Fortælling som metode i pædagogisk praksis med børn i alderen 3-6 år Narration as a method in teaching practices with children aged 3-6 years
|
|
- Jeppe Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fortælling som metode i pædagogisk praksis med børn i alderen 3-6 år Narration as a method in teaching practices with children aged 3-6 years Udd. Sted Prøve Aflevering Navn Vejleder Anslag Udlån : UCC - Pædagoguddannelsen Nordsjælland : Bachelor : 17. juni 2013 kl : Martin Steiner Portaro Nor10924, Stine Munthe Persson Nor10910 & Jacob Skovby Nor10919 : Kristoffer Kaae Kjærgaard : heraf Stine Munthe Persson Jacob Skovby Martin Steiner Portaro : Opgaven må udlånes
2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemfelt & afgrænsning Problemformulering Metode- og teorivalg Metodiske overvejelser Videnskabsteoretisk grundlag Præsentation af teoretikere Fortælling i praksis (Lene Brok) Æstetisk virksomhed (Bennyé D. Austring) Det potentielle rum, symboldannelse og barnets udvikling (Donald W. Winnicott & Daniel Stern) Supplerende teori (Line Arlien-Søborg & Liselotte Michelsen, Bent Madsen, Liv Gjems og Caroline Sehested) Definition af begreber Børn i alderen 3-6 år Fortællende fællesskaber Fortælling Analyse Fortælling i pædagogisk praksis 19 Af Stine Munthe Persson Fortælling som æstetisk virksomhed Filmmediet i pædagogisk praksis Den mundtlige fortælling i pædagogisk praksis Børns udvikling og narrative kompetencer 25 Af Jacob Skovby Børne- og udviklingssyn Børns narrative kompetencer Børn som modtagere af æstetisk kommunikation Det potentielle rum og symboldannelse Sociale- og personlige kompetencer i det fortællende fællesskab 31 Af Martin Steiner Portaro Inkluderende børnemiljø Sociale kompetencer Personlige kompetencer Diskussion & perspektivering Konklusion Litteraturliste 41 Forside: 2
3 1.0 Indledning Barndommens æstetiske erfaring kan berige livet med en 4. dimension med arkiver af sublime øjeblikke, der siden kan flytte os i tid og sted (Juncker i Børnekulturens netværk 2006, 8) Når krop, sind og sans erobres, og et rum skabes omkring de tilstedeværende personer, er det, i dette øjeblik, at oplevelsen lagres i den enkelte som en del af den æstetisk symbolske dimension også kaldet den 4. Dimension. Det er i denne 4. Dimension, at balancen mellem børns kultur og børnekultur er allerbedst og det er her mulighederne, for udvikling af det enkelte barn, opstår (Juncker i Børnekulturens netværk 2006, 8-9). Denne 4. Dimension kan sidestilles med Donald W. Winnicotts begreb det potentielle rum, og defineres som et rum imellem det subjektive og det objektive. Muligheder for leg og æstetiske oplevelser skabes i dette rum, der er placeret som et mellemliggende overgangsrum imellem børns fantasi og virkelighed (Hansen 2007, 14). Det har afgørende betydning for børns lyst og interesse inden for kultur og kunst, at de præsenteres for områdets mange facetter i en tidlig alder. Desværre er de små børn ofte overset, når det kommer til dette emne, trods stor åbenhed og nysgerrighed fra børnene. Det skyldes blandt andet pædagogernes manglende viden om, hvorvidt små børn skal præsenteres for kunst og kultur (Børnekulturens netværk 2006, 7). Der findes mange forskellige måder at formidle kunst og kultur til børn. Én måde er fortællingen, der i flere undersøgelser, har vist sig at være rigtig god til små børn. Dette gælder særligt i de tilfælde, hvor der tages hensyn til at tilpasse sammenhængen mellem formidler, fortælling og målgruppe, herunder barnets narrative kompetencer og ikke mindst barnets kultur, der er af en legende og lystbetonet karakter (Balling i Børnekulturens netværk 2006, 17-18, Austring i Mark (red.) 2011, 26-27, Brok 2005, 89). Fortællingen rummer kulturelle og æstetiske udtryksformer, der kommer i fokus, når pædagogen begynder at arbejde målrettet med fortællingen i praksis. Fortællingen skaber ligeledes kontakt og fællesskab i relationen mellem pædagogen og barnet, og det er i dette fællesskab, at barnet opnår mulighed for at udvikle sociale- og personli- 3
4 ge kompetencer (Børnekulturens netværk 2006, 7, Brok i Sørensen (red.) 2010, 249, Brok 2005, 71-72). I forhold til etniske kulturforskelle ved fortælling, kan det diskuteres, hvorvidt børn med anden etnisk baggrund oplever fortællesituationen anderledes end etnisk danske børn. Børn af anden etnisk herkomst vil kræve en særlig indsats fra pædagogen, der skal sætte sig ind i det enkelte barns sproglige, sociale og personlige udvikling samt kulturelle kompetencer set i et antropologisk samt æstetisk perspektiv (Sehested 2009, 92-93). I et større projekt foretaget i har man udfordret teorien og undersøgt, hvorvidt fortællingen gør en forskel i forhold til sproglig udvikling og leg hos børn i alderen 3-6 år. Igennem forskellige aktiviteter er børnene blevet udfordret i de mange fortællemedier, blandt andet i evnen til at fortælle børn til børn, samt det at sætte ord på egne tanker og oplevelser. Pædagogerne fra projektet har i denne sammenhæng observeret at børnene blandt andet opnår styrket selvtillid og personlig udvikling i forhold til livets vanskeligheder (Nielsen & Møller, 6-10). Barnets narrative kompetencer er ikke en entydig størrelse, og en fælles definition af narrativ kompetence vanskeliggøres af, at der blandt forskere hersker uenighed om det narrative, alt efter hvilken forskningsretning, der beskæftiger sig med emnet. Dette er også en medvirkende årsag til, at der er forskellige bud på, hvornår børn lærer at forstå og fortælle en historie. Blandt forskere, med en kognitiv teoretisk baggrund, er der bred enighed om, at barnets narrative kompetencer begynder tidligt og udvikles gradvist. Selvom fortælling ikke beherskes fuldkomment, mener man alligevel, at mindre børn bruger fortællinger i vid udstrækning. Jerome Bruner udtrykker, at der hos det førsproglige barn er en parathed til mening, og at barnet, før det mestrer sproget, kan lære elementerne til et fortællemønster. Barnet lærer ikke blot en masse ord, betydninger og sprogets syntaks, men tidligt i livet udvikles fortællemønstre eller narrativer, med hvilke det danner mening og kommunikerer med omgivelserne (Brok 2005, 35-37). En anden måde at anskue barnets narrative kompetence på, er ved at bruge Daniel Sterns syn på det kompetente barn. Sterns pointe er, at ethvert barn er unikt, og at barnet ikke udvikler sig fra fase til fase, men at det, allerede fra fødslen, er kompetent til at begå sig i verden. Dermed er barnet fra fødslen kompetent, nysgerrigt og kund- 4
5 skabssøgende og i stand til at tage del i verden. Det bliver vigtigt for barnet at kunne fortælle sig selv, og dermed bliver de narrative kompetencer også vigtige. Dette kan sidestilles med barnets tidlige evne til at kunne skelne mellem fiktion og virkelighed, og en bevidsthed om æstetikken og kunsten som et særligt formsprog. (Sehested 2009, 25-26). Ifølge Giddens er det senmoderne samfund blandt andet karakteriseret ved aftraditionalisering, hvor dannelsesbegrebet er blevet et splittet begreb (Madsen, 2005, 79). Fra at dannelsen har været forbeholdt familien og de små samfund, hvor man lærte om livet ved at deltage i det, har institutionerne i dag overtaget størstedelen af dannelsen, da man ikke længere har tid og overskud til at varetage opgaven i familierne pga. øget arbejdspres (Jerlang 2000, 65-69). Når de traditionelle holdepunkter forsvinder, bliver mennesket nødt til at reflektere over sig selv og sin egen udvikling, hvorfor refleksivitet bliver grundlæggende for det enkelte individ, men også for den enkelte pædagog samt institutionen (Madsen 2005, 79). Giddens fremhæver, at det senmoderne menneske har brug for en grundlæggende oplevelse af tillid til sig selv, til andre mennesker og til tilværelsen. Denne tillid vil i voksenalderen være med til at give den enkelte en grundlæggende følelse af sikkerhed, der følger den enkelte gennem resten af livet og som er fundamentet for livsudfoldelse og selvtillid. (Brok i Sørensen 2010, 254). Derfor har mindre børn, ligesom voksne, brug for at indgå i fællesskaber, hvor de verbalt kan give udtryk for deres undren og tvivl og få sat ord på deres tanker (Brok i Sørensen 2010, 255). Daginstitutionerne er i dag forpligtet til at arbejde ud fra gældende lovgivning, i dette tilfælde dagtilbudsloven, når det drejer sig om det pædagogiske arbejde og barnets udvikling. Der er her tale om blandt andet de pædagogiske læreplaner, der dækker over seks områder. Det er derfor relevant at arbejde med fortællingen med udgangspunkt i læreplanernes punkter sprog, sociale kompetencer, barnets alsidige personlige udvikling og kulturelle udtryksformer og værdier. Fokus på læreplanerne kan ligeledes være med til at skærpe pædagogernes bevidsthed omkring det at skulle præsentere børn for litteratur, og hvad dette indebærer (Sehested 2009;87-88, Austring i Mark (red.) 2011, 20, LBK nr. 668). Ligeledes kan fortællingen være med til at skabe et tilhørsfællesskab iblandt børnene, der vil være givtigt i forhold til det inkluderende børnemiljø og barnets ret til fuld del- 5
6 tagelse, samt børnenes muligheder for at udtrykke egne oplevelser og følelser, hvilket ligger i tråd med børnekonventionens artikel 31 stk. 2 Deltagerstaterne skal respektere og fremme barnets ret til fuld deltagelse i det kulturelle og kunstneriske liv og skal opmuntre til, at der stilles passende og lige muligheder til rådighed (Madsen 2010, , BKI nr. 6). 1.2 Problemfelt & afgrænsning I den pædagogiske verden har der i de senere år været stor opmærksomhed på fortællingen, hvorfor der i opgaven vil blive fokuseret på, hvorvidt fortælling kan skabe en 4. Dimension eller det potentielle rum, hvor udvikling af børns narrative, sociale og personlige kompetencer kan støttes. Dette er relevant, da institutionerne, som beskrevet i indledningen, har overtaget en stor del af børns dannelse i det senmoderne samfund og ligeledes er pålagt at arbejde ud fra gældende dansk lovgivning samt FN s Børnekonvention. Små børn har i dag, på baggrund af førnævnte, et større behov for at indgå i fællesskaber, hvor de får mulighed for at udtrykke tanker og få sat ord på undren og tvivl, da de narrative kompetencer begynder tidligt og udvikles gradvist. Det er derfor relevant at se på, hvordan fortællemediet kan bidrage til et inkluderende børnemiljø, hvor børn får mulighed for at udvikle fortællemønstre og narrative kompetencer. Det kunne have været relevant at se på, hvorvidt kulturforskellene afspejles i mødet mellem fortællingen og etnicitet, da børn af anden etnisk herkomst vil kræve en særlig indsats. Pædagogen skal, ifølge Sehested, sætte sig ind i det enkelte barns sproglige, sociale og personlige udvikling samt kulturelle kompetencer set i et antropologisk samt æstetisk perspektiv (Sehested 2009, 92-93). Denne problemstilling berøres kort i perspektiveringen, eftersom fokus i denne opgave omhandler anvendelse af fortællemediet med henblik på udvikling af narrative, personlige og sociale kompetencer set ud fra et inkluderende perspektiv. 6
7 2.0 Problemformulering Ovenstående problemfelt og afgrænsning har ledt til følgende spørgsmål: Hvordan kan fortælling inddrages i pædagogisk praksis og, hvilken betydning har den for børns (3-6 år) udvikling af narrative, sociale, og personlige kompetencer? 3.0 Metode- og teorivalg I dette afsnit gennemgås de metodiske overvejelser og opgavens videnskabsteoretiske grundlag. Ligeledes beskrives de fire relevante hovedteoretikere Lene Brok, Bennyé D. Austring, Donald W. Winnicott & Daniel Stern, samt den supplerende teori. Slutteligt defineres begreberne børn i alderen 3-6 år, fortællende fællesskaber samt fortælling. 3.1 Metodiske overvejelser Denne opgave bygger på et litteraturstudie samt følgende to rapporter Fortælling mellem børnekultur og børns kultur. Fortælling som formidlingsform for 3-6 årige, af Gitte Balling 2006 og rapporten Ælle Bælle. En erfaringsopsamling om fortælling i en børnehave af Lisbeth Nielsen & Else Møller Rapporten Fortælling mellem børnekultur og børns kultur. Fortælling som formidlingsform for 3-6 årige af Gitte Balling 2006, hvis empiriske grundlag består af 22 modelforsøg, er udviklet med det formål at belyse fortællingens styrker som formidlingsform for de 3-6 årige børn. I rapporten er der på baggrund af følgende kriterier udvalgt syv cases med det formål at få et nuanceret og bredt perspektiv på fortællingen som kunst- og formidlingsform Kunstform (teater, litteratur, dans, kulturarv etc.) Formidlingssted (hhv. børneinstitution og kulturinstitution) Børnenes position (modtager/afsender) Brug af fortælling (som form, som formidling af et værk, som indgang til en kulturinstitution, som anledning til selvudfoldelse) Kommunikationsform (envejskommunikation, dialog, interaktivitet) (Balling 2006, 55) 7
