringsværdige landsby og dens jorde, skæmme landskabet langs Ledreborg Allé, men vil også ødelægge det flotte syn, som oplevelsen af Lejre højlandet er, når man kommer til området fra øst. III. Af modtagne udtalelser til fredningsnævnet fremgår det: I forbindelse med behandlingen af fredningsforslaget er der fremkommet indsigelse imod afgrænsningen af fredningsområdet. Enkelte lodsejere samt Lejre Kommune har anført, at delområdet omkring Gl. Lejre bør udtages af fredningsforslaget, idet dette område ikke har relation til Ledreborg Allé. Vedrørende området omkring Gl. Lejre er det blandt andet blevet anført, at fundet af en tidligere kongehal på 15 x 47 meter i udkanten af Gl. Lejre ikke berettiger til at frede et areal på 45 hektar. Området, hvor kongehallen blev fundet, er blevet udgravet af Roskilde Museum, og det er derfor usandsynligt, at der er yderligere væsentlige arkæologiske forekomster på arealet, som ville kunne blive ødelagt ved en normal jordbehandling af området. En fredning af området omkring Fredshøj vil skabe unødig forvirring i relation til den kommende nationalpark, Skjoldungelandet, og allerede af denne grund bør området udtages af fredningsforslaget. Nogle lodsejere har anført, at en række arealer syd for Ledreborg Allé ikke er relevante for oplevelsen af alléen, hverken set fra alléen eller set ind mod alléen. Danske Råstoffer har blandt andet anført, at gennemførelse af fredningsforslaget vil have alvorlige samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser. Det vil ikke være muligt for Region Sjælland senere at konvertere råstofinteresseområdet til et råstofområde, som beskrevet i råstofplan Endvidere mener Danske Råstoffer, at det vil få en markant samfundsmæssig betydning, idet fredning vil forhindre indvinding af ca. 7 mio. tons råstoffer af høj kvalitet. Dette vil medføre færre udbydere og senere mangel på råstoffer i hovedstadsområdet med højere omkostninger til offentlige bygge- og anlægsprojekter til følge. Fredningsforslaget har en negativ miljømæssig konsekvens, idet en tilsvarende mængde råstof skal indvindes i et andet råstofområde med ringere kvalitet, hvorved større arealer vil blive påvirket for at producere samme mængde, ligesom der vil ske en øget transportmængde. Der bør tages højde herfor i forbindelse med behandlingen af fredningsforslaget, særligt for den østlige del af Ledreborg Allé, som ikke er en del af den 11

102 kulturhistoriske oprindelige gamle allé. Alternativt mener Danske Råstoffer, at det kan overvejes at give tilladelse til, at der graves råstoffer på betingelse af, at efterbehandlingen af de udgravede arealer opfylder nogle nærmere bestemte retningslinjer. Flere lodsejere har gennem deres repræsentant anført, at Region Sjælland i december 2012 vedtog råstofplanen, hvor arealerne i umiddelbar nærhed af alléen kun blev udpeget til et interesseområde for råstoffer. Den umiddelbare risiko for råstofgravning i området er hermed som minimum udsat til næste revision af råstofplanen, samtidig med at råstofplanen for Region Sjælland som helhed indeholder en råstofmængde svarende til et skønnet forbrug på år. Region Sjælland har anført, at der er væsentlige råstofinteresser indenfor fredningsforslagets grænser, og at en fredning af det påtænkte omfang vil medføre begrænsninger, som på sigt vil kunne få samfundsmæssige konsekvenser for råstofforsyningen på Sjælland. Forslag til Råstofplan blev sendt i offentlig høring den 16. januar 2012, og råstofplanen blev endeligt vedtaget af Regionsrådet den 13. december Råstofplanen omfattede blandt andet et graveområde for sand og grus beliggende nordøst for landsbyen Glim. Den nordlige halvdel af forslaget til graveområde ligger inden for forslaget til fredningsafgrænsningen. I den endelige vedtagne råstofplan er alene den sydlige del udlagt som graveområde ved Glim, mens den nordlige del fastholdes som eksisterende interesseområde. Baggrunden for denne beslutning var blandt andet at give mulighed for, at andre graveområder i Roskilde Regionale Graveområde blev hurtigere færdiggravet. Regionen ser det som en mulighed, at det udtagne graveområde på et senere tidspunkt eventuelt udlægges til graveområde. Der vurderes at være ca. 7 mil. kubikmeter sand og grus på arealet. Flere lodsejere har anført, at forslaget indeholder en lang række reguleringer, der hver især synes at være for restriktive og ude af balance med hensynet til den nuværende anvendelse og den landbrugsmæssige drift af området. Forslaget er udarbejdet uden hensyntagen til de initiativer, der allerede er iværksat i området. Lodsejerne mener i øvrigt, at området i forvejen er underlagt bestemmelserne i bygge- og planlovgivningen, naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven, og med en god dialog med lodsejerne kunne man undgå en fredning af området. Der er fremsat følgende indsigelser imod forslagets stisystem: De foreslåede stier vil være til stor gene for privatlivets fred, for effektiv landbrugsdrift og for det naturlige dyreliv i området. Stisystemet nord for Ledreborg Allé vil ikke byde på væsentligt andre eller bedre oplevelser, end hvad der kan opleves ved at færdes på cykelstien langs Ledreborg Allé. Flere lodsejere har anført, at etablering af stisystemer m.v. bør ske ad frivillighedens vej, herunder i samarbejdet omkring en kommende nationalpark, Skjoldungelandet. Lejre Kommune har fremsat ønske om, at det omfattende vandrestisystem tages ud af fredningsforslaget. Fredningsforslagets bestemmelser om byggeri er af flere lodsejere blevet kritiseret for at være for restriktive. Lejre Kommune har foreslået, at der kan ske udvidelse af boliger op til 350 m2, idet 12

103 kommunen almindeligvis giver landzonetilladelse til at udvide boliger op til 350 m2. En sådan udvidelse kan ikke påvirke de grønne kiler mellem bebyggelserne langs alléen, uanset i hvilken retning udvidelserne sker, og kravet til placering af boligudvidelser bør derfor tages ud af fredningsforslaget. Om forslagets bestemmelse om beplantning er det anført, at restriktionerne vedrørende beplantning kun bør gælde der, hvor beplantning vil have betydning for landskabsoplevelsen. Nogle lodsejere har foreslået, at forskellige typer af beplantninger, såsom juletræer, energipil og bærbuske undtages fra bestemmelsen om begrænsning i beplantningen. Det er om levende hegn anført, at disse kan være væsentlige landskabselementer, der i visse tilfælde skaber variation i landskabsbilledet og understreger områdets kulturhistorie. Der bør derfor være mulighed for at plante levende hegn. Lejre kommune har om særbestemmelsen vedrørende institutionen Ravnshøjgård anført, at den afmærkede parcel ikke er tilstrækkelig stor til institutionen, og at parcellen derfor bør udvides med 10 meter mod øst og 20 meter mod nord. En række lodsejere og andre interessenter har tilkendegivet, at de er positivt indstillet overfor fredningsforslaget. IV. Fredningsnævnets bemærkninger: Fredningsnævnets afgørelse er truffet i enighed. Efter naturbeskyttelseslovens 33, stk. 1, kan fredningsnævnet gennemføre fredning til varetagelse af de formål, der er nævnt i lovens 1. Af naturbeskyttelseslovens 1, stk. 2 fremgår, at loven særligt tilsigter at beskytte naturen og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier og at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen og at forbedre mulighederne for friluftsliv. Fredningsnævnet finder, at fredningsforslagets formål er omfattet af de hensyn, der er opregnet i naturbeskyttelseslovens 1, og at det reviderede fredningsforslag i sin helhed skal tages til følge. Den omstændighed, at fredningsforslagets delområde ved Gl. Lejre ikke har nogen relation til Ledreborg Allé, findes ikke at kunne føre til, at dette område skal udtages af fredningen. Det pågældende område ved Gl. Lejre er for størstedelens vedkommende omkranset af arealer, der i forvejen er fredet, og fredningsnævnet vurderer, at det pågældende område af fredningsforslaget i høj grad er fredningsværdigt. Herunder lægges der vægt på, at der på arealet er fundet en 13

104 hustomt, som antageligt er Danmarks ældste kongehal fra tallet, og at det med fredningen bliver muligt at markere fundet og sikre offentlighedens adgang til området. Fredningsområdet omkring Ledreborg Allé er mod øst afgrænset af Lindenborgvej, mod nord af Holbækmotorvejen og mod vest af den eksisterende fredning af Gl. Lejre. Vedrørende den sydlige afgrænsning finder nævnet, at det af hensyn til indsynet til og udsynet fra alléen er berettiget at lade et bælte med et betragteligt areal parallelt med alléen være omfattet af fredningen. Efter en konkret vurdering og under hensyntagen til alléens monumentale længdemæssige udstrækning finder nævnet, at en afgrænsning placeret 400 meter syd for alleen vil tilgodese formålet med fredningen. Hvis Lejre kommune udarbejder en lokalplan, som regulerer byggeri og anlæg i relation til institutionen Ravnshøjgård, matr. nr. 12 m Kornerup by, Kornerup, skal den på det vedlagte fredningskort med særlig signatur afmærkede parcel udgå af fredningen. Fredningsnævnet finder i overensstemmelse med Lejre kommunes ønske, at arealet er afgrænset af en nord-syd gående linje parallelt med skellet mod Ravnshøjvej i en afstand fra dette på 88 m og en øst-vest gående linje parallelt med markvejen til Pilegård i en afstand af 145 m fra denne. Yderligere bemærker fredningsnævnet, at det i overensstemmelse med Danmarks Naturfredningsforenings reviderede fredningsforslag ikke findes hensigtsmæssigt at lade 0,12 hektar af matr. nr. 12, Glim by, Glim være omfattet af fredningen. Derfor bestemmer nævnet, at denne ejendom ikke omfattes af fredningen. Fredningsnævnet har af hensyn til vildtet langs trampestien mellem Lyngageren og Ravnshøjvej fundet det nødvendigt i fredningsforslagets 7, stk. 4, at pålægge plejemyndigheden at opsætte skilte, der præciserer forbuddet mod løse hunde. Fredningsnævnet har i medfør af naturbeskyttelseslovens 40, stk. 1 udskilt afgørelsen af erstatningsspørgsmål m.v. til en samtidig truffet, selvstændig afgørelse. Da den samlede erstatning og godtgørelse i anledning af fredningen overstiger kr., skal Natur- og Miljøklagenævnet efterprøve fredningsnævnets afgørelse i dens helhed, uanset om afgørelsen påklages, jf. naturbeskyttelseslovens 42. Det fredede område fremgår af vedhæftede reviderede fredningskort af 2. december 2013 og omfatter følgende ejendomme: Ejerlav Lejre By, Allerslev Kornerup By, Kornerup Matr.nr. 6a, 6f, 7e, 4g, 5m, 5l, 2c, 2b 12m, 13a, 12g, 11d, 11c, 11e 14

105 Helvigmagle By, Glim 11b, del af 11a, del af 18a, 10a, 10f, 10c, 10e, del af 10d, 8c, 8b, 8d, del af 8a, del af 7a, 7b, 7c, 7e, 6c, 6b, 6d, del af 6a, 5g, 5b, 5f, 5e, 1, 5d, 5a, 4d, 4b, 4e, 3b, del af 3a, 4c, 4a, 2a, 2c, Svogerslev By, Svogerslev Engmarken, Roskilde Jorder Glim By, Glim Vestermarken, Roskilde Jorder 6e, del af 5g, 5h, 20a, 14s, 14a, 21b, del af 21a, 13a, 13l 17i, del af 13, 17h, 17l, 17d, 17f, 17a, 17m, 17k, 17g del af 9a, 9d del af 70c Umatrikulerede arealer: Svogerslev By, Svogerslev Engmarken, Roskilde Jorder Kornerup By, Kornerup Helvigmagle By, Glim v, ø c, æ, m, u e del af c, b V. Fredningsbestemmelser: 1 Fredningens formål Det er fredningens formål, At sikre områdets kendte og potentielle historiske og kulturhistoriske værdier med mulighed for deres formidling. At sikre, at det smukke og uberørte landskab omkring Gl. Lejre bibeholdes i sin nuværende tilstand, således at man kan opleve det uden skæmmende nybyggerier og større tekniske anlæg, beplantning, terrænændringer og lignende, og som et overvejende åbent landskab med enkelte solitære træer og levende hegn i sammenhæng med de tilstødende fredede områder. At sikre landskabet omkring Ledreborg Alle, så alléen kan opleves både fra det omkringliggende landskab og vejene, og fra selve alléen, gennem en beskyttelse af landskabet imod nybyggeri og større tekniske anlæg, skæmmende indretninger, råstofgrave, beplantning og lignende. 15

106 At sikre at alléen bevares, vedligeholdes og løbende suppleres, således at den fremstår som et væsentligt kultur- og landskabselement. At sikre og forbedre områdets rekreative værdier, herunder at give offentligheden mulighed for at færdes og opholde sig i landskabet blandt andet via stisystemer. At sikre og udvikle naturværdierne. At skabe grundlag for naturpleje. 2 Anvendelse af området Den hidtidige lovlige anvendelse af de enkelte arealer må fortsætte, medmindre andet er angivet nedenfor. Haver kan udnyttes som hidtil og herunder omlægges på sædvanlig vis. Der kan ske mindre udvidelser af havearealer efter fredningsnævnets godkendelse. Eventuelle udvidelser af havearealet må syd for alléen alene ske syd for det eksisterende haveareal og direkte bag det eksisterende haveareal. Oplag og opstilling af udrangerede maskiner og lignende kan alene ske inden for have- og gårdspladsarealer. Udstykning eller arealomlægning, der medfører behov for eller forventning om ny bebyggelse eller ændret arealanvendelse, er forbudt. Omlægning og udstykning i overensstemmelse med landbrugslovens 10 og 29 kan ske uden fredningsnævnets dispensation. 3 Terrænændringer Der må ikke foretages terrænændringer, herunder udnyttelse af forekomster i jorden, afgravning, planering, opfyldning eller nyanlæg af veje. Arkæologiske undersøgelser og markeringer af arkæologiske spor kan kun finde sted efter tilladelse fra fredningsnævnet og høring af Roskilde Museum. Fredningen er ikke til hinder for frilægning af rørlagte vandløb samt genskabelse af vådområder ved ophør af dræning. Fredningsnævnet kan uanset bestemmelsen ovenfor godkende, at der sker terrænændringer til dette formål. 4 Bebyggelse Boliger kan udvides op til 250 m2, jf. Planlovens 36. Eventuelle udvidelser af boliger og anden bebyggelse skal dog langs Ledreborg Allé ske syd for den eksisterende bebyggelse, vinkelret på 16

107 alléen og direkte bag eksisterende bygningsmasse, således at de eksisterende åbne kiler langs alléen sikres. Fredningen er ikke til hinder for de for jordbrugsdriften erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger i tilknytning til det eksisterende bygningsareal. Bygningerne skal dog langs Ledreborg Allé placeres syd for den eksisterende bebyggelse, vinkelret på alléen og direkte bag eksisterende bygningsmasse. Der må dog ikke opføres pelsdyrbure samt drivhusgartnerier, herunder såkaldte klima- eller plasttunneller til f.eks. jordbærproduktion, da disse vurderes at være særligt skæmmende i landskabet. Fredningen er ikke til hinder for opførelse af de for landbrugsdriften nødvendige primitive læskure til husdyr. 5 Faste konstruktioner og anlæg Der må ikke etableres faste anlæg og konstruktioner som f.eks. tårne, vindmøller, tankanlæg, transformerstationer og master. Der må ikke føres luftledninger over arealerne. Der må kun etableres sædvanlig nedadrettet belysning og kun i tilknytning til boliger og driftsbygninger. Udenfor have- og gårdspladsarealer må der ikke anbringes campingvogne eller lignende, og teltslagning må ikke finde sted. Etablering af sportsanlæg som golfbaner, skydebaner, motorbaner, ridebaner til erhvervsmæssig ridning, og landingsbaner for fly og helikoptere er ikke tilladt. Hegn må opsættes, hvis hegnet ikke begrænser offentlighedens adgang ad stier og markveje eller til arealer, hvor der er lovlig adgang efter naturbeskyttelsesloven. Hegn skal være almindelige landbrugshegn (trådhegn) til husdyrbrug. Informationstavler til formidling af fredningen kan opsættes på foranledning af plejemyndigheden. De for vandforsyningsdriften nødvendige bygninger og tekniske anlæg kan etableres efter forudgående tilladelse fra fredningsnævnet for så vidt angår placering, udformning mv. 6 Beplantning Der må ikke etableres ny beplantning med træer, buske eller læhegn, herunder bl.a. juletræer og pyntegrønt, og der må ikke etableres flerårige udsigtshæmmende afgrøder som f.eks. energipil eller elefantgræs. Det er dog tilladt at plante bærbuske i erhvervsøjemed i max. 1,4 meters højde, undtagen på det vestlige fredningsområde vest for Orehøjvej. Undtaget fra forbuddet er tilplantning i private haver. 17

108 Fredningsnævnet kan i særlige tilfælde tillade solitære træer og mindre beplantninger af landskabsforskønnende karakter. Af hensyn til udsigten over landskabet fra Ledreborg Allé må levende hegn uden for havearealer samt bevoksning mellem have- og bygningsarealer ikke genplantes, hvis de fældes. De kan dog fortsat bevares i det nuværende omfang. 7 Offentlighedens adgang anlæggelse af stier Offentlighedens adgangs- og opholdsret i området følger af de almindelige bestemmelser i gældende love, og eksisterende veje og stier er således åbne for offentlighedens færdsel til fods eller cykel, jf. naturbeskyttelseslovens 26. Eksisterende stier, som fremgår af fredningskortet, må ikke nedlægges. Fredningsnævnet kan godkende, at stiers, vejes og markvejes nuværende tracé kan ændres, hvis der er særlige samfundsmæssige begrundelser, og hvis den samlede stiforbindelse gennem landskabet opretholdes. Plejemyndigheden har efter aftale med de berørte lodsejere ret til at anlægge et ridespor uden for træerne langs Ledreborg Allés nordside. Senest 1 år efter fredningens gennemførelse skal der på plejemyndighedens foranledning etableres trampespor på de på fredningskortet markerede strækninger. Trampesporene skal markeres i landskabet. I forbindelse med etableringen af trampesporet mellem Lyngageren og Ravnshøjvej skal der af plejemyndigheden ved indgangene til stien opsættes skilte, som angiver forbud imod løse hunde af hensyn til vildtet. På de på fredningskortet med særlig signatur markerede spor ved Olufshøj og ved Ravnshøjvej er der ret til at færdes i trampespor hen over marken, men jorden kan indgå i den almindelige landbrugsdrift, og således pløjes og tilsås. Disse trampespor skal også markeres i landskabet. Der kan efter aftale med lodsejerne etableres stier, som knytter an til stier uden for fredningsområdet. På matrikel 17 i Engmarken, Roskilde Jorder, har plejemyndigheden ret til at anlægge en rekreativ sti, så fredningens hensigt om at forbinde stier med stier uden for fredningsområdet fremmes inden for Den grønne ring. Efter aftale med lodsejeren og med fredningsnævnets godkendelse kan der anlægges yderligere offentlige stier i området. På privatejede arealer har plejemyndigheden ret til afmærkning af stiforløb samt til opsætning af kortborde i tilknytning hertil i beskedent omfang. 8 Særbestemmelser 18

109 Det særlige arkæologiske område på del af matr.nr. 2 b og del af matr.nr. 6 a Lejre By, Allerslev, jf. signatur på fredningskortet, må kun anvendes til afgræsning og høslæt, og der må på dette areal ikke foretages nogen form for gravning eller jordbearbejdning, medmindre det er tilladt efter 3. Der må dog ske en omlægning fra græs til græs hver 10. år, ved anvendelse af maskiner indrettet til skånsom jordbehandling. Plejemyndigheden har på dette areal ret til at foretage markeringer i terrænet i lighed med det allerede udførte på arealerne vest for Gl. Lejre. Når der er foretaget markeringer i terrænet, således at der er noget for offentligheden at se på de udgravede arealer, skal der etableres en sti ind over arealet langs diget på matr.nr. 6 a Lejre By, Allerslev, jf. principiel markering på fredningskortet. Plejemyndigheden har på dette areal ret til at opsætte skilte til formidling af fredningsværdierne. Ledreborg Allé: Det er ikke tilladt at fælde eller beskære alléens træer ud over hvad der er beskrevet i plejeplanen. Fældning af allétræer kræver godkendelse af fredningsnævnet. Der må ikke jordbearbejdes eller saltes tættere end 1 m fra allétræernes stammer, og træerne må ikke udsættes for direkte eller indirekte ødelæggelse eller beskadigelse. Beskæring af hensyn til trafiksikkerheden kan ske med fredningsnævnets godkendelse. Roskilde Tekniske Skole: Skolens arealer kan anvendes til uddannelsesmæssige formål, som i videre udstrækning har med jordbrugsdriften af gøre. Dog skal der fortsat være frit udsyn over landskabet. De på fredningskortet med særlig signatur to afmærkede parceller udgår af fredningen, såfremt Roskilde Kommune udarbejder en lokalplan, som regulerer byggeri og anlæg i relation til skole- og undervisningsformål for Roskilde Tekniske Skole. Institutionen Ravnshøjgård: Institutionens arealer kan anvendes til institutionsformål. Den på fredningskortet med særlig signatur afmærkede parcel udgår af fredningen, såfremt Lejre Kommune udarbejder en lokalplan, som regulerer byggeri og anlæg i relation til institutionsformål. 9 Retningslinjer for plejen Plejeplanen skal sikre, at Ledreborg Allé fremtræder harmonisk, vedligeholdt, opstammet og med et nogenlunde ensartet udtryk, sådan at fredningens formål opfyldes. Plejeplanen skal også sikre, at der slås græs mellem træerne på alléen, så der fastholdes en udsigt fra alléen ud over de omgivende arealer. 19

110 Hvis der opstår døde træer i alléen, f.eks. pga. alder, sygdom eller stormfald, skal der genplantes senest 4 år efter. For at sikre alléens harmoniske udtryk kan foryngelse foregå ved, at der enten fældes en mindre strækning ad gangen, som derefter genplantes, eller at hele alléen udskiftes på en gang. Begge dele kræver fredningsnævnets forudgående tilladelse, og sidstnævnte mulighed kan alene anvendes 200 år efter at fredningen er gennemført, eller såfremt alle træerne er angrebet af en for træerne fatal sygdom. Plejeplanen skal sikre at Sct. Olufshøj plejes, at der skabes adgang til højen og at der opsættes et skilt som formidler højens historie. Plejeplanen skal sikre, at rotunden i alléens østlige del udvikles/plejes, så den kommer til sin ret som landart og fremstår tydelig i formen. Plejeplanen skal endvidere sikre, at Roskilde Kommunes arealer omkring rotunden, matr.nr. 17 l og 17 d, drives ekstensivt og enten græsses eller der tages høslæt. Endelig skal der gives mulighed for formidling af kulturhistorie og natur mm., og evt. andre ikke-skæmmende publikumsrettede aktiviteter. 10 Plejemyndigheden Plejemyndighederne, hhv. Roskilde og Lejre kommuner, udarbejder en fælles plejeplan. Den første plejeplan skal gælde for højst 5 år, de senere for højst 10 år. Den skal redegøre for plejeforanstaltninger og anlægsarbejder samt eventuelle detailændringer i almenhedens adgangsret. Ændringer i almenhedens adgang skal begrænses til det strengt nødvendige og skal være i overensstemmelse med bestemmelsen i 7. Plejeplanen kan indeholde forslag til etablering af primitive publikumsforanstaltninger, f.eks. borde, bænke og affaldskurve, og opsætning af sædvanlige husdyrhegn og læskure til dyr. Der skal gives grundejere, forpagtere, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet ret til at udtale sig om forslaget til plejeplan. Såfremt der er uenighed om indholdet af plejeplanen, forelægges den for fredningsnævnet til afgørelse, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og tilsyn, for tiden bekendtgørelse nr af 20. november Dispensation Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra fredningsbestemmelserne, såfremt det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål, jf. Naturbeskyttelseslovens 50, stk Ophævelse af eksisterende fredning Fredningen af Ledreborg Allé af 28. februar 1942 ophæves for så vidt angår de af denne fredning omfattede arealer. 20

111 VI. Klagevejledning: Denne afgørelse kan i medfør af naturbeskyttelseslovens 43 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Klage skal indgives skriftligt til Naturog Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende klageberettigede, dog højest 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse af afgørelsen, jf. naturbeskyttelsesloven 43, jf. 87. Klageberettiget er ejere og brugere, der skal have afgørelsen tilsendt samt enhver, der under sagen har givet møde for nævnet eller har fremsat ønske om underretning om sagens afgørelse, samt statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt organisationer m.v., som antages at have en væsentlig interesse i forslaget. Niels Boye Karin Haldrup Linda Lauritsen Frede Lærke 21

112

113 Bilag: Afgørelse om erstatningsfastsættelse Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 2472/14

114 FS 32/2012 Afgørelse om erstatning i anledning af supplerende fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé, afsagt den 11. december 2013 af Fredningsnævnet for Østsjælland. Indledning: Fredningsnævnet for Østsjælland har den 11. december 2013 truffet afgørelse om supplerende fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé i Lejre kommune og Roskilde Kommune. Grundejerne og andre interessenter fik ved brev af 1. oktober 2013 tilsendt de vedtagne fredningsbestemmelser og blev anmodet om at fremsende erstatningskrav til fredningsnævnet senest den 29. oktober Naturstyrelsen og Lejre kommune og Roskilde Kommune har herefter haft lejlighed til at udtale sig om de fremsatte erstatningskrav. Fredningsnævnet har under behandling af erstatningskravene været sammensat af formanden dommer Linda Lauritsen og nævnsmedlemmerne Karin Haldrup (udpeget af Miljøministeren), Niels Boye (udpeget af kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune) og Frede Lærke (udpeget af kommunalbestyrelsen i Roskilde Kommune). De kommunalt udpegede medlemmer har deltaget i afgørelsen vedrørende arealer i pågældendes kommune. Danmarks Naturfredningsforening har udarbejdet revideret fredningskort af 2. december 2013 og revideret lodsejerliste af 2. december De neden for nævnte lodsejernumre henviser til denne lodsejerliste. 1

115 Fredningsnævnet skal i medfør af naturbeskyttelseslovens 39, stk. 1, 1. pkt., jf. 33, stk. 5, fastsætte erstatning til ejere, brugere og andre indehavere af rettigheder over de fredede ejendomme for det tab, som fredningen påfører dem. Fredningsnævnet har inden for den fastsatte frist modtaget en række henvendelser eller erstatningskrav, se nærmere neden for. Fremsatte erstatningskrav: Løbenummer 1, Ditlev-Burke Ejendomme ApS, matr. nr. 6a, 6f og 7e Lejre by, Allerslev, har ved Lars Vedsmand ved advokat Mette Ravn Steenstrup nedlagt påstand om erstatning på ikke under kr. Beløbet skal dække nedgangen i ejendommens handelsværdi. Foruden nedgang i ejendommens herlighedsværdi skal der ved tabsopgørelsen tages hensyn til de udnyttelsesmuligheder, der fortabes som følge af fredningen, herunder også erstatning for mistet EU-tilskud, mistede udlejningsmuligheder mv. Yderligere skal der ydes erstatning for ulemper ved anlæg af sti, herunder forstyrrelse af privatlivet ved mulighed for indkig til ejendommen. Endelig skal der ydes erstatning for den særligt byrdefulde bestemmelse i fredningsafgørelsens 8, stk. 1. Advokat Mette Ravn Steenstrup har nedlagt påstand om godtgørelse for udgift til advokat på i alt ,50 kr. og udgift til landinspektør på i alt ,38 kr. Løbenummer 3, Pia Dalhøj Johansen og Lasse Lindgård, Orehøjvej 21, 4320 Lejre, matr. nr. 2 b, Lejre by, Allerslev har henvist til bemærkninger fremsat af advokat Mette Ravn Steenstrup på vegne af løbenummer 1, Ditlev-Burke Ejendomme ApS og har taget forbehold for at fremsætte erstatningskrav. Fredningsnævnet har ikke modtaget yderligere. Løbenummer 5, Jesper Pilegaard, matr. nr. 13a m.fl. Kornerup by, Kornerup, har ved advokat Mette Ravn Steenstrup nedlagt påstand om erstatning på ikke under kr. Det er til støtte herfor anført, at ejendommen vil blive helt værdiløs som følge af fredningen. Der drives på ejendommen en stor svineproduktion, men fredningsbestemmelserne medfører, at belåningsværdien falder ganske betydeligt, og ejeren tvinges til at afvikle produktionen over en kortere årrække, og ejendommen vil falde fuldstændigt i værdi som følge af, at den ikke kan anvendes til produktion. Advokat Mette Ravn Steenstrup har nedlagt påstand om godtgørelse for udgift til advokat på i alt 3.750,00 kr. og udgift til landinspektør på i alt kr. Løbenummer 6, Henrik Byrial Jakobsen, Blæsenborgvej 9, 4320 Lejre, matr. nr. 11b m.fl. Helvigmagle by, Glim, har taget forbehold om at nedlægge påstand om erstatning og har taget forbehold for at anmode om dækning af udgifter til advokatbistand under sagen. Løbenummer 8, Steen Knudsen, Ledreborg Allé 12, 4320 Lejre, matr. nr. 10a Helvigmagle by, Glim, har ved landinspektør Jens Mølbak nedlagt følgende påstand om erstatning: 2

116 Forbud mod flerårige udsigtshæmmende afgrøder Værditab Omkostninger til sagkyndig bistand Samlet krav kr kr kr kr. Landinspektør Jens Mølbak har generelt anført, at erstatningen for bestemmelsen om udsigtshæmmende afgrøder bør være på kr./ha, og at erstatningen for udlæg af nye stier bør være 111 kr. pr. lb. meter. Udstykningsforbuddet i fredningsafgørelsens 2 vil medføre en betydelig reduktion i omsætteligheden af landbrugsejendommene, og ejendomsmægler, valuar Mette Dyrbye Hersbøll har vurderet, at bestemmelsen medfører et tab på kr./ha. Om forringelse af jagtværdi har landinspektør Jens Mølbak anført, at stierne vil medføre en væsentlig reduktion i den naturlige vildtbestand, og at lejeniveauet for jagt på markarealer med mindre remiser er på ca. 400 kr./ha/år, og at denne værdi som minimum vil blive halveret, svarende til et tab på 200 kr./ha/år, som kapitaliseret over en 10-årig periode vil svare til 2.ooo kr./ha for de arealer, der grænser op til stierne. Løbenummer 9, Stig Carsten Larsen, Ledreborg Allé 16, 4320 Lejre, matr. nr. 10f m.fl., Helvigmagle by, Glim, har ved landinspektør Jens Mølbak nedlagt følgende påstand om erstatning: Forbud mod flerårige udsigtshæmmende afgrøder kr. 16 og 18 beskyttede arealer kr. Ny sti på privat jord Forringelse af jagtværdi Værditab Omkostninger til sagkyndig bistand Samlet krav kr kr kr kr kr. Erstatningskravet var vedlagt en vurdering af 26. oktober 2013 udarbejdet af ejendomsmægler og valuar Mette Dyrbye Hersbøll. Der henvises i øvrigt til landinspektør Mølbaks generelle bemærkninger, der er refereret under erstatningskravet fra løbenummer 8, Steen Knudsen. Løbenummer 10, Frederik Kolmorgen Søndergaard, Ledreborg Allé 18, 4320 Lejre, del af matr. nr. 7a Helvigmagle by, Glim, har ved landinspektør Jens Mølbak nedlagt følgende påstand om erstatning: 3

117 Forbud mod flerårige udsigtshæmmende afgrøder Værditab Omkostninger til sagkyndig bistand Samlet krav kr kr kr kr. Der henvises i øvrigt til landinspektør Mølbaks generelle bemærkninger, der er refereret under erstatningskravet fra løbenummer 8, Steen Knudsen. Der er yderligere taget forbehold for at fremsende yderligere erstatningskrav for så vidt angår tab som følge af manglende mulighed for udvikling af den rideskole, der drives fra ejendommen. Fredningsnævnet har ikke modtaget yderligere krav. Løbenummer 12, Hans Christian Kongsgaard Nielsen, Kongsgården, Orehøjvej 15A, Gl. Lejre, 4320 Lejre, matr. nr. 6e Svogerslev by, Svogerslev, har ved landinspektør Jens Mølbak nedlagt følgende påstand om erstatning: Forbud mod flerårige udsigtshæmmende afgrøder Ny sti på privat jord Forringelse af jagtværdi Værditab Omkostninger til sagkyndig bistand Samlet krav kr kr kr kr kr kr. Der henvises i øvrigt til landinspektør Mølbaks generelle bemærkninger, der er refereret under erstatningskravet fra løbenummer 8, Steen Knudsen. Løbenummer 14, Hans Christian Kjeld F. Jensen, Askelygård, Ledreborg Allé 30, 4000 Roskilde, matr. nr. 5 h Svogerslev by, Svogerslev, m.fl., har ved landinspektør Jens Mølbak nedlagt følgende påstand om erstatning: Forbud mod flerårige udsigtshæmmende afgrøder Ny sti på privat jord Forringelse af jagtværdi Værditab Omkostninger til sagkyndig bistand kr kr kr kr kr. 4

118 Samlet krav kr. Der henvises i øvrigt til landinspektør Mølbaks generelle bemærkninger, der er refereret under erstatningskravet fra løbenummer 8, Steen Knudsen. Erstatningskravet fra landinspektør Jens Mølbak var vedlagt en vurdering af 26. oktober 2013 udarbejdet af ejendomsmægler og valuar Mette Dyrbye Hersbøll. Desuden har landinspektør Jens Mølbak anført, at fredningsbestemmelserne reelt vil bevirke en afvikling af den på ejendommen værende svineproduktion, idet bedriften er uden udviklingsmuligheder, og et efterfølgende erstatningskrav for så vidt angår svineproduktionen udgør ikke mindre end kr. Advokat Helle Carlsen har på vegne af samme lodsejer nedlagt påstand om erstatning på kr. Dette beløb fremkommer som 70,4185 ha à 1,1 mio. kr. Advokat Helle Carlsen har til støtte for denne erstatningspåstand gjort gældende, at Hans Christian Kjeld F. Jensen siden marts 2012 har forhandlet med en råstofindvinder om dennes erhvervelse af en del af de arealer, som er omfattet af fredningsforslaget. Denne råstofudvinder har efter et møde den 24. juni 2013 afgivet et skriftligt tilbud af 2. juli 2013, der indebærer en hektarpris på 1,1 mio. kr. pr. ha, uanset om der er tale om graveområde eller interesseområde. Advokat Helle Carlsen har yderligere anført, at handelsværdien af ejendommene i meget høj grad påvirkes af udlægningen til interesseområder i råstofplanen for området. I samme område blev for syv år siden solgt en ejendom, der i den dagældende råstofplan var udlagt som interesseområde, til en værdi på kr. pr. ha. Endelig har advokat Helle Carlsen anført, at gruset i området har betonkvalitet med meget lavt lerindhold og overvejes anvendt til Femern Bælt-forbindelsen på grund af den gode kvalitet. På grund af grusets kvalitet og på grund af efterspørgslen i regionen og Hovedstadsområdet, ville en udlægning til interesseområde med en stor grad af sikkerhed medføre en efterfølgende udlægning til graveområde, som udløser en gravetilladelse, og derfor er råstofudvinderne villige til at købe jorden allerede på dette tidspunkt. Løbenummer 15, Mette Hill Lærkesen og Kim Lærkesen, Helvigmaglevej 5, 4000 Roskilde, matr. nr. 5d m.fl., Helvigmagle by, Glim, har ved landinspektør Jens Mølbak nedlagt følgende påstand om erstatning: Forbud mod flerårige udsigtshæmmende afgrøder Værditab Omkostninger til sagkyndig bistand Samlet krav kr kr kr kr. 5

119 Der henvises i øvrigt til landinspektør Mølbaks generelle bemærkninger, der er refereret under erstatningskravet fra løbenummer 8, Steen Knudsen. Løbenummer 16, Arne Ørgaard Rasmussen, Ledreborg Allé 26, 4000 Roskilde, matr. nr. 4d m.fl. Helvigmagle by, Glim, har ved landinspektør Jens Mølbak nedlagt følgende påstand om erstatning: Forbud mod flerårige udsigtshæmmende afgrøder kr. 16 og 18 beskyttede arealer kr. Ny sti på privat jord Værditab Omkostninger til sagkyndig bistand Samlet krav kr kr kr kr. Der henvises i øvrigt til landinspektør Mølbaks generelle bemærkninger, der er refereret under erstatningskravet fra løbenummer 8, Steen Knudsen. Advokat Helle Carlsen har på vegne af samme lodsejer nedlagt påstand om erstatning på kr. Dette beløb fremkommer som 35,0866 ha à 1,1 mio. kr. Der henvises i øvrigt til Advokat Helle Carlsens generelle bemærkninger, der er refereret under erstatningskravet fra løbenummer 14, Hans Christian Kjeld Jensen. Løbenummer 18, Eva J. Liljendal Johannessen og Niels Liljendal, Ledreborg Allé 24, 4000 Roskilde, matr. nr. 4a Helvigmagle by, Glim, har ved landinspektør Jens Mølbak nedlagt følgende påstand om erstatning: Forbud mod flerårige udsigtshæmmende afgrøder Værditab Omkostninger til sagkyndig bistand Samlet krav kr kr kr kr. Der henvises i øvrigt til landinspektør Mølbaks generelle bemærkninger, der er refereret under erstatningskravet fra løbenummer 8, Steen Knudsen. Løbenummer 19, Inge Dannemose, Ledreborg Allé 28, 4000 Roskilde, matr. nr. 2a Helvigmagle by, Glim, har ved landinspektør Jens Mølbak nedlagt følgende påstand om erstatning: Grundbeløb kr. 6

120 Omkostninger til sagkyndig bistand Samlet krav kr kr. Der henvises i øvrigt til landinspektør Mølbaks generelle bemærkninger, der er refereret under erstatningskravet fra løbenummer 8, Steen Knudsen. Løbenummer 20, Ledreborg Allés Vandværk I/S, c/o Hans Christian Jensen, Ledreborg Allé 30, 4000 Roskilde, matr. nr. 2c Helvigmagle by, Glim, har ved landinspektør Jens Mølbak nedlagt følgende påstand om erstatning: Grundbeløb Omkostninger til sagkyndig bistand Samlet krav kr. 697 kr kr. Der henvises i øvrigt til landinspektør Mølbaks generelle bemærkninger, der er refereret under erstatningskravet fra løbenummer 8, Steen Knudsen. Løbenummer 21, Gitte Korsholm Kristoffersen, Røde Hus, Ledreborg Allé 40, 4000 Roskilde, matr. nr. 20a Svogerslev by, Svogerslev, har ved landinspektør Jens Mølbak nedlagt følgende påstand om erstatning: Mindsteerstatning pr. ejendom Omkostninger til sagkyndig bistand Samlet krav kr. 727 kr kr. Der henvises i øvrigt til landinspektør Mølbaks generelle bemærkninger, der er refereret under erstatningskravet fra løbenummer 8, Steen Knudsen. Løbenummer 22, Roskilde Tekniske Skole, matr. nr. 14s, Svogerslev by, Svogerslev, m.fl., har ved advokat Helle Carlsen nedlagt påstand om erstatning på et beløb, der ikke er mindre end det beløb pr. hektar, som de øvrige lodsejere med tilliggende arealer er blevet tilbudt. 27,2 ha var i det oprindelige forslag til råstofplan for Region Sjælland udlagt som graveområde, mens de øvrige 30,4 ha i det oprindelige forslag var udlagt som interesseområde. Inden fredningsforslaget blev vedtaget, var alle områderne i henhold til Region Sjællands Råstofplan udlagt til interesseområder. Alle arealerne, der er udlagt som interesseområde inden for fredningsområdets grænser, ligger i tilslutning til de udlagte graveområder, og vil derfor skulle erstattes til samme hektarpris som de hektarer, der allerede er udlagt til graveområder. Subsidiært skal de områder, der i det oprindelige forslag til råstofplan var udlagt til graveområde, erstattes efter samme principper som de øvrige lodsejere i området er blevet tilbudt, mens de 7

121 øvrige 30,4 hektar skal erstattes til mindst kr./ha med tillæg for indeksering til priser, der også tager hensyn til generelt stigende råstofpriser. Yderligere er det anført, at fredningen vil medføre et større indtægtstab, da fredningen vil forhindre anvendelse af arealerne til eksempelvis maskinkurser og planteøvelser i form af plantning af træer, buske og etablering af læhegn. Fredningen er stærkt begrænsende i forhold til bygningsudvidelser, og dette vil i sig selv være en hindring for at følge samfundsudviklingen inden for undervisningsområdet. Endelig forudsætter fredningen, at der udarbejdes et lokalplanforslag, som i sig selv vil udløse en udgift på ikke under kr. Endelig er det anført, at Roskilde Tekniske skole siden 2007 har overvejet, om ejendommen skulle afstås med henblik på at opnå en større fortjeneste, som kan anvendes til erhvervelse af en anden og større ejendom. Skolen forhandlede med lodsejere fra området med henblik på afståelse, men der var ikke enighed om prisen. Der henvises i øvrigt til Advokat Helle Carlsens generelle bemærkninger, der er refereret under erstatningskravet fra løbenummer 14, Hans Christian Kjeld Jensen. Løbenummer 23, Hanne Gunver Adamsen, Olufshøj, Ledreborg Allé 49, 4000 Roskilde, matr. nr. 13a m.fl. Svogerslev by, Svogerslev, har ved landinspektør Jens Mølbak nedlagt følgende påstand om erstatning: Forbud mod flerårige udsigtshæmmende afgrøder kr. 16 og 18 beskyttede arealer kr. Ny sti på privat jord Værditab Omkostninger til sagkyndig bistand Samlet krav kr kr kr kr. Der henvises i øvrigt til landinspektør Mølbaks generelle bemærkninger, der er refereret under erstatningskravet fra løbenummer 8, Steen Knudsen. Advokat Helle Carlsen har på vegne af samme lodsejer nedlagt påstand om erstatning på kr. Dette beløb fremkommer som 4,1478 ha à 1,1 mio. kr. Der henvises i øvrigt til Advokat Helle Carlsens generelle bemærkninger, der er refereret under erstatningskravet fra løbenummer 14, Hans Christian Kjeld Jensen. 8

122 Løbenummer 24, Ulrik Salmonsen, Glimvej 19 b, 4000 Roskilde, del af matr. nr. 12 Glim by, Glim (udgået af fredningsforslaget) har ved landinspektør Jens Mølbak nedlagt følgende påstand om erstatning: Omkostninger til sagkyndig bistand Samlet krav kr kr. Løbenummer 26, Morten Søndervang Nielsen og Gitte Bjørn Søndervang Mikkelsen, Ledreborg Allé 98, 4000 Roskilde, matr. nr. 17f Engmarken, Roskilde Jorder, har ved landinspektør Jens Mølbak nedlagt følgende påstand om erstatning: Mindsteerstatning pr. ejendom Omkostninger til sagkyndig bistand Samlet krav kr. 843 kr kr. Der henvises i øvrigt til landinspektør Mølbaks generelle bemærkninger, der er refereret under erstatningskravet fra løbenummer 8, Steen Knudsen. Løbenummer 27, M&G Ejendomme ApS c/o Gitte Mikkelsen, Ledreborg Allé 98, 4000 Roskilde, matr. nr. 17a Engmarken, Roskilde Jorder, har ved landinspektør Jens Mølbak nedlagt følgende påstand om erstatning: Grundbeløb Omkostninger til sagkyndig bistand Samlet krav kr kr kr. Der henvises i øvrigt til landinspektør Mølbaks generelle bemærkninger, der er refereret under erstatningskravet fra løbenummer 8, Steen Knudsen. Løbenummer 30, Helle Grenaa Larsen og Thorkild Grenaa Larsen, Ledreborg Allé 106, 4000 Roskilde, matr. nr. 17g Engmarken, Roskilde Jorder, har ved landinspektør Jens Mølbak nedlagt følgende påstand om erstatning: Forbud mod flerårige udsigtshæmmende afgrøder Eksisterende sti på privat jord Værditab Omkostninger til sagkyndig bistand Samlet krav kr kr kr kr kr. 9

123 Der henvises i øvrigt til landinspektør Mølbaks generelle bemærkninger, der er refereret under erstatningskravet fra løbenummer 8, Steen Knudsen. Advokat Helle Carlsen har på vegne af samme lodsejer nedlagt påstand om erstatning på kr. Dette beløb fremkommer som 11,5476 ha à 1,1 mio. kr. Der henvises i øvrigt til Advokat Helle Carlsens generelle bemærkninger, der er refereret under erstatningskravet fra løbenummer 14, Hans Christian Kjeld Jensen. Fredningsnævnets bemærkninger og afgørelse: Fredningsnævnets afgørelse er truffet i enighed. Fredningsnævnet har ved udmåling af erstatning efter naturbeskyttelseslovens 39 taget udgangspunkt i de takster, som Natur- og Miljøklagenævnet har anvendt i sin seneste praksis. Fredningsnævnet anvender således en grundtakst på kr./ha. Fredningsnævnet har besluttet at anvende halv grundtakst for havearealer, altså kr./ha. For arealer, der i forvejen er reguleret efter naturbeskyttelseslovens 18 om beskyttelseslinjer ved fortidsminder, har fredningsnævnet besluttet at anvende halv grundtakst, altså kr./ha. For arealer, der i forvejen er reguleret efter naturbeskyttelseslovens 16 om beskyttelseslinjer ved søer og vandløb, har fredningsnævnet besluttet at anvende halv grundtakst med tillæg af kr./ha, altså i alt kr./ha, hvis disse arealer ligger i den del af fredningsområdet, der ligger vest for Orehøjvej. For så vidt angår denne type areal, der er beliggende i den øvrige del af fredningsområdet anvendes halv grundtakst med tillæg af kr./ha, altså kr./ha. Fredningsnævnet har besluttet, at fredning af arealer, der er i forvejen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper, ikke skal erstattes. Fredningsnævnet har vedrørende fredningsafgørelsens 8 om særbestemmelserne om blandt andet forbud mod jordbearbejdning på det særlige arkæologiske område på del af matr. nr. 2b og del af matr. nr. 6a Lejre by, Lejre besluttet at erstatte dette indgreb med kr./ha. Fredningsnævnet har besluttet, at fredning af arealer omfattet af fredningsafgørelsens 6 om forbud mod ny beplantning med træer, buske eller læhegn og forbud mod etablering af flerårige udsigtshæmmende afgrøder på resterende landbrugsarealer skal erstattes med grundtaksten med tillæg af kr./ha, altså i alt kr. Dette gælder for den del af fredningsområdet, som er beliggende vest for Orehøjvej. For den øvrige del af fredningsområdet er det på de resterende landbrugsarealer tilladt at plante bærbuske i erhvervsøjemed i maximalt 1,4 meters højde, og nævnet har besluttet at erstatte dette indgreb med grundtaksten med tillæg af kr./ha, altså kr./ha. 10

124 Fredningsnævnet har besluttet, at ny sti skal erstattes med 60 kr. pr. lb. meter, mens eksisterende stier skal erstattes med 20 kr. pr. lb. meter for at blive fastholdt som sti. Fredningsnævnet har besluttet, at mindsteerstatningen skal være identisk med grundtaksten for 1 ha, altså kr. Fredningsnævnet har overvejet, om der skulle gives særskilt erstatning for en eventuel forringelse af jagtmulighederne. Nævnet har dog konkluderet, at den generelle erstatning dækker de eventuelle gener, som fredningen måtte medføre for jagtinteresserne. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at generne må antages at være begrænsede, og det bemærkes i denne forbindelse, at fredningsnævnet i fredningsafgørelsens 7, stk. 4, har pålagt plejemyndigheden at opsætte skilte ved indgangene til trampesporet mellem Lyngageren og Ravnshøjvej, der præciserer forbuddet mod løse hunde af hensyn til vildtet. Fredningsnævnet har besluttet at revidere fredningsafgørelsens 2 vedrørende udstykning og arealomlæggelse, således at udstykning og arealomlæggelse, der sker i overensstemmelse med landbrugslovens 10 og 29, kan ske uden fredningsnævnets dispensation. Fredningsnævnet finder derfor ikke anledning til at tillægge særskilt erstatning vedrørende bestemmelsen om udstykning og arealomlægning. Efter naturbeskyttelseslovens 39, stk. 1, 3. pkt., tilkendes ikke erstatning for fredning af offentligt ejede arealer, medmindre den fredede ejendom er erhvervet med henblik på midlertidig besiddelse. Der tilkendes således ikke erstatning til løbenummer 7, Københavns Kommune, eller til løbenummer 25, Roskilde Kommune, eller til løbenummer 32, Lejre Kommune, eller til løbenummer 33, Vejdirektoratet. Fredningsnævnet har i denne forbindelse overvejet, om de arealer, der tilhører løbenummer 22, Roskilde Tekniske Skole, kan betragtes som offentligt ejede arealer med den virkning, at der ikke skal betales erstatning for fredningen af disse arealer. Det fremgår af Roskilde Tekniske Skoles vedtægter, at skolen er en selvejende institution, der er godkendt af undervisningsministeren efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Fredningsnævnet finder, at Roskilde Tekniske Skole i fredningsmæssig sammenhæng må betragtes som en selvstændig (privat) juridisk person med egen formue, herunder fast ejendom, og med den virkning, at institutionens arealer ikke kan betragtes som offentligt ejede arealer. Fredningsnævnet finder derfor, at løbenummer 22, Roskilde Tekniske Skole, er berettiget til at modtage erstatning for det tab, som fredningen påfører institutionen. Fem lodsejere har anmodet om en samlet erstatning på over 196 mio kr. til dækning af et tab ved ikke at kunne udnytte grusforekomster på ejendommene. Hertil bemærker Fredningsnævnet indledningsvist, at nævnet ikke har anledning til at betvivle, at der på de pågældende ejendomme er grusforekomster. Nævnet må imidlertid lægge til grund, at ingen af de arealer, der er omfattet af nærværende fredning, er udlagt til graveområde i Råstofplan for Region Sjælland , 11

125 der blev vedtaget af Regionsrådet den 13. december 2012, og heller ikke i den tidligere råstofplan, Råstofplan 2008 for Region Sjælland. Derimod er nogle af arealerne udlagt til interesseområde. På Region Sjællands hjemmeside defineres et interesseområde således: Hvad er et interesseområde? Interesseområder er udlagt som en reservation for en eventuel fremtidig indvinding af råstoffer. I interesseområderne er der endnu ikke sket en endelig afvejning mellem den formodede råstofressource og de øvrige interesser i området. Fredningsnævnet er af den opfattelse, at ejerne af arealer i interesseområder ikke har nogen berettiget forventning om, at der er en nært forestående mulighed for at udnytte grusforekomsten på ejendommene, blot fordi disse arealer er udlagt til interesseområde for råstofudnyttelse. Denne opfattelse bestyrkes af, at repræsentanten for disse fem lodsejere i sin indsigelse af 27. februar 2013 imod fredningsforslaget blandt andet anførte, at Region Sjællands vedtagelse i december 2012 af råstofplanen betød, at den umiddelbare risiko for råstofgravning i området er hermed som minimum udsat til næste revision af råstofplanen, samtidig med at råstofplanen for Region Sjælland som helhed indeholder en råstofmængde svarende til et skønnet forbrug på år. Da fredningsnævnet heller ikke på andet grundlag finder det dokumenteret, at ejerne af de pågældende ejendomme med grusforekomster har lidt et større tab ved fredningen, end det tab som erstattes ved de oven for nævnte generelle erstatninger, kan fredningsnævnet ikke tage disse ejeres erstatningspåstande vedrørende grusforekomsten til følge. Fredningsnævnet har tilkendt godtgørelse til lodsejernes nødvendige udgifter til bistand under fredningssagens behandling for fredningsnævnet som neden for anført. Efter naturbeskyttelseslovens 49, stk. 3, 1. pkt., afholder staten tre fjerdedele af de tilkendte erstatninger. Fredningsnævnet har ikke fundet grundlag for at fravige denne regel i medfør af stk. 4 i 49. Fredningsnævnet bestemmer i medfør af 49, stk. 3, sidste pkt., at resten af erstatningen afholdes af den kommune, hvor ejendommen ligger. Fredningsnævnet bestemmer i medfør af naturbeskyttelseslovens 35, stk. 11, at udgifterne til det medlem, der er udpeget af Miljøministeren, skal fordeles mellem Lejre kommune og Roskilde kommune, således at hver af kommunerne afholder halvdelen af udgifterne. De tilkendte erstatningsbeløb forrentes i medfør af naturbeskyttelseslovens 39, stk. 4, fra den 11. december 2013, hvor fredningsnævne traf afgørelse, og indtil erstatningen udbetales. Forrentningen sker med en årlig rente, der svarer til Danmarks Nationalbanks diskonto. Miljøministeren søger i medfør af naturbeskyttelseslovens 49, stk. 1, for, at de tilkendte erstatninger udbetales. En erstatning kan først kræves udbetalt, når det er endeligt afgjort, om 12

126 fredningen skal gennemføres. Det følger også af 49, stk. 1, at en erstatning tidligst kan kræves udbetalt, når Natur- og Miljøklagenævnet måtte have opretholdt fredningsnævnets afgørelse. Fredningsnævnet bestemmer derfor, at der skal ydes følgende erstatninger: Nedenfor følger for hver lodsejer en opstilling, som viser: Løbenummer Matrikelnummer Ejerlav Lodsejerens navn og adresse Tabel med beregning af erstatning Godtgørelse for sagkyndig bistand 1 6a 6f 7e Lejre By, Allerslev Ditlev-Burke Ejendomme ApS Bobjergvej Asnæs Løbenummer 1 Areal i alt 41,39 ha 3 areal 1,31 ha Haveareal 0,95 ha kr. 16 å og sø areal 3,61 ha kr. 18 fortidsminde areal 5,37 ha kr. Forbud mod jordbearbejdning 1,00 ha kr. Landbrug 30,00 ha kr. Ny sti længde 136 m kr. Eksisterende sti længde 1554 m kr. Erstatning kr. Omkostninger til sagkyndig bistand, landinspektør Omkostninger til sagkyndig bistand, advokat kr kr. 13

127 2 4g 5m 5l 2c Lejre By, Allerslev Silvia Charlotte Marie Munro Ledreborg Alle 2D 4320 Lejre Løbenummer 2 Areal i alt 2,31 ha 3 areal 1,7 ha Haveareal 0,03 ha 54 kr. 16 å og sø areal 0,46 Ha kr. 18 fortidsminde areal 0,06 ha 108 kr. Landbrug 0,06 ha 576 kr. Erstatning kr. 3 2b Lejre By, Allerslev Pia Dalhøj Johansen Lasse Lindgård Orehøjvej Lejre Løbenummer 3 Areal i alt 1,67 ha 18 fortidsminde areal 0,65 ha kr. Forbud mod jordbearbejdning 0,77 ha kr. Landbrug 0,25 ha kr. Erstatning kr. 14

128 4 12m Kornerup By, Kornerup FONDEN ØSTAGERGÅRD Slettebjergvej Jystrup Midtsj Løbenummer 4 Areal i alt 9,62 ha 3 areal 0,18 ha Haveareal 0,7 ha kr. 16 å og sø areal 0,5 ha kr. 18 fortidsminde areal 0,95 ha kr. Landbrug 7,29 ha kr. Erstatning kr. 5 13a 12g 11d 11c 11e Kornerup By, Kornerup Jesper Pilegaard Rishøjvej 3 Kattinge 4000 Roskilde Løbenummer 5 Areal i alt 52,92 ha 3 areal 0,03 ha 16 å og sø areal 3,14 ha kr. 18 fortidsminde areal 4,06 ha kr. Landbrug 45,69 ha kr. Ny sti længde 1250 m kr. Erstatning Omkostninger til sagkyndig bistand, landinspektør Omkostninger til sagkyndig bistand, advokat kr kr kr. 15

129 6 11b del af 11a Helvigmagle By, Glim Henrik Byrial Jakobsen Blæsenborgvej Lejre Løbenummer 6 Areal i alt 9,42 ha 16 å og sø areal 3,89 ha kr. Landbrug 5,53 ha kr. Erstatning kr. 7 del af 18a Helvigmagle By, Glim Københavns Kommune Løbenummer 7 Areal i alt 2,81 ha 3 areal 2,72 ha 16 å og sø areal 0,09 ha 612 kr. Erstatning 612 kr. (Men der betales ingen erstatning) 8 10a Helvigmagle By, Glim Steen Knudsen Ledreborg Alle Lejre Løbenummer 8 Areal i alt 1,65 ha Haveareal 0,61 ha kr. Landbrug 1,04 ha kr. Erstatning kr. Omkostninger til sagkyndig bistand, landinspektør kr. 16

130 9 10f 10c 10e del af 10d 8c 8b 8d del af 8a Helvigmagle By, Glim Stig Carsten Larsen Ledreborg Alle Lejre Løbenummer 9 Areal i alt 56,93 ha 3 areal 0,07 ha Haveareal 1,17 ha kr. 18 fortidsminde areal 3,24 ha kr. Landbrug 52,45 ha kr. Ny sti længde 300 m kr. Erstatning Omkostninger til sagkyndig bistand, landinspektør kr kr. 10 del af 7a Helvigmagle By, Glim Frederik Kolmorgen Søndergaard Ledreborg Alle Lejre Løbenummer 10 Areal i alt 9,89 ha 3 areal 0,07 ha Haveareal 2,43 ha kr. Landbrug 7,39 ha kr. Erstatning Omkostninger til sagkyndig bistand, landinspektør kr kr. 17

131 11 7b 7c 7e 6c 6b 6d del af 6a Helvigmagle By, Glim Henrik Peter Ørum Petersen Ledreborg Alle Lejre Løbenummer 11 Areal i alt 32,84 ha 3 areal 0,04 ha Haveareal 0,97 ha kr. Landbrug 31,83 ha kr. Erstatning kr. 12 6e Svogerslev By, Svogerslev Hans Christian Kongsgaard Nielsen Kongsgården Orehøjvej 15A Gl Lejre 4320 Lejre Løbenummer 12 Areal i alt 13,48 ha 3 areal 0,12 ha Landbrug 13,36 ha kr. Ny sti længde 680 m kr. Erstatning kr. Omkostninger til sagkyndig bistand, landinspektør kr. 18

132 13 del af 5g Svogerslev By, Svogerslev TARCO EJENDOM NR. 1 ApS Slipshavnsvej Nyborg Løbenummer 13 Areal i alt 3,90 ha Landbrug 3,90 ha kr. Erstatning kr. 19

133 14 5h Svogerslev By, Svogerslev 5g 5b 5f 5e 1 Helvigmagle By, Glim Hans Christian Kjeld F Jensen Askelygård Ledreborg Alle 30A 4000 Roskilde 17i Engmarken, Roskilde Jorder del af 9a Glim By, Glim del af 70c Vestermarken, Roskilde Jorder Løbenummer 14 Areal i alt 76,66 ha 3 areal 2,34 ha Haveareal 4,88 ha kr. Landbrug 69,44 ha kr. Ny sti længde 170 m kr. Erstatning kr. Omkostninger til sagkyndig bistand, landinspektør kr. 20

134 15 5d 5a Helvigmagle By, Glim Mette Hill Lærkesen Kim Lærkesen Helvigmaglevej Roskilde Løbenummer 15 Areal i alt 2,69 ha Haveareal 2,61 ha kr. Landbrug 0,08 ha 688 kr. Erstatning Omkostninger til sagkyndig bistand, landinspektør kr kr. 16 4d 4b 4e 3b del af 3a Helvigmagle By, Glim Arne Ørgaard Rasmussen Ledreborg Alle Roskilde Løbenummer 16 Areal i alt 34,83 ha Haveareal 0,86 ha kr. 18 fortidsminde areal 2,83 ha kr. Landbrug 31,14 ha kr. Erstatning kr. Omkostninger til sagkyndig bistand, landinspektør kr. 21

135 17 4c Helvigmagle By, Glim Kim Einsberg Nissen Lyngageren Roskilde Løbenummer 17 Areal i alt 0,23 ha Haveareal 0,23 ha 414 kr. Erstatning 414 kr. 18 4a Helvigmagle By, Glim Eva J Liljendal Johannessen Niels Liljendal Ledreborg Alle Roskilde Løbenummer 18 Areal i alt 2 ha Haveareal 0,82 ha kr. Landbrug 1,18 ha kr. Erstatning Omkostninger til sagkyndig bistand, landinspektør kr kr. 19 2a Helvigmagle By, Glim Inge Dannemose Ledreborg Alle Roskilde Løbenummer 19 Areal i alt 1,51 ha Haveareal 0,86 ha kr. Landbrug 0,65 ha kr. Erstatning kr. 22

136 Omkostninger til sagkyndig bistand, landinspektør kr. 20 2c Helvigmagle By, Glim Ledreborg Alles vandværk I/S Ledreborg Alle 30A 4000 Roskilde Fmd.: Hans Chr. Jensen Løbenummer 20 Areal i alt 0,03 ha Haveareal 0,03 ha 54 kr. Erstatning Omkostninger til sagkyndig bistand, landinspektør 54 kr. 697 kr a Svogerslev By, Svogerslev Gitte Korsholm Kristoffersen Røde Hus Ledreborg Alle 40 Svogerslev 4000 Roskilde Løbenummer 21 Areal i alt 0,12 ha Haveareal 0,12 ha 216 kr. Erstatning Omkostninger til sagkyndig bistand, landinspektør 216 kr. 727 kr. 23

137 22 14s 14a 21b del af 21a Svogerslev By, Svogerslev Roskilde Tekniske Skole Postbox 132, Pulsen Roskilde del af 13 17h Engmarken, Roskilde Jorder Løbenummer 22 Areal i alt 68,78 ha 3 areal 0,28 ha 18 fortidsminde areal 0,73 ha kr. Landbrug 67,77 ha kr. Ny sti længde 122 m kr. Erstatning kr. 24

138 23 13a 13l Svogerslev By, Svogerslev Hanne Gunver Adamsen Olufshøj Ledreborg Alle 49 Svogerslev 4000 Roskilde Løbenummer 23 Areal i alt 22,25 ha 3 areal 0,07 ha Haveareal 1,58 ha kr. 18 fortidsminde areal 2,41 ha kr. Landbrug 18,19 ha kr. Ny sti længde 50 m kr. Erstatning Omkostninger til sagkyndig bistand, landinspektør kr kr. 24 del af 12 Glim By, Glim 12 Udgået Ulrik Salmonsen Glimvej 19B 4000 Roskilde Omkostninger til sagkyndig bistand, landinspektør kr. 25

139 25 v Svogerslev By, Svogerslev c æ m Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 postboks Roskilde 17l 17d Engmarken, Roskilde Jorder Løbenummer 25 Areal i alt 12,05 ha Landbrug 12,05 ha kr. Erstatning kr. (Men der tilkendes ingen erstatning) 26 17f Engmarken, Roskilde Jorder Morten Søndervang Nielsen Gitte Bjørn Søndervang Mikkelsen Ledreborg Alle Roskilde Løbenummer 26 Areal i alt 0,48 ha Haveareal 0,46 ha 828 kr. Landbrug 0,02 ha 172 kr. Erstatning Omkostninger til sagkyndig bistand, landinspektør kr. 843 kr. 26

140 27 17a Engmarken, Roskilde Jorder M & G EJENDOMME ApS c/o Gitte Mikkelsen Ledreborg Alle Roskilde Løbenummer 27 Areal i alt 1,61 ha Haveareal 1,51 ha kr. Landbrug 0,10 ha 860 kr. Erstatning Omkostninger til sagkyndig bistand, landinspektør kr kr m Engmarken, Roskilde Jorder Martin Hau Hildan Faber Ledreborg Alle Roskilde Løbenummer 28 Areal i alt 0,08 ha Haveareal 0,08 ha 144 kr. Erstatning 144 kr. 27

141 29 17k Engmarken, Roskilde Jorder Ilse Lemcke Stær Jon Gunnarson Ledreborg Alle Roskilde Løbenummer 29 Areal i alt 0,08 ha Haveareal 0,07 ha 126 kr. Landbrug 0,01 ha 86 kr. Erstatning 212 kr g Engmarken, Roskilde Jorder Helle Grenaa Larsen Thorkild Grenaa Larsen Ledreborg Alle Roskilde Løbenummer 30 Areal i alt 11,55 ha Haveareal 0,51 ha 918 kr. Landbrug 11,04 ha kr. Erstatning Omkostninger til sagkyndig bistand, landinspektør kr kr. 31 9d Glim By, Glim Malene Lilleris Knudsen Egholmmarken Kirke Hyllinge Løbenummer 31 Areal i alt 0,14 ha Haveareal 0,14 ha 252 kr. Erstatning 252 kr. 28

142 32 del af c b Helvigmagle By, Glim Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø Løbenummer 32 Areal i alt 5,71 ha 16 å og sø areal 0,20 ha kr. 18 fortidsminde areal 0,30 ha 540 kr. Landbrug 5,21 ha kr. Erstatning kr. (Men der tilkendes ingen erstatning) 33 e Kornerup By, Kornerup ø Svogerslev By, Svogerslev Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K u Engmarken, Roskilde Jorder Løbenummer 33 Areal i alt 3,22 ha 16 å og sø areal 0,26 ha kr. Landbrug 2,96 ha kr. Erstatning kr. 29

143 (Men der tilkendes ingen erstatning) Da den samlede erstatning i anledning af fredningen overstiger kr., skal Natur- og Miljøklagenævnet efterprøve fredningsnævnets afgørelse i sin helhed, uanset om afgørelsen påklages, jf. naturbeskyttelseslovens 42. Fredningsnævnet vil derfor forelægge denne afgørelse for Natur- og Miljøklagenævnet. Klagevejledning Denne afgørelse kan i medfør af naturbeskyttelseslovens 43 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Klage skal indgives skriftligt til Naturog Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende klageberettigede, dog højest 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse af afgørelsen, jf. naturbeskyttelsesloven 43, jf. 87. Klageberettiget er ejere og brugere, der anser sig for berettiget til større erstatning eller godtgørelse, samt de myndigheder, der skal udrede en del af erstatningen. Der henvises til Naturog Miljøklagenævnets hjemmeside Det fremgår af naturbeskyttelseslovens 47, at fredningsnævnets afgørelse om godtgørelse for nødvendige udgifter til sagkyndig bistand under fredningssagens behandling ikke kan påklages. Niels Boye Karin Haldrup Linda Lauritsen Frede Lærke 30

144 Bilag: Klage over Fredningsnævnets afgørelse Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 2473/14

145

146

147

148 Bilag: Notat vedr. fredningssagens historik Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 5402/14

149 Notat vedr. fredningssagens historik Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej Hvalsø Tlf Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremsatte den 12. oktober 2012 forslag om fredning Sagsbehandler: af ca. 484 ha ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé i Lejre og Roskilde Kommuner. Fredningen Camilla Højrup omhandler to delområder bestående af et ca. 458 ha stort areal omkring Ledreborg Allé Tlf. direkte: camh@lejre.dk samt et ca. 45 ha stort areal beliggende nord for Gl. Lejre. Dato: 14. januar 2014 J.nr.: 12/21173 Figur: Fredningsgrænsen er indtegnet med rød. Eksisterende fredninger er indtegnet med blå. Baggrunden for at DN har valgt at rejse fredning er et ønske om at forhindre gennemførelse af den af Region Sjælland foreslåede råstofplan, der berører delområdet omkring Ledreborg Allé. I Region Sjællands råstofplan for er et ca. 50 ha stort areal omkring Ledreborg Allé udlagt til graveområde og interesseområde for graveområde. Med gennemførelse af fredningen sikres hele fredningsområdet imod råstofgravning. Det mindre delområde beliggende nord for Gl. Lejre, er mod øst, syd og vest omgivet at den eksisterende fredning for Gl. Lejre. DN ønsker at dette område fredes, da man for få år siden fandt en hustomt fra ca. år 500 der ønskes markeret og sikret adgang til. Lejre Kommune har gennem tiden i flere sammenhænge arbejdet for at bevare og friholde det enestående landskab omkring Ledreborg Allé for større tekniske anlæg. Det har Lejre Kommune bl.a. gjort i forbindelse med Region Sjællands forslag til råstofplan i foråret 2012, hvor Lejre Kommune i sit høringssvar, tog skarpt afstand til udlægning af Glim Graveområde. Ud over ønsket om at sikre området mod råstofgravning, er øvrige formål med fredningen:

150 At sikre områdets kendte og potentielle historiske og kulturhistoriske værdier med mulighed for deres formidling. At sikre, at det smukke og uberørte landskab omkring Gl. Lejre bibeholdes i sin nuværende tilstand, således at man kan opleve det uden skæmmende nybyggerier og større tekniske anlæg, beplantning, terrænændringer og lignende, og som et overvejende åbent landskab med enkelte solitære træer og levende hegn i sammenhæng med de tilstødende fredede områder. At sikre landskabet omkring Ledreborg Allé, så alléen kan opleves både fra det omkringliggende landskab og vejene, og fra selve alléen, gennem en beskyttelse af landskabet imod nybyggeri og større tekniske anlæg, skæmmende indretninger, råstofgrave, beplantning og lignende. At sikre at alléen bevares, vedligeholdes og løvende suppleres, således at den fremstår som et væsentligt kultur- og landskabselement. At sikre og forbedre områdets rekreative værdier, herunder at give offentligheden mulighed for at færdes og opholde sig i landskabet blandt andet via stisystemer. At sikre og udvikle naturværdierne. At skabe grundlag for naturpleje. Den 22. marts 2013 indgik Lejre Kommune som medrejser af fredningen, da Lejre Kommune ser det som et nødvendigt initiativ for at forhindre, at der i fremtiden kan ske råstofgravning i landskabet omkring Ledreborg Allé. Lejre Kommune har således gennem hele fredningssagens forløb støttet op om dette hovedformål, men har til Fredningsnævnet, flere gange bemærket, at mange af fredningsbestemmelserne er for restriktive set i forhold til dette formål med fredningen. Samtidig mener Lejre Kommune ikke, at delområdet beliggende nord for Gl. Lejre bør indgå i fredningen, da dette område ikke har relation til Ledreborg Allé. Fredningsnævnet for Østsjælland traf den 11. december 2013 endelig afgørelse i fredningssagen. Nedenfor er et sammendrag af, hvorvidt Fredningsnævnet har valgt at imødekomme Lejre Kommunes bemærkninger: Fredningsnævnet fastholder DNs fredningsgrænse. Lejre Kommune har ønsket arealet ved Gl. Lejre udtaget af fredningen. Fredningsnævnet har valgt at bibeholde det foreslåede trampestisystem og tilføjet at plejemyndigheden opsætter skilte der præciserer forbuddet mod løse hunde på trampestien mellem Lyngageren og Ravnshøjvej. Lejre Kommune har ønsket, at bestemmelsen om trampestien tages ud af fredningen. Fredningsnævnet fastholder, at boliger kan udvides op til 250 m² uden dispensation fra fredningen og ikke 350 m², som Lejre Kommune har vurderet er rimeligt. Fredningen giver mulighed for at der plantes bærbuske i erhverveøjemed i max. 1,4 meters højde frem for et totalforbud som DN har forslået. Lejre Kommune har Side 2 af 3

151 bemærket, at der helt konkret bør tages stilling til hvor det i det fredede område flerårige udsigtshæmmende afgrøder kan hindre udsigten fra Ledreborg Allé. Fredningsnævnet har ikke imødekommet Lejre Kommunes ønske om mulighed for genplantning af levende hegn, der af Lejre Kommune vurderes, at have en kulturhistorisk værd for området. Fredningsnævnet har, ligesom Lejre Kommune fremførte i sine bemærkninger til DNs reviderede forslag, i fredningens særbestemmelse åbnet mulighed for, at Institutionen Ravnshøjgård ved lokalplanlægning kan udgå af fredningen. Side 3 af 3

152 Bilag: Bilag 1: Oversigt over planlagte energibesparelsestiltag til gennemførelse i 2014 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

153 Bilag 1: Oversigt over planlagte energibesparelsestiltag til gennemførelse i 2014 Navn Adresse Beskrivelse Trællerupskolen Herslevvej 23A, 4000 Roskilde Udskiftning af facader/vinduer Bramsnæsvighallen Elverdamsvej 204, 4070 Kirke Hyllinge Optimering af ventilation og blandesløjfer Osted Skole Langetoften 25, 4320 Lejre Udskiftning af vinduer og efterisolering Kirke Hyllinge Skole Bygaden 53, 4070 Kirke Hyllinge Udskiftning af varmecentral, pumper, isolering af rør m.m. Firkløverskolen/Annekset Skolevang 1 og 2, 4060 Kirke Såby Udskiftning af varmecentral, pumper, isolering af rør m.m. PPR og Sundhedspleje Bogøvej 9 og 13, 4060 Kirke Såby Udskiftning af kedler, pumper, isolering af rør m.m. Skoletandlæge Præstemarksvej 12, 4070 Kirke Hyllinge Udskiftning af vinduer Allerslev SFO m.m. Lejrevej 15B-G, 4320 Lejre Udskiftning af varmecentral, pumper, isolering af rør m.m Allerslev SFO m.m. Lejrevej 15B-G, 4320 Lejre Efterisolering Lærkereden/Øm Forsamlingshus Klostergårdsvej 4, 4000 Roskilde Udskiftning af varmecentral, pumper, isolering af rør m.m. Lærkereden/Øm Forsamlingshus Klostergårdsvej 4, 4000 Roskilde Udskiftning af toiletter og armaturer Møllehuset Skolevang 3, 4060 Kirke Såby Udskiftning af kedel, pumper, isolering af rør m.m. Haller Hvalsø, Kr. Hyllinge, Bramsnæsvig Udskiftning af toiletter og armaturer. Gennemgang og reparation af brusere. Jollesejlklub Hornsherredsvej 202, 4070 Kirke Hyllinge Etablering af luft/luft varmepumpe Station 14 Stationsvej 14, 4070 Kirke Hyllinge Efterisolering Beboerhus og bibliotek i Gevninge Gevninge Bygade 17B og 19. st., 4000 Roskilde Udskiftning af toiletter og armaturer Osted Kulturhus Alfarvejen 13, 4320 Lejre Udskiftning af vinduer Grønnehave Elverdamsvej 200, 4070 Kirke Hyllinge Udskiftning af cirkulationspumper til varmt brugsvand samt efterisolering af varmtvandsrør Børneinstitutioner og kulturfaciliteter Flere adresser Gennemgang og vejledning i forhold til energirigtig adfærd i ejendommene

154 Bilag: Bilag 1 - Oversigt over planlagte ejendomsvedligeholdelse til gennemførelse 2014 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 827/14

155 Ejendomsvedligeholdelse 2014 I arket herunder fremgår påtænkte ejendomsvedligeholdelsesarbejder 2014 Ejendom bygning Aktivitet Allerslev Skole Vedligeholdelse af tag over kantine + rep. enkelte dører og vinduer Bramsnæsvigskolen Udbedring af tag bygning 1972 Glim Skole Tagudskiftning på skolebygning Osted Skole Solafskærmning og udskiftning af vinduer/glas enkelte steder Røglebakken Facaderenovering SFO Linden og gymsal (Allerslev gl. skole) Bygningsgennemgang og udbedring Trællerup Skolen PCB-sanering og vinduesudskiftning i bygning 70 Trællerup Skolen Nye vinduer flere steder i bygning 80 Birken, Gershøjhallen og svømmebadet Vedligeholdelse klimaskærm Rolighedsvej i Kirke Hyllinge Kloakseparering FDF Spejderhus, Herslevvej 25 Enkelte vinduer rep./udskiftes,og revnet brystning rep., mv. Bybrønden 12 Ny tagrygning på stråtag Alfarvejen 13 Enkelte vinduer udskiftes Skovvejens Børnehave Renovering af facader og vinduer Rosenvænget 3 Renovering for fugtproblemer Rugvangen 17 Renovering køkken Gl. byvej 4 Renovering Hvalsø Skole Renovering af facader og vinduer i fagfløjen

156 Bilag: Bilag 2 - Profilbrochure - Center for Ejendomsdrift Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 828/14

157 Center for Ejendomsdrift

158 2

159 Center for Ejendomsdrift Center for Ejendomsdrift er en tværgående enhed i Lejre Kommune, der udgøres af en stabsenhed og to virksomheder. Center for Ejendomsdrift beskæftiger ca. 120 medarbejdere, som er organiseret i: Ejendomsstaben (administrativ rådhusenhed) Samordnet Rengøring (virksomhed med eget opgavesæt) Lejre Brandvæsen (virksomhed med eget opgavesæt og egen profilbrochure) Kontaktoplysninger og information om åbningstider for personlig og telefonisk henvendelse findes på sidste side i denne brochure. 3

160 Mission Det er Center for Ejendomsdrifts mission at være et egentligt servicecenter på ejendomsområdet, hvor politikere, brugere og lejere får kompetent rådgivning og service. Centret skal skabe merværdi for brugerne på alle arbejdsområder gennem en helhedsorienteret tilgang til opgaverne. Merværdien kommer til udtryk i høj kvalitet, under samtidig prioritering og disponering ud fra en betragtning om mest værdi for pengene. Kunderne skal opleve Center for Ejendomsdrift som en seriøs medspiller i varetagelse og optimering af ejendomsdriften af de kommunale ejendomme i kommunen, der samtidig sikrer, at behov og økonomi kontinuerligt afstemmes. 4 Forældrene i Såby Børnehave har valgt at takke ja til frokostordningen, som er blevet tilbudt alle børnehaver i Lejre Kommune. Køkkenet i Såby Børnehave stod færdigt til tiden, så frokostordningen kunne gå i gang den 1. august 2011.

161 Vision Center for Ejendomsdrifts vision er at bevare og om muligt forbedre værdien af Lejre Kommunes bygningsmasse. Det er samtidig visionen at reducere både energiforbrug og C0 2 -udslip fra de kommunale ejendomme gennem en aktiv og visionær indsats på hele ejendomsområdet. Dette sker bl.a. gennem en løbende kompetenceudvikling af medarbejderne i Center for Ejendomsdrift, så de til enhver tid kan yde kompetent og professionel rådgivning over for politikere og brugere, og så de er i stand til at udføre vedligeholdelses- og byggeprojekter af høj kvalitet. Samtidig skal administrationen af ejendomsporteføljen og alle dele af opgavesættet i Center for Ejendomsdrift løbende koordineres med relevante fagområder og brugere. 5 Hyllebjergets Vuggestue og Børnehave har fået nye, energirigtige gaskedler, som sparer penge, er gode for miljøet og sikrer en bedre drift.

162 Ejendomsstaben Ejendomsstaben i Center for Ejendomsdrift varetager ejendomsdriften af de kommunale ejendomme. Ejendomsstaben er ansvarlig for den udvendige vedligeholdelse af ca. 190 kommunale ejendomme i Lejre Kommune, hvoraf ca. 90 af ejendommene huser en eller flere lejeboliger. I alt drejer det sig om et ejendomsareal på ca m 2. Ejendomsstaben beskæftiger sig med følgende arbejdsområder: 6 Ny-, om- og tilbygning Energi Ejendomsvedligeholdelse Ejendomsadministration Almennyttige boliger Køb og salg af ejendomme Forpagtning af arealer Byggemodninger Forsikringer (Lejre Kommunes samlede forsikringsportefølje) De medarbejdere i ejendomsstaben, som varetager arbejdsopgaver inden for ny-, om- og tilbygning samt ejendomsvedligeholdelse har titlen bygherrerådgivere. De har hver især ansvar for et antal kommunale ejendomme og/eller bestemte fagområder. Ejendomsstaben har delt bygningsmassen op i bygningskategorier og varetager arbejdsopgaver inden for følgende bygningskategorier: Administrationsbygninger (rådhuse) Skoler og kommunal tandpleje SFO er, klubber og foreninger Børnehaver, vuggestuer og legestuer for dagplejerne Haller Kulturfaciliteter som arkiver, biblioteker, forsamlings- og beboerhuse Ældrecentre og boliger opført som støttet byggeri Lejeboliger Brandstationer, materielgårde, job- og infocenter mv. Du kan til enhver tid kontakte ejendomsstaben og spørge efter den bygherrerådgiver, som har med din ejendom at gøre. Se bagsiden for kontaktoplysninger.

163 Ejendomsstaben i Center for Ejendomsdrift består af medarbejdere, som varetager mange forskellige opgaver omkring de kommunale ejendomme. Det gælder f.eks. de udførende bygningsarbejder, energirelaterede opgaver og administrative opgaver. Nybyggeri Ejendomsstaben i Center for Ejendomsdrift varetager bygherrerådgiverrollen for fagcentrene i Lejre Kommune, når der skal bygges nyt, eller når der skal bygges om. Der kommer løbende skærpede krav til bygningskomponenter, bedre isolerede og tættere klimaskærme og ændrede forsyningsformer. Den nye energiklasse 2020 har ambitiøse krav, som kræver innovation og udvikling i byggeerhvervet. Det betyder, at bygherrerådgiverne hele tiden skal være på forkant med de nyeste krav og samtidig have kendskab til de muligheder og materialer, der findes, for at indfri kravene. Når der bygges nyt i Lejre Kommune, stilles der fra kommunens side krav om, at det kommende byggeri er fremtidssikret. Det gøres ved at stille krav til den energiklasse, som byggeriet skal leve op til. Der kommer hele tiden strengere energikrav til nybyggeri, og i sin rolle som bygherrerådgiver sørger ejendomsstaben for, at nybyggeri udbydes efter disse krav. 7

164 På Gershøj Havnevej 16 er oliefyret blevet erstattet af en varmepumpe, som gavner miljøet og giver et bedre indeklima i bygningen. Ejendomsvedligeholdelse Center for Ejendomsdrift varetager som hovedregel den udvendige vedligeholdelse af de kommunale ejendomme. Den indvendige vedligeholdelse og pleje af de grønne områder påhviler de decentrale enheder/brugerne af de kommunale ejendomme. I Ansvarsfordelingsskema vedrørende vedligeholdelse af de kommunale ejendomme i Lejre Kommune, i daglig tale kaldt Ansvarsfordelingsskemaet er det beskrevet præcis hvilke opgaver, Center for Ejendomsdrift (central) og brugerne (decentral) har ansvaret for. I de tilfælde, hvor der er indgået driftsaftaler mellem brugerne af ejendommene og Lejre Kommune, er det disse drifts aftaler, der til enhver tid gælder for ansvarsfordelingen af vedligeholdelsesopgaverne. 8 Det er selvsagt nødvendigt at prioritere ressourcerne i forbindelse med vedligeholdelse af ejendommene. Hertil anvender ejendomsstaben en politisk godkendt prioriteringsrækkefølge både i den løbende vurdering af aktiviteter og i forbindelse med den årlige budgetlægning. Samtlige ejendomsvedligeholdelsesopgaver for alle kommunens ejendomme er prioriteret efter denne metode, og opgaverne bliver udført ud fra denne i forhold til det samlede vedligeholdelsesbudget. Der kan opstå akutte sager, som kræver, at der i løbet af året sker en omprioritering af opgaver og dermed også af budgettet. Som eksempel på akutte sager kan nævnes fysisk farlige forhold, skimmelsvamp og forekomst af PCB. Prioritet 1 myndighedskrav eller fare for sikkerheden Opgaver, som myndighederne kræver udført. Det kan for eksempel være brandkrav, påbudskrav, krav i stærkstrømsreglementet og lignende. Det kan også være lovpligtige serviceaftaler, f.eks. på elevatorer. Desuden prioriteres forhold, hvor der er risiko for personskade ved nedstyrtende bygningsdele, risiko for at falde eller risiko for at få elektrisk stød. Løsningen af akut opståede skader ligger pr. definition også i denne gruppe. Prioritet 2 risiko for følgeskader Opgaver, hvor der er konstateret følgeskader på bygningsdele eller væsentlig forringelse. Desuden hvor manglende vedligeholdelse vil betyde, at muligheden for at bruge bygningen ændres, eller hvor manglende udbedring vil medføre væsentligt forøgede vedligeholdelsesomkostninger. Det kan være et utæt tag, et defekt fyr eller misligholdte vinduer, hvor der er konstateret råd.

165 Søhus Børnehave har fået udskiftet samtlige vinduer. Det pynter på ejendommen, men giver også et meget bedre og sundere arbejdsklima i børnehaven, mens der spares på energiforbruget. Samtidig er belægningen omkring bygningen blevet rettet op, og der er blevet udført et helt nyt indgangsparti, som både personale, børn og forældre er glade for. Prioritet 3 forebyggende vedligehold Vedligeholdelse af bygningsdele og tekniske installationer, inden der er sket skader eller nedbrud. Servicekontrakter, der ikke er lovpligtige, prioriteres her. Prioritet 4 æstetiske forhold Bygningsdele, der for eksempel skal overfladebehandles for at være i pæn stand, men hvor manglende vedligeholdelse ikke er med til at nedbryde bygningsdelen. Prioritet 5 brugerønsker eller funktionelle krav Her registreres opgaver, som ikke er egentlig vedligeholdelse, men som alene handler om ønsker fra brugerne eller begrundes i funktionsmæssige forhold. Det kan være flytning af dørhuller tilmuring af vinduer, etablering af nye døre eller vinduer, flytning af en håndvask, montering af en ekstra håndvask eller et toilet. 9 Som bruger af ejendommene har du den daglige gang i de kommunale ejendomme og vil derfor være den første, der registrerer skader, nedbrud o. lign. i de kommunale ejendomme. Derfor opfordrer vi i Ejendomsstaben dig til at kontakte os, så snart du observerer skader, nedbrud o. lign., så der kan blive taget hånd om sagerne, inden de udvikler sig. Enhver henvendelse fra dig vil blive prioriteret af en medarbejder i Ejendomsstaben ud fra de nævnte 5 prioriteter. Serviceaftaler I de kommunale ejendomme er der en række tekniske anlæg i form af elevatorer, kedelanlæg, ventilationsanlæg med videre, som kræver løbende vedligeholdelse og service for at sikre en optimal drift af anlæggene. Serviceaftaler udbydes, indgås og administreres i Ejendomsstaben, som noget nyt efter vedtagelsen af Ansvarsfordelingsskemaet den 30. november Det primære formål med indgåelse af den type aftaler er at sikre anlæggene mod utilsigtede nedbrud, som ofte giver brugerne gener i dagligdagen. Udgifter til selve serviceeftersynet betales af Ejendomsstaben. De drifts mæssige udgifter påhviler derimod de decentrale enheder. Se det til enhver tid gældende Ansvarsfordelingsskema. Ved driftsudfald eller svigt på anlæggene kontaktes Center for Ejendomsdrift, som besigtiger omfanget og indgår de fornødne aftaler med relevante håndværkere, så forholdene kan bringes i orden.

166 Energi Center for Ejendomsdrift har ansvaret for energi i alle kommunale ejendomme. Blandt opgaverne er energiforbrug og -budget, energistyring, energimærkning og energioptimering. I centret sidder kommunens centrale energikoordinator, mens der i hver af kommunens ejendomme er udpeget en energiansvarlig. Lejre Kommune har indgået en aftale med Go Energi, det tidligere Elsparefonden, hvor kommunen har forpligtet sig til at spare 6 % af det samlede el- og varmeforbrug i perioden At nå målet kræver både tekniske tiltag, og at I brugere udviser en energirigtig adfærd. Energiforbrug og -budget Lejre Kommune indgår centrale indkøbsaftaler for el, naturgas og olie, mens fjernvarme og vand leveres fra lokale værker. Kommunens energibudget er placeret centralt, men det er de energiansvarlige i hver ejendom, der modtager og konterer regningerne for forbruget af el, vand og varme. Lejere i lejeboliger betaler for eget energiforbrug. 10 Ældrecentret Bøgebakken i Allerslev er blevet udvidet med 31 nye boliger. Byggeriet er opført som et energiklasse 1-byggeri og lever op til energiklasse 2015, hvilket kan ses med det blotte øje på isoleringstykkelsen, materialevalget, konstruktionsdetaljer og solcellerne på pergolaerne. Byggeriet stod klar til indflytning den 15. august 2011.

167 Energistyring Kommunens ejendomme undtagen lejeboliger er koblet til energiregistreringssystemet MinEnergi. I mindre ejendomme, hvor aflæsning af målere og indtastning i systemet foregår manuelt, er dette en opgave for den energiansvarlige. De større ejendomme har fjernaflæste målere, som automatisk bliver aflæst en gang i timen. Uanset ejendommens størrelse er det de energiansvarliges opgave at følge forbruget af el, vand og varme og tage hånd om det, hvis forbruget stiger. Dette kan eventuelt ske med hjælp fra Center for Ejendomsdrift. Energimærkning Lejre Kommune har fået gennemført den lovpligtige energimærkning af alle kommunale ejendomme, der er større end 60 m2. Ud fra energiberegninger og en gennemgang af bygningerne er hver ejendom blevet tildelt et energimærke på en skala fra A-G. I forbindelse med energimærkningen er der blevet udarbejdet en rapport for hver ejendom, som giver forslag til energimæssige forbedringer. Alle kommunens energimærker kan hentes på kommunens hjemmeside. 11 Ostedhallen har fået nyt loft og belysning. Det nye loft er af træbeton og er meget lysere end det gamle. Det er mere indbydende, og så forbedrer det ikke mindst indeklimaet i hallen. Belysningen er udført i sektioner, som gør det muligt kun at have lyset tændt, hvor der er aktivitet, eller at blænde op og ned efter behov.

168 Allerslev Skole, Kr. Sonnerup Skole, Hvalsø Skole og Trællerupskolen har i løbet af fået udskiftet belysningen med en mere tidssvarende og energibesparende løsning end den gamle. Der er blandt andet blevet sat bevægelsessensorer op, så lyset kun er tændt, når der er behov for det. På Allerslev Skole sparede man 16 % på el-regningen i 1. kvartal 2011 set i forhold til 1. kvartal 2010 ved at få installeret den nye belysningsløsning. Energioptimering Center for Ejendomsdrift vil som udgangspunkt gennemføre rentable energitiltag fra energimærkerne med en tilbagebetalingstid på op til 10 år. Det kan være udskiftning af varmecentraler, nye vinduer, efterisolering af tage, ny belysning med mere. Kommunalbestyrelsen har afsat 10 mio. kr. i både 2011 og 2012 til at gennemføre energitiltag fra energimærkerne. Ud over tiltagene i energimærkerne igangsættes der løbende energitiltag af forskellig art. Det kan f.eks. være: 12 Etablering af fjernaflæsning på flere ejendomme Udskiftning af toiletter Opsætning af elspareskinner Opsætning af tænd-/sluk-ure på kaffeautomater

169 I 2010 udskiftede Lejre Kommune det gamle varmeanlæg på Kirke Såby Skole. Tidligere førte de mange uisolerede rørføringer i jorden, som sørgede for at fordele varmen til alle bygningerne, til et stort spild. Der blev i stedet sat otte nye decentrale gaskedler op, hvorved der blev opnået en besparelse på op til 42 % af gasforbruget pr. måned. Nyhedsbrev om Energi Center for Ejendomsdrift udsender fire gange om året Nyhedsbrev om energi til de energiansvarlige. Nyhedsbrevet kan også findes på kommunens intranet. Brochure til de energiansvarlige Ejendomsstaben har udgivet brochuren Spar på energien Guide til energiansvarlige i Lejre Kommune. Heri uddybes de energiansvarliges rolle i forbindelse med at nedbringe kommunens energiforbrug. Samtidig får de energiansvarlige en masse konkrete energispareråd - blandt andet om dryppende vandhaner, stand-by elforbrug og energirigtige indkøb. En udskiftning af 48 gamle toiletter 13 samt opsætning af 55 berøringsfri armaturer på Hvalsø Skole i 2010 har medført en besparelse på % af skolens vandforbrug.

170 Der er mange fordele ved synlig rengøring hvor både regnøringspersonale og rengøringsledere er meget synlige. Hvis der opstår problemer eller specielle opgaver, kan lederne i Samordnet Rengøring altid kontaktes. Det er nemt for brugerne at kontakte Samordnet Rengøring, fordi man kender hinanden godt i forvejen. Det er samtidig en stor fordel, at rengøringslederen i de fleste tilfælde kan være på institutionen i løbet af meget kort tid. Mange her-og-nu -opgaver bliver løst med det samme og i samråd med brugerne det giver bedre arbejdsvilkår for alle parter. Samordnet Rengøring Synlig rengøring inden for normal arbejdstid vinder frem, og fordelene overstiger langt ulemperne. Det er billigere, samarbejdet bliver bedre, og brugerne bliver generelt mere ansvarsbevidste. I modsætning til tidligere foregår rengøringsaktiviteterne i stigende grad i normal arbejdstid som hovedregel mellem kl. 6 og kl. 17. Det har vist sig at have en række fordele, som er med til at skabe en bedre og mere harmonisk hverdag for både rengøringspersonale og bygningernes brugere. 14 Bedre arbejdsklima Helt overordnet er synlig rengøring medvirkende til en bedre kommunikation, når brugere og rengøringsassistenter mødes til hverdag. Det styrker tilhørsforholdet, højner arbejdsmoralen og er godt for rengøringsassistenternes psykiske arbejdsmiljø. Samtidig er personaleledelse, uddannelse, vidensdeling og netværksdannelse nemmere, når de fleste arbejder inden for det samme tidsrum. Desuden får enlige forsørgere større mulighed for at have et rengøringsarbejde, når deres børn kan komme i institution i arbejdstiden. Erfaringen viser også, at brugerne behandler bygninger og inventar bedre og gør mere omhyggeligt klar til rengøring de steder, hvor der er synlig rengøring det bliver så at sige en del af børn og unges socialisering. De ser, hvad der kræves for at bevare et rart indeklima, og bliver på en meget direkte måde konfronteret med meningen med grundlæggende dyder - og hvor stor en indflydelse, de selv har på indeklimaet.

171 Samordnet Rengøring består ud over ledelsen af ca. 65 professionelle rengøringsassistenter. Medarbejderskaren består af en bred vifte af mennesker med forskellig baggrund, og det interne samarbejdsklima er præget af rummelighed, åbenhed og høflighed. Synlig rengøring udfordringer og fordele i dagligdagen Langt de fleste af rengøringsassistenterne giver udtryk for, at det ville være kedeligt og uhyggeligt at gøre rent uden for åbningstiden. Samtidig kan det dog kræve en del overvindelse for nogle at gøre rent, mens andre kigger på. Enkelte har nævnt, at de kan føle sig overvågede eller i vejen. Men sameksistens med brugerne er en del af ydelsen og giver så mange andre fordele. Brugerne kan på den anden side have svært ved at vænne sig til synlig rengøring, fordi nogle føler sig i vejen for rengøringspersonalet eller forvist fra deres arbejdspladser, mens rengøringen står på. Som oftest er det gener, der kan overvindes med god kommunikation og samarbejde. Samordnet Rengøring forsøger at have færrest mulige ulemper. De mest anvendte metoder til rengøring efterlader ikke våde overflader, og gør dermed ikke indeklimaet ubehageligt eller gulvene usikre at færdes på. Når rengøringen foregår i dagtimerne, skal der ikke betales forskudt tidstillæg, og kommunen sparer % på lønudgiften. Desuden profilerer det Samordnet Rengøring som en attraktiv arbejdsplads, hvilket giver en lavere gennemstrømning af personale. Vi har således aldrig haft behov for at annoncere efter medarbejdere. 15 Oplæring og kompetenceudvikling af rengøringspersonalet Samordnet Rengøring gør meget ud af oplæring, vidensdeling og erfaringsudveksling. Vi øver kommunikation og konflikthåndtering på lige fod med rengøringsmetoder, kemi og ergonomi, og vi arbejder aktivt med at holde humøret højt, at drage nytte af og glæde os over mangfoldighed og at finde ressourcerne til at give den en tand ekstra. Vi håber, at du vil tage godt imod rengøringsassistenterne og hjælpe os med at sikre, at samarbejdet bliver så effektivt som muligt. Det har været en god oplevelse at have rengøringspersonale gående i børnehaven om morgenen samtidig med nogle af børnene. Rengøringsassistenterne er altid venlige og smilende, hvilket jo i sig selv er livsbekræftende. Men endnu bedre, så lærer børnene, at aftryk fra beskidte støvler ikke forsvinder af sig selv på magisk vis over natten. Rengøringen indgår som et helt naturligt element i den pædagogik, vi praktiserer i hverdagen. Ulla Bang, leder af daginstitutionen Rollingen i Ejby.

172 VVS Firmaet Rønnevej Kirke Saaby Tlf Blinkilde vvs A P S Holbæk København tlf: Blinkilde VVS ApS løser alle former for opgaver inden for vvs-faget. Fra vedligeholdelse af rør og vandinstallationer til indretningen af det nye badeværelse, fra renovering af varmeanlæg til udskiftning af radiatorer. Er der problemer med afløb og kloakering, rykker vi altid hurtigt ud, så I ikke skal trækkes med generne fra de tilstoppede eller nedslidte rør. Ønsker I et tilbud på en konkret opgave, kommer vi gerne forbi for at se på forholdene og for at give inspiration til, hvordan opgaven løses bedst muligt både funktionelt og æstetisk. Ingen opgave er for lille og ingen for stor Bravida giver din ejendom liv! Vi er eksperter indenfor el, vvs og ventilation; fra udskiftning af armaturer og toiletter, til energi optimering af hele huset. Læs mere på Tlf hilleroed@bravida.dk

173 Skift til et nyt gasfyr - Det betaler Sig! få tilskud til energibesparelser Dissing Grafisk Hvis du skifter fra olie til gas som varmekilde, vil du typisk få 25 % mere varme for pengene. Skifter du fra et ældre gasfyr til et nyt, kan du spare op til 20 % på din varmeregning! HMN Gassalg giver tilskud til energibesparende forbedringer i din bolig. få mere at vide på vores hjemmeside Naturgas til hele DaNmark Gladsaxe Ringvej Søborg Tlf: bolig@naturgas.dk Hvalsø Tapet- og Farvehandel Gardiner, væg til væg, tæpper og vinylgulve Svejsning af vinyl i badeværelse Lægning af kork og linoleum Slibning af gulve Hovedgaden Hvalsø Tlf Mobil butik@hvalsoefarvehandel.dk BLIKKENSLAGER Kvandrupvej Hvalsø info@jacobsblik.dk Lejrevej Lejre murermester.jh@mail.dk Åsvejen 30, 4330 Hvalsø Tlf: maleren@malerenfrahvalso.dk din lokale el-installatør

174 RenoveRingsopgaveR små som store Kim Gregersen Murermester ApS er et mindre, alsidigt firma, der udfører de fleste opgaver inden for murerfaget for private, boligselskaber samt offentlige bygherrer. Ombygning og tilbygning Facaderenovering Diverse reparationer Flisearbejde/badeværelser Skorstene Trapper Kim Gregersen Murermester ApS Gershøjvej 8, Sæby 4070 Kr. Hyllinge Mobil: Telefon: Medlem af Dansk Byggeris garantiordning

175 PROFESSIONEL STYRING AF BYGNINGSDRIFT OG VEDLIGEHOLD Kloakmester Søren Grøn & Søn ApS Alt kloakarbejde udføres Udmarksvej 13, Truelstrup 4130 Viby Sjælland Mobil Tlf SB-Tegnestuen A/S sætter stor ære i at finde og udvikle bygherrens ønsker og behov, ved kompetent og professionel rådgivning i et tillidsskabende samarbejde SB Tegnestuen A/S Skuldelevvej 7A 4050 Skibby Tlf SKAL DU HAVE DET SKÅRET UD I PAP? Vi er specialister i nybygning og renovering af flade tag og hældningstage med tagpap. Få dit på det tørre på eller ring på El-arbejde Alarmanlæg Varmepumper Hårde hvidevareservice EDB Solceller Belysning

176 Kontakt: Center for Ejendomsdrift Rådhuset i Allerslev Lejrevej Lejre Tlf: mail: ejendomsdrift@lejre.dk Postadresse: Center for Ejendomsdrift Møllebjergvej Hvalsø Ved akutte skader og nedbrud Uden for Lejre Kommunes åbningstid kontaktes vagttelefonen hos Lejre Brandvæsen på tlf.: Læs mere om akutte skader på kommunens hjemmeside. Ved hærværk Hvis de kommunale bygninger udsættes for hærværk kontaktes politiet på tlf: og forsikringsmægler Willis på Lejre Kommunes åbningstider: Personlig henvendelse: Mandag-tirsdag kl Onsdag lukket Torsdag kl Fredag kl Printed on certified enviromentally friendly paper Inks are vegetable oil based Concept: JS Media Tools Printed on certified enviromentally friendly paper Inks are vegetable oil based Concept: JS Media Tools Printed on certified enviromentally friendly paper Inks are vegetable oil based Concept: JS Media Tools Telefontid tlf: : Mandag-tirsdag kl Onsdag lukket Torsdag kl Fredag kl. 9-12

177 Bilag: Forslag til Lokalplan LK 33 for Gershøj Kro pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

178 Forslag til Lokalplan LK 33 for Gershøj Kro

179 Om lokalplaner Hvad er en lokalplan? Lokalplanens indhold En lokalplan er en samling detaljerede bestemmelser, der gælder for et lokalt område i kommunen. Det kan typisk være en bydel, et lokalt afgrænset område og i nogle tilfælde blot en enkelt ejendom. Lokalplanen fastsætter forskellige bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere af området. Det drejer sig hovedsageligt om regulering af den fremtidige arealanvendelse og regulering af den fremtidige bebyggelse på de enkelte ejendomme. Det vil sige, om der må bygges boliger, erhverv, offentlige institutioner, hvor der må bygges, hvordan bebyggelsen skal se ud, og om der eventuelt slet ikke må bygges. En lokalplan kan tillige indeholde bestemmelser om vej-, sti- og parkeringsforhold og eventuelle forudsætninger for at tage ny bebyggelse i brug. Det kan eksempelvis dreje sig om udført kloakering, tilslutning til fællesanlæg eller etablering af fælles opholdsog parkeringsarealer. Eksisterende lovlig anvendelse Tilvejebringelse af en lokalplan medfører ikke forbud mod fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse af ejendommen. Men hvis en ejer, lejer eller bruger af en ejendom ønsker at ændre i de eksisterende forhold, må dette ikke ske i strid med lokalplanen. En lokalplan er således ikke en handlingsplan, der medfører handlepligt for grundejerne. Af samme grund kan man ikke se af planen, hvornår en given foranstaltning gennemføres. Lokalplanpligt Kommunalbestyrelsen har pligt til at udarbejde en lokalplan inden et større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning sættes i gang. Hensigten med denne pligt er at sikre, at kommunalbestyrelsen foretager en planlægningsmæssig vurdering af projektet og samtidig sikre offentlighedens kendskab til den kommunale planlægning. Overførsel af arealer fra land-zone til byzone sker også ved en lokalplan. Derudover kan kommunalbestyrelsen skønne, at der er behov for at ud-arbejde en lokalplan for et givent område, f.eks. for at løse nogle konkrete problemer. Forholdet til anden planlægning En lokalplan må naturligvis ikke være i strid med kommuneplanen eller anden overordnet planlægning eller sektorplanlægning. Hvis en lokalplan ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, kræver lokalplanens vedtagelse en ændring af kommuneplanen. Dette kan ske ved at udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillæg er også omfattet af en lovbestemt procedure. Dispensation En lokalplan kan kun ændres ved, at der udarbejdes en ny lokalplan. Man har dog mulighed for at søge en dispensation fra lokalplanens bestemmelser. En dispensation forudsætter, at der er tale om mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, og at det ansøgte ikke strider mod formåls- og anvendelsesbestemmelserne. 2

180 Indholdsfortegnelse Redegørelse... 5 Lokalplanens område og zonestatus...5 Lokalplanområdets historie...6 Lokalplanens baggrund, formål og indhold...8 Forholdet til anden planlægning og lovgivning...9 Lejre Kommuneplan Rammebestemmelser...9 Deklarationer Grundvands- og drikkevandsinteresser...11 Kirkebyggelinje...11 Natur...12 Museum...12 Jordforurening...13 Spildevand og regnvand...13 Strandbeskyttelseslinje...13 Vandforsyning...13 Varmeforsyning...14 Miljøvurdering af planer og programmer...14 Lokalplanens bestemmelser Formål med lokalplanen Områdestatus og zonestatus Lokalplanområdets anvendelse Udstykning Veje og parkering Varmeforsyning og ledningsanlæg Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Grundvand og regnvand Ophævelse af lokalplan Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger...19 Vedtagelsespåtegning...20 Kortbilag 1. Lokalplanområdets afgrænsning...21 Kortbilag 2. Opfyldt havneareal...22 Kortbilag 3. Privat fællesvej...23 Kortbilag 4. Den oprindelige kro - bygningskernen

181 Godkendt af Kommunalbestyrelsen til udsendelse i offentlig høring:...xx.xx.xxxx Offentlig høring:...xx.xx.xxxx Fornyet høring:...xx.xx.xxxx Endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen:...xx.xx.xxxx Offentligt bekendtgjort:...xx.xx.xxxx 4

182 Redegørelse Lokalplanens område og zonestatus Lokalplanområdet udgør ejendommen Gershøj Kro, matrikel 1y, Gershøj By, Gershøj, beliggende på Gershøj Havnevej 14A. Kroen er beliggende på Gershøj Havn, og grunden udgør også en del af havneområdet. Havnen ligger i den gamle del af landsbyen, hvor der findes mange smukke ældre bygninger. De udgør en fælles kulturarv og samfundsressource, som det er vigtigt at passe på. Derfor blev der i 2002 udarbejdet en bevarende Lokalplan for Gershøj gamle bydel. I Lokalplan er der udpeget en række bevaringsværdige huse på baggrund af en registrant (Værn 3) fra 1970, som Fonden for bygnings- og landskabskultur udgav, men Gershøj Kro er ikke udpeget som bevaringsværdig. Lokalplanområdet ligger i byzone, og udgør m 2. 5

183 Lokalplanområdets historie Gershøj Havn Før 1850 var havnen ladeplads for Krabbesholm gods og fra 1857 fast anløbsplads for færgefart til Roskilde. Fra ca blev havnen i stigende grad brugt af fjordfiskerne samt som indskibningshavn for H. C. Venslev og Bjergmark korn. Fiskernes Interessentskab køber havnen af færgeselskabet i Efter nedgang i fiskeriet i 1980 bliver havnen i stigende omfang anvendt af kølbåde, motorbåde og fritidsfiskere - som lystbådehavn. Gershøj Kro I 1871 giftede Per Skrædder, der boede i et lille hus ved havnen i Gershøj, sin datter Mette Marie bort til ungkarl og landbrugsmedhjælper Peter Andersen. Det unge par overtog det beskedne skrædderhus og nogle få udhuse med det formål bl.a. at drive gæstgiveri. Samme år gav Kong Christian d. IX sin allernaadigste Befaling til etablering af krohold i Gershøj. De første 35 år af Gershøj Kros historie blev kroen drevet fra skrædderhuset som lå helt ned til stranden. På billedet ses skrædderhuset til højre foran den eksisterende krobygning. I forgrunden ses færgebroen som blev anlagt i Billedet er taget af Flensborg Boghandel i

184 I 1907 åbnede en fast færgefart mellem Lyndby, Gershøj og Roskilde, som sejlede to gange dagligt. Desuden var der en fast færgerute mellem Møllekrogen, Gershøj, Sønderby og Roskilde. Færgerne lagde til lige ud for kroen. Det var populært at tage på søndagstur eller ferie på Gershøj Kro, og færgetraikken var med til at skabe et behov for en udvidelse af kroen. Den nuværende krobygning blev etableret i 1907 som en tilbygning til den gamle kro. Årene gik med skiftende ejere, men omkring 1950 købte Juul Madsen kroen og byggede fabriksbygninger bag kroen for at etablere en plastikfabrik. Indtil 1949 havde havnens fiskere stejleplads foran kroen. Fra 1950 til 1959 blev arealet foran kroen opfyldt ganske langsomt, mens Knud Juul Madsen var kromand ( ). Juul Madsen havde en aftale med egnens vognmænd om at aflevere fyld på det lavtliggende område foran kroen - når de havde noget til overs. I 1959 blev området så tinglyst som hørende til kroen under forudsætning af, at det opfyldte areal vedligeholdes og skaderne udbedes efter oversvømmelseshændelser o. lign. Kroen krævede store vedligeholdelsesudgifter, og gik på tvangsauktion et par gange i 1960 erne. I 1974 købte købmand Preben Hansen og gårdejer Holger Jensen fra Kirke Hyllinge kroen og renoverede den, hvorefter de forpagtede den ud. I 1985 købte Søren Kromand Hansen og Anne de Vries kroen af Preben Hansen. De nye ejere overtog en godt brugt kro, og myndighederne krævede bl.a. gennemgribende istandsættelser af køkkenet. Også alle vinduer i kroen blev udskiftet. Kroens værelser, som tidligere havde 33 sengepladser, havde været lukket, fordi de ikke opfyldte de brandtekniske krav og tilnærmelsesvis var uisolerede. Værelserne blev derfor istandsat ved samme lejlighed. Nye initiativer blev taget, og der blev arrangeret lørdagsballer, jazzmusik og foreningslivet blomstrede på kroen. Ålene blev stadig serveret på kroen, og Søren Kromand havde sin helt egen variant. I hele 15 år drev Søren Kromand og Anne kroen. I 1997 overtog de nuværende ejere Gershøj Kro, og fik Kommunalbestyrelsens dispensation, således at kroen også kunne bruges til kurser. I de sidste 15 år har kroen haft en del forskellige forpagtere, der alle har haft vanskeligt ved at få tilstrækkelig indtjening til at drive kroen. Med begrundelsen, at ingen har kunnet få en rentabel drift ud af kroen, har de nuværende ejere i 2012 ønsket at få udarbejdet en lokalplan, som gør det muligt indrette kroen til beboelseslejligheder. 7

185 Lokalplanenes baggrund, formål og indhold Det har gennem de seneste år ikke været økonomisk rentabelt at drive kroen, selv om de skiftende forpagtere har forsøgt at udvide konceptet med kursusvirksomhed og udlejning af selskabslokaler. For at kroen ikke skal henligge som en tom spøgelsesbygning, ønsker ejerne derfor at have mulighed for at ombygge selve kroen til 5 lejligheder samt opføre et nyt dobbelthus langs Gershøj Havnevej, så der i alt bliver 7 lejligheder på matriklen. Ejerne ønsker at fjerne de eksisterende sidebygninger på for- og bagsiden af kroen, så den oprindelige bygning igen vil markere sig på Gershøj Havn, og derefter op dele kroen i 5 lejligheder med lodrette lejlighedsskel. Mod havnen vil de opbygge udsigtsterrasser og mod gårdsiden etableres små vestvendte haver med indgange til boligerne. På sydgavlen ønskes opført et fælles udhus. Ejendommen har hidtil været omfattet af Lokalplan for Gershøj gamle bydel, og de ønskede ændringer vil for så vidt angår bebyggelsens ydre fremtræden og omfang være i overensstemmelse med Lokalplan Men i den gamle lokalplans anvendelsesbestemmelser i 3.4 står der, at ejendommen må anvendes til kro med tilhørende bolig. Derfor kan kroen ikke nedlægges, uden at der udarbejdes en ny lokalplan, da der ikke kan gives dispensation fra anvendelsesbestemmelserne. Desuden står der Lokalplan i 4.1. at yderligere udstykninger af nye grunde indenfor lokalplanområdet må ikke finde sted og i 4.2 at matrikulære ændringer ikke må finde sted. Da ejendommen vil blive udstykket til ejerlejligheder, er dette heller ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Formålet med Lokalplan LK 33 er derfor at gøre det muligt at indrette 5 lejligheder i den gamle krobygning samt at etablere en ny bygning langs Gershøj Havnevej til 2 lejligheder. 8

186 Forhold til anden planlægning og lovgivning Lejre Kommuneplan 2013 Lokalplanområdet er i Lejre Kommuneplan 2013 udlagt til rammeområde 4.BE1 Gershøj landsby. Rammebestemmelser for 4.BE1 Gershøj Landsby Generel anvendelse: Blandet bolig og erhverv. Specifik anvendelse: Landsbyområde. Konkret anvendelse: Landsbyboligområde med mulighed for lokal detailhandel, lokal privat og offentlig service og fællesanlæg, erhverv og landbrugserhverv. Zonestatus: Byzone. Max. bebyggelsesprocent: 30 % for åben-lav boligbebyggelse. 40 % for tæt-lav boligbebyggelse. 45 % for erhvervsbebyggelse. Beregningsmetode for bebyggelsesprocent: For den enkelte ejendom. Max. antal etager: 1½ etage. Max. højde: 7,5 m. Min. grundstørrelse: 700 m² for åben-lav boligbebyggelse. Tilladte miljøklasse (min/max): Klasse 1-2. Eksisterende lokalplaner eller byplanvedtægter: Lokalplan for Gershøj By. Særlige bestemmelser: Området ligger i kystnærhedszone og i et Natura 2000 område. Ved fremtidig planlægning for detailhandel og andre virksomheder i området, bør det vurderes, om der skal fastsættes bestemmelser om afstandskrav til naboboliger på baggrund af en vurdering af, hvilken miljøklasse virksomheden vil tilhøre. Bemærkning: Gershøj gamle bydel ligger i forbindelse med Gershøj Havn, stejlepladsen og Gershøj Kro. 9

187 Deklarationer på ejendommen matr. 1y, Gershøj By, Gershøj Servitut i købskontakt af 24. juni 1901 om vejret til de tilstødende ejendomme, der udlægger et vejareal som på nedenstående kort. Deklaration af 12. august 1959 om vedligeholde af de opfyldte arealer ud mod Roskilde Fjord og om forbud mod bebyggelse m.v. Det opfyldte areal er vist på nedenstående kort. 10

188 Desuden er der følgende 2 deklarationer på ejendommen, som ikke har nogen indflydelse på lokalplanen: Deklaration af 5. april 1973 om forsynings/-afløbsledninger mv. Deklaration af 20. oktober 1987 om overkørsel, færdselsret mv. Grundvands- og drikkevandsinteresser Lokalplanområdet er beliggende i et område med drikkevandsinteresser. Lokalplanen indeholder derfor bestemmelse om, at der inden for området ikke må etableres aktiviteter eller anlæg, der indebærer risiko for nedsivning af forurenende stoffer. Kirkebyggelinje Lokalplanområdet er omfattet af en kirkebyggelinje. Indenfor kirkebyggelinjen må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter. Lokalplanen giver ikke mulighed for ny bebyggelse over 8,5 meter. Det prikkede område på nedenstående kort er kirkebyggelinjen. 11

189 Natur En del af lokalplanområdet er beliggende indenfor et EF-fuglebeskyttelsesområde og et EFhabitatområde. En realisering af lokalplanens bestemmelser vil ikke påvirke naturbeskyttelsesområderne, idet en ændret anvendelse fra kro til beboelse må skønnes at skabe mindre trafik, og således også en mindre påvirkning af naturen end den eksisterende. Det prikkede område på nedenstående kort er EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde. Museumsloven Roskilde Museum skal høres om arkæologiske fund. 12

190 Jordforurening Lokalplanområdet er områdeklassificeret som lettere forurenet, fordi området omkring Gershøj havn har været brugt til stejlepladser og tørring af fiskegarn. Dette betyder, at opgravning og flytning af jord skal anmeldes til Lejre Kommune jævnfør jordforureningslovens 50. Det rødskraverede område er områdeklassificeret som lettere forurenet. Spildevand og regnvand Kroen er i dag tilsluttet Lejre Forsynings ledninger. Hvis kroen ændres til boliger, skal søges om nye udledningstilladelser. Strandbeskyttelseslinje Lokalplanområdet og havnen er ikke omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Vandforsyning Lokalplanområdet er beliggende i Gershøj Vandværks forsyningsområde, hvorfra vandforsyningen skal finde sted. 13

191 Varmeforsyning Nyt byggeri inden for lokalplanområdet skal opføres som lavenergibebyggelse. Med lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet (det til enhver tid gældende). Miljøvurdering af planer og programmer I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal kommunen gennemføre en miljøvurdering, hvis en given plan må antages at få væsentlig virkning på miljøet. Som hovedregel er planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, omfattet af lov om miljøvurdering, og disse planer skal derfor screenes, dvs. at der skal gennemføres en kort indledende vurdering af, om der skal gennemføres en egentlig miljøvurdering. Ud fra screeningen besluttes det, om en plans virkning på miljøet har en karakter og et omfang, der kræver, at der gennemføres en egentlig miljøvurdering. Konklusion Lokalplan LK 33 for Gershøj Kro er blevet miljøscreenet, og Lejre Kommune har på denne baggrund vurderet, at lokalplanen ikke vil få så væsentlig indvirkning på miljøet, at det er nødvendigt at gennemføre en egentlig miljøvurdering. 14

192 Lokalplanens bestemmelser Med hjemmel i lov om planlægning - lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Formål med lokalplanen Lokalplanens formål er: 1.1 at gøre muligt at indrettte flere boliger i den gamle krobygning samt at etablere en ny beboelsesbygning langs Gershøj Havnevej. 1.2 at sikre bebyggelsen indpasses bedst muligt i Gershøj gamle bydel. 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag l, og omfatter: Matr.nr. 1y, Gershøj by, Gershøj. 2.2 Lokalplanen er beliggende i byzone. 3 Lokalplanområdets anvendelse 3.1 Matr.nr. 1y må anvendes til kro, kursusvirksomhed, boliger og/eller liberalt erhverv. 3.2 Det på havnepladsen opfyldte areal skal friholdes for bebyggelse. Se kortbilag 2. 4 Udstykning 4.1 Ejendommen kan udstykkes i maks. 7 ejerlejligheder. 5 Veje, stier og parkering 5.1 Det på kortbilag 3 viste vejareal skal opretholdes. 5.2 Der skal indrettes 1 parkeringsplads pr. lejlighed som carport eller garage. Desuden skal der udlægges en ekstra parkeringsplads pr. lejlighed på havnepladsen. 15

193 5.3 Der er offentlig stiadgang på den private fællesvej, som er vist på kortbilag 3. Desuden er der offentlig adgang til at benytte det opfyldte havneareal, som er vist på kortbilag 2, til parkering og som adgang til stranden. 6 Varmeforsyning og Ledningsanlæg 6.1 Ny boligbebyggelse inden for det byggefelt, som er vist på kortbilag 4, skal opføres som lavenergibebyggelse. Med lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelse opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibebyggelse, der er fastsat i bygningsreglementet. 6.2 Ved ændret anvendelse fra kro til boliger skal hver enkelte boligenhed tilsluttes det eksisterende spildevandssystem. 7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Indenfor lokalplanområdet må bebyggelsesprocenten maksimalt være 40 og der må højst bygges i 1 etage med udnyttet tagetage, og der må ikke bygges højere end 7,5 meter over terræn. Den oprindelige krobygning må dog have en maksimal højde på 10 meter. 7.2 Ny boligbebyggelse skal placeres indenfor byggefeltet og 2,5 meter fra vejskel og naboskel, som illustreret på Kortbilag Den oprindelige kros bygningskerne bør som udgangspunkt bevares, men kan nedrives med henblik på genopførelse i de samme dimensioner. Den oprindelige kro er i dag knap 10 meter høj, 10 meter bred og 24 meter lang, dertil kommer vinkelbygningen som er knap 10 meter høj, 10 meter bred og 14 meter lang, som er tilbygget senere. Se Kortbilag Tage på garager og carporte skal være symmetriske sadeltage og højst 3,50 m til kip. 7.5 Garager eller carporte skal placeres indenfor byggefeltet og 1 meter fra naboskel. Mindre udhuse og drivhuse kan etableres uden for byggefelterne. Der må ikke etableres udestuer. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Udvendige bygningssider skal fremstå pudsede i de karakteristiske far ver for landsbyen, rød okker, hvid og guldokker - se jordfarveskalaen på side 17. Sokler skal fremtræde sorte. 16

194 8.2 Til døre og vinduesrammer og lignende bygningsdele kan andre jordfarver anvendes - se nedenstående jordfarveskala. 8.3 Vinduer, døre og porte skal udføres af træprofiler, og tilpasses husets og facadens arkitektur. Såvidt muligt skal de gamle port-, dør- og vindueshuller bevares. Vinduer skal fremstå som dannebrogsvinduer eller torammede vinduer. Eksempler på disse er vist nedenfor. 8.5 Tage skal være symmetriske saddeltage og tagets vinkel med det vand rette plan skal være mellem 25 og 45. Tagbelægning skal være røde tegl, naturskifer, grå/sort eternit eller strå. 17

195 8.7 Kviste skal udføres som rytterkviste, københavnerkviste, pultkviste eller taskekviste/ sadelkviste, og vinduerne må maksimalt være 2/3 af højden på facade-vinduerne. Kviste skal anbringes symmetrisk i tagfladen, gerne symmetrisk over vinduerne i facaden, og som udgangspunkt have samme bredde som vinduerne i facaden. Rytterkvist Københavnerkvist Pultkvist Taskekvist 8.8 Garager, carporte, udhuse, overdækkede terrasser o. lign. skal udføres med ydervægge i samme materialer og farve som beboelsesbygningerne, eller i en trækonstruktion med en lodret bræddebeklædning (1 på 2) behandlet med sort eller mørkebrun farve (brændt umbra, dodenkopf, terra di siena). 9 Ubebyggede arealer 9.1 Til beplantning skal der anvendes egnskarakteristiske træer som lind, ask, kastanje, bøg og eg. 10 Grundvand og regnvand 10.1 Der må ikke etableres aktiviteter eller anlæg, der indebærer risiko for nedsivning af forurenende stoffer Regnvandet skal ledes til eksisterende regnvandsledning. 18

196 11 Ophævelse af lokalplaner 11.1 Med Lokalplan LK 33 for Gershøj Kro ophæves Lokalplan for Gershøj gamle bydel for nærværende lokalplanområde. 12 Forudsætninger for ibrugtagning 12.1 Som forudsætning for at tage krobygningen i brug til alene boligformål skal de eksisterende sidebygninger på for- og bagsiden af kroen fjernes, så den oprindelige krobygning igen markerer sig Som forudsætning for udstykning i ejerlejligheder skal der etableres en ejerforening, som varetager vedligeholdelsen af fællesarealer. 13 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger 13.1 Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke benyttes på en måde, der kan foregribe den endelige lokalplan. Der gælder efter 17 i lov om planlægning et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse Den eksisterende, lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag til lokalplanforslaget er udløbet, kan kommunalbestyrelsen på visse betingelser give tilladelse til anvendelse af en ejendom i overensstemmelse med lokalplanforslaget Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget.3dog højst et år efter offentliggørelsen af lokalplanforslaget. 14 Lokalplanen retsvirkninger 14.1 Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, må ejendomme der er omfattet af planen, jf. Planlovens 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af anlæg mv., der er indeholdt i lokalplanen Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, under forudsætning af, at det ikke er i strid med hovedprincipperne i planen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan med offentliggørelse og mulighed for indsigelser og ændringsforslag. 19

197 14.4 Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og planloven. Vedtagelsespåtegning Lokalplan LK 33 for Gershøj Kro er vedtaget som forslag den XX I henhold til 27 i planloven er foranstående Lokalplan LK 33 for Gershøj Kro vedtaget endeligt XXX Lejre den Mette Touborg Inger Marie Vynne borgmester / kommunaldirektør 20

198 Gershøj Havnevej Kortbilag 1. Lokalplanens afgrænsning 24 Gershøj Havnevej Gershøj Havnevej 14A 7000e 1y Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej 1du 14B 1aa 18 Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej 22 1ab 0 25 meter 21

199 Gershøj Havnevej Kortbilag 2. Opfyldt havneareal 10c Gershøj Havnevej Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej A 7000e 1y Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej 1du 14B 1aa 18 Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Gershøj Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej Havnevej 22 Lokalplanens afgrænsning Opfyldt havneareal 1ab Privat fællesvej 0 25 meter 22

200 Kortbilag 3. Privat fællesvej 23

201 Kortbilag 4. Byggefelter og kroens oprindelige bygningskerne 24

202 Bilag: Vedtægter for Handicaprådet i Lejre Kommune - vedtaget 26. april 2010 af Kommunalbestyrelsen Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 60327/10

203 Vedtægter Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Esben Frederiksen Social & Arbejdsmarked D E esfr@lejre.dk Dato: 14. marts 2010 J.nr.: 10/4349 Handicaprådet i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har nedsat et handicapråd, jf. 37 a i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (lov nr af 10. december 2009). Kommunalbestyrelsen har vedtaget disse vedtægter for Handicaprådet i Lejre Kommune på baggrund af i Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område (BEK nr. 709 af 3. juli 2009). Formål 1. Handicaprådet rådgiver Kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap. Stk. 2.Derudover kan Handicaprådet tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer. Sammensætning 2. Handicaprådet består af 5 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH) og af 5 medlemmer, der repræsenterer Kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Der udpeges et medlem fra hvert stående udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Udvalget for Børn & Ungdom, Udvalget for Job & Arbejdsmarked, Udvalget for Teknik & Miljø og Udvalget for Kultur & Fritid. Stk. 3. Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald. Stk. 4. DH kan kun indstille personer, der har bopæl i kommunen. Flytter et medlem af Handicaprådet fra kommunen inden udløb af Handicaprådets funktionsperiode, indtræder stedfortræderen i rådet og der udpeges en ny stedfortræder. Stk. 5. Handicaprådet skal sammensættes sådan, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både børn og voksne med handicap. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for DH skal være repræsenteret i Handicaprådet blandt de 5 medlemmer fra handicaporganisationerne. I så fald må disses antal ikke overstige antallet af medlemmer udpeget efter indstilling fra DH.

204 Opgaver 3. Kommunalbestyrelsen hører Handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Stk. 2. Handicaprådet kan behandle lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap. Stk. 3. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til politiske og administrative initiativer. Stk. 4. Handicaprådet kan tage kontakt med andre, herunder andre handicapråd, Det Centrale Handicapråd og Danske Handicaporganisationer for at få belyst særlige temaer. Stk. 5. Handicaprådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller klagesager. Stk. 6. Handicaprådet kan beslutte at orientere kommunalbestyrelsen om dets arbejde eller forslag. Valg af formand og næstformand samt fastsættelse af forretningsorden 4. Handicaprådet vælger selv sin formand og næstformand blandt medlemmerne af rådet. Stk. 2. Handicaprådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder i fornødent omfang sekretariatsmæssig bistand til Handicaprådet. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne ved Handicaprådets virksomhed, herunder dækning af nødvendige udgifter til handicapkompensation som f.eks. tegnsprogstolkning. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i 16 a i lov om kommunernes styrelse til handicaporganisationernes medlemmer af Handicaprådet. Funktionsperiode 5. Handicaprådet fungerer i en fireårig periode, svarende til Kommunalbestyrelsens valgperiode. Stk. 2. Medlemmer fungerer dog indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges. Stk. 3. Handicaprådet holder møder efter behov, dog mindst 4 gange om året. Stk. 4. Indkaldelse til møde kan ske på formandens, to medlemmers eller kommunalbestyrelsens initiativ. Stk. 5. Indkaldelse til første møde efter kommunalvalget sker på Kommunalbestyrelsens initiativ. Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 26. april 2010 Side 2 af 2

205 Bilag: Indstilling HCR og LBR kommunen 2013.docx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

206 Danske Handicaporganisationer Lejre v/ formand Ulla Wæber, Kamillehaven 6, 4330 Hvalsø Telefon: Hjemmeside: Indstillinger fra DH-Lejre til Handicapråd og Lokalt Beskæftigelse Råd. HANDICAPRÅDET Som medlemmer indstilles: Jan Andersen, Kamillehaven 6, 4330 Hvalsø, fra Scleroseforeningen. Åsa Bjørgheim Abildgaard, Provstevænget 12, 4330 Hvalsø, fra Sind. Erik Jørgensen, Kirsebærhaven 20, 4330 Hvalsø, fra Hjernesagen Laila Rasmussen, Laurbærhaven 10, 4330 Hvalsø fra Gigtforeningen. Karin Zwisler, Landevejen 63, 4060 Kr. Såby, fra Dansk Fibromyalgiforening og Dorte Sørensen, Elmevænget 7, 4060 Kr. Såby, fra Gigtforeningen som suppleant LOKALT BESKÆFTIGELSES RÅD Som medlemmer indstilles: Dorte Sørensen, Elmevænget 7, 4060 Kr. Såby, fra Gigtforeningen Ulla Wæber, Kamillehaven 6, 4330 Hvalsø, fra Scleroseforeningen Og som suppleant Åsa Bjørnheim Abildgaard, Provstevænget 12, 4330 Hvalsø, Sind Mange hilsner Ulla Wæber DH blev stiftet i 1934 som De Samvirkende Invalideorganisationer DSI. De 32 medlemsorganisationer repræsenterer medlemmer og alle slags handicap.

207 Bilag: JA-Bilag Brev fra Beskftigelsesministeren om udmelding af mål for 2014 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 33423/13

208

209

210 Bilag: Høringssvar samlet, vedtægter Billedkunstråd Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

211 Høringssvar samlet Vedtægter Billedkunstråd Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Servicecenter Allerslev J.nr.: 13/16013 Oversigt over høringssvar Vedtægter Billedkunstråd: 1. Høringssvar Vibeke Rytter, billedkunstner Høringssvar Lejre Kunstforening Høringssvar Christella Bamford & Helge Nordstrøm, Atelier Henochba Høringssvar Katja Fabrin, kunstkonsulent Høringssvar Jørn Hansen, billedhugger Høringssvar Lene Bang-Jensen, leder af Lejre Billedskole Høringssvar Søren Schaarup, formand for Dansk Billedhuggersamfund.13

212 1. Høringssvar Vibeke Rytter, billedkunstner Side 2 af 13

213 2. Høringssvar Lejre Kunstforening Side 3 af 13

214 3. Høringssvar Christella Bamford & Helge Nordstrøm, Atelier Henochba Kommentarer og løse tanker angående Lejre Kommunes Billedkunstråd og tilsendte foreslåede vedtægter.. 1. Billedkunstrådet har til opgave... Uddybende overvejelse: -Tilstræbe deltagelse i lokale kulturelle aktiviteter, samarbejde med forskelligtartede institutioner, interessegrupper etc. Tænke tværfagligt og inddrage aktører fra både det kommunale og musiske miljø, foreningslivet og erhvervslivet, i dynamiske og nytænkende konstellationer. Billedkunstrådets medlemmer: Valget af de tre udøvende, professionelle billedkunstnere.. Hensyntagen til: -forskellige kompetencer og baggrunde (repræsenteret i rådet) -opmærksomhed på begrebet professionalisme..(hvad dækker det)? -aktivt udøvende (levevej)? -uddannelse og baggrund i øvrigt -relevante andre kompetencer -forsigtighed med for smalle kriterier (BKF-medlemsskab) -tidligere aktivitet i kommunens kulturliv -netværk, position og berøringsflade -interesse og engagement i formidling, samt motivation i forhold til at skabe bevægelse i billedkunstens rolle i nærområdet -personlige egenskaber Et medlem fra Lejre Kunstforening... -Andre muligheder kunne overvejes; feks. Lejre Billedskole. 6. Medlemmer udpeges for en fireårig periode, hvorefter alle udskiftes...(v manglende genvalg). -overvejelse; 2 år, -med overlap i rotationssystem, hvor 1 bliver siddende 4 år, for at sikre sammenhængskraft og videregivelse af erfaring. I øvrigt: 4 møder årligt må være overskriften og af overordnet karakter; -et inspireret samarbejde med interessenter anses for påkrævet, hvis nye og spændende tiltag og bevægelser skal kunne igangsættes. Vi ser frem til at Lejre Kommune kan gå en kreativ og æstetisk fremtid i møde.. -Tak for initiativet Mvh. Christella Bamford og Helge Nordstrøm Atelier HeNoChBa. Kvandrupvej 10. SkovHastrup Hvalsø. tlf: postmaster@henochba.dk Tillæg til allerede indsendt Høringssvar ang. Lejre Kommunes Billedkunstråd. Side 4 af 13

215 -fra Christella Bamford og Helge Nordstrøm. Atelier Henochba. Kvandrupvej Hvalsø. Intentionen og formuleringen; Indstillingen af medlemmer skal til hver en tid leve op til Statens Kunstråds kriterier for støtte til kommunale billedkunstråd. -bør efter vores opfattelse overvejes, ændres, fjernes, -taget i betragtning at Statens Kunstråds definition af professionalisme er en meget smal og ensrettet opfattelse af begrebet. (Akademi-uddannelse, kurator udstillinger). -Dette set i forhold til den mangfoldighed og faktiske realitet, hvormed professionalisme og kvalitet breder sig i kunst- og kulturliv, på tværs af grupperinger og i samspil med institutioner, private og erhvervsliv. Sagt med andre ord; -man kan være professionel på mange måder. -også hvis man ernærer sig af sit kunstneriske virke, eller på anden måde har et kunstnerisk fagligt samspil med sin omverden. Det lokale billedkunstråd vil med en bredere betragtning af begrebet professionalisme, end det af Statens Kunstråd definerede, kunne styrke muligheden for et kompetencemæssigt forskelligt og mere fyldigt sammensat organ. Et godt sammensat råd tager højde for kvalitet, ikke definition, og giver plads til det teoretiske, det praktiske og det musiske. Kvalitet handler om kunstnerisk udtryk, ikke kun om kunstnerisk baggrund og uddannelse, -som defineret af Statens Kunstråd. Desuden kan man overveje om ansøgningen af Statens Kunstråds etableringsbeløb og dets faktiske størrelse, sker på bekostning af egne udviklingsmuligheder... Statens Kunstråd uddyber i et relateret spørgsmål stillet af os: -Hvis man ikke er uddannet fra kunstakademiet eller tilsvarende niveau i udlandet, kan man så søge støtte fra Statens Kunstråd? - Ja, en professionel kunstnerisk karriere, projektets idè og netværksskabende relationer til etablerede kunstnere eller institutioner i ind - og udland tæller også i en ansøgning. Fra Statens Kunstråds vejledning: Side 5 af 13

216 Den overvejende del af rådet skal bestå af medlemmer, der har enten en professionel, kunstnerisk baggrund eller en kunstfaglig baggrund. Det kan også være en fordel, at kompetencerne afspejler områder som feks. Byplanlægning eller kunst til børn. Se evt. andre kommuners tværfaglige, nytænkende sammensætning af billedkunstråd, -også i forhold til en fremtidssikring af dynamik og udvikling. -Udefrakommende fagkonsulenter kunne/skulle supplere Billedkunstrådets arbejde og evt. ansøgninger. Opsummerende; tænk bredt, frem for ensrettede opfattelser af at kun særlige handleveje giver adgang til kvalitet. Side 6 af 13

217 4. Høringssvar Katja Fabrin, kunstkonsulent Side 7 af 13

218 5. Høringssvar Jørn Hansen, billedhugger Side 8 af 13

219 Side 9 af 13

220 Side 10 af 13

221 6. Høringssvar Lene Bang-Jensen, leder af Lejre Billedskole Side 11 af 13

222 Side 12 af 13

223 7. Høringssvar Søren Schaarup, formand for Dansk Billedhuggersamfund Side 13 af 13

224 Bilag: Mail til høringsparter vedtægter for Billedkunstråd i Lejre Kommune Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

225 From:Janne Laursen To:Gunvor Eggert Pedersen;Erik Thomas Barfoed;Stefan Pearson';'Karen Margrethe Johnsen';'Kunstnergruppen Subject:Høring vedtægter for Billedkunstråd i Lejre Kommune Til Kulturinstitutioner, Kultur- og kunstforeninger og professionelt arbejdende kunstnere Udvalget for Kultur & Fritid har besluttet, at Lejre Kommune skal have et billedkunstråd. Lejre Billedkunstråd skal fremme billedkunsten lokalt og gøre den synlig i borgernes hverdag, blandt andet ved at rådgive Lejre Kommune i forbindelse med indkøb af kunstværker og kunstnerisk udsmykning af kommunale bygninger og pladser. Udvalget inviterer nu kulturinstitutioner, kultur- og kunstforeninger og professionelt arbejdende kunstnere og andre interesserede i Lejre Kommune til at kommentere og komme med input til vedtægter for billedkunstrådet inden der træffes endelig politisk beslutning. Du kan læse mere i vedhæftede høringsbrev og forslag til vedtægter. Fristen for at sende høringssvar er tirsdag den 12. november Høringssvar skal sendes til sca@lejre.dk

226 Du er velkommen til at videresende mailen til andre der kunne have interesse i at se høringsmaterialet og eventuelt afgive høringssvar. Det samme materiale kan også ses på Lejre Kommunes hjemmeside. Med venlig hilsen Janne Laursen Chefkonsulent Servicecenter Allerslev Lejre Kommune jala@lejre.dk mob

227 Til Kulturinstitutioner Kultur- og kunstforeninger Professionelt arbejdende kunstnere Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Dato: 21. oktober 2013 J.nr.: 13/16013 Høring Lejre skal have et billedkunstråd Forslag til vedtægter for Billedkunstråd i Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid har besluttet, at Lejre Kommune skal have et billedkunstråd. Der er udarbejdet forslag til vedtægter som beskriver rammerne for billedkunstrådets arbejde. Vedtægterne lever op til Statens Kunstråds Billedkunstråds kriterier for nedsættelse af kommunale billedkunstråd. Forslag til vedtægter er vedlagt som bilag. Udvalget for Kultur & Fritid ønsker at give kulturinstitutioner, kultur- og kunstforeninger og professionelt arbejdende kunstnere og andre interesserede i Lejre Kommune mulighed for at kommentere og komme med input til vedtægterne inden endelig politisk beslutning. Billedkunstrådet Det er hensigten, at billedkunstrådet skal medvirke til at fremme den lokale billedkunst og bidrage til dens alsidighed og kunstneriske udvikling. Billedkunstrådet skal rådgive Lejre Kommune om indkøb af kunstværker og kunstnerisk udsmykning af kommunale bygninger og pladser, hvor mange mennesker færdes. Billedkunstrådet skal desuden medvirke til at kvalificere og målrette borgernes møde med den professionelle billedkunst og gøre den nærværende i dagligdagen. Det kan f.eks. ske ved at støtte billedkunstneriske aktiviteter i Lejre Kommune og inddrage brugere og borgere i billedkunstneriske aktiviteter. Aktiviteterne kan være: Udstillinger, huskunstnerforløb, workshops, undervisningsforløb, festivaler, foredrag og lign.

228 Midler til billedkunstrådets aktiviteter tilvejebringes ved tilskud fra Lejre Kommune, samt ved tilskud fra private virksomheder og offentlige institutioner, herunder f.eks. Statens Kunstfond, Statens Kunstråd, Puljen til kommunale billedkunstråd og Statens Kunstfonds pulje til kunst i det offentlige rum. Høringsperiode Fristen for at sende høringssvar er tirsdag den 12. november Høringssvar mailes til Servicecenter Allerslev sca@lejre.dk Spørgsmål vedr. høringsmaterialet kan rettes til chefkonsulent Janne Laursen, Servicecenter Allerslev jala@lejre.dk Efter høringsperioden vil forslag til vedtægter og indkomne høringssvar blive politisk behandlet i december Med venlig hilsen Thure Dan Pedersen Centerchef, Center for Kultur & Fritid Side 2 af 2

229 Forslag Vedtægter for Billedkunstråd i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Center for Kultur & Fritid Dato: 11. oktober 2013 J.nr.: 13/16013 Lejre Billedkunstråd er nedsat af Kommunalbestyrelsen i henhold til 17, stk. 4 i Lov om kommunernes styrelse samt Lov om billedkunst Lejre Billedkunstråd har som formål at fremme billedkunsten lokalt og bidrage til dens alsidighed og kunstneriske udvikling ved at rådgive Lejre Kommune i forbindelse med indkøb af kunstværker og kunstnerisk udsmykning af kommunale bygninger og pladser hvor mange mennesker færdes, samt ved at kvalificere og målrette borgernes møde med den professionelle billedkunst og gøre den nærværende i hverdagen. Billedkunstrådet har til opgave: at igangsætte og støtte billedkunstneriske aktiviteter i Lejre Kommune og at inddrage brugere og borgere i de billedkunstneriske aktiviteter. Billedkunstneriske aktiviteter kan være: udstillinger, huskunstnerforløb, workshops, undervisningsforløb, festivaler, foredrag og lign. at igangsætte, støtte og formidle permanent kunstnerisk udsmykning af kommunale og andre offentlige bygninger og pladser, herunder rådgive om kunstindkøb. efter anmodning fra lejre Kommune at varetage andre rådgivningsopgaver inden for billedkunstområdet. Efter nærmere aftale at stå til rådighed for rådgivning af erhvervslivet i forbindelse med billedkunstnerisk udsmykning. 2. Midler tilvejebringes ved tilskud fra Lejre Kommune, samt ved tilskud fra private virksomheder og offentlige institutioner, herunder f.eks. Statens Kunstfond,

230 Statens Kunstråd, Huskunstnerordning, Diva-ordningen, puljen til kommunale billedkunstråd og Statens Kunstfonds pulje til kunst i det offentlige rum. 3. De kunstværker som Billedkunstrådet erhverver, tilhører Lejre Kommune. 4. Tilskud til kunstværker på private arealer kan kun ydes, såfremt det drejer sig om en plads, hvortil der er offentlig adgang, hvor mange mennesker færdes, og hvor det ville være oplagt at placere det konkrete kunstværk, såfremt pladsen havde tilhørt Lejre Kommune. Det er endvidere en forudsætning, at kunstværkets placering sker efter Billedkunstrådets anvisning og i øvrigt skønner, at tilskuddet er af afgørende betydning for kunstværkets anskaffelse. 5. Det påhviler Billedkunstrådet at sørge for registrering af de erhvervede kunstværker og at afholde udgiften til vedligeholdelsen af kunstværkerne. 6. Lejre Billedkunstråd består af 5 medlemmer, der alle udpeges af Kommunalbestyrelsen. Medlemmerne udpeges for en fireårig periode og udskiftes på én gang hvert fjerde år. Der udpeges ligeledes 5 suppleanter. Billedkunstrådets funktionsperiode følger kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Der kan foretages genvalg. Medlemmer indstilles skriftligt til Udvalget for Kultur & Fritid af kulturinstitutioner, kultur- og kunstforeninger og det professionelt arbejdende kunstmiljø i Lejre Kommune. Billedkunstrådet består af: Et medlem fra Lejre Kommunalbestyrelse (Udvalget for Kultur & Fritid) Tre udøvende, professionelle billedkunstnere, bosat i Lejre Kommune Et medlem fra Lejre Kunstforening Indstillingen af medlemmer skal til hver en tid leve op til Statens Kunstråds kriterier for støtte til kommunale billedkunstråd. Lejre Billedkunstråd har mulighed for at invitere eksterne faglige konsulenter, f.x. lokale galleriejere, efter behov i forbindelse med særlige opgaver. Billedkunstrådet konstituerer sig med formand og næstformand. Side 2 af 4

231 Der føres protokol over vedtagne beslutninger. Protokollen underskrives af Billedkunstrådets medlemmer senest ved næste møde. Et medlem af Billedkunstrådet der selv byder på en kunstopgave kan ikke deltage i Billedkunstrådets behandlingen af den pågældende kunstopgave. Vedtagelser i Billedkunstrådet kræver, at over halvdelen af medlemmerne stemmer herfor. Formanden indkalder, med bistand af Center for Kultur & Fritid, til møderne, hvortil der udsendes dagsorden. Center for Kultur & Fritid har sekretærfunktionen på Billedkunstrådets møder. Billedkunstrådet holder som udgangspunkt møder 4 gange om året, og der ydes ikke diæter og honorar til Billedkunstrådets almindelige mødevirksomhed. Billedkunstrådets medlemmer har ikke krav på nogen del af udvalgets midler eller udbytte af nogen art. Medlemmer af billedkunstrådet, som ikke har mulighed for at få dækket deres kørselsudgifter på anden vis, vil få kørselsgodtgørelse efter almindeligt gældende takster. 7. Billedkunstrådets aktiviteter indarbejdes i Lejre Kommunes regnskab og revideres af kommunens revision i forbindelse med revisionen af årsregnskabet. Billedkunstrådets regnskabsår følger således kommunens. Billedkunstrådets budgetforslag fremsendes til Udvalget for Kultur & Fritid senest den 31. marts i året forud for budgetåret. Lejre Kommunes Center for Kultur & Fritid fungerer som sekretariat for Billedkunstrådet, og alle udgifter/indtægter fremsendes til anvisning via Center for Kultur & Fritid. Billedkunstrådet fremsender hvert år i sidste kvartal rapport over årets aktiviteter til Udvalget for Kultur & Fritid. 8. Side 3 af 4

232 Billedkunstrådets vedtægter kan kun ændres med godkendelse af Udvalget for Kultur & Fritid. 9. Billedkunstrådet kan alene bringes til opløsning ved beslutning af Lejre Kommunalbestyrelse. Ved opløsning anvendes Billedkunstrådets likvide aktiviteter til tilsvarende kulturelle formål efter kommunalbestyrelsens afgørelse og efter indstilling fra Billedkunstrådet. Godkendt af Udvalget for Kultur & Fritid den 2013 Side 4 af 4

233 Bilag: Oplev Lejre Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 23. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 78367/13

234 UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore nye visioner har været at sætte dig som borger og dine udfoldelsesmuligheder i centrum, og samtidig række ud over kommunegrænsen ved at styrke turismen og også gøre Lejre attraktiv for mulige kommende borgere. Derfor hører du som besøgende i Lejre også med her. På de kommende sider kan du læse om, hvad vi er kommet frem til, overordnet set. En politik vi har valgt at kalde OPLEV LEJRE (Fase 1). Vi håber, at du vil blive inspireret af vore idéer og vil medvirke til at sætte retningen for denne politik, som så efterfølgende (Fase 2) vil blive suppleret med uddybende handlingsplaner, med konkretiseringer - på alle (del)områder. En stor opgave Vi søger hermed at tilpasse os en samtid, hvor kultur er identitetsskabende og samlende i dét som mange mennesker opfatter som et kommunikativt kaos - men også er en vare, der, vellykket lanceret og brugt, skaber vækst i mange betydninger. Som noget nyt i 2014 skal kultur- og fritidspolitikken i Lejre også favne turismen, hvor potentialet må vurderes at være stort netop i sammenhæng med kultur- og fritidspolitikken. Alt i alt kommer den samlede kultur-, fritids- og turismepolitik til at berøre mangt og meget i Lejresamfundet og i vores hverdag - som har at gøre med hvem vi er, hvad vi gør sammen og hvor vi er i gang med at bevæge os hen. Den skal rumme kommunens unikke kulturhistorie, vores smukke natur, vore allerede alsidige fritidsaktiviteter, vores daglige sundhed, og ikke mindst de oplevelseskvaliteter, som også (andre) danskere og udlændinge skulle kunne blive tiltrukket af. Ligesom vi politikere gerne skal stilles til ansvar for vores beslutninger, håber vi derfor, at du som borger, som besøgende eller ny tilflytter vil være med til at tage ansvar ved at engagere dig i den kulturelle og kreative udvikling, som foregår, eller efter din mening bør foregå, i Lejre Kommune. Med venlig hilsen Udvalget for Kultur og Fritid v/formand Lena Holm Jensen

235 OPLEV LEJRE Et forslag til ny overordnet Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre Kommune Kultur som bevægelse i alt overalt Vi har valgt at lade begrebet bevægelse inspirere os i formuleringen af den overordnede politik. Bevægelsesbegrebet er mangetydigt og kan henføres til alle former for menneskeligt liv. Vi relaterer bevægelse til Kroppen (det fysiske) (1) Sindet (det mentale) (2) Hinanden (det sociale) (3) Udfoldelserne i kulturliv, fritidsliv og turisme har ihvertfald deres store betydning i dette tre-delte perspektiv: kropsligt, mentalt og socialt. Sådan vil vi også arbejde med aktiviteterne, herunder desuden formidle grundigt, at de overhovedet finder sted mv. Vi har derfor føjet et fjerde centralt tema til, der drejer sig om Synliggørelse (4) Former for Aktivitet (1) Vi ønsker at sætte fokus på bevægelse af (og i) kroppen, fordi vi ved, det er centralt for et godt liv. Det handler om både bredden og typerne af aktivitetsmuligheder, om kvaliteten af de oplevelser, de muliggør - og om at øge udbuddet af dem. Den konkrete kropslige aktivitet skaber oplevelser, skaber det nærværende, sjove, udfordrende øjeblik. Oplevelsen heraf kan virke overraskende, spændende - og være forandrende samt medføre læring.