Kontakt Jørgen Hilleke, hvis der er spørgsmål. Kontaktoplysninger fremgår af vedlagte ansøgning. KOMMUNE

Transkript

1 Anni Lassen (anl) Fra: Sendt: Til: Cc: Emne: Vedhæftede filer: Christoffer Grubb på vegne af SVANA hovedpostkasse 8. september :59 $Kystdirektoratet (kdi) afsluttet screening Guldborgsund Havne _v1_ansøgning udnyttelse havnemateriale Guldborgsund Havn.DOCX; Notat til ansøgning oprensning bassiner Guldborgsund.DOCX Kategorier: Rød Til Kystdirektoratet SVANA har screenet vedlagte sag og finder at materialet er rent. Vi overgiver hermed sagen til jer, og bemærker at ansøger har udtrykt ønske om at nyttiggøre en del af materialet på land. Venlig hilsen Christoffer Grubb Biolog Naturbeskyttelse cgrub@svana.dk Miljø- og Fødevareministeriet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Haraldsgade København Ø Tlf svana@svana.dk NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO 1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand- og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv. Fra: Svend Allan Pedersen [mailto: ] Sendt: 12. august :42 Til: SVANA hovedpostkasse Cc: $Kystdirektoratet (kdi); Jørgen Hilleke Emne: Ansøgning om oprensning og nyttiggørelse Guldborg havne Til Styrelsen for Vand og Naturforvaltning Hermed søges der om nyttiggørelse eller klapning af oprenset materiale fra havnebassiner ved Guldborg. Se vedlagte ansøgning med tilhørende bilagsnotat. Kontakt Jørgen Hilleke, hvis der er spørgsmål. Kontaktoplysninger fremgår af vedlagte ansøgning. CC: Kystdirektoratet Med venlig hilsen SVEND ALLAN PEDERSEN TEKNIKUMINGENIØR MILJØ CENTER FOR TEKNIK OG MILJØ DIR GULDBORGSUND SAP@GULDBORGSUND.DK KOMMUNE PARKVEJ NYKØBING F. TLF

2 2

3 Styrelsen for Vand og Naturforvaltning Haraldsgade København Øst ANSØGNING OM UDNYTTELSE AF OPRENSET SAND VED GULDBORG HAVNE 12. AUGUST 2016 Guldborgsund Kommune søger om at udnytte oprenset sediment (groft sand) på baggrund af vedlagte notat indeholdende bl.a. analyseresultater. Sandet skal oprenses på det angivne havneareal i notatet ved Guldborgsund havne. Udnyttelsen forventes foretaget på land til udjævning (terrænregulering maksimalt 0,5 m) på det angivne landareal og som kystfodring på den angivne kyststrækning 1 (bypass). GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR TEKNIK & MILJØ MILJØ PARKVEJ NYKØBING F. TLF Ansøgers oplysninger: Guldborgsund Kommune Center for Teknik og Miljø Parkvej Nykøbing F. CVR.nr: Kontaktperson: Jørgen Hilleke Mobil: Mail: jhi@guldborgsund.dk Kommunen har ikke fundet andre egnede udnyttelsesmuligheder. Det eneste andet alternativ er klapning. Nærmeste godkendte klapplads er Kogrunden Klapplads: K 0 0 NV for Kogrund, som også er angivet i notatet. SAGSNR. 16/22808 SAGSBEHANDLER: SVEND ALLAN PEDERSEN DIR SAP@GULDBORGSUND.DK Som det fremgår af notatet forventes det, at der skal fjernes ca. 750 m. Maksimalt måske 1500 m. CVR NR Herunder er vist søkort med dybder. TELEFONTIDER MAN ONS KL TORS KL FRE KL b, stk. 1, nr. 1, i lov om kystbeskyttelse, nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmaterialer efter 16 b, stk. 1, nr. 2, i lov om kystbeskyttelse, og 20 b, stk. 1, i lov om råstoffer

4 SIDE 2/5 Oprensningen vurderer kommunen ikke vil påvirke Guldborgsund, som Natura2000område, da det oprensede materiale kan vurderes som klasse A og ligger under nedre aktionsniveau.

5 SIDE /5 Landareal til terrænregulering indrammet med tyk rød streg. Der er en køber interesseret i arealet og der pågår en forhandling med ejeren af arealet. Det er køber, som er interesseret i en terrænregulering af arealet. Kommunen er ikke involveret i arealet. Kun som myndighed.

6 SIDE 4/5 Søterritorie til kystfodring. Hvis kystfodring ikke kan tillades, søges der alternativt om klapning på den nævnte klapplads (Kogrunden). Hvis terrænregulering ikke kan tillades, vil alt det oprensede materiale fra havnebassinerne ved Guldborgsund Falster Bådelag skulle indgå i en tilladelse til kystfodring eller klapning.

7 SIDE 5/5 I er velkomne til at kontakte undertegnede, hvis der er spørgsmål til ansøgningen og vedlagte notat. Med venlig hilsen Jørgen Hilleke Leder driftsplan og lystbådehavne Bilag: Notat til oprensning af havnebassiner ved Guldborg,

8 Notat til oprensning af havnebassiner ved Guldborg 1 BAGGRUND OG OPRENSNINGSMÆNGDER Guldborg Falster Bådelag ønsker oprensning af to havneområder, der over tid er sandet til, hvilket skaber problemer for bådene i havnen med hensyn til tilstrækkelig vanddybde. Det oprensede materiale planlægges afgravet og efterfølgende anvendt til terrænregulering på land og kystfodring eller klappet på godkendt klapplads. Det rådgivende firma, NIRAS, har bistået kommunen med oplysninger, opmåling, prøveudtagning og analyser. Oprensningen planlægges i to områder af havnen: 2 Område 1 med et areal på ca. 700 m og område 2 med et areal på ca. 800 m. Oprensningslaget er i snit ca. 0,5 m tykt, hvilket vil medføre afgravningsmængder på ca. 50 m i område 1 og ca. 400 m i område 2. I alt ca. 750 m. Der søges om maksimalt m ved oprensningen. Der foretages ikke uddybning. 2 SEDIMENTUNDERSØGELSE Der er blevet udtaget sedimentprøver fra havnesedimentet i de to områder, og stofindholdet er blevet analyseret i henhold til Klapvejledningen (VEJ nr af 20/10/2008, 2008). Der er analyseret 2 blandingsprøver, som hver bestod af 5 delprøver fordelt i de to oprensningsområder udtaget den 18. april 2016 (Fig. 1). Delprøverne blev placeret i én spand per oprensningsområde og efterfølgende blandet grundigt. Der udtages blandingsprøver for at få et mere repræsentativt indtryk af havbundskemien i områderne. Figur 1. De to oprensningsområder i Guldborg Falster Havn med angivelse af position for de udtagede delprøver i hvert område (NIRAS 18. april 2016).

9 Sedimentprøverne blev taget på ca. 0,5-1 m vanddybde fra båd. Sedimentprøven blev udtaget med kajakrør i ca. 0-0 cm dybde af havbunden. Det udtagne sediment bestod fortrinsvis af sand i område 1 og sand/dynd i område 2. Svovllugt blev noteret fra begge prøver, hvilket indikerer dårlige iltforhold i sedimentet. Blandingsprøverne blev samme dag sendt til sedimentanalyse hos ALS, der er akkrediteret til at lave denne type analyser. SEDIMENTANALYSER og RESULTATER Sedimentprøverne er blevet analyseret for følgende parametre i henhold til Klapvejledningen (VEJ nr af 20/10/2008, 2008): Sedimentsammensætning: tørstof og glødetab Indhold af tungmetaller: Arsen (AS), kviksølv (Hg), cadmium (Cd), bly, (Pb), kobber (Cu), chrom (Cr), nikkel (Ni) og zink (Zn). Indhold af TBT (tributhyltin) Indhold af PAH (Polycycliske Aromatiske Hydrocarboner) Indhold af PCB (Poly-Chlorerede Biphenoler) Tungmetaller, TBT, PAH og PCB betegnes som miljøfarlige stoffer. Analyserne af miljøfarlige stoffer i de to havneområder er vist i Tabel 1. Nedre og øvre aktionsniveau for klapning er angiver til højre i tabellen (VEJ nr af 20/10/2008, 2008). Tabel 1. Indholdet af miljøfarlige stoffer og glødetab for havnesedimentet i de to havneområder. Det nedre og øvre aktionsniveau for klapning af sediment fremgår til højre i tabellen (VEJ nr af 20/10/2008, 2008). *Summen af følgende 9 PAH er: Anthracen, benz[a]antracen, benz[ghi]pyren, chrysen, fluoranthen, indeno[1,2,-cd]pyren, pyren og phenanthren. **Summen af følgende 7 PCB congener: 28, 52, 101, 118, 18, 15 og 180.

10 Analyserne viser, at indholdet af miljøfarlige stoffer i sedimentet for alle målte stoffer er under nedre aktionsniveau for klapning. De fleste målte stoffer er endda langt under nedre aktions niveau. Glødetabet er også lavt, hvilket viser, at det organiske indhold i sedimentet er lavt og ikke vil medvirke til et væsentligt iltsvind. Indholdet i de to områder er stort set ens. Det nedre aktionsniveau er i princippet lig det gennemsnitlige baggrundsniveau, og det forventes derfor ikke at kunne give effekter. Hvis havbundsmaterialet ligger under det nedre aktions niveau, kategoriseres det som klasse A, der som udgangspunkt altid kan klappes med mindre særlige forhold gør sig gældende (VEJ nr af 20/10/2008, 2008) eller nyttiggøres. Havbundsmaterialet fra begge områder i Guldborg Falster Havn kan altså klassificeres som klasse A, rent materiale. 4 NATUROMRÅDET Guldborg Falster Havn ligger i Natura 2000-område nr. 17 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor, Rødsand-Hyllekrog som består af Habitatområde H152 og Fuglebeskyttelsesområderne F82, F8, F85, F86 (Figur 1). Oprensning af havnen vil medføre sedimentspild til vandsøjlen og Natura 2000-området og en kystfodring vil også kunne påvirke området. Da materialet består af klasse A forventes der kun en meget kortvarig lokal påvirkning af naturområdet, som også kan forekomme ved mere normale havne- og sejladsaktiviteter. Figur 2. Natura 2000-områdets afgrænsning (grøn afgrænsning). Natura 2000-området består af habitatområde H152 og fuglebeskyttelsesområderne F82, F8, F85 og F86. Andre Natura 2000-områder er vist med sort afgrænsning (Miljøministeriet, 201). Området er desuden udpeget som trækfuglereservat Majbølle.

11 Figur. Trækfuglereservat Majbølle (Miljøportalen, 2016). 5 MULIGE KLAPPLADSER Mulige godkendte klappladser er vist på Figur 4. Nærmeste godkendte klapplads er Kogrunden Klapplads (Klapplads K_0_0, NV for Kogrund).

12 6 REFERENCER MiljøGIS, web site Råstofindvinding på havet, Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Miljøministeriet, 201. Natura 2000-basisanalyse for Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og HyllekrogRødsand, Natura 2000-område nr. 17, Habitatområde H152, Fuglebeskyttelsesområde F82, F8, F85 og F86, s.l.: Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Miljøportalen, VEJ nr af 20/10/2008, Vejledning fra By- og Landskabsstyrelsen. Dumping af optaget havbundsmateriale - klapning.miljøministeriet. Bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale, BEK nr. 950 af 27/06/2016, Miljø- og Fødevareministeriet. Bekendtgørelse af lov om råstoffer, LBK nr af 10/12/2015, Miljø- og Fødevareministeriet. Guldborgsund Kommune Center for Teknik og Miljø 11. august 2016.