8 Rapporten er anvendelig til at belyse, de mange udtryksformer, der kan arbejdes med, når fortælling skal integreres i det pædagogiske arbejde, og bygger på et bredt teoretisk materiale samt omfattende empiri og dokumentarisk materiale (Balling 2006, 4-6, 55-56). Rapporten Ælle Bælle. En erfaringsopsamling om fortælling i en børnehave af Lisbeth Nielsen & Else Møller 2006 bygger på et projekt foretaget i Tjærebyvejens børnehave i Randers, hvor formålet har været at undersøge, hvorvidt fortælling kan gøre en forskel i børns liv - sproglig udvikling, evnen til at lege med sproget og udtrykke sig. Rapporten er udviklet som en erfaringsopsamling og indeholder flere relevante praksisfortællinger, der løbende vil blive inddraget senere i analysen. Den valgte litteratur anvendes til at analysere og uddybe rapportens resultater samt egne tidligere erfaringer med emnet. Denne metode er relevant, da det ønskes belyst, hvorledes fortællingen generelt kan anvendes som pædagogisk metode til at støtte og udvikle børns narrative, sociale og personlige kompetencer. Opgavens formål er at få en bred viden omkring anvendelsen af fortælling i praksis, hvorfor der ikke er taget udgangspunkt i egne empiriske undersøgelser, da undersøgelsesfeltet ville være for snævert i forhold til det ønskede mål. 3.2 Videnskabsteoretisk grundlag Denne opgave bygger på en humanistisk og socialkonstruktionistisk tilgang, da den ønsker at forstå og afklare, hvorledes pædagogen, ved anvendelse af fortælling, kan skabe en relation til barnet, hvori barnets narrative, sociale, og personlige kompetencer udvikles og støttes. Dernæst ønskes det belyst, hvorledes et fortællende fællesskab kan have indflydelse på denne udvikling hos børnene. Den hermeneutisk-humanistiske tilgang bygger på et menneskesyn, hvor det enkelte individs tænkning og handling er et udtryk for dets oplevelse og fortolkning af verden. Indenfor den pædagogiske praksis, anvendes ofte tolkning af børns udtryk med henblik på at kunne udfordre, støtte og lede børns udvikling og læring, som det også ønskes i ovenstående problemformulering. Ifølge hermeneutikken er forståelse for det andet menneske et grundlæggende element i relationen mellem pædagogen og det en- 8
9 kelte individ. Med dette menes, at pædagogen skal opnå en forståelse for den enkeltes, hensigter, værdier, sociale relationer, følelser, adfærd og handlinger for på den måde at kunne forstå den enkeltes situation (Birkler 2007, , Clausen & Clausen 2007, ). Den socialkonstruktionistiske tilgang fokuserer på, hvorledes det enkelte individ udvikler sig i en dynamik med omverdenen. Det enkelte menneske konstruerer sin identitet i kraft af den egenfortælling, det skaber, og det er disse fortællinger, der udvikler og skaber identiteten. Det enkelte barn skal altså have mulighed for at fortælle sin egen historie, og pædagogen må derfor støtte barnets narrative kompetencer, så dette bliver muligt, hvilket uddybes i opgaven (Clausen & Clausen 2007, ). Socialkonstruktionismen bygger ligeledes på en opfattelse af, at det ikke kun er egenfortællingen, der udvikler identiteten, men også det omgivende fællesskab, og de relationer det enkelte individ indgår i, har stor indflydelse. Pædagogen må derfor være opmærksom på det fortællende fællesskab, hvori fortællingerne opstår (Clausen & Clausen 2007, ). 3.3 Præsentation af teoretikere De valgte teorier vil i det følgende afsnit blive præsenteret. Ligeledes beskrives teoriernes mangler, samt hvor de supplerer hinanden i analysen. Teorierne vil løbende blive suppleret med anden teori Fortælling i praksis (Lene Brok) Lene Brok (Brok) blev i 1986 uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet og har siden 1996 arbejdet som blandt andet historiefortæller, fortællekonsulent og som initiativtager til flere tværfaglige projekter omhandlende børns fortælle- og læselyst. Brok er relevant at inddrage, da hun belyser, hvorledes mundtlig fortælling kan anvendes i praksis til at skabe nærvær og fællesskab og forholder ligeledes dette til den pædagogiske læreplans punkter barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer samt kulturelle udtryksformer og værdier (Brok 2005, 2012). Brok belyser, hvorledes mennesket, igennem alle tider, har fortalt historier. Det er dybt integreret i den menneskelige måde at være sammen og betragte verden på. Lige- 9
10 ledes er fortællemediet stærkt blomstrende i disse år, og pædagoger, lærere, forældre m.m. er blevet bevidste om fortællingens fortryllende og medrivende effekt på børn (Brok 2005, 19). Ifølge Brok kan fortællinger være med til at udvikle barnet personligt og få betydning for selvopfattelse, identitetsdannelse og forståelse af omverdenen. Brok beskriver tre typer af fortælling, der tilsammen har afgørende betydning for denne udvikling Livsfortælling, urfortælling og grundfortælling (Brok 2005, 23). Livsfortællingen er den fortælling, der konstrueres og skabes, når det enkelte menneske søger at forstå sig selv ved at fortælle om sig selv. Det hjælper den enkelte til at skabe mening i en verden præget af kaos og forandring og kræver, at den enkelte reflekterer og kommunikerer med omgivelserne omkring sig. Ifølge Brok, vil det, at arbejde med livsfortællingen, i pædagogisk praksis med børn, have indflydelse på børnenes oplevelse og fornemmelse af sig selv (Brok 2012, 24-30, Brok 2005, 23-25). Ifølge Brok rummer urfortællingen eventyrene eks. folkeeventyr og myter, der ofte indeholder nogle af de samme elementer, som mennesket oplever i sin egen livsfortælling. En af årsagerne til at den mundtlige genfortælling af disse eventyr har varet ved igennem århundreder skyldes det klare billedlige sprog og de eksistentielle spørgsmål i menneskets liv. Dette gør det muligt for den enkelte at identificere sig med fortællingen eller den konflikt, der beskrives og derigennem finde fornyet energi eller lyst til at skabe og udvikle egen personlighed (Brok 2005, 25-27). Brok er inspireret af Bruno Bettelheim, der beskriver at, børnehavebarnet har stor gavn af eventyrfortællinger, eftersom barnet i denne periode gennemlever en masse følelser som vrede, jalousi, kærlighed, had og svigt. Arbejdet med urfortællingen/eventyr er særligt givtigt i forhold til små børn fra 4 - årsalderen. Dette skyldes at barnet får inspiration fra eventyrenes emner eller temaer og kan identificere sig med eventyrets forskellige figurer. Barnet opnår derved mulighed for at eksternalisere forbudte følelser til noget i den ydre verden. (Brok 2012, 35-37, Brok 2005, ). Urfortællingen er, ifølge Brok, også gavnlig for den personlige udvikling og rummer fremtidsaspektet i livet. Urfortællingen peger fremad og fortæller om handlemulighederne i livet og giver mennesket mulighed for at undersøge det sande, gode og skønne liv (Brok 2012, 27-29). Brok beskriver ligeledes, hvor vigtigt det er, at pædagoger i børnehaven skaber fortællestunder, hvor barnet får mulighed for at opleve, hvad der sker inde i barnets selv. 10
11 Når tiden står stille så billederne, tankerne og ideerne får lov at vokse frem, vil barnets selvfølelse og lyst til at folde sig ud sprogligt dukke op (Brok 2012, 48). Brok er derfor relevant at inddrage i den videre analyse til at belyse, hvordan pædagogen kan anvende fortællingen i praksis, herunder hvilke forhold, der skal være til stede i institutionen eller rummet samt hvilken type fortælling, der vil fungere bedst for børn i alderen 3-6 år. Ligeledes er det relevant at inddrage Brok til at belyse, hvorledes børnenes narrative samt personlige og sociale kompetencer støttes og udvikles. Brok belyser primært, hvordan fortællemediet, i form af den mundtlige fortælling, kan anvendes i pædagogisk praksis, hvorfor teori af Line Arlien-Søborg og Liselotte Michelsen anvendes til at beskrive, vigtigheden af at anvende film, samt hvordan dette kan gøres (Arlien-Søborg & Michelsen i Mark (red.) 2011). Bent Madsen anvendes til at belyse, hvordan pædagogen kan arbejde med et inkluderende børnemiljø, hvor fortælling anvendes som metode, da Brok ikke beskriver dette (Madsen 2010). Der vil ligeledes blive suppleret med Gitte Ballings rapport, der belyser flere metoder, hvorpå fortælling kan anvendes i praksis (Balling 2006) Æstetisk virksomhed (Bennyé D. Austring) Bennyé D. Austring (Austring) blev i år 2000 uddannet cand. mag ved Københavns universitet i dansk- og teatervidenskab og er ansat som lektor ved University College Sjælland (UCViden.dk). Austring er relevant at inddrage, da han belyser, hvorledes fortælling som æstetisk virksomhed kan anvendes i pædagogisk praksis, hvor der i opgaven tages udgangspunkt i hans model for æstetisk kommunikation. Fortælling beskrives af Austring som en identitetsskabende proces, hvor barnet får mulighed for at reflektere over og forstå sig selv og verden (Austring & Sørensen 2006, Austring i Mark (red.) 2011). For at kunne skabe et æstetisk børnemiljø skal pædagogen have kendskab til æstetik og æstetiske læreprocesser, hvilket Austring definerer som følgende Æstetik er sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som i særlig grad kan kommunikere fra, til og om følelser (Austring i Mark 2011, 22). 11
12 Austring belyser fortællingens betydning i det pædagogiske arbejde og har fokus rettet imod fortællingen som æstetisk virksomhed og kulturel udtryksform og fortællingen som kommunikationsform. Ifølge Austring er der mange måder at fortælle på, eksempelvis igennem de elektroniske medier så som film, musik og computerspil. Men han ser også, at den gode gamle fortælling fra person til person har den store fordel, at alle, uanset alder, kan være medskabere af kulturen, hvilket gør den mundtlige fortælling til et unikt redskab i pædagogisk arbejde (Austring i Mark (red.) 2011, 17-18). Ifølge Austring er der 5 begrundelser for at arbejde med fortælling som æstetisk udtryksform; En pædagogisk-didaktisk, dannelsesmæssig, æstetisk, kunstnerisk og en terapeutisk. I denne opgave er det relevant at inddrage den pædagogisk-didaktiske, den dannelsesmæssige samt den æstetiske begrundelse, da de kan benyttes til at belyse hvorledes fortælling som æstetisk virksomhed, kan anvendes i praksis, hvor processen beskrives som en identitetsskabende forståelse af sig selv og verden. Barnet får mulighed for at spejle sig selv og sin forståelse af verden i dialog med pædagogen og andre børn, derudover gennemgår barnet en refleksionsproces, hvor indtryk af verden vil omformes til æstetiske formudtryk, hvor barnet bearbejder hændelser og kommunikerer om oplevelser i eget liv (Austring i Mark (red.) 2011, 18-24). Den pædagogisk didaktiske begrundelse bygger på, at børn ved at arbejde med æstetisk virksomhed som eksempelvis fortælling, drama, billedkunst, musik og dans også bliver bedre til noget andet, og dermed støttes det enkelte barns læreprocessor som helhed. Det kan være evnen til at tænke abstrakt, udvikle fantasi og kreativitet og at kunne indgå i kollektive og skabende processer. Den dannelsesmæssige begrundelse bygger på, at barnet dannes ved at arbejde med kunstneriske og formsproglige udtryksformer. Herved påvirkes barnet også af traditioner, normer og værdier fra institutionen og samfundet, og dets udtryksmuligheder udvides. Da barnet dannes i samspil med den omgivende kultur, skabes også mere sammenhængskraft i samfundet som helhed. Den æstetiske begrundelse indeholder også ovenstående, men bidrager ligeledes med det perspektiv, at barnet i sine æstetiske aktiviteter bliver i stand til at udtrykke det usigelige. Hvilket vil sige oplevelser og erfaringer som kan være førsproglige, for- 12
13 trængte eller som ikke kan udtrykkes tilfredsstillende sprogligt (Austring i Mark (red.) 2011, 18-19). Den æstetiske læreproces definerer Austring som en proces, hvori den æstetiske læremåde er primær, og hvorved man gennem brug af æstetiske medier omsætter sine indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden (Austring i Mark (red.) 2011, 22). Austring beskriver, at det er karakteristisk for det æstetiske udtryk, at det er menneskeskabt, og at det bevidst eller ubevidst rummer en kommunikationshensigt. Han opererer med en model for æstetisk kommunikation til forståelse af, hvad det er der sker i denne kommunikation, eksempelvis i en fortællesituation imellem en pædagog og et barn/børnegruppe. Fig. 1 Model for æstetisk kommunikation: Afsender Indkodning Medie Afkodning Modtager Fortællerens Formgivning Realisering Indtryk Barnets oplevelse af sig (indkodning) af den (afkodning) oplevelse selv og verden mundtlige af sig selv fortællings og verden Fortælle- Kreativ form og Kreativ Æstetisk kompetence proces indhold proces kompetence og sprog og sprog indre verden ydre verden indre verden (Austring i Mark (red.) 2011, 27) Modellen illustrerer de processer, faser og kompetencer, der er i spil ved æstetisk kommunikation, som f.eks. en fortælling. Den illustrerer, at der altid er en afsender, et medie og en modtager, og at der i den kreative proces foregår dels en indkodning og dels en afkodning. Modellen viser, at skabelse af betydning sker både i retning 1 til 5, 13
