Integreret rapportering Den nuværende rapporteringsform er uholdbar og bør ændres

Transkript

1 Kandidatafhandling Aarhus School of Business and Social Sciences Erhvervsøkonomisk institut Cand.merc.aud. Maj Integreret rapportering Den nuværende rapporteringsform er uholdbar og bør ændres Et casestudie af integreret rapportering i Sydafrika og Danmark Forfatter: Rasmus Kortbæk Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann

2 Abstract This master thesis started with the reading of the report New Reporting Models for Business by the ICAEW financial Reporting Faculty that gave the inspiration to explore the opportunities of enhancing or changing the reporting model. After some research integrated reporting appeared as a possibility to improve todays reporting model. This master thesis is based on finding a solution for the hypothesis that todays reporting model is unsustainable and should be changed. The answer to this hypothesis have too be found by a research design that is both a Snapshot of the problems with todays reporting model, and a Snapshot of the conceptual framework for integrated reporting. Too get deeper into integrated reporting this thesis emphasis is on a Case study of integrated reporting in South Africa and Denmark. A lot of statements can be used to support the hypothesis that todays reporting model is unsustainable and should be changed. Standalone sustainability reporting, which has evolved rapidly over the past decade, have no connection to annual report and financial information. Many currently perceive a reporting landscape of confusion, clutter and fragmentation. Much of the information is disconnected and key disclosure gaps remain, among these is a reporting landscape that is very backward looking in mind and do not have enough focus on risks. In the context of the problems for todays reporting, the IIRC have made a discussion paper debating the need for an International Integrated reporting framework that should be fit-for-purpose in the 21 st century. It seeks to build upon, enhance and support the work that has been done so far, to achieve a reporting framework, that also will communicate the organisations strategy and business model, performance and plans against the context in which the organisation operates. The framework also pursues to be coherent hole within which both market and regulatory driven reporting requirements can be integrated. It is a principle-based framework that tries to reflect the use and effect of all resources or capitals (Human, natural, social as well as financial, manufactured and intellectual). The Case study of integrated reporting in South Africa and Denmark shows that some organisations have been on quit a journey with integrated reporting. Some organisations do already have an integrated report, which complies with the framework, but none of the Organisations can claim to have an ideal version of an integrated report.

3 It is a good first draft of an integrated reporting framework, that the IIRC have made, but the approach in the framework is on a over all, which allows organisations to be innovative in their presentation of an integrated report. As the development evolves, the definition of integrated reporting needs to be more concrete, and the building blocks in the framework should be more exactly on what to report, to ensure consistency and comparability between reports. There need to a better balance between comparability and flexibility in the presentation of the Organisations business model. The framework solves some of the problems in todays reporting. It makes silo thinking and separated parts in todays report more integrated, and it have more focus on the organisations business risks. In short the framework makes a good starting point for the integrated reporting, and for the development of best practice, which will be an important factor in the further development of the framework. At this moment there are a lot of initiatives that strive to enhance the landscape of reporting. Some alternatives that effectively could enhance the reporting might be other types of integrated reporting, a better structured management commentary, an improved and more active use of the notes, as well as simply following some simple guidelines for good communication, or increase the involvement of stakeholders in the reporting process. Planning and following up in the annual report process, could also enhance the reporting. Another more radical way of changing the reporting model would be to make additional reporting requirements in IAS 1 about management commentary, forecasts, description of business model and strategy etc. There are a lot of alternatives to integrated reporting. The assessment of integrated reporting by actors as organisations, regulators and politicians and investors have an important factor, in the development and survival of integrated reporting. If integrated reporting turns out to be very beneficial for organisation and investors, then it probably will be a success. Politicians do also have an important impact in the development. If integrated reporting is introduced as a reporting requirement in other countries than South Africa, the widespread and development of integrated reporting will then grow faster. Todays reporting model is not totally unsustainable, but there seems to be a lot of factors and criticism who demand a moment of change. Integrated reporting is a wellstructured way of enhancing or supporting the development.

4 Indholdsfortegnelse 1. Problemformuleringsfasen Indledning Problemformulering Metode Afgrænsninger Perspektivering Kildekritik Kritikpunkter til den nuværende rapporteringsform IASB s begrebsramme Fase A Målsætningen med finansiel rapportering Andre faser i projektet Generelle kritikpunkter Bæredygtighedsrapportering Generelt om bæredygtighedsrapportering Kritikpunkter til bæredygtighedsrapporteringen Fundne kritikpunkter til den nuværende rapporteringsform Integreret rapportering Integreret rapportering IIRC s forslag til en begrebsramme for Integreret rapportering Definition af Integreret rapportering Guidende principper Indholdselementer Fordele og udfordringer ved integreret rapportering set ud fra forskellige perspektiver Den rapporterende organisation Investorerne Politikere, regulatorer og standardsættere Andre perspektiver (Samfundet, medarbejdere, revisorer og akademikere) Sammenligning af den traditionelle rapporteringsform og integreret rapportering Casestudie - Integreret rapportering i praksis Forskelle mellem IRCs og IIRCs begrebsramme for integreret rapportering Finansiel og integreret rapportering Casestudie af integreret rapportering i Vodacom, Altron og Novo Nordisk Konklusion på casen Oplevede udfordringer og erfaringer med integreret rapportering i Sydafrika Vurdering af hvordan en samlet begrebsramme for integreret rapportering bør se ud? Løser den integrerede rapportering de fundne kritikpunkter i afsnit Emner der bør vurderes og diskuteres nærmere, for at kunne udforme en mere hensigtsmæssig begrebsramme Alternative forbedringsmuligheder til den nuværende rapportering Fremtidsperspektiver for den integrerede rapportering Konklusion Litteraturliste Bilagsoversigt... 81

5 1. Problemformuleringsfasen 1.1. Indledning Den nuværende rapporteringsform 1 har oplevet en større og stigende opmærksomhed de seneste år. Opmærksomheden skyldes bl.a. en stigende bekymring fra forskellige interessenter omkring kompleksiteten, og en tilsyneladende faldende relevans af rapporteringen. Mange peger på den stigende længde og detaljeringsgraden af rapporteringen, som et bevis på problemer med den nuværende rapporteringsform. Der er en stigende bekymring for, at organisationernes rapporteringer ikke længere reflekterer den underliggende virkelighed, hvor vigtige nøgleelementer forsvinder i tågen af adskillige informationer og lovgivningsmæssige krav. 2 Mange oplever et rapporteringslandskab bestående af forvirring, rod og fragmentering. Verden har ændret sig på adskillige måder, men rapporteringen har ikke rigtig fulgt med. Globaliseringen, avancerede teknologier, en stigende befolkningstilvækst og et stigende globalt forbrug, har haft en indvirkning på kvaliteten og prisen på ressourcer som vand, mad og energi. Dette er et stigende pres på det økosystem, som er essentielt for vores økonomi og samfund. Dette medfører politiske, sociale og kommercielle konsekvenser. Behovet for et bredere sæt af informationer er tydeligt, og kan demonstreres yderligere ved, at kun 19% af virksomhedernes markedsværdi i dag er beskrevet via fysiske og finansielle aktiver, mod 83% i Den resterende del præsenteres udelukkende af uhåndgribelige faktorer. Nogle faktorer er beskrevet i årsregnskaber og i anden rapportering, mens mange andre faktorer ikke findes i organisationernes rapportering. Den nuværende rapportering er ifølge nogen, udviklet til den industrielle verden, og ikke den verden vi kender i dag og de problemer vi står overfor. 3 Organisationernes rapportering har en essentiel rolle, i opretholdelsen af et effektivt økonomiske marked. Rapporteringen skal give et vigtigt bidrag til, at forstå og 1 Ved virksomhedsrapportering tænkes der bredt på virksomhedernes forskellige rapporteringsformer som årsregnskabet, CSR-rapportering samt miljørapportering mm. 2 FRC discussion paper Louder than Words s.2 3 IIRC discussion paper Towards Integrated Reporting s. 4 1

6 respektere organisationen og den finansielle sektors værdiskabelse, ved bl.a. at forklarer hvad der driver organisationens værdiskabelse nu samt i fremtiden. 4 Udviklingen mod et mere gennemsigtigt informations- og videnssamfund betyder, at det finansielle regnskab skal udfylde flere roller som kommunikationsmiddel overfor interessenterne. 5 Ord som tillid, omdømme og ledelseskvalitet er vilkår som ofte er tæt forbundet med succesfulde og godt administrerede organisationer. En kritisk faktor for at opnå disse positive anerkendelser er organisationens evne til, at rapportere de rigtige informationer. Rapportering kan på flere måder tilføre organisationen konkurrencemæssige fordele. Den kan sikre kapital og kredit, hjælpe med at vinde konkurrencen om talenterne, samt være en medvirkende faktor til, at bygge gode forretningsforbindelser. 6 Eksterne kriser fra investeringsbobler og sammenbrug, til besvigelser og markedsomvæltninger, har altid været kræfter som kunne resultere i større ændringer i det regulerende system og organisationernes rapporteringskrav. Vi står netop nu overfor en krise, nemlig finanskrisen og dens tætforbundne globale økonomiske lavkonjunktur. Derfor er det en naturlig følge af den nuværende krise, at overveje om der er behov for ændringer, for at kunne imødekomme tilsyneladende svagheder i det nuværende rapporteringssystem. På trods af den mange årige opmærksomhed, har de fundamentale koncepter herunder begrebsrammen som understøtter rapporteringen, ikke gennemgået store ændringer, rapporteringen fungerer stadigvæk med dybe rødder i fortiden og er stort set kun baseret på finansiel information, og dette giver ikke et tilstrækkeligt indsigt i organisationers værdiskabelse. 7 Denne opgave belyser og giver et dybere indblik i kritikpunkterne til den nuværende rapporteringsform og fremtidige udviklingsmuligheder. Hvilke udviklingsinitiativer findes der på nuværende tidspunkt. Vil disse initiativer være med til at forbedre og udvikle måden, der rapporteres på? Er der tale om banebrydende ændringer af rapporteringen eller hvad er der tale om? Enhver organisation vil kunne hente inspiration til deres rapportering i denne opgave. 4 PWC Tomorrows Corporate reporting A critical system at risk Executive summary s. 0 5 Revifora Årsrapporteringen en væsentlig del af virksomhedens Corporate Brand s.3 6 PWC What does your reporting say about you? S.5 7 Integrated Reporting Committee of South Africa (IRC) Discussion paper Framework for integrate reporting and the Integrated report s

7 1.2. Problemformulering Ovenstående indledning har resulteret i nedenstående hypotese. Der forsøges besvaret via nogle underspørgsmål. Hovedspørgsmål Hypotese: Den nuværende rapporteringsform er uholdbar og bør ændres. Underspørgsmål Hvilke kritikpunkter er der til den nuværende rapporteringsform sig? I forhold til hovedspørgsmålet skal dette spørgsmål generelt være med til, at underbygge hypotesen og give forklaringer på, hvorfor den nuværende rapporteringsform er uholdbar og bør ændres. Spørgsmålet skal skabe en diskussion, og redegør for, hvordan den nuværende rapporteringsform kunne anses for at være mangelfuld. Hvordan har IIRC 8 udformet begrebsrammen for integreret rapportering? 9 Der er på nuværende tidspunkt iværksat et omfattende arbejde, rettet mod at udvikle en begrebsramme for integreret rapportering. Dette er blot et blandt flere initiativer, 10 som undersøger muligheden for at ændre den nuværende rapporteringsform. Hvordan har IIRC udformet begrebsrammen for integreret rapportering. Hvilke udfordringer og ulemper står de forskellige interessenter overfor set i forhold til integreret rapportering. Dette afsnit skal være med til, at komme med et alternativ til den nuværende rapporteringsform. Hvilke erfaringer har man med integreret rapportering på nuværende tidspunkt? Dette spørgsmål skal give et sammenligningsgrundlag over til IIRC s begrebsramme. Analysere og vurdere anvendelsen af integreret rapportering i praksis. Hvor langt er danske organisationer fra at kunne præsentere en integreret rapport. Vil integreret rapportering overhovedet blive en realitet i Danmark. 8 Definition IIRC: The International Integrated Reporting Committee. Dette er en førende komité, som arbejder med at udvikle en global begrebsramme for integreret rapportering. Komiteen består af et tværsnit af interessenter i forhold til udviklingen af rapporteringen. 9 Kort definition af integreret rapportering: Årsrapport indeholdende både finansielle og ikke-finansielle forhold. 10 Se bilag 1. Oversigt over initiativer som forsøger at effektivisere den nuværende rapporteringsform. 3

8 Hvordan kunne en samlet begrebsramme for integreret rapportering se ud? Hvad skal diskuteres nærmere og arbejdes videre med for, at kunne udforme en hensigtsmæssig begrebsramme. Er der områder i den integrerede rapporterings begrebsramme, som er særlig relevante at fremhæve, i forhold til kritikpunkterne i afsnit 1. Hvilke muligheder er der for at forbedre den nuværende rapporteringsform? Vurdering af hvordan udfordringerne for den nuværende rapporteringsform kan takles. Er der andre alternative måder at takle kritikpunkterne på, end den integrerede rapportering. Er de iværksatte initiativer, overhovedet tilstrækkeligt til, at forbedre fremtidens rapporteringsform. Skal der tænkes i helt andre tiltag for at forbedre den nuværende rapporteringsform. Hvad taler for og imod udviklingen af en begrebsramme for integreret rapportering? Er integreret rapportering at foretrække frem for den nuværende rapporteringsform. En generel vurdering af om begrebsrammen for integreret rapportering er holdbar og hvilke fremtidsperspektiver den har. 4

9 1.3. Metode Opgaven er baseret på et kvalitativt undersøgelsesdesign, med en teoribaseret tilgang til løsningen af problemstillingen. Det undersøgelsesdesign som benyttes i opgaven er en blanding af et casestudy og et snapshot. Hovedspørgsmålet er udformet som en hypotese. Hypotesen er en grundholdning og et udspring af bl.a. samfundets udvikling mm. jfr. Indledningen. Hypotesen vil blive udfordret og undersøgt gennem hele opgaven, med det endelige mål, at kunne konkludere på, om den nuværende rapporteringsform er uholdbar og bør ændres. Strukturen i opgaven er bygget op på følgende måde: 2. Teoretisk indblik i integreret rapportering 1. Kritikpunkter til den nuværende rapporteringsform 3. Casestudy af integreret rapportering Vurdering af: 4. Hvilke punkter i begrebsrammen for integreret rapportering der er væsentlige at fremhæve, i forhold til den nuværende rapportering, og den færdigudviklede begrebsramme. 5. Alternative udviklingsmuligheder for den nuværende rapporteringsform. 6. Fremtidsudsigterne for den Integrerede rapportering Figur 1 - Overordnet metodevalg. For at skabe et grundlag for den senere diskussion og analyse af integreret rapportering, vil første afsnit undersøge kritikpunkterne til den nuværende rapporteringsform. Der vil i afsnittet være fokus på IASB 11 og US FASBs 12 samarbejde om, at udvikle en ny 11 Se bilag 2. IFRS fondens struktur, herunder IASB. 12 Definition US FASB: Financial Accounting Standards Board Hvis primære formål er at udvikle generally accepted accounting principals (GAAP). 5

10 begrebsramme. Hvilke kritiske kommentarer har denne proces bragt med sig fra forskellige interessenter. Kritikpunkter til bæredygtighedsrapporteringen vil også blive diskuteret nærmere. Derudover vil alt generel kritik fra forskellige interessenter blive inddraget i afsnittet, således der ikke blot kigges på arbejdet med begrebsrammen og bæredygtighedsrapporterne. Afsnittet vil overordnet set være med til at give et snapshot af kritikpunkterne, til den nuværende rapportering og give svar på om den kunne anses for at være mangelfuld. 13 I det andet afsnit vil der blive kigget nærmere på integreret rapportering. Undersøgelsesdesignet er igen et Snapshot. Dette er valgt for at kunne give et øjebliksbillede af arbejdet med integreret rapportering. Snapshottet skal give læseren en forståelse for hvad integreret rapportering er, og en nærmere analyse af processen med at udvikle og udbrede integreret rapportering. Set i forhold til hovedspørgsmålet skal afsnittet være med til, at illustrere et udsnit af talrige udviklingsemner til den nuværende rapporteringsform. Det tredje afsnit er udformet som et casestudie af integreret rapportering i Sydafrika, da dette land er en pioner indenfor integreret rapportering. Casen vil illustrere og analysere hvordan en integreret rapport i praksis kan se ud og implementeres, hvilket er et vigtigt næste skridt i udviklingen. Casen som undersøges og analyseres nærmere i forhold til teorien er Vodacom, Altron plus Novo Nordisk for at kunne sammenligne og vurdere hvor langt danske organisationer er nået med integreret rapportering. Det er en meget omfattende proces, at lave årsrapporter ud fra et helt nyt sæt retningslinjer og principper. Derfor vil casestudiet blot give et enkelt og snævert udsnit af hvordan integreret rapportering kan gribes an. Det ville klart være at foretrække, at have flere vinkler/cases på integreret rapportering for, at kunne give et mere tydeligt og sikkert svar på om integreret rapportering er et reelt løsningsforslag til hypotesen. Afsnittet skal være med til at belyse organisationernes erfaringer med integreret rapportering, på nuværende tidspunkt. Det fjerde afsnit er et vurderingsafsnit og omhandler den integrerede rapporterings begrebsramme. Hvilke punkter og emner er væsentlige at fremhæve i forhold til den nuværende rapporteringsform. Ud fra kritikpunkterne til den nuværende 13 Uwe Flick An introduction to qualitative research 4.edition s

11 rapporteringsform, vil arbejdet med begrebsrammen for integreret rapportering i afsnit 2. og 3. blive vurderet. Hvilke væsentlige emner i begrebsrammen er det vigtigt at fremhæve og give en vurdering af, for at kunne udforme en hensigtsmæssig begrebsramme. I det femte afsnit vil det blive forsøgt, at opstille nogle vurderinger af hvordan den nuværende rapporteringsform kan forbedres. Dette vurderingsafsnit skal give et bredere perspektiv på aktuelle løsningsforslag til de fundne problemstillinger i den nuværende rapportering, end blot det smalle syn på integreret rapportering, som det eneste løsningsforslag. Det sjette og sidste afsnit omhandler en generel vurdering af fremtidsudsigterne for integreret rapportering. Disse vurderinger vil primært være udledt på baggrund af afsnit 3, de praktiske eksempler og erfaringer med integreret rapportering. Derudover vil der også kunne udledes fordele og ulemper ved integreret rapportering i afsnit 2. Ud fra fordelene og ulemperne ved integreret rapportering skal det være muligt, at vurdere om integreret rapportering bliver til noget Uwe Flick An introduction to qualitative research 4.edition s.133 7

12 1.4. Afgrænsninger Afsnit 1 Der afgrænses fra en dybere beskrivelse af de lovgivningsmæssige forhold som f.eks. indregning, måling og klassifikation ved udformningen af årsregnskabet jfr. IFRS. Der er i stedet fokus på de grundlæggende bestemmelser i IFRSs begrebsramme, da disse fastlægger de generelle rammer for udarbejdelsen af årsrapporterne. 15 Sammen med begrebsrammen udgør IAS 1 de grundlæggende krav og retningslinjer, for hvordan organisationerne udarbejder deres årsrapporter under IFRS. Kritikpunkter til IAS 1 er ikke medtaget i opgaven, pga. disse er fundet for specifikke og mindre relevante set i forhold til den nuværende rapporterings overordnede problemer. Der er størst fokus på fase A i arbejdet med begrebsrammen, da dette er en vigtig fase, og arbejdet med denne fase allerede er afsluttet. Der afgrænses fra at kigge nærmere på ÅRL, da der er valgt et internationalt synspunkt i opgaven. Der er valgt en meget kritisk tilgangsvinkel til den nuværende rapporteringsform i afsnit 1. Man kunne have valgt et anderledes perspektiv på afsnittet, som i højere grad også koncentrerede sig om de positive og stærke sider ved den nuværende rapportering, men dette er ikke valgt, da der har været fokus på at finde kritikpunkter. Afsnit 2 Det valgte fokus på integreret rapportering i dette afsnit og i næste afsnit, skal ses i lyset af en afgrænsning af opgaven. Man kunne have valgt at belyse flere forskellige emner i forhold til hovedspørgsmålet. Dette kunne give andre perspektiver og vinkler på det, at ændre og forbedre den nuværende rapporteringsform. Man kunne f.eks. Have valgt at kigge nærmere på selve processen hos IASB og FASB med, at videreudvikle standarder og retningslinjer for rapportering, eller en nærmere analyse af indholdet i IAS 1. Integreret rapportering er blot et enkelt perspektiv og løsningsforslag til kritikken af den nuværende rapporteringsform. Man kunne kort sagt have angrebet hovedspørgsmålet via andre og flere løsningsforslag. Afsnit 3 Vodacom, Altron og Novo Nordisk er valgt pga. integreret rapportering allerede er et lovgivningsmæssigt krav for visse Sydafrikanske organisationer og Novo Nordisk 15 Jan Fedders & Henrik Steffensen, Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS. 3. udgave, s.99. 8

13 hævder at være førende på dette område i Danmark. Vodacom og Altron er også nævnt i flere publikationer som gode eksempler på integreret rapportering. Casestudiet sætter visse begrænsninger i forhold til perspektivering over til andre landes arbejde med integreret rapportering. De sydafrikanske organisationers måde at gribe integreret rapportering an på, kan være meget forskellig fra andre lande og organisationers måde, at anvende integreret rapportering. Bl.a. pga. nationale regler og et anderledes syn på hvem der er de vigtigste interessenter til årsrapporterne. Så de fundne synspunkter og konklusioner i casestudiet kan ikke direkte generaliseres over til andre lande og andre organisationer. Dette er en typisk begrænsning ved brugen af et casestudie. 16 Casen har også visse begrænsninger i forhold til, at kunne vurdere anvendeligheden af integreret rapportering i mindre og mellemstore organisationer. Afsnit 5 Der findes et utal af alternative løsningsforslag/udviklingsmuligheder til den nuværende rapporteringsmodel. Det har ikke været muligt at belyse alle disse alternativer til integreret rapportering, men blot de som er fundet mest relevante. 16 Uwe Flick An introduction to qualitative research 4.edition s.143 9

14 1.5. Perspektivering Integreret rapportering kan undersøges nærmere fra flere forskellige vinkler, men det valgte fokus i opgaven er hovedsageligt på udviklingen af en fælles begrebsramme for integreret rapportering, og de erfaringer man har med integreret rapportering. Dette fokus er valgt pga. det anses som et af de første vigtige skridt på rejsen mod, at opnå anerkendelse og udbredelse, og blive en realitet i flere organisationer. Nedenstående er andre relevante aspekter og vinkler man kunne have undersøgt og analyseret i forhold til integreret rapportering. Men pga. Omfanget og afgrænsningen af opgaven er disse fravalgt. Event study - Kvantitativ undersøgelse af integrerede rapporterings indvirkning på organisationens markedsværdi(aktiekurs). Det ultimative mål med integreret rapportering. 17 Revisionserklæringer på en integreret rapport. Ud fra pilotprogrammet med integreret rapportering kunne der udarbejdes en cost/benefit analyse af integreret rapportering i forskellig organisationer, sammenlignet med årsregnskaber udarbejdet efter IFRS praktiske redegørelse for ledelsesberetninger. 18 Er det overhovedet nødvendigt at udarbejde en begrebsramme for integreret rapportering. Ledelsesmodeller og integreret rapportering. Modellering og måling af forholdet mellem finansielle- og bæredygtigheds indikatorer(kpi'er). Hvilke ledelsesmodeller kan bruges til, at føre integreret rapportering ud i livet. F.eks. The EFQM Excellence Model. Undersøgelse af de teknologiske forhold og deres indvirkning på integreret rapportering. Udvikling af regnskabs- og revisionsstandarder til brug for integreret rapportering. Nærmere analyse af processen med ny regulering, udvikling og effektivisering af organisationens rapportering, altså dynamikken og IFRS Practice Statement Management Commentary, A framework for presentation dec. 10

15 strukturen i systemet, når der skal udvikles nye retningslinjer for rapporteringen. 19 Der har længe været fokus og diskussion på organisationernes rapportering. ICAEW s rapport New reporting models for business er et godt eksempel på, at udfordringerne med den nuværende rapporteringsform har været længe undervejs. Rapporten forsøger at komme med alternative måder, at gribe rapporteringen an på dog uden det store held. Rapporten kommer med flere forslag til nye rapporteringsmodeller, men ingen af dem ser ud til at kunne dække behovet for en ny rapporteringsform. Rapporten kigger ikke på muligheden for at udvikle en ny begrebsramme. Det er muligheden for at danne en ny begrebsramme, som denne opgave hovedsageligt fokuserer på Kildekritik Integreret rapportering er et forholdsvist nyt emne, så meget af den anvendte litteratur, er endnu ikke understøttet af videnskabelige undersøgelser. En stor del af den anvendte litteratur er fra institutioner mm. Som er fortalere for en ændring af den nuværende rapporteringsform, men da adskillige diskussionspapirer er nærmere undersøgt, burde der være repræsenteret et bredt udsnit af interessenter i opgaven. Der er desuden brugt litteratur fra både lovgivende instanser, revisionsselskaber, organisationer og andre videnskabelige artikler for, at opnå så mange vinkler på emnet som muligt. De forskellige interessenters litteratur er naturligvis præget af individuelle holdninger og meninger. De steder i opgaven hvor det er vurderet, at der ikke er tilstrækkelig med tillid og troværdighed til kilderne i de forskellige afsnit, står nævnt herunder: I arbejdet med at finde kritikpunkter til bæredygtighedsrapporteringen er Børsens ledelseshåndbøger brugt. Disse kan anses som en utroværdig kilde, idet de skal tjene penge på litteraturen, og derfor til en vis grad er at betragte som sensationslitteratur. Flere af de nævnte fordele og ulemper ved integreret rapportering i afsnit 2. er endnu ikke understøttet af videnskabelige undersøgelser, og derfor er validiteten af disse svækket. Det er IIRC selv der påstår, at der er disse fordele og ulemper ved integreret rapportering. 19 PWC. Tomorrows Corporate reporting, Part 2: The corporate reportering system- A jigsaw in pieces s ICAEW - New reporting models for business (2003, 2010) 11

16 Casestudiet som udelukkende er teoretisk opbygget, på bagrund af offentligt tilgængeligt litteratur, kan have sine begrænsninger i forhold til, at vurdere validiteten af casestudiet. Det har ikke været muligt at understøtte det teoretiske casestudie med andre former for dataindsamlingsmetoder. Så validiteten af de fundne konklusioner i casestudiet kan være svækket og dette skal pointeres, da en stor del af den anvendte litteratur er udsendt af organisationerne selv. Det kunne tænkes, at litteraturen fremstiller et mere positivt billlede af arbejdet med integreret rapportering, end hvad virkeligheden egentligt repræsenterede. 12

17 2. Kritikpunkter til den nuværende rapporteringsform 2.1. IASB s begrebsramme IASB har i samarbejde med FASB igangsat et omfattende projekt med det formål, at udvikle en ny fælles international begrebsramme for regnskabsaflæggelsen. 21 Projektet er delt op i 8 faser. Fase A blev færdiggjort i Sept Fase D er også igangsat, men selve projektet er på nuværende tidspunkt sat på pause. 22 Figur 2 - Projektplan for opdateringen af IFRS begrebsramme Fase A Målsætningen med finansiel rapportering Målsætningen med regnskabsaflæggelsen er fundamentet i begrebsrammen, og er udformet således: The objective of general purpose financial reporting is to provide financial information about the reporting entity that is useful to existing and potential investors lenders and other creditors in making decisions about providing resources to the entity. 23 Der er undervejs i processen med at udforme målsætningen opstået følgende interessante diskussioner og kritikpunkter: 1) Begrebsrammens målsætning er for bred. Skal målsætningen være bredt formuleret som finansiel rapportering eller er en smallere rækkevidde udelukkende fokuseret på regnskabet mere hensigtsmæssig. Målsætningen i begrebsrammen er bredt adresseret, som finansiel rapportering. Det er den manglende adressering af begrænsningerne for den finansielle rapportering, som har ført til kritik. 21 Bilag 3. Nærmere beskrivelse af formålet med lave en ny begrebsramme IASB Sept. The Conceptual framework for financial reporting. S. A27, OB2. 13

18 Bekymringerne er rettet mod optagelsen af forekast og beskrivelser af sociale- og miljømæssige påvirkninger indenfor den finansielle rapportering. Det påpeges bl.a. at kvalitetskravene identificeret i begrebsrammen ikke er tilpasset rapporteringer udenfor den regnskabsmæssige rapportering. 2) Manglende adressering af hvad finansiel rapportering helt præcist udgør. Målsætningen vedrører alle forhold i den finansielle rapportering både ikke-finansielle og finansielle forhold. Men begrebsrammen nævner ikke konkret, hvad finansiel rapportering præcist udgør. Selvom det er muligt ud fra målsætningen, at inddrage andre oplysninger end de finansielle, er der tvivl om hvad den finansielle rapportering helt præcist består af. 24 Det generelle formål med finansielle rapportering kan ikke give alle de oplysninger, som brugerne kan har behov for i deres økonomiske beslutninger. Derfor bliver det nødvendigt for regnskabsbrugerne at benytte andre relevante informationskilder end det traditionelle årsregnskab. 25 Det er uklart hvilke oplysninger regnskabsbrugerne kan forvente at finde i årsrapporteringen. 3) Utilstrækkelig målsætning for nogle typer af information En målsætning der udelukkende adresser en organisations evne til at generere nettolikviditet, udgør et utilstrækkeligt grundlag for at kunne inddrage andre typer af information, især ikke-finansielle informationer. 26 4) Aktionærerne burde være de eneste primære regnskabsbrugere. Der er flere potentielle regnskabsbrugere, herunder kreditorer, leverandører, medarbejdere, kunder, staten og regulerende enheder og det generelle samfund mm. Begrebsrammen er udformet med en primær brugergruppe, nemlig eksisterende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer. Der er bred enighed om at der skal defineres en primær brugergruppe, men hvordan denne helt præcist skal defineres er der ikke enighed omkring. De som kritiserede den identificerede brugergruppe, foretrækker i stedet, en brugergruppe bestående af de fælles eksisterende aktionærer. Begrundelsen er at disse bære den højeste risiko, og at andre interessenter heriblandt kreditorerne er beskyttet af andre kontraktlige og lovgivningsmæssige forhold IASB. 20.feb. 2007, Comment letter summary, (DP) Phase A, s IASB Sept. The Conceptual framework for financial reporting s. A28, OB6 26 IASB. 20.feb Comment letter summary, (DP) Phase A, s. 7 (OB3-5) 27 IASB. 20.feb Comment letter summary, (DP) Phase A, s

19 5) Andre regnskabsbrugeres informationsbehov forsømmes. Man skal passe på med at forsømme informationsbehovene hos andre regnskabsbrugere end de primære valgte. Behovene hos nuværende og potentielle kapitalydere vil imødekomme mange regnskabsbrugeres informationsbehov, men ikke dem alle. 28 6) Manglende hensyn til regulatorer, myndigheder og den finanspolitiske stabilitet. Det at bevare finansiel stabilitet i kapitalmarkederne skal være en del af målsætningen, og regulatorerne skal med i den primære brugergruppe. Finansiel rapportering skal i højere grad fokusere på regulatorerne og det finanspolitiske informationsbehov, da dette er et vigtigt aspekt for den finansielle stabilitet Andre faser i projektet 7) Finansiel rapportering er baseret på estimater og kan ikke give et perfekt indblik i organisationerne og dens omgivelser. I vid udstrækning er finansielle rapporter baseret på estimater, vurderinger, og modeller og er ikke præcise afbilleder af virkeligheden. Begrebsrammens vision, om en ideal finansiel rapportering er stort set umulig at opfylde hundrede procent på kort sigt, men at forfølge et mål for hvordan den finansielle rapportering skal udvikle sig, er vigtigt i bestræbelserne på at forbedre brugbarheden. 30 Selvom effektiv finansiel rapportering giver uundværlig gennemsigtig af markederne kan investorer, analytikere, regulatorer og andre ikke udelukkende stole på den finansielle rapportering og den information som den giver. Alle brugere af finansiel rapportering skal anerkende begrænsningerne Generelle kritikpunkter 8) Manglende klarhed omkring væsentlighed, ud fra et rapporteringsperspektiv. Væsentlighed anvendes ikke tilstrækkeligt til at ekskludere unødvendige forklaringer i årsrapporterne. Således lange unødvendige udredninger undgås, medmindre de er væsentlige for regnskabslæseren, ellers resulterer disse blot i en faldende værdi af årsrapporten. 31 Information er væsentlig hvis dens udeladelse eller manglende rapportering kan påvirke den økonomiske beslutning hos brugerne af årsregnskabet. 32 IAS 1 oplyser at En 28 IASB, Comment letter summary, (Agenda paper 2A) Phase A, Dec s IASB, Project summary and feedback statement slideshow, Conceptual framework for financial reporting, Sept s.9 30 IASB, The Conceptual framework for financial reporting s. A28, OB11 31 ICAEW 2012, Considerations of Materiality in Financial Reporting s IASB, The Conceptual framework for financial reporting, Q11 15

20 virksomhed behøver ikke give en specifik oplysning i henhold til krav i IFRS, hvis oplysningen ikke er væsentlig. 33 Budskabet er åbenbart ikke helt forstået. En af årsagerne til problemet er den manglende selvtillid i processen med vurdere hvilke oplysninger der er væsentlige og hvilke der ikke er. 34 En af effekterne ved dette er at ledelsen finder det nemmere, at inkludere alle påkrævede krav i rapporteringen, derfor opstår gentagelser år efter år. Der er mange meninger om hvad der er væsentligt, så det er svært at nå til enighed omkring væsentlighed, når det kommer til organisationernes rapportering. 9) Forklarende information uden værdi for regnskabsbrugerne. Årsrapporter indeholder en betydelig mængde af forklarende informationer som gentages år efter år. Noget af denne information er standardtekst, som kun tilføjer lille eller ingen værdi, og burde i stedet fjernes. Ændringer i standardtekst i f.eks. anvendt regnskabspraksis er sandsynligvis mere værdsat end deres eksistens. Derfor ville det være en god ide, at fremhæve de mest relevante informationer, på en måde som adskiller dem fra fortsættende politikker og processer ) Adfærdsmæssige barrierer. Måden organisationer udarbejder regnskaber på ved hjælp af illustrative eksempler, kan resulter i en adfærdsmæssig barriere. I denne proces benyttes ofte hjælpemidler der er lavet med det formål, at dække alle mulige eventualiteter og detaljer, uden at tage hensyn til væsentlighed. Hjælpemidlerne er ikke i sig selv en adfærdsmæssig barriere, men den uambitiøse og ukritiske måde disse anvendes på, kan være det. Desuden er måden organisationerne angriber deres rapportering på, ofte med udgangspunkt i sidste års arbejde, og derfor bliver processen ofte blot en gentagelse af sidste år. Hvilket ikke er den korrekte proces, da mange vigtige vurderinger og overvejelser ikke foretages ) Rapporteringen er bagud orienteret og mangler fokus på fremtiden. Den nuværende rapportering er mest effektiv i dens evaluering af historiske finansielle informationer og mindre god til at give et indblik i organisationens strategier og forretningsmuligheder, og er dermed til begrænset hjælp hos de investorer, som prøver at differentiere mellem forskellige investeringer IAS 1 punkt FRC, Cutting Clutter - Combating clutter in annual reports, 2011 s FRC, Cutting Clutter - Combating clutter in annual reports, 2011 s ICAEW 2011, Comment letter on FRCs Cutting Clutter s.6 Punkt KPMG 2011, The Journey to Better Business Reporting s.2 16

21 12) Utilstrækkelig information om kapital- og likviditetsstyring i forhold til forretningsstrategien. Information om kapital- og likviditetsstyring er et afgørende element i organisationens forretningsplan. Det er derfor vigtigt, at kunne forstå organisationens finansielle position og evne til at gennemføre strategier. På nuværende tidspunkt ser rapporteringen ud til, at være skabelondrevet rettet mod at opfylde lovkrav, i stedet for at give indsigt og viden om organisationens evne til, at opnå strategien med den rejste kapital ) Større og mere omfangsrigt fokus på forretningsmæssige risici. Rapporteringen fokuserer i de fleste tilfælde udelukkende på risici fra finansielle instrumenter. Der er behov for et komplet billede af de risici organisationen står overfor og hvordan disse takles. Investorerne efterlyser at flere væsentlige risici fremhæves, og det beskrives hvordan disse hænger sammen med strategien, og hvordan man styrer disse risici. Hvor følsom er man overfor alle disse risici ) Kvantitet frem for kvalitet i rapporteringen. Et utal af elementer er blevet boltret til det finansielle regnskab, og har skabt en bred vifte af regler og standarder. Selvom disse er hjælpsomme på nogle områder, tilslører de i stigende grad væsentlige informationer. 40 De dele af årsrapporten som oftest indeholder forvirring og mangel på struktur er Corporate Governance, anvendt regnskabspraksis, aktiebaseret vederlæggelse, bæredygtighedsinformationer og væsentlige risici. Disse afspejles også ofte i en lokal regulering og er derfor forskellige fra land til land. Mens der er en stigende bevidst om, at forbedre disse områder og dele ideer på tværs af lande, er der kun iværksat få initiativer mod at fremme konvergensen og ensartetheden. Der er bred enighed om at udbrede sektioner i årsrapporteringen der indeholder sammenlignelige informationer, til også at inkludere ikke-finansielle informationer ) Manglende evne til forandring pga. strukturelle friktioner. En stor trussel og udfordring for den nuværende rapporterings udvikling er de blandede synspunkter og meninger hos nøgleaktører og den besværlige politiske proces, som 38 KPMG 2011, The Journey to Better Business Reporting s KPMG 2011, The Journey to Better Business Reporting s PWC 2011 Tomorrows Corporate Reporting, A critical system at risk (executive summary) 41 PWC 2011 Tomorrows Corporate Reporting, A critical system at risk, s

22 forandring kræver. Den blandede appetit for forandring og den politiske proces kan således blive et problem ) Manglende sammenhæng i rapporteringen. Svag eller ingen integration mellem essentielle informationer og en rapportering der ikke er tilpasset organisationens strategi ) Rapporteringen bruges som markedsføring. Mange organisationers giver ikke et balanceret billede af gode og dårlige nyheder. Der er en overvægt af salgsfremmende materiale i rapporterne. Bekymringen går på at princippet om neutralitet ikke er opfyldt. Dette skal bl.a. ses i lyset af en manglende forståelse for udformningen af de forklarende afsnit i starten af årsrapporteringen ) IFRS er overdrevent og unødvendig kompliceret. Derfor er det fortsat nødvendigt at IASB har fokus på at arbejde hen imod målet om større klarhed i standarderne ) Organisationerne undervurderer brugernes interesse i noteoplysninger. Den generelle opfattelse af at brugerne ikke anvender noteoplysninger er forkert. Især banker og aktieanalytikere har særlig interesse i noterne. En undersøgelse foretaget af PWC viser at 72% af regnskabsbrugerne benytter noterne i høj eller meget høj grad, mens kun 17% af organisationerne troede at noterne blev anvendt i høj eller meget høj grad ) Manglende kvalitet og fokus i ledelsesberetningen. Regnskabsbrugerne forventer visse oplysninger i ledelsesberetningen. En beskrivelse af fremtiden, en beskrivelse af regnskabsåret, en beskrivelse af organisationens strategi og risici, og en beskrivelse af hoved -og nøgletal. Organisationerne kan med fordel fokusere på disse 5 områder og prøve at forbedre deres kommunikation af disse PWC 2011 Tomorrows Corporate Reporting, A critical system at risk (executive summary) 43 IIRC 2011, Towards Integrated Reporting, communicating Value in the 21st Century s.4 44 ACCA 2012, Re-assessing the value of corporate reporting s.4 45 ACCA 2012, Re-assessing the value of corporate reporting s.9 46 PWC - Værdien af årsrapporten s PWC Værdien af årsrapporten s

23 2.3. Bæredygtighedsrapportering Generelt om bæredygtighedsrapportering 48 Til sammenligning med det traditionelle finansielle årsrapport handler CSRrapportering om alt det andet (værdigrundlag, ansvarlighed, relationer, miljø mm.) der har relevans for organisationen. 49 Generelt er CSR/bæredygtighedsrapporteringen blevet en væsentlig del af rapporteringsmiljøet og er en af årsagerne til at integreret rapportering er blevet aktuelt Kritikpunkter til bæredygtighedsrapporteringen 21) CSR sektioner indeholder meget immaterielt rod, som ikke er afgørende for ressourceallokeringen hos regnskabsbrugerne. Immaterielle oplysninger kan skjule relevante informationer, så fokus mistes på det som er mest relevant. Brugerne af årsrapporter har begrænset tid til at behandle information. 50 Ikke-brugere af bæredygtighedsrapporter mener, at der er for meget information, og for lidt mening. Rapporterne er for lange og hjemmesiderne er generelt for svære at navigere rundt på ) Manglende sammenhæng mellem bæredygtighedsrapporteringen, forretningsstrategien og de finansielle informationer. Bæredygtighedsinformationer er ofte adskilt fra andre informationer, således forholdet mellem bæredygtigheden, forretningsstrategien og finansielle informationer fremstår uklar ) Praktiske problemer med at kvantificere bæredygtighedsrapporteringen. De praktiske problemer er ikke ubetydelig i organisationerne. Specielt hvor rapporteringen ikke er udviklet tilstrækkeligt, kan der opstå problemer med at datakilder er fragmenteret og forskelligartet, og derfor kan rapporteringen ikke fungere automatisk som under den finansielle del ) Bæredygtighedsrapporteringen er mest relevant i større organisationer. Bæredygtighedsrapporteringen er endnu ikke så udbredt blandt små- og mellemstore organisationer. Dette skal ses i lyset af at fordelene ved denne type rapportering er 48 Bæredygtighedsrapportering er synonym med CSR rapportering og rapportering om samfundsansvar. 49 Børsens ledelseshåndbøger, 2008 Corporate Social Responsibility, afsnit Introduktion 50 FRC, Cutting Clutter Combating Clutter in annual reports s KPMG Count me in, the readers take on sustainability reporting s IFAC Sustainability Framework Reporting perspective s IFAC Sustainability Framework 2.0., 3.Reporting perspective s

24 marginale i forhold til omkostningerne. Typisk vil små- og mellemstore organisationer heller ikke have de nødvendige systemer og ekspertiser ) Manglende pålidelighed af bæredygtighedsrapporter. Troværdighed kan opbygges ved en balanceret tone af godt og dårligt, involvering af interessenter i processen, og brugen af rapporteringsstandarder og revision. Alle disse forhold kan være med til at forbedre rapporteringens pålidelighed. 55 Brugerne vil være sikre på, at den rapporterende organisations engagement omkring bæredygtighed er til stede. Der er en kritisk tilgang til rapporteringen, og nogle påstår organisationerne højst sandsynligt med vilje udelader visse aspekter i deres rapportering ) CSR er mindre relevant og interessant i krisetider. Den oplevede vigtighed og interesse for sociale- og miljømæssige forhold er betydelig mindre i krisetider. 27) Regnskabslæserne nedprioritere CSR og Corporate Governance i forhold til andre dele af årsrapporten. I forhold til ledelsesberetningen angiver brugerne, at de ikke har nogen særlig behov for oplysninger om CSR og Corporate Governance, når disse oplysninger vægtes i forhold til andre dele. Dette kan ses som et tegn på, at CSR rapportering i mindre grad har betydning for regnskabslæseren, og at organisationernes betydelige arbejde og ressourceanvendelse på CSR og Corporate Governance er unødvendig, set i forhold til behovet IFAC Sustainability Framework Reporting perspective s KPMG Count me in, the readers take on sustainability reporting s KPMG Count me in, the readers take on sustainability reporting s PWC Værdien af årsrapporten s

25 2.4. Fundne kritikpunkter til den nuværende rapporteringsform Tabel 1 - Kritikpunkter til den nuværende rapporteringsform Kritikpunkter til den nuværende rapporteringsform Begrebsrammen Generelt Bæredygtighedsrapporteringen 1) Begrebsrammens målsætning er for bred. 8) Manglende klarhed omkring væsentlighed, ud fra et rapporteringsperspektiv. 21) CSR sektioner indeholder meget immaterielt rod, som ikke er afgørende for ressourceallokeringen hos regnskabsbrugerne. 2) Manglende adressering af hvad finansiel rapportering helt præcist udgør. 3) Utilstrækkelig målsætning for nogle typer af information. 9) Forklarende information uden værdi for regnskabsbrugerne. 10) Adfærdsmæssige barrierer. 22) Manglende sammenhæng mellem bæredygtighedsrapporteringen, forretningsstrategien og de finansielle informationer. 23) Praktiske problemer med at kvantificere bæredygtighedsrapporteringen. 4) Aktionærerne burde være de eneste primære regnskabsbrugere. 11) Rapporteringen er bagud orienteret og mangler fokus på fremtiden. 24) Bæredygtighedsrapporteringen er mest relevant i større organisationer. 5) Andre regnskabsbrugeres informationsbehov forsømmes. 12) Utilstrækkelig information om kapital- og likviditetsstyring i forhold til forretningsstrategien. 25) Manglende pålidelighed af bæredygtighedsrapporter. 6) Manglende hensyn til regulatorer, myndigheder og den 13) Større og mere omfangsrigt fokus på forretningsmæssige risici. 26) CSR er mindre relevant og interessant i krisetider. 21

26 finanspolitiske stabilitet. 7) Finansiel rapportering er baseret på estimater og kan ikke give et perfekt indblik i organisationen og dens omgivelser. 14) Kvantitet frem for kvalitet i rapporteringen. 27) Regnskabslæseren nedprioritere CSR og Corporate Governance i forhold til andre dele af årsrapporten. 15) Manglende evne til forandring pga. strukturelle friktioner. 16) Manglende sammenhæng i rapporteringen. 17) Rapporteringen bruges som markedsføring. 18) IFRS er overdrevent og unødvendig kompliceret. 19) Organisationerne undervurderer brugernes interesse i noteoplysninger. 20) Manglende kvalitet og fokus i ledelsesberetningen. 22

27 3. Integreret rapportering 3.1. Integreret rapportering 58 Der arbejdes på nuværende tidspunkt intensivt på, at udvikle en fælles begrebsramme for integreret rapportering. I september 2011 udsendte IIRC et diskussionspapir omkring emnet. Siddeløbende med diskussionspapiret gennemføres et pilotprojekt 59 i flere ledende organisationer, for at teste principperne. 60 Formålet med begrebsrammen er, at støtte udviklingen af den nuværende rapportering, de næste årtier. Nedenstående beskrivelse af IIRC s begrebsramme skal ses som et udgangspunkt for den integrerede rapportering og ikke en færdig udarbejdet begrebsramme IIRC s forslag til en begrebsramme for Integreret rapportering Begrebsrammen giver de overordnede retningslinjer, der kan bruge i udarbejdelsen af en integreret rapport. Fokusset er rettet mod større organisationer, men konceptet skal også kunne anvendes i små- og mellemstore organisationer. Den integrerede rapportering vil imødegå informationsbehovet hos en bred række af interessenter, men IIRCs fokus er primært på investorerne i udviklingen af begrebsrammen Definition af Integreret rapportering Integreret rapportering samler væsentlige informationer om organisationens strategi, Corporate Governance, resultater og fremtidsudsigter på en måde der afspejler de kommercielle, sociale og miljømæssige sammenhænge indenfor hvilken organisationen opererer. Den giver en klar og kortfattet fremstilling af hvordan organisationen forvalter sine ressourcer og skaber værdi nu og i fremtiden. Integreret rapportering kombinerer væsentlige informationer, som på nuværende tidspunkt rapporteres i separate beretninger, i en sammenhængende helhed: Der viser forbindelsen mellem de forskellige elementer. Og forklarer hvordan disse påvirker organisationens evne til at skabe og fastholde værdi på kort, mellemlang- og lang sigt. 58 Integreret rapportering benævnes ofte Better Business Reporting i diverse publikationer. 59 Nærmere beskrivelse af pilotprojektet findes her: Sept. IIRC Towards Integrated Reporting, Communicating Value in the 21st. Century s Sept. IIRC Towards Integrated Reporting, Communicating Value in the 21st. Century s.8 23

28 Guidende principper Følgende principper skal understøtte forberedelserne af den integrerede rapportering og være med til at skabe et grundlag i begrebsrammen, der kan arbejdes ud fra. Principperne er ikke foreskrivende, men skal være med til at skabe en bestemt tankegang i udarbejdelsen af en integreret rapport. 1. Strategisk fokus. En integreret rapport giver indsigt i organisationens strategiske målsætninger og hvordan disse mål relatere sig til evnen til, at skabe og fastholde værdi over tid, og viser samtidig hvilke ressourcer og relationer organisationen er afhængig af. En integreret rapportering kommunikerer hvad der er vigtigt for organisationen set ud fra et strategisk perspektiv. Den skitser: Organisationens strategiske målsætninger. Strategier på plads og planerne for den konkrete implantationen. Hvordan relaterer strategien sig til andre komponenter af forretningsmodellen. 2. Forbind informationer (Integration). En integreret rapport viser forbindelserne mellem forskellige komponenter og elementer som organisationens forretningsmodel, eksterne faktorer som påvirker organisationen, og de forskellige ressourcer og relationer som organisationen og dens resultatet er afhængig af. At forbinde informationer er centralt i den integrerede rapport. Rapporten skal: Illustrere den skiftende natur i forretningsbeslutningerne, og øge forståelsen for kritiske sammenhænge i forretningen og i aktiviteterne. Være en hjælp til at bekæmpe den usammenhængende rapportering der findes i dag, som består af flere forskellige komponenter, og et traditionelt fokus hovedsageligt baseret på det finansielle aspekt. 3. Fremtidsorienteret. En integreret rapportering inkluderer ledelsens forventninger til fremtiden, og andre informationer der kan hjælpe regnskabsbrugerne med at forstå og vurdere organisationens fremtidsudsigter, og de usikkerheder den står overfor. At være fremtidsorienteret inkluderer: At balancer organisationens korte, mellemlange- og lange interesser. At beskrive hvor organisationen vil bevæge sig hen. At beskrive kritiske mål, udfordringer og barriere organisationen kan møde i fremtiden. 24

29 At analyser forholdet mellem tidligere og fremtidige resultater. En analyse af de faktorer som kan ændre organisationens forretningsmiljø. Integreret rapportering kan derfor både omfatte mål, prognoser, udsigter, estimater og følsomhedsanalyser. 4. Lydhørighed og prioritering af interessenter. Integreret rapportering giver indsigt i organisationens forhold med nøgleinteressenter. Hvordan og i hvilket omfang forstår og tager organisationen hensyn til deres behov. Interessenterne er med til at give et nyttigt indblik i økonomiske, miljømæssige og sociale emner. Der kan støtte organisationen i at: Identificere væsentlige emner og problemer. Udvikle og evaluere strategier. Gennemføre aktiviteter og give svar på væsentlige spørgsmål. 5. Konkrethed, pålidelighed og væsentlighed. Integreret rapportering giver kortfattet pålidelig information, som er væsentlig i vurderingen af organisationens evne til, at skabe og fastholder værdi på kort, mellemlang- og lang sigt. Topledelsen må beslutte: Hvilke oplysninger der er væsentlige, mens andre informationer som enten er statiske eller kun har ringe betydning for de enkelte brugerne ikke medtages. Konkrethed opnås når sidstnævnte type af informationer medtages i andre former for kommunikation. Er informationerne tilstrækkelig pålidelige til, at blive medtaget i den integrerede rapportering. Pålidelige informationer skal være fuldstændige, neutrale og fejlfrie. Dette er sjældent opnåeligt i enhver henseende. Så målet er at maksimere disse kvaliteter i et omfang der er praktisk muligt. F.eks. ved at sikre, at negative emner er ligeså trofast rapporteret som positive, hvis de er relevante. Pålidelighed omfatter bl.a. behovet for at informationer er sammenlignelige mellem organisationer over tid. Pålideligheden kan forstærkes ved dialog med interessenterne og via en uafhængig ekstern revision Sept. IIRC Towards Integrated Reporting, Communicating Value in the 21st. Century s.13 25

30 Indholdselementer Indholdselementer skal bruges til at afgøre indholdet i rapporten, ved at besvare forskellige spørgsmål, tilhørende hvert indholdselement. Præsentationen af elementerne skal vise den indbyrdes sammenhæng, og ikke en isoleret opdeling af de forskellige elementer. 1. Organisatorisk overblik og forretningsmodel. Hvad laver organisationen og hvordan skaber og fastholder den værdi på kort, mellemlang- og lang sigt? Organisationens forretningsmodel er fundamentet i den integrerede rapportering. Der er ingen specifik opskrift på begrebet forretningsmodel, men ofte ses det som en proces organisationen forsøger at gennemføre, for at skabe og fastholde værdi. Organisationerne fastligger deres forretningsmodel gennem beslutninger der typisk anerkender, at værdiskabelse ikke foretages alene af organisationen, men også er: Påvirket af eksterne faktorer (økonomiske forhold, samfundsmæssige forhold og teknologisk udvikling) som skaber risici og muligheder der er med til at skabe det miljø organisationen opererer i. Skabt i samarbejde med andre. (medarbejdere, partnere, netværk, leverandører og kunder.) Afhængig af tilgængeligheden, kvaliteten og styringen af forskellige ressourcer/kapitaler. (finansielle, produktion, menneskelige, intellektuelle, naturlige og sociale.) 64 Integreret rapportering er derfor målrettet mod, at give indsigt, skabe overblik og identificere væsentlige sammenhænde og identificere: Betydelige eksterne faktorers effekt på organisationen. Hvordan organisationens forretningsmodel interagerer med eksterne faktorer, ressourcer og relationer i bestræbelserne på at skabe og fastholde værdi. Organisationens mission, hovedaktiviteter, markeder, produkter og services. Forretningsmodellen, værdiskabelsen, og kritiske relationer til interessenterne. Holdninger til risici Bilag 4 Kapitalerne bag den integrerede rapportering Sept. IIRC Towards Integrated Reporting, Communicating Value in the 21st. Century s.10 26

31 2. Forretningsmiljøet, inklusiv risici og muligheder. Under hvilke omstændigheder opererer organisationen, herunder hvilke ressourcer og relationer er den afhængig af, og hvilke væsentlige risici og muligheder står den overfor? Den integrerede rapportering identificer: Kommercielle, sociale og miljømæssige forhold som organisationen opererer under, inklusiv betydelig lovgivning og regulering, som påvirker organisationens evne til at skabe og fastholde værdi på kort, mellemlang- og lang sigt. Ressourcer og relationer som er afgørende for organisationens succes. Organisationens nøglerisici og muligheder. 3. Strategiske mål, og tilhørende aktiviteter for at opnå disse mål. Hvor vil organisationen gerne hen og hvordan har den tænkt sig at komme dertil? Den identificer: Sammenhængen mellem strategier og andre indholdselementer. Hvad gør organisationen unik og i stand til realisere værdi i fremtiden. I hvor stort et omfanget er bæredygtighed indlejret i strategien for, at skabe konkurrencemæssige fordele. 4. Corporate Governance og aflønning. Hvordan er organisationens ledelsesstruktur og aflønning sammensat. Hvordan understøtter dette de strategiske mål for organisationen? Den integrerede rapportering give indsigt i organisations tone på toppen. Dette inkluder: En beskrivelse af organisationens ledelse, og den strategiske beslutningsproces, herunder ledelsens kvalifikationer. Hvilke midler bruger ledelsen for at påvirke den strategiske retning for organisationen, herunder kulturen, etiske værdier og relationer til vigtige interessenter. Hvordan er ledelsesaflønningen forbundet med resultaterne på kort, mellemlangog lang sigt. 5. Performance (Resultater). Hvordan har organisationen klaret sig set i forhold til sine strategiske mål og tilhørende strategier? En integreret rapport inkluderer både kvalitative og kvantitative informationer om: 27

32 KPI er og KRI er vedrørende organisationens resultater i forhold til de strategiske målsætninger. Organisationens påvirkning af ressourcer og relationer som den er afhængig af, både positive og negative. Betydelige eksterne faktorers påvirkning af resultatet. Mens andre rapporter og kommunikationsværktøjer (årsregnskabet, bæredygtighedsrapporter, en detaljeret hjemmeside) kan referere til hinanden eller sammensættes efter brugernes ønsker om ekstra detaljer. Skal performanceelementet i den integrerede rapportering give et mere konkret og sammenhængende billede. 6. Fremtidsudsigter. Hvilke muligheder, udfordringer og usikkerheder vil organisationen højst sandsynligt møde på sin vej mod de strategiske mål, og hvad bliver konsekvenserne for strategien og det fremtidige resultat. Fremtidsudsigterne bygger på andre indholdselementer, for at fremhæve forventede ændringer over tid. Informationerne skal give en solid og gennemskuelig analyse af: 1) Om organisationen er i stand til at handle og navigere i sit konkurrencemiljø. 2) Hvordan organisationen balancerer kort og langsigtede interesser. 3) Nødvendige tiltag for at nå målsætningerne, og de tilknyttede usikkerheder Sept. IIRC Towards Integrated Reporting, Communicating Value in the 21st. Century s.15 28

33 Figur 3 - Overblik over IIRCs begrebsramme for integreret rapportering. 67 Til sammen danner definitionen, de guidende principper og indholdselementerne en principbaseret begrebsramme som den integrerede rapport skal udformes efter Fordele og udfordringer ved integreret rapportering set ud fra forskellige perspektiver Den rapporterende organisation Fordele. Rapporteret information er tilpasset investorernes behov. Præcise ikke-finansielle oplysninger til rådighed. Større tillid til organisationen fra centrale interessenter. Bedre ressourcefordeling, inklusiv omkostningsreduktioner. Forbedret risikostyring Sept. IIRC Towards Integrated Reporting, Communicating Value in the 21st. Century s.12 29

34 Bedre koordination og kommunikation med investorer og andre interessenter. F.eks. nuværende og fremtidige medarbejdere. Udvikling af et fælles sprog og et bedre samarbejde indenfor organisationen. Lavere risiko for skader på organisationens omdømme. Lavere omkostninger og bedre adgang til kapital pga. forbedret rapportering. Udfordringer/ulemper Kommerciel fortrolighed: I rapporteringen af strategiske og andre aspekter må organisationer afveje fordelene med ønsket om ikke, at afsløre konkurrencemæssige fordele. Kapacitetsopbygning: At opbygge den nødvendige viden og erfaring med et nyt rapporteringssystem på tværs af organisationen bliver afgørende for den langsigtede succes med integreret rapportering. Informationssystemer: Nogle organisationer bliver nød til at etablere eller styrke deres nuværende informationssystemer, for at kunne opfange og indsamle de nødvendige informationer. Organisationer kan med integreret rapportering opnå nye aspekter i deres rapportering, som den tidligere rapporteringsform ikke kunne, men det kommer til at kræve et stort stykke arbejde, at få de nødvendige færdigheder, informationssystemer og generelle retningslinjer på plads. Hvis det fulde potentiale med integreret rapportering skal opnås Investorerne Fordele: Tillidsforpligtelse: Etablering af mere integrerede informationer, vil hjælpe de som investerer på andres vegne, f.eks. pensionsselskaber, til at varetage en bredere forpligtigelse i deres investeringer og tage hensyn til flere aspekter, som påvirker organisationen og den finansielle succes. Fremtidsorienteret: Større vægt på fremtiden vil hjælpe investorerne til bedre, at kunne vurdere organisationers evne til, at generere fremtidig pengestrøm. Risici og muligheder: Den integrerede rapportering ser på risici og muligheder nøjagtig som ledelsen ser på dem. Dette gør det muligt for investorerne at vurdere virkningerne af disse på kort, mellemlang- og lang sigt Sept. IIRC Towards Integrated Reporting, Communicating Value in the 21st. Century s.21 30

35 Sammenligningsgrundlag: Integreret rapportering giver en platform der vil forbedre specifikke sektioner, og være med til at samle informationer fra forskellige steder i den nuværende rapportering. Dette vil give forbedrede analyser og sammenlignelighed af emner som forretningsetik, interessekonflikter, bestikkelse og korruption, hvis de er relevante og væsentlige for organisationen. Sammenhængende informationer: Sammenhængen mellem organisationens strategi, ledelse, økonomiske resultater, sociale og miljøforhold gør det muligt for investorerne på en mere effektiv måde, at kunne vurdere effekten af forskellige faktorer, som på lang sigt vil påvirke organisationens værdi. Forbedrede analyser: Investorerne får flere relevante oplysninger, som kan strømline den analytiske proces, og dermed muligheden for at inkorporere et bredere sæt af KPI er og faktorer i deres analyser. Investorerne kan træffe effektive investeringsbeslutninger og opnå et bedre investeringsafkast, som vil give en mere effektivt kapitalallokering. Udfordringer/ulemper Reviderede analyseteknikker: Analytikere arbejder på at inkorporere et bredere sæt af finansielle og ikke-finansielle faktorer. Disse teknikker skal udvikles og afprøves Politikere, regulatorer og standardsættere Fordele Mere effektiv kapitalallokering: Kapital vil tilflyde de organisationer, som mest effektivt kan løse de fremtidige udfordringer. Generelt vil en bedre gennemsigtighed af organisationerne skabe en mere effektiv kapitalallokering. Harmonisering af metoder: Rapporteringen er i dag et stort puslespil af love, regulering, standarder, kodeks og fondsbørs krav. Den integrerede rapportering tilbyder et udgangspunkt for at harmonisere avancerede krav i en juridisk enhed. Økonomisk- og markedsstabilitet: Øget gennemsigtighed af organisationer og et mere langsigtet perspektiv i rapporteringen kan medføre lavere volalitet på de økonomiske markeder Sept. IIRC Towards Integrated Reporting, Communicating Value in the 21st. Century s.22 31

36 Bedre forvaltning af fælles ressourcer: Det bredere perspektiv i den integreret rapportering mht. Ressourcer og relationer samt tidshorisonten. Gør organisationerne bedre i stand til, at handle på en mere ansvarlig måde i deres forvaltning af fælles ressourcer. Udfordringer/ulemper Revision og fornyelse af lovgivning, regulering og standarder: Denne proces kræver lederskab, politiske velvilje, koordination, tid, ressourcer, høringer og en passende proces. Dette er især tilfældet, når de foreslåede ændringer involvere mere end et fagområde(f.eks. miljø, lov og børsret) og mere end et lovsystem. Regulering: Mange komponenter af integreret rapportering er genstand for lokal regulering og varierer meget mellem juridiske institutioner. Processen med at udvikle integreret rapportering vil derfor højst sandsynligt, udvikle sig i forskellige tempoer landene imellem. International enighed om integreret rapportering er derfor vigtigt, især for organisationer som arbejder på tværs af forskellige lovgivningsområder. Ansvar og forretningshemmeligheder: Det bredere perspektiv i den integrerede rapportering betyder et stigende ansvar hos forretningsledere og de som afgiver erklæringer, som bør diskuteres nærmere. Hemmeligholdelsen af forretningshemmeligheder bør også adresseres nærmere. 70 Manglende international standard for måling og præsentation af ikke-finansielle oplysninger: Ligesom med den integrerede rapportering er der ingen international accepteret standard for ikke-finansielle oplysninger. 71 Politikere, regulatorer og standardsættere har en vigtig rolle i processen med, at udvikle den integrerede rapportering. Det bliver en omfattende proces som på sigt vil medføre, at andre aspekter skal videreudvikles og diskuteres nærmere. F.eks. revision, ledelsesansvar og standarder for måling af ikke-finansielle informationer Andre perspektiver (Samfundet, medarbejdere, revisorer og akademikere) Samfundet Tilpasning af bæredygtighedsemner: Organisationer der benytter integreret rapportering vil ikke blot vise deres forvaltning af økonomiske kapitaler, men Sept. IIRC Towards Integrated Reporting, Communicating Value in the 21st. Century s Robert G. Eccles and Kyle Armbrester. Integrated Reporting in the Cloud s.19 32

37 også menneskelige, naturlige og sociale forhold, hvilket er i samfundets interesse. Forsyningskæden: Større gennemsigtighed af hvordan organisationen påvirker berørte interessentgrupper på tværs af deres forsyningskæden. Medarbejdere Bedre indblik: Nuværende og kommende medarbejdere vil bedre være i stand til at få et mere nuanceret billede af deres arbejdsgiver, og om deres værdier er i overensstemmelse med arbejdsgiverens. Forbinder organisationen: Medarbejderne får en bedre forståelse for hvordan deres præstationer hænger sammen med organisationens målsætning. Revisorer Uafhængig revision: Den uafhængige erklæring af årsregnskabet spiller fortsat en afgørende rolle for kapitalmarkederne, og er også anerkendt som en god verifikation af bæredygtighedsrapporterne. Derfor vil den integrerede rapport også møde et stærkt ønske om uafhængig revision. Nye teknikker: Nogle informationer i den integrerede rapport bliver svære at revidere. Hvis dette skal lykkes, skal der udvikles nye teknikker, standarder og rapporteringsmekanismer der kan understøtte revisionen af denne type rapporter. Akademikere Undersøgelser: Som forskere vil akademikere have en stærk rolle i udviklingen af begrebsrammen og i den fortsatte udvikling af integreret rapportering. Uddannelse: Akademikere har en vigtig rolle indenfor uddannelse og kapacitetsopbygning i organisationerne, som vil være afgørende for den langsigtede succes med integreret rapportering Sept. IIRC Towards Integrated Reporting, Communicating Value in the 21st. Century s.24 33

38 3.4. Sammenligning af den traditionelle rapporteringsform og integreret rapportering. Nedenstående tabel illustrerer forskellene mellem den nuværende rapporteringsmodel og den integrerede rapporteringsmodel. Fokus Nuværende rapportering Fortidige økonomiske forhold. Integreret rapportering Fortid og fremtid. Sammenhængende og strategisk. Tidshorisont Kort sigt. Kort, mellemlang og lang sigt. Detaljeringsgrad Lang og kompleks Kortfatte og væsentlig Tankegang Isoleret Integreret Tillid Smalt på den obligatoriske rapportering Bredere og større gennemsigtighed Perspektiv Finansiel kapital Alle former for kapital Tilpasning Regelbaseret Individuelle omstændigheder (Principbaseret) Figur 4 - Forskelle mellem den nuværende rapportering og integreret rapportering. 73 Detaljeringsgrad: En af målsætningerne med integreret rapportering er at fjerne unødvendige oplysninger, således kun de mest væsentlige oplysninger kommer med. Tillid: Den nuværende finansielle rapportering fokuserer primært på et smalt sæt af obligatoriske rapporteringskrav. Selvom nogle organisationer har forbedret deres gennemsigtighed via frivillige bæredygtighedsrapporteringer, gælder det langt fra alle. Ved at forbedre gennemsigtigheden ved f.eks. at dække et bredere sæt af emner, og beskrive både positive og negative emner, hjælper den integrerede rapportering med at opbygge et bredere aspekt af tillid i rapporteringen. 73 PWC Corporate reporting, from compliance to competitive edge s. 5 34

39 Tilpasning: Den nuværende rapportering omtales ofte som regelbaseret. Fokus på regler er nødvendigt for at opretholde et tilstrækkeligt niveau af konsistens og sammenlignelighed. Den integrerede rapportering tilbyder en mere principbaseret tilgang. Der drives af ønsket om et fokus på faktorer, der er væsentlige for bestemte sektorer og organisationer, og tillader organisationer at udforme rapporter tilpasset netop deres unikke situation Sept. IIRC Towards Integrated Reporting, Communicating Value in the 21st. Century s.9 35

40 4. Casestudie - Integreret rapportering i praksis Fondsbørslistede organisationer i Sydafrika har siden 1. Marts 2010 været forpligtet til, at udarbejde en integreret rapport eller forklare hvorfor de ikke har udarbejdet en pga. indførelsen af The King Code of Governance. 75 I Sydafrika arbejder man derfor også på, at udvikle en begrebsramme for integreret rapportering, ligesom IIRC Forskelle mellem IRCs 77 og IIRCs begrebsramme for integreret rapportering IIRC internationale begrebsramme har tydeligvis benyttet IRCs begrebsramme som et udgangspunkt. Nedenstående er fundne hovedforskelle i de to begrebsrammer og deres vurderede betydning. Interessent fokus IRC (Sydafrika): I overensstemmelse med KING III er den integrerede rapport til alle organisationens interessenter. IIRC (International): Fokus er her på at opfylde investorernes behov. 78 Vurdering: Denne forskel kan påvirke indholdet, herunder hvilke informationer og emner der er relevante og væsentlige at medtage. IIRC arbejder hen mod et bredere perspektiv på interessenterne, således må det brede perspektiv må være fremtiden. Selvom begrebsrammen dikterer et bredt fokus på interessenterne, vil det i praksis være organisationerne som bestemmer, hvilke interessenter der er i fokus. Anbefalet struktur i den integrerede rapport. (Indholdselementer) IRC (Sydafrika): 8 indholdselementer. IIRC (International): 6 indholdselementer. Vurdering: De foreslåede indholdselementer er på et overordnet niveau meget ens. Der er dog et par forskelle. Den internationale begrebsramme vægter især risici og muligheder højt, og gør opmærksom på behovet for at forbinde strategien og andre indholdselementer i rapporten. Derudover nævner IIRC ikke noget om rapportens omfang og afgrænsning, og dette er en stor mangel. Desuden omtaler IRC de analytiske kommentarer fra ledelsen, hvilket den internationale ikke gør. 75 Bilag 5. Uddybning af The King code of Governance (KING III) 76 Bilag 6. IRC s begrebsramme for integreret rapportering. 77 Definition IRC: Integrated reporting committee of South Africa Sept. IIRC Towards Integrated Reporting, Communicating Value in the 21st. Century s. 8 36

41 Guidende principper De guidende principper er stort set ens. Begge anbefaler at informationer er kortfattet, pålidelig og væsentlig. Dog har IIRC tilføjet nogle guidende principper som strategisk fokus, integration af informationer, fremtidsorienteret og lydhørhed overfor interessenter. Vurdering: Væsentlighed omtales kun ganske kort i den internationale begrebsramme, dette er en svaghed, da det er et vigtigt princip. Derudover fylder kontrollerbarhed og pålidelighed ikke meget i den internationale begrebsramme og dette er endnu en svaghed. Selvom revision er styret af lokal lovgivning, bør der være ensartede regler for, at forbedre sammenligningsgrundlaget på tværs af organisationerne. Alternative veje til integreret rapportering IRC (Sydafrika): Erkender at integreret rapportering vil blive en svær rejse for flere organisationer. Men understreger at den integrerede rapport ikke er en kombination af den finansielle og bæredygtigheds rapporten. IIRC (international): Angiver 4 genveje i rejsen mod en integreret rapport. 1) Kombinere bæredygtighedsrapporteringen med enten ledelsesberetningen eller hele årsrapporten. Organisationerne kan på denne måde udforske muligheden for at integrere indholdet i de to rapporter på en mere kortfattet måde, og opbygge en forståelse for hvordan resultater på et område påvirker andre værdier og resultater. 2) Udgiv en separat integreret rapport ved siden af alle andre lovgivningsmæssige krav. Denne løsning vil være særlig attraktiv for organisationer, som endnu ikke har udarbejdet en bæredygtighedsrapport. 3) Tilpas bæredygtighedsrapporteringen og ledelsesberetningerne til de oplistede principper og indholdselementer i begrebsrammen for integreret rapportering, så vidt det er muligt ud fra lokale lovkrav. 4) Optag integreret rapportering internt i hele organisationen, til at kunne underbygge ledelseskommentarerne. Her ses den integrerede rapportering som en omfattende proces, der på sigt kan give organisationen væsentlige fordele. 79 Vurdering: Det er en styrke at IIRC angiver flere mulige måder, at komme i gang med integreret rapportering på. Dette er især relevant for de organisationer som skal til at begynde på integreret rapportering. Det giver også organisationerne en mulighed for, at Sept. IIRC Towards Integrated Reporting, Communicating Value in the 21st. Century s

42 vurdere hvor langt de er i arbejdet med integreret rapportering. Alle organisationer har forbedringsmuligheder, uanset om de er nybegyndere eller eksperter. 80 Den praktiske proces med integreret rapportering Den internationale begrebsramme giver ikke udover et teoretisk fundament, praktiske retningslinjer for implementering og udarbejdelse af en integreret rapport. IRCs begrebsramme har i bilag 2 opstillet en 9-trins proces, 81 der kan bruges i den praktiske udarbejdelse af en integreret rapport. Den internationale begrebsramme mangler i den grad retningslinjer for den praktiske implementering Finansiel og integreret rapportering. Alle organisationer er stadig underlagt at skulle præsentere et årsregnskab efter principperne i IFRS. Det ændrer den integrerede rapportering ikke på. Alle IFRS standarder og principper om indregning, måling og præsentation gælder stadig. Det som den integrerede rapportering ændrer på, er måden årsregnskabet bliver gjort tilgængelig og anvendt på. Der er forskellige måder organisationerne kan præsentere sine finansielle rapporteringskrav på, set ud fra de sydafrikanske erfaringer: Ved at udarbejde en integreret rapport der inkluderer et oversigtsbillede af den finansielle udvikling plus et opsummeret årsregnskab. Ved siden af udgives et årsregnskab efter IFRS elektronisk. Ved at udarbejde en integreret rapport, der ikke indeholder et opsummeret regnskab, men i stedet distribuerer to dokumenter til interessenterne. Et opsummeret årsregnskab og en integreret rapport. Årsregnskabet efter IFRS udgives ved siden af elektronisk. Udarbejd en integreret rapport og et årsregnskabet efter IFRS, og distribuere begge ud til interessenterne. Nedenstående er et par eksempler på dette i praksis: 82 Vodacom udgav et dokument med en integreret rapport som frontsektion. Hvis man vender dokumentet om, bliver årsregnskabet frontsektionen. (Dette er forskelligt fra det at have en front- og en bagsektion i en rapport, da det et meningen de to sektioner skal stå for sig selv.) 83 Dette svarer til mulighed 3 ud fra ovenstående. 80 ASA (South Africa s Leading Accountancy Journal) Integrated Reporting The Status Quo s IRC, Framework for integrated reporting and the integrated report, discussion paper s Dec 2011/jan2012 ASA (accountancy sa) Sustainability Integrated Reporting s

43 Naspers integrerede rapport indeholder en løs kopi af årsregnskabet, som ligger i folderen der er distribueret ud til interessenterne. Årsregnskabet er i en mindre skrifttype og er ikke ligeså farverig og glansfuld som den integrerede rapport. I selve den integrerede rapport er der et opsummeret årsregnskab. Denne løsning svarer til en blanding af mulighed 1 og Casestudie af integreret rapportering i Vodacom, Altron og Novo Nordisk. Vodacom (Sydafrika): Mobilkommunikations organisation, med produkter og services indenfor 5 forskellige områder; tale, forbindelse, beskeder, data, og andre services. Altron (Sydfrika): Koncern bestående af flere datterselskaber, herunder Altech, Bytes Technology Group, og Power Technologies, som opererer indenfor flere forskellige industrier, herunder telekommunikation, multimedia, informationsteknologi og elektronik. Novo Nordisk (Danmark): Verdensførende organisation indenfor behandling af diabetes og har en førende position indenfor blødningsbehandling. Novo Nordisk har siden 2004 udgivet en samlet integreret rapport. Nedenstående er en analyse af de tre organisationers arbejde med integreret rapportering, set ud fra 8 vigtige elementer. 1. Organisatorisk overblik, forretningsmodel og ledelsesstruktur Altrons første afsnit Group overview indeholder generelt kun få informationer der giver et overblik over organisationen og dens forretningsmodel. 85 Man får dog præsenteret Altrons mission, de forskellige datterselskaber i koncernen, og deres produkter og services, samt et overblik over hvilke markeder man opererer på. Selvom det kan være svært at give et konkret overblik af Altrons forretningsmodel, da det er en kæmpe koncern, formår Altron ikke på en tilfredsstillende måde, at nå i mål med dette afsnit. Vodacom giver et bedre og mere overskueligt indblik i organisationen og forretningsmodellen. Mange af de informationer som begrebsrammerne nævner kunne være relevante, er medtaget. 86 Derudover lykkes Vodacom bedre med, at beskrive deres ledelsesstruktur og beslutningsproces. Om Vodacom lykkedes bedre pga Altron Integrated annual report 2011 s Vodacom Integrated report year ended 31 March 2011 s

44 forretningsmodellen er mere simpel, er svært at afgøre, men afsnittet er fint, set ud fra principperne i begrebsrammen. Novo Nordisk favner meget bredt når det kommer til beskrivelsen af organisationen og forretningsmodellen. 87 Afsnittet vores forretning forsøger ligesom Altron, at give en beskrivelse af organisationen og forretningsmodellen gennem de strategiske fokusområder. Novo Nordisk mislykkes med at give et overskueligt og konkret billede. Produktbeskrivelsen af diabetesbehandling og Bioharmaceuticals er to selvstændige afsnit i rapporten, der mere bliver en udpensling af Novo Nordisk sociale og miljømæssige ansvar, i stedet for et konkret og overskueligt overblik af organisationen og forretningsmodellen. Det er tydeligt at Novo Nordisk selv har udviklet principperne bag deres integrerede rapport, og ikke arbejder ud fra en begrebsramme i dette afsnit. Novo Nordisk har i forbindelse med deres nyeste integrerede rapport(2011), lagt en oversigtsmodel ud på hjemmesiden, der giver en oversigt over de ressourcer og aktiver som indgår i forretningsmodellen. 88 Dette kunne være et skridt på vejen mod, at forbedre dette afsnit. Vurdering: Casen viser at organisationerne enten ikke vil eller kan give en fyldestgørende beskrivelse af organisationen og forretningsmodellen. Om dette er pga. risikoen for at afsløre forretningshemmeligheder, eller skyldes organisationerne har problemer med at give et klart billede af organisationen og forretningsmodellen er svært at afgøre. Det er Vodacom som bedst opfylder principperne i begrebsrammen, mens Altrons beskrivelse har flere mangler set i forhold til begrebsrammen, og Novo Nordisk naturligt nok ligger et stykke fra begrebsrammen, og ligner mere en reklame, for deres CSR ansvarlighed, end en beskrivelse af forretningsstrukturen. Et så centralt element i den integrerede rapportering må ikke mangle et sammenligningsgrundlag, hvilket er realiteten set ud fra casen, da rapporterne på dette punkt er meget forskellige. Der skal helt klart strammes op her, ellers mister den integrerede rapportering værdi. Løsningen kunne være, at definere mere specifikke retningslinjer for udformningen af afsnittet. 2. Forretningsmiljøet, herunder risici og muligheder Altrons beskrivelse af forretningsmiljøet foregår via en gennemgang af de strategiske fokuspunkter, 89 plus en gennemgang af de forskellige datterselskaber set i forhold til de 87 Novo Nordisk annual report 2010 s, Altron Integrated annual report 2011 s

45 strategiske fokuspunkter 90 og i ledelsesberetningen. 91 Det fungere fint for Altron, at gennemgå forretningsmiljøet gennem sine strategiske fokuspunkter. Det gør det lettere for brugerne, at identificere risici og muligheder indenfor hver af de strategiske fokusområder, og giver et bredere perspektiv på forretningsmiljøet, samt at det skaber en god kobling mellem organisationens aktiviteter og forretningsmiljøet. 92 Det bliver dog et stort afsnit læseren skal igennem. I forhold til begrebsrammen mangler der en simpel præsentation af forretningsmiljøet, der beskriver positive og negative tendenser. Generelt er organisationens risici ikke præsenteret på en hensigtsmæssig måde, da de er spredt ud over 11 strategiske temaer. 11 strategiske temaer er lige i overkanten, men det lykkes til dels, at få integreret de strategiske punkter og forretningsmiljøet. Vodacoms beskrivelse af forretningsmiljøet er mere præcis og kortfattet end Altrons. Væsentlige emner i forretningsmiljøet beskrives, 93 og afsnittet the people who keep us in business 94 beskriver meget godt forholdet til interessenterne. 95 Derudover har Vodacom et fint afsnit omhandlende risici. 96 Novo Nordisk har ikke et afsnit der direkte beskriver forretningsmiljøet. En sparsom beskrivelse kan opnås gennem beskrivelsen af produkterne 97 og i ledelsesberetningerne. 98 Novo Nordisks beskrivelse af forretningsmiljøet er generelt ustruktureret, og har mangler set i forhold til begrebsrammen, dog er der en god beskrivelse af de risici som organisationen står overfor. 99 Vurdering: Selvom afsnittet er meget vigtigt for investorerne og deres vurdering af organisationens værdiskabelse, mangler der en kortfattet og præcis beskrivelse af forretningsmiljøet. Casen illustrerer en ustruktureret tilgang til beskrivelsen af forretningsmiljøet. Rapporterne formår dog at give et større og mere omfangsrigt billede af de forretningsmæssige risici, end hvad et normalt årsregnskab ville gøre, men fremstillingen virker rodet. 90 Altron Integrated annual report 2011 s Altron Integrated annual report 2011 s Bilag 9. Eksempler fra Altrons integrerede rapport 93 Vodacom Integrated report year ended 31 March 2011 s Vodacom Integrated report year ended 31 March 2011 s Bilag 8. Udpluk fra Vodacoms integrerede rapport 1) Vodacoms beskrivelse af forholdet til interessenterne 96 Vodacom Integrated report year ended 31 March 2011 s Novo Nordisk annual report 2010 s Novo Nordisk annual report 2010 s Novo Nordisk annual report 2010 s.43 41

46 3. Strategiske målsætninger I Altrons integrerede rapport indtager de 11. strategiske fokuspunkter en central rolle og benyttes i flere afsnit. 100 Altron integrerer således de strategiske fokuspunkter med andre indholdselementer. Det som Altron mangler er en liste over de vigtigste KPI er. 11 strategiske fokusområder er mange, især når man forsøger at integrere disse med andre områder i rapporten. I Vodacoms rapport indtager de strategiske målsætninger også en central rolle, der på en klar måde opstiller de fremtidige målsætninger, og de strategier man vil benytte for at opfylde disse mål. 101 De strategiske målsætninger er meget flot præsenteret, men tilsammen fylder beskrivelsen af de 5 strategiske fokusområder næsten halvdelen af rapporten, og er ikke på samme måde som i Altrons rapport, integreret med andre afsnit. Novo Nordisks rapport indeholder også en beskrivelse af de strategiske målsætninger, og hvordan man vil realisere strategien. 102 Beskrivelsen af strategien fylder ikke så meget som i de to andre rapporter, og opstiller ikke på samme måde deciderede målsætninger. Vurdering: Der er stor forskel på hvor meget strategien fylder i rapporterne. Strategien er ofte meget centralt, og danner ofte strukturen i rapporterne. Integrationen af strategien, giver et bedre helhedsbillede af organisationen og dens måde at skabe værdi på. Strategien kan også være med til, at skabe en bedre sammenhæng i rapporten. Altron og Vodacom benytter de strategiske fokusområder til, at sætte fokus på de områder interessenterne finder væsentlige, og som betyder mest for organisationens fremtidige succes og overlevelse Organisationens resultater I Altrons rapport foretrækkes finansielle informationer og resultater, selvom årsregnskabet først starter på s Beskrivelsen af organisationens resultater er godt integreret med de strategiske målsætninger, hvor der indenfor hvert af de strategiske målsætninger er opstillet målingspunkter for de enkelte forretningsenheder. 105 Det kan dog være svært, at se de finansielle effekter i disse målepunkter. Altron giver en god 100 Altron Integrated annual report 2011 s Bilag 8 Udpluk fra Vodacoms integrerede rapport 2) Strategiske målsætninger 102 Novo Nordisk annual report 2010 s Vodacom Integrated report year ended 31 March 2011 s Altron Integrated annual report 2011 s Altron Integrated annual report 2011 s Altron Integrated annual report 2011 s

47 gennemgang af de enkelte forretningsenheders strategiske målsætninger. 106 Derudover gives der en opgørelse over værdiskabelse 107. Så alt i alt gives der en god beskrivelse af resultaterne, som er fint integreret med de strategiske målsætninger. Et forbedringspunkt er en mere tydelig præsentation af positive og negative udviklinger i resultaterne, og hvilke resultater der er de mest centrale for organisationen og strategien. Vodacom har afsnittet Integrated performance summaries, som giver et fint overblik over organisationens resultater. Afsnittet indeholder et opsummeret årsregnskab med kommentarer, en integreret resultatopgørelse og en opgørelse over værdiskabelsen i organisationen. 108 Derudover er der opstillet en oversigt over resultaterne indenfor de 5 strategiske fokusområder, 109 som uddybes i afsnittet om de strategiske fokusområder. 110 Vodacom formår på en mere overskuelig måde, at beskrive deres resultater i forhold til Altron, der gør det nemmere for læseren at finde positive og negative tendenser. Novo Nordisk giver en fin oversigt over finansielle og andre passende resultatmålinger. 111 Det er Novo Nordisk der kan præstere den mest sammenhængende oversigt over forskellige performance indikatorer og den mest omfangsrige opgørelse af andre ikke-finansielle resultater. 112 Der hvor Novo Nordisk halter i forhold til de andre, er ved integrationen af resultaterne og strategien. Vurdering: Det er meget svært at præsentere organisationens resultater på en måde, der giver en bedre og bredere forståelse af resultatet, således resultatet ikke kun ses fra det finansielle aspekt. Organisationerne giver brugerne flere performance indikatorer, at vurdere resultatet ud fra, men dette kan i visse tilfælde resultere i en meget uoverskuelig fremstilling. Casen giver et tydeligt billede af, hvor svært det er at koble det finansielle resultat sammen med andre ikke-finansielle resultater og aktiviteter, men det giver et bedre helhedsbillede af organisationens resultater, end hvad en almindelig årsrapport ville give. Casen viser også at væsentlighedsniveaet skærer højt når det kommer til, hvilke forhold organisationerne vælger at afgive resultater omkring. 106 Altron Integrated annual report 2011 s Altron Integrated annual report 2011 s Vodacom Integrated report year ended 31 March 2011 s Bilag 8 Udpluk fra Vodacoms integrerede rapport 3) Resultatoversigt over de strategiske målsætninger 110 Vodacom Integrated report year ended 31 March 2011 s Novo Nordisk annual report 2010 s Novo Nordisk annual report 2010 s

48 5. Fremtidsorienteret Altron benytter ledelsesberetningen til at give de første informationer om fremtiden. 113 I beskrivelsen af de strategiske temaer og væsentlige emner, er de fremtidige målsætninger beskrevet. Dette giver en meget detaljeret beskrivelse af de fremtidige målsætningen. 114 Derudover giver CEO erne for de enkelte forretningsenheder en beskrivelse af de fremtidige forventninger. 115 Så Altron har fremtidsaspektet med. Bygget op omkring 11 strategiske temaer, der er afgørende for den langsigtede succes i organisationen. Læseren skal igennem mange sider for klart, at kunne danne sig et indtryk af organisationens fremtidsudsigter. Derudover mangler der en tydelig oversigt over de mest betydningsfulde målsætninger indenfor hvert af de strategiske emner. Vodacom har en klar opstilling af målsætningerne indenfor de 5 strategiske områder 116 og hvilke aktiviteter man vil benytte for at opnå disse målsætninger. 117 Derudover er der et fint afsnit om trends i forretningsmiljøet. 118 Ligesom Altron benytter Vodacom ledelsesberetningen til, at give en beskrivelse af de fremtidige forventninger. 119 Vodacoms rapport formår mere klart at oplyse om væsentlige fremtidige målsætninger end Altron. Novo Nordisk har flere steder i deres rapport udsagn og beskrivelser med om fremtiden, 120 og bruger også ledelsesberetningen til at vurdere fremtidsudsigterne. 121 Derudover opstiller Novo Nordisk et klart billede af de langsigtede mål for organisationen, både indenfor finansielle, sociale og miljømæssige forhold. 122 Generelt er Novo Nordisk gode til, at give læseren et kort og præcist indblik i fremtiden og organisationens værdiskabelse på lang sigt. Dette skyldes i høj grad danske lovkrav i ÅRL. 123 Vurdering: Den integrerede rapport giver et bedre indblik i fremtiden, end hvad den traditionelle årsrapport ville gøre. Den giver flere aspekter at vurdere organisationens fremtidsudsigter ud fra. Typisk vil fremtidsudsigterne i de integrerede rapporter være 113 Altron Integrated annual report 2011 s Altron Integrated annual report 2011 s Altron Integrated annual report 2011 s Bilag 8 Udpluk fra Vodacoms integrerede rapport 3) Resultatoversigt over de strategiske målsætninger 117 Vodacom Integrated report year ended 31 March 2011 s Vodacom Integrated report year ended 31 March 2011 s Vodacom Integrated report year ended 31 March 2011 s Novo Nordisk annual report 2010 s Novo Nordisk annual report 2010 s Novo Nordisk annual report 2010 s Novo Nordisk annual report 2010 s ÅRL 77, , 107a-c og

49 knyttet til ledelsesberetningen og beskrivelsen af de strategiske fokusområder, som skal sikre værdiskabelsen på lang sigt. 6. Sammenhæng i informationerne (Integration) Altrons strategiske fokusområder dækker meget bredt, lige fra eksterne faktorer der påvirker forretningsmodellen, til de produkter og services som man tilbyder kunderne. Ved at bruge 11 strategiske fokusområder gennem hele den integrerede rapportering, 124 illustreres de kritiske sammenhænge i forretningsmodellen og aktiviteterne meget godt. Det lykkes at flytte det traditionelle fokus på finansielle forhold, over på andre væsentlige forhold. Vodacoms rapport integrere ikke informationerne på samme måde og består af delafsnit omhandlende specifikke emner. Så her har Vodacom et forbedringspotentiale. Novo Nordisks rapport er heller ikke integreret på samme måde som Altrons. Der kan argumenteres for, at Novo Nordisk integrere visse elementer i beskrivelse af de forskellige forrentningssegmenter, hvor man inddrager strategien. Vurdering: Der er ingen af organisationerne som formår, at lave et præcist og konkret oversigtsbillede af deres forretningsmodel, hvilket er et oplagt sted at vise sammenhænge mellem forretningsmodellen, eksterne faktorer der påvirker organisationen og de ressourcer og relationer som organisationen og dens resultater afhænger af. 125 Det er en svær disciplin at integrere de forskellige elementer i rapporten, set ud fra casestudiet. 7. Lydhørighed og kommunikation med interessenterne Altrons strategiske fokuspunkter er udviklet i samarbejde med nøgleinteressenterne og giver et overblik over, hvilke emner der er relevante i forhold til de enkelte interessenter. 126 Der gives en kort beskrivelse af forholdet til interessenterne i starten af rapporten. 127 Rapporten giver et godt indblik i forholdet til interessenterne, og viser at man har reageret og taget hensyn til interessenterne. Der mangler dog et decideret afsnit omhandlende forholdet til interessenterne. Vodacom har et godt afsnit vedrørende interessenterne. 128 Afsnittet giver informationer om hvilke behov interessenterne har og hvordan Vodacom har reageret på disse. Derudover er der henvisninger til, hvor interessenternes behov har haft indflydelse på 124 Altron Integrated annual report 2011 s Bilag 10 - Eksempler på integration af flere dele i rapporten. 126 Altron Integrated annual report 2011 s Altron Integrated annual report 2011 s Bilag 8 - Udpluk fra Vodacoms integrerede rapport 1) Vodacoms beskrivelse af forholdet til interessenterne 45

50 udformningen af rapporten. Nogle af de strategiske fokusområder er ligesom hos Altron udformet med udgangspunkt i interessenternes behov. Alt i alt er Vodacoms rapport med til at forstærke gennemsigtigheden og troværdigheden af forholdet til interessenterne. Dog kan Vodacoms rapport i høj grad anses som en reklame overfor kunderne, både hvad angår det visuelle og det valgte fokus i rapporten, hvor næsten halvdelen af rapporten benyttes til at fortælle om organisationens strategi. Novo Nordisk har i deres rapport en meget kort beskrivelse af samspillet med interessenterne. 129 Rapporteringen inddrager og tager hensyn til en bred kreds af interessenter, men der er ingen oplysninger om selve involveringen og lydhørigheden overfor disse. Novo Nordisk rapport mangler indsigt i forholdet til interessenterne, og hvordan organisationen forstår og reagere på deres behov. Vurdering: Den integrerede rapportering er med til at øge forståelsen for, hvordan interessenternes informationsbehov er taget i betragtning, og hvilken rolle de forskellige interessenter har i forhold til organisationen. Den integrerede rapportering tager flere regnskabsbrugeres informationsbehov i betragtning end det traditionelle årsregnskab. Set ud fra casestudiet er den integrerede rapportering med til at øge inddragelsen af interessenterne og forståelsen for, hvordan der er taget hensyn til disse i rapporteringen. 8. Ledelsesberetninger Vurdering: Altrons ledelsesberetning er væsentlig større end Vodacoms og Novo Nordisk. Altrons ledelsesberetning er alt for omfattende, set i forhold til hvad brugerne forventer af en ledelsesberetning, hvor forhold som Corporate Governance og CSR fylder for meget. Vodacoms ledelsesberetning har stor fokus på strategien, hvilket meget godt afspejler resten af rapporten. Den er mere konkret og tilpasset hvad brugerne efterspørger i en ledelsesberetning. Vodacom benytter som noget nyt, sine ledelseskommentarer i beskrivelsen af resultaterne også. 130 Dette kunne være en trend, der faktisk er meget anvendelig for regnskabslæseren. 129 Novo Nordisk annual report 2010 s Vodacom Integrated report year ended 31 March 2011 s

51 Konklusion på casen Nedenstående er en vurdering af hvor godt de tre cases klarer sig, set i forhold til principperne bag integreret rapportering og hvordan de klarer sig indbydes. Tabel 2 - Hvor godt klarer de tre organisationers integrerede rapporter sig. (Grøn = Godt, Gul = Middel, Rød = dårligt) Analyse element Vodacom Altron Novo Nordisk 1) Organisatorisk overblik, forretningsmodel og ledelsesstruktur 2) Forretningsmiljøet, herunder risici og muligheder 3) Strategiske målsætninger 4) Organisationens resultater 5) Fremtidsorienteret 6) Sammenhæng i informationerne (Integration) 7) Lydhørhed og kommunikation med interessenter 8) Ledelsesberetningen Casen viser at de sydafrikanske organisationer benytter innovative tilgange i deres rapportering for at leve op til kravene i IRCs begrebsramme. Set ud fra casen kan meget få organisationer påstå, at have opnået idealet af en integreret rapport, men de er godt på vej. Vodacom er set ud fra ovenstående tabel den organisation som klarer sig bedst i forhold til begrebsrammen og de andre organisationer. De tre organisationer kan hver især lære noget af hinanden og hente inspiration. 47

52 Vodacoms rapport har alle elementer med i IIRCs begrebsramme, men mangler i høj grad at kunne integrere elementerne. Rapporten kan i høj grad opfattes som en reklame overfor kunderne, hvor beskrivelsen af strategien fylder en meget stor andel af rapporten. Det er en illustrativ flot rapport der har en fin, men dog meget opdelt struktur. Altrons rapport klarer sig også meget godt på flere områder. Rapporten er i høj grad bygget op omkring de 11 strategiske fokuspunkter, som der foretages en dybdegående analyse af. Dette er med til at integrere rapportens elementer godt, men er til gengæld også med til at skabe uklarhed i rapportens præsentation. Læseren skal igennem betydelige mængder af informationer for, at finde relevante oplysninger. Derudover er der et klart fokus på det finansielle aspekt i rapporten, som er meget formelt opbygget og ikke så farverig som Vodacoms, og minder i høj grad om et årsregnskab under IFRS, som er meget kedeligt og gråt i set layout. Novo Nordisks integrerede rapport har visse mangler set i forhold til IIRCs begrebsramme, hvilket er naturligt, da den ikke er udformet ud fra begrebsrammen, men efter Novo Nordiskes egen definition på en integreret rapport. Lokale lovkrav vil få betydning for udformningen. F.eks. ÅRL 77, , 107a-c og 128. Disse ekstra nationale krav til IFRS vil få indflydelse på udformningen af de integrerede rapporter, specielt når disse krav omhandler elementer i begrebsrammen. I Novo Nordiskes rapport er væsentlige elementer af den integrerede rapportering ikke tilstrækkeligt medtaget f.eks. strategien, det forretningsmæssige miljø og involveringen af interessenterne. Derudover skærer væsentlighedsniveauet højt i rapporten, når det kommer til CSR. Rapporten kan i høj grad ses som en reklame for produktporteføljen, hvor kunderne er vigtige interessenter. Der er ingen tvivl om at integreret rapportering vil blive en realitet i Danmark, spørgsmålet er blot, hvordan man vil strukturere den. Novo Nordisk har allerede efter egen definition en integreret rapport, men kan helt sikkert drage nytte af, at kigge på de sydafrikanske erfaringer. Her kan man finde inspiration, og plukke i de elementer og værktøjer man finder anvendelige. Der vil ikke gå lang tid før danske organisationer vil udforme en eller anden form for integreret rapport, der i højere grad opfylder IIRCs begrebsramme. Selvom Altrons og Vodacoms rapporter begge er bygget op omkring de samme principper, ligner de langt fra hinanden. Det er svært for brugerne at sammenligne 48

53 rapporterne. Begrebsrammen gør det muligt for organisationerne, at lave unikke rapporter. Sammenlignelighed og ensartethed er et af de steder organisationerne og begrebsrammen kan forbedres, set ud fra casestudiet. Det at de integrerede rapporter er meget forskellige kan være en indikation på, at rammerne i begrebsrammen er for brede og at den principbaserede tankegang endnu ikke fungerer helt optimalt. Om det er begrebsrammen der skal specificeres mere eller om der skal tages en mere regelbaseret tankegang i brug, er svært at sige, men casen viser at organisationer er godt på vej. Det vil tage tid at udvikle og få de nødvendige erfaringer med integreret rapportering. Der skal også opbygges nogle forventninger og præferencer hos brugerne af rapporterne, før den integrerede rapport kan opnå sit fulde potentiale Oplevede udfordringer og erfaringer med integreret rapportering i Sydafrika. Organisationerne kan se klare fordele i at anvende integreret rapportering. Erfaringer viser at implementeringen af den integrerede rapportering er en organisatorisk forandring, og ikke blot en begivenhed i sig selv. Det handler ikke blot om at producere en ny rapport, men også om at udvikle en effektiv ledelses- og rapporteringsproces. Dette kræver typisk en innovativ tilgang, hvor hele organisationen og dens interessenter inddrages. Flere organisationer har oplevet at den integrerede rapportering ikke blot er med til at forbinde elementer, men også er med til inkorporere bæredygtighedselementet i forretningsmodellen, og har på den måde ændret hele organisationen. De organisationer som beskæftiger sig med integreret rapportering, regner med at processen vil tage 3-4år. før den er fuldt ud færdigudviklet. 131 For Vodacom har arbejdet med den integrerede rapportering forbedret selve styringen af organisationen, og forbedret sammenhængen mellem forretningsstrategien, og strategien for bæredygtighed. Derudover har den integrerede rapportering forbedret den interne rapportering og de KPI er som benyttes. En af de største udfordringer har været, at få fundet og defineret de vigtigste KPI er og få de interne systemer på plads. Vodacom erkender at de har et stort stykke arbejde foran sig, med at få tilpasset rapporteringsprocessen til de 5 strategiske målsætninger. 132 Vodacom ser de største udfordringer i områderne revision, uddelegering af rapporteringsansvar, udvikling af en integreret tankegang på tværs af organisationen og en fortsat videreudvikling af systemer og processer. Den vigtigste lektie Vodacom har lært er at topledelsen 131 Dec 2011/jan2012 ASA (accountancy sa) Sustainability Integrated Reporting focus South Africa s Early Reporters KPMG. Integrated reporting, Performance insight through Better Business Reporting. s.12 49

54 (direktionen og bestyrelsen) skal tage et medansvar og udvise commitment, ellers falder muligheden for succes med integreret rapportering betydeligt. 133 Det team som står for den overordnede implementering skal bestå af et bredt udsnit af hele organisationen, så flere enheder i organisationen er repræsenteret. Et vigtigt aspekt er at kunne samarbejde i teamet og koordinere på tværs af organisationen, således der opbygges en effektiv rapporteringsproces. Organisationerne er overrasket over hvor let det har været at forstå begrebsrammen, og har fundet den praktisk anvendelig med et naturligt flow af relevante og væsentlige aspekter, 134 som en bred gruppe af interessenterne kan forstå. 135 Omfanget af de rapporterede oplysninger i de forskellige indholdselementer, afhænger meget af organisationens modenhed og udviklede værktøjer. Organisationerne opdager hurtigt, hvor de har mangler, når de går i gang med processen. De områder som ofte skal videreudvikles og forbedres, for at kunne gennemføre processen er: Risikostyringen. De strategiske mål og planer. Resultatrapporteringen og business intelligence systemer. Dialogen med interessenterne. Bæredygtigheds processer og rapportering. Governance processer og rapportering. 136 Selvom organisationerne i Sydafrika er forpligtet til at benytte integreret rapportering i sin helhed, er der ofte aspekter, som er mere attraktive set ud fra forretningsmæssigt perspektiv end andre. Dette betyder at organisationerne prioritere visse elementer, og opstiller typisk en forretningscase i deres rapport. Nogle af disse forretningscases kunne være: Udforme rapporten efter organisationens strategi. Integrere især risici, bæredygtighed og Corporate Governance i den strategiske og operationelle forvaltning af organisationen. Udvidelse af interessenternes involvering i alle aspekter af organisationen, i stedet for et begrænset hensyn til bæredygtighed Dec 2011/jan2012 ASA (accountancy sa) Sustainability Integrated Reporting focus South Africa s Early Reporters 134 Bilag 11. Naturligt flow i indholdselementerne i begrebsrammen KPMG. Integrated reporting, Performance insight through Better Business Reporting. s KPMG. Integrated reporting, Performance insight through Better Business Reporting. s

55 Af oplevede udfordringer i processen med integreret rapportering kan nævnes: Bekymring hos ledelsen, om at røbe forretningshemmeligheder til konkurrenterne, gennem rapporteringen af strategien, resultatmålinger og målsætningerne mm. Manglende processer på plads til, at indsamle informationer om ikkefinansielle forhold. Stadig alt for lange rapporter. Stadig en meget opdelt rapportering i afsnit om: finansielle forhold, bæredygtighed, ledelses- og forvaltnings sektioner. En masse informationer har stadig ingen sammenhæng. Manglende relevans af nøgletal i forhold til strategien. Interessante emner set fra interessenternes synspunkt er ikke altid tilstrækkeligt behandlet. Mangel på innovation i forhold til struktur og indhold i rapporterne. I sidste ende vil det være organisationerne og deres interessenter som vil definere: Tendenser og forventninger til den integrerede rapportering. Bedste praksis og innovation indenfor området. De konkurrencemæssige fordele. Selvom organisationerne møder en del udfordringer i processen med integreret rapportering lader det til, at den integrerede rapportering har fået en positiv start i Sydafrika, og fortsat vil bidrage positivt til udviklingen af konceptet både i praksis og teoretisk KPMG. Integrated reporting, Performance insight through Better Business Reporting. s KPMG. Integrated reporting, Performance insight through Better Business Reporting. s.13 51

56 5. Vurdering af hvordan en samlet begrebsramme for integreret rapportering bør se ud? Man må erkende at arbejdet med begrebsrammen er på et tideligt stadie, og at konceptet og retningslinjerne i diskussionspapiret er udformet på et meget overordnet niveau, hvor flere elementer stadig mangler at blive uddybet og udviklet yderligere. Det er et fint udkast IIRC har udformet. Casestudiet og arbejdet med begrebsrammen er på nuværende tidspunkt præget af innovative tilgange og eksperimenter, som er vigtige elementer i udviklingen af den integrerede rapportering. Den nuværende proces med IIRCs diskussionspapir og pilotprojektet i flere organisationer er med til, at identificere potentielle mangler og forbedringspunkter Løser den integrerede rapportering de fundne kritikpunkter i afsnit 1. Selvom IIRCs diskussionspapir laver en række antagelser om behovet for integreret rapportering uden at have referencer til forskning der understøtte disse påstande, vil den ud fra casestudiet kunne forbedre den nuværende rapporteringsform og løse nogle af kritikpunkterne i afsnit For det første er den integrerede rapportering med til at definere, hvad der helt præcist skal med i organisationens rapportering. Den strukturer informationer og konkretiserer hvilke oplysninger der skal tages med. Så den løser bekymringerne om hvad den nuværende rapportering helt præcist skal indeholde, udover kravene i IFRS, og kan være med til at udbrede sammenlignelighed til også at inkludere ikke-finansielle informationer. 140 Derudover løser den integrerede rapportering en række specifikke problemer ved den nuværende rapportering. Den giver: 1) En bedre sammenhæng og integration af informationer. 2) Et større fokus på de forretningsmæssige risici og udfordringer. 3) Et bedre indblik i strategien og de kapitaler organisationen er bygget op omkring. 4) Et større fokus på fremtiden. 139 Bilag 12. Kvalitativ faktoranalyse af kritikpunkter 140 Bilag 12. Kvalitativ faktoranalyse af kritikpunkter (Faktor 7) 52

57 Men den løser ikke den manglende kvalitet og fokus i ledelsesberetningerne, og det faktum at IFRS er unødvendig kompliceret, og rapporteringen i stigende grad bruges som markedsføring. 141 Så ikke alle problemer kan løses med integreret rapportering. Den integrerede rapportering løser også nogle af problemerne i CSR-rapporteringen. Den forbinder CSR med de finansielle informationer og tager kun aspekter med, der er relevante for brugernes ressourceallokeringen. Den er med til at oversætte sociale og miljømæssig emner til et forretningssprog, der indtil nu har været i problem for bl.a. GRI-standarderne. Dog er der visse problemer med CSR rapporteringen, som også gør sig gældende for den integrerede rapportering. F.eks. de manglende metoder og værktøjer til at kvantificere CSR-rapporteringen og den svage pålidelighed. Dog kan en bedre sammenlignelighed og øget revisionspligt i den integrerede rapportering på sigt øge pålideligheden. CSR er mindre relevant i kristider og mest relevant i større organisationer og mange nedprioriterer CSR i forhold til andre dele af rapporteringen. Så en del af problemerne med CSR-rapporteringen er endnu ikke løst, og vil også være et problem for den integrerede rapportering. 142 Et kritikpunkt til målsætningen i den finansielle begrebsramme er, at målsætningen er for bredt defineret, da der ikke tages hensyn til begrænsningerne i den finansielle rapportering. Begrebsrammen er med til at definere hvad der skal med i rapporteringen udover de finansielle oplysninger, således bekymringer om en for bred målsætning i den finansielle rapportering adresseres, da man nu i højere grad får retningslinjer for hvad der er kutyme at informere om, ved siden af den finansielle rapportering. Et andet kritikpunkt er, at flere brugeres informationsbehov forsømmes. Den integrerede begrebsramme har stadig sit primære fokus på investorerne, men opfylder generelt flere interessenters informationsbehov end den nuværende rapporteringsform. Det er organisationernes praktiske implementering der reelt set bestemmer, hvilke interessenter der er i fokus. Det kan skabe utilfredshed hos nogle investorer, at visse informationer er rettet mod en smal kreds af brugere f.eks. kunder og leverandører. Så udgangspunktet skal være investorerne, da deres informationsbehov dækker bredt. Regulatorer og politikere får eksempelvis flere parameter at vurdere organisationerne ud fra, så der tages indirekte et større hensyn til disse og den finanspolitiske stabilitet Bilag 12. Kvalitativ faktoranalyse af kritikpunkter (Faktor 6) 142 Bilag 12. Kvalitativ faktoranalyse af kritikpunkter (Faktor 1) 143 Bilag 12. Kvalitativ faktoranalyse af kritikpunkter (Faktor 4) 53

58 Selvom den integrerede rapportering ud fra ovenstående forbedrer mange af kritikpunkterne fundet i afsnit 1. står nogle kritikpunkter stadig tilbage. Rapporteringsprocessen ude i organisationerne vil fortsat have adfærdsmæssige problemer, og den integrerede rapportering viser, at der stadig mangler klarhed i forhold til begrebet væsentlighed. Den integrerede rapportering står også overfor en lang og besværlig proces med at forandre rapporteringsformen. Der er mange interessenter der vil høres, og processen er meget politisk. Blot se på konvergensprogrammet mellem IASB og FASB, som på nuværende tidspunkt er sat i stå. 144 Den integrerede rapportering vil ikke kunne løse alle kritikpunkterne til den nuværende rapporteringsform, men vil være et skridt i den rigtige retning Emner der bør vurderes og diskuteres nærmere, for at kunne udforme en mere hensigtsmæssig begrebsramme. 1. Definitionen af integreret rapportering. Den nuværende definition er meget bred og åben over for fortolkning, og giver ledelsen muligheden for, at fortælle organisationens historie overfor investorerne. På nuværende tidpunkt er det mere afgørende, at forklare målsætningen med den integrerede rapportering og hvordan den praktiske implementering foregår, end det er at definere hvad integreret rapportering helt præcist er. Definitionen af integreret rapportering beskriver på nuværende tidspunkt hvad integreret rapportering går ud på, og ikke så meget hvad den helt præcist er. Definitionen giver plads til innovation og eksperimenter, men skal på sigt mere klart definere hvad integreret rapportering helt præcist er. Er det en proces, et sæt af principper, anbefalinger eller noget helt andet. En mere specifik definition vil også hjælpe organisationer, der endnu ikke er bekendte med integreret rapportering. Når det bliver mere klart, hvilke elementer der skal med i begrebsrammen, vil definitionen af integreret rapportering også blive mere specifik. Som definitionen er nu, ligger den mere op til innovation end harmonisering. Innovation og udvikling af integreret rapportering er af første prioritet på nuværende tidspunkt Princip versus regelbaseret begrebsramme. Der er bred enighed om en ny rapporteringsmodel skal samle den nuværende meget opdelte rapportering, og at finansiel rapportering ikke tilstrækkeligt kan dækker interessenternes informationsbehov, da andre dimensioner er også afgørende. En 144 Bilag 12. Kvalitativ faktoranalyse af kritikpunkter (Faktor 2+3+5) Sept. IIRC Towards Integrated Reporting, Communicating Value in the 21st. Century s.6 54

59 principbaseret begrebsramme skaber typisk et tilstrækkeligt sammenligningsgrundlag. 146 Men set ud fra casestudiet rapporter organisationerne om netop deres unikke situation. Der mangler et tilstrækkeligt niveau af konsistens i indholdet og sammenligneligheden i rapporterne er svag. 147 Der er ingen tvivl om, at der skal tages yderligere skridt i udformningen af begrebsrammen for, at den principbaserede tilgang skal fungere optimalt. Indholdselementerne og de guidende principper skal yderligere uddybes og udspecificeres. Relevante tiltag nævnes senere i dette afsnit under de guidende principper og indholdselementer. 3. Fokus på investorerne eller en bredere interessent gruppe. Der er ingen tvivl om begrebsrammen dækker flere interessenters informationsbehov end den nuværende rapporteringsform, 148 men det vil være afgørende at bevare fokusset på investorerne, præcis som i begrebsrammen for finansiel rapportering. Hvis begrebsrammen ikke formår, at fange investorernes tankegang og sjæl, vil integreret rapportering ikke lykkes. Følgende områder i begrebsrammen er derfor afgørende: 1. Hvis fokusset på organisationen forretningsmodel er anvendt korrekt og med en tilstrækkelig kritisk sans, vil det hjælpe investorerne med at forstå ledelsens beslutningstagen. 2. Enighed omkring definitionen af hvad der udgør væsentlig information. Emnet væsentlighed har stor betydning for dybden, kvaliteten og fuldstændigheden af informationerne præsenteret i rapporten. Når bedste praksis er udviklet vil det være nemmere, at blive enige om hvad der er væsentligt. 3. At bevare kvaliteten i sammenligneligheden på tværs af organisationer er centralt for en effektiv rapportering. 4. Demonstrere at integreret rapportering kan effektivisere rapporteringsprocessen og tilføre værdi, og ikke er endnu et påkrav for organisationerne. 5. Anskueliggør at fokusset på fremtiden og ikke-finansiel informationer kan forbedre investorernes vurderinger og samtidigt give et tilstrækkeligt troværdigt grundlag. Fristelsen for at udforme en integreret rapport udelukkende ud fra et marketingsperspektiv skal undgås. Casestudiet viser at det kan være fristende, at udforme en rapport, der til tider ligner et markedsføringstiltag Sept. IIRC Towards Integrated Reporting, Communicating Value in the 21st. Century s Se afsnit Konklusion på casen. s Sept. IIRC Towards Integrated Reporting, Communicating Value in the 21st. Century s.8 55

60 Kravene fra interessenterne er en vigtig del af processen med at bestemme hvilke bæredygtighedsinformationer der er væsentlige, og hvad der ellers skal med i rapporten. Det kan skabe dilemmaer og udfordringer for organisationerne, at håndtere interessenternes forventninger. Derfor skal begrebsrammen mere klart specificere hvordan organisationen skal beskrive håndteringen af interessenterne, herunder modsigelser blandt interessenterne, og hvordan de forskellige interessenters perspektiver er forenelige med organisationens. Casen viser at de sydafrikanske organisationer er gode til at beskrive forholdet til interessenterne, men begrebsrammen må gerne udstrække klarere retningslinjer for dette. Evt. inkludere det som et indholdselement og ikke blot et guidende princip Forretningsmodel og værdiskabelse. En begrebsramme der er bygget op omkring organisationens forretningsmodel bringer rapporteringen tættere på måden forretningen ledes og styres på, og det giver en fornuftig retning for den fremtidige rapportering. 150 Casestudiet viser at det kan være svært på en kortfattet måde, at beskrive en kompleks forretningsmodel. 151 Det at beskrive organisationen forretningsmodel er centralt for den integrerede rapportering, men der er en balancegang mellem sammenlignelighed og fleksibiliteten til at beskrive organisationens unikke forretningsmodel. Da sammenlignelighed er et vigtigt fundament for rapporteringen, især overfor investorerne, er der brug for større konsistens. Denne bedre konsistens på tværs af organisationer kunne opnås ved, at der i den endelige begrebsramme udformes en fælles tilgang til beskrivelsen af forretningsmodellen, med et fælles sæt af KPI er for alle organisationer, inklusiv indikatorer der måler Corporate Governance og risici. Begrebsrammen skal mere detaljeret beskrive hvordan indholdselementerne organisatorisk overblik, forretningsmiljøet og strategien skal præsenteres. 152 Der er behov for specifikke retningslinjer for disse beskrivelser, og de KPI er der skal præsenteres. Således undgås det også, at beskrivelsen af værdiskabelsesprocessen i organisationerne ikke ender ud med at være ren spind og PR Sept. IIRC Towards Integrated Reporting, Communicating Value in the 21st. Century s Sept. IIRC Towards Integrated Reporting, Communicating Value in the 21st. Century s Konklusion på 1. Organisatorisk overblik, forretningsmodel og ledelsesstruktur s Sept. IIRC Towards Integrated Reporting, Communicating Value in the 21st. Century s.14 56

61 5. Guidende principper. De guidende principper er et vigtigt element i den principbaserede begrebsramme og er derfor et område som kræver stort fokus. Integrationen af informationerne er et nøgleaspekt, men selvom begrebsrammen nævner det som et guidende princip, er det svært i praksis at skabe denne integration. 153 Strategisk fokus og fremtidsorienteret ser ud til at være tæt forbundet og mange af principperne i fremtidsorienteret, bliver adresseret under strategisk fokus. De guidende principper konkrethed, pålidelighed og væsentlighed, er den integrerede rapporterings kvalitetskarakteristika. Ud fra casestudiet ser det ud til disse principper har behov for yderligere at blive uddybet, og tilføjelser kunne være en mulighed. Generelt burde der være et større overlap og ensartethed mellem kvalitetskarakteristikanerne for den integrerede rapportering og den finansielle rapportering. Bl.a. bør begrebsrammen anerkende at omkostninger er en begrænsning i rapporteringen. Integreret rapportering vil skabe omkostninger, og det er vigtigt at disse omkostninger er berettiget i forhold til fordelene og nytteværdien af de informationer som præsenteres. Derudover skal der være større fokus på pålidelighed, ellers er alt for mange emner udokumenteret, og den integrerede rapporterings troværdighed vil derfor blive skadet. Kontrollerbarhed kunne tilføjes som et princip, for at forstærke pålideligheden yderligere. Det er svært at blive enige om en fælles betegnelse for væsentlighed, da det er meget forskelligt hvad der er væsentligt fra organisation til organisation. Set ud fra casestudiet, er mange forhold relevante at medtage. Når bedste praksis har udviklet sig vil det være nemmere for organisationerne, at vurdere hvad der er relevant. Det faktum at information har behov for at være sammenlignelig kunne også tilføjes som et guidende princip, og ikke blot nævnes under pålidelighed. 6. Indholdselementer. Begrebsrammen bør angive flere retningslinjer for hvordan man skal anvende de enkelte indholdselementer i forhold til forretningsmodellen. Indholdselementet fremtidsperspektiv ser ud til, at være fanget i flere indholdselementer, og behøver derfor ikke nævnes som et selvstændigt element. Resultatelementet kunne godt inkludere benchmarking. Således organisationen sammenlignes med industrien eller konkurrenterne. Dette vil også øge sammenligneligheden. Det kunne være en mulighed at udvikle flere begrebsrammer, således man udformer industrispecifikke 153 Casestudie. Afsnit. 6. Sammenhæng i informationerne (Integration) s

62 indholdselementer. Det er især når man snakker bæredygtighedsemner der er en tendens til, at hvad der vigtigt variere meget fra industri til industri. Det skal diskuteres nærmere om man vil have en generisk begrebsramme/indholdselementer eller flere industrispecifikke. Begrebsrammen bør også nævne minimumskravene for finansiel information, ligesom IRCs begrebsramme gør det. Man kunne overveje om minimumskravet skulle være at opfylde IAS 34. Et indholdselement om rapportens omfang og afgrænsning synes også at mangle i begrebsrammen. 154 Indholdselementerne er beskrevet på et meget overordnet niveau, og en mere detaljeret beskrivelse af indholdet i de forskellige elementer bliver nødvendig på længere sigt, for at kunne forbedre sammenligneligheden og pålideligheden i rapporteringen. Selvom begrebsrammen bliver international i sit sigte vil den lokale regulering få betydning for udformningen af de forskellige indholdselementer. Generelt er indholdselementerne passende, og løser flere kritikpunkter i den nuværende rapportering. 7. Den praktiske implementering. Begrebsrammen mangler i den grad en how-to-do guide eller andre værktøjer, når det kommer til den praktiske implementering. Specielt hvis begrebsrammen skal bruges af andre organisationer end dem i pilotprojektet. Selve implementeringen kan kræve at organisationerne skal videreudvikle eller re-designe deres interne processer fra bunden. Organisationerne i casestudiet arbejder stadig internt med, at få de interne processer tilpasset rapporteringen. 155 Derudover mangler begrebsrammen eksempler på hvordan en integreret rapportering kunne se ud. Dette kunne illustreres via sydafrikanske eksempler eller andre eksempler der løbende illustrere de forskellige indholdselementer, blot for at give inspiration. Dette er helt sikkert noget der vil komme ud af arbejdet med pilotprojektet. 8. Revision af integreret rapportering Når man har færdigudviklet begrebsrammen, skal en passende form for revision ligeledes udformes. Det er muligt at graden af revision bliver varierende mellem de forskellige indholdselementer, fra fuldstændig, til begrænset og til ingen revision. Det bliver ligesom for den nuværende rapportering vigtigt, at adskille hvilke dele der har været udsat for revision, og hvilke der ikke har. En udvidelse af de interne kontroller og 154 Bilag 6. IRC s begrebsramme for integreret rapportering - 1. Rapporteringsprofil IRC. Framework for integrated reporting and the integrated report, discussion paper s

63 revisionsprocedure knyttet til den nuværende finansielle rapportering, til også at omfatte informationer i den integrerede rapportering, vil øge kvaliteten af den integrerede rapport, men dette er en proces som kommer til at tage tid. 6. Alternative forbedringsmuligheder til den nuværende rapportering Som tidligere nævnt er der stadig ingen videnskabelige undersøgelser som understøtter, at den integrerede rapportering er bedre end andre løsningsforslag til problemerne for den nuværende rapportering. Nedenstående er en vurdering af alternative forbedringsmuligheder til den nuværende rapportering, som på anden vis kan løse nogle af kritikpunkterne. Alternative veje mod integreret rapportering Selvom IIRC forudsætter at den integrerede rapport vil blive organisationernes primære rapport, ligger dette mål et stykke ude i fremtiden. Alternative måder at udarbejde en integreret rapport på, vil indtil da kunne forbedre flere organisationers rapportering. IIRC angiver 4 genveje mod integreret rapportering. Selvom disse ikke er rendyrket integreret rapportering, er de alle gode alternativer til integreret rapportering. Se side 37 for en uddybning af disse alternative veje mod integreret rapportering. Forbedre ledelsesberetningen Ved at fokusere på de områder regnskabsbrugerne særligt efterspørger i ledelsesberetningen, kan flere af kritikpunkterne til den nuværende rapportering løses. Det er især oplysninger om fremtiden, udviklingen i regnskabsåret, hoved- og nøgletal og strategi og risici regnskabsbrugerne efterlyser oplysninger omkring. Ledelsesberetningen kan f.eks. forbedres ved at benytte IFRS ikke-bindende begrebsramme for ledelsesberetningen. 157 Eller tilpasse ledelsesberetningen til de oplistede principper og indholdselementer i begrebsrammen for integreret rapportering. Flere lande herunder også Danmark har tilføjet yderligere rapporteringskrav for visse organisationer i ledelsesberetningen. 158 Dette er med til forbedre værdien af ledelsesberetningen og generelt hele årsrapporten. Ved at tilføje enkelte rapporteringskrav kunne man løse nogle af kritikpunkterne til den nuværende rapportering PWC. Værdien af årsrapporten s Dec. IFRS Practice Statement Management Commentary, A framework for presentation 158 ÅRL 77, , 107a-c og

64 Brug noterne aktivt Organisationerne undervurderer regnskabsbrugernes interesse i noterne. Noterne er en væsentlig årsag til årsrapporten er regnskabsbrugernes foretrukne informationskilde. Organisationerne kan med fordel bruge noterne mere aktivt og uddybende, end blot til at overholde IFRSs notekrav. Et godt eksempel på en organisation der tilbyder brugerne yderligere noteoplysninger er organisationen ITV. 159 ITV giver regnskabsbrugerne ekstra noteoplysninger, der er struktureret på en måde, der skal assistere brugernes forståelse og fortolkning. ITV har grupperet noterne i forskellige sektioner, og opsplittet anvendt regnskabspraksis, nøglevurderinger og andre noteoplysninger, så de er tilpasset afsnittene i rapporteringen. Dette er med til at øge anvendeligheden af noterne, idet noterne nu står beskrevet hvor de er mest relevante. Denne måde at benytte noterne på er med til at gøre årsrapporten mindre kompleks og mere anvendelig. Effektiv kommunikation God kommunikation er et simpelt værktøj, der kan være med til at reducere kompleksiteten og øge anvendeligheden af årsrapporterne. Ved at følge 4 principper for god kommunikation kan mange overflødige informationer fjernes og kompleksiteten reduceres. 1. Fokuser Fremhæv beskeder, transaktioner og regnskabspraksis og undgå at distrahere brugerne med overflødige oplysninger. Generelt kommer alle påkrævede oplysninger med i årsrapporten, uanset væsentlighed og vigtighed i forhold til organisationen. Dette kan skjule nøglebudskaber, og gøre det sværere at finde relevante informationer Åben og ærlig Giv en balanceret beskrivelse af resultaterne, både gode og dårlige nyheder. Organisationer kommunikerer ikke altid åbent og ærligt. Dette er ikke en overraskelse, da organisationerne har en interesse i, at få resultaterne til at se så godt ud som muligt. Brugerne vil have en balanceret kommentering, der giver en fair diskussion af styrker og svagheder. 161 Vodacom bruger f.eks. smileys til at illustrere gode og dårlige tendenser, hvilket er med til give en mere åben og ærlig præsentation ITV plc Report and account 2010 s , FRC Louder than words s , FRC Louder than words s Se f.eks. Bilag 8 Udpluk fra Vodacoms integrerede rapport 3) Resultatoversigt over de strategiske målsætninger. 60

65 3. Klar og forståelig Brug et almindeligt sprog. Benyt kun veldefinerede tekniske betegnelser, og en konsistent terminologi samt en overskuelig struktur. Dette kan f.eks. betyde at beskrivelsen af resultater også vises illustrativt. 163 ITV er igen et godt eksempel på en rapport skrevet i forståeligt sprog. Hver sektion indledes med en letforståelig taleboble, der beskriver hvad afsnittet omhandler. Derudover beskrives teknisk svære betegnelser også via talebobler. 164 Sådanne detaljer kan være med til, at gøre en forskel for regnskabsbrugerne. 4. Interessant og engageret Bevar læserens opmærksomhed. Følgende ideer kan gøre årsrapporten mere interessant og engagerende. Præsenter nøglebudskaber i citater, punktform og underoverskrifter. Gem ikke vigtig information bagerst i rapporten. Brug navigations hjælpemidler på hver eneste side. Vis information visuelt gennem grafiske opsummeringer. Brug tydelige titler og undertitler og en stærk typografisk hierarki. 165 Ved at følge ovenstående 4 principper kan organisationerne forbedre kommunikationen i årsrapporten, og det kan være med til at øge værdien af årsrapporten. Generelt er organisationerne i casestudiet gode eksempler på hvordan effektiv kommunikation kan gribes an. Brug interessenterne aktivt i rapporteringen Brug årsrapporten aktivt overfor interessenterne, og styrk kendskabet til hvad disse lægger vægt på. Organisationer er forskellige og kommunikation skal tilrettelægges efter målgruppen. Organisationerne skal derfor reflektere over hvem regnskabsbrugerne er og hvad de lægger særlig vægt på. Det skal være nemt for brugerne at give feedback på rapporten, og komme med kommentarer til de enkelte bestanddele. 166 Vodacom har en meget innovativ tilgang til dette, og benytter f.eks. barkoder til smartphones for at gøre det nemmere for brugerne at give feedback. Så brugernes interesse skal tages i betragtning før, under og efter rapporteringen, så den er tilpasset interessenternes ønsker og krav. Organisationerne kan lære meget ud fra interessenternes kommentarer , FRC Louder than words s ITV plc Report and account 2010 s , FRC Louder than words s PWC. Værdien af årsrapporten s FRC. Cutting clutter s

66 Rapporteringsprocessen i organisationerne En stor årsag til problemerne for den nuværende rapportering, skyldes den måde rapporteringsprocessen gribes an på ude i organisationerne. Processen foretages ofte med udgangspunkt i sidste års rapportering, og er drevet af at opfylde alle rapporteringskrav, uanset væsentlighed. Rapporteringsprocessen kan forbedres betydeligt ved at planlægge og løbende vurdere hele processen. Nedenstående metode kan anvendes til at angribe processen: 1. Planlægningsfasen (Kick-Off) Ved starten af rapporteringsprocessen skal følgende emner diskuteres i årsregnskabsteamet, ideelt styret af den øverst ansvarlige for projektet. Hvem er den øverst ansvarlig for projektet? Hvad er de overordnede mål for årsrapporten? Hvad er den overordnede tone i årsrapporten? Hvilke læringspunkter er der fra sidste år og hvad er fokusområderne i år? Hvordan er tilgangen til væsentlighed og hvad skal med i årsrapporten? Hvilken person har beføjelse til at tage en overordnet vurdering af årsrapporten og ændre den, baseret på betydningen af de enkelte dele i forhold til hele rapporten og konsistensen med det overordnede mål? Hvilke initiativer er sat i værk for, at reducere unødvendige informationer i rapporten? Hvilke planer skal sikre en mere effektiv kommunikation, ved f.eks. at fremhæve nøgleinformationer og ændringer for brugerne? 2. Review fasen (Time out) Pga. det tidspres rapporteringen ofte foregår under, vil nogle af de gode initiativer ofte blive glemt undervejs. Før årsrapporten godkendes skal projektlederen og andre vurdere målsætningen om, at reducere unødvendige informationer og forbedre kommunikationen, stadig er plads. Opfylder årsrapporten stadig de overordnede målsætninger? Giver ny tilføjede beskrivelser og afsnit siden planlægningsfasen, bedre klarhed og forståelse? Erstatter eller gentager ny tilføjede beskrivelser og afsnit andre informationer der nu kan fjernes eller omdefineres? 62

67 Stemmer vægtningen af de forskellige elementer i årsrapporten overens med deres betydning og risici for organisationen som helhed? Hvad er læringspunkterne for næste års rapportering, og hvilke fokusområder kan reducere unødvendige informationer? 167 Ved at inddele rapporteringsprocessen i flere faser med relevante spørgsmål, der internt i organisationen skal findes svar på. Kan rapporteringsprocessen effektiviseres og forbedres fra år til år. Man kunne også inddele processen i 5 faser. 1. Definition af målsætningerne med rapporteringen. 2. Planlægning af rapportering. 3. Udarbejdelse af rapporten. 4. Distribution af rapport. 5. Indsamling og analyse af feedback. Nøglen til en bedre rapportering ligger internt i organisationen, og alle organisationer kan aktivt forsøge at forbedre deres rapportering, uanset hvor langt organisationen er nået med rapporteringen. 168 Sektioner i årsrapporten der typisk er rodet og kan forbedres Det er meget varierende hvilke sektioner der kan forbedres. Lige fra de beskrivende afsnit i starten af rapporten, til de detaljerede noter. Nedenstående områder i årsrapporten kan typisk forbedres ved hjælp af små retningslinjer og hjælpemidler: 1. Governance Anvendt regnskabspraksis Aktiebaseret vederlæggelse 171 Det er især forklarende information der ikke ændres fra år til år, der kan laves betydelige forbedringer af, da disse har lille eller ingen værdi for regnskabsbrugerne. Der er betydelig fordele for brugerne ved, at adskille informationer der gentages år efter år, fra informationer der er blevet ændret i det forgange år. En undersøgelse af fordelene ved at adskille forklarende information i og udenfor rapporten bør også foretages og FRC. Cutting Clutter s PWC. Corporate reporting, from compliance to competitive edge s , FRC. Cutting clutter s , FRC. Cutting clutter s , FRC. Cutting clutter s

68 afprøves i organisationerne. Igen er ITVs rapport et godt eksempel på f.eks. at splitte anvendt regnskabspraksis op i flere dele i rapporten. 172 Bæredygtigheds principper En ikke ubetydelig mængde af kritikpunkterne til den nuværende rapportering er rettet mod bæredygtighedsrapporteringen. Videreudvikling af standarderne for ikkefinansielle informationer er derfor naturligvis et område der kan arbejdes med. Udviklingen af GRI s 4.generation af retningslinjer for bæredygtighedsrapporteringen kan være med til at skærpe kravene for hvad der skal med i disse rapporter. 173 Nye retningslinjer skal forbinde bæredygtighedsrapporteringen med den integrerede rapportering. Antallet af retningslinjer for ikke-finansielle initiativer er enormt. Det er nødvendigt med konvergens mellem alle disse initiativer, hvis standarder og begrebsrammer for ikke-finansielle informationer på sigt, skal opnå samme status som de finansielle. Manglende standarder for de ikke-finansielle informationer, er en af de største barriere til, at investeringsmiljøet endnu ikke har optaget disse informationer i deres analyser. 174 Hvis den integrerede rapportering vinder større udbredelse, kan det betyde at bæredygtighedsrapportering vil miste betydning. 175 Hvis bæredygtighedsrapporteringen skal overleve i dens nuværende separate form, skal der i retningslinjerne indarbejdes nogle af de samme elementer som i den integrerede rapportering, hvor der i en større grad fokuseres på integrationen af finansielle- og bæredygtigheds informationer, i stedet for at udviklingen går mod flere og flere detaljerede retningslinjer, som ofte virker unødvendige. Så et alternativ til den integrerede rapportering ville være, at inkorporere nogle af retningslinjerne i den integrerede rapportering i bæredygtighedsrapporteringen. En effektivisering og øget tilgængelighed af bæredygtighedsrapporteringen ude i organisationerne er også et middel til, at løse mange af kritikpunkterne til bæredygtighedsrapporteringen. 176 IAS 1 En anden og mere regelbaseret løsning ville være at definere helt præcist, hvad et fuldstændigt årsregnskab udgør i IAS Man kunne starte med at definere årsregnskabet mere bredt, til også at indeholde flere komplementerende , FRC. Cutting clutter s Eccles, Robert G One Report, Integrated Reporting for a Sustainable Strategy s feb. GRI, G4 Development First Public Comment period, 26. August-24 November 2011 s PWC Sustainability Reporting Tips, simple actions to make reporting more accessible and effective s trins guide, der kan effektiviser og øge tilgængeligheden af bæredygtigheds rapporteringen. 177 IAS

69 noteoplysninger, en ledelsesberetning og finansielle forekastes. Man kunne også gå skridtet videre og opstille en definition af årsregnskabet med rapporteringskrav indeholdende flere ikke-finansielle forhold bl.a. strategien og forretningsmodellen. 178 Denne løsning ville være mere drastisk, og gennemgribende, og er nok ikke helt realistisk, da mange organisationer vil blive pålagt betydelig flere omkostninger i deres rapportering. Selvom dette nok vil øge størrelsen af årsrapporten vil det forbinde strategien med den nuværende finansielle rapportering og inkorporere fremtidsperspektivet i rapporteringen. Simple handlinger kan forbedre årsrapporten Organisationerne behøver ikke en begrebsramme for, at kunne tilføje beskrivende informationer til den nuværende rapportering og på samme tid fjerne unødvendige detaljer. Organisationerne skal blot følge nogle simple retningslinjer, for at kunne effektivisere deres rapportering. Disse retningslinjer kunne være: 1. Brug organisationens mål og strategier til at underbygge rapporteringen. 2. Se på resultaterne i sammenhæng med konkurrenternes og markedsudviklingen. 3. Fremhæv væsentlige risici og ikke alle risici. 4. Hjælp læseren med at forstå nøgle budskaber og gør navigationen let. Ved at foretage simple handlinger og kigge på bedste praksis indenfor flere områder, kan rapporteringen væsentlig forbedres. 179 Det er stort set umuligt at lave banebrydende ændringer af rapporteringssystemet indenfor en kort tidshorisont. Integreret rapportering er en ret banebrydende ændring af måden at opstille og udforme en årsrapport på i mange organisationer. Det vil være urealistisk at lave andre endnu mere banebrydende ændringer bl.a. pga. den lange politiske proces. Andre lidt mindre tiltag, nævnt i dette afsnit, er mere realistiske at gennemføre. Integreret rapportering og andre lidt mindre initiativer udgør tilsammen en passende måde at udvikle rapporteringsformen på. 178 International Accounting Standards Board (IASB), Discussion paper, Preliminary Views on Financial Statement Presentation. Okt s PWC 11 Reporting Tips s

70 7. Fremtidsperspektiver for den integrerede rapportering Det kan være svært at give et klart svar på om integreret rapportering er, at foretrække frem for den nuværende rapporteringsform. Men den prøver på en hensigtsmæssig måde, at løse nogle af kritikpunkterne til den nuværende rapporteringsform samtidig med, at rapporteringsmodellen tilpasses det vidensamfund vi lever i, i dag. Flere aspekter taler for, at det netop nu er tidpunktet at ændre den nuværende rapporteringsmodel. Bl.a. pga. den økonomiske krise, IFRSs omfattende arbejde med begrebsrammen samt kravet om et bredere fokus på interessenterne. Disse aspekter danner grobund for arbejdet med integreret rapportering. En forbedring af den økonomiske krise, ville kunne betyde at interessen for integreret rapportering forsvinder. Dette bliver nok ikke en realitet, da det lader til at der er et reelt behov for fornyelse og udvikling af den nuværende rapporteringsmodel. Om begrebsrammen for integreret rapportering er holdbar, er ikke ikke nemt at give et klart svar på. Svaret vil være forbundet med en vis usikkerhed, da arbejdet stadig er på et tidligt stadie. Begrebsrammen ser ud til at fungere fint i praksis, men der er flere emner i begrebsrammen, der skal arbejdes videre med. Udformningen af begrebsrammen vil helt sikkert skulle uddybes og tilpasses, når bedste praksis har udviklet sig. På nuværende tidspunkt er udvikling og innovation, vigtigere end harmonisering og specifikke detaljer i begrebsrammen. Det bliver afgørende for processen med at udvikle og udbrede integreret rapportering, at de forskellige interessenter oplever at fordelene ved integreret rapportering er større end ulemperne. Organisationerne har en meget afgørende rolle i processen med, at udvikle integreret rapportering. Da de er med til udvikle bedste praksis og andre innovative tilgange i udformningen af indholdselementerne. Nedenstående er de mest iøjnefaldende fordele og ulemper for organisationerne ved integreret rapportering: 66

71 Organisationerne Fordele Nemmere og billigere adgang til kapital pga. en forbedret rapportering. Informationer er tilpasset investorernes behov. Generelt bedre kommunikation med investorerne og andre interessenter. Et forbedret samarbejde og kommunikation på tværs af forskellige funktioner internt i organisationen. 180 Ulemper Manglende informationssystemer. Manglende viden og erfaring med integreret rapportering. Kan afsløre konkurrencemæssige fordele. Figur 5 - Organisationernes fordele og ulemper ved integreret rapportering. Det kan for flere organisationer være en omfattende intern proces, at udvikle et rapporteringssystem der er gearet til integreret rapportering og behovet for commitment fra ledelsen er alt afgørende. Flere organisationer ser arbejdet med integreret rapportering som en organisatorisk forandringsproces. Der er med til at effektivisere ledelses- og rapporteringsprocessen, og dermed forbedre og udvikler styringen af organisationen. Så integreret rapportering er ikke blot en ændring af rapporteringsmodellen, men også et værktøj til at forbedre den interne styring af organisationen. At flere organisationer oplever at det er et stort internt stykke arbejde, kan afskrække visse organisationer pga. omkostningerne. Derfor er et vigtigt aspekt for den integrerede rapportering, at være anvendelige i alle typer af organisationer, herunder også små- og mellemstore. Således det er muligt at implementere integreret rapportering, uden det medfører betydelige omkostninger for organisationen, ellers vil integreret rapportering ikke vinde den store udbredelse. Men på nuværende tidspunkt fokuseres der mere på at udvikle en begrebsramme der kan fungere i praksis, og dette lykkes fint indtil videre, set ud fra casestudiet. Investorerne og andre interessenter har også en vigtig rolle. Deres modtagelse og accept af integreret rapportering vil få stor betydning for, om hele projektet vil overleve. Hvis investorerne og andre interessenter tager positivt imod integreret rapportering, vil organisationerne have et større incitament til at udvikle en integreret rapport. 180 Uddybning af fordele og ulemper se s.29 67

72 Nedenstående er fordele og ulemper ved integreret rapportering, set ud fra investorernes perspektiv. Investorerne Fordele Tillidsskabende. Kan tage hensyn til flere aspekter i deres investeringer. Ulemper Kræver reviderede analysemodeller. Kan se en større sammenhæng i organisationernes rapportering. Får flere informationer om fremtiden. 181 Figur 6 - Investorernes fordele og ulemper ved integreret rapportering. Der er ingen tvivl om at politikerne, regulatorerne og standardsætterne også har en stor betydning for, om integreret rapportering bliver til noget. I Sydafrika er det som sagt et lovgivningsmæssigt krav for fondsbørslistede organisationer, at udarbejde en integreret rapport, eller forklare hvorfor man ikke har udarbejdet en rapport. Sådan et initiativ har været med til at sætte skub i udviklingen af den integrerede rapportering. Det bliver spændende om flere lande vil følge dette eksempel, og indse at den nuværende rapporteringsmodel har visse mangler. De lokale politikere, regulatorer og standardsættere vil få stor betydning for udbredelsen og udviklingen. Hvis først integreret rapportering vinder anerkendelse, og bliver anset som et behov hos disse instanser, er den integrerede rapportering nået langt. Nedenstående er fordele og ulemper ved integreret rapportering set ud fra politikernes, regulatorernes og standardsætternes perspektiv: 181 Uddybning af fordele og ulemper se s

73 Politikere, regulatorer og standardsættere Fordele En mere effektiv kapitalallokering. Økonomisk- og markedsstabilitet. Ulemper Revision og fornyelse af lovgivning. Regulering af integreret rapportering. En bedre forvaltning af de fællesressourcer. 182 Figur 7 - Fordele og ulemper ved integreret rapportering for politikere, regulatorer og standardsættere. Ovenstående tre grupper af interessenter, er de som har størst betydning for den integrerede rapporterings fremtidsperspektiver. Hvis integreret rapportering får en dårlig modtagelse hos enkelte af disse, vil fremtidsperspektiverne ikke være så gode. Den integrerede rapportering har fået en god start og har skabt en masse forventninger om forandring i rapporteringsmiljøet. Der skal arbejdes intensivt og koncentreret med at opnå enighed omkring hvad integreret rapportering helt præcist er, og hvordan den skal udformes. Integreret rapportering vil helt sikkert på en eller anden måde blive en realitet, spørgsmålet er blot om begrebsrammen for integreret rapportering vil vinde international udbredelse, eller om man vil se andre alternative former for integreret rapportering. Casestudiet viser mange positive tendenser på, at integreret rapportering har gode fremtidsudsigter, men den viser til gengæld også, at der stadigt er et stort stykke arbejde som skal udføres. Det kan komme til at tage flere år før processen med integreret rapportering er nået så langt, at man har en færdigudviklet begrebsramme. 182 Uddybning af fordele og ulemper se s

74 8. Konklusion Der er mange kritikpunkter til den nuværende rapporteringsform, som kan understøtte hypotesen om at den nuværende rapporteringsform er uholdbar og bør ændres. Alle kritikpunkter kan i grove træk inddeles i 7 kategorier ) Problemer med CSR-rapporteringen. Der er en manglende sammenhæng mellem CSR-rapporteringen og de finansielle informationer samt, at flere CSR-sektioner indeholder informationer, der ikke er afgørende for regnskabsbrugernes ressourceallokering. 2) Problemer i rapporteringsprocessen. Her kan adfærdsmæssige barriere i rapporteringsprocessen påpeges og den manglende benyttelse af begrebet væsentlighed. 3) Generelle begrænsninger ved finansielle rapportering. 4) Problemer med målsætningen for finansiel rapportering. Målsætningen er ikke udformet til, at inkludere alle typer af informationer og der er bekymring for, om flere interessenters informationsbehov forsømmes. 5) Det er en langvarig proces at forandre rapporteringsformen. 6) Overordnede problemer med den nuværende rapporteringsform. F.eks. anses den nuværende rapporteringsform for, at være for bagud orienteret og mangle fokus på risici. Derudover er der kommet mange nye elementer til i rapporteringen, som har skabt en meget opdelt rapporteringsform, hvor der efterhånden er for stor fokus på kvantitet frem for kvalitet. 7) Manglende afklaring omkring hvad finansiel rapportering helt præcist består af. Hvilke informationer skal medtages i den nuværende rapporteringsform. Der er således fundet flere argumenter for at den nuværende rapporteringsform er uholdbar og bør ændres. IIRCs har udformet en principbaseret begrebsramme bestående af en meget overordnet definition på integreret rapportering plus 5. guidende principper. Disse principper skal understøtte udarbejdelse af en rapport. Derudover er der i begrebsrammen nogle indholdselementer som skal være med til at afgøre selve indholdet i rapporten. Begrebsrammen skal være med til at indlemme elementer som organisationens strategi og forretningsmodel i rapporteringen og give en sammenhængende begrebsramme, der lever op til krav fra både markedet og regulatorerne. Derudover skal begrebsrammen i højere grad vise organisationens udnyttelse og effekt på alle ressourcer og relationer eller kapitaler. 183 Bilag 12. Kvalitativ faktoranalyse af kritikpunkter 70

75 Casestudiet viser at de Sydafrikanske organisationer allerede er nået langt med integreret rapportering. Indholdselementer i IIRCs begrebsramme dækkes i begge de sydafrikanske organisationer, og de kommer med innovative tilgange til hvordan de forskellige indholdselementer kan opfyldes. Ingen af organisationerne i casestudiet påstå, at have opnået idealet af en integreret rapport. Vodacom mangler f.eks. integrationen og den indbyrdes afhængighed mellem elementerne. Rapporten ligner mest af alt en reklame for organisationens strategi. Altrons rapport er bedre integreret, men er ikke så overskuelig og indbydende som Vodacoms. Selvom organisationernes rapporter er bygget op omkring de sammen principper ligner de langt fra hinanden, så sammenlignelighed og konsistens på tværs af organisationerne er et problem for den integrerede rapportering. De sydafrikanske organisationer har oplevet at integreret rapportering ikke blot er en begivenhed i sig selv, men er en organisatorisk forandringsproces, der kan være med til at integrere bærdygtighed i forretningsmodellen, og samtidigt kræver at der udvikles en effektiv ledelses- og rapporteringsproces. Erfaringerne i Sydafrika har også belyst, at der stadig er væsentlige udfordringer. Bl.a. er der bekymring om at afsløre forretningshemmeligheder. Problemer i processen med at indsamle ikke-finansielle informationer. Der er desuden stadig meget lange og opdelte rapporter, og omfanget af informationer indenfor de forskellige indholdselementer er meget afhængig af organisationen værktøjer og modenhed indenfor det enkelte indholdselement. Set i forhold til IIRCs begrebsramme er Novo Nordisk og andre danske organisationer et stykke fra at kunne præsentere en integreret rapport. Hvis IIRCs lykkes med at udbrede integreret rapportering, vil integreret rapportering helt sikkert også blive en realitet i Danmark, da nogle organisationer ville have en stor interesse i dette. Indenfor en forholdsvis kort tidshorisont, vil organisationer i Danmark benytte elementer fra den integrerede rapportering, eller på anden vis ændre nogle af elementerne i den nuværende rapportering som et forsøg på, at forny og effektiviser den nuværende rapporteringsform og imødekomme nogle af kritikpunkterne. IIRCs begrebsramme danner et godt udgangspunkt for den fortsatte udvikling af integreret rapportering. Det er et flot udkast, men på nuværende tidspunkt er arbejdet med at udforme begrebsrammen på et meget tidligt stadie, og flere elementer mangler stadig at blive udviklet og diskuteret nærmere. 71

76 Definitionen af integreret rapportering skal man mere præcist og konkret defineres, når bedste praksis er udviklet. Den principbaserede tilgang skal forbedres i forhold til konsistensen af indholdet og sammenligneligheden mellem rapporterne. Problemet skyldes nok primært, at man på nuværende tidspunkt har mere fokus på innovation og substansen i indholdet, frem for udformningen af rapporterne. Der er desuden behov for en bedre balancegang mellem sammenlignelighed og fleksibiliteten til, at beskrive organisationens forretningsmodel. De guidende principper skal der også arbejdes videre med. Det ser f.eks. ud til det er en svær opgave, at integrere informationer, men princippet er vigtigt. Organisationerne skal give et helhedsbillede der både integrerer strategien med finansielle- og bæredygtigheds informationer, i stedet for at præsentere en rapport, der blot er en fysisk sammenslutning af flere rapporter. Kontrollerbarhed kunne tilføjes som endnu et guidende princip for, at øge pålideligheden af informationerne. Generelt er indholdselementerne beskrevet på et meget overordnet niveau. Den endelige begrebsramme skal mere klart beskrive hvad de forskellige indholdselementer består af. Når bedste praksis er udviklet, vil det blive mere tydeligt hvad og hvordan de enkelte elementer kan og skal præsenteres. Set i forhold til kritikpunkterne til den nuværende rapporteringsform er mange af indholdselementerne i begrebsrammen meget relevante. Her kan bl.a. nævnes indholdselementet forretningsmiljøet, som skaber større fokus på forretningsmæssige risici og muligheder. Det guidende princip om at forbinde/integrere informationer er med til at adresser kritikpunktet om, at den nuværende rapportering er alt for opdelt. Derudover skal begrebsrammen give brugerne et bedre indblik i organisationens strategi og fremtidsudsigter. Begrebsrammen er desuden med til mere præcist at definere hvad der skal præsenteres i årsrapporten, udover kravene til den finansielle del. Det er uvist om integreret rapportering er den bedste løsning på kritikpunkterne til den nuværende rapporteringsform. Der findes et bredt udvalg af alternative måder, at forbedre den nuværende rapporteringsform på. Alternativer forbedringsmuligheder kunne være at benytte andre former for integreret rapportering der ikke er så omfattende, som den rendyrkede version. En forbedret udformning af ledelsesberetningen er også en mulighed. Man kunne også vælge at bruge noterne mere aktivt og anderledes, og dermed øge rapporteringens anvendelighed i praksis. Ved at følge simple retningslinjer for god kommunikation kan rapporteringen også væsentligt forbedres. Et øget kendskab til og involvering af interessenterne i rapporteringen kan 72

77 være med til, at give indikationer på hvor og hvad, der kan forbedres i organisationens rapportering. Organisationerne kan også få et godt udbytte ud af, at være mere grundig i planlægningen og i den løbende vurdering af hele rapporteringsprocessen. Det er ofte de samme sektioner i den nuværende rapportering som kan forbedres pga. de indeholder rod og forvirring. Undersøg muligheden for at adskille forklarende information der gentages hvert år, fra informationer der er blevet ændret i det forgangne år. Ved at tage en kritisk tilgangsvinkel til disse områder kan man forbedre årsrapporten. En skærpet tilgang til hvad der skal med i bæredygtighedsrapporteringen kunne også være sund. Flere og flere ubetydelige aspekter er kommet med i bæredygtighedsrapporteringen. En anden mere regelbaseret løsning kunne være, at definere i IAS 1 hvad et fuldstændigt årsregnskab består af. Ved at pålægge yderligere krav til ledelsesberetningen, finansielle forekastes, og en beskrivelse af strategien og forretningsmodellen kunne man diktere organisationerne til, at have alle disse elementer med i deres rapportering. Der er således flere muligheder at benytte i bestræbelserne på, at forbedre den nuværende rapporteringsform. Nogle er mere realistiske end andre, og nogle af disse alternativer er allerede afprøvet i flere organisationer. Selvom integreret rapportering ikke skulle blive færdigudviklet indenfor de næste par år, vil man højst sandsynligt se flere organisationer forsøge sig med andre metoder og værktøjer, for at forbedre den nuværende rapporteringsform, indenfor en forholdsvis kort tidshorisont. Integreret rapportering og andre lidt mindre initiativer, udgør tilsammen en god værktøjskasse, der på en passende måde kan være med til at udvikle den nuværende rapporteringsform. De forskellige interessenter modtagelse og interesse i integreret rapportering bliver afgørende for fremtidsperspektiverne. Organisationerne har en meget vigtig rolle i processen. Hvis organisationerne mener, at der er et betydeligt antal fordele ved at implementere integreret rapportering, er man nået langt. Hvis den integrerede rapportering eksempelvis medfører bedre og billigere adgang til kapital, vil den integrerede rapportering være nået et vigtigt skridt i bestræbelserne på, at vinde større udbredelse. Modsat vil det være et skridt tilbage, hvis organisationerne oplever at omkostningerne er for store, set i forhold til fordelene. Der er flere ting som taler for at den integrerede rapportering vil vinde indpas i organisationer bl.a. at den integrerede rapportering er en proces der kan være med til at effektivisere ledelses- og rapporteringsprocessen samtidig med, at den løser flere af kritikpunkterne til organisationernes nuværende rapportering. 73

78 Investorer modtagelse og accept vil også få stor betydning for fremtidsperspektiverne. Et krav fra investorerne til organisationerne om, at udarbejde en integreret rapport kunne sætte skub i udviklingen. Investorernes fordele ved integreret rapportering er, at den kan skabe en større sammenhæng mellem informationer i den nuværende rapportering, samtidig med der tages et bredere hensyn til flere interessenter. Modsat kræver den at investorerne og andre regnskabsbrugere reviderer deres måde at fortolke og analysere informationer på. Politikerer, regulatorer og standardsættere er også vigtige aktører, som kan være med til at påvirke processen. Hvis de anerkender behovet for integreret rapportering vil det være gunstigt for udviklingen. Integreret rapportering kan være med til at udvikle en bedre kapitalallokering i samfundet og skabe mere opmærksomhed på forvaltningen af de fælles ressourcer. Modsat kræver den integrerede rapportering at andre aspekter videreudvikles f.eks. revision. Hvis politikerne og regulatorerne anerkender vigtigheden af bedre gennemsigtighed af organisationernes overordnede styring og resultater, samt at der er et behov for et bredere sæt af informationer. Vil ny regulering og lovgivning evt. kunne finde sted og udbredelsen af integreret rapportering vil dermed ske hurtigere. Nogle regulatorer har indset dette behov, men reguleringen er indtil nu, for det meste sket i separate sektioner i rapporteringen. Det kan generelt være svært at give et klart svar på om integreret rapportering bliver en realitet i fremtiden. Men flere aspekter som finanskrisen, globaliseringen og den indbyrdes afhængighed i økonomierne og den teknologiske udvikling taler for, at det er på tide at ændre den nuværende rapporteringsform. Begrebsrammen er på nuværende tidspunkt med til at udvikle innovative løsningsforslag, der kan øge den praktiske anvendeligheden, samtidig med bedste praksis udvikles. Alt sammen noget der taler positivt for fremtidsudsigterne. Med tiden vil integreret rapportering på en eller anden måde blive en realitet. Spørgsmålet er blot hvor lang tid der vil gå, og i hvilken udformningen det vil ske. Svaret på hypotesen vil afslutningsvis blive, at den nuværende rapporteringsform ikke er fuldstændig uholdbar. Den vil sagtens kunne fortsætte uden de store ændringer, men der er et væsentligt antal kritikpunkter til den nuværende rapportering, og den må som så meget andet, følge med tiden og udvikle sig. Den integrerede rapportering er et yderst relevant og realistisk bud på et initiativ, der kan forbedre den nuværende 74

79 rapporteringsform, da den løser flere af kritikpunkterne, og er derfor et hæderligt løsningsforslag til hypotesen. Med tiden vil rapporteringen forandre sig, og organisationerne vil forsøge at forbedre deres rapportering, enten via integreret rapportering eller andre alternative løsningsmuligheder. Begrebsrammen for integreret rapportering kan være med til at strukturere denne udvikling. Når der er en færdigudviklet begrebsramme og bedste praksis har udviklet sig, bør man internationalt implementere integreret rapportering yderligere, og på den måde udvikle rapporteringsformen, så den er tilpasset samfundsudviklingen. Integreret rapportering ser ud til, at være kommet for at blive. 75

80 9. Litteraturliste Bøger Eccles, Robert G. One report: Integrated Reporting for a Sustainable Strategy Fedders, J. & Steffensen, H: Årsrapport efter international regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS. 3.Udgave. 2.Oplag. Thomson Flick, Uwe: An introduction to qualitative research. 4.Udgave. Saga Laugesen, K. & Frier, C: Corporate Social Responsibility afsnit 9.1. Børsens Ledelseshåndbøger. Årsregnskaber/integrerede rapporter Altron. Integrated annual report Exxaro Annual Report ITV plc. Reports and accounts Naspers. Integrated report Novo Nordisk. Annual report Vodacom. Integrated report

81 Standarder, begrebsrammer mm. Erhvervsstyrelsen. Årsregnskabsloven: Lovbekendtgørelse nr International Accounting Standards Board (IASB), IAS 1 - Præsentation af årsregnskaber International Accounting Standards Board (IASB), IFRS Practice Statement Management Commentary: A framework for presentation. Dec International Accounting Standard Board (IASB), The Conceptual Framework for Financial Reporting International Accounting Standards Board (IASB), Phase A: Objective of Financial reporting and Qualitive Characteristics Comment Letter Summary (Agenda Paper 3A). 20. Feb International Accounting Standards Board (IASB), Comment Letter summary: Objectives and Qualitative Characteristics (Agenda Paper 2A). Dec International Accounting Standards Board (IASB), Discussion paper, Preliminary Views on Financial Statement Presentation. Okt Institute of Directors in South Africa, King Code of Governance for South Africa The Integrated Reporting Committee (IRC) of South Africa, Framework for Integrated Reporting and the Integrated Report: Diskussion Paper. Jan The International Integrated Reporting Committee (IIRC), Towards Integrated Reporting: Communicating Value in the 21 st Century. Sept Artikler/publikationer Association of Chartered Certified Accountants (ACCA), Re-assessing the value of corporate reporting. Dec Eccles, Robert G. & Armbrester, Kyle: Integrated Reporting in the Cloud: Two disruptive ideas combined. IESEinsight Financial Reporting Council (FRC), Louder than Words: Principles and actions for making corporate reports less complex and more relevant

82 Financial Reporting Council (FRC), Cutting Clutter: Combating clutter in annual reports Global Reporting Initiative, G4 Development Process Overview International Accounting Standards Board (IASB), Project Summary and Feedback Statement: Conceptual Framework for Financial Reporting. Sep International Federation of Accountants (IFAC), Sustainability Framework 2.0: Professional Accountants as Integrators. Marts KPMG, The Journey to Better Business Reporting: Moving beyond financial reporting to improve investment decision making. Maj KPMG, Integrated Reporting: Performance insight through Better Business Reporting, issue KPMG, Count me in: The readers take on sustainability reporting PriceWaterhouseCoopers (PWC), Tomorrow s Corporate Reporting: A critical system at risk. Apr PriceWaterhouseCoopers (PWC), What does your reporting say about you?: Disconnected reporting raises questions about the quality of management and governance PriceWaterhouseCoopers (PWC), Værdien af årsrapporten. CBS Handelshøjskolen PriceWaterhouseCoopers (PWC), Corporate reporting: From compliance to competitive edge PriceWaterhouseCoopers (PWC), 11 Reporting Tips: Simple actions and examples of best practice to make company reporting more accessible and to ensure it effectively communicates performance to stakeholders in the capital markets PriceWaterhousecoopers (PWC), Sustainability Reporting Tips: Simple actions to make reporting more accessible and effective

83 Roberts, Leigh. Integrated Reporting: the status quo. Accountancy sa (ASA) Publisher by The South African Institute of Chartered Accountants. Dec /Jan Roberts, Leigh. Integrated Reporting: South Africa s Early Reporters: Not yet an ideal landscape. Accountancy sa (ASA) Publisher by The South African Institute of Chartered Accountants. Dec /Jan Sperling, Joachim: Årsrapportering - en væsentlig del af virksomhedens Corporate Brand. Revifora The ICAEW Financial Reporting Faculty, New Reporting Models for Business: Information for Better Markets initiative. 2.Udgave. Jun The ICAEW Financial Reporting Faculty, Considerations of Materiality in Financial Reporting: Comments on the Consultation paper Considerations of Materiality in Financial Reporting. 20. Feb The ICAEW Financial Reporting Faculty, Cutting Clutter: Comabating Clutter in Annual Reports, Comment Letter. 22. Sept Watson, Alex. Financial Information is an Integrated Report: a forward looking approach. Accountancy sa (ASA) Publisher by The South African Institute of Chartered Accountants. Dec /Jan Internettet Formålet at lave ny begrebsramme (IASB) al+framework.htm Global Reporting Initiative (G4) developments/pages/default.aspx IFRSs arbejde med begrebsrammen: al+framework.htm 79

84 IFRS fondens struktur. IIRCs pilotprojekt med integreret rapportering: Novo Nordisk tilgang til IIRCs begrebsramme: Wikipedia: 80

85 10. Bilagsoversigt Bilag 1. Oversigt over initiativer som forsøger at effektivisere den nuværende rapporteringsform Bilag 2. IFRS fondens struktur, herunder IASB. Bilag 3. Nærmere beskrivelse af formålet med lave at en ny begrebsramme Bilag 4. Kapitalerne bag den integrerede rapportering Bilag 5. Uddybning af The King Code of Governance Bilag 6. IRC s begrebsramme for integreret rapportering Bilag 7. Exxaro s review af finansielle og operationelle forhold Bilag 8. Udpluk fra Vodacoms integrerede rapport Bilag 9. Eksempler fra Altrons integrerede rapport Bilag 10. Eksempel på integration af flere elementer i IIRC s begrebsramme. Bilag 11. Naturligt flow i indholdselementerne i begrebsrammen Bilag 12. Kvalitativ faktoranalyse af kritikpunkter 81

86 Bilag 1. Oversigt over initiativer som forsøger at effektivisere den nuværende rapporteringsform. Figur 8 - Initiativer som forsøger af effektivisere den nuværende rapporteringsform April PWC Tomorrow s Corporate Reporting, A critical system at risk s. 5

87 Bilag 2. IFRS fondens struktur, herunder IASB. Figur 9 - IFRS fondens struktur

88 Bilag 3. Nærmere beskrivelse af formålet med at lave en ny begrebsramme a. At udvikle en fælles international begrebsramme. Der er principbaseret, internt konsistent og har en international rækkevidde. Således det er muligt, at udvikle regnskabsstandarder der er baseret på et fælles set af principper. b. Projektet sigter derudover mod at opdatere og forbedre den eksisterende begrebsramme fra 1989, og for at imødekomme ændringer i markeder, forretningspraksis og i det økonomiske miljø. Der er gået årtier siden begrebsrammen første gang blev udviklet, så projektet er relevant set i lyset af de ændringer der sket. c. Projektet fokuserer på mangler i den originale begrebsramme. Det er ikke meningen med projektet, at lave en fundamental genskabelse af begrebsrammen, men at udvikle og finde mangler og forbedringspunkter i den nuværende begrebsramme. 186 Bilag 4. Kapitalerne bag den integrerede rapportering Alle organisationer er afhængige af forskellige ressourcer og relationer for succes. Den følgende beskrivelse og kategorisering af kapitaler, skal give en forståelse for konceptet bag den integrerede begrebsramme. Ikke alle kapitaler er lige relevante og gældende for forskellige organisationer. Finansiel kapital: Den pulje af midler som er: o Tilgængelig for organisationen til brug i produktionen af varer og levering af service o Opnået gennem finansiering, som gæld, egenkapital, tilskud eller opnået gennem investeringer. Produktions kapital: Fysiske produktions genstande som er tilgængelige for organisationer i produktionen af varer og levering af service ydelser: o Bygninger, o Udstyr mm. o Infrastruktur, (veje, havne, bro er og spilde- og vandforsyningscentre) 186

89 Menneskelige kapitaler: Folks evner og erfaringer, og deres innovationsevne, inklusive: o Tilpasning med og støtte af organisations ledelsesstil, etiske værdier, som dens anerkendelse af menneskerettighederne. o Evne til at forsåt og implementere organisationens strategi, og o Loyalitet og motivation til at forbedre processer, varer og service, inklusiv deres evne lede og samarbejde. Intellektuelle kapitaler: immaterielle aktiver, der giver konkurrencemæssige fordele, inklusiv: o Patenter, copyrights, software og organisations systemer, procedure og protokoller, og o Immaterielle aktiver der er forbundet med organisationens brand og omdømme. Naturlige kapitaler: Naturlige kapitaler er et input til produktionen af varer og leveringen er services. Organisationens aktiviteter påvirker også de naturlige kapitaler enten positivt eller negativt. o Vand, land, mineraler og skov o Bio -og økosystemets tilstand. Sociale kapitaler: Institutioner og relationer opbygget i og mellem samfund, grupper af aktionærer, og andre netværk som er med til at øge den individuelle og fælles velvære. Sociale kapitaler inkludere: o Fælles værdier og opførsel o Nøgle relationer, og den tillid og loyalitet som organisationen har opbygget og beskyttet med kunder, leverandører og forretnings partnere. o Organisationen sociale tilladelse til eksistens Sept. IIRC Towards Integrated Reporting, Communicating Value in the 21st. Century s.13

90 Bilag 5. Uddybning af The King Code of Governance Ligesom i Danmark har Sydafrika nogle retningslinjer og principper for hvad der forstås ved god Corporate Governance eller god selskabsledelse. The King Code of Governance 188 kræver at alle selskaber på fondsbørsen i Johannesburg anvender disse principper eller forklarer hvorfor de ikke anvender principperne. 189 KING III mener at det nuværende skifte mod mere bæredygtighed ikke er tilstrækkeligt. Der er derimod behov for et større skifte i måden selskaber og ledelser handler og organiserer sig på. KING III anbefaler at organisationer benytter integreret rapportering som et vigtigt element i dette fundamentale skifte. Fondsbørslistede selskaber er forpligtet til, at udstede en integreret rapport for det finansielle år, startende fra d. 1. Marts 2010 eller forklarer hvorfor de ikke har gjort det. 190 I KING III er integreret rapportering nævnt som det 9. Princip, og består af følgende tre punkter: 9.1 Den overordnede ledelse skal sikre integriteten af organisationens integrerede rapport. 9.2 Bæredygtighedsrapporteringer og oplysninger skal være integreret med organisationens finansielle rapportering. 9.3 Bæredygtighedsrapporteringer og oplysninger skal underkastes uafhængig revision. 191 Næste bilag giver et svar på hvordan dette 9.princip kan opfyldes og skal ses som det første forsøg på, at udarbejde retningslinjer for integreret rapportering. 188 The King Code of Governance = KING III , King Code of Governance for South Africa 2009 s IRC, Framework for integrated reporting and the integrated report, discussion paper s , King Code of Governance for South Africa 2009 s. 48

91 Bilag 6. IRC s begrebsramme for integreret rapportering IRCs 192 diskussionspapir skitser en principbaseret tilgang til integreret rapportering. Den dækker målsætning, principper og anbefaler hvilke elementer den integrerede rapportering kan indeholde. Diskussionspapiret er ikke en tjekliste og foreskriver ikke som sådan ikke hvad der skal med i den integrerede rapportering. 193 Målsætninger med integreret rapportering Den overordnede målsætning for integreret rapportering er, at rapporter til interessenter om strategi, resultater og aktiviteter i organisationen, på en måde der gør det muligt for interessenterne, at vurdere organisationens evne til at skabe og fastholde værdi på kort, mellemlang og lang sigt. Derudover er målet at fremme forståelsen internt i organisationen og interessenternes forståelse af organisationens evne til, at skabe og fastholde værdi, baseret på økonomiske, sociale, miljømæssige aspekter og relationer med interessenter. 194 Rapporteringsprincipper for integreret rapportering Nedenstående skitser de principper som skal anvendes i arbejdet med den integrerede rapportering, og være en hjælp, i de vurderingen og valg som der skal foretages. Principperne skal være med til at afklare hvad målet er med den integrerede rapportering, og hvilke begrænsninger den har. Der er tre kategorier af rapporteringsprincipper: Principper der informerer om omfang og afgrænsning Identificer de enheder der skal præsenteres i rapporten. For hver enkelt enhed bør organisationen overveje sin indflydelse og kontrol af enheden og i hvilken grad enheden kan påvirke organisationens evne til at skabe og fastholde værdi. At definere omfanget og afgrænsningen kan indebære at bestemme: Hvilke enheder i organisationen skal repræsenteres i rapporten. (F.eks. datterselskaber, joint ventures, franchisetagere mm.) Mængden af informationer der skal gives for hver enhed. (F.eks. fuld eller prorata præsentationsdata, oplysninger om den anvendte ledelsesmetode på 192 IRC = Integrated reporting committee of South Africa IRC, Framework for integrated reporting and the integrated report, discussion paper s IRC, Framework for integrated reporting and the integrated report, discussion paper s. 6

92 den pågældende enhed, eller generelle beretning om relevante risici og muligheder i forbindelse med enheden.) Principper for udvælgelse af rapportens indhold For at sikre at den integrerede rapport repræsenterer et balanceret og rimeligt billede af organisationen og dens aktiviteter, er en omhyggelig bestemmelse af hvilke oplysninger der skal med en nødvendighed. Denne afvejning af rapportens indhold, indebær en høj grad af dømmekraft, omhu og dygtighed. Brugbar og nyttig information er: Relevant og væsentlig Troværdig præsenteret (Fuldstændig, neutral og fejlfri) I udarbejdelsen af den integrerede rapport bør især overvejelser omkring faktorer der kan påvirke interessenters vurdering af organisationen og beslutningstagning være i fokus. Informationer der ikke er væsentlige, skal ikke med i den integrerede rapportering. Principper for kvaliteten af det rapporterede Efter at have fundet indholdet i rapporten, er næste skridt at sikre sig, at de informationer der er med i rapporten præsenteres på den mest effektive måde. Informationerne skal opfylde bestemte kvalitetskriterier for at sikre kvaliteten, herunder også korrekt præsentation. Principperne kan også bruges i processen med at forberede informationer til rapporteringen. Sammenlignelighed Kontrollerbarhed Rettidighed Forståelighed eller klarhed 195 Foreslåede indholdselementer De oplistede elementer herunder, er de mest relevante at medtage i den integrerede rapport iflg. IRC. De opslåede elementer skal hverken ses som en tjekliste eller en begrænsning af den integrerede rapportering. Der skal altid foretages vigtige overvejelser om hvilke elementer organisationen skal rapportere omkring, ligesom strukturen i rapporten er afgørende. Nedenstående elementer er udelukkende en bred guide og et forslag til mulige indholdselementer: IRC, Framework for integrated reporting and the integrated report, discussion paper s. 8-11

93 1. Rapporteringsprofilen (Hvad er rapportens omfang og begrænsning) Er rapporteringscyklussen årlig? Hvilken periode dækker rapporten? Rapporteringens begrænsninger, den geografiske rækkevidde og de enheder der er repræsenteret i rapporten. Processen anvendt til at identificere rapportens begrænsninger. De rapporteringsprincipper der er anvendt. (F.eks. de tidligere nævnte principper for integreret rapportering, principper relateret til årsregnskabet i form af IFRS, bæredygtighedselementer i form af GRI, og principper fastsat i KING III.) Politikker og praksis i relation til revision af rapporten. Henvisninger til andre dokumenter (f.eks. årsregnskabet, bæredygtighedsrapporter og anden kommunikation med interessenter.) 2. Organisatorisk overblik, forretningsmodel og ledelsesstruktur (Hvordan skaber vi værdi og træffer beslutninger) Kort organisatorisk overblik (Navn, størrelse, de vigtigste aktiviteter, struktur). Kortfattet redegørelse af forretningsmodel, herunder hvordan man skaber værdi. Fremhæve vigtige oplysninger om eksisterende ressourcer og eventuelle krav mod disse. Kort beskrivelse af governance struktur, herunder diagram af ledelsesstruktur, oversigt over generelle forvaltnings aspekter herunder politikker, etiske tilgange samt processer i forbindelse med bestemmelse af vigtige strategiske og taktiske tilgange. 3. Forstå det miljø organisationen operere i. (Hvad er de omstændigheder, hvorunder organisationen opererer?) Identifikation af væsentlige emner og relationer o Beskrivelse af økonomiske, sociale, miljømæssige tendenser, der er relevante i forhold til organisationens aktiviteter, sektorer, produkter og services, markeder og de regioner man operere i. Både globale emner og tendenser, (f.eks. udsving i valutakurser, råvarepriser mm.) samt lokale, der umiddelbart og fremtidigt har betydning for organisationen bør nævnes. o Identificer nøgleinteressenter og hvordan organisationens forhold til disse kan påvirke evnen til at skabe og fastholde værdi.

94 Identificer risici og muligheder o Redegørelse af væsentlige risici og muligheder der har indflydelse på organisationens nuværende og forventede aktiviteter. Evt. tabel over risici og muligheder med et resume af organisationens reaktioner på hver af disse. o Hvis der er tvivl om organisationens going concern eller dele af organisationen, skal de bekymringer og faktorer som påvirker resultatet kommunikeres klart ud. 4. Strategiske mål, kompetencer, KPI og KRI er (Hvor vil vi hen og hvordan agter vi at komme derhen?) Redegørelse af de strategiske mål på kort, mellemlang og lang sigt. Hvordan disse hænger sammen med forretningsmodellen, og risici og muligheder. Angivelse af organisationens kompetencer (systemer, personale mm.). Hvilke kompetencer skal til, for at opnå disse strategiske mål. En liste bestående af prioriterede KPI er og KRI er med en redegørelse over hvordan disse er blevet fastlagt. 5. Organisationens resultater (Hvordan har vi klaret os i løbet af rapporteringsperioden?) Beskrivelse af resultater både succeser og fiaskoer. Der skal gives tilstrækkelige informationer om resultaterne, således det er muligt at udlede tenderser og udviklingsmønstre i forhold til de strategiske nøglepunkter. Beskrivelse af gennemførte aktiviteter i rapporteringsperioden i forhold til de strategiske målsætninger. Dette skal gøre det muligt at kunne vurdere om organisationen har de nødvendige kompetencer, set i forhold til de strategiske målsætninger. 6. Fremtidige mål (Ud fra vores seneste præstationer, hvad er vores fremtidige mål?) 1. Erklæring om fremtidige målsætninger, ideelt set specifikke præstationsmål. Skal være i overensstemmelse med organisationens vurderede ændringer i samfundet, strategi og KPI er og KRI er. 2. Fremadrettede refleksioner af interne forhold, som systemer, og personale og kultur som er nødvendige i løsningen af identificerede risici og muligheder, og for at sikre organisationens strategi.

95 7. Aflønningspolitikker (Hvad er vores tilgang til aflønning?) Hvordan er medarbejderne blevet aflønnet i den rapporterende periode samt hvilke faktorer vil påvirke den fremtidige aflønning. Anvendelsen af King III og overholdelse af andre lovgivningsmæssige krav herunder også IFRS vil kræve offentliggørelse af detaljerede oplysninger. 8. Analytiske kommentarer (Hvad er ledelsens synspunkter på organisationen?) En kort analytisk kommentar fra ledelsen om organisationens aktuelle og forventede ydeevne i forbindelse med de strategiske mål. Derudover beskrive hvordan den positive udvikling kan fortsættes, eller hvordan man kan rette op på dårlige resultater og mildne negative resultater. 196 Revision Organisationer bør tidligt sammen med deres revisorer, og andre eksterne og interne revisorer bestemme hvilke aspekter af den integrerede rapportering, der skal være genstand for revision. King III anbefaler at der gives sikkerhed for finansielle sammensatte oplysninger, bæredygtighedsoplysninger og i et vist omfang også oplysninger om fremtiden. King III referer til RS 3000 for sikkerhed af historiske finansielle oplysninger og AA1000 for bæredygtigheds oplysninger. Med tiden vil alle væsentlige miljømæssige, sociale, finansielle, økonomiske, og governance aspekter blive dækket af en rimelig grad af revision IRC, Framework for integrated reporting and the integrated report, discussion paper s IRC, Framework for integrated reporting and the integrated report, discussion paper s. 17

96 Bilag 7. Exxaro s review af finansielle og operationelle forhold Figur 10 - Exxaro's review af finansielle og operationelle forhold (Exxaro Annual Report 2010 p.50)

97 Bilag 8. Udpluk fra Vodacoms integrerede rapport 1) Vodacoms beskrivelse af forholdet til interessenterne Figur 11 - Vodacoms beskrivelse af forholdet til interessenterne Vodacom Integrated report year ended 31 March 2011 s. 12

98 Figur 12 - Fortsat Vodacoms beskrivelse af forholdet til interessenterne Vodacom Integrated report year ended 31 March 2011 s. 13

99 2) Strategiske målsætninger Figur 13 - Vodacoms strategiske målsætninger. 201 Figur 14 - Fortsat Vodacoms strategiske målsætninger Vodacom Integrated report year ended 31 March 2011 s Vodacom Integrated report year ended 31 March 2011 s. 39

100 3) Resultatoversigt, strategiske målsætninger Figur 15 - Vodacoms resultatoversigt, strategiske målsætninger Vodacom Integrated report year ended 31 March 2011 s. 5

101 Bilag 9. Eksempler fra Altrons integrerede rapport Figur 16 - Altron. Resultater indenfor et strategisk fokuspunkt. 204 Figur 17 Altron. Kommentarer til resultaterne i et strategisk fokuspunkt Altron Integrated annual report 2011 s Altron Integrated annual report 2011 s.47

102 Bilag 10. Eksempel på integration af flere elementer i IIRC s begrebsramme. (Forretningsmodel) Figur 18 - Eksempel på integration af flere elementer fra IIRCs begrebsramme IIRC Towards integrated reporting s.17

103 Bilag 11. Naturligt flow i indholdselementerne i begrebsrammen Figur 19 - Indholdselementer i den integrerede rapportering KPMG - Integrated Reporting, Performance insight through Better Business reporting s.11

104 Bilag 12. Kvalitativ faktoranalyse af kritikpunkter Figur 20 - Kvalitativ faktoranalyse af kritikpunkterne til den nuværende rapporteringsform.