Rapport. Udarbejdelse af grundlag for etablering af en mærkningsordning for lydisolerende vinduer. Udført for Energistyrelsen

Transkript

1 Rapport Udarbejdelse af grundlag for etablering af en mærkningsordning for lydisolerende vinduer Udført for Energistyrelsen TC Sagsnr.: T Side 1 af marts 2013 DELTA Venlighedsvej Hørsholm Danmark Tlf Fax CVR nr

2 Side 2 af 47 Titel Udarbejdelse af grundlag for etablering af en mærkningsordning for lydisolerende vinduer Journal nr. Sagsnr. Vores ref. TC T HSO/DH/ilk Rekvirent Energistyrelsen Amaliegade København K Rekvirentens ref. Ejner Jerking & Ersün Züfer DELTA, 8. marts 2013 Henrik S. Olesen Akustik Dan Hoffmeyer Akustik

3 Side 3 af 47 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Formål med mærkningsordning for lydisolerende vinduer Eksisterende mærkningsordninger Mærkningsordninger i Danmark Mærkningsordninger i andre lande Krav til støjniveau indendørs i boliger i henholdsvis Bygningsreglement og Miljølovgivning Bygningsreglement Miljølovgivning Overvejelser vedrørende grundlag for mærkningsordningen Mærkning af vinduer i lukket tilstand Angivelse af vinduets lydisolation Lydisolationsværdier for typiske vindueskonstruktioner Vinduestype og referencerude Referencerum Udendørs referencestøjniveau Gennemgang af forskellige mærkningsmuligheder Enkelt klassifikationssystem med 1 db spring mellem klasserne Enkelt klassifikationssystem med 5 db spring mellem klasserne Klassifikationssystem baseret på fastlagt indendørs støjniveau Klassifikationssystem baseret på fastlagt udendørs referencestøjniveau Supplerende vurdering af den foreslåede mærkningsmetode Mærkning af vinduer i åben tilstand Angivelse af vinduets lydisolation Lydisolationsværdier for typiske vindueskonstruktioner i åben tilstand Vinduestype og referencerude Referencerum Udendørs referencestøjniveau Foreslået klassifikationssystem baseret på fastlagt udendørs referencestøjniveau Konklusion Generelt...38

4 Side 4 af Lydklasser for vinduer i lukket tilstand Lydklasser for vinduer i åben tilstand...42 Bilag 1 - Bestemmelse af R w, C og C tr...44 Bilag 2 - Citat fra Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4/2007: Støj fra veje...46 Bilag 3 - Referencer...47

5 Side 5 af Baggrund Med ikrafttræden den 1. januar 2011 er der etableret en energimærkningsordning for nye facadevinduer. Ordningen er etableret som et samarbejde mellem Energistyrelsen og Vinduesindustrien med det overordnede formål at fremme anvendelse af nye vinduer, som - hvad angår varmeisolation - er bedre end de minimumskrav, der er fastsat i Bygningsreglement 2010 (BR10). 1 Ordningen er primært rettet mod almindelige forbrugere, som skal have udskiftet vinduer i eksisterende bygninger, og skal endvidere gøre det let at sammenligne forskellige vinduers (produktsystemers) energimæssige egenskaber for vinduer i standardformat. Mærkningsordningen omfatter 6 klasser, A-F, hvor klasse C netop opfylder Bygningsreglementets krav. Vinduer som ønskes omfattet af energimærkningsordningen skal være CE-mærkede i henhold til produktstandarden DS EN :2010: Vinduer og døre - Produktstandard, ydeevneegenskaber - Del 1: Vinduer og yderdøre uden brandmodstandsevne og/eller røgtæthedsegenskaber. Ordningen administreres af et uafhængigt sekretariat. Sekretariatsfunktionen varetages af Teknologisk Institut. Vinduesindustrien har foreslået, at der i lighed med energimærkningsordningen etableres en mærkningsordning for lydisolerende vinduer. 2. Formål med mærkningsordning for lydisolerende vinduer Den støjgene, som berører flest mennesker i Danmark, stammer fra vejtrafik. F.eks. er der ifølge Miljøstyrelsen mere end boliger i Danmark, som er belastet med et udendørs støjniveau fra vejtrafik, som overstiger grænseværdien på 58 db. Det drejer sig således om ca. hver tredje bolig. Miljøstyrelsen vurderer endvidere, at dette betyder, at danskere hvert år dør for tidligt af hjerte/karsygdomme som følge af konstante gener fra vejstøj. Der er derfor al mulig grund til at fremme ethvert tiltag, som kan medvirke til at reducere trafikstøj i danske boliger. En mærkningsordning for vinduers lydisolation vil have stort set de samme hovedformål som energimærkningsordningen. Formålet med etablering af en mærkningsordning for lydisolerende vinduer vil således være: - At fremme brugen af vinduer med god lydisolation med f.eks. det formål at føre eksisterende bygninger op til de gældende lydkrav i BR10. Ordningen bør endvidere 1 I Bilag 3 er vedlagt en samlet oversigt over de referencer, som er benyttet i forbindelse med udarbejdelse af denne rapport, og som er omtalt i teksten.

6 Side 6 af 47 inspirere til, at der i stigende omfang fokuseres på opnåelse af lydforhold, som er bedre end kravene i BR10. - At give vinduesproducenterne et incitament til i stigende grad at satse på udvikling af vinduer med gode lydisolerende egenskaber. - At hjælpe primært almindelige forbrugere, men også arkitekter, rådgivere m.fl. med at vælge de rigtige lydisolerende vinduer, herunder at lette sammenligning af forskellige vinduers (produktsystemers) lydmæssige egenskaber. Mærkningsordningen skal være tæt relateret til kravet i BR10 vedrørende indendørs støjniveau fra vejtrafik. Ordningen vil som udgangspunkt ikke være tilpasset forhold omkring togstøj. 3. Eksisterende mærkningsordninger 3.1 Mærkningsordninger i Danmark I Danmark findes der følgende mærknings/klassifikationsordninger, som har relation til en ny mærkningsordning for lydisolerende vinduer: - CE-mærkning af vinduer med hensyn til bl.a. deres lydisolerende egenskaber er omfattet af produktstandarden DS EN I henhold til denne standard mærkes vinduet med den laboratoriemålte lydisolationsværdi, som kan bestemmes ved prøvning i et bygningsakustisk laboratorium, der er notificeret til førstegangsprøvning. Alternativt kan vinduets lydisolation - inden for visse afgrænsninger - fastlægges ved tabelopslag, som angivet i produktstandardens Annex B. Der er i Danmark ikke lovgivningskrav om CE-mærkning af vinduers lydisolation, da Bygningsreglementets lydbestemmelse er knyttet til det indendørs støjniveau og ikke til facadens lydisolation. Der kan således benyttes en Non Performance Declaration. - Der findes en ældre dansk standard DS 1084:1982: Vinduer - lydisolation klassifikation, som specificerer lydklasser for vinduer opdelt i 5 db s intervaller. Standarden er imidlertid ikke revideret siden 1982 og er derfor ikke længere tidsvarende (standarden omtales nærmere i afsnit 6.6.2). DS 1084 for vinduer har - i modsætning til den tilsvarende lydklassestandard for døre DS 1082:1982: Døre - lydisolation klassifikation - aldrig vundet nogen væsentlig udbredelse. Den udbredte brug af DS 1082 for døre skyldes givetvis, at der i mange år i Bygningsreglementerne har været reference til disse lydklasser for døre. - DS 490:2007: Lydklassifikation af boliger angiver en inddeling af boliger i 4 klasser A-D, hvor klasse C netop opfylder Bygningsreglementets krav. Klassifikationen omfatter luftlydisolation, trinlydniveau, støj fra installationer samt indendørs støjniveau fra trafik. Standarden angiver ikke en klassifikation af de enkelte facadedele, herunder vinduer.

7 Side 7 af Mærkningsordninger i andre lande Som i Danmark har en række lande - bl.a. Sverige og Norge - klassifikationssystemer for lydforhold i boliger, som omfatter det indendørs trafikstøjniveau, men ikke en klassifikation af facadens enkelte delelementer, f.eks. vinduerne. Et overblik over europæiske klassifikationssystemer vedrørende lydforhold i boliger kan f.eks. findes i tre kongresindlæg udfærdiget af Birgit Rasmussen, SBi (se liste med referencer i Bilag 3). Der er foretaget en søgning på internettet med henblik på at identificere eventuelle markedsorienterede klassifikationsordninger for vinduer i andre lande. Som supplement til den generelle internetsøgning er der rettet direkte henvendelse til en række udvalgte institutioner i 7 lande, hvor det efter DELTA s vurdering specielt kunne forventes, at der kunne findes lignende relevante ordninger, eller hvor ordninger kunne være under overvejelse. Der er modtaget svar på 6 af disse forespørgsler. Resultatet af den samlede søgning er i kort form gengivet i det følgende: - Ift - Institut für Fenstertechnik, Tyskland I Tyskland findes en VDI-richtlinien VDI 2719:1987: Schalldämmung von Fenstern und deren Zusatseinrichtung, som bl.a. omfatter en klasseinddeling af vinduers lydisolation. Der benyttes 6 klasser med 5 db intervaller omfattende vinduer med en R w - værdi fra 27 db til 52 db. - Projektering af bygningers lydforhold - herunder støj indendørs fra trafik - udføres i Tyskland bl.a. i henhold til DIN 4109: Schallschutz im Hochbau. Afhængigt af bygningens anvendelse (f.eks. boliger, hospital, kontorer), det udendørs støjniveau ved facaden samt bygningens placering og orientering fastlægges kravet til den samlede facades lydisolation angivet som R w. For at lette projekteringen inddeles kravet til facadens lydisolation, afhængigt af det udendørs støjniveau, i 7 klasser med en klassebredde på 5 db. - CSTB - Centre Scientifique et Technique du Bâtiment, Frankrig Der eksisterer i Frankrig et produktcertificeringssystem administreret af ACOTHERM. For vinduer findes 4 lydklasser AC1-AC4, som er baseret på R A,tr, og som dækker område 28 db til 40 db for vinduer uden udeluftventiler. Klassebredden er 3-5 db. Der findes klassifikation for forskellige vinduestyper hhv. med og uden udeluftventiler. R A,tr svarer stort set til R w +C tr (se Bilag 1). I Frankrig findes endvidere en klassifikationsordning for ruders lydisolation CEKAL La Certification des Vitrage. Denne ordning omfatter 6 klasser, AR 1-AR 6, og dækker ruder med en R A,tr -værdi i intervallet 25 db til 37 db. Klassebredden er 3-4 db. - TNO - Netherlands Organization for Applied Scientific Research, Holland Der eksisterer i Holland ikke nogen klassifikationsordning, som inkluderer vinduers lydisolation.

8 Side 8 af 47 - BBRI - Belgian Building Research Institute, Belgien Man har i Belgien tidligere haft en klassifikationsordning for vinduer med 4 lydklasser, men denne ordning har man valgt at nedlægge. I svaret fra Belgien anføres i øvrigt, at det er en vanskelig opgave at etablere en sådan ordning pga. af det varierende udendørs trafikstøjniveau, samt det forhold at det indendørs støjniveau afhænger af vinduesareal, rumvolumen og efterklangstid. - AON - Austrian Standards Institute, Østrig Der findes i Østrig et klassifikationssystem for facader til brug ved projektering meget lig det tyske beskrevet ovenfor. I Østrig er der dog ved klassifikation af facaden krav til såvel R w som R w +C tr (se Bilag 1). - RMIT University, Australien Der findes i Australien ikke noget klassifikationssystem for lydisolerende vinduer. Det bemærkes i øvrigt, at man i lighed med Danmark har et klassifikationssystem for vinduers varmeisolerende egenskaber. Med baggrund i DELTA s viden, søgning på internettet samt kontakt til relevante institutioner i udvalgte lande må det konkluderes, at der i andre lande tilsyneladende kun findes få klassifikationsordninger - herunder markedsorienterede ordninger - svarende til det, der vil være formålet med en dansk ordning. Der findes herudover i flere lande lydklassifikationssystemer for hele facadekonstruktioner til brug ved projektering. Disse er generelt baseret på ret brede klasseintervaller, typisk 5 db. Endvidere eksisterer i en række lande klassifikationsordninger for lydforhold i boliger. 4. Krav til støjniveau indendørs i boliger i henholdsvis Bygningsreglement og Miljølovgivning 4.1 Bygningsreglement I BR10 er der ikke fastsat nogen grænseværdi for støj fra trafik indendørs forudsat, at det udendørs støjniveau er L den 58 db eller derunder. Er støjniveauet over 58 db må støjniveauet indendørs i boliger med lukkede vinduer, men med åbne udeluftventiler, ikke overstige L den 33 db for vejstøj og togstøj. Kravet gælder for de to støjtyper hver for sig. Dette støjniveau svarer til opfyldelse af klasse C i DS 490: Lydklassifikation af boliger, hvortil BR10 refererer. Kravet skal være opfyldt i møblerede rum. L den bestemmes ud fra trafikken pr. årsdøgn, opdelt på dag-, aften- og natperioden, således at støjens middelværdi i aften- og natperioden vægtes ved addition af henholdsvis 5 db og 10 db. Herved får støj fra trafikken om aftenen og natten større indflydelse på det samlede støjniveau end ved brug af den tidligere indikator L Aeq. Dette modsvarer bedre den måde, støjen opleves på.

9 Side 9 af Miljølovgivning I Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4/2007: Støj fra veje er der som noget nyt indført grænseværdier for støjniveauet indendørs med åbne vinduer. Dette krav gælder i særlige situationer, hvor der opføres boliger mv. i områder med udendørs støjbelastning i intervallet L den db. Vinduer, som skal benyttes i forbindelse med opfyldelse af dette krav, må normalt udformes som specialkonstruktioner med god lydisolation i åben tilstand. Grænseværdien for vejtrafikstøj med åbne vinduer er i møblerede sove- og opholdsrum L den 46 db og for jernbanestøj L den 52 db (Tillæg til Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner ). Det forudsættes, at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m 2, samt at efterklangstiden i rummene er 0,5 s (møblerede rum). I Bilag 2 er til orientering angivet den detaljerede beskrivelse af kravet med åbne vinduer fra Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4/2007: Støj fra veje. I Tabel 1 og 2 er angivet kravene til indendørs støjniveau afhængigt af det udendørs støjniveau. Tabel 1 Grænseværdier for vejtrafikstøj indendørs i boliger mv. med lukkede og åbne vinduer. Udendørs støjbelastning L den 58 db L den db L den > 68 db BR10 Planlovgivning (MST Vejl. 4/2007) L den 33 db Lukkede vinduer Evt.* L den 46 db Åbne vinduer Specielle løsninger L den 33 db Lukkede vinduer Der bør aldrig planlægges med etablering af boliger *) Byfornyelse, vitalisering, huludfyldning i eksisterende byområder. Tabel 2 Grænseværdier for jernbanestøj indendørs i boliger mv. med lukkede og åbne vinduer. Udendørs støjbelastning L den 64 db L den > 64 db BR10 Planlovgivning (MST Tillæg til Vejl. 1/1997) L den 33 db Lukkede vinduer Evt.* L den 52 db Åbne vinduer Specielle løsninger *) Byfornyelse, vitalisering, huludfyldning i eksisterende byområder.

10 Side 10 af Overvejelser vedrørende grundlag for mærkningsordningen Det forudsættes, at en ny klassifikationsordning for lydisolerende vinduer i videst muligt omfang skal være relateret til støjkravene i BR10. En udfordring ved etablering af en sådan ordning er imidlertid, at BR10 udelukkende angiver et funktionskrav til det indendørs trafikstøjniveau svarende til, at boliglydklasse C i DS 490 opfyldes. Der er således ikke noget krav til de enkelte bygningsdeles lydisolation, blot den samlede lydisolation er tilstrækkelig, til at kravet til det indendørs støjniveau kan opfyldes. Ved projektering af den nødvendige lydisolation af en bygning indgår en række faktorer, idet det indendørs støjniveau afhænger af: - det udendørs trafikstøjniveau - vinduernes lydisolation (det antages her, at trafikstøjen udelukkende transmitteres gennem vinduerne) - vinduernes areal - rummets volumen - rummets efterklangstid. Mærkningsordningen foreslås udformet, så den omfatter vinduer i såvel lukket som åben tilstand, ligesom den som udgangspunkt vil være gældende for såvel facadevinduer som tagvinduer. Det forudsættes, at vinduer som ønskes lydklassificeret er uden udeluftventiler, som det er tilfældet ved energimærkningsordningen. Ordningen tager alene udgangspunkt i vejtrafikstøj, idet denne støjkilde påvirker langt det største antal boliger. Ordningen baseres på lydisolationsdata for vinduerne fremkommet ved enten måling i et notificeret laboratorium eller ved tabelopslag. Benyttes tabelopslag bør disse også udføres/ kontrolleres af et notificeret organ efter samme retningslinjer, som er gældende for energimærkningsordningen. Det forudsættes, at vinduer, som ønskes lydklassificeret, også er CE-mærket mht. lydisolation. Klassifikationen er således baseret på den velkendte CE-mærkningsværdi for lydisolation, R w (C; C tr ). Det forudsættes endvidere, at vinduet er omfattet af energimærkningsordningen. 6. Mærkning af vinduer i lukket tilstand 6.1 Angivelse af vinduets lydisolation Lydisolationen for en bygningskonstruktion, f.eks. et vindue, bestemmes normalt ved en laboratoriemåling som reduktionstallet pr. 1/3-oktav i frekvensområdet Hz, alternativt Hz. 1/3-oktavværdierne udgør den såkaldte reduktionstalskurve, som grafisk viser vinduets lydisolation som funktion af frekvensen (se Bilag 1). Målingerne

11 Side 11 af 47 udføres i henhold til målestandarderne i DS/EN ISO serien (2010): Akustik - Laboratoriemåling af bygningskomponenters lydisolation. Ud fra reduktionstalskurven, det udendørs støjniveau angivet som 1/3-oktavværdier, vinduesarealet, rummets volumen samt rummets efterklangstid kan det indendørs støjniveau beregnes. Reduktionstallet pr. 1/3-oktav er velegnet som grundlag for projektering af en facades lydisolation, men er vanskelig at benytte ved en umiddelbar sammenligning af lydisolationen for forskellige vindueskonstruktioner. Man har derfor fastlagt en enkelttalsværdi, det vægtede reduktionstal R w, til beskrivelse af vinduets lydisolation. Denne størrelse gør det let at sammenligne konstruktioner og kan også benyttes til projektering, idet der her som udgangspunkt benyttes det A-vægtede udendørs støjniveau. Det har imidlertid vist sig, at R w -værdien er for upræcis til brug ved projektering i forbindelse med især støj fra bytrafik. Der er derfor fastlagt to spektrale korrektionsled C og C tr, som skal adderes til R w -værdien afhængig af anvendelsen. C benyttes ved f.eks. fjern motorvejstøj og togstøj, medens C tr typisk benyttes i forbindelse med støj fra bytrafik. I Bilag 1 er vist et skema, som angiver anvendelsen af de spektrale korrektionsled. De tre størrelser R w, C og C tr beregnes ud fra reduktionstallene pr. 1/3-oktav i henhold til standarden DS/EN ISO 717-1:1997: Akustik. Vurdering af lydisolation i bygninger og af bygningsdele. Del 1: Luftlydisolation. På denne baggrund er det i relation til vejtrafikstøj oplagt at benytte størrelsen R w +C tr i forbindelse med projektering af bygningers lydisolation og således også som basis for en ny mærkningsordning for lydisolerende vinduer. Enkelttalsværdien for et vindues lydisolation angives standardiseret som R w (C; C tr ) db, f.eks. R w (C; C tr ) = 38 (-1; -6) db. Vinduer kan - som nævnt tidligere CE-mærkes mht. lydisolerende egenskaber i henhold til produktstandarden DS/EN Ifølge denne standard mærkes et vindues lydmæssige egenskaber netop med laboratorieværdien R w (C; C tr ). Såfremt lydisolationen for f.eks. et vindue er fremkommet som resultat af en feltmåling angives dette med notationen R w (C; C tr ). Samme notation benyttes, hvis man f.eks. ønsker at angive, at et lydkrav er en feltværdi. I denne rapport arbejdes udelukkende med laboratorieværdier. I den internationale standardiseringsorganisation ISO/TC 43/SC 2/WG18 er der netop igangsat en omfattende revision af den ovennævnte standard DS/EN ISO Denne revision vil formentlig indebære, at de spektrale korrektionsled C og C tr udgår. I stedet er det intentionen, at der fastsættes regulære enkelttalsværdier, så de supplerende korrektionsled undgås. Det er endvidere hensigten at udvide frekvensområdet mod lavere frekvenser fra 100 Hz til 50 Hz. Der forventes defineret en ny enkelttalsværdi - formentlig benævnt R traffic - specielt dedikeret til trafikstøj. Denne størrelse vil således erstatte R w +C tr og formentligt nærmere svare til R w +C tr (se Bilag 1). Udgivelse af den reviderede standard forventes dog tidligst at finde sted om 3-5 år. I afsnit 6.2 er anført overvejelser vedrørende en eventuel overgang fra R w +C tr til R traffic.

12 Side 12 af Lydisolationsværdier for typiske vindueskonstruktioner Som grundlag for fastlæggelse af f.eks. et hensigtsmæssigt antal lydklasser er det væsentligt at kende det interval for lydisolationen, som typiske vindueskonstruktioner forventes at dække. I nedenstående Tabel 3 er vist eksempler på forskellige vindueskonstruktioners lydisolation - fra lydmæssigt ringe til lydmæssigt særdeles gode konstruktioner. I eksemplerne markeret med *) er målinger udført ned til 50 Hz. I de øvrige eksempler er målingerne udført i det traditionelle frekvensområde ned til 100 Hz. De med *) markerede målinger benyttes i Tabel 4 i forbindelse med vurdering af en eventuel udvidelse af frekvensområdet ned til 50 Hz. R w +C tr ses at spænde over intervallet fra 26 db til 55 db. Vinduer kan f.eks. kategoriseres i følgende hovedgrupper: - Vinduer med almindelige symmetriske 2- eller 3-lags termoruder opnår typisk db. - Vinduer med termolydruder (asymmetriske ) evt. med et lamineret glas opnår typisk db. - Vinduer med kraftige termolydruder suppleret med indlagt lydlaminat i et eller flere glas opnår typisk en lydisolation af størrelsesordenen db. - Vinduer med termoruder med indvendig forsatsramme opnår typisk db. - Suppleres termolydruder med indvendige forsatsrammer med specialglas opnås en væsentlig forbedring med resultater på ca db. - Med en dobbelt vindueskonstruktion med stor hulrumsdybde og kraftige termolydruder kan opnås lydisolationsværdier bedre end 50 db (som eksempel 20 i Tabel 3). Generelt er vinduer med 3-lags termoruder ikke lydmæssigt bedre end med 2-lags termoruder med samme principielle opbygning. Se f.eks. eksempel 1-4 i Tabel 3. Tabel 3 Laboratoriemålt lydisolation for udvalgte typiske vindueskonstruktioner (i lukket tilstand uden udeluftventil). I tabellen benyttes betegnelsen termolydrude. Dette er en asymmetrisk opbygget rude, som kan være med eller uden laminerede glas. Eksempel Vindueskonstruktion i standardformat 1,23 x 1,48 m (bortset fra Eksempel 20) Rudetype R w (C; C tr ) db R w +C tr db 1* Topstyret 2-lags termorude Symmetrisk Tykkelse ca mm 31 (-1; -5) 26 2 Fast karm 3-lags termorude Symmetrisk Tykkelse ca. 35 mm 32 (-1; -5) 27

13 Side 13 af 47 3* Topstyret 4 Drejekip 5* Dannebrog m. koblede rammer 6* Topstyret 7 Topstyret 8* Fast karm 9* Topstyret 10* Fast karm 11* Topstyret 12 Topstyret 13 Fast karm 14* Sidehængt 15* Sidehængt 3-lags termorude Symmetrisk Tykkelse ca. 35 mm 2-lags termorude Symmetrisk Tykkelse ca mm 2-lags termolydrude Asymmetrisk Tykkelse ca. 20 mm + ca. 5 mm 2-lags termolydrude Asymmetrisk Tykkelse ca. 30 mm 2-lags termolydrude Asymmetrisk Tykkelse ca. 25 mm 3-lags termolydrude Asymmetrisk/lamineret Tykkelse ca. 45 mm 2-lags termolydrude Asymmetrisk/lamineret Tykkelse ca. 30 mm 3-lags termolydrude Asymmetrisk/lamineret Tykkelse ca. 50 mm 3-lags termolydrude Asymmetrisk/lamineret Tykkelse ca. 50 mm 2-lags termolydrude Asymmetrisk/lamineret Tykkelse ca. 35 mm 3-lags termolydrude Asymmetrisk/lamineret Tykkelse ca. 45 mm 2-lags termolydrude Asymmetrisk/lamineret Tykkelse ca. 35 mm 2-lags termolydrude Asymmetrisk/lamineret Tykkelse ca. 35 mm 33 (-2; -6) (-2; -5) (-2; -6) (-1; -5) (-1; -4) (-3; -8) (-2; -6) (-2;-7) (-1; -6) (-1; -4) (-2; -6) (-2; -4) (-1; -5) 38

14 Side 14 af Drejekip 2-lags termolydrude Asymmetrisk/lamineret Tykkelse ca. 35 mm 43 (-2; -5) Fast karm 2-lags termolydrude Asymmetrisk/lamineret Tykkelse ca. 40 mm 47 (-3; -8) Fast karm m. forsatsramme 2-lags termorude Asymmetrisk Tykkelse ca. 30 mm + ca. 5 mm 49 (-2; -5) 44 19* Sidehængt m. forsatsramme 2-lags termolydrude Asymmetrisk/lamineret Tykkelse ca. 30 mm + ca. 10 mm 49 (-1; -3) Russervindue med lukkede klapper (dobbeltkonstruktion med stor afstand mellem udvendig og indvendig karm, karmabsorbent) Udv. ca. 10 mm lamineret enkeltrude Indv. ca. 25 mm lydtermorude ca. 300 mm mellem udv. og indv. rude 63 (-3; -8) 55 Som nævnt i afsnit 6.1 er det ikke usandsynligt, at R w +C tr i løbet af nogle år erstattes af en ny størrelse R traffic. I Tabel 4 er lydisolationen vist for de i Tabel 3 med *) markerede vindueskonstruktioner angivet som henholdsvis R w +C tr og R w +C tr, , hvor det spektrale korrektionsled i sidstnævnte størrelse er udvidet, så det omfatter frekvensområdet ned til 50 Hz. R w -værdien korrigeret med denne størrelse vurderes stort set at ville modsvare den nye R traffic. For godt halvdelen af de 11 eksemplers vedkommende ses der ikke at være nogen forskel på R w +C tr og R w +C tr, I de resterende eksempler er forskellen 1 db bortset fra et enkelt, hvor forskellen er 2 db. R w +C tr, giver de laveste værdier. Forskellene er beskedne, men i enkelte tilfælde vil et vindue kunne rykke en klasse ned, såfremt frekvensområdet udvides ned til 50 Hz.

15 Side 15 af 47 Tabel 4 Laboratoriemålt lydisolation for typiske vindueskonstruktioner angivet som henholdsvis R w +C tr og R w +C tr, ( i lukket tilstand uden udeluftventil). Fra Tabel 3. Eksempel (fra Tabel 3) Vindueskonstruktion i standardformat 1,23 x 1,48 m Rudetype R w +C tr db R w +C tr, db 1 Topstyret 2-lags termorude Symmetrisk Tykkelse ca mm Topstyret 3-lags termorude Symmetrisk Tykkelse ca. 35 mm Dannebrog m. koblede rammer 2-lags termolydrude Asymmetrisk Tykkelse ca. 20 mm + 5 mm Topstyret 8 Fast karm 9 Topstyret 10 Fast karm 11 Topstyret 14 Sidehængt 15 Sidehængt 2-lags termolydrude Asymmetrisk Tykkelse ca. 30 mm 3-lags termolydrude Asymmetrisk/lamineret Tykkelse ca. 45 mm 2-lags termolydrude Asymmetrisk/lamineret Tykkelse ca. 30 mm 3-lags termolydrude Asymmetrisk/lamineret Tykkelse ca. 50 mm 3-lags termolydrude Asymmetrisk/lamineret Tykkelse ca. 50 mm 2-lags termolydrude Asymmetrisk/lamineret Tykkelse ca. 35 mm 2-lags termolydrude Asymmetrisk/lamineret Tykkelse ca. 35 mm Sidehængt m. forsatsramme 2-lags termolydrude Asymmetrisk/lamineret Tykkelse ca. 30 mm + 10 mm 46 44

16 Side 16 af Vinduestype og referencerude Energimærkningsordningen er baseret på en standardrude, som for det enkelte produktsystem er den mest solgte rude. Der er typisk tale om symmetriske 2- eller 3-lagsruder (f.eks mm, mm, mm eller mm). Et produktsystem er defineret som én kombination af karm, ramme og rude. Herudover er det muligt at tilføje poster og sprosser. Den samme overordnede vinduestype kan mærkes som forskellige produktsystemer med hver deres certifikat. Der kan f.eks. være tale om den samme grundlæggende konstruktion, men med forskelle i karm/rammeprofiler med henblik på at tilpasse vinduet til forskellige rudetykkelser. Ovennævnte vedrørende vinduestyper bør gælde tilsvarende for lydmærkningsordningen. Den enkelte producents standardrude, som benyttes i forbindelse med energimærkningsordningen, er den samme rude, som benyttes ved CE-mærkning af vinduets varmeisolerende egenskaber. Standardruderne, som benyttes ved energimærkning, er generelt lydmæssigt relativt dårlige. Det må derfor overvejes, hvilken rude der skal ligge til grund for lydmærkningen. Der er flere muligheder: - Standardruden, som benyttes ved energimærkning (vil give dårlige og ofte relativt ens lydisolationsværdier uafhængigt af vindueskonstruktionen). - Den mest solgte lydrude (en sådan er formodentlig vanskelig at identificere). - Ordningen kunne definere en lydstandardrude (her vil rudetykkelsen uden tvivl være et problem, idet ruden skal passe ind i alle producenters produktsystemer). - Producenten vælger selv lydrude, som passer ind i hans produktsystem(er). Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis producenten er tvunget til at benytte en lydmæssigt dårlig rude til lydmærkningen. Det foreslås derfor, at producenter frit kan vælge rude til brug ved lydmærkningen. Det bør imidlertid være en betingelse, at vinduet med den valgte lydrude er CE-mærket med hensyn til lydisolation samt mærket i henhold til energimærkningsordningen. Intentionen er bl.a., at gode lydisolerende vinduer også skal opfylde minimumskravet til energibalancen i BR10. Vinduesformatet i forbindelse med lydmærkning af vinduer i lukket tilstand skal være 1,23 m x 1,48 m (svarende til et hulmål på 1,25 m x 1,50 m, som benyttes ved akustiske målinger og beregninger). 6.4 Referencerum Energimærkningsordningen er baseret på vinduets energibalance. Denne bestemmes på basis af et defineret referencehus og danske klimadata. Referencehuset er ikke umiddelbart anvendeligt i forbindelse med lydmærkning, idet rummenes størrelse (rumvolumen) ikke er fastlagt. Rummets volumen skal imidlertid benyttes ved de akustiske beregninger, og det er derfor nødvendigt at fastlægge et referencerum specielt til brug ved en mærkningsordning for lydisolation.

17 Side 17 af 47 Referencerummet foreslås fastlagt ud fra forskellige kriterier, bl.a. at vinduer med en lydisolation i intervallet 25 db til ca. 50 db ligger passende placeret på den foreslåede klassifikationsskala (omtales i afsnit 6.6.4). Endvidere vil det være hensigtsmæssigt, at beregninger baseret på referencerummet giver resultater, som ikke er for optimistiske. På baggrund af ovenstående anbefales derfor et rum med relativt beskedne dimensioner, f.eks. svarende til et børneværelse eller et mindre soveværelse på ca. 10 m 2. Der forudsættes placering af ét vindue med dimensionerne 1,25 m x 1,50 m i facaden (hulmål). Kravet til trafikstøj indendørs er gældende for møblerede rum, dvs. rum med en efterklangstid på typisk 0,5 s. Det foreslåede referencerum har således følgende data: - Rumvolumen: 25,0 m 3 (dimensioner (bredde x dybde x højde): 2,80 m x 3,57 m x 2,50 m) - Totalt facadeareal: 7,0 m 2 (2,80 m x 2,50 m) - Gulvareal: 10,0 m 2 (2,80 m x 3,57 m) - Vinduesareal: 1,9 m 2 (1,25 m x 1,50 m) - Vinduesarealet udgør ca. 27 % af det totale facadeareal - Rummets efterklangstid: 0,5 s. Rumdimensionerne er justeret således, at resulterende rumdata bliver hele tal. 6.5 Udendørs referencestøjniveau I forbindelse med mærkningsordningen kan der være behov for et udendørs referenceniveau for trafikstøjen. Som det fremgår af afsnit 4 skal BR10-kravet på L den 33dB med lukkede vinduer opfyldes, når det udendørs vejstøjniveau overstiger 58 db. Ved udendørs støjniveauer på 58 db eller derunder antages det, at kravet indendørs kan opfyldes med almindelige vinduer uden særlige lydruder. I princippet skal der kun ved niveauer over 58 db tages særlige hensyn til vindueskonstruktion og rudeopbygning. Et referencestøjniveau bør derfor være et godt stykke over 58 db. Kravet i miljølovgivningen vedr. indendørs støjniveau med åbne vinduer på L den 46 db er fastsat således, at dette med et udendørs støjniveau på højst 58 db kan forventes opfyldt med et almindeligt vindue åbnet 0,35 m 2. Ved udendørs støjniveauer over 58 db skal der benyttes specialvinduer konstrueret med særlig hensyntagen til lydisolationen i åben tilstand. Ved støjniveauer over 68 db bør der aldrig planlægges med etablering af nye boliger. På basis af ovenstående foreslås det, at et passende udendørs referenceniveau for trafikstøjen kunne fastsættes til 68 db svarende til den grænse, over hvilken der ikke bør planlægges med etablering af boliger, men som samtidigt er udtryk for et højt, men ikke urealistisk vejtrafikstøjniveau i bymiljø. I nedenstående tabel, som stammer fra Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2/2010: Ny national kortlægning af vejstøj, ses antal støjbelastede boliger i 2007 fordelt i 5 db intervaller (landområder ikke omfattet). Det ses bl.a., at der i Danmark er ca boliger med en støjbelastning på 58 db eller derover og ca boliger med en støjbelastning på 68 db eller derover. Tabellens data vurderes at understøtte, at det foreslåede udendørs referenceniveau på 68 db er fornuftigt.

18 Side 18 af Gennemgang af forskellige mærkningsmuligheder I det følgende er forslag til fire mulige mærkningsmetoder beskrevet. Udgangspunktet er det opstillede formål, overvejelserne, værdierne og referencerne for mærkningen, jf. de foregående afsnit. Beskrivelserne følges af en første vurdering af forslagenes anvendelighed. Forslag anbefales som grundlag for etablering af en mærkningsordning, og der er i afsnit 6.7 foretaget supplerende vurderinger og beregninger i tilknytning til dette forslag. Lydisolationen for et lukket vindue er i det efterfølgende defineret som den laboratoriemålte R w +C tr -værdi Enkelt klassifikationssystem med 1 db spring mellem klasserne Et helt enkelt klassifikationssystem med indplacering af lydisolationen for et givet vindue på en skala med en inddeling på 1 db pr. trin kunne være en mulighed. Som vist i Tabel 5 kan skalaen f.eks. udformes med den velkendte energifarveskala, der indikerer, om lydisolationen er god eller dårlig. Der kunne eventuelt tilføjes endnu en søjle med nogle subjektive vurderinger af, hvad de enkelte farveintervaller betyder. Lydisolationen for et givet vindue markeres ud for den aktuelle værdi, f.eks. som vist med 35 db indplaceringen i tabellen. CE-mærkningsværdien er angivet øverst i tabellen. Fordelen ved dette forslag er, at ethvert vindue med den fint opdelte skala vil være helt entydigt indplaceret, og at der ikke vil være risiko for - som det kan være tilfældet med bredere lydklasser - at to vinduer med væsentlig forskellig lydisolation rubriceres i samme lydklasse. Ulempen ved forslaget er, at informationsværdien overfor brugeren er beskeden samt ikke mindst, at der ikke er nogen direkte kobling til lydkravet i BR10. Endvidere kan det diskuteres, om den fint opdelte skala kan betragtes som det, man normalt forstår ved en klasseinddeling. Dette forslag vurderes derfor som udgangspunkt ikke at være hensigtsmæssigt.

19 Side 19 af 47 Tabel 5 Enkelt klassifikationssystem med 1 db spring mellem klasserne. Mærkningsparameter R w +C tr db Mærkning CE-mærkning: R w (C; C tr ) = 40 (-1; -5) db db

20 Side 20 af Enkelt klassifikationssystem med 5 db spring mellem klasserne En opdeling i klasser med spring på 5 db, som benyttet i den tidligere omtalte DS 1084, kunne være en mulighed. Tabel 6 er fra DS 1084 og som det fremgår, er klassifikationen baseret på R w, idet de spektrale korrektionsled C og C tr ikke eksisterede, da standarden blev udarbejdet. Tabel 6 Klassifikationstabel fra DS Luftlydisolation, R w R w 27 db R w 33 db R w 38 db R w 43 db R w 48 db R w 53 db Klassebetegnelse 25 db - vindue 30 db - vindue 35 db - vindue 40 db - vindue 45 db - vindue 50 db - vindue Det anføres i DS 1084, at et vindue kan klassificeres som lydisolerende, når det med hensyn til konstruktion og udførelse svarer til en prototype, som ved lydteknisk prøvning har opnået en lydisolation, hvis R w værdi er større end eller lig med 27 db. Et klassificeret vindues areal må afvige fra den prøvede prototypes med indtil 100 %. Licens til certificering af overensstemmelse med denne standard og dermed tilladelse til mærkning af lydisolerende vinduer med Dansk Standardiseringsråds indregistrerede bomærke udstedes af standardiseringsrådet. Licens kan efter ansøgning tildeles såvel fabrikanter som forhandlere. Til orientering skal det nævnes, at vinduesklasserne defineret i DS 1984 blev benyttet i SBi-anvisning 172: Bygningers lydisolering - Nyere bygninger (1992), hvor der var angivet en forenklet metode til valg af vinduer ud fra et ønsket indendørs støjniveau og et givet udendørs trafikstøjniveau ved facaden. Tabel 7 er en gengivelse af Tabel 3.15 fra anvisning 172. Som eksempel er vist, hvilken indendørs grænseværdi for støjniveau, der kan forventes overholdt med forskellige udendørs niveauer ved anvendelse af et vindue i klasse 40 db (markeret med grønt i tabellen). I tabellen er støjniveauerne angivet som A- vægtede, døgnækvivalente niveauer og ikke som L den, der benyttes i dag.

21 Side 21 af 47 Tabel 7 Sammenhæng mellem nødvendig lydisolation for vinduerne, det ønskede indendørs støjniveau og det udendørs trafikstøjniveau ved facaden (Tabel 3.15 fra SBi-anvisning 172). Indendørs lydtrykniveau, L Aeq,24 db Udendørs lydtrykniveau, fritfeltsværdi L Aeq, db En ny mærkningsordning baseret på en revideret udgave af DS 1084 kunne være en mulighed. R w skulle i givet fald erstattes med R w +C tr, ligesom antallet af lydklasser mv. skulle overvejes. Ulempen ved dette forslag er, at en klassebredde på 5 db vurderes at være for stor, idet vinduer med væsentlig forskellige lydmæssige egenskaber vil kunne rubriceres i den samme lydklasse. Dette vil ikke være attraktivt for fabrikanterne. Endvidere vil der ved klassifikationen ikke være en direkte kobling til lydkravene i BR10, men indirekte kan mærkningen efterfølgende kobles til BR10-kravene i form af en tabel i lighed med den i Tabel 7 viste. Forslaget baseret på klassebredder på 5 db vurderes ikke at være optimalt, og bl.a. af denne grund vurderes metoden som udgangspunkt ikke at være hensigtsmæssig Klassifikationssystem baseret på fastlagt indendørs støjniveau Med udgangspunkt i det i afsnit 6.4 definerede referencerum, grænseværdien i BR10 for indendørs støj i boliger fra vejtrafik på L den 33 db samt vinduets lydisolation og areal kan det beregnes, hvilket udendørs støjniveau der netop kan tillades, uden at grænseværdien for støj indendørs overskrides. Det forudsættes, at transmission af støj udefra og ind i rummet udelukkende sker gennem vinduet.

22 Side 22 af 47 I SBi-anvisning 217: Udførelse af bygningsakustiske målinger (2008) anbefales det, at vinduets laboratoriemålte lydisolation reduceres med 3 db i forbindelse med projektering af indendørs støjniveau. Denne reduktion er medtaget i nedenstående formel (1). Det udendørs støjniveau, L u, kan beregnes ved hjælp af udtrykket: hvor L u = L i + (R w +C tr -3) 10log(S x T/0,16 x V) -k db (1) = 33 + (R w +C tr ) db med de valgte referenceværdier L i = Indendørs støjniveau (33 db) (R w +C tr -3) = Vinduets laboratoriemålte lydisolation med fradrag af 3 db S = Vinduets areal, (1,9 m 2 ) T = Rummets efterklangstid, (0,5 s) V = Rummets volumen, (25 m 3 ) k = Korrektion af udendørs støjniveau fra frit felt til 2 m foran facaden, (3 db) I Tabel 8 er vist et eksempel på, hvordan et klassifikationssystem efter dette princip kunne se ud. I venstre søjle er angivet forslag til klasseopdeling med det udendørs støjniveau som mærkningsparameter. Lydklasserne har en bredde på 6 db, som er opdelt i yderligere to klasser. F.eks. svarer klasse A til et udendørs støjniveau beliggende i intervallet 82 db til 87 db angivet som klasse A (82 db til 84 db) og klasse A+ (85 db til 87 db). For et givet vindue beregnes L u ved hjælp af ovenstående formel, og beregningsværdien indplaceres i den relevante klasse. Som eksempel er i tabellen vist, at et vindue med en lydisolation på R w (C; C tr ) = 40 (-1; -5) db indplaceres i klasse D+. (R w +C tr er 35 db som adderes til 33 db, hvorved mærkningsværdien bliver 68 db). Et vindue med en R w +C tr -værdi på f.eks. 25 db vil give et udendørs støjniveau på 58 db og herved blive indplaceret i klasse E. Tilsvarende vil et vindue med en R w +C tr -værdi på 50 db medføre et udendørs niveau på 83 db og blive indplaceret i klasse A. I søjlen yderst til højre kunne eventuelt angives en subjektiv beskrivelse af, hvilken trafikintensitet et mærket vindue er velegnet overfor. Fordelen ved dette forslag er, dels at klassebredden - med den ekstra opdeling - vurderes at være hensigtsmæssig, dels at der er en direkte kobling til BR10-kravet til indendørs støj fra trafik. Ulempen ved forslaget er, at brugen af det udendørs støjniveau som mærkningsparameter medfører, at et godt lydisolerende vindue bliver relateret til et højt trafikstøjniveau, og et dårligt lydisolerende vindue til et lavt trafikstøjniveau. Dette kan virke ulogisk og skal forklares tydeligt, hvis denne metode vælges. Endvidere er mærkningsværdien kun gældende for referencerummet. Herudover indeholder metoden ikke det ønskede incitament til at vælge bedre vinduer end svarende til BR10-kravet. Det kunne således være ønskeligt med kobling til DS 490, som definerer 4 boliglydklasser. Dette er ikke uden videre muligt med dette forslag. Denne metode vurderes således som udgangspunkt ikke at være optimal.

23 Side 23 af 47 Tabel 8 Klassifikationssystem med fastlagt indendørs støjniveau og med udendørs støjniveau som mærkningsparameter. Referencerum på 10 m 2 med 1,9 m 2 vindue. Mærkningsparameter Udendørs støjniveau ved facaden L den db (Med L den 33 db indendørs) Vindueslydklasse Vinduesmærkning CE-mærkning: R w (C; C tr ) = 40 (-1; -5) db Vinduet er velegnet ved følgende trafikintensitet: (Eksempler på betegnelser) A+ A Meget kraftig B+ B Kraftig C+ C Tæt D+ D D+ Betydelig E+ E Jævn < 58 F Begrænset Klassifikationssystem baseret på fastlagt udendørs referencestøjniveau Dette forslag til klassifikationssystem baserer sig på den samme parameter som Bygningsreglementet, det indendørs trafikstøjniveau. Med udgangspunkt i det i afsnit 6.4 definerede referencerum, det i afsnit 6.5 fastlagte udendørs referencestøjniveau samt vinduets lydisolation og areal beregnes det indendørs støjniveau. I SBi-anvisning 217: Udførelse af bygningsakustiske målinger anbefales det, at vinduets laboratoriemålte lydisolation reduceres med 3 db i forbindelse med projektering af indendørs støjniveau. Denne reduktion er medtaget i nedenstående formel (2).

24 Side 24 af 47 Det indendørs støjniveau, L i, kan beregnes ved hjælp af udtrykket: hvor L i = (L u + k) - (R w +C tr -3) + 10log(S x T/0,16 x V) db (2) = 68 (R w +C tr ) db med de valgte referenceværdier L u = Udendørs støjniveau (68 db) (R w +C tr -3) = Vinduets laboratoriemålte lydisolation med fradrag af 3 db S = Vinduets areal, (1,9 m 2 ) T = Rummets efterklangstid, (0,5 s) V = Rummets volumen, (25 m 3 ) k = Korrektion af udendørs støjniveau fra frit felt til 2 m foran facaden, (3 db) I Tabel 9 er vist et forslag til, hvordan et klassifikationssystem efter dette princip kunne se ud. I venstre søjle er vist lydklasserne for indendørs støjniveau fra trafik i boliger anført i DS 490. I næste søjle er angivet forslag til klasseopdeling for vinduet med det indendørs støjniveau som mærkningsparameter. Lydklasserne har en bredde på 5 db, som er opdelt i yderligere to klasser. F.eks. svarer klasse B til et indendørs støjniveau beliggende i intervallet 24 db til 28 db angivet som klasse B (26 db til 28 db) og klasse B+ (24 db til 25 db). Denne ekstra opdeling skal modvirke, at vinduer med væsentlig forskellig lydisolation falder i samme klasse samt sikre, at der er en konkurrencemæssig fordel ved at udvikle et vindue, der er nogle få db bedre end udgangspunktet. For et givet vindue beregnes L i ved hjælp af ovenstående formel, og beregningsværdien indplaceres i den relevante klasse. Som eksempel er i tabellen vist, at et vindue med en lydisolation på R w (C; C tr ) = 43 (-1; -5) db indplaceres i klasse C+. (R w +C tr er 38 db som trækkes fra 68 db, hvorved mærkningsværdien bliver 30 db). Et vindue med en R w +C tr -værdi på f.eks. 25 db vil give et indendørs støjniveau på 43 db og herved blive indplaceret i klasse E. Tilsvarende vil et vindue med en R w +C tr -værdi på 50 db medføre et indendørs støjniveau på 18 db og blive indplaceret i klasse A+. Fordelen ved dette forslag er, dels at klassebredden vurderes at være hensigtsmæssig (ikke for smal, men stadig konkurrencemæssig attraktiv frem for en 5 db bredde), dels at der er en direkte kobling til BR10-kravet til indendørs støj fra trafik. Endvidere er det muligt at relatere klasseintervaller for vinduet til klasseintervaller for boliger angivet i DS 490. Dette vurderes at være væsentligt, idet mærkningsordningen for vinduer herved kan være medvirkende til, at der skabes større opmærksomhed omkring mulighederne for etablering af særligt gode lydforhold. Yderligere anses det for hensigtsmæssigt for forbrugerne, at sammenligningen mellem vinduer bliver direkte relateret til det indendørs støjniveau og at det direkte fremgår, at et bedre vindue giver et lavere trafikstøjniveau i boligen. Ulempen ved forslaget er, at mærkningsværdien kun er gældende for referencerummet og det udendørs referencestøjniveau. Det skal derfor i forbindelse med vejledningen til mærkningsordningen understreges, at der i et aktuelt projekt må udføres beregninger på basis af de aktuelle bygningsdata og udendørs støjniveauer. Som det fremgår af afsnit 6.7 vil der også i vejledningen kunne gives nogle omtrentlige korrektioner i let tilgængelige tabeller. Af de fire anførte forslag til mærkningsmetoder vurderes dette at være det bedst anvendelige.

25 Side 25 af 47 Tabel 9 Klassifikationssystem med fastlagt udendørs støjniveau og med indendørs støjniveau som mærkningsparameter. Referencerum på 10 m 2 med 1,9 m 2 vindue. Boliglydklasse i hht. DS 490 Indendørs støjniveau L den db Mærkningsparameter Indendørs støjniveau L den db (Med 68 db udendørs) Vindueslydklasse Vinduesmærkning CE-mærkning R w (C; C tr ) = 43 (-1; -5) db A A+ A B B+ B C C+ C C+ D D+ D E+ E F+ F 6.7 Supplerende vurdering af den foreslåede mærkningsmetode Til underbygning af den anbefalede mærkningsmetode i afsnit er der foretaget nogle yderligere vurderinger og beregninger, som anføres i det følgende. Det er vigtigt, at de fastlagte vindueslydklasser dækker alle vinduer fra de lydmæssigt ringeste til de lydmæssigt bedste. Derfor er der - bl.a. på basis af Tabel 3 - foretaget en skønsmæssig bestemmelse af lydklasserne for en række principielt forskellige grupper af vindueskonstruktioner. Disse grupper af vinduestyper sammen med den beregnede lydklasse er angivet i Tabel 10. Det ses, at de 6 lydklasser er dækkende for alle normalt forekommende vindueskonstruktioner.

26 Side 26 af 47 Tabel 10 Eksempler på lydklasser for forskellige vinduestyper. Referencerum på 10 m 2 med 1,9 m 2 vindue. I tabellen benyttes betegnelsen termolydrude. Dette er en asymmetrisk opbygget rude, som kan være med eller uden laminerede glas. Mærkningsparameter Indendørs støjniveau L den db (Med L den 68 db udendørs) Vindueslydklasse A+ A B+ B C+ C D+ D E+ E F+ F Eksempler på typiske vindueskonstruktioner, som kan forventes at opfylde de enkelte klasser Vinduer med termolydruder suppleret med indvendig forsatsramme (stor hulrumsdybde) med kraftigt evt. lamineret enkeltglas eller termolydrude Vinduer med termolydruder suppleret med indvendig forsatsramme evt. med lamineret enkeltglas Vinduer med kraftige termolydruder med lamineret glas. Vinduer med enkeltglas og forsatsrammer Vinduer med termolydruder evt. med et lamineret glas Vinduer med almindelig termoruder. Vinduer med enkeltglas i koblede rammer Vinduer med enkeltglas

27 Side 27 af 47 I tilknytning til forslag til mærkningsordning beskrevet i afsnit er der udarbejdet tabeller, som kan anskueliggøre, hvilken lydklasse vinduer skal have, hvis udendørsniveauet er forskelligt fra 68 db. Disse tabeller vil også kunne anvendes til en brugervejledning til mærkningsordningen. I Tabel 11 er foretaget en bestemmelse af den nødvendige vindueslydklasse ud fra det udendørs støjniveau og et ønsket indendørs støjniveau i referencerummet. I venstre søjle er angivet det udendørs støjniveau i intervallet 58 db til 80 db med 2 db spring. I de efterfølgende søjler er det ønskede indendørs støjniveau angivet svarende til intervaller for vindueslydklasserne samt boliglydklasserne i DS 490. Bestemmelse af den nødvendige vindueslydklasse er foretaget ud fra den højeste værdi i de enkelte intervaller for det indendørs støjniveau. Værdierne og betegnelserne i de farvede felter i tabellen er følgende: - Værdien før skråstregen i øverste linje: Den nødvendige R w +C tr -værdi for vinduet. - Værdien efter skråstregen i øverste linje: Det beregnede indendørs støjniveau i henhold til formel (2) i afsnit Før skråstregen i nederste linje: Den fastlagte lydklasse i henhold til fremgangsmåden beskrevet i afsnit Efter skråstregen i nederste linje: Korrigeret lydklasse, så det ønskede indendørs støjniveau kan opfyldes uafhængigt af, hvor i det enkelte klasseinterval et givet vindue er placeret. Af tabellen ses f.eks., at ønskes et indendørs støjniveau på 33 db svarende til BR10- kravet, og er det udendørs støjniveau 58 db, kræver dette et vindue i lydklasse E. Dette passer med, at et vindue med en almindelig termorude, som typisk vil mærkes i klasse E, er tilstrækkelig. Er det udendørs støjniveau derimod f.eks. 68 db, skal vinduet være i lydklasse C. Dette stemmer godt overens med, at et vindue i denne lydklasse typisk er forsynet med gode termolydruder. Tabel 12 svarer til Tabel 11, men med angivelse af hovedresultatet alene. Formålet med tabellerne er at give et overblik over, hvilke vindueslydklasser der er nødvendige under forskellige betingelser. Tabellerne er ikke tænkt som et projekteringsværktøj. Ved projektering op mod præcise projekteringskrav, må der udføres detaljerede beregninger.

28 Side 28 af 47 Tabel 11 Sammenhæng mellem nødvendig lydklasse for et vindue, det ønskede indendørs støjniveau og det udendørs trafikstøjniveau ved facaden. Referencerum på 10 m 2 med 1,9 m 2 vindue. Indendørs støjniveau i referencerum, L den Udendørs støjniveau, L den db Lydklasse A 23 db Lydklasse B 28 db Lydklasse C 33 db Lydklasse D 38 db /30 C+/C+ 35/33 C/C 33/35 D+/D+ 30/38 D/D 28/40 E+/E+ 25/43 E/E 23/45 F+/F /28 B/B 37/31 C/C+ 35/33 C/C 32/36 D/D+ 30/38 D/D 27/41 E/E+ 25/43 E/E 22/46 F/F 62 42/26 B/B+ 39/29 C+/B 37/31 C/C+ 34/34 D+/C 32/36 D/D+ 29/39 E+/D 27/41 E/E+ 24/44 F+/E 64 44/24 B+/A 41/27 B/B+ 39/29 C+/B 36/32 C/C+ 34/34 D+/C 31/37 D/D+ 29/39 E+/D 26/42 E/E /22 A/A+ 43/25 B+/B+ 41/27 B/B+ 38/30 C+/C+ 36/32 C/C+ 33/35 D+/D+ 31/37 D/D+ 28/40 E+/E /20 A+/A+ 45/23 A/A 43/25 B+/B+ 40/28 B/B 38/30 C+/C+ 35/33 C/C 33/35 D+/D+ 30/38 D/D 70 47/21 A/A+ 45/23 A/A 42/26 B/B+ 40/28 B/B 37/31 C/C+ 35/33 C/C 32/36 D/D /21 A/A+ 44/24 B+/A 42/26 B/B+ 39/29 C+/B 37/31 C/C+ 34/34 D+/C 74 46/22 A/A+ 44/24 B+/A 41/27 B/B+ 39/29 C+/B 36/32 C/C /20 A+/A+ 46/22 A/A+ 43/25 B+/B+ 41/27 B/B+ 38/30 C+/C /20 A+/A+ 45/23 A/A 43/25 B+/B+ 40/28 B/B 80 47/21 A/A+ 45/23 A/A 42/26 B/B+

29 Side 29 af 47 Tabel 12 Sammenhæng mellem nødvendig lydklasse for et vindue, det ønskede indendørs støjniveau og det udendørs trafikstøjniveau ved facaden (Som Tabel 11, men kun med angivelse af slutresultatet). Referencerum på 10 m 2 med 1,9 m 2 vindue. Indendørs støjniveau i referencerum, L den Udendørs støjniveau, L den, db Lydklasse A 23 db Lydklasse B 28 db Lydklasse C 33 db Lydklasse D 38 db C+ C D+ D E+ E F+ 60 B C+ C D+ D E+ E F 62 B+ B C+ C D+ D E+ E 64 A B+ B C+ C D+ D E+ 66 A+ B+ B+ C+ C+ D+ D+ E+ 68 A+ A B+ B C+ C D+ D 70 A+ A B+ B C+ C D+ 72 A+ A B+ B C+ C 74 A+ A B+ B C+ 76 A+ A+ B+ B+ C+ 78 A+ A B+ B 80 A+ A B+ Klassifikationen i Tabel 9 er baseret på et indendørs støjniveau beregnet ud fra referencerummets størrelse, vinduets areal samt det fastlagte udendørs referencestøjniveau. Ændres rumstørrelse og/eller vinduesareal fås et andet indendørs støjniveau. For at illustrere denne effekt er der i Tabel 13 vist størrelsen af korrektionen 10log(S x T/0,16 x V) db, som indgår i beregning af det indendørs støjniveau (se formel (2) afsnit 6.6.4). Korrektionen er vist som funktion af rumstørrelsen (her angivet som gulvarealet) og vinduesarealet. Værdien på -6 db markeret med blåt er korrektionen, som beregnes på basis af referencerummet med et vinduesareal på 1,9 m 2.

30 Side 30 af 47 Det fremgår af tabellen, at hvis f.eks. vinduesarealet ændres til det dobbelte (fra 1,9 m 2 til 3,8 m 2 ) ændres korrektionen fra -6 db til -3 db, hvilket betyder, at det indendørs støjniveau forøges med 3 db. Fastholdes f.eks. vinduesarealet på 1,9 m 2 og fordobles rumstørrelsen til 20 m 2, ændres korrektionen fra -6 db til -9 db. Dette betyder, at det indendørs støjniveau reduceres med 3 db. Generelt vil en ændring af korrektionen med -3 db med udgangspunkt i referencebetingelserne medføre, at det indendørs støjniveau bliver reduceret med 3 db, og der kan ud fra et groft estimat benyttes et vindue, som er en klasse dårligere end svarende til referencesituationen. Ændres korrektionen derimod med +3 db, forøges det indendørs støjniveau med 3 db, og der må benyttes et vindue, som er en klasse bedre. Tabel 13 Sammenhæng mellem korrektionsleddet 10log(S x T/0,16 x V) db, rumstørrelsen og vinduesarealet. Gulvareal, m 2 (loftshøjde 2,5 m) Vinduesareal, m 2 0,48 0,95 1,90 3,80 7, (referencerum) Denne tabel vil også kunne medtages som vejledning i forbindelse med en mærkningsordning.

31 Side 31 af Mærkning af vinduer i åben tilstand 7.1 Angivelse af vinduets lydisolation For vinduer i åben tilstand er der specielt behov for at vurdere, hvilken måleparameter der skal anvendes ved angivelse af vinduets lydisolation. Måling af reduktionstal, som beskrevet i afsnit 6.1, benyttes typisk i forbindelse med konstruktioner med et veldefineret lydtransmitterende areal som f.eks. vinduer (i lukket tilstand), døre og vægge. Definitionen af reduktionstal indebærer, at der udføres en korrektion, således at man teoretisk set vil få det samme resultat ved måling på den samme konstruktion i forskellige formater. I tilfælde, hvor et prøveemne har små dimensioner, et ikke-veldefineret lydtransmitterende areal - f.eks. en udeluftventil - eller hvis man ikke kan forvente at få samme resultat ved måling på forskellige formater, hvilket er tilfældet for de fleste åbne specialvindueskonstruktioner, kan en anden målestørrelse benyttes, den element-normaliserede niveaudifferens D n,e. Denne størrelse bestemmes i lighed med reduktionstallet som en korrigeret niveaudifferens, blot indgår der ikke noget areal af prøveemnet i korrektionen. D n,e måles i henhold til DS/EN ISO serien. Som det er tilfældet ved reduktionstal, kan der også for D n,e -værdien beregnes en vægtet værdi D n,e,w. De spektrale korrektionsled C og C tr er de samme for R w og D n,e,w. Som udgangspunkt for projektering, hvor der indgår et eller flere åbne vinduer, er reduktionstal og element-normaliseret niveaudifferens lige anvendelige, idet det dog skal huskes, at laboratoriedata for et vindue i åben tilstand i begge tilfælde kun gælder for vinduet i det testede format. Til brug for sammenligning af produkter må D n,e,w foretrækkes i forbindelse med vindueskonstruktioner i åben tilstand, idet denne størrelse umiddelbart giver sammenlignelige værdier uanset vinduernes størrelse og udformning. Det anbefales derfor, at D n,e,w +C tr benyttes som grundlag for mærkning af vinduer i åben tilstand. 7.2 Lydisolationsværdier for typiske vindueskonstruktioner i åben tilstand Som omtalt i afsnit 4.2 er der i miljølovgivningen i visse situationer et krav til det indendørs støjniveau med vinduerne åbnet til et åbningsareal på 0,35 m 2. Som grundlag for fastlæggelse af f.eks. et hensigtsmæssigt antal lydklasser er det væsentlig at kende det interval for lydisolationen, som typiske vindueskonstruktioner forventes at dække i åben tilstand. I nedenstående Tabel 14 er vist lydisolationsdata for tre eksempler på åbne vinduer: Et traditionelt tophængt vindue, et vindue med en sidehængt ramme, som delvist dækkes af en lydskodde, når den åbnes, samt et russervindue med kraftige lydruder og en betydelig mængde lydabsorberende materiale i hulrummet. Specialvinduer konstrueret efter andre principper end vist i Tabel 14 kan også opnå en høj lydisolation i åben tilstand. D n,e,w +C tr ses at spænde over intervallet 15 db til 29 db, hvor 15 db svarer til et almindeligt, åbentstående vindue og 29 db til det valgte russervindue.

32 Side 32 af 47 Det skal bemærkes, at vinduer med en integreret - og eventuelt lyddæmpet - udeluftventil sjældent kan betragtes som et alternativ til specialvinduer, idet de normalt ikke vil have et åbningsareal på 0,35 m 2. Tabel 14 Laboratoriemålte lydisolationsværdier for tre eksempler på vindueskonstruktioner i åben tilstand med et åbningsareal på 0,35 m 2. Vindueskonstruktion Eksempel (Eksempler) (Åbningsareal 0,35 m 2 ) D n,e,w (C; C tr ) db D n,e,w +C tr db 1 Traditionelt tophængt vindue 16 (0; -1) Sidehængt vindue med drejelig lydskodde Russervindue med lydabsorberende materiale 25 (-1; -3) (-1; -4) Vinduestype og referencerude For vinduer som er konstrueret med speciel hensyntagen til god lydisolation i åben tilstand, er det nødvendigt at tillade forskellige formater, idet sådanne specialvinduer ofte må udføres med f.eks. en større højde end standardvinduets 1,48 m. Arealet af et testet vindue i åben tilstand skal altid oplyses. Det foreslås, at der for alle vinduer, som lydmærkes i lukket tilstand, også opgives en lydisolationsværdi for vinduet i åbent tilstand. For traditionelle vinduer med almindelige åbnefunktioner kunne f.eks. som standardværdi opgives 15 db svarende til Eksempel 1 i Tabel 14. I tilfælde, hvor et specialvindue med gode lydmæssige egenskaber i åben tilstand afviger fra standardformatet, skal lydisolationen for dette også måles i lukket tilstand. Til dette formål må der fremstilles et tilsvarende vindue i standardformatet 1,23 m x 1,48 m. 7.4 Referencerum Referencerummet er fastlagt ud fra forskellige kriterier, bl.a. at vinduer med en lydisolation i intervallet ca. 15 db til ca. 30 db ligger passende placeret på den foreslåede klassifikationsskala (omtales i afsnit 7.6). Det ønskes bl.a. sikret, at skalaen placeres således, at et indendørs støjniveau på L den 46 db med åbne vinduer kan opfyldes med et almindeligt vindue åbnet 0,35 m 2. Endvidere skal de 46 db kunne opfyldes med en specialkonstruktion med et udendørs støjniveau på 68 db. På baggrund af ovenstående foreslås derfor et referencerum for mærkning af vinduer i åben tilstand med et gulvareal på ca. 20 m 2, svarende til f.eks. en mindre stue.

33 Side 33 af 47 Det foreslåede referencerum for mærkning af vinduer i åben tilstand har således følgende data: - Rumvolumen: 50,0 m 3 (dimensioner (bredde x dybde x højde): 4,00 m x 5,00 m x 2,50 m) - Totalt facadeareal: 10,0 m 2 (4,00 m x 2,50 m) - Gulvareal: 20,0 m 2 (4,00 m x 5,00 m) - Vinduesareal: Ikke af betydning ved åbne vinduer - Rummets efterklangstid: 0,5 s. Rumdimensionerne er justeret således, at resulterende rumdata bliver hele tal. 7.5 Udendørs referencestøjniveau Udendørs referencestøjniveau som ved lukkede vinduer, 68 db (se afsnit 6.5). 7.6 Foreslået klassifikationssystem baseret på fastlagt udendørs referencestøjniveau For vinduer i åben tilstand foreslås et klassifikationssystem svarende til det anbefalede for vinduer i lukket tilstand som beskrevet i afsnit Med udgangspunkt i det i afsnit 7.4 definerede referencerum, det i afsnit 7.5 fastlagte udendørs referencestøjniveau samt det åbne vindues lydisolation beregnes det indendørs støjniveau ved hjælp af udtrykket: hvor L i = (L u + k) - (D n,e,w +C tr ) + 10log(10 x T/0,16 x V) db (3) = 68 (D n,e,w +C tr ) + 1 db med de valgte referenceværdier L u = Udendørs støjniveau (68 db) (D n,e,w +C tr ) = Vinduets laboratoriemålte lydisolation db T = Rummets efterklangstid, (0,5 s) V = Rummets volumen, (50 m 3 ) k = Korrektion af udendørs støjniveau fra frit felt til 2 m foran facaden, (3 db) Sammenlignes formel (3) med formel (2) i afsnit bemærkes, at den laboratoriemålte lydisolation, D n,e,w +C tr, for et vindue i åben tilstand ikke er reduceret med 3 db, som det er tilfældet i formel (2). Fradrag af de 3 db foretages ud fra den erfaring, at der for vinduer i lukket tilstand kan forekomme en forringelse af lydisolationen i en feltsituation. En sådan forringelse vurderes imidlertid ikke at ske i forbindelse med et vindue i åben tilstand, da der her ikke er tale om lydtransmission gennem en kompliceret konstruktion, hvor f.eks. tætheden mellem karm og rammer er afgørende. Ved vinduer i åben tilstand sker lydtransmissionen i princippet gennem en åbning i facaden. I Tabel 15 er vist et forslag til, hvordan et klassifikationssystem efter dette princip kunne se ud. I venstre søjle er vist et forslag til klasseopdeling for vinduet med det indendørs

34 Side 34 af 47 støjniveau som mærkningsparameter. Lydklasserne har en bredde på 5 db, som er opdelt i yderligere to klasser. F.eks. svarer klasse B til et indendørs støjniveau beliggende i intervallet 37 db til 41 db angivet som klasse B (39 db til 41 db) og klasse B+ (37 db til 38 db). For en given vindueskonstruktion i åben tilstand beregnes L i ved hjælp af ovenstående formel og beregningsværdien indplaceres i den relevante lydklasse. Som eksempel er i tabellen vist, at et vindue med en lydisolation på D n,e,w (C; C tr ) = 26 (-1; -4) db indplaceres i klasse D+. (D n,e,w +C tr er 22 db som trækkes fra (68+1) db, hvorved mærkningsværdien bliver 47 db). Et vindue med en D n,e,w +C tr -værdi på f.eks. 15 db vil givet et indendørs støjniveau på 54 db og herved blive indplaceret i klasse E. Tilsvarende vil et vindue med en D n,e,w +C trværdi på 29 db medføre et indendørs støjniveau på 40 db og blive indplaceret i klasse B. Fordelen ved dette forslag er, at klassifikationsprincippet er helt det samme som foreslået for vinduer i lukket tilstand i afsnit , blot er lydklasserne forskudt, så de er tilpasset de åbne vinduers relativt dårlige lydisolation. Tabel 15 Klassifikationssystem med fastlagt udendørs støjniveau og indendørs støjniveau som mærkningsparameter. Referencerum på 20 m 2. Mærkningsparameter Indendørs støjniveau L den db (Med L den 68 db udendørs) Vindueslydklasse A+ A B+ B C+ C D+ D E+ E F+ F Vinduesmærkning D n,e,w (C; C tr ) = 26 (-1; -4) db D+

35 Side 35 af 47 Til underbygning af anbefalingen af dette klassifikationsprincip for vinduer i åben tilstand er der foretaget nogle yderligere vurderinger og beregninger, som anføres i det følgende. I Tabel 16 er foretaget en bestemmelse af den nødvendige vindueslydklasse ud fra det udendørs støjniveau og et ønsket indendørs støjniveau på L den 46 db. I venstre søjle er angivet det udendørs støjniveau i intervallet 58 db til 80 db med 2 db spring. I næste søjle er anført følgende værdier og betegnelser: - Værdien før skråstregen i øverste linje: Den nødvendige laboratoriemålte D n,e,w +C tr - værdi for vinduet - Værdien efter skråstregen i øverste linje: Det beregnede indendørs støjniveau i henhold til formel (3) i afsnit Før skråstregen i nederste linje: Den fastlagte lydklasse i henhold til fremgangsmåden beskrevet i afsnit Efter skråstregen i nederste linje: Korrigeret lydklasse, så det ønskede indendørs støjniveau kan opfyldes uafhængig af, hvor i det enkelte klasseinterval et givet vindue er placeret. Af tabellen ses f.eks., at hvis der ønskes et indendørs støjniveau på 46 db, svarende til kravet i miljølovgivningen, og det udendørs støjniveau er 58 db, kræver dette et vindue i lydklasse E. Dette passer med, at et almindelig åbentstående vindue med et åbningsareal på 0,35 m 2, som typisk vil mærkes i klasse E, kan opfylde kravet. Er det udendørs støjniveau derimod f.eks. 68 db, skal vinduet være i lydklasse C. Dette stemmer godt overens med, at et vindue i denne lydklasse typisk vil være en specialkonstruktion med en betydelig lydisolation i åben tilstand. Tabel 17 svarer til Tabel 16, men med angivelse af hovedresultatet alene. Formålet med tabellerne er at give et overblik over, hvilke vindueslydklasser der er nødvendige under forskellige betingelser. Tabellerne er ikke tænkt som et projekteringsværktøj. Ved projektering op mod præcise projekteringskrav, må der udføres detaljerede beregninger.

36 Side 36 af 47 Tabel 16 Sammenhæng mellem nødvendig lydklasse for det åbne vindue og det udendørs støjniveau forudsat, at der ønskes et indendørs støjniveau på L den 46 db. Referencerum 20 m 2. Udendørs støjniveau, L den db Indendørs støjniveau, L den 46 db 13/56 E/E 15/54 E/E+ 17/52 E+/D 19/50 D/D+ 21/48 D+/D+ 23/46 C/C 25/44 C/C+ 27/42 C+/B 29/40 B/B+ 31/38 B+/B+ 33/36 A/A 35/34 A/A+

37 Side 37 af 47 Tabel 17 Sammenhæng mellem nødvendig lydklasse for det åbne vindue og det udendørs støjniveau forudsat, at der ønskes et indendørs støjniveau på L den 46 db (Som Tabel 16, men kun med angivelse af hovedresultatet). Referencerum 20 m 2. Udendørs støjniveau, L den db Indendørs støjniveau, L den 46 db 58 E 60 E+ 62 D 64 D+ 66 D+ 68 C 70 C+ 72 B 74 B+ 76 B+ 78 A 80 A+

38 Side 38 af Konklusion Denne rapport omhandler udarbejdelse af grundlag for etablering af en mærkningsordning for lydisolerende vinduer. Ordningen er tænkt som et supplement til den eksisterende energimærkningsordning. Fire forskellige mærkningsprincipper er undersøgt i detaljer, og der er foretaget en første vurdering af forslagenes anvendelighed. Det forslag, som anses for at være det mest hensigtsmæssige, er yderligere vurderet og underbygget. Forslaget er direkte relateret til BR10-kravet til indendørs støj fra vejtrafik, hvilket har været en væsentlig forudsætning ved udarbejdelse af denne rapport. 8.1 Generelt Den foreslåede mærkningsordning omfatter mærkning af lydisolationen for vinduer i såvel lukket som åben tilstand. Vinduers lydisolation i åben tilstand er relevant i forbindelse med et relativt nyt krav i planlovgivningen i forbindelse med etablering af boliger mv. ved byfornyelse og huludfyldning i områder med høj trafikstøjbelastning. Hovedprincippet i forslaget er, at der for alle vinduer opgives en mærkningsværdi for vinduet i både lukket og åben tilstand. Endvidere skal vinduet i lukket tilstand være energimærket. Endelig skal vinduet være CE-mærket med hensyn til lydisolerende egenskaber i lukket tilstand. Nedenfor gives et eksempel i skitseform på et fælles energi- og lydmærkningscertifikat. Som det fremgår, kan dette f.eks. udformes som det eksisterende energimærkningscertifikat, blot med en opdeling i en energisøjle og en lydsøjle. CE-mærkningsværdien for lydisolation skal fremgå tydeligt af certifikatet.

39 Side 39 af 47 Energi og lydmærkningscertifikat (Virksomhed/Produktsystem/Materialegruppe) Lydklasser - vindue i lukket tilstand A A A B B B C C+ C C D D D _ E+ E _ F+ F CE-mærkningsværdi L den,i - værdi Referencebetingelser Begrænsninger Forklaringer mv. Lydklasse vindue i åben tilstand D+ (48 db) Attestation og underskrift D n,e,w +C tr -værdi L den,i -værdi Vinduesstørrelse Referencebetingelser Begrænsninger Forklaringer mv.