14 og fra 5 til 3, da der både i indkodningen og afkodningen aktivt skabes mening. (Austring og Sørensen 2006, 72 76) Austrings model for æstetisk kommunikation er relevant at inddrage i denne opgave, da den beskriver, hvorledes pædagogen ved at anvende denne model, kan støtte barnet i dets æstetiske læreproces og dets evne til at tænke abstrakt, indgå i kollektive, skabende processer, udvikle fantasi, kreativitet og innovation (Austring i Mark (red.) 2011;18-19). Austring belyser, hvorledes pædagogen kan være med til at præge barnets alsidige personlige udvikling og de kulturelle udtryksformer og værdier ved at arbejde med eksempelvis eventyrfortælling. Målet er, at børnene, igennem denne velkendte genre, lærer sig fortællingens koder for så selv at kunne udtrykke egne erfaringer og oplevelser igennem den mundtlige fortælling (Austring i Mark (red.) 2011, 18-24). Austrings teori omhandler hovedsagligt fortællingen som æstetisk virksomhed. Hans model kan bruges analytisk til at stille skarpt på den kommunikation, der foregår i en fortællesituation og på afsender og modtager af en fortælling. Austrings teori suppleres derfor med Donald W. Winnicotts teori om det potentielle rum og symboldannelsen, og teori af Daniel Stern anvendes med henblik på en forståelse af børns udvikling og narrative kompetencer, samt hvorfor fortælling er vigtig for børn (Austring i Mark (red.) 2011, Brok 2012, Stern 2002, Hansen 2007) Det potentielle rum, symboldannelse og barnets udvikling (Donald W. Winnicott & Daniel Stern) Daniel Stern (Stern), professor i psykologi og adjungeret professor i psykiatri, beskriver barnets udvikling ud fra et psykodynamisk syn inspireret fra blandt andet objektrelationsteorien. Stern inddrages til at belyse børnehavebarnets udvikling af et narrativt selv samt fornemmelsen af selvet. Der anvendes ligeledes teori af Donald W. Winnicott (Winnicott), der er uddannet børnelæge og psykoanalytiker. Winnicott inddrages til at tydeliggøre, hvorledes skabelsen af det potentielle rum er afgørende for barnets livserfaring, herunder udviklingen af barnets personlighed, selvstændighed samt mulighed for at skabe et Fortællingens rum (jf. Brok 2005, s.66). 14
15 Stern er relevant at inddrage, da han bidrager med et udviklingspsykologisk børnesyn, hvor børn allerede fra fødslen anskues som kompetente væsener, der er i stand til at tage del i verden. Stern belyser børns udvikling af identitet og selvfølelse ud fra begrebet fornemmelser af selvet og udviklingen af et narrativt selv. (Stern 2002, 17 27, Brok 2012, 25-26). Ifølge Stern, kan udviklingen af fornemmelsen af selvet deles op i 5 perioder: Emergent selv (0 2 måneder), Kerneselv (2 6 måneder), Subjektivt selv (7 15 måneder), Verbalt selv (15 måneder) og Narrativt selv (36 måneder). Perioderne skal forstås sådan, at de bygger ovenpå hinanden og at de ifølge Stern er med til at præge den samlede oplevelse af selvet resten af livet. Det må derfor antages, at udviklingen af disse selv er vil spille ind på i børns oplevelsesverden under en fortælling (Stern 2002, 17 27, Brok 2012, 25-26). Dette ligger i tråd med Winnicott, der beskriver, hvordan mennesket lever i sin egen indre subjektive verden omgivet af en ydre objektiv verden, og mellem disse to verdener befinder der sig det rum, Winnicott kalder det potentielle rum, som er legens og kunstens domæne. Winnicott beskriver det potentielle rum som et dialektisk rum, der spænder imellem det indre og det ydre, fantasi og virkelighed samt det konkrete og det symbolske. (Austring & Sørensen 2006, 108, Hansen 2007, 14). I det potentielle rum kan mennesker kreativt dele deres erfaringer og udvikle forståelse af både sig selv og verden. Ifølge Winnicott sker denne udvikling og evnen til at skabe symboler allerede tidligt, inden barnet er 1 år, og før talesproget, og danner grundlag for al fremtidig skabende virksomhed heraf æstetisk produktion. (Austring i Mark (red.) 2011,25, Drotner 2006, 75-76). Ifølge Winnicott har barnets livserfaringer omkring moderen stor indflydelse på skabelsen af det potentielle rum, da denne proces allerede igangsættes i den tidlige mor/barn relation. I relationen udvikles et symbiotisk forhold, hvor barnet i samspillet med moderen skaber overgangsobjekter eks. en dukke. Denne får karakter af en tillidsfuld fælles fiktiv verden imellem mor og barn, hvor det potentielle rum opstår, når mor og barn i fællesskab leger med dukken og giver den følelsesmæssig betydning. Denne livserfaring er barnets første møde med den æstetiske symboldannelse. Det potentielle rum etableres således i legen og er, ifølge Winnicott, relationelt forankret (Austring & Sørensen 2006, ). Det er i samspillet i det potentielle rum, at det enkelte menneske igennem hele livet får mulighed for, igennem legen og de æstetiske udtryk, at bearbejde og fastholde er- 15
16 faringer. Winnicotts beskrivelse af det potentielle rum er relevant at inddrage, da den konkretiserer, hvorledes barnet, i relation til omgivelserne, får mulighed for at skabe og nyde æstetiske oplevelser. Der suppleres ligeledes med Brok, der belyser, hvorledes fortællingens rum bliver til i det potentielle rum, det vil sige imellem en indre verden og ydre realitet. Begge rum muliggør refleksion og fordybelse samt potentiale for personlig udvikling hos barnet, men fordrer også at barnet har udviklet en evne til symboldannelse (Austring & Sørensen 2006, 111, Brok 2005, 66-69) Supplerende teori Udover de fire ovennævnte hovedteoretikere, trækkes der også på supplerende teori af, Arlien-Søborg & Liselotte Michelsen, Bent Madsen, Liv Gjems og Caroline Sehested. I afsnit 4.1 Fortælling i pædagogisk praksis benyttes Line Arlien-Søborg (Arlien- Søborg) og Liselotte Michelsen (Michelsen) i Kirsten Mark (red.) til at anskueliggøre, hvordan film i dag har indflydelse på børnekulturen og dermed også barnets identitetsudvikling, da børn i høj grad præges af de medier, de omgås. Ligeledes belyser Arlien-Søborg og Michelsen vigtigheden i, at pædagogen har indgående viden om og tør anvende filmmediet i det pædagogiske arbejde, da det vil være med til at øge barnets forståelse for filmens fortælling og de æstetiske formudtryk samt give børnene en kunstnerisk oplevelse (Arlien-Søborg & Michelsen, i Mark (red.) 2011, 49-70). Dette er i tråd med dagtilbudslovens kap. 2, herunder særligt 7 Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring, samt de pædagogiske læreplaner, der skal skabe rum for leg, læring og udvikling (LBK nr. 668). Caroline Sehested (Sehested) (Cand. mag. i litteraturhistorie og æstetik & kultur) anvendes i afsnit 4.2 Børns udvikling og narrative kompetence, da hun supplerer Sterns beskrivelse af børns udviklingsperioder og præciserer begrebet narrativ kompetence (Sehested 2009, 25-26, 61-62). I kapitel 4.3 Sociale- og personlige kompetencer i det fortællende fællesskab, anvendes Sehested til at beskrive udviklingen af de sociale kompetencer og den alsidige personlige udvikling hos børn i børnehaven. Ifølge Sehested skal pædagogen give 16
17 børnene redskaber, således at de tillærer sig evnen til at kunne indgå i et fællesskab, hvor der fortælles historier. Det er i aktiviteten i børnehaven, at børnene skal indgå i de relationer, der skaber mulighed for udvikling af sociale kompetencer. Det vil ikke være muligt at læse historier eller fortælle historier, såfremt børnene ikke kan opfylde de krav, der er forbundet med dette fællesskab (Sehested 2009, 89). Pædagogen skal ligeledes arbejde med børnenes udvikling af selvværd og kendskab til grænser. Sehested beskriver, hvorledes den alsidige personlige udvikling automatisk udvikles, eftersom børnene i mødet med bogen, og en voksen, der formår at skabe dialog om indholdet, vil få mulighed for identifikation, spejling, empati, kommunikation og drøftelse af moral (Sehested 2009, 88). I afsnit 4.3 Sociale- og personlige kompetencer i det fortællende fællesskab, inddrages teori af Bent Madsen (Madsen) (Cand. Pæd.) til at belyse, hvorvidt fortællemediet kan imødekomme et inkluderende børnemiljø. Ifølge Madsen, er ligeværdighed og anerkendelse i børnegruppen, det grundlæggende i et inkluderende børnemiljø, hvorfor pædagogen skal sikre, at fællesskabet tilføres forståelse og anerkendelse af forskellighed frem for at ekskludere børn med særlige behov (Madsen 2010, ). Madsen beskriver tilhørsfællesskaber, som en del af de socialpædagogiske dannelsesfællesskaber, hvor deltagelse i fællesskabet er vigtigt for udviklingen af barnets sociale kompetencer. Ifølge Madsen kræver det, at barnet er i stand til at skifte imellem sociale sammenhænge og derved kunne sammensætte sit eget deltagelsesmønster, som opfylder egne og andres behov i samspillet (Madsen 2010, ). Sociale kompetencer beskrives af Madsen således at kunne deltage konstruktivt i de forhandlinger, hvor nye normer konstant skabes. Det er selve måden at være sammen på, der udgør adgangsbetingelsen for interaktion og samvær (Madsen 2010, 319). Der suppleres med Liv Gjems (Gjems) (Dr. Polit. og Cand. Pæd.) i afsnit 4.3, da hun belyser, hvordan fortællemediet kan støtte børnenes narrative udvikling og selvrefleksion, idet erfaringerne med fortællingen giver børnene en viden om, hvad de selv kan lide og ikke kan lide. Ifølge Gjems vil børnene ligeledes, igennem interaktion med andre børn, få erfaring og viden om, hvad andre synes er sjovt og spændende, hvilket så skal medtænkes i de oplevelser, barnet ønsker at formidle (Gjems 2009, 12). Gjems belyser, hvordan en undersøgelse af D.J. Szarkowitcz er kommet frem til, at børn der aktivt deltager med fingerdukker, i en velkendt historiefortælling, udvikler forståelse 17
18 for empati, idet børnene bedre forstår personernes forskellige opfattelser af hændelserne i fortællingen. Grunden til dette kunne tyde på, er at børnene har en fordel i at kende personerne i bogens narrativ. Gjems perspektiv understøttes af Szarkowitcz undersøgelser, idet hans arbejde viser, at børnenes læring om, hvad andre mener, styrkes med deltagelse i aktiviteter sammen med andre (Gjems 2009, 77-78). 3.4 Definition af begreber I det følgende afsnit vil det blive defineret, hvad der, i opgaven, ligger i begreberne børn i alderen 3-6 år, fortællende fællesskaber samt fortælling Børn i alderen 3-6 år I opgaven anskues børn i alderen 3-6 år ud fra Daniel Sterns udviklingspsykologiske syn på barnet. Ifølge Stern er ethvert barn unikt og er allerede fra fødslen kompetent til at begå sig i verden. Barnet er fra fødslen nysgerrigt og kundskabssøgende og i stand til at tage del i verden. Det bliver vigtigt for barnet at kunne fortælle sig selv, og dermed bliver narrative kompetencer også vigtige. Ifølge Stern udvikles barnets narrative kapacitet fra omkring 3-årsalderen, hvor barnet i samspil med omgivelserne konstruerer de narrativer, der tilsammen skaber barnets egen fortælling/livshistorie (Brok 2012, 25-29, Brok 2005, 43-45, Sehested 2009, 25-26) Fortællende fællesskaber Det fortællende fællesskab forstås i opgaven som værende det rum, der skabes i relationen mellem pædagogen og børnene. Med udgangspunkt i Winnicotts teori er der tale om det potentielle rum, der skabes i legen og relationen. Det er her barnet får mulighed for at udvikle en forståelse for sig selv og omverdenen og bearbejde erfaringer igennem legen og de æstetiske udtryk (Austring & Sørensen 2006, ) Fortælling I denne opgave tages der udgangspunkt i fortællingen som formidlingsform udtrykt på mange måder. Fortælling rummer derfor både den mundtlige fortælling i form af oplæsning af eventyr, egen fortællingen, fortælling i form af film, fortælling udtrykt i billeder, kunst m.m. (Børnekulturens netværk 2006, 14). 18
19 4.0 Analyse I de følgende afsnit vil det, med udgangspunkt i Brok, Austring, Winnicott og Stern, blive belyst, hvorledes fortællingen, forstået i bred forstand kan, inddrages i pædagogisk praksis, samt hvilken indflydelse den har på barnets udvikling af narrative, personlige samt sociale kompetencer. Der vil løbende blive inddraget supplerende teori for at skabe helhed og sammenhæng. 4.1 Fortælling i pædagogisk praksis Af Stine Munthe Persson Formålet med dette afsnit er at belyse, hvorledes fortællingen, som æstetisk virksomhed, kan anvendes i pædagogisk praksis. Fortællingens mange udtryksformer belyses og, særligt den mundtlige fortælling og filmmediet, uddybes med henblik på at beskrive, hvordan børn bedst opnår mulighed for at udvikle narrative, personlige og sociale kompetencer, som det beskrives i de efterfølgende afsnit 4.2 og Fortælling som æstetisk virksomhed Af Stine Munthe Persson Den mundtlige fortælling er dybt integreret i hverdagen og har stor indflydelse på den måde menneskeligt samvær udspiller sig, samt hvert enkelt individs måde at se verden på. Der er konstant fortællinger i spil enten i form af egen fortællinger eller fiktive fortællinger, og ofte er disse fortællinger omdrejningspunkt for skabelsen af et fællesskab. Fordelen ved at anvende fortællingen er, at alle kan være med, hvorfor også børn kan være medskabere af kulturen, når fortælling aktivt inddrages i praksis (Austring i Mark (red.) 2011, 17-18). Dette understøttes af rapporten Fortælling mellem børnekultur og børns kultur. Fortælling som formidlingsform for 3-6 årige, hvor Balling citerer fra fokusgruppen formidling til små børn at fortælling er ikke fremmed for små børn. For den ligger ikke kun i eventyrene, men også i mikrorytmen i børnenes hverdag, lige fra morgenbordet til indkøbsturen. Det er så at sige en modalitet, børn forstår deres verden i (Balling 2006, 4). Synet på barnet har ændret sig igennem tiden, og børn opfattes nu som kompetente, tænkende og skabende væsener, der skal respekteres. Dette har betydning for pædagogens rolle som formidler, da kommunikationen ikke kun opfattes som værende envejs, men som en gensidig dialog mellem pædagog og børn, det Austring også belyser 19
20 i den æstetiske kommunikation, som uddybes i afsnit 4.2 (Austring i Mark (red.) 2011, 19, 26-27, Balling 2006, 4,8). Det ændrede syn på barnet ses også i Dagtilbudsloven 7, hvor der står at Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. I stk. 3 uddybes dette med, at børn skal have mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring igennem leg og pædagogiske aktiviteter, så deres kompetencer udvikles, hvilket ligeledes stemmer overens med børnekonventionen (LBK nr.668, Unicef 1989). Pædagogen må være bevidst om, hvorfor fortælling bør anvendes i pædagogisk praksis og kan til dette anvende tre af Austrings fem begrundelser den pædagogiskdidaktiske, den dannelsesmæssige samt den æstetiske begrundelse til at definere formålet. Fortælling som æstetisk virksomhed er mere end bare mundtlig fortælling. Det er både teater, musik, dans, billedkunst m.m., og når disse former inddrages, udvikles barnets evne til at tænke abstrakt, kreativt og indgå i kollektivt skabende processer. Barnet dannes i samspil med den omgivende kultur og bliver bevidst om traditioner, normer og værdier, hvilket er med til at udvikle barnets evne til selvstændigt at kunne udtrykke sig, herunder blandt andet at kunne udtrykke det usigelige- oplevelser og erfaringer. Dette stemmer overens med oplevelsen af det potentielle rum, der, ifølge Winnicott, er med til at give barnet et frirum med mulighed for at bearbejde og udtrykke nye erfaringer (Austring i Mark (red.) 2011, 18-19, Austring & Sørensen 2011, ). Dette ses i rapporten Ælle Bælle, hvor pædagogen, igennem skabelsen af en fortælling, støtter to piger til at udtrykke deres følelser omkring forældrenes skilsmisse. Den ene pige kaperer skilsmissen fint, hvorimod den anden pige har det svært. Pædagogen konstruerer en fortælling om en tredje pige, hvis forældre skal skilles og giver de to piger mulighed for at byde ind med deres fantasi og følelser omkring denne pige. Eks. spørger pædagogen pigen, der har det fint med skilsmissen Hvordan havde pigen det med, at hun sådan skiftevis skulle være ved moren og ved faren? Og hun svarede: Det var hun da bare ligeglad med. Pædagogen forsætter Så en dag havde hun glemt sin bamse, som hun plejede at sove med hos far, og nu var hun hos mor. Pædagogen oplever at pigen, der har det svært med skilsmissen lytter intenst og kan se, at hun genkalder sig erfaringen og følelsen i situationen. Pigen får mulighed for at se sig selv i igennem den konstruerede fortælling, og der skabes potentiale for, at hun kan udtryk- 20
21 ke det usigelige og få en oplevelse af, hvilke normer og værdier, der eksisterer i en skilt familie (Nielsen & Møller 2006, 8). Det er i relationen mellem pædagogen og de to piger, at det potentielle rum/fortællingens rum skabes, og muligheden for personlig udvikling opstår, og i pigernes refleksion og fordybelse bearbejdes deres erfaringer omkring forældrenes skilsmisse (Austring & Sørensen 2006, 111, Brok 2005, 66-69). Pædagogen må, udover at være bevidst om de tre begrundelser for at anvende fortælling, ligeledes forholde sig til fortællingens udtryksform og formål. Ifølge rapporten af Balling kan der anvendes fire formidlingstyper med hver deres formål. 1. Fortælling i centrum fortælling som form - mundtlig fortælling, hvor formålet er give børnene en fortrolighed med fortællingens form. 2. Værket i centrum fortælling som formidling af et værk - Åbne op for de fortællinger, der ligger i værket eks. en film, billede, statue, ofte ud fra tolkning og ofte med inddragelse af interaktivitet i formidlingssituationen. 3. Institutionen i centrum fortælling som indgang til kunst- og kulturinstitution - fortællingen anvendes som en ramme, hvori en genstand indgår. Eks. museets samling indgår i en ramme i en fortælling om en tidsperiode. 4. Aktiviteten i centrum fortælling som anledning til iscenesættelse af egen udfoldelse - projekter hvori fortælling indgår som afsæt for børns udfoldelse eks. i form af maling, dans, skulpturdannelse ud fra en fortælling de er blevet præsenteret for tidligere (Balling 2006, 18-19). I rapporten af Balling ses eksempler på, at flere af formidlingstyperne indgår, da projekterne er opbygget over et forløb, med mange elementer. Dette ses i et projekt fra Holbæk og omegns museum, hvor formidlingstyperne fortællingen i centrum og institutionen i centrum begge er inddraget, da målet har været igennem mundtlig fortælling, at skærpe børnenes interesse for deres historiske rødder og kulturarv, samt at præsentere dem for museets rum (Balling 2006, 19-20). I et projekt fra Dansens hus - Slagelse musikskole, kaldet Dans et eventyr, er der taget udgangspunkt i formidlingstypen aktiviteten i centrum. Her har formålet været at anvende eventyrfortællingen som indgang til en magisk verden, hvor børn mellem 4-6 år, har haft mulighed for at skabe og udfolde sig selv igennem dansen med inspiration fra eventyrene (Balling 2006, 35). 21
22 4.1.2 Filmmediet i pædagogisk praksis Af Stine Munthe Persson Anvendelsen af film i den pædagogiske praksis giver, ifølge Arlien-Søborg og Michelsen, børnene en kunstnerisk oplevelse som de vil tage med videre i deres leg og sprog og en mulighed for at forholde sig kritisk og bevidst til verden omkring dem. Film indeholder mange æstetiske formudtryk, da de, ifølge Austrings definition på æstetik, rummer en fortolkning af os selv og verden, og som i særlig grad kan kommunikere fra, til og om følelser (Austring i Mark (red.) 2011, 22, 49-50). Pædagogen må derfor have mod og villighed til at anvende film i praksis, hvor formidlingstypen er værket i centrum og målet er at skabe en øget forståelse for filmens fortælling og æstetik hos det enkelte barn (Arlien-Søborg & Michelsen, i Mark (red.) 2011, 49-50, Balling 2006, 18-19). For at opfylde ovenstående krav må pædagogen have kendskab til, hvordan filmens æstetiske formudtryk og fortælling tilsammen skaber filmens lag, der består af karakterer, miljø, indhold, farvebrug m.m., da de æstetiske formudtryk er med til at synliggøre og kommunikere en særlig følelse ud til det enkelte barn (Arlien-Søborg & Michelsen, i Mark (red.) 2011, 49). Hvordan det enkelte barn opfatter de æstetiske udtryk afhænger af barnets æstetiske kompetence, herunder evnen til at kunne afkode udtrykket igennem den kreative proces, som det også beskrives i afsnit 4.2, men også hvorledes barnet opsluges af filmen (Austring i Mark (red.) 2011, 26, Brok 2005, 30). Den gode film skal ramme børnenes aldersgruppe og kan være svær for den uerfarne pædagog at vælge. Filmen skal udspille sig i børnenes øjenhøjde, og den verden de befinder sig i, hvad angår sproget og fortællingen. Sprog og spændingsniveau har, som det også beskrives i næste afsnit, stor betydning for, om børnene opsluges, og hvis filmen ikke rammer børnenes aldersgruppe og virker genkendelig, vil den ikke stemme overens med deres æstetiske kompetence, og de vil have svært ved at forholde sig til det viste (Arlien-Søborg & Michelsen, i Mark (red.) 2011, 26-27, 51). Den gode film kan være både genkendelig, men kan også være med til at åbne nye døre til ukendte kulturer afhængig af, hvad pædagogen har for øje i det pædagogiske arbejde. Grundlæggende vil det være en fordel, hvis pædagogen anvender filmen til at åbne børnenes indsigt og refleksioner i forhold til sig selv, og den verden der omgiver dem. Pædagogen vil da være med til guide børnene på vej i mediernes univers, så de 22
23 bliver bedre til at navigere rundt og evner at forholde sig kritisk (Arlien-Søborg & Michelsen, i Mark (red.) 2011, 52). Ligeledes kan pædagogen udnytte, at film egner sig til at være en del af barnets æstetiske læringsrum, da filmen skaber grobund for børnenes fantasiuniverser og nye lege, hvilket styrker barnets sprog og sproglogik (Arlien-Søborg & Michelsen, i Mark (red.) 2011, 53). Dette ses i med rød, grøn og blå stue i biografen fra rapporten af Balling, hvor børnene blandt andet præsenteres for filmen Hænderne op. I perioden efter biografbesøget observerede pædagogerne, hvordan børnene inddragede filmens univers i legen og en pædagog fortæller Det sjoveste var alligevel dagen efter, hvor rigtig mange af drengene havde cowboyhatte og skydere med (Balling 2006, 27-31). Dette falder i tråd med de pædagogiske læreplaner, der beskriver, hvorledes pædagogen skal være med til at styrke og udvikle barnets sprog, da det er indgangsdøren til verden og en forudsætning for at kunne løse konflikter og indgå i fællesskaber. Barnets sociale kompetencer bliver ligeledes udviklet grundet muligheden for at skabe nye lege og fællesskaber omkring filmens tema (Ministeriet for børn og undervisning 2012). Pædagogen kan inddrage filmen i det pædagogiske arbejde, med de 3-6 årige børn, ved at tage udgangspunkt i et tema, der optager børnene, eller noget der svært at tale om, eksempelvis skilsmisse, som fortællingen fra Ælle Bælle i afsnit Dernæst skal pædagogen tage højde for, hvordan børnene bearbejder filmen. Arlien-Søborg og Michelsen taler her om tre tilgange; den verbale, den nonverbale og igennem leg. Alle tre indgår i den æstetiske læreproces og skal tilgodeses, da barnet derved får mulighed for at bearbejde sin oplevelse og forståelse af verden. Med udgangspunkt i den verbale tilgang skal pædagogen tale med børnene om filmen, så de støttes i udviklingen af deres sprog og evne til at kommunikere om filmen. En sådan dialog kunne være som den pædagogen har med de to piger, hvor en tredje fortælling om en pige konstrueres. I den nonverbale tilgang kan pædagogen eks. bede børnene om at tegne det, de bedst kan huske fra filmen. Det vil hjælpe dem til at håndtere og bearbejde de følelser, der kan opstå i forlængelse af filmen. Til sidst kan pædagogen benytte legen til at bearbejde filmen ved at tale om, hvad skilsmisse er, og hvilken betydning det har at være skilt fra hinanden. Det kunne være, at den fortalte historie fra Ælle Bælle blev leget med pigerne eller med pigernes bamser, der bliver glemt hos forældrene. Legen skal struktureres på en måde, så den komplimenterer pigernes udvikling og kompetencer, 23
Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereBørneuniversets læreplan:
Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereFortæl en historie ud af munden! Nyborg Strand, 12/11-2014, lenebrok@gmail.com, www.lene-brok.dk - www.lenebrok.dk
Fortæl en historie ud af munden! 1 En fortællekommune Herlev Bibliotek Fortællere Daginstitutioner Projekt Læselyst og Fortælleglæde 2004-2013 Kulturel Forvaltning Billedskole, Musikskole, Museer lenebrok@gmail.com,
Læs mereNOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereLæreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.
Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereLæreplan for Privatskolens børnehave
Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereKreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson
Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs merePædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereÆstetik som lyst og læring i børnehaven. Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018
Æstetik som lyst og læring i børnehaven Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018 Fortælling om KULT 2 Hvad menes med æstetik i pædagogiske sammenhæng Med afsæt i blandt andre Vygotsky (1978) Dewey (1980) Lindquist
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereIndholdsplan for Dus 1 Langholt Skole 2011
Indholdsplan for Dus 1 Langholt Skole 2011 Personlig udvikling: Vi lægger vægt på at skabe og indgå i udviklingsstøttende samspil med det enkelte barn. Det er for os vigtigt, at alle børn får succesoplevelser,
Læs mereAt blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs
1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets
Læs mereHvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet
Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereLæreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling
Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs merePædagogiske læreplaner i HLL
Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereEventyrhusets læreplan og handleplaner
Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs merePædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd
Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereLæreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg
Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs merePÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen
PÆDAGOGISK LÆREPLAN Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver - vi går efter forskellen Pædagogisk læreplan for børnehavedelene i Saltum SI Den pædagogiske læreplan skal skabe en bevidsthed både over for
Læs meredet har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Læs mereDen nye pædagogiske læreplan muligheder i forhold til børns kunst- og kulturmøder i dagtilbud
Den nye pædagogiske læreplan muligheder i forhold til børns kunst- og kulturmøder i dagtilbud Program Min baggrund Hvad siger den nye læreplan om muligheder i forhold til børns kunst- og kulturmøder i
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereGeorgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.
Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer
Læs mereFælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 6 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale
Læs mereMarkledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang
Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereBørnehuset Himmelblå s læreplan
Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mere