Hvorfor ikke træne under graviditeten?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor ikke træne under graviditeten?"

Transkript

1 Hvorfor ikke træne under graviditeten? Et kvalitativt studie om gravides barrierer og motivationsfaktorer i forhold til fysisk aktivitet. Why not exercise during pregnancy? A qualitative study of pregnant women s barriers and motivational factors in relation to physical activity. Bachelorprojekt juni 2009 Marie Bing Linda P. Nielsen Anne Marie Nielsen F06VX Metodevejleder: Benthe Svane Eriksen, Fysioterapeut, MPH Denne opgave er udarbejdet af studerende på VIA Univercity Collage, Fysioterapeutuddannelsen i Århus som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse jf. lov om ophavsret af 31/5 1961

2 Resumé Problembaggrund Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne, deriblandt gravide, er fysisk aktive mindst 30 min. dagligt ved moderat intensitet (Pedersen & Saltin, 2003), og denne kan deles op i flere korterevarende perioder uden at effekten mindskes (Pedersen, 2004). Nyere forskning viser, at gravide, der tidligere har været fysisk aktive, kan fortsætte træningen på samme eller let nedsat niveau. Gravide, der ikke tidligere har trænet, kan uden risiko påbegynde træning, hvis intensiteten gradvist øges til moderat niveau (Kihlstrand, Stenman, Nilsson et al., 1999). Formål Formålet med projektet er at undersøge hvilke barrierer, der ligger til grund for, at nogle kvinder fravælger et tilbud om træning i varmtvandsbassin under graviditeten, samt hvilke faktorer der, på baggrund af ovenstående, ville kunne motivere inaktive gravide til at ændre deres motionsvaner. Metode Problemstillingen belyses vha. kvalitative interview med 3 gravide, som har fravalgt tilbuddet om træning i varmtvandsbassin og som samtidig ikke opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet. Interviewene analyseres ud fra Malteruds (2006) tekstkondensering, Social Cognitive Theory og The Health Belief Model. Konklusion Følgende barrierer ligger til grund for at informanterne fravalgte tilbuddet om træning i varmtvandsbassin: Komplikationer, tiden, en prioritering af et andet barns døgnrytme, dovenskab, afstanden til jordemoderens tilbud, manglende lyst til at være fysisk aktiv under graviditet, valg af individuelle idrætsgrene og de kulturelle normer. Informanterne angav følgende motivationsfaktorer ift. at ændre motionsvaner: Mere tid ifm. barslen, lyst til at være fysisk aktiv og pjecemateriale. Desuden konkluderes det, at øget self-efficacy sandsynligvis vil øge motivationen. 2

3 Abstract Background Antal ord: 244 Sundhedsstyrelsen recommends that all adults, including pregnant women, are physically active at least 30 minutes pr. day at moderate intensity (Pedersen & Saltin, 2003) and this can be divided into several shorter periods without decreasing the effect (Pedersen, 2004). Recent research shows that pregnant women, who have previously been physically active can continue training at the same or slightly reduced levels. Pregnant women who did not exercise previously can start now without risk, if the intensity gradually increases to a moderate level (Kihlstrand, Stenman, Nilsson et al., 1999). Purpose The project aims to examine the barriers that underlie the fact that some women opt out an offer of training in water during pregnancy and the factors that, in light of the above could motivate inactive pregnant women to change their exercise habits. Method The problem is illustrated using qualitative interviews with 3 pregnant women, who have opted out the offer of training in water and which do not meet Sundhedsstyrelsen s recommendations for physical activity. The interviews are analyzed with Malterud s (2006) text condensation, Social Cognitive Theory and The Health Belief Model. Conclusion The following barriers underlie the informers discarded the offer of training in water: Complications, time, a priority for a second child s rhythm, laziness, the distance from the midwife s offers, lack of desire to be physically active during pregnancy, the choice of individual sports and cultural norms. Informers gave the following motivational factors in relation to change exercise habits: More time during maternal leave, desire to be physically active and pamphlet material. Moreover, it is concluded that increased "self-efficacy" is likely to increase motivation. Words: 267 3

4 Forord Herunder er angivet hvilket gruppemedlem, der er hovedansvarlig for hvilke afsnit. Undtaget herfra er problemformulering og konklusion, som alle gruppens medlemmer er ansvarlige for. Marie Bing 1.1 Problembaggrund 1.2 Formål 1.4 Design Fænomenologi Udvælgelse af informanter Udarbejdelse af interviewguide Pilotinterview Interviewene 5. Præsentation af teorier 5.2 The Health Belief Model 6.5 Det ideelle tilbud 6.6 Motivation 6.7. Kulturelle normer Udvælgelse af informanter Udarbejdelse af interviewguide Pilotinterview Interviewene Motivationsfaktorer 10. Perspektivering 4

5 Linda P. Nielsen 1.5 Forforståelse Egen forforståelse 2. Metode og materiale 2.4 Interview Rollefordeling Observation under interviewet Transskription Databearbejdning 5.1 Social Cognitive Theory 6.3 Motion under graviditeten 6.4 Hvorfor ikke deltage i jordemoderens tilbud? 7. Resultatpræsentation 7.1 Barrierer 7.2. Motivationsfaktorer 8. Diskussion Interview Rollefordeling Transskription Databearbejdning 8.2 Resultatdiskussion Forforståelse 8.3 Validitet og reliabilitet Metode Resultater 5

6 Anne Marie Nielsen Hermeneutik 2.1 Valg af videnskabelig metode 2.2 Litteratursøgning 2.3 Oplysning om tilbuddet 2.5 Teoretisk referenceramme 2.6 Etiske overvejelser Datatilsynet 3. Fysiologiske ændringer under graviditet 4. Positive effekter ved fysisk aktivitet under graviditeten 6. Analyse 6.1 Komplikationer 6.2. Forhold til graviditeten 8.1 Metodediskussion Valg af videnskabelig metode Litteratursøgning Oplysning om tilbuddet Teoretisk referenceramme Etiske overvejelser Barrierer 6

7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembaggrund Formål Problemformulering Design Forforståelse Fænomenologi Hermeneutik Egen forforståelse Metode og materiale Valg af videnskabelig metode Litteratursøgning Oplysning om tilbuddet Interview Udvælgelse af informanter Udarbejdelse af interviewguide Rollefordeling Pilotinterview Interviewene Observation under interviewet Transskription Databearbejdning Teoretisk referenceramme Etiske overvejelser Tilladelse fra Datatilsynet Fysiologiske ændringer ved graviditet Positive effekter ved fysisk aktivitet under graviditeten Præsentation af teorier Social Cognitive Theory (SCT)

8 5.2 The Health Belief Model (HBM) Analyse Komplikationer Forhold til graviditeten Motion under graviditeten Hvorfor ikke deltage i jordemoderens tilbud? Det ideelle tilbud Motivation Kulturelle normer Resultatpræsentation Barrierer Motivationsfaktorer Diskussion Metodediskussion Valg af videnskabelig metode Litteratursøgning Oplysning om tilbuddet Interview Udvælgelse af informanter Udarbejdelse af interviewguide Rollefordeling Pilotinterview Interviewene Transskription Databearbejdning Teoretisk referenceramme Sundhedsadfærd SCT HBM Etiske overvejelser

9 8.2 Resultatdiskussion Barrierer Motivationsfaktorer Forforståelse Validitet og reliabilitet Metode Resultater Konklusion Perspektivering Litteraturliste Baggrundslitteratur Bilagsliste

10 1. Indledning 1.1 Problembaggrund Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne, deriblandt gravide, er fysisk aktive mindst 30 min. dagligt ved moderat intensitet (Pedersen & Saltin, 2003). Fysisk aktivitet styrker kroppens muskler, knogler, kredsløb og stofskifte, og herved nedsættes risikoen for en lang række livsstilssygdomme (Kiens, Beyer, Brage et al., 2007). Nogle gravide har vanskeligt ved at opretholde moderat intensitet i 30 min. pga. de graviditetsrelaterede fysiologiske forandringer (se afsnittet Fysiologiske ændringer s.19). De kan dog, uden at mindske effekten af den fysiske aktivitet, dele den op i flere korterevarende perioder (Pedersen og Saltin, 2003). Mange kvinder er, ifølge Damm, Breitowicz & Hegaard (2007), i tvivl om, hvor fysisk aktive de må være under graviditeten, og derfor vælger mange at mindske eller helt stoppe deres fysiske aktivitet. Dette skyldes sandsynligvis de tidligere amerikanske anbefalinger, som tog udgangspunkt i forsigtighedsprincippet. Begrundelsen for anbefalingerne var, at man mistænkte fysisk aktivitet ved for høj intensitet for at kunne medføre for tidlig fødsel, abort og andre uønskede graviditetsudfald (Duncombe, Wertheim, Skouteris, Paxton & Kelly, 2007). Nyere forskning viser dog, at gravide, der tidligere har været fysisk aktive, kan fortsætte træningen på samme eller let nedsat niveau. Gravide, der ikke tidligere har trænet, kan uden risiko påbegynde træning, hvis intensiteten gradvist øges til moderat niveau (Kihlstrand, Stenman, Nilsson, Axelsen, 1999). Projektgruppen havde en nysgerrighed om, hvorfor nogle kvinder fravælger fysisk aktivitet under graviditeten, når nyere forskning viser vigtigheden heraf (Baciuk, Pereira, Cecatti, Braga & Cavalcante, 2008; Granath, Hellgren & Gunnarsson, 2006; Kihlstand et al., 1999). Desuden ønskedes en viden om, hvad der ville kunne motivere dem til at blive mere fysisk aktive. Projektets fokus på træning i varmtvandsbassin er blot et udtryk for én mulighed for træning til gravide. Begrundelsen for at vælge dette er, at jordemoderen tilbyder det til alle gravide i x kommune. 10

11 1.2 Formål Formålet med projektet er at undersøge udvalgte gravides sundhedsadfærd, herunder hvorfor de fravælger et tilbud om før-fødselstræning, som en jordemoder tilbyder og forestår, samt hvad der vil kunne motivere flere gravide til at ændre deres motionsvaner, så de opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Resultaterne i dette projekt kan danne grundlag for senere kvantitative studier, som har til hensigt at undersøge, om de fundne barrierer og motivationsfaktorer har en generel gyldighed. 1.3 Problemformulering Hvilke barrierer ligger til grund for, at nogle kvinder fravælger et tilbud om træning i varmtvandsbassin under graviditeten? Hvilke faktorer vil, på baggrund af ovenstående, kunne motivere flere inaktive gravide til at ændre deres motionsvaner? Nøgleord Barrierer: Fysiske, personlige, sociale eller logistiske. Tilbud: Ved første jordemoderbesøg tilbydes alle gravide i en større østjysk kommune (x) træning i varmtvandsbassin. For 300 kr. kan de deltage 6 gange, og der er mulighed for at forlænge perioden mod yderligere betaling. Faktorer: Personlige, sociale eller logistiske. Motivere: Motivation er parathed til handling (Mabeck, 2005). Inaktive: Personer, der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om fysisk aktivitet. 1.4 Design Dette projekt indledes med en forforståelse, som danner grundlag for hele projektet. Efter metodeafsnittet redegøres for teori om fysiologiske ændringer under graviditeten samt træningens positive aspekter under denne. Desuden redegøres for Social Cognitive Theory (SCT) og The Health Belief Model (HBM), som udgør den teoretiske referenceramme. Begrundelsen for at lægge teorien efter metodeafsnittet er, at denne ikke er nødvendig for at forstå metoden. Interviewene analyseres ud fra Malteruds (2006) tekstkondensering, SCT og HBM. Ud fra videnskabelig litteratur diskuteres metoden og resultaterne, hvorefter deres validitet og reliabilitet vurderes. 11

12 Dernæst konkluderes der på problemformuleringen, og slutteligt perspektiveres til samfundet, fysioterapien og yderligere forskning. 1.5 Forforståelse I dette afsnit redegøres der for den teoretiske forforståelse samt projektgruppens egen forforståelse Fænomenologi Ifølge Malterud (2006) bør man ikke foregive at have et stort kendskab til fænomenologien, hvis ikke man har det. Projektgruppen har ingen baggrundskendskab til den fagfilosofiske litteratur, og der redegøres derfor kort og overordnet for den fænomenologiske tilgang til projektet. Indenfor fænomenologien er formålet at lade den enkeltes livsverden komme til udtryk. Dermed er det vigtigt, at intervieweren viser åbenhed og en vis tilbageholdenhed, således at informantens angivelse af egen livsverden ikke påvirkes af interviewerens forforståelse (Birkler, 2005). Det er af stor betydning for forståelsen af menneskets livsverden, at menneskets relationer til omverden forstås (Fjelland & Gjengedal, 2001). Intervieweren skal derfor forstå menneskelige handlinger og begivenheder set fra informantens subjektive perspektiv (Thornquist, 2006) Hermeneutik Når man foretager et kvalitativt studie med udgangspunkt i en hermeneutiskfænomenologisk videnskabstilgang, er det vigtigt at klarlægge sin egen forforståelse (Simonsen, 2000), da denne er en forudsætning for forståelse af ny viden og nye bekendtskaber (Dahlager & Fredslund, 2007). Ifølge Birkler (2005) og Simonsen (2000) har Hans-Georg Gadamer i sit hovedværk skrevet om fordomme. Han ser dog fordommene i et større perspektiv, end det danske ord lægger op til, idet han ser dem som vores forventninger og formeninger, som kendetegner vores måde at være til stede på (Birkler 2005: 96). Forforståelse, fordomme og forudsætninger er tre sider af samme sag (Fjelland & Gjengedal, 2001). Ens forforståelser skaber, sammen med den situation man befinder sig i, tilsammen en horisont, som er det synsfelt, der er synligt fra et bestemt punkt. Enhver tilgang til verden bliver fortolket ud fra ens 12

13 horisont, som det er muligt at udvide ved ny forståelse (Birkler, 2005; Dahlager & Fredslund, 2007). Til databearbejdningen blev den hermeneutiske tankegang anvendt. Ifølge Malterud (2006) hænger den kvalitative metode uløseligt sammen med hermeneutikken, som omhandler fortolkninger af meninger i menneskelige udtryk. Hun skriver endvidere, at et dybdegående kendskab til hermeneutikken ikke er nødvendigt for at kunne anvende tankegangen i praksis. Dog vil et vist kendskab være med til at give en bredere forståelse af informanternes livsverden (Ibid) Egen forforståelse I projektet findes forskellige forforståelser i forhold til såvel den valgte metode som målgruppen. Der var en forforståelse om, at det sandsynligvis ville blive svært at rekruttere mange informanter, da de ville blive stillet til regnskab for, at de ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Målgruppen i denne undersøgelse er inaktive gravide, der har fravalgt et tilbud om træning i varmtvandsbassin. En forforståelse i forhold til målgruppen var, at de burde have en naturlig motivation til at være fysisk aktive, da de nu også har ansvaret for deres kommende barns sundhed. En anden forforståelse var dog, at mange gravide er i tvivl om, hvad de må under graviditeten, og at de, af frygt for at gøre noget forkert, forbliver inaktive. Desuden var der en forforståelse om, at de gravide fravælger træningen pga. manglende ressourcer. En travl hverdag, lavt selvværd eller træthed kan være nogle af de barrierer, som kvinderne skal overvinde for at komme i gang med træningen. Endvidere var der en forforståelse om, at fleregangsfødende har mindre tid og overskud til at være fysisk aktive end førstegangsfødende. Slutteligt var der en forforståelse om, at gravide, som ikke tidligere har dyrket motion, ikke vil påbegynde det nu. Gennem fysioterapeutuddannelsen har projektgruppen opnået forskellige forforståelser om det at være fysisk aktiv, sundhed og graviditet. En forforståelse ift. fysisk aktivitet er, at alle kan og bør være det i det omfang, det er dem fysisk muligt. Der er en forforståelse om, at man er sund, hvis man spiser sundt, dyrker motion, drikker alkohol i moderate mængder og ikke ryger. Den vigtigste forforståelse ift. graviditet er, at det ikke er en sygdom. 13

14 Det ene af projektgruppens medlemmer har gennemført to graviditeter, mens gruppens to øvrige medlemmer har eller har haft gravide i nærmeste omgangskreds. 2. Metode og materiale I det følgende afsnit redegøres og argumenteres der for valg af metoder og materiale, som er anvendt i opgaven. 2.1 Valg af videnskabelig metode Til belysning af gravides fravalg af fysisk aktivitet, blev det fundet relevant at benytte den kvalitative metode. Begrundelsen for dette er, at metoden har fokus på at indsamle information om den enkeltes livsverden, i et sprog og en kontekst der er naturlig for personen. Den oplagte metode til dataindsamling er i dette tilfælde semistrukturerede interview, hvori der lægges vægt på personens egne tanker og følelser omkring deres barrierer ift. at være fysisk aktiv under graviditeten, og hvad der kan motivere dem til at ændre motionsvaner (Kvale, 2006). Dette understøttes af Bjerg (2007), som skriver: Genstanden for den kvalitative undersøgelse er således typisk informantens subjektivt oplevede livsverden, som jo netop i et vist omfang er et individuelt fænomen (Ibid.: 55). 2.2 Litteratursøgning Der blev løbende søgt litteratur under udarbejdelsen af projektet, og den primære søgning fandt sted fra 16/2-13/ Videnskabelige studier blev søgt på følgende databaser: Cochrane, PubMed, Cinahl og PEDro. De valgte studier er hovedsageligt af nyere karakter, da der især i de senere år er kommet mere fokus på graviditet og fysisk aktivitet. Inklusionskriterier: Litteratur publiceret efter 1989 Litteratur som inkluderer træning til gravide Sprog dansk, norsk, svensk og engelsk 14

15 Kriterierne blev opstillet på baggrund af et ønske om at opnå viden om de seneste 20 års forskning indenfor graviditetsområdet. Begrundelsen for blot at have udvalgt artikler på dansk, norsk, svensk og engelsk bunder i projektgruppens sproglige kompetencer. Eksklusionskriterier: Lavt videnskabeligt evidensniveau (< IIb) ved kvantitative studier (bilag 1) Ringe gennemsigtighed ift. metode og resultater ved kvalitative studier. Studier med lavt videnskabeligt evidensniveau eller ringe gennemsigtighed har lav validitet og/eller reliabilitet, og dermed ønskes resultaterne ikke inddraget i dette projekt. For opnåelse af baggrundsviden om graviditet og træning samt træning i vand blev en søgning efter studier med følgende søgeord foretaget. Ordene blev brugt enkeltvis eller i forskellige kombinationer. Søgning 1: Pregnancy, physical activity, physiotherapy, physical therapy, training, water exercise, water gymnastics. ( Søgehistorie 1 bilag 2) Som forberedelse til udarbejdelse af interviewguide og diskussionsafsnit blev der foretaget en søgning med de nedenstående søgeord, som blev brugt enkeltvis eller i kombination. Søgning 2: Pregnancy, pregnant, motivation, physical activity, exercise, barriers. ( Søgehistorie 2 bilag 3) Studier, der indgik i flere søgninger, og som samtidig henvises til i andre studier, blev prioriteret højt. Desuden blev clinical trials vægtet højere end reviews, da disse er primære kilder. Studierne blev i første omgang udvalgt efter, om titlen virkede relevant, hvorefter abstracts, inklusiv formål, blev gennemlæst. Hvis abstractet ligeledes blev vurderet relevant, blev hele studiet indhentet til nærmere gennemlæsning. Reference- og litteraturlister blev ligeledes brugt til videre søgning, hvis disse blev vurderet relevante. 15

16 I slutningen af projektperioden blev der foretaget en søgning med de samme søgeord for at undersøge, om der var blevet publiceret nye relevante artikler. I denne forbindelse blev der fundet et studie af Everson, Moss, Carrier & Siega-Riz fra maj 2009, som omhandler gravides barrierer og motivationsfaktorer ift. fysisk aktivitet, og denne blev anvendt i resultatdiskussionen. Til søgning af bøger anvendtes skolens bibliotek, samt obligatorisk litteratur. Den obligatoriske litteratur blev primært brugt til opnåelse af en grundviden, som litteratur med et højere fagligt niveau kunne uddybe nærmere. Dette gjorde sig f.eks. gældende til Teoretisk referenceramme (s.17). Der blev desuden anvendt usystematiske søgninger på følgende hjemmesider: (Sundhedsstyrelsen), (Danske Fysioterapeuter), (The American Collage of Obstetricians and Gynecologists). 2.3 Oplysning om tilbuddet For at få information om tilbuddet i x kommune opsøgtes jordemodercenteret, da de tilbyder graviditetstræning i varmtvandsbassin. Her blev der indhentet mundtlig tilladelse til at observere en træningsseance. Formålet med observationen var at få et indblik i, hvad tilbuddet indebærer. Dermed blev der opnået viden om, hvad informanterne i interviewene har fravalgt. 13 gravide deltog i træningsseancen, som foregik d. 12/ kl Jordemoderen var skiftevis i vandet og på bassinkanten. Træningen bestod af en grundig opvarmning, kredsløbstræning, cirkeltræning med styrkemomenter og afspænding. Programmet varierer fra gang til gang og kan desuden bestå af træning med forskellige redskaber, kredsløbs- og styrketræning, konkurrencer, lege, massage og afspænding. Under observationen delte projektgruppen sig op, så to observerede og én deltog. Efter bassintræningen blev der foretaget en uformel samtale med den jordemoder, der havde forestået træningen. Hun havde en travl formiddag og skulle have konsultationer lige efter træningen. Samtalen foregik derfor på bassinkanten, imens hun stadig stod i badedragt. Der blev indhentet oplysninger om de praktiske forhold 16

17 ifm. tilbuddet, og jordemoderen tilbød desuden at hjælpe med at finde informanter til interviewene. Slutteligt udleverede hun sit telefonnummer og gav projektgruppen tilladelse til at kontakte hende for yderligere informationer. Dette tilbud blev efterfølgende benyttet. 2.4 Interview Begrundelsen for at lave interview er, at man ved denne metode opnår dyb viden om et specifikt emne. Emnet bliver forankret i en kontekst, der er virkelighedsnær for den udforskede, og interviewet kan bruges til at styrke (empower) den udforskede" (Launsø & Rieper 2005: 130). Det kvalitative forskningsinterview er særligt velegnet, når forskningens formål er at opnå viden om og forståelse af menneskers oplevelser, intentioner, handlinger og motiver og af den betydning, forskellige oplevelser har for det enkelte menneske (Christensen, Schmidt & Dyhr, 2007). Interviewets formål er at tolke meningen med centrale temaer i informantens livsverden. Intervieweren registrerer og tolker meningen med det, der bliver sagt, måden det bliver sagt på samt den nonverbale kommunikation (Dalland, 2001) Udvælgelse af informanter Kvale (2006) angiver, at det optimale antal informanter til en kvalitativ undersøgelse er 5-25, men at antallet er afhængigt af ressourcerne i det enkelte projekt. De tidsmæssige ressourcer i dette projekt var små, og der blev derfor ikke fundet belæg for at inddrage flere end 5 informanter. Dette understøttes af Dalland (2001), som skriver: Kjendetegnet ved det kvalitative intervjuet er netopp udfordringen ved at gå i dybden. Det innebærer at antallet af informanter ikke kan være for omfattende. Gode samtaler med to eller tre intervjupersoner kan gi mye stoff til en opgave (Ibid.: 136). Ifølge Christensen et al. (2007) bør man udvælge informanter, som er relevante for problematikken frem for, om de er repræsentative for hele populationen. Til udvælgelse af relevante informanter til dette projekt, blev følgende inklusions- og eksklusionskriterier opstillet: 17

18 Inklusionskriterier: Gravid i trimester Har fravalgt tilbud om træning i varmtvandsbassin i x kommune Over 18 år Taler og forstår dansk Begrundelsen for udelukkende at inkludere gravide i trimester var, at de på dette tidspunkt havde været til første jordemoderkonsultation, hvor de fravalgte tilbuddet om træning i varmtvandsbassin. Af juridiske og praktiske årsager skulle informanterne være over 18 år samt tale og forstå dansk. Eksklusionskriterier: Fysisk aktiv ved moderat eller højere intensitet i 30 min. eller længere dagligt Vandskræk Vand- eller klorallergi Hvis informanterne lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er de pr. definition ikke inaktive. Vandskræk samt vand- og klorallergi er naturlige årsager til at fravælge træning i vand. Rekruttering af informanter skete i samarbejde med en jordemoder i x kommune. Jordemoderen har gennem konsultationer opnået kendskab til de gravides aktivitetsniveau og situation. På baggrund af inklusions- og eksklusionskriterierne udvalgte hun egnede gravide, som havde lyst til at deltage i interviewene. Hun tog den første kontakt til mulige informanter, som efterfølgende kontaktede projektgruppen, hvilket anbefales af Dalland (2001). Udvælgelsen skete dermed efter sneboldmetoden (Christensen et al., 2007). Denne metode kan bruges, når der kontaktes via et eller flere behandlingssteder, og hvor det viser sig at være vanskeligere end først antaget at opnå den ønskede kontakt (Ibid.: 68). I alt fire informanter blev udvalgt, hvoraf én blev brugt til pilotinterview. For yderligere information om informanterne se bilag 4. Før hvert interview underskrev informanten et informeret samtykke (bilag 5). 18

19 2.4.2 Udarbejdelse af interviewguide Interviewguiden (bilag 6) blev udarbejdet på baggrund af problemformuleringen og forforståelsen. Problemformuleringen blev styrende, da interviewenes formål var at muliggøre besvarelse af denne. Malterud (2006) blev brugt som primær kilde til udarbejdelse af interviewguide, mens Kvale (2006), Christensen et al. (2007) og Dalland (2001) blev brugt til supplering og anden inspiration. Projektets teoretiske referenceramme var ikke fastlagt, da interviewguiden blev udarbejdet. Begrundelsen herfor var et ønske om åbne formuleringer, som ville kunne give mulighed for fleksibilitet under interviewet. Interviewguiden startede med en række overordnede spørgsmål, som tjente til opbyggelse af et tillidsforhold mellem intervieweren og informanten (Dalland, 2001) samt afdækning af praktiske informationer om informanterne. De mere konfronterende spørgsmål fremkom forholdsvis sent i guiden, da ønsket om at skabe en tillidsfuld situation vægtede tungt. Til afdækning af de gravides motivation blev der anvendt et balanceskema (bilag 7), og informanterne blev under interviewet bedt om at tage stilling til fordele og ulemper ved at fortsætte/holde op med den motionsadfærd, de havde. Mabeck (2005) angiver, at balanceskemaet først og fremmest anvendes, når personen er i overvejelses- eller forberedelsesstadiet. Stadierne er en del af Prochaska & DiClementes (1983) Stages of Change, som ud over de nævnte stadier også består af før-overvejelses-, handlings- og fastholdelsesstadier. Efter hvert interview bør man ifølge Malterud (2006) revidere interviewguiden. Der blev foretaget små ændringer, når dette blev vurderet relevant. F.eks. blev der, efter pilotinterviewet, udarbejdet flere huskespørgsmål ift. motivation, psykisk forhold til graviditeten og de kulturelle normer. Interviewguiden bestod afslutningsvist af 7 spørgsmål med 2-6 huskespørgsmål til hvert. 19

20 2.4.3 Rollefordeling Da kun to af gruppens tre medlemmer havde mulighed for at være til stede under interviewene, blev én valgt som interviewer og én som observatør. Interviewerens rolle var at stille spørgsmål, men hun skulle ikke fremtræde som ekspert eller styrende, idet det ville kunne virke meningspåvirkende. Hun skulle i stedet virke som en facilitator og være empatisk, samt opretholde dynamikken ved at stille forskellige typer spørgsmål. Disse kunne uddybes og dermed afklare forskellige udsagn (Kvale, 2006). Det var endvidere hende, der havde ansvaret for, at emnet blev belyst fra flest mulige sider. Observatørens rolle var at sørge for, at mobiltelefonerne, som blev brugt til optagelse af interviewene, var indstillet korrekt og blev tændt og slukket på de rigtige tidspunkter. Hun havde desuden mulighed for at stille spørgsmål under interviewet, hvis noget var uklart eller behøvede uddybning (Larsen & Vejleskov, 2002). Endvidere var det hendes opgave at observere den nonverbale kommunikation imellem interviewer og informant. Rollerne blev fastholdt under alle fire interview, idet der var et ønske om, at intervieweren skulle opnå en vis grad af erfaring undervejs Pilotinterview Inden gennemførelsen af de endelige interview blev et pilotinterview med en informant, som opfyldte inklusionskriterierne, udført. Formålet med pilotinterviewet var at afprøve interviewguiden og øve interviewrollen, hvilket øger validiteten af de efterfølgende interview (Christensen et al., 2007). Umiddelbart efter pilotinterviewet, blev det evalueret. Der var enighed om, at balanceskemaet, som inddrages under punkt 7 i interviewguiden, krævede yderligere forberedelse inden de endelige interview Interviewene Forudsætningen for at indhente data af god kvalitet er, at intervieweren er i stand til at skabe trygge rammer, således at informanten har lyst til at fortælle om de ønskede emner (Ibid.). Dette understøttes af Mabeck (2005), som skriver: I en atmosfære af åbenhed og tryghed er patienten i stand til at berette om sine oplevelser og overvejelser. (Ibid.: s.41) For at skabe trygge rammer ved interviewene blev der 20

21 indledningsvist fortalt kort om formålet med undersøgelsen, samt hvilke emner interviewet ville omfatte. Samtidig blev der lagt vægt på, at ingen svar var rigtige eller forkerte, da reelle svar højner den interne validitet af projektet (Fjelland & Gjengedal, 2001). De praktiske rammer omkring interviewene var lånte lokaler på Sundhedscenteret i x kommune. Dermed var omgivelserne neutrale for såvel informanter som interviewer og observatør. Sundhedscenteret er samtidig det sted, hvor informanterne går til jordemoderkonsultation, og de forventer derfor at blive spurgt ind til deres graviditet her. Intervieweren og informanten sad overfor hinanden ved et bord, mens observatøren sad skråt tilbagetrukket fra bordenden i interviewerens side. Interviewene blev foretaget mellem d. 3/4 og 12/ Hvert interview varede mellem 14 og 23 min., og imens var der mulighed for at drikke vand og spise lidt frugt. Interviewene blev optaget på 2 mobiltelefoner med indbygget diktafon for at sikre imod teknisk nedbrud. Lydkvaliteten blev testet inden pilotinterviewet og blev fundet sufficient til efterfølgende transskription Observation under interviewet Som nævnt blev den nonverbale kommunikation observeret under hvert interview. Denne er altafgørende under en samtale, idet den overfører følelser og handlinger, selvom disse aldrig er blevet åbent formuleret (Elsass, 2002). Informant 1 fremstod rolig og afslappet i såvel kropssprog som stemmeføring. Da hun fortalte om sit nuværende aktivitetsniveau, blev kropssproget mere lukket, og der kom flere øhh ind i svarene. Det vurderes, at dette skyldes, hun var klar over, at hun ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og dermed fik dårlig samvittighed. Interviewet skiftede herefter tema, hvilket medførte et friere kropssprog. Under interviewet med Informant 2 var den nonverbale kommunikation anderledes tillukket, idet hun sad med armene og benene over kors, og stemmeføringen var monoton. Da interviewet var slut løsnede hun lidt op og fik en mere nuanceret stemmeføring. Det vurderes, at hun følte sig utryg ved interviewsituationen, da hun blev stillet til ansvar for sit fravalg af motion. 21

22 Informant 3 sad med kroppen vendt mod døren under hele interviewet, hvilket ifølge Thornquist (2005) indikerer, at hun formidlede en afvisning. Ansigtet var orienteret imod intervieweren, og stemmeføringen var fri og nuanceret. Informanten sendte dermed tvetydige signaler om såvel engagement som afvisning. Thornquist (2005) skriver: (...) manglende overensstemmelse mellem blikretning og kropsorientering tolkes ofte som delt eller manglende opmærksomhed (Ibid.: 139). Sædvanligvis lægges der mest vægt på blikretningen (Ibid.), og det vurderes derfor, at der blot var tale om utryghed ift. at skulle interviewes Transskription Formålet med at foretage transskription er, at fremstille interviewet i en form, som bedst muligt repræsenterer det informanten har til hensigt at udtale sig om. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at det skrevne sprog er uden sprogmelodi, hvilket betyder, at informanten evt. ikke vil kunne genkende sine udsagn efter transskriptionen (Malterud, 2006). Desuden letter den fulde transskription analysen af interviewene. Transskriptionerne blev foretaget af observatøren i samarbejde med intervieweren, hvorved der sikredes mange detaljer, der var relevante i forhold til senere analyse. Interviewet blev transskriberet i sin fulde længde, og alle ord og lyde blev gengivet. Ifølge Kvale (2006) kan det være relevant at medtage øhm og lignende, da disse lyde understøtter meningen af det sagte. Lydene kan desuden lette den psykologiske tolkning af interviewet Databearbejdning Til bearbejdning af datamaterialet tages udgangspunkt i Malteruds (2006) tekstkondensering, som er inspireret af Giorgis fænomenologiske analyse. Formålet med denne er at udvikle viden om informantens erfaringer og livsverden inden for et bestemt område. Giorgi anbefaler, at man opdeler analysen i 4 trin, hvor de første 3 omhandler dekontekstualisering, mens man i det sidste rekontekstualierer (Ibid.). Analysetrinene præsenteres nedenfor. Trin 1: Helhedsindtryk fra vildnis til temaer På dette trin skabes kendskab til materialet. Det er vigtigt at tilsidesætte egen forforståelse og den teoretiske referenceramme for at bevare åbenheden overfor 22

23 materialet (ibid.). De transskriberede interview blev gennemlæst af alle gruppens medlemmer, som tog notater undervejs. Disse blev, efter diskussion, samlet til fem overordnede temaer: Graviditet, motion, barrierer, motivation og kultur. Trin 2: Meningsbærende enheder fra temaer til koder De dele af teksten, som kan belyse problemstillingen, blev identificeret som meningsbærende enheder. Disse tekststykker fortæller noget om hvert tema. Den teoretiske referenceramme samt forforståelsen inddrages på dette trin for at frasortere irrelevante informationer (ibid.). De meningsbærende enheder i transskriptionerne blev kopieret over i et andet dokument og inddelt efter temaer. Efterfølgende fik hvert tema en eller flere koder. Koderne samt direkte citater fra de meningsbærende enheder blev samlet i en matrice (ikke vedlagt projektet), som var et nyttigt hjælpemiddel til sammenfatning og validering i analysens slutfase (ibid.). Trin 3: Kondensering fra kode til mening På dette analysetrin sammenfattes de meningsbærende enheder til kunstige citater, hvilket giver et mere generelt billede af problemstillingen. De kunstige citater indeholder så vidt muligt informanternes egne ord eller begreber fra de meningsbærende enheder. For at øge overskueligheden blev de meningsbærende enheder inddelt i subgrupper (ibid.). Se Matrice (bilag 8). Trin 4: Sammenfatning fra kondensering til beskrivelser og begreber Afslutningsvis rekontekstualiseres de meningsbærende enheder og de kunstige citater, så de danner grundlag for en indholdsbeskrivelse for hver kodegruppe. Indholdsbeskrivelserne blev herefter holdt op imod de oprindelige interview, hvilket validerede resultaterne. 2.5 Teoretisk referenceramme Sundhedsadfærd defineres af Sundhedsstyrelsen som: Adfærd, som patienter og andre borgere bevidst eller ubevidst udviser, og som påvirker deres livsstil og dermed deres sundhed (Tønnesen et al. 2005: 48). Begrebet blev anvendt som en overordnet ramme for den teoretiske referenceramme i dette projekt, da formålet med projektet er at beskrive og begrunde udvalgte gravides sundhedsadfærd. 23

24 Sundhedsadfærden kan beskrives vha. forskellige teorier. I dette projekt er SCT og HBM udvalgt. Begrundelsen for at vælge netop disse teorier var, at begge beskæftiger sig med barrierer og hvad der skal til for, at en adfærdsændring kan finde sted. Teorierne blev brugt i analyseafsnittet samt til diskussion af, hvordan informanterne kan højne deres self-efficacy og dermed have bedre forudsætninger for at ændre sundhedsadfærd. Begge teorier er beskrevet i Præsentation af teorier (s.21). 2.6 Etiske overvejelser Deltagerne i varmtvandstræningen var informeret af jordemoderen om observationen, inden denne fandt sted. Herved havde de mulighed for at undlade at møde op, hvis de ikke ønskede at blive observeret. Som tidligere nævnt, var det jordemoderen, der formidlede kontakten til informanterne. I kraft af at disse selv skulle kontakte projektgruppen, blev de videnskabsetiske kriterier for udvælgelse af informanter til biomedicinske projekter opfyldt (Lægeforeningen, 2006). På baggrund af autonomiprincippet blev informanterne informeret om rettigheder og konsekvenser i forbindelse med interviewet (Fjelland & Gjengedal, 2001). De vigtigste punkter i det informerede samtykke er: Sikring af anonymitet, frivillig deltagelse og mulighed for til enhver tid at kunne trække sig fra projektet. For at sikre informanternes anonymitet angives de Informant 1, Informant 2 og Informant 3 ift. den rækkefølge, hvori interviewene blev optaget Tilladelse fra Datatilsynet Ifølge persondataloven (Datatilsynet, 2000), skal der indhentes tilladelse fra Datatilsynet, når personoplysninger indgår i videnskabelige undersøgelser. Ved personoplysninger forstås oplysninger om personer, der direkte eller indirekte kan identificeres. I dette bachelorprojekt blev der ikke behandlet personfølsomme oplysninger, da projektgruppen kun kendte informanternes fornavne, mødte dem et neutralt sted, og de blev anonymiserede i transskriptionen. Der blev derfor ikke indhentet tilladelse fra Datatilsynet (ibid.). 24

25 3. Fysiologiske ændringer ved graviditet Under graviditeten forekommer mange fysiologiske forandringer i kroppen. Disse vil normalt ikke give anledning til komplikationer, men nogle gravide påvirkes mere end andre (Pedersen, 2004). Blodvolumen øges fra uge og når sit maksimum omkring Uge. Den øgede blodvolumen går primært til livmoder, bryster, nyrer, forlænget muskulatur samt de kutane vaskulære systemer. Hæmoglobinkoncentrationen falder, og den gravide må supplere med jern og folsyre for at normalisere den (Ciliberto & Marx, 1998). Pludselig træthed, højere puls, kvalme og svimmelhed er nogle af symptomerne på, at blodvolumen justeres (Pedersen, 2004). Minutvolumen stiger i samme grad som blodvolumen. Under 1. trimester er minutvolumen % højere end før graviditeten. Den stiger løbende under graviditeten og er omkring 8,7 l/min i uge. Stigningen skyldes hovedsageligt en øget slagvolumen, mens en hurtigere hjertefrekvens er sekundær (Ciliberto & Marx, 1998). Det arterielle blodtryk falder normalt over de første 2 trimestre pga. en lavere perifer modstand, som skyldes vasodilatation og meget lav modstand i placenta. Blodtrykket er meget afhængigt af den gravides lejring i slutningen af graviditeten, idet rygleje kan medføre v. cava inferior syndrom (Larsen, 2000). Livmoderen vokser under hele graviditeten, og i 36. graviditetsuge når den ofte til underkanten af proc. xiphoideus (Pedersen & Saltin, 2005), hvilket bevirker, at m. diaphragma eleveres 4 cm. Dette medfører dog blot en mindre sænkning af den totale lungekapacitet pga. en kompensatorisk øgning af den transverse og antero-posterior diameter af brysthulen, som skyldes hormonet relaxin. En progressiv øgning i minutventilation begynder straks efter befrugtningen og når højdepunktet omkring 2. trimester, hvor den er 50 % over normalværdien. I slutningen af graviditeten er den alveolære ventilation omkring 70 % større end normalt (Ciliberto & Marx, 1998), hvormed den gravides kondition er væsentligt forbedret (Pedersen & Saltin, 2005). 25

26 Hvilemetabolismen stiger under graviditeten med %, hvilket skyldes, at kvinden tager på i vægt. Øget fedtmasse og blodvolumen er skyld i den tidlige vægtstigning, mens den sene vægtøgning kan tilskrives fosteret, moderkagen samt fostervandet. I Vesten er den typiske vægtøgning hos gravide kg (Pedersen, 2004). 4. Positive effekter ved fysisk aktivitet under graviditeten Mange undersøgelser viser, at fysisk aktivitet under graviditeten har positive effekter for både mor og barn. I det følgende redegøres for studier omhandlende kejsersnit, gestationel diabetes mellitus (GDM), præeklampsi, præterm fødsel og psykiske aspekter. Flere studier viser, at fysisk aktivitet giver et reduceret antal kejsersnit og kortere hospitalsindlæggelse samt kortere aktiv fødsel. Endvidere forbedres den gravides holdning, hun undgår ekstrem vægtøgning, og der ses reduktion i low back pain (Clapp, 1990; Clarke & Gross, 2004; Downs & Housenblas, 2003). Ved GDM forstås glukoseintolerance af varierende sværhedsgrad, der debuterer eller diagnosticeres første gang under en graviditet. Indenfor 10 år vil omkring 40 % med GDM have udviklet diabetes, primært type 2 (Lauensborg et al. 2004, Lauensborg, Mathiesen & Damm, 2005). Fysisk aktivitet i året før graviditeten reducerede i et prospektivt kohortestudie risikoen for GDM med 56 %. Imens viste fysisk aktivitet under graviditeten at have en beskyttende effekt, som dog ikke var signifikant. Ved fysisk aktivitet både før og under graviditeten blev risikoen for GDM reduceret med 69 % (Dempsey, Butler & Williams. 2005). Præeklampsi (svangerskabsforgiftning) optræder ved 3-5 % af alle fødsler. Det optræder efter 20. graviditetsuge, og definitionen er graviditetsinduceret vedvarende hypertension (>140/90) og proteinuri (Pedersen & Saltin 2005: 131). Der er øget risiko for at udvikle præeklampsi ved hypertension, højt BMI og diabetes (Trogstad et al. 2004). En undersøgelse af Sørensen et al. (2003) viste, at kvinder, der enten var aktive ved høj intensitet i 1,5 timer/ugen eller ved moderat intensitet i 2,25 timer/ugen, havde reduceret risikoen for præeklampsi med mindst 41 % i forhold til inaktive kvinder. 26

27 Under fysisk aktivitet frigives adrenalin og noradrenalin. Da noradrenalin påvirker livmoderen, kan fysisk aktivitet derfor teoretisk set risikere at udløse en præterm fødsel som følge af uterine kontraktioner. Et dansk studie har undersøgt dette. Resultaterne viser, at kvinder der trænede, uafhængigt af træningsmetode, havde en reduceret risiko for præterm fødsel. Ved træning på 5 MET timer om ugen var risikoen reduceret med 25 % (Juhl et al., 2008). Undersøgelser peger på, at fysisk aktivitet forbedrer den gravides kropsbillede, reducerer depression og højner selvværdet for den gravide. (Clarke & Gross, 2004; Downs & Housenblas, 2003). 5. Præsentation af teorier Der er taget udgangspunkt i den amerikanske psykolog Albert Banduras Social Cognitive Theory (Bandura, 1997). Teorien kan anvendes til at forstå og analysere menneskers motivation (Iversen, Kristensen, Holstein & Due, 2005). Health Belief Modellen er bl.a. udarbejdet af psykologen Irwin Rosenstock og tager udgangspunkt i den enkeltes motivation til adfærdsændring (Kamper-Jørgensen & Almind, 2005). 5.1 Social Cognitive Theory (SCT) Modellen blev udviklet i 1941 af Miller & Dollard og omtaltes som Social Learning Theory. Det oprindelige formål var at forklare imiterende adfærd hos dyr og mennesker. Siden er modellen løbende blevet videreudviklet og har ændret navn, da forskere fandt det kognitive aspekt vigtigt i forhold til at forklare adfærd. En af hovedpersonerne bag udviklingen er Bandura, der bl.a. tilførte self-efficacy og outcome expectations til modellen. SCT bruges i dag bl.a. som udgangspunkt for forskning og til praktisk anvendelse ved f.eks. rygestopkurser (Baranowski, Perry & Parcel, 2002). Bandura ser mennesket som et agerende individ, der handler bevidst ud fra hensigter (Bandura, 1989) i det reciprokke kausale triadesystem (figur 1) (Bandura, 1997). Dette består af: Personlige (P)- og omgivelsesfaktorer (E) samt adfærden (B) (Ibid.). 27

28 Figur 1: Det reciprokke kausale triadesystem (Ibid.: 6). De personlige faktorer, som dækker over de kognitive, affektive samt biologiske processer, omgivelsesfaktorerne og adfærden påvirker hinanden gensidigt. Dog har de ikke altid samme styrke, og de tre faktorers indflydelse afhænger af, hvilke omstændigheder, der er tale om (Ibid.). SCT er kompleks og inddrager environment, situation, behavioral capability, expectations, expectancies, self-control, observational learning, reinforcements, self-efficacy, emotional coping responses og reciprocal determinism (Baranowski et al., 2002). I dette projekt blev der primært lagt vægt på self-efficacy, outcome expectations, outcome expectancies og observational learning, da disse blev vurderet relevante ift. de indsamlede data. Self-efficacy I 1977 omtaler Bandura første gang begrebet self-efficacy. Det er den enkeltes forventninger til egen evne til at ændre adfærd, og begrebet indeholder desuden vedkommendes tiltro til at kunne overkomme barriererne mod adfærdsændringen (Ibid.). Bandura mener, at self-efficacy er den største forudsætning for en adfærdsændring, da den er bestemmende for, hvor mange kræfter der lægges i opgaven. Ved mange gentagelser af en opgave øges personens self-efficacy ved at ændre dennes forventning til udførelsen. Udvikling af self-efficacy dannes ud fra nedenstående (Bandura, 1997): - Enactive mastery experience (Præstationsvurdering) Tidligere erfaringer med en specifik handling er af afgørende betydning næste gang, man skal udføre den. Hvis den tidligere oplevelse var succesfuld, 28

29 vil man have høj self-efficacy ift. handlingen, mens en nederlagsfølelse vil medføre lav self-efficacy. - Vicarious experience (Vikarierende erfaringer) Ved at observere, hvordan andre med samme kompetencer agerer i en situation, og hvordan de oplever den, opnår man højere eller lavere selfefficacy. - Verbal persuasion (Verbal overtalelse) Guidning eller overtalelse kan være med til at øge self-efficacy. Den verbale overtalelse er en meget brugt metode, men den har ringe gennemslagskraft, hvis den står alene og personen i forvejen har lav selfefficacy. - Physiological and affective status (Fysiologisk og emotionel tilstand) Et fysisk og psykisk overskud øger en persons self-efficacy. De to faktorer vil påvirke hinanden, således at manglende psykisk overskud vil medføre en negativ tolkning af fysiske symptomer. Personens sindstilstand vil til enhver tid påvirke self-efficacy. Outcome expectations Outcome expectations er individets forventning til resultatet af en specifik handling (Iversen et al., 2005). Handlinger sker ofte som konsekvens af adfærd i en specifik situation (Baranowski et al., 2002), og hvis en person tidligere har haft erfaringer med en handling, vil vedkommende forvente samme resultat igen (Bandura, 1997). Denne forventning kommer til udtryk, inden personen står i situationen, og den består desuden af en forventning til egen adfærd (Baranowski et al., 2002). Outcome expectations dannes på baggrund af nedenstående (Bandura, 1997): - Fysiske aspekter Behagelige eller ubehagelige oplevelser i form af f.eks. velvære eller smerter. 29

30 - Sociale aspekter Positive og negative reaktioner fra omgivelserne. De positive kan f.eks. være støtte, opbakning og ros, mens de negative kan være kritik og mangel på interesse og opbakning. - Selv-evaluerende reaktioner Positive eller negative reaktioner på egen indsats afhænger af personens forventning til resultatet. Dermed er reaktionen uden indflydelse fra omgivelserne. Outcome expectancies Outcome expectancies er et udtryk for den værdi, den enkelte tillægger en adfærdsændring. Værdiens størrelse er afgørende for, om personen føler sig motiveret til at ændre adfærden (Baranowski et al., 2002). Observational learning Observational learning opstår, når man observerer andres adfærd og oplever omgivelsernes reaktion herpå. Den, der observeres, bliver på den måde en rollemodel, hvis adfærd kan blive bestemmende for observatørens adfærd. Det er dog observatørens vurdering af den reaktion, omgivelserne kommer med ift. en bestemt adfærd, der er afgørende for, om observatøren påtager sig samme adfærd. Observatøren behøver dermed ikke selv at afprøve adfærden og dernæst opleve omgivelsernes reaktion herpå (Ibid.). 5.2 The Health Belief Model (HBM) Modellen blev udviklet i 1950 erne af en gruppe amerikanske socialpsykologer med Rosenstock som forgangsmand. De ønskede at klarlægge, hvorfor mange fravalgte screeningsundersøgelser for forskellige sygdomme. Formålet med modellen har udviklet sig gennem årene, og i dag er formålet at forklare adfærd ud fra personens oplevelse af sårbarhed og alvorligheden af denne. Disse to aspekter kan samles til en oplevelse af en trussel. Desuden undersøges det, om personen oplever barrierer ift. at foretage en adfærdsændring, og om personen kan forestille sig en nytteværdi af denne. Der er behov for en udløsende faktor for at aktivere personens motivation i tilstrækkelig grad til, at der kan ske en adfærdsændring. Denne udløsende faktor kan være uddannelse, symptomer eller informationer fra medier. For at den udløsende 30

31 faktor kan blive udslagsgivende, må oplevelsen af nytteværdien være højere end oplevelsen af barriererne (Janz, Champion & Strecher, 2002). Thus, for behavioral change to succeed, people must ( ) feel threatened by their current behavioural patterns (perceived susceptibility and severity) and believe that change of a specific kind will be beneficial by resulting in a valued outcome at an acceptable cost, but they must also feel themselves competent (self-efficacious) to overcome perceived barriers to taking action. (Ibid.: 47) Figur 2: HBM (Ibid.: 52). Janz et al. (2002) sidestiller nytteværdien med outcome expectations i SCT. De inddrager endvidere Banduras self-efficacy i HBM, da de vurderer, at dette er et nødvendigt aspekt, hvis man ønsker at forklare varige adfærdsændringer. De anser desuden manglende tro på egne evner for at være en oplevet barriere. 6. Analyse I dette afsnit analyseres de meningsbærende enheder fra matricen (bilag 8) ud fra SCT og HBM. Til analyse af informanternes Forhold til graviditeten (s. 26) inddrages endvidere psykologiske teorier. Analysen har til formål at klarlægge barrierer og motivationsfaktorer ift. at ændre motionsvaner. 31

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Gravides oplevelse af anbefalinger om fysisk aktivitet set i et sundhedsfremmende perspektiv

Gravides oplevelse af anbefalinger om fysisk aktivitet set i et sundhedsfremmende perspektiv Gravides oplevelse af anbefalinger om fysisk aktivitet set i et sundhedsfremmende perspektiv En kvalitativ interviewundersøgelse Copyright: Privat foto Bachelorprojekt juni 2013 Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Kvinder med gestationel diabetes mellitus

Kvinder med gestationel diabetes mellitus Kvinder med gestationel diabetes mellitus En kvalitativ undersøgelse Women with Gestationel Diabetes Mellitus A Qualitative Survey Sanne Denker Pedersen Lisbeth Vester Sørensen Rikke Uldahl Bertram Daugaard

Læs mere

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Jordemoderfaglig problemstilling: I Anbefalinger for svangeromsorgen står,

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Graviditet og fysioterapi: Hvordan fysisk aktive gravide oplever træningsrådgivning

Graviditet og fysioterapi: Hvordan fysisk aktive gravide oplever træningsrådgivning Graviditet og fysioterapi: Hvordan fysisk aktive gravide oplever træningsrådgivning Bachelor projekt udarbejdet af: Gry Pil Kjær og Nanna Molter West F09C Januar, 2013 Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeut

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

graviditet, fysisk aktivitet og motion

graviditet, fysisk aktivitet og motion graviditet, fysisk aktivitet og motion Bachelorprojekt udarbejdet af, 07C Dorte Bildsøe, 07D Hanne Madvig, 07D Januar, 2011 Billede fra http://www.mfit.info/tag/physical-activity Dette projekt er udarbejdet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Første trimester screening for svangerskabsforgiftning

Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

PULS Den vildeste sveder

PULS Den vildeste sveder PULS Den vildeste sveder ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen Vejleder:StellaKræmer Folkesundhedsvidenskab 2.Semester AalborgUniversitet

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Bilag 1. Pubmed søgning

Bilag 1. Pubmed søgning 12.0 Bilagsliste Bilag 1... 2 Pubmed søgning... 2 Bilag 2... 3 Litteraturvurdering af kvantitativ artikel... 3 Bilag 3... 5 Litteraturvurdering af kvalitativ artikel... 5 Bilag 4... 7 Tilladelse fra datatilsynet...

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans. Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - forholde sig til problemstillingens relevans. Identificere

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt Opgang P5 Afsnit P503 Direktionssekretariatet Enheden for tværsektorielt samarbejde Kettegårds Allé 30 2650 Hvidovre Telefon 3862 3862 Direkte 38621684 Fax 3647 3941 Web www.hvidovrehospital.dk Dato: 27.

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14

Læs mere

Vi vil gerne starte med at takke følgende personer for hjælp og vejledning i forbindelse med dette projekt:

Vi vil gerne starte med at takke følgende personer for hjælp og vejledning i forbindelse med dette projekt: Forord Vi vil gerne starte med at takke følgende personer for hjælp og vejledning i forbindelse med dette projekt: Jørgen Bruun, vejleder og master i rehabilitering. Mange tak for god og konstruktiv vejledning

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Fra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010

Fra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Status på evaluering af rehabiliteringsprojektet Fra bænkevarmer til danseløve Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Udarbejdet af Videncenterleder Jette Bangshaab marts 2010.

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Modul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Juli 2016

Modul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Juli 2016 Modul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Juli 2016 INDHOLD 1 Formål 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af modul 14 3 2.1 Emner for bachelorprojekter 3 2.2 Processen med udformning

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Indholdfortegnelse for bilag

Indholdfortegnelse for bilag Indholdfortegnelse for bilag Bilag 1: Kriterier for litteratursøgning... 2 Bilag 2: Screenshot Cinahl... 5 Bilag 3: Screenshot PsycInfo... 6 Bilag 4: Skriftligt interview med Sundhedstyrelsen... 7 Bilag

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske

Læs mere

KAN BØRN OG UNGE SMS E SIG TIL SUNDE VANER? SUSANNE PEDERSEN, MAPP, INSTITUT FOR MARKETING OG ORGANISATION, AARHUS UNIVERSITET

KAN BØRN OG UNGE SMS E SIG TIL SUNDE VANER? SUSANNE PEDERSEN, MAPP, INSTITUT FOR MARKETING OG ORGANISATION, AARHUS UNIVERSITET KAN BØRN OG UNGE SMS E SIG TIL SUNDE VANER? SUSANNE PEDERSEN, MAPP, INSTITUT FOR MARKETING OG ORGANISATION, AARHUS UNIVERSITET præsen TATION AGENDA Baggrund og formål Teorien bag Dataindsamling Resultater

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans. Hvor tilfreds er du samlet set med modul? Særdeles godt Godt Mindre godt Dårligt % 7% - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Fremgangsmåde Metodeanalyse

Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Fremgangsmåde Metodeanalyse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Problemformulering... 5 3 Problemafgrænsning... 5 4 Begrebsafklaring... 7 4.1 Psykologiske problemstillinger... 7 4.2 Tabubelagte emner... 7 5 Fremgangsmåde... 8

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

At give personer med demens en stemme i demensforskningen er vigtigt. udvikling af en brugerinddragende forskningsmodel. Balanced participation

At give personer med demens en stemme i demensforskningen er vigtigt. udvikling af en brugerinddragende forskningsmodel. Balanced participation At give personer med demens en stemme i demensforskningen er vigtigt udvikling af en brugerinddragende forskningsmodel Balanced participation Indledning Man kan spørge, hvorfor er det vigtigt at udvikle

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere