Hjørring Svane Apotek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjørring Svane Apotek"

Transkript

1 Hans- Otto Loldrup Hjørring Svane Apotek Hjørring 2011

2 Hjørring Svane Apotek Tekst, redaktion, layout: Hans- Otto Loldrup. Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S. Udgivet af apoteker Henrik Lintner den 6. oktober Illustrationer: Omslag Forside:Apotekets facade ved åbningen i Foto: Medicinsk Museion. Forreste flap: Strømgade anno Foto: Lokalhistorisk Arkiv,Vendsyssel Historiske Museum. Bagsiden:Apotekets renoverede gårdparti. Foto: Finn Søndergaard. Bageste flap: Keld Moseholms skulptur»grib mig«. Foto: Finn Søndergaard. Indhold Side 10. Officin ved åbningen i Foto: Medicinsk Museion. Side 11,13,14 og 19:Apotekerportrætter. Illustrationer fra»de Danske Apotekers Historie. Øvrige historiske fotos: Lokalhistorisk Arkiv,Vendsyssel historiske Museum. På raske vinger i et udfordrende årtusinde I apotekets seneste årsberetning stod der:»forandringens vinde blæser. Mure falder, diktatorer væltes. I vores verden kom liberalisering af apotekssektoren igen på den politiske dagsorden. Men ønsket om let tilgængelighed, uvildig rådgivning, fagligt højt uddannede medarbejdere og sikker lægemiddeldistribution til lav pris er en langtidsholdbar kombination. Det har de forstået på Christiansborg, så når apoteket i 2011 kan fejre sit 100 års jubilæum, er det med en klar overbevisning om, at vi også er her med de rigtige sundhedsfaglige ydelser om 100 år«. Dette jubilæumshæfte illustrerer apotekets udvikling gennem de seneste 100 år.vi har samlet en masse brikker og fået lavet en mosaik, der på en saglig og underholdende måde dokumenterer Svane Apotekets historie. En speciel tak til Historisk Arkiv på Vendsyssel historiske Museum, der beredvilligt har stået på hovedet for at finde egnet materiale. Også en stor tak til Finn Søndergaard. Hans fotografier af apoteksbygningen og de mange rariteter samt ikke mindst de dejlige portrætter af apotekets medarbejdere har bidraget markant til hæftets høje kvalitetsniveau. God fornøjelse med læsningen. Medarbejderportrætter og øvrige aktuelle fotos: Finn Søndergaard 2 3

3 Da Hjørring fik sit første apotek Frem til slutningen af 1700-tallet måtte borgerne i Hjørring rejse til Aalborg eller fjernere byer sydpå for at finde et apotek. De fik dog fra omkring 1774 mulighed for at få udleveret medikamenter hos stadskirurgerne i Hjørring og Sæby,men disse havde ikke råd til at ligge inde med en større beholdning og de skulle også selv hente deres medikamenter på apoteket i Aalborg. I 1794 oprettedes Hjørring Amt, og byen voksede, så den i 1801 havde 744 indbyggere. En farmaceut, Johan Ludvig Hartmann, så mulighederne for en levevej her og indgav 1794 en ansøgning til kongen om at måtte blive apoteker i Hjørring. Heri beskrev han bl.a. i et malende sprog, hvilke konsekvenser det havde for befolkningen, at det kunne tage to -tre dage at hente medicin i Aalborg:»Ved dette Savn berøves Staten Undersaater, Familierne Fædre og Mødre eller Elendighed tager sin Bolig i Hytterne. Selv den Formuende kan icke skaffe sig Læge Midlerne til rette Tid og den u-lyckelige strandede Mand i hine Egne, ham Lovene med saa megen Billighed gierder om, som ofte fra det oprørte Havs Afgrund kun redder Livet, og det undertiden icke engang, fordi han mange Mile borte skal søge Læge Midler,bliver derved u-feylbar Dødens Rov. Deres Mayestæts vise Øye seer bedre end ieg kan skildre det de dræbende Følger af Læge Midlernes Savn«. Hartmanns ordrige ansøgning fik støtte fra amtmand Lybecker, og den 12. september 1794 blev bevillingen udstedt. Den gav Hartmann tilladelse til at»handle med Vin og Urtekram-Varer samt holde Værtshus med Vins og Brændevins Udtapning [samt] Gæstgiveri«. Han indrettede sit apotek i en ejendom i Algade (nu: Nørregade 26). Den første snes år blev omskiftelig med flytninger og indehaverskift.ved en flytning i 1815 blev apoteket indrettet i en gård på den nuværende beliggenhed, og knap hundrede år senere ombyggede apoteker Hans Hørlück den gamle et-etages bygning til den nuværende tre- etages munkestensbygning i gotisk stil. I mellemtiden havde apoteket, der nu hed Løve Apoteket,fået konkurrence. Plads til endnu et apotek I sidste halvdel af 1800-tallet var der mangel på forfremmelsesmuligheder for de farmaceuter, der var ansat på landets apoteker. Deres arbejdsforhold var som regel miserable med endeløse vagter samt tvungen bolig og kost på apoteket. En vej ud af disse fortrædeligheder var selv at blive apoteker, men mulighederne var få.derfor ledte farmaceuternes fagforening, Pharmaceutisk Medhjælperforening, med lys og lygte efter steder i landet, hvor man kunne overtale myndighederne til at oprette et nyt apotek. Det var først og fremmest i byområder, som havde haft en betydelig befolkningstilvækst. Blandt de steder, hvor foreningen i 1874 foreslog myndighederne at oprette et apotek, var Hjørring. Man vurderede, at der nu var basis for et andet apotek i byen.to år senere anerkendte Justitsministeriet, at der var kommet et tilstrækkeligt befolkningsmæssigt grundlag for at drøfte anlæg af dette og andre købstadsapoteker. Sagen gik imidlertid hurtigt i stå af politiske årsager, fordi ministeriet i denne periode principielt var imod oprettelsen af netop nye apoteker i købstæderne. Da Farmacevtisk Medhjælperforening atter satte et nyt apotek i Hjørring på dagsordenen i 1899, var søgningskredsen til det gamle apotek vokset til personer.og dog var det netop hensyn til dette apoteks omsætning, der udsatte en beslutning. Der fandtes på denne tid 6 læger, 4 dyrlæger og 1 tandlæge i byen. Fysikus i Aalborg- Hjørring Fysikat udtalte bl.a.:»selv med de forhaandenværende Apoteker i Løkken og Sindal vil formentlig et nyt Apotek i Hjørring kunne bestaa. Skønt Oprettelse af nye Apoteker maa betragtes som det bedste Korrektiv mod de reelle [dvs.salgbare] Apotekers meget ureelle Værdier, turde dog maaske, da Hjørring Apotek er købt for kun 8 Aar siden af den nye Ejer, Billighed tale for, at Spørgsmaalet stilles i Bero et Par Aar endnu«. Sundhedskollegiet anbefalede derefter, at spørgsmålet om et nyt apotek i Hjørring blev udsat i 3 år. I 1906 forsøgte Farmacevtisk Medhjælperforening sig med en ny opfordring: Strømgade set fra Springvandspladsen omkring Et par år senere åbnede Svane Apoteket i en ny ejendom på det sted, hvor man ser en lav bygning i venstre side af gaden. Hjørring By og Opland er forlængst af en saadan Størrelse, at 2 Apoteker med Lethed vil kunne bestaa, og Byen er langt over den Størrelse, der ellers betinger Oprettelsen af et Apotek til foruden det bestaaende. Allerede for 31 enogtredive Aar siden fandt Ministeriet det forsvarligt at tale om Oprettelse af et nyt Apotek i Hjørring. Farmacevtisk Medhjælperforening har 3 Gange før (i 1893, 1899 og 1902) ansøgt om Oprettelse af et nyt Apotek, men desværre uden Resultat. Byen ligger centralt i et stort Opland, og har nu, selv med Beregning af et Apotek i Øster Vraa, en naturlig Søgningskres af over 27,000 Mennesker foruden den Søgning, Byen, som Vendsyssels Hovedstad, drager til sig ogsaa fra Egne udenfor den egentlige Søgningskres. Byer af Hjørrings Størrelse og med et saa stort og godt Opland har forlængst faaet deres andet Apotek, og Tiden er forhaabentlig nu kommen, da ogsaa denne stærkt voksende By faar et nyt Apotek i nærmeste Fremtid. Det nuværende Apotek solgtes i 1878 for Kr. og i 1896 for Kr., et talende Bevis for, hvor stort og godt Apoteket er, og for, at det bør have Konkurrence. I Byen findes 6 Læger, 1 Tandlæge og 4 Dyrlæger, i Omegnen 1 Læge i Vraa, 1 Læge i Bjergby og 1 Dyrlæge samme Steds. Haandkøbsudsalg i Hirtshals. Søgningskres til to Apoteker i Hjørring i Følge Folketællingen 1901: Hjørring By (1906) 8.798, St. Hans Landsogn 1.086, St. Olai Landsogn 1.019, Tversted 1.496,Ugilt 1.696, 1 /2 Astrup 507,Bjærgby 822, Horne 1.170, Uggerby 600, Asdal 697, Tornby 782, Vidstrup 409, Skallerup 763, Vennebjerg 689, Maarup 466, Harritslev 372, Vrejlev 2.518, Hæstrup 350, Rakkeby 657, Lejestrup 476, 1 /3Taars 1.020, 2 /3 Vraa 1.058, 1 /3 Umb 133, 1 /2 Mygdal 447, i alt Indb., eller ca til hvert Apotek, endogsaa et meget stort Tal. Heller ikke denne gang fik henvendelsen umiddelbart den ønskede effekt. Selv om et nyt apotek i Hjørring blev drøftet et par gange i 1906 og årene derefter,kom der først bevægelse i sagen, da Sundhedsstyrelsen i 1911 skrev til Justitsministeriet:»Da de paa reelle Privilegier drevne Apoteker i Hjørring og Nakskov har en saa betydelig Omsætning, at der vil kunne bestaa endnu et Apotek paa hvert af disse Steder, som vil kunne give deres Indehavere et passende aarligt Overskud, skal Sundhedsstyrelsen anbefale, at der søges udvirket allerhøjeste Resolution for, at der maa oprettes et nyt Apotek i hver af de nævnte Byer«. Distriktslæ- 4 5

4 Nyt Apothek i Hjøring I Byraadsmødet i Aftes forelaa fra Amtet en Skrivelse fra Justitsministeriet af 26. Maj d.a., hvorved begæres Erklæring angaaende Sundhedsstyrelsens Indstilling om Oprettelse af et nyt Apothek i Hjøring. Thomsen:Der har en Gang tidligere foreligget en Forespørgsel, men da var vi enige om at udsætte Sagen, til Byen havde 10,000 Indbyggere. Der er ganske vist Mening i, at en By af Hjørings Størrelse og med det Opland vi har, faar to Apotheker, men paa gen i Hjørring og Fysikatet for Aalborg-Hjørring konkluderede lidt kryptisk:»der er ingen trang til et saadant Apotek, der er ikke hos Befolkningen noget fremtrædende Ønske, men Oprettelsen maa anses betimelig og velbegrundet«. Ministeriet bad Hjørring Byråd om at behandle sagen. På byrådsmødet 1. juni var der fortsat nogen stemning for at udskyde afgørelsen med argumenter som dette, fremført af fabrikant Sophus Thomsen, der var valgt af Højre:»I det nuværende Apotek er Ekspeditionen og Behandlingen god, og jeg har ikke hørt, at det ikke har kunnet overkomme Arbejdet«. Alle var enige om, at det gamle apotek fungerede upåklageligt, men til sidst vedtog dog et flertal på 4 mod 3 at anbefale et nyt apotek, fordi der befolkningsmæssigt var grundlag for det. Og således blev det: Apoteket blev oprettet den 6. oktober 1911 med den klausul, at det skulle være»beliggende paa eller vest for en Linie dragen gennem Kongensgade, Nygade, Torvet og Nørregade«. Bevillingen blev opslået ledig den 10. oktober 1911, og der indkom i alt 17 ansøgninger, hvoraf 7 var indgivet af apotekere. Det blev den anden side er Ekspeditionen paa vort nuværende Apothek saa god som mulig. Andreasen: Ja, der kan fornuftigvis ikke være Tale om nogen Kritik af det nuværende Apothek, men jeg mener dog absolut,vi bør anbefale Sagen. Omsætningen er nu saa stor, at der magelig kan leve to. Holmen: Det Apothek, vi har, ligger saa centralt som muligt, og Ekspeditionen er upaaklagelig. Den eneste Grund til at oprette et nyt er altsaa Hensynet til, at der kan leve en Mand mere. Men det synes jeg er for ringe Anledning til at tage Affære. Hedegaard: Hvis de Apothekervarer kunde blive noget billigere, ville jeg stemme for at nyt Apothek (Munterhed).Men vi kan vel ikke faa dem til at konkurrere. Det, vi har, ligger centralt nok. Skal vi have et nyt, maa det ligge ved den nye Banegaard (Munterhed). Træhandler Nielsen kunne stemme for at udsætte sagen, til Byen har 10,000 Indbyggere. Hedegaard: Det faar vi nok lige straks. Andreasen mente, at der her var Tale om et Tilbud, som vi absolut burde tage imod.vi skal paaskønne en saadan Imødekommenhed. Thomsens Forslag om at udsætte Spørgsmaalet foreløbig, forkastedes med 6 mod 6. Derefter vedtoges det at anbefale Andragendet. til en af disse, apoteker Victor Christian Emanuel Klæbel i Skagen, at den første bevilling blev udstedt den 30. november Han fandt en velegnet placering i Strømgade 5, hvor en gammel ejendom kunne nedrives og give plads for opførelsen af en ny apoteksbygning. Imidlertid lå grunden uden for det område, Justitsministeriet havde afstukket, og der måtte endnu en række forhandlinger til, før Klæbel den 7. marts 1912 fik tilladelse til at placere sit apotek i Strømgade 5. Oprindelig rummede bevillingen den klausul, at hvis ikke apoteket var færdigt inden for 1 år, ville den bortfalde, men det fik ingen konsekvenser, fordi myndighedernes sagsbehandling havde trukket ud. På beliggenheden fandtes som nævnt en lav, gammel bygning, der ud over nogen beboelse rummede skomager Søren Jensens forretning. Den lå en smule tilbagetrukket fra naboejendommenes facadelinje. I foråret 1912 bad apoteker Klæbels sagfører derfor om, at Hjørring Byråd overdrog apotekeren»den Grund, der ligger mellem hans Skel og Gadens Facadelinie, saaledes at det paatænkte Apothek kan bygges op i Flugt med begge Naboejendomme, idet det vil vir- Hjøring nye Apothek Hvor skal det ligge? Hjøring Byraad drøftede i Aftes det nye Apoteks Beliggenhed. Aarsagen hertil var, at Bevillingshaveren, Hr. Apotheker Klæbel, for Tiden gør sig store Anstrængelser for at faa Dispensation fra den til Bevillingen knyttede Bestemmelse, at Apotheket skal ligge i eller vest for en Linie, dannet af Kongensgade, Nygade og Nørregade. Hr. Klæbel mener imidlertid ikke, at han kan eksistere, hvis han skal følge denne Bestemmelse, og han har derfor søgt at faa Lov til at bo i Strømgade, hvor han har Ejendommen Nr. 5 (Skomager Jensen) paa Haanden. Formanden gjorde Rede for Sagen og oplyste, at saavel Distriktslægen som Stiftsfysikus har anbefalet Dispensation og Sundhedskommissionen heller intet har at indvende. Jeg har som Politimester stillet mig saa objektivt som muligt. Jeg har fremhævet Fordelene ved at faa en ny, sund Bygning til Apotheket, men jeg har ikke lagt Skjul paa, at der ved denne Beliggenhed paaførtes det gamle Apothek en haardere Konkurrence. Endvidere, at jeg mener et nyt Apothek ikke kan bestaa, hvis Grænsen skal overholdes. Holmen mente, at den nævnte Grænselinie netop var truffet af Hensyn til den Del, der ligger vest herfor. Og jeg tror endvidere, at de to Apotheker begge vil være bedst tjent med ikke at ligge op ad hinanden. Jeg vil derfor foreslaa, at vi fastholder Grænselinien. Christensen kunde fuldtud slutte sig hertil. Der var ingen Mening i, at vi faar to Apotheker ved Siden af hinanden. Hvis Hr. Klæbel var kendt her, vilde han ogsaa selv være klar over, at det ikke er det bedste Sted, han har valgt. Ejstrup mente ogsaa, Linien burde respekteres. der er ingen Grund til denne Dispensation overfor det gamle Apothek. Lærer Nielsen fandt det ogsaa rimeligt,at et nyt Apothek kom til at ligge i Byens anden Ende. Der er Brug for et nyt Apothek, men det vilde ikke være rigtigt overfor det gamle at anbringe det klods op ad det. Hedegaard var af den modsatte Anskuelse. Det er aldeles ligegyldigt for det andet Apotheks Vedkommende, hvor det nye ligger. Jeg synes, der er noget, der taler for, at Hr. Klæbel faar Lov at lave en ny smuk Bygning.Apothekerhaandværket er saa godt, at de lever nok begge to. Lunøe: Grunden til det nye Apothek er, at der nu kan leve en selvstændig Mand til. Det er ikke for at gøre det længere eller kortere for Beboerne. Derimod spiller det en Rolle, at det kan indrettes godt. Og det er næsten umuligt uden at der bygges. Den omtalte Ejendom kan faas for en rimelig Pris, og det har meget at sige. Derfor vil jeg anbefale Dispensation. Den nuværende Apotheker har i mangfoldige Aar ventet et nyt Apothek. Ejstrup: Det skulde da være mærkeligt, at der ikke skulde findes en Bygning indenfor Grænsen. Formanden: Hr. Klæbel hævder, at han ikke kan eksistere paa noget andet Sted. Holmen: Jeg mener, vi maa tage Hensyn til de Adresser, der foreligger om at faa Apotheket mod Vest. Træhandler Nielsen: Jeg synes, vi maa give hans Ansøgning Anbefaling. Det er nødvendigt, at der er ordentlig Plads til Befordringer at holde udenfor, og det maa være ordentlig indrettet. Hedegaard lagde ikke megen Vægt paa Adresser. Man kan faa Folk til at skrive under paa alt muligt, naar man bærer en Liste om. Christensen vilde anholde disse Udtalelser om Adressen. De Folk, der har skrevet under her, ved nok, hvad de skriver under paa. Der skal nok findes baade Plads og Kunder, selv om vi holder os udenfor Grænsen. Lærer Nielsen forstod ikke de Argumenter, der anførtes for at give Dispensationen. Det er mig ufatteligt, at der ikke skulde kunne findes en eneste Plads i det store Distrikt. Hedegaard: Christensen føler sig ilde berørt over mine Udtalelser om Adresser. Det kan jeg godt forstaa, at Christensen ikke kan lide. Men jeg taler om Adresser i al Almindelighed. Lunøe mente, at en ny Bygning var nødvendig. Thomsen: Spørgsmaalet har, kommunalt set, ikke meget at betyde. Og skulde der tages Hensyn til Befolkningstætheden, saa skulde Apotheket jo ligge ud for Danmarksgade. Der bliver da slet ikke Tale om at bygge det her, som er lidt af en Udkant af Byen. Jeg synes, Byraadet skal stille sig som Politimesteren, der deler Sol og Vind lige. Kan vi faa en ny, pæn Bygning, pynter vi jo ogsaa paa vor By. Christensen: Naar Thomsen nævner Danmarksgade, maa vi vel spørge, om Apotheket udelukkende oprettes for Byens Folk.Det er vel ogsaa af Hensyn til Oplandet. Og der findes i den vestlige Bydel tre Læger, der anbefaler Pladsen. Thomsen forstod ikke Christensens Hensyn til Lægerne. Holmen: Naar der er bestemt en Grænse, maa det vel være, fordi der er taget Hensyn til Beboerne. Alene det, at de mange Landboere, der kommer fra Nørregade, er fri for at køre ned gennem den smalle Gade, naar de skal til Apotheket, er en stor Fordel. Det vedtoges med 6 St. mod 5 (Lærer Nielsen, Holmen, Smed Nielsen, Ejstrup og Christensen) at slutte sig til Politimesterens Udtalelser. 6 7

5 Apoteker Klæbel fandt plads til sit apotek, hvor man her ser den lave, lidt tilbagetrukne bygning. Han købte den, lod den nedrive og fik i stedet opført sin smukke apoteksbygning (se hæftets forside). ke skæmmende for Øjet, om Bygningen rykkes ca. 1 Meter indenfor Gadelinien i østre Ende«. Byrådet besluttede, at Klæbel kunne overtage grundstykket for 20 kr. pr. -alen. Apoteker Klæbel bad arkitekt A.S.K. Lauritzen, Frederiksberg, om at tegne det nye apotek. Han var kendt for at have tegnet en række apoteker rundt i landet. Vendsyssel Tidende noterede 1. juni 1912, at der ved licitationen over apoteksbygningens opførelse var indkommet følgende tilbud: 1. Murermestrene Andreas Jensen og Aaquist, Hjøring, Kr. 2. Murermester Engelund,Vraa, Kr. 3. Engelund, Vraa, Svendsen og Hansen, Hjøring, Kr. Arbejdet blev herefter overdraget den lokale bygmester, Andreas Jensen, der sammen med Jakob Jensen som hovedentreprenører satte byggeriet i gang. Det blev afsluttet, så apoteker Klæbel 1. februar 1913 kunne åbne sin virksomhed under navnet»svane Apoteket«. Der var megen ros for indretningen i såvel fagpressen som de lokale aviser.»hjørring Social- Demokrat«konkluderede kort, men positivt:»vi mangler den fornødne Sagkundskab til at give en indgaaende Beskrivelse af, hvad vi saa, men vi kan konstatere, at Apoteket er flot baade indvendigt og udvendigt og en Pryd for Byen, og vi nærer det Haab,at det maa blive til Gavn for By og Land«. Apotekets indretning Den farmaceutiske verdens to fagblade,»archiv for Pharmaci og Chemi«og»Farmacevtisk Tidende, bragte også reportager. Her er et sammendrag af de to beskrivelser: Allerede på gaden lagde man mærke til apoteket på grund af de to»pragtfulde, forgyldte Svaner«, der var anbragt dels over apoteksdøren, dels over gadedøren. De var støbt af kgl. broncestøber Rasmussen efter model af billedhugger Gyde- Petersen. Hver svane bar i næbbet en lygte»af samme Type, som de, der findes paa Københavns nye Personbanegaard«. Den gamle ejendom i Strømgade 5, som apoteker Klæbel købte af Elise Christine Høgsted i På et matrikelkort fra 1866 var der både et forhus og et baghus. Forhuset var bygget i vinkel ind i gården. Baghuset havde oprindelig en indkørsel fra Strømgade, som blev nedlagt for at give plads for Søren Jensens Skomagerforretning. Ifølge folketællingsskemaet for 1890 var der i forhuset 3 lejligheder og i baghuset 1 lejlighed. Lejlighederne husede i alt 20 personer. I stedet for sin nedrevne butik indrettede skomager Jensen en forretning i den nyopførte apoteksbygning. 8

6 Fra indgangen var der frit udsyn over det 135 kvadratalen store officin, der var i direkte forbindelse med recepturen. Det smukke inventar havde snedkermester R. Andersen & Co. i Aarup udført i matpoleret Cuba-mahogni, som foroven blev afsluttet af en gennemløbende gesims. Over dette var vægfladerne hvide ligesom det stukprydede loft. Hvor undervæggene var synlige, var de holdt i en dyb grågrøn farve. Skrankepladsen var sekskantet, og selve skranken havde såvel udstillingsskuffer som skabe og skuffer til påfyldninger. Da officinet var dybere end bygningens halve dybde, var hovedskillevæggen erstattet af et søjleparti,hvis to midterste søjler var udført i mahogni som inventaret. Mellem disse var der anbragt et midterbord, hvorpå der ud mod skranken var opstillet et»elektrisk Kassekontrolapparat, hvis ellers noget skrigende Udseende er dæmpet ved,at alle de blanke Metaldele er patinerede i mat Bronzetone«. Bag midterbordet fandtes, synligt fra skranken,et smukt skab med ur i midten; på dets sider var der skabe og indgangsdøre til kontor og vagt, alt udført i mahogni og sammenbygget til en harmonisk helhed. I recepturen fandtes et giftskab, hvis smukt udførte dør bar inskriptionen»gift«, tre kors og et dødningehoved, indlagt med gult træ i den mørke mahogni. Firmaet Arbo-Bähr & Co. havde leveret standkrukkerne og flaskerne, som apotekets arkitekt havde tegnet. Over indgangspartiet fandtes en mahognibaldakin, der om natten dannede loft i vindfanget, hvis vægge om dagen var klappet sammen til to panelpartier langs indgangens sider. Om natten stod yderdøren åben, så kunderne kunne komme ind i vindfanget, hvor der brændte et svagt lys, så man kunne se knappen til natklokken. Når kunden havde trykket på denne,kunne den vagthavende farmaceut fra sin seng straks forøge lyset derude og derved markere, at han havde hørt klokken. Den elektriske belysning bestod dels i seks lamper,der hang ned fra en stor oval af vinløv, udført i stuk, dels i broncelygter i lokalets midte, i vinduerne og mellem søjlerne i baggrunden. Victor Klæbel Apoteker Victor Christian Emanuel Klæbel var født 1863 i København. Han blev discipel på Aalborg Svane Apotek fra 1878 og tog farmaceutisk kandidateksamen i Efter et halvt års studier i kemisk analyse og botanisk mikroskopi arbejdede han i 20 år på Randers Svane Apotek. I 1904 fik Klæbel bevilling til at anlægge et apotek i Skagen, som han drev, indtil han fik bevilling til Hjørring Svane Apotek. Som mange kolleger i samtiden søgte han mod de mere prestigefyldte apoteker i hovedstaden, og i 1923 overtog han Aaboulevardens Apotek, som han drev indtil sin død den 4. april Officin, receptur og vagt blev opvarmet»fra et fælles Varmekammer med Indfyring fra et lille Gennemgangsrum bag Recepturen«. Herfra førte desuden en trappe ned til kælderen, hvor man fandt lagerrum til tinkturer, salver, syrer etc., vinskab, brandsikkert rum, pakrum og kulrum. I kælderen under sidehuset, hvor loftshøjden var større, var der stødekammer, laboratorium og flaskelager. Da det havde været en besværlig proces i kapløb med tiden at få indrettet apoteket, frygtede apoteker Klæbel for, at visitator ville komme på sit obligatoriske åbningsbesøg, inden alt var kommet på plads. Han henvendte sig derfor om hjælp hos næstformanden i Sundhedsstyrelsens Apotekerråd, apoteker Emil Gottlieb. Den 3. februar svarede denne i et brev, mærket Fortroligt :»Jeg lovede Dem at forhindre en Visitats i den nærmeste Fremtid, indtil De er kommen 11

7 Apotekets damplaboratorium. Det er apoteker Klæbel, der stående i døren betragter den omhyggeligt arbejdende farmaceut,albert Georg Brofeldt ( ). Han tog farmaceutisk kandidateksamen i 1912 og var ansat på Hjørring Svane Apotek fra 1.december 1912 til 1.maj 1913.Denne datering var imidlertid ikke præcis nok for farmaceutens søn, Hans Brofeldt, der som en anden Sherlock Holmes i 1988 leverede en subtil præcisering: På døren bag apotekeren falder en solstråle fra et vindue eller en dør skråt ned i en vinkel på O. Han fik den i datiden landskendte astronom Asger Lundbak til at sammenholde denne observation med Hjørrings geografiske placering. Kun mellem 23. april og 19. august kommer solen så højt op, at den kan kaste en skygge i den angivne vinkel. På denne finurlige måde blev billedet dateret til april Firmaet Arbo-Bähr & Co. havde leveret laboratorieudstyret, og billedet blev senere trykt i firmaets katalog blandt flere eksempler på, hvordan man havde forestået indretningen af apotekslaboratorier. Katalogets fotografier var blevet retoucheret, hvorved bl.a. de tekniske installationers konturer var trukket op. lidt i Orden det formaar jeg ikke. De vil paa Fredag den 7. faae en formel Visit af Fysikus og Visitator Causse. Jeg vil bede Dem ikke gøre særlige Anstalter i den Anledning.Jeg har sat Causse ind i Situationen,og Visitatsen vil forløbe i de læmpeligste Former. Til Lykke med Aabningen. Venskabeligst Emil Gottlieb«. Og således skete det: Visitator S.J.V. Causse roste indretningen i høje toner, da han på den angivne dag kom på inspektion sammen med fysikus, distriktslæge og politimester:»samtlige Lokaler tilfredsstille fuldtud Forordningerne i Sundhedscollegiets Cirkulære af 1870 og er desuden fortrinligt tidssvarende i hele deres Indretning og Udstyr«. Det faglærte personale bestod ved åbningen af to farmaceutiske kandidater, Albert Georg Brofeldt (f. 1889) og Jes Christian Anton Marius Nielsen (f. 1885) samt disciplen Inge Marie Olsen (f. 1895), der var begyndt sin uddannelse i sommeren 1912 hos Klæbel, mens han stadig var apoteker i Skagen. Desuden var der en»uexamineret Dame, der assisterer i Officinet, men ikke deltager i Expeditionen«. Til apoteket blev der senere under apoteker Thaysen oprettet håndkøbsudsalg i Bjergby (2. juli 1924), Horne (29. juni 1925) og Tornby (28.november 1927).De to sidstnævnte blev afgivet til Hirtshals Apotek ved dettes åbning i Under apoteker Ingerslev blev der oprettet et håndkøbsudsalg i Sønderlev (19. september 1933). Holger Thaysen Apoteker Holger Christian Thaysen var født den 26. maj 1878 i Kolding. Han blev discipel på Kolding Svane Apotek i 1893 og fortsatte på Odense Sct. Knuds Apotek fra Herefter tog han i 1897 farmaceutisk medhjælpereksamen og kandidateksamen året efter. I de følgende år dyrkede Thaysen kemiske og bakteriologiske studier og var sideløbende ansat på Gammeltorvs Apotek i København. I årene var han laborant i firmaet»gustav Lotze«i tilknytning til Løve Apoteket i Odense. Herefter overtog han Hallund Apotek, som han drev, indtil han i 1923 fik bevilling til Hjørring Svane Apotek. Som sin forgænger søgte han også mod hovedstaden, hvor han overtog Blågårds Apotek i Holger Thaysen opgav bevillingen til dette apotek i 1953 og døde den 10. april Den stille udvikling Apoteket synes ikke at have undergået større forandringer i de første årtier. Når der opstod problemer med indretningen, fandt man praktiske løsninger: Kneb det fx med albuerum i laboratoriet, blev der skaffet»bedre Arbejdsplads ved Anbringelse af en løs Bordplade over Dampbordet«. Visitatorerne aflagde deres kontrolbesøg på apoteket som regel ca. en gang årligt og deres bedømmelse var oftest i stil med denne:»lokalerne forefandtes som sædvanlig i særdeles god Ordens- og Renlighedstilstand. I Orden fandtes: Giftskabe og Morfinskab, Giftbog og de øvrige foreskrevne Bøger, de analytiske Hjælpemidler samt Isbeholdningen«; det var før køleskabets tid. Der hændte dog, at hans blik faldt på ting, som han krævede forbedret: Alfred Ingerslev Apoteker Alfred Ingerslev var født 1872 i Holmslands Præstegård og blev 1889 discipel på Nørre Farimagsgades Apotek i København, Efter kandidateksamen i 1896 arbejdede han på apoteker i Fredensborg, Kerteminde, Nakskov, København, Slagelse, Bogense og Århus. I årene bestyrede han Gislev Hjælpeapotek og arbejdede derefter på Viborg Svane Apotek indtil 1921, hvor han fik bevilling til Tarm Apotek. I 1932 overtog han Hjørring Svane Apotek, som han drev indtil sin død den 6. januar Jens Germer Apoteker Jens Johan Carl Wildt Germer var født den 4. oktober 1877 i Randers og blev i 1893 discipel på byens Svane Apotek og i 1895 på Nykøbing F.Løve Apotek. Efter kandidateksamen i 1901 var han bl.a. ansat på apoteker i København, Køge, Horsens, Århus Verninge, Randers, Frederikshavn og Gørlev. I 1926 fik han bevilling til Haderup Apotek, som han drev, indtil han i 1937 overtog Hjørring Svane Apotek. Jens Germer fik tilladelse til at opgive bevillingen i 1948; han døde den 19. januar Maj 1919:»Følgende Vægtstykker viste for store Slidtab: 1 á 20 gr., 3 á 10 gr., 2 á 5 gr., 5 á 2 gram«. September 1922:»Indholdet i Bøsserne til Folia Bucco con. og Folia Uvae ursi var blevet ombyttet. Disse Droger maa fornys«. Oktober 1934:»De afvejede afdelte Pulvere og Tabletter stemmede undtagen Salol á 1,00 g. 8 udtagne Pulvere vejede henholdsvis 1,04-1,18-1,11-1,02-1,08-1,03-1,01-1,10. Apoteket i mediemøllen Apotekerne søgte at gøre et højtideligt og korrekt indtryk på borgerne. Derfor var det oprørende, hvis nogen prøvede at beklikke deres hæderlighed, som det skete i den nedenstående meningsudveksling i»socialdemokraten«.apoteker Thaysen kæmpede godt for sit apotek, men det sidste ord i sagen fik han ikke. Det begyndte 4. december 1931: Der er altid nogen, der svømmer oven paa, naar det gaar andre ilde. For ca. 14 Dage siden fik en Familie i Hirtshals efter Lægens Bestilling nogen Medicin fra Svane Apoteket i Hjørring. Medicinen kostede 2 Kr. 60 Øre. Den slog ikke til, hvorfor Lægen i forgaars bestilte 12 13

8 Helge Larsen Apoteker Helge Tycho Fritz Larsen var født den 10. september 1897 i København og blev i 1913 discipel på byens Vesterbro Apotek. Efter farmaceutisk medhjælpereksamen i 1917 var han bl.a. ansat på Hjørring Svane Apotek. Efter kandidateksamen i 1924 arbejdede han på tre apoteker i hovedstaden: Ægirs Apotek, Gammel Torvs Apotek og Apoteket Rosen. Helge Larsen overtog Hjørring Svane Apotek i 1948 og var fra 1960 indehaver af Silkeborg Svane Apotek indtil sin død den 7. maj Aage Nielsen Apoteker Aage Johannes Nielsen var født den 6. november 1898 i Viborg og blev discipel på byens Svane Apotek i efter kandidateksamen i 1925 arbejdede han på apotekerne i Farsø, Uldum, Hvidbjerg og Sindal samt på Århus Munke Apotek. I 1948 overtog han Lundby Apotek, og i 1960 fik han bevilling til Hjørring Svane Apotek.Aage Nielsen fratrådte i 1968 og døde den 18. september en ny Portion af samme Størrelse som den første, men nu kostede den 4 Kr.20 Øre.Paa Forespørgsel paa Apoteket om det ikke var en Fejltagelse, blev der svaret, at Prisstigningen var en Følge af Kronens Nedgang. Denne Sag taler for sig selv. Mon ikke det var paa Tide,at Samfundet fik mere Haand i Hanke med Omsætningen af Apotekervarer, der ikke bør være underkastet privat Profitbegær. Apotekerpriserne I Anledning af en Meddelelse (dateret 4. Decbr. 1931) i Bladet om, at en Familie i Hirtshals for ca. 14 Dage siden efter Lægens Bestilling fik Medicin, der kostede 2,60 Kr., paa Svane Apoteket i Hjørring, medens en ny Portion af samme Størrelse som den første i Forgaars kostede 4 Kr. 20 Øre, beder jeg Bladet oplyse følgende: Ved gennemgang af Apotekets Noteringer og ved Besøg hos vedkommende Familie i Hirtshals er det i Dag konstateret, at der den 13. Novbr.er sendt dem en Portion paa 75 g (af et Specialpræparat fra I/G Farbenindustrie), men den 2. Decbr. en dobbelt Portion paa 150 g. Dette er Aarsagen til Prisforskellen.»Svane Apoteket«, Hjørring, 9. December Holger Thaysen. Familien svarer, at Fejltagelsen er Apoteket Skyld i, idet man kort og godt havde besvaret en Forespørgsel angaaende Prisen med, at Forhøjelsen skyldtes Kronens Nedgang. Det er først nu, at Familien er bleven klar over, at Portionen var større. Tid til forandring Ser man bort fra de få konkrete påtaler efterlader visitatsberetningerne indtrykket af en veldrevet virksomhed. Det varer til hen mod slutningen af 1940 rne, hvor visitator begyndte at påpege mangler: Opvarmningsmulighederne var mangelfulde og manglede helt i nogle lokaler. Der var kun koldt vand i hanerne. Klædeskab fandtes kun for det farmaceutiske personale, mens resten var henvist til knager bag døren til et materialkammer. Kælderen var fugtig»grundet paa uheldige Grundvandsforhold«. Dette skete i de sidste år af apoteker Germers tid, og først under den følgende indehaver, Helge Larsen, blev der i 1952 gennemført en større ombygning. De gamle kakkelovne blev fjernet, og der blev installeret centralvarme med oliefyr i apotekslokalerne. I kælderen under apotekets sidebygning havde der hidtil været støderum, laboratorium, skylleri og flaskelager, som nu blev ryddet. I stedet blev der indrettet galenisk laboratorium, tabletlaboratorium og analytisk- aseptisk laboratorium, mens skyllerum og flaskelager blev flyttet til hoved- Apoteker Helge Larsen med personale. Øverst: Udateret. Nederst: Den 20. september 1957 (i forbindelse med hans 60 års fødselsdag). 14

9 bygningens kælder. Nu var visitator atter tilfreds med forholdene:»den meget gennemgribende ombygning af apotekets laboratorielokaler er vel gennemført, og et særdeles smukt resultat er nået«. Helge Larsen udvidede i sin funktionsperiode antallet af medarbejdere fra ca. 7 (heraf 2-3 farmaceuter) til ca.12 (heraf 2 farmaceuter). Folkemedicinen findes endnu paa apotekerhylden Tørrede blomster og blade, kinadraaber og rigabalsam, krydderier og andet sjov paa Svaneapoteket i Hjørring Der er ingen tvivl om,at folk stadig benytter den gammeldags folkemedicin, siger apoteker Knud Laursen, Svaneapoteket, Hjørring. Det hænder endnu, der kommer en kunde ind og bér om Chr.Spillemands gigtdraaber, og det ved vi, hvad er. De gamle husraad er ikke helt forsvundet, men vi sælger undertiden mystiske ting, som vi ikke har anelse om, hvad folk skal bruge til. Vi blander os jo ikke i folks indkøb, men derfor kan man godt blive lidt nysgerrig, naar vi bliver bedt om at lave en mystisk blanding. Apotekerne fremstiller nu kun en lille del af deres varer, mens alt tidligere var hjemmelavet. Men folk forventer, at de kan faa forskellige urter hos os. Derfor bliver vi ved med at forhandle dem. Det er en slags service, for det er ikke noget, vi spinder guld paa. Tro nu ikke, at apotekeren selv gaar ud og plukker blomster og urter til medicinbrug. Mange af de stoffer, man tidligere udvandt af planterne, fremstilles i dag kunstigt, og vi faar tingene fra medicinalfabrikkerne. Men kig ned i kælderen og se paa rariteterne. Dyvelsdræk Se der. Det er brændenældete, og det sælger vi meget af. Der er i det hele taget mange forskellige slags tørrede blade: Valnøddeblade, kristtorn, birkeblade, følfodblade, hyldeblomster og kornblomster. Vi er ogsaa udsat for, at folk bér om mælkebøttete. Se, der er noget, der hedder kinadraaber og Apotekets ejendom, der siden oprettelsen havde været ejet af de pågældende apotekere, blev i januar 1943 solgt af apoteker Germer til fru Ingeborg Carstensen. Ejendommen i januar 1961 købt tilbage af apoteker Aage Johs. Nielsen, der gik videre med moderniseringen efter visitators anvisninger. I 1962 blev der indlagt fjernvarme i ejendommen.på 1.sal blev der indrettet konsultationslokale for to praktiserende læger. Herefter begyndte en renovering af apotekets lokaler i stueplan. Alt fast inventar blev udskiftet. I publikumsrummet blev der opsat drikkefontæne og anbragt 5 nye stole. Skranken, der bestod af 10 skuffeelementer, forløb nu i hele længden parallelt med apotekets facade. Loftet blev forsænket og beklædt med lyddæmpende aluminiumsprofiler. Lysinstallationen i officin, receptur, vagtværelse og kontor blev fornyet, og der blev installeret udsugningsventilatorer i både officin og receptur. Desuden blev apotekets facade restaureret. rigabalsam. Og dyvelsdræk har vi minsandten ogsaa. Kig i krukken. Hvad tror De det er? Gæt engang. Kig nøje på de smaa skaller. Det er saamænd tørrede bladlus. Af dem kan man lave udtræk til et farvestof, der bl.a. bruges til læbestift. Violroden giver man børn, der har ondt for tænder. Og krydderierne er jo ved at være moderne igen.vi kan mærke, at folk interesserer sig for spændende mad, og krydderurter sælger vi en del af. Bjesken er jo ogsaa populær, og naar vi sælger enebær, malurt eller røllike, ved vi nok, hvor det ender.vi har endda enebær i portionspose saa folk ved, hvor meget der skal i snapseflasken. Muskatnødder var tidligere et elskovsmiddel, og man talte om han- og hunnødder, som man skulle have i lommen. I dag sælges de ogsaa, men vist kun som krydderi. Hjortespring er ogsaa et elskovsmiddel, men værdien kan jeg ikke udtale mig om, siger Laursen. Vendsyssel Tidende Arbejdet i det gamle apotek Farmakonom Else Ejstrup fejrede 40 års jubilæum på Hjørring Svane Apotek i Her fortæller hun om arbejdet dengang, da apoteket selv fremstillede mange af lægemidlerne. Som elev fik Else Ejstrup det første år kun de enkleste rutineopgaver: Hun fyldte tabletterne og miksturerne, som apoteket fremstillede,i de glas og æsker,som de skulle sælges i.»man fik også lov til at gøre rent og tørre hylder af. Vi havde hver vores område. Hver aften skulle der fejes, og glasskranken skulle sprittes af«. Efter det første år fik hun lov til at nærme sig det,som hun fandt mest spændende, selve fremstillingen af lægemidlerne. Det foregik i tre laboratorier i kælderen:»der var ét til flydende præparater som miksturer og salver, et andet til tabletter og i det tredje fremstillede man de ting,der var sterile som fx øjendråber«. Else Ejstrup holdt meget af de flydende produkter:»det kunne være norske brystdråber og salinamikstur,som vi lavede i 50 liters mælkejunger. Salinamiksturen blev lavet med et udtræk af lakrids,som vi selv fremstillede ved at overhælde det med sprit og inddampe det i en stor gryde. Det kunne godt tage en dags tid,og man skulle passe på, at det ikke kogte over, for så gik der ild i gryden. Men så lagde man bare et grydelåg over, så var det slukket«. Af apoteker Engelund fik hun et pillebrædt som minde om, at hun var med, da man trillede piller med håndkraft. De blev afløst af tabletterne, som blev fremstillet på maskine, men alligevel var der også håndværk i det:»hvis tabletterne var for tørre, slog de hatten af,som vi sagde,dvs.at de flækkede. Så måtte de fugtes og i tørreskab igen, til de havde den rigtige konsistens. Og hvis de var for fugtige, så hang de jo ved stemplerne i maskinen. Så havde vi noget talkum, som fik dem til at glide. Dengang tænkte man ikke på arbejdsmiljø.»vi lavede fx en masse formalin til sygehuset, som de brugte til deres prøver. Man kunne godt blive lidt underlig af at gå i de dampe.det var først på et sent tidspunkt, at vi fik masker med filtre dernede.vi lavede også kloralhydrat, som minkavlerne købte i litervis, når minkene skulle aflives for at blive pelset. Nogle af produkterne støvede voldsomt, fx de røde tabletter, som kunne vise, om man havde børstet sine tænder ordentligt. Den værste oplevelse var en ung kvinde, som fik sit lange hår ind i valserne i salvemøllen. Hun kunne ikke nå kontakten og blev trukket tættere og tættere på maskinen. Hun råbte op, og vi nåede at få slukket, men hun mistede da noget af håret«. Else Ejstrup lavede også specielle præparater, som byens læger skrev op:»hudlæge Reiter havde sine specielle rysteblandinger, der var zinkliniment, som skulle rystes for brug. Læge Ingerslev var kendt for sin hostemikstur, der blev brugt så meget, at apoteket altid havde det på lager«. Blandt de største forandinger nævner Else Ejstrup den information,kunderne får:»i begyndelsen måtte vi intet sige om lægemidlerne om det var nervemedicin eller sovemedicin, eller hvordan det skulle bruges. Det var kun lægen, der måtte udtale sig om den slags. Så det er meget anderledes i dag. Der er i det hele taget en dejlig, åben stemning. Da jeg begyndte her, var det et sted, hvor der skulle være ro.apotekerne syntes, her skulle være lidt stift og højtideligt,så man måtte ikke lave sjov inde bagved.så kom en af farmaceuterne og tyssede på os«. Det var ikke som i dag, hvor et godt grin er go medicin. Der findes kun ganske få fotos af, hvordan arbejdet på apoteket foregik før i tiden. Her er tre fotos fra begyndelsen af 1950 erne.tv. kontrollerer cand.pharm. Carsten Jørgensen kvaliteten af de overtrukne tabletter i dragerkedlen. I midten ses en del af det laboratorieudstyr, der blev brugt ved fremstillingen af lægemidler.til højre indstiller defektrice Ane-Lise Pedersen (født Thomsen) tabletmaskinen

10 Knud Laursen Apoteker Knud Laursen var født den 11. marts 1920 i Brønderslev og blev discipel på Boulevard Apotek i Aalborg. Efter kandidateksamen i 1946 arbejdede han bl.a på Hjørring Svane Apotek og derefter en halv snes år på Aalborg Budolfi Apotek og på Ejby Apotek. I 1968 fik han bevilling til Hjørring Svane Apotek, som han drev indtil sin død den 17.december Aksel Engelund Apoteker Aksel Engelund var født den 6. maj 1927 i Fåborg og blev i 1945 discipel på byens Løve Apotek. Efter kandidateksamen i 1950 var han bl.a. ansat på DAK-Laboratoriet og derefter i Sundhedsstyrelsen, først som sekretariatsleder i Bivirkningsnævnet og Specialitetsnævnet og fra 1973 som chef for Lægemiddelafdelingen. I 1976 overtog han Hjørring Svane Apotek, som han drev indtil 30. juni 1993.Aksel Engelund døde den 27. juni Øverst:Apotekets facade omkring 1960, hvor det oprindelige indgangsparti og navnefrisen over vinduerne var bevaret. Nederst: Efter ombygningen i var nabobutikken, der senest havde solgt babyudstyr, blevet inddraget i apoteket, indgangen var flyttet og facaden belagt med brune Höganäs-klinker. Apoteker Nielsen fortsatte forgængerens øgning af medarbejderstaben, idet man nu nåede op på i alt 18 personer, hvoraf 3 var provisorer og 1 apoteksmedhjælper. Det var i apoteker Nielsens tid, at Sundhedsstyrelsen ændrede bestemmelserne om apotekernes vagttjeneste. Hidtil havde der skullet være en farmaceut til stede fra apotekets lukning til åbningen næste morgen. Derfor var der indrettet et vagtlokale med en reolseng og til sidst en soveottoman til vagtfarmaceuten. Med den nye ordning indførtes i 1966 en tilkaldevagt, og vagtlokalet blev derfor overflødigt og i stedet indrettet til frokoststue for personalet. Apoteker Knud Laursen gennemførte i flere ombygninger, hvorved apoteket blev udvidet. Først med ca. 20 m 2 fra den anden butik i ejendommen, der oprindelig havde været skomagerforretning, og siden ved inddragelse af en del af 1. sal, hvor der blev indrettet personalefaciliteter. Apotekets facade blev beklædt med Höganäs klinker og fik et nyt indgangsparti. Lofterne blev sænket og stort set alt inventar blev udskiftet til elementer i lys egefinér. Skranken, der var forsynet med transportbånd til recepter, blev anbragt vinkelret på apotekets facade. På en væg i publikumsrummet kunne kunderne nu glæde sig over en oliemalet dekoration, udført efter design af kunstneren Henning Damgaard Sørensen; den er efterfølgende blevet malet over. I de øvrige lokaler gennemførtes adskillige forbedringer, både mht. indretning og teknisk udstyr. Provisor Karsten Jørgensen og defektrice Edith Porsbæk. Omkring

11 I 1974 blev apotekets areal forøget med 65 m 2, idet lægerne på 1. sal fraflyttede deres konsultationslokaler. Lokalerne i hovedbygningen blev udlejet til et forsikringsselskab, mens de ledige lokaler i sidebygningen blev omdannet til garderobe og frokoststue for personalet. Der kom ikke til at gå mange år, før den næste indehaver, Aksel Engelund, atter udskiftede alt inventar under en ombygning, som også førte produktionslokalerne op til den standard, myndighederne nu krævede. Fire receptkuverter med variationer over svane-temaet. Nutiden Der var ingen krav om ændring af indretningen, da Henrik Lintner overtog apoteket i Det var velholdt, men lidt gammeldags. Han indførte straks to nye tiltag, som viste, at en ny tid var begyndt: Den nye kommunikationsform, telefaxmaskinen, blev taget i brug efter få dage. Apotekets kunder oplevede hurtigt fornyelsen ved, at de nu kunne tage forskellige varer i apotekets første selvvalgsreol. På danske apoteker havde det fra gammel været sådan, at apotekets kunder skulle opholde sig på en meget lille del af det samlede areal, mens personalet havde resten for sig selv. Skranken markerede denne opdeling og var en bastion mod publikum. På Hjørring Svane Apotek havde medarbejderne omkring 9 /10 af pladsen. Derfor var det vigtigt for Henrik Lintner at ændre indretningen, så kunderne fik bedre plads, da han i efteråret 1993 begyndte at planlægge en større ombygning i samarbejde med Forex A/S. Forbedringen blev opnået ved at Henrik Lintner Apoteker Henrik Lintner er født den 7. maj 1955 i Assens og var praktikant på Nørresundby Apotek. Efter kandidateksamen arbejdede han på Sæby Apotek , Randers Løve Apotek og på Køge Apotek Henrik Lintner fik i 1993 bevilling til at drive Hjørring Svane Apotek. flytte recepturen og vende skranken, der siden den seneste ombygning havde stået vinkelret på facaden. Pladen på apotekets mur er det synlige tegn på, at ombygningen i 1996 blev præmieret som årets smukkeste byggeri af Hjørring Kommune. Det blev nødvendigt at flytte indgangsdøren til midten af bygningen, og dermed bredte ombygningen sig videre til facaden. Henrik Lintner benyttede anledningen til at få fjernet facadens pissoir-brune Höganäsklinker, som han ikke kunne fordrage. Ombygningen blev siden belønnet med Hjørring Kommunes pris for det smukkeste byggeri i I skranken blev der installeret kasseterminaler i stedet for de gamle kasser. Man var endnu ikke begyndt at bruge stregko- Venstre:Arkitekt Lauritzens tegning af facaden, som den så ud ved apotekets åbning i Altanen på 2. sal blev fjernet i 1962, og butikken i venstre side af ejendommen blev i 1970 inddraget i apotekslokalerne. Højre: Bygningens nuværende udseende, udført som model 1:100 af Svend Therkildsen i

12 Østergade set mod Springvandspladsen Datering: I 1964 ændrede Hotel Skandinavien navn til Hotel Scandia, og i 1968 blev hotellet nedrevet. Springvandspladsen Datering: Gågaden blev etableret i 1986, og samtidig blev spileren opsat. Den blev fjernet igen i 1992 i forbindelse med renovering af Springvandspladsen, og året efter blev vandkunsten»ringen«placeret på stedet. Hundrede års teknologisk udvikling på Hjørring Svane Apotek: Fra det kæmpemæssige»elektriske Kassekontrolapparat, hvis ellers noget skrigende Udseende er dæmpet ved, at alle de blanke Metaldele er patinerede i mat Bronzetone«til nutidens kasseterminaler. der,men medarbejderne kunne taste ind på varenumre, og det var lidt af en sensation på den tid. Der gik i øvrigt kun et par år, før der blev behov for at gøre skranken endnu større. Udviklingen er gået i retning af, at stadig mere af ekspeditionerne foregår i skranken, og derfor er der nu i alt seks terminaler. Ligesom facaden havde trængt til at se indbydende ud, fandt Henrik Lintner det trøstesløst at se på en sort asfaltbelægning uden for bagsiden af apoteket. Det måtte gerne få et både grønt og æstetisk tiltalende udtryk. Inspireret af et besøg i den gamle del af Viborg, hvor Henrik Lintner så smukke partier med brolægning, fik han en belgisk landskabsarkitekt, Frans Ameys, til at tegne et nyt indgangsparti fra gårdsiden. Kommunen indvilligede i at donere nogle smukke, brugte bordur sten mod, at apoteket selv finansierede de omkringliggende chaussé sten. Resultatet af renoveringen i 2003 kan ses på bagsiden af dette hæfte. Teknologien og»det papirløse apotek«telefax og kasserterminaler var blot en forsmag på den udvikling,henrik Lintner satte i gang. Han er hele tiden opmærksom på, om der kommer nye teknologier, som kan lette arbejdet og forbedre sikkerheden. Det er dog ikke al moderne teknologi, der har fået lov til at komme indenfor. På nogle apoteker har man en robot til at sætte medicinen på plads, når den er ankommet fra grossisten og tage den frem,når den skal udleveres til en kunde. En robot fylder så meget, at den ville kræve, at spisestuen på 1. sal blev inddraget så det er udelukket. Men for Henrik Lintner er der desuden noget sundt i, at personalet med egne hænder pakker medicinen ud og gør sig umage med at stille den rigtigt på plads.»det giver også en ekstra sikkerhed, at medarbejderen ved, hvordan pakningerne ser ud«. En væsentlig gevinst ved ny teknologi skulle gerne være, at mængden af papir bliver formindsket. Men på apoteket har man opdaget, at det ikke forsvinder af sig selv, Strømgade set fra Springvandspladsen Datering: Fontænen med drengen og søløven af Axel Poulsen blev opstillet på Springvandspladsen i I 1992 blev den flyttet til dens nuværende placering foran det gamle rådhus på Torvet, og året efter fik Springvandspladsen en ny vandkunst i form af»ringen«, udført af Claes Hake.»Hjørring gennem tiderne«den østlige del af Østergade (set mod vest) Datering Indtil 1967 lå Arne Steffensens restaurant på Østergade 63. Fra 1967 til 1969 lå»vinstuen«på stedet. I perioden hed stedet»lygtekroen«og indtil 1982»Vindstyrke 11«. I dag er bygningen revet ned, og der er etableret parkeringsplads på stedet. Da Henrik Lintner kort efter overtagelsen i 1993 skulle bygge sit apotek om, ville han gerne vide noget om bygningens udseende gennem tiden.»jeg gik på Lokalhistorisk Arkiv,som kun havde nogle kedelige fotos,der ikke viste det, jeg havde brug for. Jeg var så indigneret over, at man ikke har sørget for at få dokumenteret byen med jævne mellemrum, at jeg besluttede mig for at gøre noget ved det.vi fik arrangeret et møde i Rotary-regie, hvor der var nogle fra Lokalhistorisk Arkiv og fra Hjørring Fotoklub samt Thorkild Clausen og mig fra Rotary. Det endte med en aftale om, at vores Rotary-klub betaler fotoklubben for en gang om året at fotografere byen, hvorefter Lokalhistorisk Arkiv sikrer, at billederne bliver gemt. Da jeg sad og gennemgik billederne i Lokalhistorisk Arkiv, fik jeg den idé, at nogle af dem kunne bruges som motiver på receptkuverter«. Det er blevet til flere serier, hvoraf den seneste ses her. Den er også blevet til i samarbejde med Historisk Arkiv og viser postkort, som er stillet til rådighed af Pictura A/S (tidligere Stenders Forlag). Se eksempler på de tidligere kuverter med historiske Hjørring-motiver på indersiden af forreste del af omslaget

13 Kjeld Nygaard Henry Barrach (kunstnernavn for Ole Henrik Laub) Mange forskellige svaner har fundet sig en plads på apoteket.til venstre stikker en svane halsen frem fra en søjle i publikumsrummet. Den beplantede svane til højre blev i 1997 hjembragt fra York i England af Bo Godsk,Vidstrup. der skal gøres en aktiv indsats, hvis man ikke skal drukne i papir.»hver gang vi kan smide et ringbind ud,klapper vi i vores små hænder«. Under mottoet»det papirløse apotek«har Henrik Lintner derfor indført en årlig begivenhed: Efterårsoprydningen. Så får hvert rum en medarbejder, der er ansvarlig for, at alt, som der ikke er et reelt behov for, bliver smidt ud. Til lejligheden er der udnævnt en udsmidningsminister, som træffer afgørelsen, hvis en medarbejder er i tvivl om, hvorvidt noget skal bevares. Apoteket har aktivt arbejdet for at reducere mængden af papir ved bl.a. at sørge for, at mest mulig information findes elektronisk. Det giver også sikkerhed for, at informationen er opdateret.»hvad hjælper det, at man kan udlevere en trykt dopingliste til en kunde, når man ikke ved, om der er sket ændringer, siden den blev udgivet. I stedet kan Birgit Berggreen Poul Andersen»Jeg har det svært med åbne flader, hvor der ikke hænger noget«apoteker Henrik Lintner har fået glæden ved kunst med hjemmefra:»min far var en hyppig gæst oppe i Grafisk Værksted, og jeg har fundet selv ud af, hvor meget det betyder at have spændende kunst omkring sig også i apoteket. Det blev meget tydeligt, da vi for et par år siden fik malet hele væggen oppe ved bogholderiet. Jeg syntes, det var dødssygt med de bare, hvide vægge, og det kunne jeg også mærke på medarbejderne.billederne gør noget ved folk.der har været billeder oppe,som de syntes var rædselsfulde.der var fx et maleri,som den tidligere bogholder ikke kunne fordrage.men vi skifter lidt rundt hele tiden,og så kom der noget andet op, som hun godt kunne lide. Man skal huske at flytte lidt rundt på sine billeder en gang imellem ellers ser man dem ikke mere. Jeg synes, det er sjovt at have noget af de lokale kunstnere, så dem har jeg mange af, fx. Kjeld Nygaard, Poul Anker Beck og Sofie Bagger. Jeg køber ikke for investeringens skyld jeg køber noget, jeg bliver glad for at se på«. Ovenfor ses eksempler på malerier i apoteket i sommeren På fløjene ses den ene af de originale svaner fra facaden, der nu residerer over indgangsdøren fra gården i al slags vejr. I midten ses den anden af de oprindelige svaner, som forsvandt engang og først blev fundet, da den efter flere ejerskift blev fundet som pynt i en have. Den daværende ejer indvilgede i at lade den vende tilbage til apotekets facade, hvor den her får pudset fjerene

14 »Et godt grin er god medicin«det gælder også nummerpladen på apotekets varebil, som her præsenteres af chauffør Clifford Ernest David. I baggrunden th. står Keld Moseholms skulptur»grib mig«se en større udgave på bageste del af omslaget. Receptkuverter med gamle etiketter fra Bryggeriet»Vendia«. Kuverterne blev brugt på skift gennem 2004.»Jeg faldt i tønden som barn«apoteker Henrik Lintner er flasket op med bryggerier. Han blev født på bryggeriet i Assens, hvor faderen var bryggeridirektør. Senere var han direktør på det gamle»vendia«bryggeri i Hjørring, som Ceres overtog i Det lukkede i 1989.Vendia var et godt provinsbryggeri, der var grundlagt i Man lavede de almindelige øltyper, og ved lukningen gik produktionen til Århus og Randers. Interessen for bryggerier har hængt ved, og det var oplagt for Henrik Lintner at gå med, da nogle medlemmer af Rotary-klubben besluttede at lave et udvalg»til Bryghusets fremme«for nogle år siden. På den tid var det blevet mode, at alle større byer skulle have et mikrobryggeri. Der var både en arkitekt og folk med håndværksmæssig kunnen i gruppen, men i den første tid var det mest hyggemøder, fordi der ikke var noget konkret projekt. Pludselig dukkede der en velegnet bygning op i Markedsgade, og så begyndte det at gå stærkt:»det blev til et folkeprojekt, hvor vi i løbet af kort tid rejste 12 mio. kr. blandt hjørringenserne.vi byggede et bryggeri med restaurant og mødelokaler for 19 mio. kr. Der er beskæftiget 10 mennesker, og allerede fra år 3 havde vi i bestyrelsen den glæde, at virksomheden gav overskud, og det gør den stadig. Til jubilæet skal vi bruge lidt gaver, og med mine aner i ølindustrien syntes jeg, det skulle være en jubilæumsøl. Jeg valgte typen IPA (Indian Pale Ale), som jeg holder meget af, hvis jeg nu selv skulle komme til at smage på den«.og som det ses til højre,er etiketten tegnet af Peter Mielche, kendt fra apotekets receptkuverter«. man printe en kopi af den officielle liste, så kunden får, hvad der gælder pr. dags dato«. Svane Apoteket er derfor ikke stedet, hvor man ser årtiers gammelt edb-apparatur opmarcheret på hylder i kælderen.»skal det ikke bruges til noget konkret, ryger det ud. Det kan godt være, at et videobånd ser interessant ud, men hvis apoteket ikke længere har nogen båndmaskine,giver det ikke mening at gemme båndet«. Nu handler det kun om vores egne kunder Op gennem tiden har leverancen til Hjørring Sygehus været en betydelig og stabil indtægtskilde for byens to apoteker. De delte leverancen mellem sig, så hvert apotek tog sig af bestemte varegrupper, og indtægten blev nogenlunde ligeligt fordelt. Fra omkring 1970 begyndte de daværende amter at overtage medicinforsyningen til landets sygehuse, hvilket blev starten på årtiers tovtrækkeri om disse leverancer. De to apoteker i Hjørring arbejdede forgæves for at bevare leverancen, der til sidst havde en værdi af ca. 10 mio. kr. om året. Svane Apoteket mistede leverancen med udgangen af maj De seneste år havde apotekerne skullet kæmpe for at kunne yde sygehuset så stor rabat som mulig, og dermed var deres egen indtjening blevet udhulet. Derfor udgjorde leverancens bortfald ikke noget større økonomisk tab. Også datidens samlede leverancer til plejehjem samt leverancer af diabetesartikler er ophørt.»vi er kommet i den situation,at vi kun har den omsætning, der stammer fra vores egne kunder,og det passer mig fint«,siger Henrik Lintner.»Vi kan koncentrere os om at give dem en kompetent behandling med den omsorg,de har behov for.det er jo dem,der betaler vores løn, så det synes jeg er et fair bytte. Og hvis vi ikke er på deres side og gør vores arbejde godt, så går de bare et andet sted hen«. Fortsættes side

15 Beretninger om årene, der gik Reklamationer: 23. Fejludleveringer. 3. Kørte km i varevogn: Grossistfejl: 94. Kvalitetsstyring og -udvikling. Registreringer foretaget på apoteket, fx ventetider og ekspeditionstider. Et tema, der har fået stigende opmærksomhed gennem årene er medarbejdernes sundhedstilstand: Beretningerne fortæller om deltagelse i kampagnen»vi cykler til arbejde«og senest i Grundlovsløbet. Henrik Lintner giver en gratis cykelhjelm til medarbejdere, der cykler, på betingelse af, at de bruger den. Apoteket har en frokostordning, hvor medarbejderne kan nyde at få et sundt måltid mod at dele udgiften med apoteket. Fra 2008 er personalets samlede BMI (Body Mass Index) aftrykt i årsberetningen (2008: 22,5 2010: 21,2). Selv om man på apoteket satser hårdt på at smide det ud,som man ikke bruger i hverdagen, så gælder det ikke de gamle, sjældne ting i arkivet, som kan dokumentere apotekets historie. Her ses en række eksempler fra medicinemballage og skuffeskilte til en håndtegnet model for apotekets etiketter samt den første receptkuvert formentlig anvendt fra apotekets åbning, til de rigtige, kunstfærdige kuverter (se side 20 øverst th.) var klar til brug. På forsiden har der hvert år været afbildet et motiv fra en af apotekets receptkuverter, her en tegning af Mathilde Filholm, 6 år. I 1996 realiserede Henrik Lintner en idé, han havde fået fra Verner Andersen, der dengang var indehaver af Dalum Apotek.Her var han begyndt at udgive årsberetninger om apoteket, hvor alle interesserede kunne læse en lang række faktuelle oplysninger om apoteket og om tiltag gennem året. Med disse beretninger brød Verner Andersen med en stærk tradition for lukkethed på danske apoteker ud fra devisen:den,der lever skjult,lever godt. Fra den første udgave i 1996 har beretningerne fra Hjørring Svane Apotek indeholdt en række faste punkter, fx (tal fra 1996): Apotekets forretningsgrundlag. Medarbejdere. Udvalg og kontaktpersoner. Medarbejdernes deltagelse i kurser,foredrag,informationsmøder mv. Servicegrad. Hvor mange ud af 100 varebestillinger apoteket straks kan ekspedere, fordi varen er på lager. 97,85. Medicinaffald. 424 kg. Antal rettede recepter.fejl rettet i 355 recepter. Tilbagekaldelser: 47. Specielle begivenheder noteres i beretningerne: 1996: Byens to apoteker forsøgte sig med radiospots.temaet var:»nyd solens stråler med den rigtige solbeskyttelse«. Der var stort set kun dårligt vejr i de tre uger, kampagnen foregik! 1998: Vi dannede Svane Apotekets Andrea Bocilli Fan Klub. Klubben har efterfølgende sørget for, at hr. Bocellis arier står i alle medarbejderes hjem. 2000:Apotekets edb-anlæg brød sammen den 6. januar.alle databaser blev ved denne lejlighed smadret, og da databasefejlen var at finde på samtlige seks back-up bånd måtte vi skønt apoteket har eksisteret siden 1911 starte helt forfra. 2003:Vores mus i skranken mistede halen, idet de blev gjort trådløse. Apoteket blev sponsor på Hjørring Golfklubs nye østsløjfe hul 8. Et udfordrende par 3 hul på 172 meter med smuk udsigt. 2004: Lottoklubben udbetalte 426 kr. pr. medlem, hvilket var rekord. Apoteket blev røgfrit. Hædret for årsberetningerne Initiativet med åbenheden og årsberetningerne blev belønnet af Henrik Lintners apoteker- kolleger, da de i 1999 udnævnte ham til»årets apoteker«. Apoteker Lars Frede Petersen, Hvalsø, motiverede titlen således:»henrik Lintners apotek gør det eneste rigtige for en servicevirksomhed: Nemlig lægger informationer om den daglige drift samt om virksomhedens etik og målsætninger ud på internettet og samtidig udgiver det i en årsberetning på papir sådan at alle lige fra kunder til apotekets samarbejdspartnere i og uden for sundhedssektoren kan kigge apoteket i kortene. Servicedeklarationer efter Hjørring-modellen er vejen frem«. 29

16 Fremtiden Selv om Henrik Lintner godt kunne tænke sig at have mere plads til apoteket, så er det ikke en del af hans fremtidsplaner:»det er ikke muligt at få mere plads i den nuværende bygning, og jeg har ikke lyst til at flytte apoteket. Vi har to statelige, karakteristiske apoteksbygninger i Hjørring, som jeg synes, vi skal bevare. Hvis alt bliver i den intetsigende centerstil, så tror jeg, vi allesammen bliver lidt fattigere. Jeg har derfor som mål at drive moderne apoteksvirksomhed i den gamle bygning med de udfordringer, det giver.vi har fx sørget for, at også gangbesværede kunder kan blive ekspederet«. Apoteket skal koncentrere sig om at opfylde kundernes behov:»vi skal bruge vores krudt på at effektivisere og sørge for, at vores arbejdsgange er skarpe, så vi ikke spilder vores kunders tid og vores egen.vi kan lige så godt indstille os på, at vi ikke bliver flere, vi får ikke flere penge og der bliver ikke mindre arbejde. At udlevere lægemidlet bliver i sig selv en stadig mindre del af arbejdet til fordel for oplysning og omsorg. Derfor skal vi især udvikle vores brug af de elektroniske hjælpemidler. Hvis en kunde har deltaget i»tjek på inhalationen«, kunne vi få lagt en automatisk påmindelse ind i vores system. Så vil det stå på skærmen, hvis det er tid til at tage en snak om det, når kunden får ekspederet en recept. Det kan også være, at kunderne elektronisk skal kunne se, om en recept er kommet, hvilke lægemidler, de har liggende på serveren, og bede os om at gøre noget af det klar. Det kunne både ske via vores hjemmeside, som bliver brugt i stigende omfang, og via smartphones. Vi har kun den berettigelse at give omsorg og sørge for, at pillerne bliver brugt rigtigt, og at folk bevarer deres helbred«. Henrik Lintner stortrives med sit apotek og sine andre aktiviteter i byen, inden for Rotary, lokalhistorien, golfklubben og Bryghuset»Vendia«:»Det er vigtigt, at der er balance mellem mit privatliv og mit arbejdsliv. Jeg elsker at gå på arbejde, jeg elsker at holde fri. Så jeg ser heller ikke nogen skarp grænse for, hvornår jeg skal stoppe mit virke. Jeg har det sådan, at jeg hellere vil være i harmoni med mig selv frem for at skulle ud og profitmaksimere og vende den sidste femøre. Det har jeg nok fra mine forældre. Min far havde da et sundt forhold til både arbejde og privatliv. Så det tror jeg, jeg er præget af«. Receptkuvert med maleri af den lokale kunstner, Snekke Kristensen. Det afspejler apotekerens glæde ved friluftslivet og er da også poststemplet på Henrik Lintners 50 års fødselsdag. Janne Jensen Apoteksfarmaceut Hanne Højen Farmakonom Gunnvá Midjord Farmakonomelev Ole Thyrrestrup Apoteksfarmaceut Apotekets medarbejdere ved 100 års jubilæet Christina Jensen Farmakonom Vibeke Jakobsen Oldfrue Lisbeth Vad Nørmark Farmakonom Else Ejstrup Farmakonom Inger Fuglsang Farmakonom Marina Harlund Farmakonomelev Helle Boel Hansen Farmakonom Britta Jensen Chauffør Ane Kolditz Chauffør Clifford Ernest David Chauffør Lykke Stokbro Farmakonom Doris Simonsen Farmakonom Jan Jacobsen Bud Louise Bermann Jensen Farmakonomelev 30 31

17 Kilder A.M.K. Christensen: Begivenhederne omkring Svane apotekets oprettelse set fra Hjørring. Archiv for Pharmaci og Chemi 1986, s De Danske Apotekers Historie. Bind III-VII. A. Engelund: Fra visitatsprotokollen samt lidt personalia.archiv for Pharmaci og Chemi 1986, s De farmaceutiske visitatorer:ombygning af Hjørring Svane Apotek.Archiv for Pharmaci og Chemi, 1954, s Hjørring Svane Apotek er nu blevet 75 år.vendelbo Posten, 8. oktober Hjørring Svane Apotek fylder 75 år. Apotekets farmaci er mindre håndværk og mere information.vendsyssel Tidende, 5. oktober Hjørring Svane Apoteks årsberetninger Hjørring Svaneapotek. Farmaceutisk Tidende, 1913, s P.E.Vesterby Knudsen: Ombygning af Svane Apoteket, Hjørring. Archiv for Pharmaci og Chemi, 1980, s Hans-Otto Loldrup: Svane Apoteket Svaneapotheket i Hjørring.Archiv for Pharmaci og Chemi, 1913, s Sundhedskollegiets Forhandlinger 1900, s. 336, 360. Sundhedsstyrelsens Årsberetning 1911, s En samling af historisk materiale fra apotekets grundlæggelse, som i 1997 blev afleveret til apoteket af Hans Klæbel, barnebarn af apotekets grundlægger,v.e.c. Klæbel. Materialet er nu registreret i Lokalhistorisk Arkiv,Vendsyssel historiske Museum.»Grib mig«henrik Lintner og hans kone Jette faldt pladask for Keld Moseholms skulptur»grib mig«, da de så den første gang, og så fandt den vej til gården bag apoteket.»den giver mange glæder«,fortæller Henrik Lintner,»når folk trækker på smilebåndet, eller de små drenge tager hende på rumpen eller på brysterne. Den gør jo noget ved folk, når de går forbi, og det er da en stor glæde, at folk sætter pris på det. En sommerdag for fem år siden var der en flettet krans på hovedet af damen.vi kunne ikke forstå det og tænkte,at det nok var nogle, der havde været fulde. Men så var det en ældre dame, der havde flettet en krans, fordi den var så sød. Det blev vi da glade for«. 32

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Rå og helt anderledes..

Rå og helt anderledes.. Rå og helt anderledes... Rå og helt anderledes.. Den er rå og meget spændende. Rikke Glerup har netop åbnet sin salon Glykkenheimer i Bjerringbro, og hendes mål er at henvende sig til de kunder, der tør

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og de havde en stor myretue bagerst i Zoo. Nederst i myretuen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

Lene International Hair Design

Lene International Hair Design Lene International Hair Design Funktionel hygge Lene International Hair Design i Esbjerg har netop været igennem en totalrenovering, og således har Lene Jørgensen i samarbejde med Bella Vista formået at

Læs mere

Kapitel 1. Noget om årets gang

Kapitel 1. Noget om årets gang Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Kontorlejemål med fantastisk udsigt

Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlokaler med udsigt ud over Kastellet til Langeline og på den anden side udsigt ud over hele Nyboder til Københavns skyline M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Fabriken Ferraton fra idé til realisering

Fabriken Ferraton fra idé til realisering Fabriken Ferraton fra idé til realisering Supplement til dansk lægemiddelindustris første frugter - 2 Aksel Wrisberg Hey I Theriaca, hefte 38, bragtes under overskriften»dansk lægemiddelindustris første

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

Janus Gottfred Elleby

Janus Gottfred Elleby Janus Gottfred Elleby Fotograf og billedhugger Janus Gottfred Elleby * 03. Feb. 1865, Østermarie, Bornholm. 11. Oct. 1959, Rønne Sygehus, Bornholm. Søn: Oskar Heinrich Arthur Elleby. * 02. Feb. 1892.??

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag?

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag? Vasily Kandinsky Marie Knudsen: Ja, fordi det han står for, for mig er noget der ligger lidt længere tilbage i tiden. Hvor at hvis man så skal lave noget som er nutidigt nu, i forhold til en reklame og

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland StilladsInformation nr. 74 - februar 2005 side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland Navn: Jan Hugreffe Strand Bopæl: Aalborg Alder: 36 Start i branchen: 1994

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Siden sidst. Lørdag d. 26/9/09 var Lokalhistorisk Forening på udflugt til Hjelholts Uldspinderi, Langå Vi blev guidet rundt af indehaveren og fik fortalt

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d Sag: Dalegade Fredericia

Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d Sag: Dalegade Fredericia Fredericia kommune Gothersgade 7000 Fredericia Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d. 03.12.18 Sag: Dalegade 34 7000 Fredericia Generelt til indsigelserne: Min eneste interesse er at skabe et

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

BYTUREN Sommerkonkurrence for børn juni 25. august 2018

BYTUREN Sommerkonkurrence for børn juni 25. august 2018 BYTUREN Sommerkonkurrence for børn -------- 15. juni 25. august 2018 Tag børn eller børnebørn i hånden og prøv Middelfart Kultur & Biblioteks gå-det-selv-tur i Middelfart. Følg ruten, svar på spørgsmål

Læs mere

Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres

Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres Tegnestuens medarbejdere har besøgt Sundhedscenteret Ceres, for at gense renoveringen og indretningen af den historiske bygning, da den blev omdannet fra bryggeri

Læs mere

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08 S.20 FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08 Af Dorthe Kirkegaard Thomsen, mor til Alfred 1.c Vi samles i 1.c.s klasseværelse fredag morgen. Sasha har fødselsdag og har en kage med. Så vi ved, der er noget

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Ad pkt. 2.1. Ordenspolitiets venterum Jeg udtalte følgende om ordenspolitiets venterum (der måler 107 x 260 cm):

Ad pkt. 2.1. Ordenspolitiets venterum Jeg udtalte følgende om ordenspolitiets venterum (der måler 107 x 260 cm): FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. januar 2004 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 6. november 2003 af venterummene på politistationen i Esbjerg. I rapporten bad jeg Politimesteren i Esbjerg,

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

HVEM ER DESIGN BY FUNCH?

HVEM ER DESIGN BY FUNCH? SALGS KATALOG HVEM ER DESIGN BY FUNCH? Design By Funch er en virksomhed som beskæftiger sig med alt indenfor boligindretning. Lige fra beliggenheden af vandrørene i jorden til placering af sofaen i stuen

Læs mere

Det vigtigste er begejstringen Modefrisøren i Tølløse

Det vigtigste er begejstringen Modefrisøren i Tølløse Det vigtigste er begejstringen Modefrisøren i Tølløse Michelle er kun 23 år, og endnu ikke færdiguddannet, men hun driver sin salon med stor ekspertise. Således har hun netop nyindrettet salonen i Tølløse,

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Fra humanitær tandpleje til konkurrence TANDLÆGEVAGTENS HISTORIE OG NUTIDENS VIRKELIGHED

Fra humanitær tandpleje til konkurrence TANDLÆGEVAGTENS HISTORIE OG NUTIDENS VIRKELIGHED Fra humanitær tandpleje til konkurrence TANDLÆGEVAGTENS HISTORIE OG NUTIDENS VIRKELIGHED Sygekasserne markerer et vendepunkt De fattiges tandlægehjælp over tid 1. Fattige københavnere boede i slum i industrialiseringen

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere

HVEM ER DESIGN BY FUNCH?

HVEM ER DESIGN BY FUNCH? SALGS KATALOG HVEM ER DESIGN BY FUNCH? Design By Funch er en virksomhed som beskæftiger sig med alt indenfor boligindretning. Lige fra placering af vinduer til valg af lysestager. Design By Funch har de

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Jeg modtog herefter udtalelser af 28. maj 2004 og 22. december 2004 fra henholdsvis Politimesteren i Frederikshavn og Justitsministeriet.

Jeg modtog herefter udtalelser af 28. maj 2004 og 22. december 2004 fra henholdsvis Politimesteren i Frederikshavn og Justitsministeriet. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 21. januar 2004 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 7. oktober 2003 af venterum på politistationen i Frederikshavn. I rapporten bad jeg Politimesteren i Frederikshavn

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere