Wfbz-relationen. specficeres. Wjbzrelationen når FINDAN, MODELGRUPPEN. Arbejdspapir* Hald. April. Resumé: falder obligationsefterspørgsel.

Transkript

1 tmeløn rentefølsonhed, FINDAN, ændrng,lneær, absolutte Wfbz, Nøgleord:.jh c:abswfbz varabel. forklarende supplerende som betalngsbalancemål et nddrage at lykkes det og rentefølsomhed, høj rmelg en af kendetegnet desuden el Relatonen egenskaber. statstske fornuftge nogle har som gerne, valutakursforventnn for udtrykket ndustr tmelønnngerne med model en estmere at mulgt er det at sg, det vser regressand, som benyttes obllgatonsbeholdnng udenlandske den ændrng absolutte skalerede den Når orden. passende af tdspolynomum et med holdnng oblgatonsbe udenlandske den ændrngen skalere at valgt det er dette mødekomme at For specfceres udenlandske Wjbzrelatonen når den rentefølsomheden afgørende, at lneært. falder oblgatonsefterspørgsel mdlertd, sg vser Det gerne. valutakursforventnn for udtrykket afgfrsndhold mndre et med prsserer alternatve ndrager der ændrnge,; absolutte Wfbzrelaton en esttnere at forsøgt det er baggrund denne På pernenter. nultplkatoreks som frenskrvnnger såvel med forbndelse relaton fbz semlogartmske nugældende, den med problemer del en været har Der Resumé: ændrnger absolutte Wfbzrelatonen 1993 Aprl 13. Hald Jakob Arbejdspapr* MODELGRUPPEN Statstk Danmarks

2 1992). oktober er 28. Hald, Jakob ændrnger absolutte (Modegruppepapr, delmodel tnanselle WJbzrelatonen den specfcere at af Rentedannelsen : modelegenskaber gennemgået samlede de for Betydnngen statstkdækkede sdste det lyset ses kr. målt skal Det styrke. rentefølsomheden er Wtbz specfkatonens er normalt det at af, nugældende den også nok, paradoksalt nveauafhængghed relaton, omtalte den at bl.a,, skyldes Dette lav. utroværdgt vl så blve rentefølsomhed et valutakursforventnngerne, med for ændrnger udtrykket oblgatonsefterspørgsens absolutte prsndeks fotjuleres alternatvt relatonen hvs at sg, vser Det enten valutakursudtrykket. af ndustr erstattes tmelønnngerne et forbrugerprserne når eller BFIdeflatorer tl plads blver Wftzrelatonen, der at er, vautakursfor for resultat betalngsbalancemål udtrykket væsentlgt Et alternatve afgftsndhold ventnngerne. ntroducere at et forsøgt det er mndre med prsserer problem dette mødekomme at For renteændrnger. store at utroværdgt nemlg, genererer ndebærer Dette ADAM momsekspermenter det ndgår valutakursforventnngerne. forbngerprserne at for udtryk uheldgt, ganske det er nugældende andet det For overens tlpasnng'. partel for prakss I skre, og brster. lgevægtsnveau modellen med kke langsgtede st mod temmelse rentenveau udenlandske asymmetr omtalte den og konvergere danske fjerne dansktyske vl det mellem rentenveauet vl formulerng valutakurskorrgerede lneær En båndet at absolutte det af rentespænd. Wfbzrelatonen en funkton en som estmere at valgt det er ændrnger baggrund denne På med forbndelse fremskrvnnger. og problemer betydelge Ikkelnearteten skabe at multplkatorekspermenter sg og brste. vl rente vst prakss stede, tl være udenlandske den og har at længere danske kke den mellem båndet skrer, normalt lgevægtsnveau, der st mod mekansme, langsgtede st den konvergerer vl renten tl sker, tlbage vendt er dette Når hele sælger renten lgevægtsnveau. udlændngene at nden danske den forekomme, hvor det kan oblgatonsbeholdnngen, ekspermenter stuaton denne I udtryk tl falder. rente specelt kommer asymmetr Denne rentefald. eller a multplkator rentestgnnger om tale er der om modellens på af grad forskel stor afhængg betydelg en således der er medfører og prakss I egenskaber, asymmetr. nveauet af afhænger oblgatonsbeholdnng udlændngenes for renteføl at kroneobgatonseftersspørgsel ndebærer, form udlændjngenes specfceret er semlogartmske somheden Den relatonen at ændrnger. uhensgtsmæssgt, det er logartnske første det For udlandets for relaton nugældende oblgatoner. danske den efter med efterspørgsel problemer centrale helt 2 er Der Indlednng 1.

3 der at nnderstrege at nødløsnng. en om vgtgt er tale er Det naturlgvs ndtrængnngskurve. en som tolkes kan Skalerngsfaktoren 2 funkton lneær en som efterspørgsel), ndenlandsk på prsen med (deflateret oblgatonsbeholdnng udenlandske den ændrng absolutte den bestemmes (1) I prsndeks tysk (deflateret) et og dansk et mellem Forholdet oblgatonsrente Tysk oblgatonsrente Dansk oblgatonsbeholdnng Udenlandsk : pc wbdm wbz fwfbz (1) u sæson + ODlog(rpc) (wbzwbdm.) + a fwjbz1 fwfbz ændrngsrelaton: følgende udgangspunkt taget er Der Modellen 2. Wfbzrelatoren. en tl stlle må v krav de opfylde at synes som to af gennemgang nærmere en relatoner, med 6, afsnt papret afsluttes Endelg orden. passende af tdspolynomum et med udenlandske den oblgatonsbeholdnng ændrngen skalere at af resultatet dskuteres 5 afsnt og valutakursudtrykket. for BFIdeflatorerne udtrykket ndustr tmelønnngerne henhodsvs absolutte med ændrnger WJbzrelatonen estmere at af resultaterne gennemgås 4 afsnt I I estrnatonsprocedure. anvendte den sktseres 3 afsnt I absolutte ændrnger. fouleret Wfbzrelatonen af ntrodukton en med ndledes Papret egenskaber2. statstske Desuden relatonernes forbedres oblgatonsefterspørgsen. rentefølsomhed tl medvrker og samlede den øge at assymmetr af præges kke relatonen at skrer, orden. passende af tlgang Denne tdspolynomum et med den ændrng oblgatonsefterspørgsel udenlandske absolutte den skalere at forsøgt det er baggrund denne På en kr. målt konstant af rentefølsomhed kendetegnes netop være jo der founulerng, lneær en kke naturlgvs tlfældet vi Dette måles den når høj være specfkaton loglneær en forholdsvs er rentefølsomheden v 1990 sden voldsomt steget oblgatonsbeholdnng udenlandske den Da samlede den for afgørende være multplkatoregenskaber. models vl der mulg), som stor så være bør jo (der år

4 4, afsnt ntroduceres som betalngsbalancevarabel, den langsgtede den for for bla. således at udtrykket optræde gælder Det også lgevægtsrente. dsse vl så vælger (I), v hvs relaton at bemærkes, (nveau)varabler desuden skal flere Det sæsonkomponenten. fra bort set der er udtryk nddrage dette I skrves: kan Restrktonen stor. lge (numersk) være rentespænd nftatonsforskel og henholdsvs tl koeffcenterne af summen skal relatve den med købekraftspartet, overenstemmelse og specfceres gælde at valutakursforventrngerne forventes rentepartet udækkede den Hvs rentepartet opfyldt. er udækkede den at således valutakurs, hurtg og/eller renter skrer af markeder tlpasnng fnanselle de på arbtrage at ofte, det antages Endelg (1). på modellen restrktoner parametrene selv sg kke medfører Antagelsen den på baseret er købekraftspartet. relatve formulerng Denne og nflatonsforskel. forrge dansktyske ndeværende af kvartalers gennemsnt vejet et af af deprecerng approksmeres kronen forventede den enkel; særlg er oblgatoner. forventnngsdannelsen (1) danske af I beholdnng deres tl stllng tager afgørende helt en udlændnge når naturlgvs rolle, spller valutakursudvklngen tl Forventnngerne (2). specfceret er der rente langsgtsrente nærmer danske den at den sg ved, kendetegnet være som typsk altså vl fremskrvnnger, og ADAM, på beregnes multplkatorekspermenter de langsgtede models samlede den er "lgevægtsrente"; er også prakss der (2), rentenveau, det at llustreret konkret, skyldes for Det betydnng afgørende af er ADAM. rentedannelsen (1), udtryk tl kommer som adfærd, Den (2)»2 n Dlog(rpc) wbdm wbz n daterngerne3: fjerne og O lg bestemmes (1) sætte at kan ved oblgatonsbeholdnngen, at ændre at ønsker kke ved, kendetegnet er som udlændngene "lgevægtsrente1', langsgtede Den udenlandske på aflcast oblgatoner. er valutakurskorrgerede forventede, det end dsse på afkast større(mndre) forventede det længe så oblgatoner, deres danske øge(mndske) at af beholdnng med fortsætte vl udlændngene at er, (1) Mekankken negatv. blve altså oblgatonsbeholdnng udenlandske den kan semlogartmske nuværende den formulerng, tl modsætnng I kort' 'gå at for oblgatoner. danske mulghed har er udlændngene at også men stort, placerngspotentale uendelgt udlændngenes at prncpelt, forudsætter Modellen krone. danske procentvse den af deprecerng forventede den for udtryk et og rentespænd dansktyske det af 4

5 tl stllng taget er kke nfatonsforventnngerne endnu nveau dette på der Da med. ndgå bør som lag, det af længden vurderes første det For test: 3 alt med ndledes egenskaber modellernes af ndtryk første et få at For fase. ndledende denne modeller (513) 65 hele altså estmeres Der kvartaler. 4 op 12 og henholdsvs tl på lag et med ndgå nfatonsforskellen og lade at valgt det er rentespændet udgangspunkt et Som kvartal 4. tl fra kvartal peroden (1) model generelle den af estmaton fr med ndledes Der Estmatonsmetoden 3. blver den den nedad. based rentefølsomheden at fald, gvet medfører forhold Dette rente. pres danske på nedadgående et medfører stgnng en oblgatonsbeholdnng udenlandske det smultantetsproblem, et om tale være der kan Endelg retnng. nedadgående based blve også rentespændet tl rentespænd, koeffcenten vl dansktyske observerede det gennem slår delvst eller helt skft forventnngs dsse Hvs repræsenteret. kke dermod er markeder de fnanselle på forekommer ofte som stenmngsskft, pludselge De forventnngerne. tendens langsgtet en fange at tl stand er som kun (1), anvendes valutakursforventnngerne, for udtryk det at fonode, desuden må Man rentespændet. tl '1bas" koeffcenten nedadgående et medføre vl bl.a. som målefejl, en tl anlednng Dette og gver nflatonsspænd. rente observerede det af funkton lneær en ved rentespænd valutakurskorrgerede forventede det approksmeres første det For llle. for blver rentefølsomhed den at estmerede medfører, typsk som problemer, økonometrske par er på opmærksom at heden henlede formålstjenlgt det er præsenteres resultaterne Inden sgt. langt på realrente tyske den tl bndes realrente danske den at ndebære, nemlg dette vl model samlede den I relatv og Opent). ('Fshers købekraftspartet rentepartet udækket af kombnatonen fastholde at mdlertd det er hensgtsmæssgt modelegenskaber samlede de tl hensyn Af totale den end større rentefølsomhed. (numersk) være vl prsfølsomhed er samlede den opfyldt; kke (3) restrktonen at betyde, vl Dette oblgatoner. tyske og danske på kursgevnster forventede de for udtryk et ndgår kke der at at for, tl kompensere medvrke prsudtrykket kan Fx valutakursforventnngerne. netop end andet fange at tænkes mdlertd kan nfatonsforskel dansktyske Den (3) jo n 5 n

6 dansk det fastlagt. er allerede polynomumstruktur relevante den lag af antallet reducere at ved frhedsgrader af antallet ændrer hvs nfatonsforskel tyske kke man at bemærkes, Det ' resdualerne)4. på blk et kastet også naturlgvs er (der nveau dette på funkton krtere som tjene resdualsprednngen lade at valgt er Det pålagt. blevet er restrktoner nævnte de at efter revderes, bør nflatonsspænd dansktyske det lag af antallet om undersøgt, det er andet det For arbejde. vdere det for grundlag danne modeller nye dsse vl accepteres, hypotesen Hvs Ftest. almndelgt et med analyseres Dette accepteres. kan stadg realrentepartetshypotesen om vurderet, således det er første det For resultat: endelge det for betydnng have kan test, respektve de gennemføre at vælger man hvor rækkefølge, den at prmært, skyldes Det afsnt. dette af begyndelsen ntroduceret blev som test, de to de gentage at valgt det er nveau dette På orden. anden tl op af polynomer af beskrves nflatonsspænd og rente tl koeffcenterne at ved, kendetegnet altså er modeller nestede Dsse arbejde. vdere det for udgangspunktet modeller 'nestede" dsse danner nflatonsspænd og/eller rente tl koeffcenterne på bånd nævnte de af flere eller et pålægge kan man Hvs unteressant. naturlgvs testet er stuatoner dsse I nsgnfkante. været altså har varabler forklarende de af mange lag; mange for med medtaget er nflatonsforskellen og/eller spændet rente at været, typsk årsagen har dette, med problemer været har der hvor tlfælde, særlge de I orden. anden tl op af polynomer med nflatonsspænd og rente tl koeffcenterne beskrve at mulgt været hovedregel som har Det sdstnævnte det spller Her af antallet reducere at på rolle. afgørende en naturlgvs test modeller. estmerede frt de parametre estmerede ud går søgeproces egentlge den trn første Det orden. anden tl op af polynomer af beskrves kan nflatonsspænd og rente tl koeffcenterne lagstrukturen om testet således er Det koeffcenter. dsse på struktur for fout anden eller en pålægge at hensgstmæssgt være at sg vst det har nflatonsspænd, og rente tl koeffcenterne varaton tolkelg svært en af kendetegnes typsk model estmerede frt den Da realrentepartetshypotesen teste at valgt det er andet det For models endelge den af realrentepartet pålægge ndkaton en kun test dette kan v hvorvdt rentespændet, udformnng. gver o.m.a., laglængden 6

7 have vl ADAM momsekspermenter at medfører, prssere denne afgftsndholdet at mdlertd, er Problemet generelt var model, rmelg en estmere at mulgt det er BNPdeflatoreme Anvendes lav. uhensgtsmæssg rentefølsomheden og sgnfkante nflatonsspænd eller rente hverken var Typsk vellykkede. særlgt kke var forventnngsudtrykket engrosprser med Estmatonerne valutakursforventnngerne. for udtrykket BNPdeflatoreme og engrosprserne henholdsvs anvende at forsøgt desuden er Det for udtrykket prsserer følgende med esttneret valutakursforventnngerne5. er 3 sde på (1) Model ændrnger absolutte Wfbzrelatonen Estmatonsresutater 4. valgte den på den af ndragelse lagstrukturen ændre supplerende en som at sg betale kumet specfkatonsform. ndflydelse har varabel forklarende supplerende om vurdere, at for grundmodel specfkke den m.v. at forsøgt det er stuaton denne I varabel. forklarende BNP af procent betalngsbalanceoverskuddet nddrage har tlfælde flere det at nævnes, det skal Afrundende nfatonsforskel. dansktyske den af gennemsnt gldende ulagget, et af approkseres kunnet har valutakursforventnngerne at betydet, har Det ens. er omtrent spændet nflatons tl koeffcenterne at sg, vst således det har tlfælde flere I model. valgte den forekle at forsøgt det er estmatonsproceduren trn sdste et Som ændret. blevet er specfkaton valgte den at tl, anlednng gvet kke generelt har analyse afrundende Denne model. specfkke den m.v. lagstruktur ændre at forsøgt det er "rgtge", den er model valgte den at på, kontrol en Som nflatonsspænd. og/eller rente lag af antallet reducere at bedre været har det at betydet, tlfælde nogle har og øges, kvadratsummen resdual at naturlgvs, medfører Dette betngelser. endpont såkaldte pålægge at forsøgt det er fortegn, rgtge de får koeffcenterne at skre at For model. valgte den fortegn forkerte har tder tl nflatonsspændet tlfælde enkelte og rentespændet tl koeffcenterne at er, problem tlbageværende Det som sprednngen dansk det lag af med taget er beslutnng antallet tl stllng taget sdste er kke Denne endnu krterefunkton. rentespænd. tyske der at fremgår, Det arbejde. vdere det for grundlaget danner modeller Dsse orden. gven en af polynomum et af beskrves kan nflatonsspænd og rente tl koeffcenterne hvorvdt mndst kke og realrentepartet pålægges bør der om tl, stllng taget der er Samtdg fastlagt. er nfatonsforskel dansktyske den lag af antallet at ved, kendetegnet er som modeller, antal et udvælge at mulgt det er test dsse af baggrund På ændre at tl anlednng kke analyse. hovedregel, ndledende den fra konklusonerne som gav, test dsse af Resultatet 7

8 1993). januar 27. Hald Jakob (Modegruppepapr årsnveau på lgnnger tl kvartasbass på lgnnger af Omskrvnng : dokumenteret er årsnveau tl kvartals fra lgnnger omskrve at tl metode anvendte Den renteeffekter. store utroværdgt er Tlpasnngshastgheden udgangspunkt med beregnet årsnveau, tl er og 1980kr. opregnet modeller estmerede de ma. angvet er koeffcenter Alle estmerede den søjler 3 næste kendetegner de I angvet. der egenskaber, modellerne på statstske navnet er de søjle I. mode kvartals opsummeres første den I tabellen: tl kommentarer par et knytte at hensgtsmæssgt fundet det er gennemgås resultaterne Inden kortfattet. relatvt blve gennemgangen vl rentefølsoruhed), lave den (pga. stuaton nuværende den ubrugelge forekommer modeller estmerede de Da nedenfor. tabel angvet er afsnt, forrge llustreret er som procedure, den af baggrund på udvalgt er som modeller, De mponerende. specelt kke øvrgt er egenskaber statstske rent 'BFImodellernes' varabel. forklarende supplerende en som betalngsbalanceudtrykket ndrage at mulgt/nødvendgt det er tlfælde dette Også pct. 30 ydelgere med rentefølsomheden reduceres forventnngsudtrykket BFIdeflatorerne Benyttes valutakursudtrykket. anvendes forbrugerprserne når end rngere, væsentlg er kke egenskaber statstske modellens at understreges, skal Det varabel. forklarende supplerende en som BNP, af procent betalngsbalanceoverskuddet ndrage at mulgt mdlertd er Det pct. 50 yderlgere med rentefølsomheden reduceres valutakursforventnngerne for udtrykket ndustren tmelønnnger relatve de Benyttes estmatonsperoden) sdst måles den (når specfkaton semlogartmske den tl forhold pct. 60 godt med følsomheden rente reduceres valutakursforventnngerne for udtrykket ndekset forbrugerprs med ændrnger absolutte Wfbzrelatonen Estmeres at: er arbejde dette på konklusoner væsentlgste De er som retnngslner, de med overenstemmelse estmeret valutakursfor for udtrykket prsserer respektve de 3. afsnt angvet er ventnngerne med Modellerne angvet rentespænd den ændrng årlge nflatons dansktyske papret. dansktyske det og oblgatonsbeholdnng absolutte den prsserer), angvne de ved den ændrng årlge procentuelle den sdst blag udenlandske (målt forskel Udvklngen ndustr Tmelønnnger sæsonkorrgeret BFIdeflatorer Forbrugerprsndeks 8

9 TABEL 1. Wfbzrelatonen absolutte ændrnger STATISTISKE EGENSKABER I KVARTALSMODELLEN EGENSKABER I DEN ANNUALISEREDE MODEL: Rentespænd Infatonsforskel Betbal/BNP Tlpasn.hast. Rskoprærne Navn Sprednng R2 DW1/DW4 Lag0 Lagl Lag0 Lag1 Lag2 T (%) (%pono Sernlog. spec. (PC?) 1. logpcp 6.80' / logpcprp 6.78' / FORBRUGERPRISER 3. pcp / pcprp 2, / , ,92 TIMELØNNINGER 5. Ina /2, Inarp ,15/ BEIDEFLATORER 7. bf / , bfrp / Realrentepartetshypotesen mâ lge akkurat afvses på et 5 pct. 's nveau. Her er sprednngen angvet procent. I de øvrge modeller angves sprednngen ma. 1980kr. Betalngsbalanceunderskuddet procent af BNP, enly, ndgår ulagget. Betalngsbalanceunderskuddet procent af BNP, enty, ndgår med et 1/4 lag årsmodellen (1 kvartal kvartalsmodellen). 9 *

10 delmodel fnanselle den Rentedannelsen : 1993). september Hald, dskuteret og udledt er Jakob (Modegruppepapr Tlpasnngshastgheden det mellem bndngen kan nettofordrngserhvervelse sektors offentlge den ændrnger permanente forekommer fx der hvor ekspermenter, I kr ma. 5 kun på rentefølsomhed samlet en acceptere at vanskelgt det er parametre, stable rmelgt med acceptabel statstsk er relatonen om Selv ulagget sæsondumnyer og konstantled med estmeres Modellen ulagget ndgår BNP af procent Betalngsbalanceoverskuddet kvartal 1 på lag et med ndgår Rentespændet gennemsnt gldende 8kvartalers, et som ndgår nfatonsforskel tyske dansk Den kendetegn: følgende har realrentepartetshypotesen efter og før henholdsvs 6 og 5 er der model, Deme opmuntrende. specelt kke heller valuta for udtrykket ndustr tnelønnngerne anvende pålagt, blevet er række angvet er kursudtrykket at af Resultatet kr) ma. 72 (ca kvartal 4 (deflateret) oblgatonsbeholdnng udenlandske den for nveaut udgangspunkt med relatonen lnearsere at ved beregnet koeffcenterne er modeller semlogartmske dsse I tabellen. rækker 2 første de angvet er som modeller, semlogartmske tlsvarende de er tlfældet end mndre, betydlg er 4 og 3 række relatonerne rentefølsomheden at ses, Det et på forkastes må akkurat realrentepartetshypotesen lge hypotesen at bemærkes, skal når llustreret relaton samme den pct.'s nveau 5 Det pålægges. er 4 række I tendpont rentespændet kvartalers 7 sæsondummyer. og konstantled med estmeres Modellen polynomum. dette på betngelser pålagt er Der førsteordenspolynomum. et af tl Koeffcenterne lag. 3 tl op beskrves med ndgår Rentespændet gennemsnt. gldende ulagget, et som ndgår nflatonsforskel dansktyske Den kendetegn: følgende har Relatonen valutakursforventnngerne. for udtrykket ndgå forbrugerprserne lade at af resultatet ses tabel række trede I betalngsbalancens på lgevægt er der og 2) formel øvrgt (se poster løbende tyske den tl svarer nflaton danske den hvs oblgatonsbeholdnng, deres ændre at ønsker kke udlændngene at ndebærer, som rentespænd, det rskopræmen angver Endelg hvormed hastghed gtsnveau7. langs st mod den for udtryk præcst konvergere et er og vl rentenveauet procent angvet 10

11 oblgatonsbeholdnng. udenlandske den for nvauet af uafhængg er relaton lneære den rentefølsomheden at er, dette tl grund væsentlg En valutakursforventnngerne. for udtrykket prsndeks alternatvt et med ændrnger absolutte estmeres Wfl'zrelatonen hvs rentefølsomhed, høj rmelg en opnå at vanskelgt er det at 4, afsnt fremgk Det trendkorrekton med ændrnger absolutte Wfbzrelatonen 5. udtrykket ndgår heteroskedastctet BFIdeflatorerne eller tl tendens en er der valutakursforventnngerne. for tmelønnngerne når resdualerne at nævnes, det skal Afrundende Chowtest. ved dsse er målt brud strukturelle flere af og ustabltet af skæmmet modeller Desuden rentefølsomhed. lavere endnu en af kendetegnes valutakursudtrykket deflatorer BFI med modellerne at ses, Det 2 kvartal frt tl op 1 sæsondummer og konstantled med estmeres Modellen på lag et med ndgår BNP af procent Betalngsbalancen kvartal 1 lagget ndgår Rentespændet estmeres nfatonsforskellen tl Koeffcenterne kvartaler. på lag et med ndgår nfatonsforskel dansktyske Den får valutakursforventnngerne, kendetegn: følgende Wfbzrelatonen for udtrykket ndgår BFIdeflatorerne Når år). pr. procentpont 1 med øges renten før fordrngserhvervelse, sektors offentlge den fald større noget et kræves (samtdg procentpont 2 på op nå kunne maksmum et som renteeffekt samlede den vl procent, 50 på derhnod tlpasnngshastgheden Er eksperment. betragtede det år 78 efter procentpont 4 på op nå vl renteeffekt samlede den at ndebære, vl pct. 20 på tlpasnngshastghed en at udtryk, dette af fremgår Det n. år renteeffekt samlede den er M og tlpasnngshastgheden er T Hvor (5) T (1Ty' 1 M tl: beregnes kan forløb, partelle dette af følge som n, år rentestgnng samlede Den 5. række modellen med WJbzrelaton nuværende den erstatter man hvs år, pr. procentpont på rentestgrng en medføre betragtet, soleret vl, oblgatonsudbuddet stgnng afledte Den 1980kr. ma med falder nettofordrngserhvervelse offentlge den hvor eksperment et os forestller V eksempel: stlseret meget et med anskuelggøres kan Dette på. øje få at vanskelg meget være rentenveau udenlanske det og danske 11

12 løse. at mulgt været har kke endnu det som estmatonsproblem, kkelneære det konvergeusproblemer vsse være at mdlertd sg vste Der drekte. trend multplkatv en estmere at forsøgt er Det ' flvjbz jrt) tl: reduceres kan (4) Udtrykket 1993) aprl. 3. Hald Jakob (Modegruppepapr WJbzrelatonen af Reestmaton 8 den varabel eksogen en som ndgå tdspolynomum valgte det vl andet det For Wfbz. for nveauet af afhænge vl kke m.ultplkatorekspermenter og fremskrvnnger at betyder bl.a. hvlket symmetrsk, være relatonen Wfbz vl første det For skalerngsfaktor. som tdspolynomum et anvende at ved fordele afgørende 2 der er modelegenskaber samlede de t. h. M. oblgatonsbeholdnng. deres nedbragt har udlændngene hvor stuaton, en selv høj være vl fortsat være, skulle skalerngsfaktor som rentefølsomheden at baggrund denne på oblgatonsbeholdnng udenlandske den for frem tdspolynomum et anvende at for argument Et ndtrængnngseffekt. eventuel en fange at tl stand er trendkorrekton med ændrngsspecfkatonen samt specfkaton semlogartmske den at for, argumentere kan Man f(t)'. tdspolynomet, af graden af hænger af nøjagtghed Approksmatonens oblgatonsbeholdnng. udenlandske den ændrng logartmske den tl approksmaton en er regressand Imnyehl den at måde, sådan en på altså konstrueres Skalerngsfaktoren (4); venstresden af erstattet således oblgatonsbeholdnng udenlandske den ændrng absolutte den er følgende, det præsenteres som estmatoner, de I (4) Dag(fWfbz) f(t) fwfbz1 fwjbz nedenfor9. er som f(t), tdspolynomum, et specfkaton) semlogartmske den 4 relaton af ntroducere (som Wfbz baggrund på konstrueret at valgt således det er med skalere at for stedet I oblgatonsbeholdnng acceptabel en estrnere måde. passende på skaleres udenlandske den ændrng absolutte den hvs relaton, kan man at på, dog peger resultater opnåede De skalerngsfaktor af Vnlg 5.1 oblgatonsbeholdnng. udenlandske den for nveauet af afhænge altså vl model samlede den multplkatorekspermenter semlogartmsk specfceres relatonen når assynmetr, af præges bekendt som WJbzrelatonen at mdlertd, er problem afgørende helt Det valutakursudtrykket8. deflatoren BFI eller ndustren tmelønnen med Wfbzrelaton sernlogartmsk en estmere at mulgt er det at llustreret, papr andet et er Det 12

13 udelades. "knæk" dsse hvs egenskaber statstske bedste de får modellerne at mdlertd, vser Det tdpolynomeme. "knække" at forsøgt øvrgt er semlogartmske den tl approksmaton rmelg en gver det ford valgt, dermod er Det specfkaton. polynornet 7grads orden. højere af polynomer tl forhold godt sg klare at synes det ford valgt, er 1ordenspolynomet I skalerngsfaktorer. som anvendes dsse når højest, være typsk rentefølsomheden vl 4 fgur jf. estmatonsperoden sdst kraftgst vokser orden højere af polynomer Da fremskrvnnger. og multplkatorekspermenter rentefølsomhed samlede den fastlægge at tl medvrker estmatonsperoden sdst tdspolynomet af værden at skyldes, Det ADAM. ndlægges eventuelt som relaton den kendetegne vl som egenskaber, de for betydnng af dog er skalerngsfaktor af Valget polynomum. valgte det af er oblgatonsbeholdnng udenlandske den den Udvklngen estmatonsresultaterne. have kan kke skalerngsfaktor af valget at 5, graden af uafhængg set stort ændrng absolutte skalerede, for betydnng afgørende fgur af det fremgår Endelg regressand. som anvendes ændrnger logartmske holdnng oblgatonsbe udenlandske den når opnås, som resultater, de tl svare omtrent således resultaterne vl skalerngsfaktor som anvendes polynomum dette Når oblgatonsbeholdnng. udenlandske (deflaterede) den udvklngen følger omtrentlgt orden 7' af polynomet at 4, fgur af fremgår Det nedenfor. 5 og 4 fgur angvet er og (4) af baggrund på estmeret er Polynomerne skalerngsfaktorer". som 7ordenspolynomum et samt 1ordens et anvende at valgt det er følgende, det llustreres som estmatoner, de I oblgatonsbeholdnng. udenlandske den ændrng absolutte den skalere at tl benyttes som polynomum, det af graden af afhængge særlgt kke er Estmatonsresultaterne udenlandske det og danske håndtag, et af besddelse 13 udtalt. tlstrækkelg vrker kke rentenveau det mellem bndngen hvs benyttes, kan som være altså vl brugerne modelverson; endelge

14 A 1980kr. A Ma. akse (højre )/t7 1 fwfbzfwfbz. (fwfbzfwfbz. 1)/t (fwfbzfwfbz. "procent" fwfbz ændrng absolut Skaleret 5. Fgur ordenspolynonum 1ordenspolynomum fwfbz t7: 11: 1080kr. Ma Skalerngsfaktorer 4. Fgur 14

15 altså 2 tl er op de på skalerngsfaktor af f(t). polynomet af graden af uafhængge valget af uafhængge er resultater Dsse afvses må Realrentepartetshypotesen konstantled og sæsondummer med estmeres Modellen kvartal lagget kun ndgår Rentespændet frt estmeres nfatonsforskellen tl Koeffcenterne kvartaler lag et med ndgår nfatonsforskel dansktyske Den BFIdeflatorer Grundmodel, ' e fås valutakursforveatnngerne for udtrykket resultater: følgende BFIdflatoren Anvendes afvses må Realrentepartetshypotesen konstantled og sæsondummyer med estmeres modellen kvartal lagget kun ndgår Rentespændet polynomum førsteordens et af beskrves lønnfatonsforskellen tl Koeffcenterne kvartaler 7 tl op på lag et med ndgår lønnfatonsforskel dansktyske Den tmelønnnger Grundmocel, valuta for udtrykket at resultater væsentlgste de er kursforventnngerne ndgår ndustr tmelønnnger relatve de Hvs som retnngslner, de efter estmeret omgang første 3. afsnt beskrevet er modeller 'tnye1' er De modellen. betalngsbalancevarablen nddrage at hensgtsmæssgt det er tlfælde dette Også rentefølsomhed. lavere ldt en og egenskaber statstske rngere noget med model en fås gerne valutakursforventnn for udtrykket benyttes 13F1deflatorerne Hvs modellen nd sgnfkant betalngsbalancevarablen acceptabelt et har rentefølsomheden og kommer Endelg nveau. tlfredsstllende er egenskaber statstske Relatonens valutakursudtrykket. ndustr nngerne tmeløn med Wjbzrelaton fornuftg en estmere at mulgt er Det at: er konklusoner væsentlgste De valutakurs for tmelønnngerne udenlandske den udtrykket med estmeret ændrng BFJdefatorerne er regressand som absolutte skalerede forventnngerne. henholdsvs ndustr oblgatonsbeholdnng den med Modellen Estmatonsresultater

16 forskellge er regressandeme da sarnrnenlgnelge, helt er kke sprednngerne at bemærkes, skal Det 12 poster løbende betalngsbalacens på overskuddet ndrage at forsøgt det er dette mødekomme at For af starten og 1986 både Chowtest, et ved målt brud strukturelle betydelge konstatere kan man at er, 2 og række llustreret er som "grundmodeller' de ved problem fundamentalt Et nngerne. valutakursforvent for udtryk et som nfatonsforskel dansktyske kvartalers foregående 7 de og ndeværende af gennemsnt et anvende at valgt baggrund denne på er Det lne. vandret en på omtrent nemlg lgger koeffcenter dsse nfatonsforskellen; tl koeffcenterne beskrve at tl polynomum 1ordens et anvende at nødvendgt er kke det at øvrgt, sg vser Det modeller. 2 de nveau pct.'s 5 et på rentepartet real afvse må man at noteres, skal Det rentefølsomhed'2. mndre noget en også men sprednng, mndste den fås 1ordenspolynomum et Anvendes betydnng afgørende af være at synes kke skalerngsfaktor af valget at fremgår, Det 2. tabel 2 og række skldret er ovenfor, 5.2 afsnt er som '" sktseret grundform, den på valutakursforventrrgerne for udtrykket tmelønnngerne med Wfbzrelaton den estmere at af Resultatet ndustr tmelønnen 5.3. BFI med resultaterne tmelønnngerne med valutakursudtrykket. deflatorerne kommenteres Dernæst først. valutakursudtrykket resultaterne gennemgå at valgt det er følgende det T ADAM. modelegenskaber samlede de påvrke at tl kommer relatonen hvordan af, ndtryk bedste det gver præsentaton denne at vurderet, er Det fladt. fremskrves tdspolynomerne hvor multplkatorekspermenter, skaber egen 'annualserede" relatonens for udtryk et altså er prsfølsomheder og rente angvne De årsnveau. tl opregnet koeffcenter estmerede de med 1991 kvartal 4 tdspolynomum anvendte det af værden multplcere at ved beregnet er og 980kr. ma. angvet er tabellen Koeffcenterne søjle. anden tabellens angvet desuden er faktor skalerngs konkrete Den modelnavnet. på b suffx hæftet fået har nomum 7ordenspoly et med skaleret er som Modellerne, modelnavret. på a suffx hæftet fået har skalerngsfaktor som 1ordenspolynomet med estmeret er som modeller, De valutakursudtrykket. tmelønnnger(bfideflatorer) relatve de med resultaterne angver tabellen rækker 4) 7(sdste første De estmatonerne Inden sde. sktseret er som grundform, kommenteres: kort tabellen skal gennemgås, næste på 2 tabel llustreret er ovenfor, den på modellerne estmere at af Resultatet 16

17 TABEL 2. WJbzrelatonen absolutte ændrnger med trendkorrekton STATISTISKE EGENSKABER I KVARTALSMODELLEN EGENSKABER I DEN ANNUALISEREDE MODEL: Rentespænd Infatonsforskel Betbal/BNP Tlpasn.hast. Rskopræme Navn Trend Sprednng R2 DW1/DW4 LagO Lag1 LagO Lag Lag2 Lag½ T (%) (%pont) TIMELØNNINGER Grundmodel': 1. Inala t / Inab t ,72/ Model 22: 3. lna2a t / , lna2b t / Model lna3a t / lna3b t / ma(1,4) t / A BFIDEFLATOR Grundmodel' 8. bfla t / bflb t / Model 22: 10. bf2a t / l. bf2b t / * Renten ndgår med et lag fra a tl lag b. Prsen ndgãr med et lag fra O tl b Modellerne er estmeret p den grundform, som er angvet begyndelsen af dette afsnt. Modellerne estmeres pa deres grundform, suppleret med betalngsbalancevarablen, enly, som forklarende varabel. Modellerne estmeres p deres grundform, suppleret med enly og en dummy (1 2. kvartal 1990) som forklarende varabler. Betalngsbalancevarablen, enly, er her lagget 4. kvartaler 17

18 orden). (4 1.8 og (1orden) 2.2 henholdsvs tl svarer teststørrelserne DurbnWatson tl øges koeffcenten korrellatons at og 'pct tl reduceres sprednngen at MA(4)led, et medfører lna2a model For D mærkbart'3. ændres koeffcenter estmerede de at uden problemet på retter MA(4)Ied et at skyldes, Det alvorlgt. særlgt tages kke autokorrellaton 4ordens negatv tl tendensen skal prakss I tden. over ændres vrkelgheden nenten sæsonkompo hvor stuaton, en sæsondummer konstante med moddeleres sæsonstrukturen når ofte, forekommer fænomen Dette autokorrellaton. negatv 4ordens tl tendens en konstateres kan der at bemærkes, Det hvs øger BNP. af pct. år., pr. 1980kr. ma. 5½6 udlændngene at ndkerer, med øges betalngsbalanceoverskuddet yderlgere med oblgatonsbeholdnngen betalngsbalancetallet tl Koeffcenten stabl. mere langt blver rentespændet tl koeffcenten at med øges øvrgt, medfører Betalngsbalancemålet 1980kr. ma. 56 rentefølsomheden at samt, pct. 15 små med sprednngen reducerer modellen enly af ndragelse at 4, og 3 række ses Det sgt. langt på tyske den mod konvergere altså vl rente danske den 0Igevægtsrentespænd et med forenelgt være vl BNP af pct på betalngsbalanceoverskud et at beregnes, det kan tyske, den tl svarer lønnfaton danske den Hvs BNP. af procent betalngsbalanceoverskuddet af afhænge således oblgatonsbeholdnng) deres ændre at ønsker kke udlændngene at ved kendetegnet er (der lgevægtsrente langsgtede den vl prakss I egenskaber. modellens for betydnng afgørende har modellen mål betalngsbalance et af ntrodukton at på, opmærksom være at vgtgt er Det kvartaler ulagget afvses må Realrentepartetshypotesen sæsondummyer og konstantled med estmeres Modellen 2 på lag et med ndgår BNP af procent Betalngsbalancen kvartal lagget kun ndgår Rentespændet gennemsnt gldende 8kvartalers, et som ndgår nfatonsforskel dansktyske Den altså er 4 er områder og 3 række nævnte to Modellerne 2. tabel de på 'grundmodellerne1' form: følgende på estmeret 4 og 3 række angvet modfcere at af Resultatet 2 gerne valutakursforventnn Betalngsbalancemål Model kvartalsmodellen betalngs at sg, kvartaler vser Det årsmodellen). lag års to på lag et med ndgå varabel. forklarende en halvt et tl (svarende bør balancevarablen som BNP, af procent 18

19 2. angvet udtrykket tabel og 8 række llustreret er 5.2, afsnt af ndlednngen er som grundform, den på valutakursforventnngerne for BFIdeflatorerre med Wfbzrelatonen estmere at af Resultatet BFIdeflatorerne 5.4 (se 2 tabel lna2a model på næmere se at valgt det er baggrund 6). afsnt denne På varabel. forklarende supplerende som nddrages dummy omtalte den når egenskaber, modellernes for betydnng afgørende kke det har Desuden autokorrellaton. negatv tl tendens konstaterede den for korrgeres der når stable forholdsvs forekommer koeffcenter estmerede de og sprednng laveste den har modeller type Denne bedst. sg klarer skalerngsfaktor som 1ordenspolynomum et med modellerne at er, bllede generelle Det rentefølsomhed. 1rekordhøj" en af kendetegnes lna3b af udgave makorrgerede den at 9, række af fremgår Det pet. 20 størrelsesordenen på prsfølsomhed og rente estmerede den stgnng en medføre dermod korrekton tlsvarende en vl lna3b model I nævneværdgt. ændres koeffcenterne at uden problemet, løser korrekton,4) ma(1 en at sg, det vser lna3a model M.h.t. autokorrellaton. negatv 4ordens og 1ordens både tl tendens en være at synes nu der at desuden, fremgår Det nveau. koeffcentens på kke ændrer men sgnfkant mere blver betalngsbalancevarablen tl koeffcenten at desuden, medfører Dummyen 1980kr. ma. 12 på rentefølsomhed samlede den stgnng en medfører lna3b, model og lna3a model både sgnfkant er der Dummyen, 2. tabel 8 og 7 række llustreret er modfkaton denne af Resultatet 1. lg sat er dummyen hvor 1990, kvartal 2. undtaget dog kvartaler, alle O lg sat er som dummy, en ntroducere at forsøgt det er baggrund denne På lna2b. og lna2a model af fanget er kke som effekt, psykologsk en om tale være der kan 1973, kvartal 3. sden gang første for balanceoverskud betalngs et havde Danmark at ved, kendetegnet er kvartal dette Da kvartal 2. konstateres kan som brud, strukturelle det på rette at tl kelgt tlstræk kke er varabel forklarende som betalngsbalancen af Indragelse 1990 kvartal 2, dummy 3 Model forkastes må 4. og 3 række modeller realrentepartetshypotesen at to de for bemærkes, nveau det bør pct.'s 5 et på Afrundende estrnatonsperoden. sdst kraftgt så vokser 7gradspolynomet at udeluk mdlertd skyldes stadg rentefølsomheden er Det benyttes. 7ordenspolynomet når Dermod statstsk. rent bedst sg klarer skalerngs som anvendes 1ordenpolnomet hvor modellen, at ses, kende, højest, faktor, Endelg 19

20 på llustreret er statstsk Den lgnng. denne tl stlle opfylder som Wfbzrelaton, valutakurs for udtrykket nedenfor: bedst sg klare at må øjeblkket man en estmere at mulgt anvendes ndustr 3 tabel estmatonsform synes som relaton, som krav, de af flere det er forventnngerne tmelønnngerne Hvs Afslutnng 6. bfl2a relaton på blk nænner et kaste at valgt det 2. tabel 10 er afsnt næste række Sdst estmatonsperoden. sdst størst er polynomum dette af værden at tlskrves udelukkende skal anvendes, 7gradspolynomet når større, ldt er rentefølsomheden At skalerngsfaktor. som 7ordenspolynomum et eller ordens 1 et anvender man om på forskel afgørende er kke der at fremgår, Det øges. rentefølsomleden at tl, tendens en der er konstruktoner, dummy med bruddet justere at forsøger man Hvs held. uden men trends, knækkede med polynomer llustrerede de erstatte at forsøgt været nævnt, som har, Det af starten og 1987 sdst Chowtest et ved målt brud strukturelle kraftge konstateres stadg mdlertd kan Der stable. mere betydelgt koeffcenterne er Desuden fordobles. end mere rentefølsomheden at samt, betydelgt reduceres autokorrellaton tl tendens kraftge den at ses, Det kvartaler). 4 lagget ndgår enly (varablen varabel forklarende en som BNP, af procent poster løbende betalngsbalancens på overskuddet nddrage at af resultatet llustreres 11 og 10 række I valutakursforventnngerne Betalngsbalancemål 2 Model problemer. dsse af flere løser betalngsbalanceoverskuddet af varabel forklarende som ndragelse at mdlertd, BNP af procent sg vser Det lav. utlfredsstllende er rentefølsomheden og korrelerede er resdualerne ustable, meget er modellen Koeffcenterne ubrugelge. relatvt som betragtes 9 og 8 række modellerne må Grundlæggende nfatonsforskellen. tl koeffcenterne lagstrukturen forenkle at mulgt været har kke det ford BFImodellerne, parametre flere estmeres reelt der at understreges, dog bør Det anvendes. BFIdeflatorene når reduceres, nfatonsforskel dansktyske den lag af antallet at fremgår Det 20

21 det BFI Wfbzrelaton. ny en på bud bedste være at således synes model Denne valutakursudtrykket. med modellen for frem foretrække at områder mange på er deflatorer Modellen DSTB. på hentes kan ndustr Tmelønnngerne opdaterngsproblemer. ngen er Der betydnng. nævneværdg kke har autokorrellaton 4ordens negatv tl tendens konstaterede Den stable. ret forekommer og sgnfkante alle er parametre Modellens valutakursforventnngerne for udtrykket nddrages renteeffekter store utroværdgt generere Betalngsbalanceoverskuddet kke vl Momsekspermenter skalerngsfaktoren. af værden ændre at ved rentefølsonheden påvrke at for mulghed have brugeren vl prakss I nveau. acceptabelt et have at umddelbart synes modellen Rentefølsomheden efter de på fgurerne fordele afgørende dokumenteret flere har Modellen sder. følgende er egenskaber statstsk Modellens 2.85 DW DW gennemsnt gldende ulagget 7kvartalers, R s n 1. Anm: Sæson Sæson Sæsor enly,2 afbnp pct. Bet,bal ,81876 Dlog(lnallnat))' mav(07,4 Inflatonsspænd wbz4twbdm1 rentespænd Lagget Konstant fwjbzfwfbz.)/t1 oblgatonsbeh. udenlandske den ændrng absolut Skaleret Sprednng Koeffcent ADAMnavn Varabel lna2a Model 3. Tabel 21

22 o " I slutperode Varabel nfatonsforskel tl Koeffcent 10. Fgur slutperode Varabel rentespænd lagget t! Koeffcent 9. Fgur ,0 1, lå Chowtest slutår Varabelt 8. Fgur faktsk beregnet 1900kr. Ma 8 10 Resdualer 7. Fgur fwfbz ændrng absolut observeret og Beregnet 6. Fgur m.v. estmaton Rekursv ' lna2a MODEL 22

23 udglattede" lgevægtsrentespænd det angver kurve tynde Den Anm: Procentpont belz. ob. at ændrer kke gene udloendn medføre; som Rentespænd Lgevægtsrentespænd 13. Fgur , slutperode Varabel Konstantled 12. Fgur slutperode Varabel betalngsbal. t! Koeffcent 11. Fgur 23

24 sder næste de på skldret er stabltetsegenskaber Relatonens 2.36 DW DW 0.53 gennemsnt gldende ulagget 7kvartalers, R s n 1. Anm: Sæson Sæson Sæson ,59420 en1y Dlog(pyflpyft).2 afbnp pct. Bet,bal. spænd mfl, lagget Dlog(pyflpyft)1 nfl.spænd lagget Dlog(pyf/pyft) Infatonaspænd wbz,1wbdrn. rentespænd Lagget Konstant (twfbzjwjbz.1)!tl den oblgatonsbeh. udenlandske ændrng absolut Skaleret Sprednng Koeffcent ADAMnavn Varabel bf2a Model 4. Tabel tabel estmatonsform på llustreret er 2 tabel 10 række nedenfor. 4 bf2a Modellen 24

25 G G O LO 18 IS nflsp. slutår Varabelt ulagget tl Koeffcent 18. Fgur slutår Varabelt rentespænd lagget tl Koeffcent 17. Fgur Chowtest sutâr Varabelt 16. Fgur , beregrt faktsk Resdualer 15. Fgur absolut fwfbz ændrng observeret og Beregnet 14. Fgur m.v. estmaton rekursv bf2a MODEL 25

26 udgattede' lgevægtsrentespænd det angver kurve tynde Den Anm: o 2 ç, s O 7 Proccnton1. 7 I,. be obl. ændre kke at medfører, som udlændngene Rentespænd Lgevægtsrentespænd 23. Fgur n n n n slutperode Varabel Konstantled 22. Fgur slutpeode Varabel betalngsbalance t! Koeffcent 21. Fgur L_ , LO 1.0 LO , I_ nfl.sp. lag. slutperode Varabel 2.kv. tl Koeffcent 20. Fgur slutperode Varabel nfl.sp lagget tl Koeffcent 19. Fgur 26

27 ) 88 akse 87 højre Rentespænd ahonsforekel hf DFYA(fWfbz) kr. Ma. ndustr Tmekrnnnger 3. Fgur akse højre orskel lonsf la f tr DIFYA(fWfbz) Rettespnd kr. Ma. Procent(post) g BFIdeflatorer 2. Fgur akse Rertespærc tnflalonsferskel hejre DIFYA(fWfbz) 84 2 o kr. Ma. Frocent(pon) Forbrugerprsndeks. Fgur BILAG 27

28 FINDAN semlogartmsk, Wfbz, Reestmator, Nøgleord: c:rekon.jh ændrnger". absolutte "WJbzrelatonen papret: ndgående mere behandles problem ubehagelge Dette nærkbart. falde rentefelsomheden vl så valutakursudtrykket, for udtrykket afgftsndhold mndre et med prsndeks alternatve anvender man hvs at llustreret, det er papret Sdst bedst. sg klare at mdlertd gerne valutakursforventnn for udtrykket forbrugerprsndeks med modellerne synes egenskaber statstske de tl hensyn Med gerne. valutakursforventnn for udtrykket prsndeks forbruger eller deftatorer soesonkorrgerede anvender man om egenskaberne model for betydnng afgørende har kke det at konkluderes, øvrgt kan Det stable. rmelgt stadg mdlertd er parametre estmerede De estmatonsperoden. nddrages 1991 året at tlskrves, skal hovedsagelgt hvlket smule, en falder følsomheden rente at er, modfkatoner dsse af Resultatet tl 1984 fra peroden tl estmatonsperoden udvdes Desuden sæsondunmer. med estmeres relaton nugældende den og rettet, blver konstateret, er son probleme; datamoessge De Wfbzrelaton. semlogartmske nugældende den reestmeres papret I Resumé: WJbzre1atonen af Reestmaton 1993 Aprl, 3. Hald Jakob Arbejdspapr* MODELGRTIPPEN Statstk Danmarks

29 Hald Jakob (Modelgruppepapr, ændrnger absolutte Wfbzrelatonen : dokumenteret er 1993) aprl 13. arbejde Dette forbrugerprserne hvs at af, llustraton en med papret afsluttes Endelg model. reestmerede den parameterstablteten af gennemgang en med afrundes Afsnttet sprednngen. fald moderat et medfører og stabltet modellens øger estmatonsperoden 1984 året af Indragelse valutakursforventnngerne. for udtrykket deflatorer sæsonkorgerede og forbrugerprsndeks med 1991 tl 1984 fra peroden for estmeres specfkaton logartrnske den at præcst, helt ndebærer Dette 2. afsnt dokumenteret er der arbejde, det udgangspunkt med WJbzrelatonen reestmeres 3 afsnt I kort Wfbzrelaton nuværende den for konsekvenserne og 2. afsnt problemer lægges Dsse rentespænd. valutakurskorrgerede det sæsonkomponenten af forklares kan alene kke oblgatonsbeholdnng udenlandske den sæson betydelge den ford uhensgtsmæssgt er Dette sæsondummyer. uden estmeret er relaton nuværende Den ndeks. forbrugerprs kkesæsonkorrgeret tysk et udvklngen med deflator forbrugs dansk sæsonkorrgeret en udvklngen sammenholdes lgnng nugældende den I '. sammenlgnelge kke er valutakursforventnngerne for udtrykket ndgår der prser, tyske henholdsvs forbrugerprsndeks tyske det opdaterngsfej banal en danske De konstateret er Der revderet/opdateret. blevet er valutakursforventnngerne) for udtrykket eller skalavarabel som (enten Wfbzrelatoneu ndgår der deflatorer De Dsse lgnng. nuværende den med problemer datamæssge nogle på lys kastet har Wfbzrelatonen at: er problemer prncpelle mere nogle og reestmere at med Arbejdet relatoner. lneære nævnte de for sammenlgnngsgrundlag et eller udgangspunkt et som betragtes skal arbejde Dette Wfbzrelaton. rtmske semloga nuværende, den reestmere at mdlertd er papr dette med Formålet relaton lneær en udarbejde at håndtere'. at lettere arbejde del en lagt baggrund være skulle som denne på er Der valutakursforventnngerne. for udtrykket ndgår forbrugerprserne at skyldes, Det renteeffekter. store utroværdgt har ADAM momsekspermenter at er, specfkaton nugældende den tl sg knytter som problem, andet Et brste. kan rente tyske og danske den mellem bånd tætte det at ndebærer, bl.a. hvlket asynmetr, af grad betydelg en af kendetegnes relatonen at skyldes, Det multplkatorekspermenter. som fremskrvnnger såvel med forbndelse problemer vsse skabt har WJbzrelaton semlogartske Den Indlednng 1.

30 3 på rentespændet. være altd rentespændet tl koeffcent ulaggede den vl Fx bånd nogle også naturlgvs lægger kvartalsmodellen tl koeffcent laggede årsmodel. tlhørende pålagt blevet er den den som end større gange koeffcenterne restrktoner De 2 Wfbzrelaton nugældende den ndusv estmeres parametre 3 afsnt. næste ved egenskaber centrale De kun at ndebærer, restrktoner genopfrskes konstantled2. pålagte De 4) på lag et ved O gennem går som lne, ret en på altså lgger rentespændet tl terne (koeffcen rentekoefcenterne polynomet på betngelse 'endpont" polynomum 1ordens et ved beskrves nflatonsspænd og rente tl Koefcenterne rentekoeffcenterne) tl summer (prskoeffcenterne Realrentepartet de og pålagt: blevet restrktoner følgende er Endelg kvartaler. foregående 6 ndeværende rflatonsforskel tyske dansk den af gennemsnt vægtet et af og kvartaler 3 tl op approksmeres valutakursforventnngerne på lag et med således ndgår rentespænd dansktyske Det sæsonkorrgeret) kke (forbrugerprsndeks forbrugerprs Tysk deflator) (sæsonkorrgeret forbrugerprs Dansk oblgatonsrente Tysk oblgatonsrente Dansk skalavarabel efterspørgsel ndenlandsk for Deflatoren oblgatonsbeholdnng udenlandske Den pcpt pcp wbdrn wbz pytr Wfbz j0 (1) Dlog(pcpt_)] [Dlog(pcp_) * 4 p + 8 Dlog(Wfbz/pytr) 1985 kvartal forn: følgende på estmeret er Relatonen første fra peroden på estmeret er Wfl7zrelaton kvartal fjerde tl nuværende Den restrktoner. pålagte de på slække eller lagstrukturen ændre at for argumenter nye med bdraget har kke ovenfor, sktseret er kort som problemer, de mødekomme at på forsøget eller estmatonsperoden af udvdelse at skyldes, Det pålagt. blev oprndelg relaton nuværende den som restrktoner, de med og lagstruktur den med Wflzrelatonen reestmere at valgt det er følgende det I Wfbzrelaton nuværende den for Konsekvenserne 2. samlede den for udtrykket rentefølsomhed. fald betydelgt et forvente man må valutakursforventnngerne, afgftsndhold mndre et med prsndeks alternatvt et af erstattes

31 år, sdste konstateres rentenveauet mellem tlpasnngshastghed En kunne som lgevægtsrentenveau, langsgtede det og forskel den af halvdelen at omtrent, ndebærer lgevægtsnveau. st sg nærmer ½ fx på rentenveauet hvormed tl fra peroden pa Estmeret Anm DW4 DW R ,21 Sprednng Kvartalsmodellen egenskaber: Statstske Tlpasnngshastghed Rskoprærnen laggetrentespænd tl Koeffcent ulaggetrentespænd tl Koeffcent Wthzrelaton annualserede den Modelegenskaber: +sæs.dum. (4) som +sæs.dum. (3) som torer Defla ndeks Prs data Nye relat. Nuv. (6) (5) (4) (3) (2) (1) Wfbzrelatonen data revderede 1. Tabel hastghed, den for udtryk et som tolkes skal Tlpasnngshastgheden pont. procent et på renteændrng en ved oblgatonsbeholdnng udenlandske den ændrng procentuelle den omtrent angver og semrenteelastcteter som skrevet er rentespændet tl Koeffcenterne tabellen: tl kommentarer par et Først efterfølgende de søjler 2 første kommenteres tabellen søjler øvrge De de skldret søgt er data dsse revdere at afsnt. nedenfor. tabel af Konsekvenserne papret. sdst blag llustreret er serer revderede de og oprndelge De forbrugerprsndeks. tyske det opdaterngsfejl banal en konstateret der er Endelg valutakursforventnngerne. af bestemmelsen ndgår der pcp, forbrug, prvate det for deflatoren og skalavarabel, som anvendes der pytr, efterspørgsel, ndenlandsk om Det revdereret. blevet sden er for deflatoren konkret sg drejer estrneret, blev Wfbzrelaton semlogartmske nuværende, den da benyttet blev oprndelgt der dataserer, de af Flere loner Datarevs 2.1 4

32 1993). 28.Januar Hald Jakob (Modegruppepapr, årsnveau på lgninger tl kvartasbass på lgnnger af Omskrvnng : beskrevet er årsmodel tl kvartalsmodel fra relatonen a omskrvnng ved anvendt er som metode Den relaton. Wfbz annualserede den af baggrund på beregnet er tlpasnngshastgheden og Rentekoeffcenterne 1992). oktober 28. Hald Jakob (Modelgruppepapr, delmodel fnanselle den Rentedannelsen : gennemgået er sammenhænge Dsse fbz. oblgatonsbeholdnng, udenandske den af afhænger Igevægtsnveau st sg nærmer rentenveauet hvormed hastghed, den reelt,at mplcerer specfkaton semlogartmske Den 1990, oblgatonsbeholdnng udenlandske den for nveauet udgangspunkt med lnearseres Wfbzrelatonen nugældende den hvs kun, reelt gælder tolknng Denne fnanselle de at er, nettoprsndekset eller forbruger anvende at for argument Et valutakursforventnngerne. for udtrykket forbrugerprsndekset eller toren forbrugsdefla anvende bør man om klart, helt kke vel det er Grundlæggende målefej. unødvendg en om tale være altså kan Der prser. relatve de ændrnger store om tale er der når vægte, løbende med prsndeks tlsvarende et end mndre falde og mere stge vl typsk vægte faste med prsndeks et at bl.a., skyldes Det modelleres. valutakursforventrngerne når deflator en eller prsndeks et enten dvs. prsbegreb et anvende at hensgtsmæssgt selvfølgelg det er prakss I sæsonkorrgeret. blevet er kke som vægte, faste med prsndeks egentlgt et dermod er prssere tyske Den prvat for deflator sæsonkorrgeret en som betragtes kan og forbrug. kvartalsdatabank natonalbankens hentet således er prs danske Den sammenlgnelg. helt kke desværre er relaton, nugældende den valutakursforventnngerne af specfkatonen anvendt er som prssere, tyske henholdsvs danske Den sæson af modellerng og forbrugerprs af Valg 2.2. den og enkelt forbrugerprsndeks en tlskrves kke kan opdateret. blevet er forbrugsdeflator danske tyske det både at af kombnaton en men revson, egenskaber modellens ændrng mærkbare Den koeffcenter. estmerede de på sprednng betydelge den skyldes naturlgvs hvlket relaton, nuværende den fra nveau) 's pct. 5 et (på forskellg sgnfkant er kke model revderede den at bemærkes, dog skal Det procentpont. 0.4 Ca. med øges rskopræmen og pct. 50 ca. med vokser Rentefølsomheden WJbzrelaton. nugældende den for konsekvenser betydelge har datarevsonen at tabellen, ses Det ved egenskaber statstske beskrevet. væsentlgste de er kvartalsbass på WJbzrelatonen tabellen rækker 4 sdste de I rskopræme, procentpont. Tyskland4. nflatonen tl svarer denne mod konvergere typsk vl angvet rskopræmen er Endelg Danmark nflatonen hvs rentespænd dansktyske Det ndeværende udlgnes år3. 5

33 kke en tlgængelgt er kke kvartasbass på natonalregnsskabsdata at ndgår der deflatorer sæsonkorrgerede de er det at over, sg før form sæsonkorrgeret skyldes Det valutakursudtrykket. undre selvfølgelg kan Man 6 kke "Tyskerne at skyldes, Det nettoprsndeks. danske det ndhold. anvende samme med ndeks et producerer at problematsk desværre er Det fjernes. prser tyske de scesonkomponenten at tlskrves, udelukkende rentefølsomhed faldende den kan tlfælde dette I forbrugsdeflator. tysk sæsonkorrgeret en af erstattes 2) søjle modellen udtrykket valutakurs ndgår (der forbrugerprsndeks tyske sæsonkorrgerede kke det at er, 4 søjle modellen og 2 søjle modellen på forskel eneste Den s rser. forbrugerp danske de sæsonkomponenten tlskrves udelukkende efølsomhed rent faldende den kan tlfælde dette I ndeks. forbrugerprs kkesæsonkorrgeret et af erstattes 2) søjle modellen valutakursudtrykket ndgår (der forbrugsdeflator sæsonkorrgerede den at er, 3 søjle modellen og 2 søjle modellen på forskel eneste Den s forhold: 2 af underbygges formodnng Denne ens. behandles kke estmatonen, ndgår som varabler de alle spores kan som sæsonmønster, det at være, at synes rentefølsomheden fald mærkbare dette på forklarng umddelbare eneste Den pct. 50 Ca. på rentefølsomheden fald betydelgt et konstatere mdlertd man kan 2) søjle ( Wft'zrelaton nugældende rede, revde den med modeller to de Sammenlgnes valutakurforventnngsudtrykket. deflatorer sæsonkorrgerede man om af uafhængg er eller forbrugerprsndeks anvender set stort rentefølsomheden at 1, tabel 4 og 3 søjle ses Det sanmenlgnelge6. være at sges altså prssererne kan tlfælde dette Også valutakursforventnngerne. for udtrykket ndgå forbrugsdeflator tyske henholdsvs danske sæsonkorrgerede den lade at valgt det er tabel 4 søjle I vægte. faste med forbrugerprsndeks kkesæsonkorrgerede om tale er vedkommende begges for der det sammenlgnelg, altså prs tyske henholdsvs danske den er tlfælde dette I llustreret. forbrugerprsndeks danske det med forbrug dansk for deflatoren erstatte at af resultatet er tabel 3 søjle I deflatorer5 tlsvarende de end anderledes sg udvkler prsndeks betragtede de hvor tlfælde, de holdbart kun naturlgvs er argument Dette ndeksoblgatoner. på kursfastsættelsen for rolle selvstændg en spller nettoprsndekset at også men natonalregnskab, kvartasvse det før offentlggøres prsserer dsse at omgang, første selvfølgelg skyldes Det offentlggøres. de når ndeks, dsse på fokuserer typsk markeder 6

34 modellemes påvrker kke at: konkluderes kan Det estmatonsperoden af væsentlgt. udvdelsen at egenskaber ses, Det DW DW R Sprednng Kvartalsmodellen egenskaber: Statstske Tlpasnngshastghed Rskopræme rentespænd lagget tl Koeffcent rentespænd ulagget tl Koeffcent Wthzrelaton annualserede den Modelegenskaber: Deflatorer (2) ndeks Prs (1) (2) Deflatorer ndeks (1) Prs Estmatonsperode estmatonsperode fly Wthzrelatonen 2. Tabel parameterstabltet Modellernes øges. sprednngen at samt påvrkes, kke set Det estrnatonsperoden året nuværende den tl modsætnng I peroden estmeret WJbzrelatonen er nedenfor. ndgående mere dskuteres parameterstablteten og reduceres stort parameterestmaterne at skyldes, medtage at valgt altså det er relaton kvartal fjerde tl 1984 kvartal første fra nedenfor, 2 tabel søjler 2 sdste de I Wfbzretatonen af Reestmaton 3. egenskaber. statstske bedste de har valutakursudtrykket forbrugerprsndeks med relatonen at om, tvvl ngen vel der er Dermod valutakursudtrykket. anvendes deflatorer forbrugs sæsonkorrgerede de og forbrugerprsndekset når egenskaber, relatonens på forskel afgørende nogen er kke der at tabellen ses Det forekommer længere kke 1990, af begyndelsen relaton nugældende den konstateres kan som brud, strukturelle det at tl, sæsondummerne bdrager Desuden betydelgt. øges rentefølsomheden at og reduceres sprednngen at medfører, sæsonstrukturen af modellerng enkle Denne 1. tabel 6 søjle og 5 søjle ses estmatoner Dsse valutakursudtrykket. deflatorer sæsonkorrgerede og forbrugerprsndeks henholds med sæsondummyer med estmeret relatonen er vs dette mødekomme at For 4. og 3 søjle modellerne også men Wfbzrelaton, nugældende den både uhensgtsmæssgt behandles sæsonstrukturen at på, tegn altså er Der 7

35 og rentespænd betyder Det ulaggede det tl koeffcenten mellem sammenhængen at bl.a. rentekoeffcenterne beskrver som ordenspolynomum, det nflatonsspænd laggede dr n det rentespoend laggede det ndr tl tl strukturen Konstantled koeffcent koeffcent : : : 00 I3 c (2) at: gælder præcst Helt rentespænd. ulaggede det tl koeffcenten af ftnkton lneær en som skrves kan vrkelgheden nflatonssjxend tyske dansk det tl afkoeffcenterne summen og rentespoend laggede det tl fcenten koef at vses, således kan Det årsmodel. tlhørende den for konsekvenser har også kvartalsmodellen pålægges som restrktoner, de at på, opmærksom gøre at vgtgt det er nærmere, kommenteres estmatoner rekursve de Inden estmatonsperode. valgte den af afhænger parametre tlbageblvende tre de hvordan analysere at ved vurderes, hermed årsmodellen parameterstablteten kan prakss I årsmodellen. konstantled et tl reduceres kvartalsmodellen sæsondummer tre de og konstantleddet at skyldes, Det 3. tl 6 fra mdlertd parametre af antallet reduceres årsnveau, tl kvartalsnveau fra omskrves modellen Når sæsondummer. tre de og konstantled nklusv parametre 6 alt estneres modellen I slutperode. og 4 og 3 søjle start varabel med estmaton rekursv foretaget der er modeller to de parameterstablteten af ndtryk et få 2, at tabel For Parameterstabltet 2.1 fortegn forventede de har kvartalsmodellen parametre estmerede de Alle specfkatonen. sæsondummyer af nddragelse skyldes resdualerne systematk Denne autokorrelaton. ordens 4 negatv på tegn er Der estmatonsperoden. medtaget er 1991 at tlskrves, udelukkende kan rentefølsomheden fald Dette pct. 152O på rentefølsonheden fald et medfører estmatonsperoden af Udvdelsen egenskaber. statstske bedste de stadg har valutakursudtrykket forbrugerprsndeks med Modellen valutakursudtrykket. ndgår deflatorer sæsonkorrgerede de når højere ldt er rskopræmen at er, forskel eneste Den modelegenskaber. Wfbzrelatonens for betydnng afgørende uden er valutakursudtrykket forbrugerprsndeks eller deflatorer sæsonkorrgerede anvende at vælger man Hvorvdt 8

36 ulaggede det tl koeffcenten af funkton lneær en som skrves jo kan (2). jf. rentespænd prskoeffcenterne af Summen nfatonsforskel. dansktyske laggede år 2 og 1 den tl koeffcenten bevægelse modsat en af omtrent således konstateres kan som F 'opvejes prskoeffcent, ulaggede den ustabltet, Den 2. og fgur jf. stabl, vrker dansktyske den tl koeffcenterne af summen forholdsvs nflatonsforskel at erndres, mdlertd skal Det efter starttdspunktet med aftager koeffcenten at tl, tendens udpræget en der er en rentekoeffcenterne kendetegner også som udvklng kvartal prskoeffcenten skft pludselge det over Ud 3. fgur jf. starttdspunkt, estmatonsperodens af afhængg relatvt være at synes koeffcent denne at ses, Det angvet. nflatonsspænd dansktyske det tl koeffcent ulaggede den er 4, og 3 gur Ifl blledet. ændrer måde ngen på partetsrestrktonen det, fremgår Endelg af begyndelsen chowtest et ved målt brud strukturelt et regstrere kan kke relaton nuværende den tl modsætnng man at bemærkes, bør Det tendens. aftagende svagt en med måske stabl, meget forekommer koeffcenten at ses, Det sluttdspunkt. estmatonsperodens af funkton en som angvet årsmodellen rentespænd ulaggede det tl koeffcenten er 2, fgur I nveau. 's pct. 5 på realrentepartet afvse kan kke man at med overenstremmelse helt øvrgt partetshypotesen fra bort se at vælger v hvs blledet, ændrer kke det at ses, Det rearentepartet. pålægger kke man hvs starttdspunktet, af funkton en som rentespænd ulaggede det tl koeffcenten angver 1 Fgur kurve optrukne F fede Den efter starter estmatonsperoden hvs nveau, højt forholdsvst et tl tlbage vender rentefølsomheden at berolgende, mdlertd er Det pct. 30 størrelsesordenen med falde rentefelsontheden v 1984, kvartal 1. nu som for stedet 1986 kvartal 1. estmatonen starter man Hvs Chowtest. et ved målt brud strukturelt betydelgt et om tale er Der kvartal 2. rentespænd ulaggede det tl koeffcenten skft et forekommer der at 1, fgur ses Det konfdensgrænser. tlhørende de er kurver stplede De realrentepartet. pålægger v når starttdspunkt, estrnatonsperodens og rentespændet tl koeffcent ulaggede den mellem sammenhængen angver kurve optrukne tynde Den 2). tabel 3 (relaton valutakursudtrykket prsndeks forbruger med estmaton rekursv foretaget der er sde næste på 1 fgur I starttdspunktet. af afhænger nfatonsforskel dansktyske den tl koeffcenterne af summen og rentespænd laggede det tl koeffcenten hvordan for, udtryk et som opfattes kan også starttdspunkt estmatonsperodens 9 at

37 o : slutperode Varabel 6. Fgur startperode Varabel 5. Fgur model annualserede den Rskopræmen "S, 40 s \ \ N 'N, "\., '\ O slutperode Varabel 4. Fgur startperode model annualserede den nfatonsforskel ggede ala Varabel 3. Fgur den tl Koeffcenten O 0 0 O slutperode Varabel 2. Fgur relaton annualserede startperode Varabel 1. Fgur den rentespænd ulaggede det tl Koeffcenten valutakursudtrykket. Forbrugerprsndeks estmaton Rekursv 10

38 t 1 o o 0 s ' slutperode Varabel 12. Fgur startperode Varabel 11. Fgur model annualserede den Rskopræmen s o O slutperode Varabel 10. model annualserede Fgur den nfatonsforskel startperode Varabel ulaggede den tl 9. Fgur Koeffcenten 20 t too slutperode Varabel relaton 8. Fgur annualserede den rentespænd startperode Varabel ulaggede det tl 7. Fgur Koeffcenten valutakursudtrykket. deflatorer Sæsonkorrgerede estmaton. Rekursv 11

39 tælleren. estmaterne på sprednngen tl hensyn taget kun er Der rentefølsomhed samlet soesonkoeff + konstant 4 R som: beregnet er Rskopræmen forbrugerprsndekset hvor relatonen, tl modsætnng I afgftsndhold. lavt relatvt et af kendetegnet er prssererne Alle valutakursudtrykket. udtrykket prsserer forskellge med (1)), (som fou nuværende dens Wfbzrelatonen estrnere at valgt det er dette, anskulggøre at For prsndeks. af valg for over følsom overordentlg er ADAM, rentedannelsen for afgørende helt er øjeblkket der oblgatonsefterspørgsel, udenlandske den rentefølsomheden at sg, det vser Desværre afgftsndhold. mndre et med prsndeks, alternatvt et med forbrugerprserne erstatte at være kunne problem dette på løsnng En valutakursforventnngerne. for udtrykket ndgår forbrugerprserne at udelukkende, skyldes fænomen Dette renteeffekter. store utroværdgt medfører ADAM momsekspermenter at problem, et øjeblkket det er ndlednngen, omtalt Som valutakursudtrykket prsndeks Alternatve 4. jf. valutakursudtrykket 7. kan som rentefølsomheden, fald det at skyldes, Det udtrykket. valutakurs ndgår deflatorer sæsonkorrgerede de når peroden, estmatons 1984 ndrage at for argumentere at vanskelgere er Det 9. fgur ndgår deflatorer sæsonkorrgerde de når starttdspunkt, af valg overfor følsomme så kke er Prskoeffcenterne fgur jf. permanent vrker 1985, kvartal 2. konstateres og reelt med deflatorer er Der modellen at: er forskelle væsentlgste nok sæsonkorrgerede anvende at llustreret. valutakursudtrykket parameterstablteten er 11 vel De forbrugerprsndeks. på forskel store den kke deflatorer sæsonkorrgerede sde på 12 tl 7 fgur I at tl, tendens en startes. estmatonsperoden senere jo øges rskopræmen dog er Der stabl. relatv er rskopræmen at ses, Det korrelerede. postvt er model annualserede den rentefølsomhed totale den og konstantleddet ford bestemmes, lgevægtsrentespændet hvormed uskkerhed den for mål maksmalt et som betragtes kan konfdensgrænserne at betyder, Dette rentefølsomhed8. samlede den på sprednngen tl hensyn taget er der at uden beregnet her er Konfdensntervallerne sluttdspunkt. og start perodens estmatons af funkton en som angvet rskopræmen er 6 og 5 fgur I 12

40 1993) aprl 13. Hald Jakob (Modelgruppepapr, ændrnger absolutte Wfbzrelatonen behandlet er specfkatonen papr9. andet et ndgående mere prsndeks alternatve nddrage at for Mulgheden af begyndelsen ntroduceret blev som afgftsændrnger de tlskrves del stor en for således kan relaton nugældende den rentefølsomhed store Den afgftsændrngerne med forbndelse nettoprsndekset og forbruger væksten på forskel væsentlg er kun prakss der at på, opmærksom være at vgtgt det er forbndelse derme I 3. tabel 5 søjle jf. valutakursforventnngerne for udtrykket nettoprsndeks danske det af erstattes forbrugerprsndeks danske det når pct. 50 godt med falder rentefølsomheden at specelt, bemærkes Det prsndeks alternatvt rentefølsontheden at et af af, erstattes ndkaton afgftsndhold. mndre et forbrugerprsndekset når markant, en resultaterne gver mndre desto med falder Ikke nflatonsspænd. og rente lag af antallet ændre at ved relatonerne forbedre kan man om undersøgt kke det er Desuden om. tale er der restrktoner, de pålægge kan vrkelg man om testet, kke således er Det groft. overordentlgt estmeret er 2 tabel søjler 4 sdste de relatonerne at ndskærpes, skal Det forbrugerprsndeks. tyske det med sammen ndgär nettoprsndeks danske Det DW4 DW R Sprednng Kvartalsmodellen egenskaber: Statstske Tlpasnngshastghed Lgevægtsrentespænd laggetrentespænd tl Koeffcent , rentespænd ulagget tl Koeffcent relaton W±bz annualserede den Modelegenskaber: Nettoprser' Engrosprser BFIdeflator nd, Tmeløn Forbruger Prsndeks prsserer alternatve Wf7'zrelatonen 3. Tabel nedenfor. 3 tabel rearentepartets sktseret er relatoner dsse ved Egenskaberne hypotesen. pålægge at kke valgt det er valutakursudtrykket, ndgår 13

41 BILAG 1. Fgur 1. forbrugerprser Danske kvartalsvs (procentuel ændrng) Fgur 3. forbrugerprser Tyske kvartalsvs (procentuel ændrng) Tysk forbrugerprsndeks DSTB Tysk prs nuv. Wfbzrelat. 2, S 2 O LO Forbrugsderlator (NB) Forbrugsderl. nuv, relaton Fgur 2. Deflator eftersporgsel ndenlandsk for kvartalsvs (procentuel ændrng) Pytr revderet Pytr nuv. Wfbzrelaton

42 ,multplkatorer omskrvnng frekvens, Nøgleord: \wp\konvaar.jh C: SKREVET IKKE aflmhof. udvklet er som procedure den med en tl omskrves Wtestet D hvordan det, llustreres Her 6. afsnt erforenehg som form, med afsluttes Papret teststørrelsen. DurbnWatson for numer den af gennemgang tcethedsfunktonen evaluere at tl kort en benyttes som procedure, ske med afsluttes Afsnttet mplementeres. skal metode omtalte den når væsentlg, er omskrvnng Denne varabler. nornalfordelte form kvadratsk en tl omskrves kan varabler normalfordelte Icadrater to mellem forholdet hvordan of, llustraton en med ndledes Afsnttet Imhof(19??). udvklet oprndelgt er Metoden fndes. skal teststørrelsen DurbnWatson for gen sandsynlghedsfordeln når anvendes som procedure, den dskuteres 5 afsnt I af SKREVET IKKE ENDNU ER 3) (afsnt AFSNIT DElTE testet. tæthedsfunktonenfordurbnwatson og egenskaber varablersfordelngsnæssge forklarende de mellem sammenhængen vurdere at søgt det er Endelg Xmatrce. specflkke den af afhænger testet durbnwatson for sandsynhghedsfordelngen at a. bl. llustreres Det teststørrelsen. DurbnWatson på baseret autokorrehlaton ordens første test eksakte det dskuteres 4 afsnt I llustreres. grænse øvre den og nedre de for nerne tæthedsfunkto og boundstest DurbnWatsons af dskusson en med ndledes Papret testet. sqares cusurn for og korrellatonskoeffcent multple kvadrerede den for sandsynhghedsfordelngen fastlægge at også tl udvddes programmet kan modfkatoner få forholdsvs. Med teststørrelsen DurbnWatson for konfdensgrænser eksakte beregner der program det for grundlag teoretske det af dokumentaton en som betragtes kan Papret Resumé: autokorrelaton ordens første for test eksakt Et 1993 januar 27. Hald Jakob Arbejdspapr MODELGRUPPEN Statstk Danmarks

43 værder). forventede de med form kvadratske den varablerne erstatte at ved fmdes skævhedsparameter (denne mddelværd kvadrerede den tl svarer som parameter) (noncentralty skævhedsparameter en og frhedsgrad en hver med x2fordelte være vl O, fra forskellg mddelværd en har z Hvs frhedsgrad. en hver med x2fordelte således er sandsynlghedsfor bestemme at tl anvendes som metoden, gennemgåes 4 afsnt I (Xmatrcen). statonartetsegenskaber varablers forklarende de af afhænger teststørrelsen DurbnWatson for sandsynlghedsfordelngen hvordan af, ndkaton en gves Desuden autokorrellaton. førsteordens for test DurbnWatson eksakt et og test "bounds" tradtonelle det mellem sammenhængen betragtes 3 afsnt I skldres. dwteststørrelsen for grænse øvre og nedre den for sandsynlghedsfordelngeme og 'test, "bounds tradtonelle det sktseres 2 afsnt I resdualerne. autokorrelaston ordens første for testet DurbnWatson af gennemgang en på lagt hovedvægten er papret I teststørrelse. statstske egentlg en som også men mål dskrptvt et som tjene kan kun kke størrelsen at være, konsekvensen vl korrelatouskoeffcent multple kvadrerede den For zoner". 'grå såkaldte med problemer være vl længere kke der at dette, betyder testet DurbnWatson tl hensyn Med hedsfordelng. sandsynlg eksakte den fastlægge at mulgt altså det er teststørrelser dsse For form. angvne den på skrves teststørrelsen DurbnWatson for grænser nedre og øvre de kan Desuden testet. squares cusum for og R2, korrelatonskoeffcent, multple kvadrerede den for dw, teststørrelsen, DurbnWatson for bl.a. således gælder Det (1). angvet er som form den på skrves kan Xmatrce, specfkke den af afhænger sandsynlghedsfordelnger deres at ved, kendetegnes som og ofte, relatvt benyttes som teststørrelser, Flere (1999). Abrahamse and Koerts beskrevet godt rmelg øvrgt er Metoden Inthof(1999). af udvklet er som metode en anvende at ved numersk beregnes kan sandsynlghed angvne Den 0)1. fra forskellg mddelværd en med (eventuelt varabler nortalfordelte standardserede er Zj og konstanter er O Hvor (1) <q Oz2 111 Ez2 fr E P F(Q<q) 711 kvadrater to mellem forholdet for sandsynlghedsfordelngen evalueres Grundlæggende varabler: normalfordelte resdualerne. autokorrelaton ordens første for test eksakt et foretage at mulgt altså det gør Programmet teststørrelsen. Watson Durbn for sandsynlghedsfordelng eksakte den bestemme at tl benyttes kan a. bl. som Pascalprogram, et tl dokumentaton teknsk en som betragtes skal papr Dette Indlednng 1. 2

44 5 afsnt vst er resultat Dette relatonen led konstant et var der at forudsatte, Watson og Durbn 'sande' de af funkton en er dw af værd estmerede den at (2), 0O O udtrykket af O O _ ses Det A X(X"X)X" I M t1 hvor 'MAM 2 T r2 dw T være som kun nemlg kan test et tlstræbte de form3: følgende på skrves kan tstøltelsen Tes ensdet. egeuskab derme med test Et powerfuf'. most "unformly er ford alternatv, ensdet et kun betragtede Watson og Durbn resdualerne) autokorrelaton (postv >0 p : H1 resdualerne) autokorrelaton (ngen O p : H0 og Durbn autokorrelaton. J. af udvklet oprndelgt er tester man når test, Watson hypotese2: følgende for test et altså konstruerede Watson postv for test et som 1950 Watson G.S. og Durbn test Dette autokorrellaton. ordens første om hypotesen Durbn velkendte det anvende at almndelgt meget er Det (Kxl). dmensonen har B normalfordelt. uafhænggt dentsk, er Resdualerne og (TxK) dmensonen har X (Tx!), dmensonen har u og Y etn(0,g2itxt) hvor.tp.tt_l+ct, t + X13 Y form: følgende med model lnear en udgangspunkt tages følgende det I teststørrelsen DurbnWatson 2. sdste Den 4. afsnt DurbnWatson (1). angvet er af som karakter. teknsk forholdsvs en af er 5) tl 4 (afsnt papret af del skldres som metode den af baggrund på fastlægges teststørrelsen fordelng eksakte den den hvordan llustreres, er 5 afsnt fo den på skrves kan som varabler, stokastske for delngen I 3

45 (1,..,n) cos 2[1 k, 1941): Neuman (Von ved gvet er Amatrcen rødder karakterstske De 5 symetrsk. er MAmatrcen er som egenværder nk alt ford reale, være egenværder dsse alle vl Desuden O. fra forskellge ekssterer der at betyder Det nk. tl svarer MAmatrcen af Rangen 4 nk de af gennemsnt vejet et som betragtes kan grænse øvre den at bemærkes, Det konstantled. eventuelt et nklusv varabler forklarende antal og observatoner antal angver K og n parametrene varabel. normalfordelt standardseret en er Endelg <X5. <... <X2 X1 at således ragordnet er og Xmatrce specfkke den. af uafhængge er rødder Dsse Amatrcen rødder karakterstske de X1 angver Her 1 nk nk dw, nk 1 n m dw nk nk E dw1 hvor: dw dw dw dw dw, dw1 : : konstantled konstantled Uden Med må. sammenhæng følgende kke som grænse, nedre (under dwteststørrelsen en at at vses, og øvre vse, at gælde: kan Det Xmatrce. betragtede den af afhænger en mellem sg befnde vl altd nuhypotesen) Watson og Durbn mdlertd lykkededes Det benyttes kunne vl det er Xmatrce, tlfælde. tænkelge alle som konfdensgrænser, af sæt et fastlægge at mulgt kke naturlgvs specfkke den af funkton en er dwteststørrelsen af fordelngen Da "bounds"test Watson's og Durbn 3. resdualerne. autokorrellaton negatv og postv både for test eksakt et foretage at mulgt således det er prakss I Xmatrce). specfkke den på (betnget dwteststørrelsen for sandsynlghedsfordelng eksakte den fastlægge at mulgt mdertd det er ndlednngen, (1) tl svarer som form, en på skrves kan dwteststørrelsen Da matrcen4. MA egenværclerne af afhænger sandsynlghedsfordelng denne at gælder, præcst Helt X. systemmatrcen, af funkton en er M matrcen ford varabler, forklarende de af afhænge således vl teststørrelsen DurbnWatson for Sandsynlghedsfordelngen M. matrce dempotente symetrske den og E resdualer, normalfordelte (uafhænggt) 4

46 DurbnWatsons mellem sammenhæng nære den nedenfor jf. med fobndelse bound" "lower og ses skal procedure "upper' Denne 7 approksmerede Watson og Durbn benyttes her som procedure den var betafordelng?? en med sandsynlghedsfordelng denne "opfundet" kke endnu (1) sandsynlghedsfordelngen evaluere at tl autokorrellaton, postv for testet udvklede Watson og Durbn Da relatonen. konstantled et nddrage at vælger man om af og varabler forklarende af antallet observatoner, af antallet af afhænge generelt vl område grå dette af Størrelsen bekræftes. eller af kan hverken nulhypotesen at ved, kendetegnes som område", "gråt et om tale således der er prakss I (4dw). dw* grænse, øvre den for værd krtske den og (4dwu), dw* grænse, nedre den for værd krtske den mellem lgger teststørrelsen DurbnWatson når nuhypotesen tl stllng tage kunne vl kke man at bemærkes Det om om afkræftes alternatvhypotesen alternatvhypotesen eller be kke kan Nuhypotesen autokorrelaton) negatv (af's nuhypotesen Accepter autokorrellaton) negatv (accepter nuhypotesen For/cast 4dw* < dw < 4dw1* 4dw* < dw 4dwt* dw> negatv for dw erstatte Testet at ved form: følgende procedure7. sktserede den 4dw størrelsen gennemføres kan autokorrellaton negatv for får autokorrellaton med teststørrelsen test tlsvarende Det om ajkreftes eller alternatvhypotesen afvs be kke kan Nuhypotesen autokorrelaton) postv nuhypotesen Accepter autokorrellaton) postv <dwft* dw < dwt* dw,* dw> om alternatvhypotesen (accepter nuhypotesen Forkast dw* < dw postv for test et ved procedure følgende forfatterne foreslog autokorrellaton: baggrund denne På dw. og og dw!* værder, krtske de fastlægge at tl dw dw1 af fordelng approksmerede den Watson og Durbn benyttede K, og n af værder gvne for og sgnfkansnveau gvet et For grænse6. øvre den og relatonen) konstantled (med grænse den for konfdensgrænser approksmatve "kun' mdlertd beregnede Watson og nedre Durbn grænse. nedre og øvre DurbnWatson's for fordelng præcse den bestemme at tl benyttes også altså kan (1) udtrykket af fordelngen fastlægge at tl benyttes som algortme, Den ndlednngen. skldret er som form, den præcs har grænser nedre og øvre dsse at ses, Det ndgår der om af afhængg grænse nedre den er Dermod relatonen. Amatrcen. konstantled et rødder største 5

47 k+2) (nk)2(n k)2(nk2) (n nk 2(nk1) 2(nk1)tr(lvL4)2 var(dw) 11 nk nk 1. nk tr(ma) 1 E(dw) angver X MAmatrcen: rødderne det form, følgende på skrves kan teststørrelsen durbnwatson på varansen og Mddelværden sgnfkansnveaut, nedre den for tæthedsfunktonen afblledet blve grænse øvre angver a form: følgende på skrves sammenhæng særlge denne kan Hvs grænse. den for tæthedsfunlctonen vl DW2, gennem lne lodrette den grænse øvre den for tæthedsfunktonen spejler man Hvs varabler. forklarende antal og observatoner antal uanset tlfældet være vl Dette 2. værden antager DW når hnanden skærer tæthedsftnktoner to de at fremgår, Det 1. fgur af baggrund på anskuelggøres kan grænse øvre den og konstantled) (med grænse nedre den mellem sammenhæng nære Den (n4) udelades konstantleddet omfang). mndre noget et dog også vl (det varabel sg bevæge vl typsk grænse forklarende ekstra en hvs tlfældet, være af erstattes konstantleddet hvs venstre, mod nedre den for tæthedsfunktonen at øvrgt, bemærkes Det venstreskæv. smule en er grænse øvre den for fordelngen hvormod højreskæv, smule en er grænse nedre den for fordelngen at det, fremgår efter, nøje kgger man Hvs k5. og n30 for beregnet er Tæthedsfunktonerne relatonen. konstantled et er kke der når grænse, nedre den for Tæthedsfunktonen llustrerer kurve de ved llustreret er stblede Den grænse nedre og nedenfor. øvre kurver optrukne fuldt Watsons og fgur Durbn for Tæthedsfunktonerne Abrahamse)8. Koerts 40 end (større stort er frhedsgrader af antallet hvs præcst1' "tlstrækkelgt som betragtes kan kun testet at er, problem afgørende andet Et Xmatrce. specfkke den af afhænge vl varans og mddelværd denne at naturlgvs, er fremgangsmåde denne med problem væsentlgt Et dw. af fordelng sande den kendetegner som varans, og mddelværd den med Betafordelng en "ftte" at vælge mankunne hvorefter 1, og O mellem værder antager kun størrelsen så tranformeres dw at konkret foreslog De zone't. grå "den sg befnder dwteststørrelsen når test, et foretage at for mulghederne dskuterede Watson og Durbn, dw1 4 dw 1ce 1ct dw 4 dw1 postv og negatv Kun bekræftes. kke for test dobbetsddet resdualerne. autokorrellaton både afvse at mulgt være det vl tlfælde, specelle helt normalt nuhypotesen kan autokorrellaton, negatv og postv både et ved procedure llustrerede den anvende at vælger man Hvs 6

48 l,,n,u j for O 00 + Var(dw1) nk lm l,m,u j for 2 * E(dw) nk lm grad højere og 130 n for resultat: følgende gælder Der dw2. værden omkrng koncentreret er fordelngerne at og betydelgt reduceres sprednngen de at ses, angvet grænse nedre og øvre den for tæthedsfunktonen er Det 5. k 2 fgur I udelades. konstantleddet hvs kke, mdlertd gælder grænse nedre den og øvre den mellem sammenhæng Denne 4xx. tl svare vl nveau 's pct. 95 et på grænse øvre den for værd krtske den at formel jf. xx. ca. betyder tl nveau pct.'s 5 et på grænse (xx) nedre den for værd krtske den svarer Dette fgur I 7

49 8 Fgur 1. Tæthedsfunktonen for DurbnWatsons 'upper" og (n30, bound "lower't k5) 1, Lower Bound DW Upper Bound Fgur 2. Tæthedsfunkton for DurbnWatsons "upper" "lower" og bound 130,k (n 5) 2.5 DW Lower Bound 0W Upper Bound o

50

51 grænser nedre og øvre de med sammenlgnet blve tæthedsfunktoner dsse vl Endelg X. systernnatcen og DW af fordelngen mellem sammenhængen af ndtryk et få at mulgt være det skulle måde denne Påp Xmatrcer. forskellge for tæthedsfunktoner beregnet blve vl Der 2) MAmatrcen rødderne er e Hvor j1 <q Ifl Ez12 ez j:1 P F(DW<q) Ifl følgende rødder fastlægge at karakterstske sandsynlghed: således er problem grundlæggende Den MAmatrcen. de af afhænger DWtestet for Sandsynlghedsfordelngen 1) punkter følgende ndeholde at tl kommer afsnt Dette DurbnWatson på baseret autokorrelaton ordens første for teststorrelsen test eksakt Et 4. 10

52 reducere at formålstjenlgt mdlertd det er denne Inden (3). form kvadratske bestemme at nødvendgt er kun det at således fastlægges, den for problemet, yderlgere. udtrykket sandsynlghedsfordelng sandsynlghedsfordelngen reduceres måde denne På N(ù) hvor, o] qb). P[F(A F(q) (3) qb] P['A F(q) [:: F(q) at: (2) og (1) jf. således gælder Der problemet. omskrve at formålstjenlgt det er (2) som former kvadratske mellem forholdet kke og fomer kvadratske af fordelngen med sg beskæftget har prmært ltteraturen man Da q] q. end større være skkerhed 95%'s med (2) som skrves kan Q at gvet dvs, nuhypotesen under Q af værden vl %, 5 fx tl svarer sandsynlg denne Hvs q. værd en to mellem forholdet som end mndre er varabler, normalfordelte foner kvadratske skrves kan (2) jf. der Q, varablen at for sandsynlgheden bestemme at, altså består Problemet Il. kovaransmatrce postvdefnte en og j mddelværdvektor en med elementer normalfordelte n med søjlevektor en er postvsemdefnte. forudsættes B og matrcer n) x (n symmetrske er B og A Hvor (2) Hvor (1) q] P[Q F(q) fordelgsfunkton: følgende bestemme at er problem grundlæggende helt Det problem fundamentale det af omskrvnng En 5.1 anvendes teststørrelsen. DurbnWatson for sandsynlghedsfordelngen der procedure, numerske den grundelementerne gennemgåes evaluere at tl andet det For skal sandsynlghedsfordelnngen evaluerer som rgtgt. mplementeres procedure, numerske den hvs central, er gennemføres transformaton danne hvordan for, forståelse En ndlednngen. (1) tl svarer som udtryk et tl omskrves kan varabler normalfordelte former kvadratske to mellem forholdet hvordan llustreres første det For formål. to forfølges afsnt dette I normalfordelte kvadrater to mellem forholdet for Sandsynlghedsfordelngen varabler 5. 11

53 transformatoner ortogonale om note (6) og (8) med overenstemmelse opfylder z, vektor, transformerede orthogonalt at: Den 0] z'az [ F(q) (9) 0] /2(A_qB)Ç/2p z1p P[ F(q) o] sqh/'2(a_qb)jy2s [ F(q) udtrykket kan anvendes, (7) fra ndformatonen samt s form: følgende på skrves (5) vektoren for udtryk dette Hvs (8) (Pr' P ford Pz P'51z s P's z transformaton: ortogonale den om bemærkes følgende skal omskrves, (5) problemet, For (6). jf s transformaton lneære den som defneret er s vektoren hvor P's, z af form transformaton ortogonal såkaldt en foretage at er skrdt Næste alle er symmetrsk er matrce dagonalserede den Da egenvektorerne tlhørende egenværderne ndeholder som reale. egenværder dagonalelementer. som P dagonalmatrce, en er A Hvor (7) A P'2(AqB)Q½P P'. måde: følgende på dagonalseres således kan (5) udtrykket del' "nderste Den P' eller I P P' at: gælde altså det v ndeholder søjlevektorer som ½, qb) (A ½ matrcen tl egenvektorerne der P, matrce en Betragtes ortogonale. er egenvektorer udtrykkets at er matrcer. syrnmetrske qb) (A og både ford symmetrsk er ndebærer, Dette ½ qb) (A (5): del1 'nderste den at bemærkes Det (5). udtrykket tl tlbage nu ½ vender V kovaransmatrcen. om tale er der at (6) angver, cvar og forventnngsoperatoren er E Hvor j (0'2)2var() cvar(s) Ç_h/2E() E(s) at: gælder s vektoren 1) x (n For (5) O} < p{s/çf/2(a_qb)çv2s F(q) at gælder, selvfølgelg det skrves:, hvor (3) formuleret problemet kan s transformaton lneære den ½ Yz Betragtes 12

54 fo: følgende på skrves kan Fejlen errort. 'truncaton en for ltteraturen kaldes og kontrolleres, kan begås, herved som fejl Den tsdhorsont, endelg en nterval. endelgt et over ntegrere at med nøjes v må for nden gøre sg lade kan kke naturlgvs dette Da uendelgt. tl O fra ntervallet hele for evalueres bør deelt (12) ntegralet at mdlertd, ses Det at numersk. (12) udtrykket ntegrere ved således fndes (1) eller (11) varabler normalfordelte kvadrater to de mellem forholdet for Sandsynlghedsfordelngen IT y(u) (12) 2 J 21l_x 2 e(u) n hvor du uy(u) e(u) sn f o J 2 ± F(Q<x) normalfordelte kvadrater to de Det fastlægges. mellem forholdet hvordan nu, ovenfor (11) er spørgsmål varabler store Det varabler normalfordelte kvadrater to mellem forholdet af Fordelngen 4.2 teststørrelser. dsse for sgnfkansnveauer præcse bestemme at mulgt være hermed det vl form, denne præcs på skrves kan korrellatonskoeffcent multple den og teststørrelsen DurbnWatsons Da (11). og (10) angvet sandsynlgheden fastlægge at er problem tlbagestående Det P'lt. vektoren element 'te j kvadrerede det tl svarer som parameter) (noncentralty skævhedsparametre hver varabler fordelte X2 kkecentrerede uathængge er med frhedsgrad, 1 med z og lambdaj dag A Hvor r P 0] P[z"Az F(q) kan dagonalen en er A matrcen sandsynlgheds (10) qb) (A Da varabler. bestemme at matrcen norrnalfordelte om sg drejer som skrves alternatvt (9) udtrykket egenværderne med dagonalmatrce form kvadratsk en for fordelngen problemet at (10) og (9) af ses Det I, P'P det N(/'2,I), N(P/Ch,I) s hvor, z z 13

55 med. arbejder Pascalprogranmet som decmaler, antal det af sættes grænse egentlge Den præcson. stor forholdsvs med fastlægges således varabler nonnalfordelte kvadrater to de mellem forholdet for sandsynlghedsfordelngen kan prakss I modfceres. naturlgvs kan og , tl sat øjeblkket er fejl maksmale Den kontrolleres. også mdlertd kan approksmaton denne ved begås som fejl, Det approksmatv. er kun ntegralet evaluerer som beregnngsrutne, den at bemærkes, det bør Endelg (12). ntegralet evaluerer der Pascaprogram, det "trunkerngsfejl denne modfcere at mulgt naturlgvs det er prakss I 10. end mndre er U ntegralegrænsen at betydet, har vdere ndtl hvlket , tl sat øjeblkket er fejl acceptable Den (14). af baggrund på beregnes således kan T tl svarer maksmum som som et fejlen at ndebærer U benævnt (12) ntegralet grænse øvre Den O fra forskellge er som rødder n) af (ud n de er?,...,? hvor U2)}Um12 +A (ôu2)/(1 In exp{_! Ifl7t J [Jlf2 11 lfl < u IT 1969): Abrahamse A.P.J. og Koerts J. (jf. udtrykket omskrve at mulgt det er manpulatoner algebraske nogle Efter U. ntegratonsgrænse, valgte den af afhænger naturlgvs som Ttrunkerngsfejl", denne for grænse øvre en fastlægge at mulgt det er uendelg, mod konvergerer ntegraletegnet ndefor udtrykket nævneren Da lfsîfl(u)du u ITI 14

56 o o '(na) K'MK O M måde følgende på dagonalseres herefter kan M dem, af ndelta lg er kke som Mmatrcen rødder de vl ndelta, tl svarende Da M). (M2 dempotent og symmetrsk er M at benyttet, er der tl svare rang en har desuden blevet her er Det u'mu u"mamu formel jf. symmetrsk er A matrcen Hvor e e'ae DW form: følgende på skrves teststørrelsen DurbnWatson kan 2, afsnt sktseret Som Som form en på skrves kan ovenfor. (11) udtrykket tl svarer teststørrelse DurbnWatsons hvordan vses, afsnt dette I FÆRDIGT SKREVET IKKE ER AFSNITTET omskrvnng en teststurrelse flurbnwatsons 6. 15

57

58 multplkatorer skrvnng, frekvens,om Nøgleord: c:\wp\konvaar.jh eksempler. enkle nogle med afsluttes Der kvartalsmodellen. egenskaberne afspejler mulgt vdt så egenskaber multplkator dennes at for, sørge at ved årsmodellen koeffcentemme mes bestem Grundlæggende nformaton. af tab begrænset et med årsnveau på lgnng en tl omskrves kan kvartalsnveau på relaton en hvordan beskrves, papret I Resumé: årsnveau. på lgnnger tl kvartasbass på lgnnger af Omskrvnng 1993 januar 27. Hald Jakob dspapr* Arbej MODELGRUPPEN Statstk Danmarks

59 en er X varabel forklarende den 4" med op "ganget altså denne er kvartalsmodellen ndgå måtte strøm. en eller perodegennemsnt et beholdnng, om betydnng uden er prakss det at ndebærer, Dette (1). kvartalsmodellen er så nfatonsrate, kvartalsvs en om tale fx der Er årsnveau. tl opregnet der strømvarabler de at forudsat, det er papret af resten og Her 2 forklarende som varabel endogene (1). af omfattet er kke varabel den ændrng laggede den ndeholder som relaton en at bemærkes, 'Det en som beregnes kan årsmodellen parametrene at llustreret, blve følgende det vl Det kvartalsmodellen2. varabel endogene den af gennemsnt årlgt et som typsk årsnveau på. varabel endogene den af værden bestemmes "perodegennemsnt", et eller strøm en om tale dermod der Er kvartal. 4 målt kvartalsnveau på. varabel endogene den af værden tl svare å.rsnveau på varabel endogene den af værden vl beholdnng, en om tale fx der Er tlfælde. tre de ens er kke årsnveau tl kvartalsnveau fra omskrves varabel endogene den hvorpå måde den at skyldes, Det rente). gennemsntlg en (fx "perodegennemsnt" et eller strøm en beholdnng, en er varabel endogene den om af, afhænger (2) årsmodel tlhørende den og (1) kvartalsmodellen koeffcenterne mellem sammenhæng præcse Den (2) :: + 10 Il Y?. ya fastlægge at om egenskaber samme altså sg det drejer de har mulgt vdt så. præcst Mere som årsmodel, modellen: parametrene kvartalsmodel. sktserede den som en konstruere at nu bestr Opgaven (1)'. af specaltlfælde et som ndeholdt fejkorrektonsmodeller vsse er Desuden varabler. forklarende de lagstrukturer vlkårlge med O) (a nveauspecfkatoner og (al) ændrngsspecfkatoner egentlge repræsentere både kan model Denne (1) + ay1 y;' X som form: følgende på skrves kan Kvartalsmodellen kvartaler. forrge de og ndeværende varablen af gennemsnt vlkårlgt et og Y endogene, laggede den af funkton en bestemmes yq varabel endogene den hvor kvartalsmodel, en udgangspunkt tages Der ADAM. modelegenskaber samlede de for betydnng stor overordentlg af være kan kvartasbass, på estmeret er jo der FINDAN, relatonerne lagstruktur præcse den at af, erkendelse udvklet prmært er gennemås, som metode, Den årsmodeller. tl kvartalsmodeller omskrve at hurtgt tl anvendes kan der DANAAR, AREMOSprogrammet af dokumentaton teknsk en som betragtes skal Papret kvartalsmodel tlhørende den multplkatoregenskaberne tl svarer mulgt vdt så årsmodellen katoregenskaberne multpl at garanterer, og relatoner to de multplkatoregenskaber af sammenlgnng en på grundlæggende bygger Metoden nformaton. af tab begrænset et rsrelaton en tl omskrves kan kvartasbass på relaton en med hvordan llustrere, at er papîr dette med Formålet Indlednng 1.

60 laglængden at bemærkes, Det matrx. kvartalsmodel. tlhørende den laglængden af årsmodellen enkelte den dmensonen fodtegnet angver Her naturlgvs afhænger laglængden af bestemmelse nagtge Den 1(4). n tl svarer (4) 111nêlxl A+1+1 en+1>d form: kompakt mere en formuleres kan lgnngssystem store Dette (A) X O OX(1X).. O O.. O on1 O O (lx) X (1+A) o X Aya f O o (1+A) " 01 u fl f skrves: resultatet kan X, varabel forklarende den tl koeffcenterne for løses (3) lgnngssystemet Hvs rekursvt. er lgnngssystem Dette (3) O X2+X+)O +X) 0n+(l 1) (A2+X X2X+) (X'1X" )0_+0_ +l)0_3+(a +(X2). ' + +1)01 X2+X +X2+?+1)00 (fl_2+)fl3+ fll+xfl2 (1X)00+0 U0 LIA1 skrves: multplkatorerne kan år n tl svarer årsmodellen laglængden Hvs beregnes. år efterfølgende de og første det (multplkatoren) varabel endogene den ændrngen kan 1, år enhed med xa varabel eksogene den ændrng permanent en Betragtes (2). årsmodellen udgangspunkt tages omgang første I Årsmodellen 2. en er varabel endogene den om strøm. en eller beholdnng af, afhænge naturlgvs vl "transformastonsmatrx" denne af udformnng konkrete Den årsmodel. og formen vlkårlg en tlhørende den (1) med kvartalsmodel koeffcenterne mellem sammenhængen etablerer som 'transformatonsmatrcet, en dannes præcst Helt kvartalsmodel. tlhørende den koeffcenterne af funkton lneær 3

61 perode et eller strømvarabel en er varabel endogene den hvs også, ârsnveau). tl (opregnet gælder sammenhæng gennemsnt Denne kan 1, skrves: år kvartal 1 peroder efterfølgende de varabel endogene den for X varabel forklarende den enhed I på ændrng en konsekvenserne således Betragtes selvsagt beregnes multplkatorer årlge Dsse multplkatorer, lneær en som årlge bestemmes kan nu årsmodellen koeffcenterne at ses, (4) kvartalsmodellen. de af funkton (6) Inclsubsttueres (6) at:3 betyder Dette osv. kvartal 12 kvartal 8 kvartal, 4 kvartalsmodellen multplkatoren tl svare osv, 1,2,3 år årsmodellen multplkator tlsvarende den skal beholdnngsstørrelse, en er varabel endogene den Da (5),1y0q1 2 1yy1 skrves: kvartaler efterfølgende de multplkatorerne kan O, år kvartal fjerde enhed 1 på varabel endogene den ændrng (stokastsk) en Betragtes modeller. to de varabel endogene laggede den tl koeffcenten mellem sammenhængen bestemme at nødvendgt det er formuleres, kvartalsmodelen og års varabel forklarende eksogene den tl koeffcenteme mellem sammenhæng konkrete den Inden kvartal. 4 målt multplkatoregeoskaber kvartalsmodellens med sammenholdes skal multplkatoregenskaber årsmodellens at bla., betyder Dette beholdnngsstørrelse. en er varabel endogene den at forndsættes, følgende det I kvartalsmodellen. koeffcenter tlhørende de af funkton en som beregnes årsmodellen koeffcenterne kan måde denne På (4). udtrykket nveau års tl opregnet kvartalsmodellen multplkatorerne ndsubsttuere at ved nu anvendes nformaton Denne udnyttet. blevet kke repræsenterer, kvartalsmodellen som nformaton, den er vdere Indtl kvartalsmodellen Informatonen 3. foregående enkelte den å.rsmodellen to de og ndeværende multplkatorerne af funkton lneær en er Konkret årsmodel. betragtede den multplkatoreme af varabel forklarende den tl koeffcenterne bestemmes (4) år. typsk koeffcent funkton en som lgnngssystemet I 4

62 årsmodel. tlhørende den lag af antallet og kvartalsmodellen lag af antallet mellem sammenhæng præcs en således der er prakss I 0. lg sættes lag" overskydende "de tl koeffcenteme at skrer, konstrueret er transformastonsrnatrcen hvorpå måde, Den stort". for "er årsmodellen lag af antallet hvs parametrene, af bestemmelsen for betydnng har kke det at bemærkes, Endelg årsmodel. tlhørende den opfyldt være også hermed vl estmeres, kvartalsmodellen når pålægges eventuelt som sumrestrktoner, De proportonaltetsfaktor en varabel. endogene laggede den tl koeffcenten af athænger som med kvartalsmodeflen koeffcenterne al summen med proportonal er årsmodellen koeffcenterne af summen at bla., ndebærer Dette årsmodellen. koeffcenterne af bestemmelsen vægt samme med ndgår kvartalsmodellen koeffcenter alle at afspejler, hvlket ens, alle er søjler "transformatrcens af Summen struktur. enkel en har T, "transformatonsmatrce", centrale den at sde, næste på 11 formel fremgår Det sat er laglængden den er hvor sde, næste på 11 en som lag med kvartalsmodel, en 112, tl for ud skrevet (10) kvartalsmodel en skldret er der sammenhæng formel I lag. I med koeffcenterne af af funkton årsmodel en koeffcenteme bestemmes (10) lgnngssystemet I (10) T4+11+1B11 e,4+x B1411 A A,14+1 1l/4+1x1 A, lneær en som skrves nu kvartalsmodel: tlhørende årsmodellen koeffcenterne kan den (4), koeffcenteme af funkton (6) og (9) Indsubsttueres (9) 1111/4+Ixl form: kompakt mere en på skrves kan 8 formel Udtrykket betydnng. notatonsmæssg af kun er antagelse Denne 4. med hvor kvartaler, på lag et med ndgår varabel eksogene den at antaget, omfattende dette I sde. næste på øverst 8 formel angvet er som form kvartalsmodellen af baggrund på beregnet multplkatorer årlge de kan (7) delelg antages det er udtryk, den på skrves af bagrund På )J2 (a (a'1+a1+...+a+1)f31 + +a+)13 (a'+a'1+ a + + Y,1 (7) + (a''+a'2+...+a+)30 (a2+a+1)+(a+1)+ (a)f30+f31 y3q 5

63 Formel 8. Multplkatorer kvartalsmodellen kvartal 4,8,12,..,1,l+4. I h'artalsrnodellen er lagcengden 11g ). c6+x5+,..+c O O.. a+1 O O A V L A yq jyj44 15l6 2j c2+cC a2+1 a16+a Z2+l_3+ a t2++1 a+c c2++1 a+.. « I c+ct3+.., «+1 0 I c2*c+1 Formel 11. Bestemmelse af koeffcenter årsmodellen. Venstresdevarablen er en beholdnng (Lag kvartalsmodel: 12.) n' o c+a2+c I O O O O O O O O O 01 O «+j a3.t2t a3+2++ a2+1 ai O O O O O 02 O O O O O ««3a a O 03 O O O O O O O O O cr. 3+2 a3+a e 4, O O O O O O O O O O O O O 6

64 årsnveau. tl opregnet er kke som perodegennemsnt, et eller strøm eu er kvartalsmodellen varabel endogene den hvs 1/4, med transformatonsmatrcen gange at nødvendgt er kke det at nævnes, det skal currosum et Som kvartaler. 4 årets kvartalsmodelleu multplkatorerne af gennemsnttet med sanmenholdt således er ârsmodellen Multplkatorerne perodegememsnt. eller strøm eu er varabel endogene den at for, højde taget er 13 formel tranformatonsmatrcen af bestemmelsen der at er, to de på forskel centrale Den 11. formel transformatonsmatrcen som måde samme næsten på beregnet er 13 formel "Transformatonsmatrcen således varabel forklarende eksogene den lag uden kvartalsmodel en skal tlfælde dette I (14) nr x0: (l+4 nr 0: skrves årsmodel tlhørende den og kvartalsmodellen præcse den kan perodegennemsnt, et eller strøm form: følgende på lags af antallet mellem sammenhæng en er varabel endogene den Hvs perodegennemsnt. et eller strøm en er venstresdevarablen hvs lags flere får årsmodel en at gælde, typsk mdlertd vl Det perîodegennemsnt. et eller strøm en beholdnng, en er varabel endogene den om af, uafhængg være altså vl årsmodellen koeffcenterne af Summen 11. formel transformatonsmatrcen søjlesummere tl altså svarer (de uændret er transformatonsmatrcen søjlesummeme at på, opmærksom være at vgtgt dog er Det tlfælde. dette struktur ndvklet mere en får transformatonsmatrcen at fremgår, Det "perodegennemsnt"4 et eller strøm en er varabel endogene den når lag, 12 med kvartalsmodel en for angvet "transformatonsmatrcen11 er jf. sde næste på 13 formel I udseende. andet et får "transformatonsmatrcen" men (10) kvartalsmodel tlhørende den koeffcenteme af funkton lneær en som skrves stadg årsmodellen koeffcenterne kan "perodegennemsnt1' et eller strøm en om er en er hvs relevant, kun er tale alternatvt der Hvs beholdnng. varabel endogene den sde forrge på 11 formel skldret er der "transformatonsmatrce" Den den lag af antallet skal O, lg fra er a er 0. lg sættes dermod årsmodel tlhørende endogene laggede den parameteren hvs lag, har også som årsmodel, en tl koeffcenten Hvs O. forskellg tl omskrves skal varabel den lag med kvartalsmodel en at baggrund, denne på ses Det R(l.l)2. og eksogene R(0.9)l at fx gælder Der heltal. første det tl op rundes skal argumentet at udtrykker, R Operatoren årsmodel tlhørende den henholdsvs kvartalsmodellen lags af antallet n og angver Her 4) n 0: (12) nr (1+4 *O: skrves: kan og a parameteren af afhænger sammenhæng Denne 7

65 Formel 13. Bestemmelse af' koeffcenter årsmodellen. Venstres/de varable,z er en strøm eller et perodegenne;nsnt (lag kvartalsmodel: 112) vo ' o 4j " cz3+2c23z+4 cz22a3 c2 O O O O 3o ct1 3a3+42+3u+2 2c3+32+4a+3 c «22+3 I o o a o o o o o o o o o o O o o o ( O O 3+2a2+3+4 O o o22u+3 O o c2 O o I O o O f Po P 33I2a2+u 43+3c2+2a a a3+32+4ct+3 c32c2+3+4 O o a3 3a3+2x2 P11 / 8

66 transformatons den skal perodegennemsnt, et eller strøm en er varabel endogene den Hvs årsveau). tl (opregnet perodegennensat et eller strun en er varabel endogene Den (21) (19) udtrykket kan 1), lg sættes cx (parameteren c 4 + x!1 b1 + Xa b1) +3 b0 (4 + ændrngsrelaton en om tale dermod ya skrves: der Er (20) C + (b0b)xa ya udtrykket reduceres 0), lg sættes a (parameteren nveaurelaton ren en om tale er der tl: Hvs (19) (a3+a2+a+1)c + b1a a 3 a + [(a3a2a1)b0(a2+a+1)b1]x + a4y1 skrves: hermed kan Arsmodellen (18) (a4a3+a+1)c 02 bestemmes: konstanten kan måde samme På (17) b1 b0 a3 a2+a1 O a3+a2a at: hermed ses tranformatonsmatrcen) hjørne venstre øverste det matrcen (2x2 11 formel af baggrund På årsmodel. tlhørende den X, varabel, eksogene den tl koeffcenteme fastlægges Først varabler. eksogene de alle for 11 formel eller (10) anvende at ved bestemmes årsmodel therene den kan beholdnng, en er varabel endogene den Hvs beholdnng en er varabel endogene Den (16) 00X + a4y1 den kan (2), (6) Indsættes varabel endogene den nå.r skrves: årsmodel tlhørende perodegennemsnt. et eller strøm en henholdsvs beholdnng en er årsmodel, tlhørende den koeffcenterne fastlægge at nu søger V (15) c +,q b + X b0 + a ndgår varabel eksogene laggede den hvor lag: med kvartalsmodel, dynamsk enkel en betragtes Først eksempler ende Nogle 4. varabel. eksogene laggede den ndeholde kke dermod årsmodellen vl 0) lg sættes a (hvs nveaurelaton ren en I forskellg er varabel endogene den tl koeffcenten hvs lag, med årsmodel en 0. fra tl omskrves 9

67 tl koeffcenten og fejkorrektonsleddet tl omskrves. koeffcenten kun skal det som ændrngsvarablen, er tlfælde dette Også (28) 2At_j r1 )[ P) / At L f va «2 A + / L A fl\4\f7a 'L I JO n'4 13: formel af baggrund på beregnes årsmodel tlhørende den kan årsnveau) tl (opregnet perodegennemsnt et eller strøm en er (25) kvartalsmodellen varabel endogene den Hvs 0. lg er fejlkorrektonsleddet tl koeffcenten hvs ændrngsrelaton, almndelg en tl reduceres (27) årsmodellen at ses, Endelg årsmodel. tlhørende den 0.6 tl stge tlpasnngshastgheden vl kvartal), per % 20 med mndskes ulgevægt eventuel (En kvartalsmodellen 0.2 tl svarer fx fejkorrektonsleddet tl koeffcenten kvartals på er Hvs stge. naturlgvs tlpasnngshastgheden vl Dermod årsnveau. eller modellen om af, uafhængg er Iangsgtssammenhængen at således fremgår Det (27) «2X1] (1. ( + a2) (c _)4)[Y1 2] 3)3 [(1 Y L modellen på 11 formel anvende at ved udseende: følgende får beholdnng, en er åxsmodellen at (26),vses, det, kan varabel endogene den Hvs (26) (pcz2a1)x1 + a1x + (1)Y1 form: relevante den får den så omskrves, let kan model Denne (25) «2X1) P(Y typen: af fejkorrektonsmodel enkel en Betragtes Fejkorrektonsmodellen (24)!(6b0+1Qb1)X'1+4c +!(10b0+6b1)Xa + ya skrves: årsmodellen kan 1) (c ændrngsrelaton en om tc]e endelg der Er +!b1x1 + ±(4b03b1)Xa ya udseende: følgende årsmodellen får (O) nveaurelaton en er kvartalsmodellen Hvs + (a3+a2+a+l)c +![(3a32a2+a)b0(4a33a22a1)b1]X1![(a3+2a23a4)b0+(a2+2a3)b1JX + ndebærer Dette 11. formel udseende: følgende fås matrcen for stedet (19), som for stedet årsmodellen, at anvendes 13 formel ndgår der matrce 10

68 konvergenskrav Wfbz, rentedannelse, Nøgleord: tekfn.jh kan den 4.3 afsnt Dette rentefølsomheden modellen. som rolle, appendks. et som betragtes spller efterspørgsel oblgatons ndenlandske den af gennemgang en med afsluttes Papret rentespænd. dansktyske det af funkton en som Wflp, udlandet, nettolântagnng ndlændngenes jfcere spec at af konsekvenserne vurderes 4.2 afsnt I 4.1. afsnt gennemgået er ændrnger absolutte Wfbzrelatonen specfcere at af berne modelegenska for Konsekvenserne rentespænd. dansktyske det af funkton en som ændrnger absolutte specwceres behodnnger ndenlandske de af en at 2) eller logæmdrnger) kke (og ændrnger absolutte jfceres spec WJbzrelatonen at 1) således kræves blemnet Wfbzpro løse at For konvergensegenskaber. grundlæggende mnodellens ændre kke vl rentespænd tyske dansk det of funkton lneær en som Wzbf f mnodellere at ved rentefølsomhed ndenlandske den ændre at på forsøg et eller system fnanselle det af Reestmaton løses. kke Wfbzproblemet kan så beholdes, b delmodel fnanselle den flnktonsformner ekssterende de hvs at sg, vser Det Wfbzproblemet. løse at for mulghederne vurdere at søgt det er andet det For Wfbzproblemet. kaldt blevet uhensgtsmæssgt ldt er problem Dette ende. tl er tlpasnngen nden oblgatonsbeholdnngen hele sælge at når udlændngene hvs lgevægtsnveau, st mod konvergerer kke rentenveauet at således, vses Det beholdes. b skal rentenveau tyske og danske det mellem bndngen hvs stlle, må man som konvergenskrav, de llustreres Endelg nultplkatoforløbet. oblgatonsbeholdnng udenlandske den for nveauet af afhænger tlpasnngshastgheden at modtflkaton, den med dog tlpasnng, partel om prncppet følger oblgatonsbeholdnnger henholdsvs rentenveau tlpasnngen at llustreres, Det rente. tyske den og oblgatonsudbuddet ændrnger eksogene med forbndelse tlpasnng oblgatonsbeholdnngernes henholdsvs rentenveauets skldre at på vægt specelt lægges Der oblgatonsmarkedet. for 3lgnngsmodel enkel en udgangspunkt med delmodel fnanselle den rentedannelsen gås gennem første det For formål. to tjener Papret Resumé: delmodel fnanselle den Rentedannelsen 1992 oktober 28. Hald Jakob Arbejclspapr* MODELGRUPPEN Statstk Danmarks

69 model. reducerede den af omfattet kke fx er sammensætnng, aktvpassv og rentenveau ændrnger ændrnger De ADAM. af del tages Der reproduceres. kan som resterende den og med forbndelse opstå måtte som opsparng, sektorernes markeder fnanselle de mellem egenskaber, delmodels fnanselle den er samspllet for højde kke således kun det at menes, soleret 'Med modellen. spller oblgatonsefterspørgsel ndenlandske den rentefølsomheden som betydnng den af gennemgang en med afsluttes del Denne oblgatonsmarkedet. for model reducerede den af baggrund på vurderes modelegenskaber samlede de for konsekvenserne og løsnngsforslag 2 sktseres Der op. WJbzproblemet tages 4, afsnt I Wfbzproblemet. for er uhensgtsmæssgt ldt måske kaldes problem særlge Dette ende. tl tlpasnngen nden oblgatonsbeholdnngen hele sælge at når udlændngene hvor (fremskrvnnger), ekspermenter ophører rentenveau tyske og danske det mellem bndngen at forhold, det på vægt særlg lagt er Der lgevægtsnveau. st mod konvergerer skal rentenveauet at for opfyldt være skal som konvergensbetngelser, de gennemgås Dernæst oblgatonsbeholdnng. udenlandske den for nveauet af athængg mdlertd tlpasnngshastgheden er tlpasnng partel for model tradtonelle den tl modsætnng I tlpasnng. partel om prncppet med overenstemmelse langsgtsnveau vespecfceret forholdsvst et sg tlpasser oblgatonsbeholdnng udenlandske henholdsvs nden den og rentenveauet at vses Det oblgatonsmarkedet. for model reducerede den gennemgås afsnt 3 første de I dele. 2 opdelt er Papret delmodel. fnanselle den spller parametre centrale de rolle, den tl kendskabet særdeles og rentedannelsen tl kendskabet øge kan markedet oblgatons for model reducerede den al gennemgangen at håbet, er Det 3lgnngersmodel. enkle den af reproduceres kvanttatvt og kvaltatvt både altså kan delmodel, fnanselle solerede den på. beregnes som skuddet betalngsbalanceunder eller rente tuyske den oblgatonsudbuddet, fx ændrng eksogen en al rentenveauet for konsekvenser De delmodel1 fnanselle solerede den som oblgatonsbeholdnngerne og renten for egenskaber samme nøjagtg med oblgatonsmarkedet for 3lgnngsmodel en konstruere at mulgt således er Det rentedannelsen. selve nteresseret er udelukkende man hvs betydelgt, reduceres kan delmodel fnanselle den at på, opmærksom være at formålstjenlgt være det kan problemer, dsse mødekomme at for Bla. vurdere. at vanskelge være kan funktonsformer valgte de ændrnger eller parameterestmater ændrede af modelegenskaber samlede de for konsekvenserne Specelt gennemskue. at vanskelg forholdsvs være kan og lgnnger 52 hele al bestr ADAM delmodel fnanselle Den Indlednng 1. 2

70 a. tl svarer a4 og a3 a, Parametrene de parameterestmater ændrede vl Fx. typsk vl rentefølsomhed Denne 1980kr. 37. og kr., ma. 2.3 henhodsvs ud slå rentesatser pengensttutternes fastlægger som relatoner respecfceres. porteføljevalg ndenlandske det hvs ændret, blve ma, 24.4 ca. tl a svarer ADAM af opsætnng normale den 2Ved procentuelle specfceret er (b) oblgatonsefterspørgsel udenlandske Den oblgatonsefterspørgsel.2 pengensttutternes dynamk modgående tlsvarende en af set stort modsvares oblgatonsefterspørgsel sektors kkefnanselle prvate den tlpasnng dynamske Den sgt. langt og kort på ens er prakss efterspørgsel oblgatons ndenlandske samlede den rentefølsomheden at er, dynamk denne fra bort set er (a) der at tl, Grunden dynamsk. specfceret efterspørgsel oblgatons sektors kkefnanselle prvate den er delmodel fnanselle den I c. rentefølsomheden medregnet er oblgatonsefterspørgslen, påvrker også således som og oblgatonsrenteændrnger, af foranledges som rentesatser, alternatve de ændrnger de at skyldes, Det specfkatonen. alternatvrenter ndenlandske ndgår kke der at bemærkes, Det efterspørgsel. ndenlandske den og formue fnanselle den oblgatonsrentenveau, tyske henholdsvs danske det af funkton en er (a) oblgatonsefterspørgsel ndenlandske Den rente) tysk (valutakursforventnngskorrgeret lgevægtsrentenveau Oblgatonsrente (deflateret) efterspørgsel ndenlandsk (deflateret) formue fnanselle sektors prvate den (defateret) oblgatonsudbud eksogent (deflateret) efterspørgsel oblgatons udenlandsk (deflateret) oblgatonsefterspørgsel ndenlandsk wbz* wbz Ytr Wq Wz Wfbz Wpbz (c) Wfl,z + Wpb; oblgatonsmarkedet: på Lgevægt (b) j wbz11) Iwl; ( f32 + wbz) Iwbz 1( 3 + [ WJbZr WJbz oblgatonsefterspørgsel: Udenlandsk (a) a4ytr a3wq + wbz' cc2 wbz Wpbz0 Wpbç efterspørgsel: oblgatons Indenlandsk model: enkle følgende af beskrves prncpelt kan delmodel fnanselle den Rentedannelsen sektormodel fnanselle den Rentedannelsen 2. 3

71 appendks beregnet er M'ultplkatoreme 6 c). a) modellen oblgatonsefterspørgsel sektors kkefnanselle prvate den dynamkken for højde taget er kke der at prmært, skyldes forskel Deme delmodel. fnanselle den og c) a) modellen på beregnet multplkatorerne på forskel forskel llle) (forsvndende en naturlgvs er Der fald et som regstreret blve (a)(c) modellen vl oblgatonsudbud eksogene det formue, fondes offentlge eller prvate de stgnng En 8.35 og henholdsvs tl svarer 132 og Bl 'Parametrene lgevægtsrente.6 langsgtede den stuaton, en tl svarer rentenveau ndenlandske det hvor udgangspunkt med beregnet er multplkatorer Alle tyske det af ændrng permanent en af konsekvenser langsgtede og rentenveau. kort de (12) tl (7) multplkatorerne afspejler Tlsvarende oblgatonsudbuddet. ændrng permanent en af effekter langsgtede de og effekten års første multplkatorer 6 første De sde. næste på tabel llustreret er llustrerer som katorer, multpl de beregne ndukton ved man kan (a)(c) modellen af baggrund På multplkatorer llustratve Nogle 2.1. formue. fnanselle sektors prvate den og oblgatonsudbuddet ændre at ved beregnngen foretages Herefter budgetunderskud. st oblgatonsfnanserer staten om subsdært sektor, prvate eller offentlge den sted fnder nedsparng fnanselle tlsvarende den om tl, stllng tage at først ved evalueres betlngsbalanceunderskud et af konsekvenserne kan Fx tlfældet.5 mdlertd er Det multplkatorberegnnger. ndvldede mere reproducere kan vrkelg (a)(c) modellen om over, sg undre selvfølgelg kan Man udbuddet. sg tlpasser oblgatonsefterspørgsel udenlandske henholdsvs ndenlandske rentefelsomme den at således ændres, altså oblgatonsrenten vl stød eksogent et af tlfælde I faktor. lgevægtsskabende den oblgatonsrenten er (a)(c) modellen I rentesatser.4 modellens af funkton drekte en som specfceret er kke som behodnnger, de alle fratrukket nettooblgatonsudbud natonalbankens) og statens (prmært sektorers overordnede de tl ADAMtermnolog svarer eksogene Det lgevægt. efterspørgslen tl svare Wz, oblgatonsudbud, skal oblgatoner af udbuddet at tlsger, som (e), lgevægtsbetngelsen af sammen modellen bndes Endelg anvendte den langsgtede det tl delmodel.3 fnanselle den approksmaton en er (b) fra afvgelse rentenveauets specfkaton Specfkatonen af funkton en semlogartmske lgevægtsnveau. som ændrnger, 4

72 Tabel 1. Multplkatorer Oblgatonsrente, wbz Ændrng Oblgatonsudbud, Wz (1) (2) (3) år: a1+1wjbz0 Udenlandsk oblgatonsbeholdnng, WJbz r1wjbz0 W1 a1+ç31wjb; Indenlandsk oblgaïonsbel1oldnng, Wpbz år n: (4) (1T) (5) wn a' 1 ll(1t n1 1 j (6) wn Ændrng den tyske rente, wbz* (7) år: n1 1 a1 a2 a WJbz0 (8) w1 (a2a1) IL Wfbz, t a1 + 1wf'z0 (9) h1 w1 år n: (10) n 1 «12 n1 H17 a131wfbz0 1 wn (a2_a1)[ n1 a1 11(1T1) a1+,1wjbz0 j (12) w, Tlpasnngshastghed: T (12) Wjbz a1+j31 WJbz

73 rentenveau. ndenlandske det påvrke kke altså efterspørgsel ndenlandske den eller formue fmanselle den oblgatonsudbuddet, ændrng en vl sgt langt På wbz*. lgevægtsrentenveau, langtsgtede det ændrng en med forbndelse forekomme kun rentenveu ndenlandske det ændrng permanent en kan opfyldt, er konvergenskrterer vsse Hvs oblgatoner. krone al beholdnng udlændngenes for relatonen eksplct formuleret ADAM) (og (a)(c) modellen multplkatoregenskaberne er sgt langt På sgt langt på Rentemultplkatorer 2.3. O). tl altså summer (9) og (8) (multplkatorerne sælge vl gerne udlændngene som oblgatoner, de købe at ønsker netop lge ndlændngene at således, sg tlpasse rentenveauet vl eksperment, dette uændret er oblgatonsudbuddet Da år. første det oblgatonsbeholdnngen af del en sælge at fordelagtg det fnder udlændngene at betyder, Det tyske. den end mndre betydelg er som år, første det rentestgnng dansk en medføre således vl rentestgnng tyske Den a2). > (a1> rentenveau udenlandske det ændrnger for over følsom grad mndre kun mdlertd oblgatonsefterspørgsel ndenlandske den er ADAM I (9). og (8) jf. oblgatonsbeholdnngen ændrer udlændngene eller nd at uden foregå endda vl tlpasnng nye sg tlpasse straks rentenveauet vl tlfældet, Hvs store. lge er a2 og a er Denne lgevægtsnveau. st dette parametrene om af afhænge (7). jf. mdlertd vl rentestgnng, denne af Størrelsen år første det rentestgnng en tl anlednng gve også naturlgvs vl rentenveau) gts lgevæ langtsgtede (det rente tyske den stgnng En (3). og (2) summe at ved opkøbt blver nngen oblgatonsbehold stgnngen hele at om, sg overbevse kan Man vægte. som oblgatonsefterspørgsel udenlandske henholdsvs nden den følsomheden rente med sker udlændnge og nd mellem oblgatonsmasse udestående den stgnngen af Fordelngen oblgatonsudbuddet. stgnngen opkobe at tl vllge er udlændngene og nd at îndebærer, år første det rentenveauet Stgnngen bassrentefølsomheden. for følgende det kaldes Wfbz0) (a1+131 perode betragtede den rentefølsomhed oblgastonsefterspørgsels samlede den multplkator kortsgtede denne Nævneren llle. forholdsvs være vl sgt kort på rentemultplkatoren at altså, medfører kroneoblgatonsbeholdnng landsk uden stor En WJbz. for nveauet med vokser oblgatonsefterspørgsel landske uden den rentefølsomheden at desuden, ses Det lgevægt. reetablere at for påkrævet være vl rentestgnng mndre jo oblgatonsefterspørgsel, udenlandske henholdsvs danske den er rentefølsomheden større Jo perode. betragtede den renteændrnger overfor følsomhed oblgatonsefterspørgsels afhænge at ses rentestgnng denne af Størrelsen (1). jf. samlede den af år første det stgnng rente en medføre oblgatonsudbuddet stgnng en vl overraskende kke effekterne Førsteårs

74 vl b ma. 52 Ca. pa WJbz for nveau et og ½. ea. tl svare omtrentlgt tlpasnngshastgheden parameterestmater nuværende de Med 8 7z_) m5_1(l m m, ndr m_1) 1(1 T,8 ma_1 awbz ldmawbz følger; som bestemmes langsgtsmultpllcatoren kar opfyldes konvergeoskrtererne Når ' endogen. er T, (d) er tlpasnng tlpasnngshastgheden, at ved, partel for model tradtonelle kendetegnet mdlertd den tl modsætnngen I llle. er oblgatonsefterspørgsel udenlandske den rentefølsomhed samlede den hvs selvfølgelg Omvendt lgevægtsnveauet. sg tlpasse hurtgt rentenveauet vl heden bassrentefølsom tl forhold stor er oblgatonsefterspørgsel udenlandske den rentefølsomhed samlede den Hvs bassrentefølsomheden.8 og efterspørgsel oblgatons udenlandske den rentefølsomhed samlede den mellem forholdet af afhænge at ses og tabel nederst angvet er Tlpasnngshastgheden langsomt. foregå tlpasnngen vl 2), (eller O af nærheden altematvt sg tlpasnngshastgheden Befnder hurtgt. meget foregå tlpasnngen vl 1, af nærheden er tlpasnngshastgheden Hvs T. tl svarende tlpasnngshastghed en med tlpasnng, partel om prncppet altså følger lgevægtsnveau st mod konvergens Rentenveauets ulgevægten af T, andel, en perode. sdste tlpasnng) manglende og perode forrge multplkatoren af summen den (eller tl svare vl perode hver multplkatoren tolknng: enkel forholdsvs en således har (10) Udtrykket jf. nedenfor.7 betngelser restrktve særlgt kke vsse, under gennemsag) (fuldt 1 m langsgtsmultplkatoren mod konvergerer som dfferenslgnng, førsteordens en ved beskrves således kan Tlpasnngen m,) (ml T +, hvor 11L n1 h1 n (d) (10): f. gælder Da. n1 1T * äwbz awbz ma_1 1 n m Lad dfferenslgnng: ordens første en tl omskrves fordel med kan (10) udtryk komplcerede ldt Det 1. tabel (10) med overenstemmelse lgevægtsnveau st mod konvergere rentenveau ndenlandske det vl permanent, ændres rente tyske den hvor ekspermentet, I 7

75 stger Wfbz Hvs 1. cyklsk. være vl tlpasnngen og aftage at WJbz 2 at: opfylder som begynde tlpsnngsbastgheden vl nveau et nâr WJbz ndtl gælder yderlgere, 'Dette (f) (11): f. gælder Da. awbz* awj w wn Lad om at formålstjenlgt dfferenslgnng: ordens det er tolke, at vanskelgt første en tl udtrykket skrve være kan (11) udtrykket Da lgevægtsnveau. st mod konvergerer rentenveau danske det at beholdnng, oblgatons udenlandske den tlpasnng fortsatte den skrer sgt langt På rentenveau. danske det på pres opadgående et medfører oblgatonsbeholdnng udenlandske den tlpasnng succesve Den 72EN). V < ml konvergens: forudsættes Desuden ADAM. delmodel fnanselle den a2 a> at jo gælder (det tabel (11) med overenstemmelse oblgatonsbeholdnngen nedbrnger succesvt udlændngene at tl, anlednng gve vl rente) tyske den stgnng en af forårsaget (fx lgevægtsrentenveau langsgtede det stgnng En ndenlandske. den tlpasnngen af spejlbllede et være vl oblgatonsbeholdnng udenlandske den tlpasnngen at mplcerer, denttet Denne oblgatonsudbud. eksogene det tl svare altd oblgatonsbeholdnng udenlandske og nden den af summen vl (c) lgevægtsbetngelsen Jf. sgt langt på Oblgatonsbeholdnngerne 2.4 (e) O ml hvor,,1(ln1) (4) jf. gælder Da 3Wz + n1 Lad skrves: multplkatoren kan tlfælde dette I O. mod konvergere vl rentemultplkatoren sgt langt på rentenveauet påvrke kke mdlertd operaton" "openmarket en vl ændres, lgevægtsrentenveauet hvor mentet, eksper tl modsætnng I (4). jf. T tlpasnngshastgheden af dkteres som hastghed, en med lgevægtsnveau st sg nærme også multplkatoren rente vl permanent, ændres oblgatonsudbuddet hvor ekspermentet, lgevægtsnveau. st tl forhold falder ntalt rentenveauet hvor eksperment et falde tlpasnngshastgheden vl Omvendt Wfbz.9 for nveauet med stger den rentefølsomheden dermed og oblgatonsefterspørgsel udenlandske oblgatonsbeholdnng udenlandske den at skyldes, Det lgevægtsnveau. at ndebærer, som st tl forhold steget er ntat rentenveauet eksperment, et stge tlpasnngshastgheden vl præcst Helt multplkatorforløbet. WJbz for nveauet af afhænger shastgheden Tlpasnng 8 I

76 således kan oblgatonsbeholdnng, ændre at kke udlændngene (f). ww sætte at ved bestemmes udenlandske den ændrng langsgtede Den (b). jf. oblgatonsbeholdnngenønsker lgevægtsnveau st sg tlpasset har rentenveauet Når ' () O IlL (6): hvor f gælder, 1Lk_l) Da + awz awz k1 Lad sgt: langt på uændret være således oblgatonsbeholdnng ndenlandske den vl (e)), (jf. renteeffekter langsgtede har kke oblgatonsudbuddet ændrng en Da rentenveau. ndenlandske det ændrnger afledte de va oblgatonsefterspørgsel ndenlandske den påvrke kun vl oblgatonsudbuddet stgnng En ændres. oblgatlonsudbuddet hvor ekspermentet, også naturlgvs gælder Dette tlpasnng. partel for model modfcerede den med overenstemmelse sg tlpasse altså oblgatonsbeholdnng udenlandske henholdsvs nden den og rentenveauet både vl multplkatorekspermenter alle I k. og WL multplkatorer langsgtede de er ekspermenter betragtede de varere vl som eneste, Det (). og (h) formen på skrves generelt kan langsgtsnveauet tl tlpasnng Behodnngemes (12), h1 hl hvor Tfl_l(hLhfl_j) h * awbz (12): f gælder Da h Lad awpbz (12): af baggrund på analytsk udledes også naturlgvs kan Dette (f). tl svarende dfferenslgnng ordens første en af beskrves kan oblgatonsbeholdnng ndenlandske den at ndebærer, multplkatorekspermenter, alle opfyldt er naturlgvs der (e), Identteten T. tl svarer tlpasnngshastgheden at og partelt, tlpasses også oblgatonsbeholdnng udlændngenes at således ses Det, WL ni (2a1) hvor T + ni (wlwfll) w w, udenlandske den form: enkle tlpasnngen kan den på skrves (f) udtryk obllgatonsbeholdnng dette Indsubsttueres (g) (21) WL som:1 skrves w, langsgtsmultplkatoren, kan llgevægtsnveau, st mod konvergerer rentenveauet at forudsættes, det Da 9

77 af afhænger udenlandske kun den OO) når (d.v.s. perode ndeværende rentespændet oblgatonsefterspørgsel udenlandske den hvs stor, uendelg blver oblgatonsbeholdnng når selv monotont, konvergerer altd rentenveauet at øvrgt, bemærkes Bet 1980kr. den at st mod nor den erratsk. sg tlpasser rentenveuet før ma. 280 Ca. end større være skal oblgatonsbeholdnng udenlandske tlsger, ADAM rentefølsomheder estmerede De lgevægtsnveau. monotont konvergere rentenveauet vl ADAM af opsætnng male med og 1980kr.) ma. 52 (Ca. WJbz for nveau nuværende det Ved 132W1bz1. perode, forrge rentespændet ændrnger overfor følsomhed oblgatonsefterspørgsels udenlandske den end (mndre) større er a1, rentefølsomhed, oblgatonsefterspørgsels ndenlandske den hvs (cyklsk) monotont foregå vl tlpasnngen at det, fremgår ovenfor () og () Af multplkatorekspermentet. WJbz for nveauet af hermed afhænger monotont, eller cyklsk sker lgevægtsnveau langsgtede det tl tlpasnngen Hvorvdt I1Wfbz+1 < 2WJbz, > A A a1<f2wfbz 1<T<2 konvergens: Cyklsk a1>32wfb; 0<T1 konvergens: Monoton lgevægtsrente: langsgtede Wfbz og den mod konvergerer altd rentenveauet at skre, parametre estmerede de tl krav følgende vl (e), og (d) jf. renslgnng dffe førsteordens en af beskrves kan tlpasnng rentenmultplkatoremes Da Wfbz. for nveauet og parametre modellens af dermed og tlpasnngshastghed denne af således afhænger lgevægtsnveau, st mod konvergerer vtterlgt rentenveauet Hvorvdt endogen. er T, tlpasnngshastgheden, at modfkaton, den med dog tlpasnng, partel for modellen af beskrves kan lgevægtsnveauet tl tlpasnng oblgatonsbeholdnngernes og rentenveauet at afsnt, forrge af fremgk Det konvergensegenskaber Modellens 3. 1 WL hvor, Tfl1(wLwfl_I) + (k) (5): f gælder Da. awz Wfb formen: får oblgatonsbeholdnng udenlandske den Tlpasnngen 1. på offsetkoefflcent en tl svarende oblgatonsbeholdnng, udenlandske den ændrng tlsvarende en af modsvaret blve altså vl oblgatonsudbuddet ændrngen Hele 10

78 krav selvfelgelge rentemultpl at Det lgevægtsnveau. deres mod for opfyldes, skal som betngelser, konvergere skal katoreme de formulere nu kan V ende. tl er tlpasnngen før behodnngen, oblgatons hele sælge at når udlændngene hvs ekspermenter, tænkelge alle gælde vl Det oblgatonsefterspørgsel. udenlandske den af specfkatonen formuleret er eksplct som lgevægtsrentenveau, det fra sg adskller hovedregel som der nveau, et på sg stablsere således vl Rentenveauet O T (L) lm_1 at: gælder (e) Jf. o. ) 11L ( nc_1 m lm at: fndes (d) jf. garanteres: kan længere kke lgevægtsnveauet mod rentemult at ndebære, desuden dette vl (e), og konvergens plkatorernes (d) multplkatorerne Jf. (1) Wfbz T Jm O: mod konvergerer T tlpasnngshastgheden at ndebære, stuaton særlge denne den vl (a)(c) modellen I stede. tl være længere kke lgevægtsnveau, st mod konvergerer rentenveauet at skrer normalt som mekansme, den vl ende, tl er tlpasnngen nden oblgatonsbeholdnngen hele sælger udlændngene Hvs falder. oblgatonsefterspergsel udenlandske den rentefølsomheden hvorved oblgatonsbeholdnngen, af ud sælge udlændngene vl lgevægtsnveau, st tl forhold falder rentenveau danske det Hvs O ' O langsgtede den tl er tlpasnngen nden mndre med opfyldt, lgevægtsrente. svarer atter rentenveauet nden dvs, ende tl oblgatonsbeholdnngen hele sælge at når udlændngene være altd ) og ) konvergenskravene vl prakss I oblgatousbehodnngen hele sælger udlændngene grænsetlfælde Et 3.1 hurtgt. meget sker tlpasnngen stor numersk være vl stuaton, denne T, tlpasnngshastgheden, ford stort, særlg kke mdlertd er Problemet perode. forrge rentespændet overfor følsomhed oblgatonsefterspørgsels udenlandske den end mndre betydelgt blver a1, oblgatonsefterspørgsel, ndenlandske den rentefølsomheden at skyldes Det WJbz. for nveau nuværende det ved allerede cyksk sg tlpasse rentenveauet v 1, lg sættes kw parameteren Hvs modfceres. kw særdeleshed og krea4 afparametrene værden når ændres oblgatonsefterspergsel ndenlandske den rentefølsomheden at understreges, mdlertd det bor heraf forlængelse I 11

79 1) 'L ' > (, WLI 1arn Wfl,z skrves: kan udgave normerede "Den O > n V O > at: skrer konvergenshetngelse Denne 12 permanent ændres lgevægtsrentenveau langsgtede det hvor ekspermentet, I ophører. rentenveau tyske og danske det mellem bndngen hvor tdspunkt, det udsætte rentefølsomhed ndenlandske den stgnng en vl uændret, er lgevægtsrentenveauet hvor ekspermenter, I oblgatonsbeholdnng. deres hele solgt har ngene udlænd hvor tdspunkt det dvs, brster rentenveau tyske og danske det mellem båndet hvornår på, ndflydelse har a,, rentefølsomhed, ndenlandske den rentefølsomheden af størrelsen at mdlertd, ndkerer (o) Betngelsen oblgatonsefterspørgsel. ndenlandske den rentefølsomheden af størrelsen uanset brste altd nemlg rentenveau tyske henholdsvs danske det mellem båndet vl grundforløbet, oblgatonsbeholdnng udenlandske den end større således oblgatonsudbuddet faldet Er lgevægtsveau. st mod konvergere altd kke mdlertd rentenveauet vl så falder, alternatvt oblgatonsudbuddet Hvs lgevægtsnveau. st tl forhold stger ntat rentenveauet at medfører, som ekspermenter, î konvergerer altd rentenveauet at vses, det kan resultat generelt et Som buddet. oblgatonsud stgnng en ndebærer ekspermentet hvs lgevægtsnveau, st mod konvergerer altd rentenveauet at specelt, betyder Dette (e)). jf sgt langt på O lg rentemultplkatoren er (o) betngelsen ( oblgatonsudbuddet ændrng ntale den "opsuge' at tl stand være altså skal TJdlændngene oblgatonsudbuddet. ændrng negatve den end større er grundforløbet oblgatonsbeholdnng udenlandske den at kræver, Dette opfyldt. er (o) betngelsen hvs konvergere, rentemultplkatoren vl sgt langt På stød.'3 betragtede det med normeret kke altså er katorerne Multpl varabel. relevante den ændrng absolutte den for står delta stort Et grundforløbet. oblgatonsbeholdnng udenlandske den udtrykker WJbz Hvor (o) 1) 'L (LAW «,Awbz > Wfbz formen:'2 på skrves konvergens for betngelsen kan oblgatonsudbuddet, ændrng permanent en ekspermentet: omgang første Betragtes ende. tl er tlpasnngen nden beholdnng oblgatons deres hele sælge at når kke udlændngene at naturlgvs, er 12

80 ) Zl,WL Iw1j ( 2! Ia,m, > wbz A skrves: tlfælde dette kan udgave normerede Den rentenveau. udenlandske det ændrnger ndenlandske den stgnng en for over felsomhed oblgatonsefterspørgsels ved tlfældet er modsatte Det oftere vl og multplkatorekspermenter. konvergens manglende medføre grundforløbet kroneoblgatoner af beholdnng udlændngenes tl krav større stller rentefølsomhed oblgatonsefterspørgsels ndenlandske stgnng En eksperment. dette konvergerer rentenveauet for betydnng stor af er a,, om den rentefølsomhed, ndenlandske den at (p), af fremgår Det wlhl). at jo gælder (der (p) des ndehol som det, præcs er Det rentestgnng. udenlandske henholdsvs danske den af foranledges som oblgatonsbeholdnng, ndenlandske den tlvækst den end større være altså skal grundforlebet kroneoblgatoner af beholdnng Udlændngenes rentenveau. udenlandske) (og ndenlandske højere, nye, det ved købe vl gerne ndlændngene som oblgatoner, mængde den sælge at tl stand er udlændngene at kræves, konvergere, rentenveauet Skal brudt. blve (p) konvergenskravet kan stger, ntat lgevægtsrentenveauet Hvs ekspermenter. type denne forøges kroneoblgatoner holde at tl nctament udlændngenes at naturlgvs, skyldes Det overholdt. være altd konvergenskrteret vl så falder, ntat lgevægtsrentenveauet hvs at, (p), af således ses Det wbz'. A wbz at: betyde konvergens vl sgt langt på (t) a,) a2, W wbz' A WL ( * wbz A a2 Awbz a > WJbz skrves:'4 konvergensbetngelsen kan 13

81 den for relaton estmeret en anvende at være, vl mulghed tltalende mere og anden En luft. blå den af ud grebet være omfang, vst et vl, spørgsel oblgatonsefter udenlandske den Rentefølsomheden statstsk. kke den ford prmært utlfredsstllende, forholdsvs mdlertd er forsvares kan model Denne Wfbz for nveauet udgangspunkt med ændrnger absolutte relaton en tl WJbzrelaton, nuværende den omskrve at tale på været bla. har Det ændrnger. logartmske øjeblkket som kke og ændrnger, absolutte spørgsel oblgatonsefter udenlandske den specfcere at ved løses kan Wfbzproblemet Wfbzrelatonen af Lnearserng 4.1 WJbzproblemet. på løsnnger 2 sktseres afsnt næste de I appendx. et som betragtes skal 4.3 Afsnt modellen. spller rentefølsomhed oblgatonsefterspørgsels ndenlandske den rolle tvetydge overordentlgt den ndblk et gver Afsnttet 4.3. afsnt gennemgået er rentefølsomhed ndenlandske den ændre at af Konsekvenserne frugt. bære vl kke gvetvs rentespænd dansktyske det af funkton lneær en som Wzbf fx specfcere at ved rentefølsomhed ndenlandske den øge at på forsøg et eller system fnanselle det af reestmaton at ndebærer, resultat centrale Dette cx1. spørgsel, efter oblgatons ndenlandske den rentefølsomheden va rentedannelsen påvrke kun porteføljevalg ndenlandske det af specflkatonen ændrng enhver vl delmodel, fnanselle den funktonsfonner ekssterende de Accepteres bbeholdes. oblgatonsefterspørgsel udlandets af specfkaton logartmske den henholdsvs porteføljevalg ndenlandske det af specfkaton lneære den hvs løses, kan kke WJbzproblemet at på opmærksom være at vgtgt et Det negatv. blve kan kke beholdnng udlændngenes at skrer der kroneoblgatoner, af køb udlændngenes af spectkatonen tl sg knytter 3.1, afsnt sktseret er teknsk rent der problem, Dette multplkatorekspermenter. ophøre kan rentenveau tyske og danske det mellem bndngen at er, på, mest sg trænger gvetvs som problemer, de af Et modelegen samlede den kan Samtdg mulgt det er (a)(c) flere der er ADAM, løsnngsmodeller. eventuelle af påvrkes skaber de hvordan vurdere, at tl anvendes model reducerede præcst. forholdsvst problemer dsse af flere formulere modellen af baggrund På på. sg trænger som problemer, delmodel fnanselle den med arbejde fremtdge det I WJlzproblemet om Nærmere 4. 14

82 ændrnger. absolutte oblgatonsefterspørgsespecfceret udlandets af estmatoner antal et skldres ), (d oblgatoner" danske ej beholdnng udlandets for Relaronen Andresen: Brtt Rasmussen, Bremer Per I ' kke vl lgevægtsrveau, st sg og multplkatorene Førsteårs udenlandske den udvklngen at er, forskel centrale helt tlsvarende de som struktur grundforløb. anvendte det af afhænge længere nærmer rentenveauet hvormed hastghed den multplkatorforløbet. oblgatonsbeholdnng af athænger længere kke multplkatorerne Den 1. tabel præsenteret multplkatorer samme har 2 tabel Rentemultplkatorerne tabel llustreret ændrng en med (r) sde. næste på. 2 er oblgatonsudbuddet henholdsvs llgevægtsrentenveauet forbndelse model modfcerede den Rentemultplkatorene pl + al I31I32 skrves: kan Tlpasnngshastgheden tlpasnng. partel for modellen af beskrves kan ekspermenter multplkator tlpasnng rentenveauts henholdsvs tonsbeholdnngernes oblga at og konstant er tlpasnngsparameteren at bla., betyder Det forløb. multplkator betragtede det Wfbz for nveauet af funkton en være længere kke således vl oblgatonsefterspørgsel, udenlandske den Rentefølsomheden Wbz, 1WJbz 1 L hvor (q) wbzt*.j) 2(wbz_1 + wbz4) (wb; + WJbz_1 Wfbz udtrykket: af erstattes (b), oblgatonsefterspergsel udenlandske den af specflkatonen kan 1990, Wfbz for nveauet udgangspunkt med lnearseres Wjbzrelatonen Hvs (a)(c). modellen af baggrund på anskuelggøres kan WJbzrelaton, seret lnear en ntroducere at af modelegenskaber samlede de for Konsekvenserne urealstsk. forholdsvs nok mekansme denne vrker rentenveau, tyske og danske det mellem båndet skre at for kræves typsk der porteføljeomlægnnger anselge de af betragnng I oblgatoner. krone ") kort ("går udbyder udlændngene at ved, skret blve tlfælde vsse rentenveau, tyske og danske det mellem bndngen vl ændrnger, absolutte således oblgatonsefterspørgsel udlandets Modelleres negatv. blve kan beholdnng modellerede den at er, ændrnger absolutte specfceret er der efterspørgselsfunlctoner de tl sg knytter som problem, generelt Et ændrnger.'5 absolutte specfceret oblgatonsefterspørgsel udenlandske 15

83 papret. af del resterende den tl prser. løbende modsætnng eksplct opgjort altså er (s) udtrykket Behodnngerne ndraget er deflateren at bemærkes Det ' lg sættes lthvl parametren hvs eratsk, være stadg mdlertd vl Tlpasnngen 16 multplkatorforlebet. WJbz for nveauet af uafhængg er tlpasnngshastgheden symmetrske er multplkatorerne at udgave lnearserede den mplcerer Desuden specfkaton. nuværende den tl approksmaton lokal en som betragtes kan udgave lnearserde den at afspejler, hvlket ens, er set stort multplkatorerne førsteårs at fremgår, Det oblgatonsudbuddet. fald permanent et henholdsvs stgnng permanent en med forbndelse (s), udgave lnearserede den med Wfbzrelaton nuværende den erstatte at af konsekvenserne llustreres sde næste på 1 fgur I 100 Dlog(pcp/pcpt) Dlog(pcpJpcpt) Dlog(pcp/pcpt) (s) (wbz,wbdn,oe0083) (wbzwbdmo.0083) 4395 [ pytr1 WJbz1 pyr WJbz for nveauet udgangspunkt med skrves:'7 modellgnngen Wfbzrelaton nuværende kan den 1990, WJbz Lnearseres vl den lgevægtsnveau.'6 (y). jf langtsgtede det mod konvergere altd rentenveauet prakss I negatv blve kan nu oblgatonsbeholdnng udenlandske det konvergensproblemet, løse WJbz af lnearserng en vl Endelg _)fl_1 (. a2 a1 rn 2 a a1 1 a 1 z wb rente, tysk Ændrng (1)' ni Wz oblgatonsudbud, Ændrng n perode Multplkator effekt Førsteårs Wftzrelaton) (lnearseret Rentemultplkatorer 2. Tabel 16

84 Wnlb. og wpbnz nemlg negatve blve og hen gå kan som nettostørrelser er prmært det at er, Wflp anvende at ved fordelene af En negatv. blver ofte oblgaton.sbehoklnrg bankernes at medfører gvetvs vl men modelegenskaberne, for konsekvenser samme de have vl model Denne oblgatonsbeholdnng. funkton en afbankernes bestemmelsen ndgå valutastllngen lade og rentespænd dansktyske det af som ændrnger absolutte Wbvf, valutastllng, bankernes specfcere at er, mulghed anden '8En langsgtede Det tlpasnngen. domnerer Wflprelatonen eller relatonen WJbz om af afhænge langtsgsegenskaber modelens vl tlfældet, er kke dette Hvs WJbzrelatonen. specfceret er drekte der lgevægtsrentenveau det som samme det være bør (u), ndgår der lgevægtsrentenveau, det at understreges, det bør første det For kommentarer: par et kræver (u) Specfkatonen wbz') (wbz O + (u) Wflp1 Wflp skrves: fx kunne udlandet Nettolåntagnngen lgevægtsnveau. st overstger rentenveau ndenlandske det når vokse, vl succesvt nettolârtagnngen at betyde, vl Dette rentespænd.18 dansktyske det af funkton en som ændrnger, absolute udlandet nettolåntagnngen specfcere at ved løses kan Wjbzproblemet formue. fnanselle sektors prvate den af og pengemarkedsrente tyske og danske den bla, af lneært afhænger og resdualt bestemt øjeblkket er Wflp, udlandet, nettolântagnng Danskernes Wflp udlandet, nettolåntagnng ndlændngenes for Ændrngsrelaton 4.2 er relaton nuværende langsgtede Det l.a. hvs uændrede, være ens. altså den henholdsvs (c) specfceret lgevægtsrentenveau fgur jf. (s) som lnearseres Wfbzrelatonen langsgtsegenskaber models samlede den vl Endelg oblgatonsudbuddet stgnng en af effekterne repræsenterer Xaksen over Multplkatorerne Anuz: o k. M oblgatonsbeholdnng udenlandske Den b. lgevægtsnveau mod konvergens Renten a. oblgatonsudbucdet fald et henholdsvs stgnng en af Effekter Fgur

85 Wnlb natonalbanken, ån pengensttutternes fratrukket Wpcz, grondskud, og mønt sedler af beholdnng sektors fnanselle kke prvate den. Wbcz, grondskud, og mønt sedler, af beholdnng pengensttutternes som opfattes her skal Lkvdtet ' formen: på. skrves kan tlpasrngsparameteren at appendks, vst er Det modfceres. tlpasnngsparameteren at ved (a)(c) modellen fra bla, sg adskller model nye Den (u). og (a'),(b),(c) aflgnngerne erstattes (a)(c) model reducerede den at ndebærer, løsnngsforslag sktserede Det (a') Wflp,, 5 c4ytr + Wq 3 + 2wbz' wbz,, c Wpbz0 Wpbz,, oblgatonsefter danskernes for lgnng modfcerede den placeres udlandet, nettolåntagnng ndlændngenes af, skrves: spørgsel kan oblgatoner, andel, en Hvs "balanceoppustnng't. en tl anlednng gve kun således vl udlandet nettolåntagnng ndlændngenes stgnng En lkvdtet. prmær eller oblgatoner placeres enten udlandet nettolåntagnngen ændrng en at kræve, således v må (y) budgetrestrktonen opfylde at For torer. sek øvrge de adfærden af bestemt eller eksogene er enten som behodnnger de alle fratrukket formue fnanselle sektorens som bestemmes og fejevag porte rentefelsomme sektors prvate den for eksogent mdlertd er potentale placerngs Dette (y). Wq placerngspotentalet påvrke vlle nettolåntagnng udenlandske den ændrng soleret en at tro, at tl forledes kunne Man (y) Wflp Lkvdtet,, Wpbz Wq skrves:'9 kan sektoren for Formuerestrktonen opfyldes. sektor prvate den hele for formuerestrktonen skal prakss kaptalmarkeder. ndenlandske de på placeres fra afvger rentenveauet når sted fnder som naturlgvs skal lgevægtsnveauet nettolåntagnngen, ændrng Den I cyklsk. være at mod tendere vl tlfældet, er dette Hvs (u). lgevægtsnveauet tl tlpasnng rentenveauets lagget ndgå kke rentespændet bør Endelg afhænggt. formue blve pludselg lgevægtsrentenvet langsgtede det vl højresden, på ntroduceres fx nveau formue fnanselle den Hvs (u). af højresden på nveauvarabler flere tl plads er kke der at påpeges, det ber andet det For sektorer. modellens mellem rentestremmene for konsekvenser betydelge gvetvs får og langsgtsegenskab uhodbar en selvfølgelg er Dette multplkatorekspermenter. konvergere kke oblgatonsbeholdnngerne vl lgevægtsrentespænd, to ntroducere at vælger allgevel man Hvs entydgt. være kke altså vl lgevægtsrentenveau 18

86 (z) 11(1) /LO det 11 j1 1+>ll(1) a50m1 äwz awflp hl+c (4) jf skrves: 3 tabel oblgatonsbeholdnng ndenlandske den ændrng langsgtede den kan permanent, øges oblgatonsudbuddet hvor ekspermentet I grundforløbet. kroneoblgatoner af beholdnng udlandets tl krav store så stlles kke der at også, men hurtgere ske vl tlpasnngen at bla, betyder Det lgevægtsnveau. st tl svarer rentenveauet ndtl oblgatonsbeholdnngen ændrer succesvt også nu ndlændngene ford 1, tabel dem fra sg adskller oblgatonsbeholdnngerne for Multplkatoreme modelverson. nuværende den er tlfældet end hurtgere tlpasses rentenveauet at tl, anlednng gve vl løsnngsforslag sktserede det at på, peger Meget tlpasnngshastgheden. af bestemmelsen og førsteårsmultplkatoren) (nævneren bassrentefølsomheden ntroduceret er Wflprelatonen rentefølsomheden at er, forskel eneste Den 1. tabel skldret er der multplkatorer de som struktur, samme har Rentemultplkatorerne på 3 tabel llustreret er multplkatoregenskaber models sde. modfcerede næste Den Wfbzproblemet er O løst. altså mod konvergerer længere kke tlpasnngsparameteren Da (y) WJbzO for + a50 «o T Dette at ved bla. jo sker lån af (tlbagebetalng retnng opadgående rentenveauet påvrker hvlket udlandet, nettolåntagnngen mndske stadg ndlændngene vl oblgatonsbeholdnngen hele solgt har udlændngene Selvom forekomme. kke dette vl udgave modfcerede den I ende. tl er tlpasnngen nden holdnngen oblgalonsbe hele sælger udlændngene hvs O, mod går parameteren tlpasnngs at er, modelverson nuværende den problem afgrende Det også da fremgår oblgatonsefterspørgslen). sker mnd sektor af(x): prvate den a5o+c1+1wfbz c'5o+(f31+32)wjbz 'z

87 I1Ell(1_) a1+a5ø+31wjbz0[ 11 j a50 't j a1+a5o+31wjbz1 H()I hn H(') nm 't1 alu2 (aa)[ n Perode (8) (6) WJbz0 a1+c5o O 1 (a1a2) alu2 n1 år) (1 sgt Kort (7) (5) oblgatonsheholdnng Iudeulandsk Rentemultplkatorer wbz rente, tyske den Ændrng m1 \1 1 f j4 (1T)I c5o1efl + n1 ( (14) Ic[J L r (1') fl m1 n1 n Perode a1+a5o+f31wjbz 5 1 (4) h fbz (2) 'lml år) (1 sgt Kort (3) (1) oblgatonsbeholdnng Indenlandsk Rentemultplkatorer Wz oblgatonsudbu.ddet. model modfcerede den Multplkatorer Ændrng 3. Tabel 20

88 T (x) f. gælder da, O > n V O Wfbz Hvs tdspunkter: alle på. værden have 3 tabel (4) multplkatoren oblgatonsmasse udestående den ændrngen hele 'opsuger" ndlændngene at kræve, v må stuaton denne I O. WJbz oblgatonsbeholdnngen hele solgt har udlændngene når udbuddet, oblgatons ændrng permant en med forbndelse oblgatîonsbeholdnng ndenlandske den udvklngen betragte man kan specaltlfælde, et Som stor. er oblgatonsbeholdnng udenlandske den hvs selvfølgelg, Omvendt tlpasnngen. af del overvejende den for stå Wflprelatonen må stuaton denne I llle. er efterspørgsel og oblgatons udenlandske den rentefølsomheden dermed beholdnng oblgatons udenlandske den når stor forholdsvs være vl typsk udlandet nettolåntagnng ndenlandske den ændrngen at bemærkes, det bør Endelg (ø) 11 j1 (1?) EfI cc5om1(1 L hvor 3:, tabel?1ol) + (4) og (z) f k1 gælder Der skrves: oblgatonsudbuddet ændrng permanent en med forbndelse spørgsel oblgatonsefter ndenlandske den tlpasnngen kan fustraton Tl forløbet. multplkator oblgatonsbeholdnng udenlandske den udvklngen af hænge af oblgatonsbeholdnng ndenlandske den for lgevægtsnveau langsgtede det vl 1, tabel multplkatoreme tl modsætnng I tlpasnng. partel for model modfceret en med overenstemmelse lgevægtsnveau langsgtede det sg tlpasser oblgatonsbeholdnngerne og rentenveauet at vses, kan Det (æ) () f 11 j1 I1+Ell(1T) n1f a1+5o+f31wjbz0[ r (1a2 awbz 8wflp (12) (X5 + fl hl skrves: tlsvarende oblgatonsbeholdnng ndenlandske den ændrng langsgtede den kan permanent, ændres rente tyske den hvor ekspermentet, I 1(z). ved gvet naturlgvs er oblgatonsbehodnng udenlandske den ændrng langsgtede Den lgevægtsrentenveau. langsgtede det fra sg adskller rentenveauet når udlandet nettolå.ntagnngen ændrer succesvt ndlændngene at tlskrves, udelukkende kan langsgtseffekt Denne 21

89 rentemultpllcatoreme for konsekvenser har bassrentefølsomhed, ændrede den med sammen hvlket, ændret, blve T tlpasnngshastgheden vl andet det For multplkatorerne. førsteårs påvrker a. bl. hvlket modfceret, blve bassrentefølsomheden vl første det For kanaler. 3 af rentedannelsen påvrke vl oblgatonsefterspørgsel ndenlandske den rentefølsomheden af ændrng En udspllet være hurtgt stød sådan et al effekten bør Desuden renteændrnger. "småt' medføre kun bør lgevægtsrente langsgtede det påvrker kke som nveau, stød, eksogent Ethvert år. par første det for nden allerede tlpasnngen af størstedelen gennemført have bør rentenveu ndenlandske Den år. første det rentenveau ndenlandske det tlpasnng al grad betydelg en medføre skal renteændrng tysk En at: særdeleshed ndebærer Det langsgtede st sg tlpasse hurtgt bør rentenveau lgevægtsnveau. ndenlandske Det formuleres: kunne målsætnng sådan En opfyldt. være bør mulgt vdt så som krterum et målsætnng en formulere at nødvendgt det er model, fnanselle den parametre ændrede af effekterne vurdere skal man Når rentefølsomhed ndenlandske den ændre at af Konsekvenserne 4.3 (y). jf. lkvdtet men oblgatoner, placeret blve kke altså udlandet nettolåntagnng ndlændngenes stgnng kraftge den vl stuaton særlge denne I 3. tabel (8) jf. ændres rente tyske den når multpllcatoren for bla, således gælder Dette uændret. forblver oblgatonsudbuddet hvor ekspermenter, alle uændret være oblgatonsbeholdnng ndenlandske den vl så O, lg forudsættes oblgatonsbeholdnng udlændngenes hvs at vses, analogt kan Det (â) n>o V I (c1+c5q) O a a1 I a5o n1 A) a1 (a1a50)( h 1+ las@ +rn \n1 a1 1(a1+a5O)( 3: tabel (4) f gælder Hermed 22

90 tlpasnngshastghed faldende Den krterer. angvne de med overenstemmelse helt øges rentefolsomhed ndenlandske den når år, første det mndskes ekspermenter type denne rentemultplkatorerne at (an) vst blev Det anden. ldt en stuatonen er " lgevægtsrentenveau langsgtede det påvrker kke som stød eksogene dvs. ekspermenter "ndenlandske" Betragtes ovenfor. ) "krteret" med modstrd være altså vl rentefølsomhed ndenlandske den forstærkes tendens denne at også men stgnng en af Konsekvenserne tden. med år første det rentenveau (ab)) (jf. danske det gennemsag mndre et har rentenveau tyske det ændrnger at medføre, således vl rentefølsomhed ndenlandske den stgnng En tden. over øges stger, rentefølsomhed ndenlandske den når mndskes rentemultplkatoren at tl tendensen at lgevægtsrente langsgtede det påvrker som ndebære, dette vl nveau, multplkatorekspermenter, I falde. altså vl Tlpasnngshastgheden lgevægtsnveau. st sg tlpasse at om td længere er rentenveauet at medføre generelt vl oblgatonsefterspørgsel, ndenlandske den rentefølsomheden stgnng En T Tlpasnngsparameteren, ). og ) med modstrd år første det rentenveau ndenlandske det gennemsag mndre et får rentenveau tyske den ændrng en at medføre, rentefølsomheden stgnng en vl Dermod ovenfor. ) og ) måsætnngerne med overenstemmelse helt (an)) (jf. lgevægtsrentenvea'u langsgtede det påvrker kke som stød, eksogene med forbndelse multplkatoren mndske nok godt vl rentefølsomheden stgnng En modelegenskaber. samlede de for målsætnngerne kalde kan man det mellem modstrd være således vl Der (ab) <o «1+1WJbz0 am1 at: 1 tabel (7) jf. fndes ændre, rente tyske den hvor ekspermentet, I (aa) <o Wfbz0 1 + c1 aa1 a1 at: tabel (1) jf. fndes ændres, oblgatonsudbuddet hvor ekspermentet, I 1: tabel multplkatorerne renteføl ændrng en udgangspunkt med fndes let kan c, somheden, med forbndelse førsteårsmultplkatorene Ændrngen multplkatorerne Førsteårs rentefølsomhed ndenlandske den konvergensegenskaber. modellens påvrke ændrng en vl Endelg tlpasnngsfasen. 23

91 et henholdsvs rentemultpl pct.) 20 (små ndenlandske stgnng en med forbndelse delmodel fnanselle den katoren angver kurve optrukne fuldt Den delmodel. fmanselle den 1980kr. ma. 4 med rentefølsomhed oblgatonsefterspørgsels den øge at af konsekvenserne llustreres nedenfor fgur I WJbz for skyldes Det af afhænge multplkatorforløbet. nveauet af afhænger T tlpasnngsparameteren at naturlgvs, (ac). jf. multplkatorekspermentet Wfbz for nveauet større, blver rentemultplkatoren hvor tdspunkt, det vl Generelt øges. oblgatonsefterspørgsel ndenlandske den rentefølsomheden når hurtgt", forholdsvst "øges ekspermenter "ndenlandske" rentemultplkatoren at således, ndkerer (ad) Ulgheden 2. perode opdfyldt er nok knap (ad) ulgheden at betyder, Det ½. Ca. tl svare tlpasnngsparameteren vl parameterestmater, gældende de og 1991 oblgatonsbeholdnng udenlandske den for nveauet udgangspunkt Tages (ad) 0<7<1 for T04 < n < (n1)7 I31WJbz0)' (pwjbzy4 O 1 E form: enkle den på skrves ulgheden kan WjbzWfbz0, Sættes multplkatorekspermenter. ændres T, tlpasnngshastgheden, dermed og WJbz at fra, bort se at formålstjenlgt det er opfyldt, er ulgheden hvornår af, ndtryk et få at For (ac) < < O for (1131WJbz0Y1 (c'1+1wjbz)1 T T E ' skrves: ulghed denne kan 1, tabel fra (4) multplkatoren udgangspunkt Med n aal 8m opfyldt: er længere kke ulghed følgende n, tdspunkt, hvlket på vurdere at nteressant altså det er oblgatonsudbuddet, ændrng en ekspermentet: Betragtes fortegn. "skfter" rentemultplkatoren når sted fundet har som tlpasnngen, af del en stor hvor af, afhænger problem, alvorlgt et som betragtes kan dette Hvorvdt jo er krterer. angvne de med modstrd det og stge altså rentemultplkatoren vl tlpasnrgsfasen, tdpunkt andet eller et På (aa). førsteårseffekten dommere nemlg tlpasnng trægere den vl tdspunkt andet eller et På tlpasnngsforløbet. hele gælder kke resultat dette at mdlertd, mplcerer 24

92 en ndebærer ekspermentet hvs oblgatonsbeholdnng, tl krav større stlle vl rentefølsomhed, ndenlandske den udenlandske den stgnng soleret En 3.1. afsnt ende tl er jf. lgevægtsnveau st mod konvergere kke altså vl rentenveauet tlpasnngen nden oblgatonsbeholdnngen hele sælger udlændngene at forekomme, bekendt som det kan ekspermenter type denne I lgevægtsnveau. st tl forhold falder ntat rentenveauet hvor ekspermenter, konsekvenser ubehagelge have kan rentefølsomhed ndenlandske den stgnng en at gentage, at vgtgt mdlertd er Det ofte. så forekomme vl kke cyldsk, sker tlpasnngen hvor ekspermenter, at ndebære, rentefølsomhed ndenlandske den stgnng en vl 3.1, afsnt angvet konvergenskravene med stemmelse overen I konvergensegenskaber. modellens for konsekvenser have spørgsel oblgatonsefter ndenlandske den rentefølsomheden stgnng en vl Endelg Konvergens dommere. at begynder tlpasnngshastghed faldende den før td, længere tage således vl Det multplkatoren. førsteårs fald stort forholdsvst et medfører rentefølsomheden stgnng stor en at tlskrves, naturlgvs skal resultat Dette llle. forholdsvs være generelt mdlertd vl regstreres kan som rentemultplkatorer, stgnng Den øges). oblgatonsudbuddet hvor ekspermentet tlfældet jo er (dette 2 perode øges plkatoren rentemult at tl, anlednng gve kunne nok godt vl rentefølsomhed spørgsels oblgatonsefter ndenlandske den stgnng En betydnng. begrænset af er alt trods problem sktserede det at ndcerer, Multplkatorekspermenteme udbud Ob. Fald udbud ob, SLgnng oblgatonsefterspørgsel landske nden den rentefølsomheden ændre at af Effekt 1. Fgur øget. er oblgatonsefterspørgsel ndenlandske den rentefølsomheden at efter multplkatorer tlsvarende de afspejler kurve stblede Den 1980kr. ma. 38 på oblgatonsudbuddet fald 25

93 den ændrngen hele opsuge at tl stand være skal udlændngene at er, oblgatonsmasse. konvergenskrav generelle udestlende Det 21 (det brydes båndet generelle det vl udenlandske det udsat. blver oblgatonsbeholdnng) sn solgt har udlændngene hvor tdspunkt hvor tdspunkt, det at ndebære mdlertd vl Det påvrket. stgnngen tl svarende øges blve a, kke konvergenskrav oblgatonsrentenveau, ændrnger for over følsomhed oblgatonsefterspørgsels ndenlandske den Hvs al, rentefø]somhed, ndenlandske den 20 løses. kunne kke problemet Wfbz vl så bbeholdes, portefejevag, ndenlandske det af specfkatonen anvendes ejeblket som form, lneære den hvs at konkluderes, desuden Det lgevægtsrentenveau. langsgtede det stgnng når konvergensproblemer, tltagende medføre vl a, en kan ndebærer ekspermentet oblgatonsefterspergsels, ndenlandske den rentefølsomheden stgnng en at således, fremgår Det øget. er oblgatonsefterspergsel ndenlandske den rentefølsomheden at efter ekspermenter tlsvarende oblgatonsbeholdnng udenlandske den udvklngen afspejler kurver stblede De 1). fgur jf. procentpont et Ca. på år første det rentenveauet fald et medfører stød (dette 1980kr ma. 38 på oblgatonsudbuddet fald et samt procentpont et på rente tyske den stgnng en med forbndelse oblgatonsbeholdnng udenlandske den udvklngen angver kurver optrukne fuldt De rentefølsomhed. ndenlandske den øge at af beholdnng oblgatons udenlandske den for konsekvenserne ses sde næste på 2 fgur I aftage. vl sg, tlpasser oblgatonsbeholdnng udenlandske den hvormed hastghed den at skyldes, prmært hvlket brster, rentenveau tyske og danske det mellem b5.ndet hvor tdspunkt, det udsætte vl typsk rentefølsomhed ndenlandske den stgnng en at mdlertd, gælder Der rentefølsomhed. ndenlandske den af afhænge kke altså vl oblgatonsbeholdnng, udenlandske den tl stlle må man krav, Det (o).21 konvergenskrav generelle det påvrke kke rentefølsomhed ndenlandske den ændrng en vl tlfælde dette I anden. ldt en stuatonen er eksperment, "ndenlandsk" et altematvt Betragtes oblgatonsefterspørgsel.2 ndenlandske større den mødekomme at tl stand være altså udlændngene skal konvergere, skal rentenveauet Hvs oblgatonsbeholdnng. ndenlandske den stgnng større en tl anlednng gver rentestgnng ndenlandsk en at mdlertd, betyder rentefølsomhed ndenlandske der stgnng En rentenveau. ndenlandske højere, nye, det ved købe at ønske måtte ndlændngene som oblgatoner, de sælge at tl stand er udlændngene at kræves, ekspermenter, type denne lgevægtsnveu st mod konvergere skal nveauet rente Hvs lgevægtsrentenveau. langsgtede det ændrng permanent 26

94 O rente) pà pct,pont ârseffekt: (første obigatonsudbud Mndsket pct.pont) tysk (1 rente Stgnng cr. o Mo. al Effekt Wfbz. oblgatonsbeholdnng udenlandske Den rentefolsomhed ndenlandske den stgnng en 2. Fgur 27

95 +so+f3wfbz 50+(f3+I32)WJbz_ 1 hvor _] [1 a_1 öwbz1 1+O+I3WfbZ WJbz 132 rn f32wjbz1 l5 awbz 3WJbz1 awflp1 (2). multplkatoren og kan (4),(l) anvende og oblgatonsudbuddet mht. (5) lgevægtsnveau, st tl svarer rentenveauet hvor dfferentere forløb, et at ved beregnes t perode udgangspunkt tager v Da (6) [cz1+5o+f31wfbz0]1 m1 (5): af beregnes kan oblgatonsudbuddet stgnng permanent en af frsteårseffekten awz t3wbz rn oblgatonsudbuddet nu Lad Reztenultplkatoren: ændrng permanent En (5) WJbz1)1 4Owbzt* + O ](c1 ) wbz1 (wbz f32 + 1wbz4 f3 (1 Wfbz_1 wb; skrves: oblgatonsmarkedet, på lgevægt skaber som rentenveau, det kan (1)(4) af baggrund På (4) Wpbz + WJbz (3) wbz)] (wbz_1 f2 + wbz) 1(wbz 13 + [ wfbz_1 Wfbz (2) wbzt*) (wbz +8 Wflp_1 Wflp (1) Wpbz skrves: kan model generelle Den APPENDIKS

96 oblgatons ændrng permanent en (9). og (8) (4), anvende at ved let nu fndes udbuddet med forbndelse oblgatonsbeholdnng udenlandske den Ændrngen oblgatonsbeholdnng udenlandske Den O. lg sættes ct hvs 1, tabel (6) og (3) multplkatoreme tl reduceres Multplkatorerne (9) 1 j j1 n1 1 (1?) ajj(1t)+a5e(1eh,n1 n1 1+ll(1T) I j»4 n2 t1 (1?1)+a 50)nH 1 t1 awflp1 + U)n a5 + (a1 at: (7) og (2) (1), af baggrund på bestemmes kan t, perode Multplkatoren (8) Wfbz0 a1a5o+1 1+cX50 h1 (6): og (l),(2) af baggrund på fndes let kan multplkatoren Førsteårs oblatonsbelzoldnng: 8Wz awpbz nu ndenlandske Lad Den reduceres (7) og (6) Rentemultplkatorerne (a)(c). systemet (1). tabel tl modellen (4) og (1) multplkatorerne tl reduceres O lg sættes c Hvs (7) jj rn1ri(1t) n1 nt at: fndes ndsubsttuton fortsat Ved

97 skrves: t perode n1 1 n1 1 m1 2 n1 me_2 1 t1 n me_1 t m1 at: gælder jf(ll) WJbz 1+@+j31 a5e+(j3+[32)wfbz hvor, 1) (me_1?t1) (1 rn (;n_1l) \ WflZ1 +a5o+1 1P2WJbZ1 I nt 1) (me_1 Wfbz WJbz1 150P1 8wbz 8wbz1 awflp_1 + WJbz_1 1) +I31wJbz1_p2Wfr;1(m wbz11 8wbzZ1 «2585 awjbz1 awflp1 (5): jf således gælder Der (5). og (1),(2),(4) af baggrund på bestemmes kan t perode Multplkatoren (10) WJbz0 1+cr50+1 ml Wfbz0 « a2+5o+11wjbz0 ml (5): udgangspunkt med bestemmes kan multplaktoren Førsteårs wbz' awbz nt nu Lad Renternultplkatoren: rente tyske den ændrng permanent En

98 at ved fndes let kan 0. lg sættes (13) rente, tyske c uændret. jo er oblgatonsudbuddet (13) og (12) på (4) anvende den ændrng en ved oblgatonsbeholdnng, udenlandske den Ændrngen oblgatonsbeholdnng udenlandske Den når 1, tabel (12) og (9) multplkatorene tl j jl I1+fJ(1_)I n reduceres r (13) 50 og 1 a+5e1wfrzo(1i n (12) Multplkatoren 1 (Ia2) (12) h + x5o 2 j j1 1+fl(1) a1+a5o+1wjbz0 j VI 15O+1Wfrz0' 11(l 2 1 t1 j n2 ) 5O(c2 0)1 awflp (IT1) 1+cz5O+IWJbz0J 12 8h t1 (l+so)[1 (11). og (l),(2),(4),(5) ved bestemmes kan t perode Multplkatoren (12) WJbz, 1+5O+1 O 5 + (ccl_2)[1 h1 (10): (1+50)250 og (1),(2) af drekte bestemmes multplkatoren Førsteårs h1 &wbz awpbz nu Lad oblgatonsbeholdnng: ndenlandske Den 0. lg sættes c5 hvs 1, tabel (10) og (7) nultplkatorerne tl reduceres (11) og (10) Multplkatorerne (17) 5O1.PWJbZJI n1 nt

99 mport,enhedsværd,passthrough,prselastctet Nøgleord: enhed.jh engrosleddet. avancerne bevægelser tllader som estmatoner, enkle nogle udgangspunkt med llustreret enhedsværderne og ADAM mportprsbegrebet mellem sammenhængen er Endelg engrosprser. of anvendelsen skyldes kan mportrelatoner ADAtVIs prselastcteter a., bl. påpeges et D beskrves. rser mportp for enproksy som lave de at engrosprser anvende at ved er der problemer De udenrgshandelsstatstkken. fra enhedsværderne og ADAM nportprserne mellem sammenhængen beskrves papret Resumé: I mportprser ADAM's og mporten enhedsværder af sammenlgnng En 1992 maj 4. Hald Jakob dspapr* Arbej MODELGRUPPBN Statstk Danmarks

100 enhedsværderue. udvklngen tl desuden skeles mportkomponenter enkelte For ndeholder og mportør ab opgjort altså er natonalregnskabet Importprseme reel en mportafgfter. og told nkl, cfmporprs, om tale der er brug, eget tl drekte vare en mporterer producent ndenlandsk en hvor tlfælde, de Kun mportafgfter). og told nkl, (men rabatter for redukton uden og punktafgfter og moms eksd. salgsprser mportørers danske de udvldngen prmært afspejler og prsndeks reelt et er Engrosprsndekset måned. grundlag på månedlgt bekendt som hver 25. den gældende er der prser, af beregnes Engrosprseme vægte. som mportværd deflaterede varernes med engrosprser af sammenvejnng en således varebalancenveau natonalregnskabets på mportprsndeks er Reelt vægte). (løbende ndeks paasche et er prsndeks mplctte det at og vægte) (faste laspeyresndeks er prser, faste mporten af baggrund på beregnes som mængdendeks, de at ndebærer, Metoden engrosprsndeks.1 sammenvejede) (evt. tlgængelge de med varenveau 7cfrede udenrghandelsstatstkkens på mportværderne deflatere at ved beregnet natonalregnskabet er prser faste Importen enhedsværder og Engrosprser valutakursudsvng. betydelge med peroder sær konsekvenser, alvorlge forholdsvs have valget kan avancer, mportørernes ndeholder bl.a. engrosprserne Da mportprs.' ukendte med sande den for proksy en som NR man engrosprsndekset fra mportprserne anvende at valgt har at medført, desuden har begrænsnnger Udenrgshandelsstatstkkens 1980'erne. forskellgt meget endog sg udvklet har USA og Europa henholdsvs tl WY) (målt bler japanske på salgsprsen at er, ltteraturen fremhæves ofte som standardeksempel, Et skærpet. blevet er prsdskrmnaton begrebet for nteressen at medført, har åx senere de som valutalcurser, toneangvende de udsvng betydelge de sær er Det undtagelsen. end reglen være snare nok prsdskrmnaton vl forhold, varekarakterstske eller geografske pga. enten segmenterede, mndre eller mere er varemarkeder fleste de Da naton. prsdskrm af grad betydelg en for grundlag skaber markeder segmenterede forholdsvst af eksstensen at om, tvvl kke mdlertd der er sgt kort På markeder. forskellge på forskellgt prsfastsætte at tænkes kan producenter at for, højde systematsk kke således tages natonalregnsskabstal endelge de I anvendelser. alle prs samme mest vare produceret ndenlandsk en har nveau dsaggregerede det på at udgangspunkt, det valgt har (NR) regnskabet Natonal man at er, dette af konsekvens En utlstrækkelge. forholdsvs er udenrgshandelen dækker som prsserer, de at problem, betydelgt et er Det bemærknnger Indledende

101 skldret øvrgt er enhedsværder aggregerede de og dsaggregerede de Alle B. appendks skldret er papret. sdst fgurer stckaptler på fordelt mportprser ADAM's enhedaværder, 'ADAMnveau' på enhedsværder af Konstrukton papret senere gennemgås prselastcteter estmerede de for Konsekvenser 2 fsherndeks.3 er stcnveau) 2cfrede det (på enhedsværdndeks grundlggende de at erndre, må dog man det paashendeks, slags en er egentlg 'ADAMnveau' på enhedsværderne at ndebærer, Det vægte. som prser faste ndførselen med nveau cfret 1 tl aggregeret er stcnveau 2cfret på Enhedsværderne beregnngsmetode. forskel denne for korrgere at forsøgt det er nedenfor, beregnngerne I prserne. fald et overvurdere og stgnng en undervurdere paaschendeks et vl Typsk ndeks. to de ens regstreret blve kke varegruppe gven en prser relatve de ændrng en vl paaschendeks er ADAM og NR prsndeks mplctte de Da enhedsværderne. ændrnger af foranledges ofte som substtutonseffekter de for højde tage at om et fsher er ønske skyldes prmært hvlket kædendeks, enhedsværdndeks offentlggjorte de at er, problem teknsk mere Et mportprs. ukendt men sand en fra dvergerer enhedsværderne at tl, bdrage forhold dette kan enhedsværderne, stgnng en medfører ofte vægtfald et Da prsstgnnger. reelle udslag sg gver nødvendgvs dette at uden tden, over vægt falder vare en at dvergerer. engrosprser og tl, tendens en gvetvs der er Endelg enhedsværder at medføre, kan prncpelt hvlket kvaltetsændrnger, for korrgeret kke øvrgt enhedsværder er engrosprser tl modsætnng I prsbevægelser. egentlge skyldes kke som svng, udvse kan kvaltet, og vægt heterogene er som forbrugstarfpostoner, enhedsværder at bla., betyder Det prsndeks. egentlgt et kke jo enhedsværd en er første det For mportprser. for proksy som der enhedsvær anvende at med forbundet problemer mange bekendt, som er, Der stk. eller kg typsk mængdeenheder, opgjort kvantum mporterede det og mportværderne mellem forholdet som resdualt, bestemmes Enhedsværderne udenrgshandelsstatstkken. fra enhedsværderne er mportprser danske de for proksy alternatve eneste Den små.2 så er mportrelatoner ADAMs prselastcteter estmerede de at tl, medvrket gvet ganske har fejklde Denne procentpont. 0.3 godt med undervurderes prser) faste ( BNP væksten at medføre, procentpont på mportprsvæksten af derng undervur en vl Fx natonalregnskab. offentlggjorte det fejl systematske mærkbare betyde kan og valutakursudsvng betydelge med peroder uskker særlg være vl mængder henholdsvs prser på mportværden af opdelngen at ndebærer, Dette mportprsbegreb. anvendte det bevægelser som således opfattes avancer mportørernes Udsvng avancer. mportørers danske de 3

102 A. appendks udførlgt skldret beregnngerne er hjemmebrygget', er modellen Da mportprs. sande den gennem helt slå således vl ser evægel valutakursb Eventuelle ændres. sforhold efterspørgsel ndenlandske de hvs valuta, udenlandsk mportprsen ændrer kke producent udenlandske den at sammenhæng, denne ndebærer Dette eksogen. er mportprs sande den at antaget, desuden det er beregnngerne forenkle at For produktonen. skala for form anden eller en tllade at ved og prsnveau ndenlandske det af afhænge prselastcteten lade at ved endogenseret er avancer Importørernes Faktorntensteter salg) (Indenlandsk produkton Importørens mportprs Sand faktor alternatv of Aflønnng (CobbDouglass) omkostnnger Margnale efterspørgsel ndenlandske den Prselastctet rnportprser) (ADAMs rs salgsp Indenlandsk : I: MC: P hvor 1 X I W+ a A MC, MC y' + (1 (1) skrves: prsfastsættelsesregel mportørs danske Den mportproduktet. af vderesalget med forbndelse arbejdskraft) (fx faktor anden en således anvender mportør landske nden Den produktonsfunkton.4 CobbDouglas en af beskrves kan struktur produktons mportørens at og endogen, er markup rnportørs repræsentatve den at antaget, mdlertd er Det en på bygger som model, statsk llle en omgang prsfastsættelsesregel. tradtonel første opstlles prsbegreber, to de mellem sammenhængen påvrke kan som forhold, de af nogle præcsere at For ramme. økonometrsk en prsbegreber to de mellem sammenhængen vurdere at nærlggende det er salgsprser, er overvejende engrosprserne hvormod købsprser, mportorernes som opfattes kan enhedsværderne Da model kortsgtet partel llle En 3. brud mange forholdsvs af plaget vareklassfkaton. og opgørelsesmetode udenrgshandelsstatstkken er Endelg 4

103 skalaafkast konstant forudsat her er Der 6 A appendks Se tl:6 omskrves (2) kan XF(Pm), form generelle den på skrves efterspørgsesfunktonen Hvs prsgennemsaget. ændre at tl medvrke mdlertd prsnveau og prselastctet mellem sammenhængen vl efterspørgselsfunktoner, tradtonelle andre For faktorsammensætnngen. af kun afhænger prsgennemsaget og prsnveauet af uafhængg være defnton per prselastcteten vl CEStypen af er efterspørgselsfunktonen Hvs efterspørgselsforhold. ndenlandske de af afhænggt grad høj prsgennemsaget er Endelg sgt. længere på også undtagelsen, for frem reglen være således vl end mndre prsgennemslag Et homogene. er kke mportører, ndenlandske de af sælges som produkter, de og produkter mporterede de at øvrgt, ndebærer engrosleddet værdtlvækst skabt ndenlandsk af Eksstensen 1. end mndre være prsgennemsaget vl forædlng, for form anden eller en gennemføre at eller arbejdskraft ansatte at enten nødvendgt feks. det Er produktonen. mportvaren end faktorer andre anvender mportøren hvorvdt af, afhænge kun prsgennemslaget vl O), lg er parentes kantede den led (2. prsnveauet af uafhængg øvrgt efterspørgsel ndenlandske den prselastcteten Er ndenvære gennemsaget. påvrke kan som produktonen, faktorer landske alternatve af anvendelsen og efterspørgsesforhold ndenlandske de kun det vl grad 1. af homogen er dermod produktonsfunktonen Hvs efterspørgsesforhold. ndenlandske de og produktonsstruktur mportørens af funkton kompleks en således er mportprser 'sande' de og engrosprserne mellem Sammenhængen mpotprser. sande de faldet end større er som prsfald, ndenlandsk et for grundlag skabe nemlg mportprsfald eventuelt et kan aftagende, er omkostnnger margnale de at ndebærer, jo skalaaflcast stgende Da mportprser. sande de end mere procentuelt ændres at betyde, prncpelt kan og engrosprserne gennemsaget øge engrosprserne vl produktonen skalafordele Betydelge prsgennemslaget. påvrker produktonen skalafordele eventuelle hvordan for, udtryk et er parentes kantede den led sdste Det +p f )1 8Pm 8Pm(1 1 «t 3PmI aipm (2) sammenhængen skrves:5 mportprs' sande 'den kan I, mht. dfferenteret (1) af og engrosprserne mellem omskrvnnger nogle Efter 5

104 efterspørgselskurven på sted et sg befnde vl altd modelramme denne mportren at erndres, a<1. hvor skal Det ' sgt. langt på selv en, end mndre være gvet ganske prsgennemsaget vl tlfælde, dsse I substtutter. perfekte er kke engrosleddet og mport terne produk at værdtlvækst, skabt ndenlandsk af eksstensen medfører Desuden perode. lang forholdsvs en bbeholdes kan monopolstatus mportørens at ndebære, mdlertd kan rabatter) (feks. skalafordele eller engrosleddet. og værdtlvækst skabt ndenlandsk af Eksstensen mport varer dentske mellem prsforskelle udlgne vl sgt længere på varearbtrage at formode, må Man sgt. kort på gælder prmært resultater nævnte de at understreges, skal Det forvente naturlgvs. man 1. på prsgennemsag et må produkter type denne For nærme vl (1) prselastcteten og horsontal, være sg efterspørgselskurven vl produkter dsse For verdensmarkedsprs. kendt en mdlertd der er landbrugsvarer, mange og børser på handlet råvarer feks, produkter, homogene nogle For forskellg. er engrosprsen og mportprs sande den om selv produkt, et lelmportere para kan sgt kort på kke forbrugere ndenlandske de at ndebærer, Dette marked. st på monopostatus for form en har mportøren at forudsat, er Det konveks. strengt er efterspørgselskurven hvs halv, en end større henholdsvs konkav, strengt er efterspørgselskurven hvs halv, en end mndre være således prsgennemsaget vl moderamme denne I halv. en overstge kke altså prsgennemsaget kan lneær efterspørgselskurven Er 2 cc+f3 13 apmi dette I O. værden /2 har skrves: (3) kan tlfælde lneær, er efterspørgselskurven hvor grænsetlfældet, I retnng. negatv prsgennemsaget påvrker hvlket postv, være dermod u vl efterspørgsesfunktoner konkave strengt e1, For L) lg er (3) led andet at skrer netop hvlket /L er CESfunktonen (For 1. end større blver slaget prsgennem at medfører som efterspørgsesfunktoner, troværdge konstruere faktsk kan Man prsgennemslaget.7 tl postvt bdrage således og negatv være /2 vl efterspørgselskurver konvekse strengt For prsgennernslaget. for betydnng stor har efterspørgselskurven på hældnngen at (3), af ses Det procent. en med ændres prsnveauet når ændres, procentuelt efterspørgselskurven på hældnngen meget hvor for, udtryk et er /L 2' approksmatvt Størrelsen afiap cf3 (3) (FIP) a aipm apmi

105 engrosprserne. gennemslag mportprsernes påvrker som forhold, de af således afhænger mportmængder regstrerede de Fejlen (2)). (se ADAM mportportprserne tl mportprser sande de fra gennemsaget er E) 3IF 81Fr e ÛF1 ÛFI (5) F 81 8FI m m' Û! VM 8! ÛVMI F 8f 8F1 F 81 afri mportprs): sande den af afhænger kke faktor ndenlandske den på prsen at altså antages (Det I. mht. (4) dfferenteere at ved fndes kan mportprs sande den ændrnger med forbndelse målefejl begåede Den målefejl. egentlge resultere valutakursudsvng store vl Fx mpotprser. sande de ændrnger kraftge med forbndelse alvorlge særlgt være vl målefejl Eventuelle ved gvet er mportprser sande de og engrosprserne (1). mellem Sammenhængen F Fr Ffej( (4) skrves: kan prser faste mporten på målefejl begåede Den prser. faste mport regstrerede den og sande den være Fr henholdsvs F5 lad og mportværd sande den være VM nu Lad sande. antages mportværderne at på, baseret NR er prser faste afmporten Bestemmelsen mportprselastctet. estmerede den for konsekvenser have kan også mportprserne målefejlen ford problem, dette præcsere at formålstjenlgt er Det sted. fundet har reelt kke som împortmængder, regstrerede de ændrnger medføre kan mportværder af deflaterng tl engrosprser af anvendelsen at ndlednngen, omtalt er Det al de omtales. kort prselastcteter, estmerede de for have kan prsndeks valget som problemer, de skal ADAM, mportprser ekssterende tl alternatv et er jeblicket kke enhedsværder at for, trods Tl estmatonsbas og målefej konsekvenser: Nogle 4. omkostnnger. med forbundet er prsændrnger hvs eller, vlkår termnslgnende på fastsættes prserne hvs sgt, kort på prsgennemsag reduceret et konstatere kunne man vl Feks, forhold. andre skyldes kan også prsgennemslag reduceret et at erndres, mdlertd skal Det AI)AM. mportprserne gennem medvrkende være kan som helt slår kke mportprser sande de ændrnger at tl, forhold, de al nogle på peger model sktserede Den 7

106 være at synes hvlket 1, end større er prselastctet sande den Hvs 1: > stadg. mdlertd ekssterer mængderne målefejl ubehagelge Den sande. den tl svare således mportprselastctet regstrerede den vl mpoltprser, sande de bevægelserne følger omfang mndre kun mpotprsbegreb anvendte det Selvom mængderne. ud slår kun og uændrede værderne lader prsændrng en at bekendt, som ndebærer 1 på tctet prselas En mportprsgennemslag. af uafhængg mddelret, være mportprs regstrerede den v 1, tl mpotprselastctet sande den Svarer tlfælde: 3 mellem sondres kan Der tlfældet. er kke dette når entydg helt kke mdlertd er elastctet regstrerede den og sande den mellem Sammenhængen mportprs. sande den bevægelserne følger nøjagtgt mportprsbegreb valgte det hvs sande, den tl svare altd elastctet regstrerede den vl Specelt mportprser. anvendte de gennemsag mportprs' 'sande den af og prselastctet sande den af afhænger Afvgelsen prselastctet. sande den fra afvge vl ofte prselastctet regstrerede den at udtryk, dette af ses Det 4: o or PI 31 I 3Pm 3IPm 8IVM 3PrnI 3VM1 Pm 31 I apm 31F7 I 3F7 skrves: kan prselastctet sande den og regstrerede den mellem Sammenhængen &,. sande, den fra afvge at tl tendens en har mporten prselastctet konstaterede den at mdlertd, er konsekvens anden En BNPvækst. reale offentlggjorte den fejl systematske medføre omtalt, tdlgere som v, målefejl Dsse vl korrellerede perfekt er mportprserne og forekomme. kke slet fejlen faktorprser ndenlandske de Hvs (6). end mndre noget være gvet ganske fejl reelle den vl mportprserne med samvaraton nogen udvser vrkelgheden faktorprser ndenlandske de Da konstante. forudsat er mplct prser andre alle at skyldes, Det tænkelge. størst den er (6) beregnet fejlen at understreges mdlertd skal Det pct. 5 hele på mængdeændrnger regstrerede de fejl en resulterer pct. 10 på mportprser 'sande' de stgnng en at ndebære, feks, v 1/2 på prsgennemsag Et faktske. de fra afvge mængdeændrnger regstrerede de vl engrosleddet, værdtlvækst ndenlandsk eller skalafordele pga. feks. 1, end mndre dermod prsgennemsaget Er faktske. de afspejle vl mængdeændrnger målte de og mportprs sande den afspejle helt rosprseme eng udvklngen vl I O Hvs 8

107 at tl, tendens en 8, og 6 5, ste varegrupperne for der er andet det For udenrgshandelsstatstkken varegrupperngen brud betydelgt et tlskrves prmært kan Det nddrages tl 1972 fra peroden hvs 7, stc og ste varegrupperne for forklarngsgraden fald markant et regstreres første det For estmatonsperode. af valget overfor følsomme forholdsvs være at sg vst resultaterne har varegrupper flere For nedenfor. tabel skldret er Resultaterne enhedsværder. ændrnger og engrosprser ændrnger mellem varatonen sam llustrere at formål det kun tjener og (1) af specaltlfælde et som tolkes således kan Modellen avancerne. dynamkken eller enhedsværderne mâlefej ukendte de for højde eksplct kke tager sammenhæng enkle Denne () + ('e) DLOG O (Pr) DLOG ADAM, fra mportprserne og model: enkel meget en udgangspunkt med udenrgshandelsstatstkken fra enhedsværderne mellem sammenhængen vurdere at valgt mdlertd det er omgang første I ADAM. anvendes som mpotprsbegreb, det tl mportprs ukendt men sand en fra gennemsag et som prsgennemsag estmerede de tolke vdtløftgt) (ldt man kan målefej, systematske for korrgeret søges enhedsværderne Da prsgennemslag. såkaldt et bestemme at er, mål prmære Det udenrgshandelsstatstkken. fra enhedsværderne og told) (ekskl. prser mport ADAM's mellem sammenhængen estmere at søgt det er følgende det I empr Ldt 5. små. så blevet er mportlgnnger ADAM's prselastcterne at tl, medvrkende været have kan målefejl nævnte de at på, peger der meget der er mndre desto Ikke stokastk. fra bort set helt argumenter, sktserede her de der, er Samtdg elastctet. krydsprs en og egen en af gennemsnt vejet et er egentlg elastcteter mportprs estmerede de at ndebærer, ADAM prshomogentetsantagelsen at bla., skyldes Det mportrelatoner. ADAM's estmeret er som tcteter, mporprselas de for gælde at sges vdere uden kke kan resultater Dsse 00, mod konvergere prselastctet regstrerede den vl mportprs, sande den udvklngen afspejler kke næsten mportprsdeflator valgte den hvor tlfælde, tænkte det I sande. den undervurdere systematsk elastctet regstrerede den v 1, end mndre prselastctet sande den Er 1: < O mod mod konvergere prselastctet regstrerede den vl mportprs, sande den bevægelserne afspejler kke næsten mportprsbegreb anvendte det hvor tlfælde, ekstreme det I sande. den end større være mportprselastctet regstrerede den vl mportkomponenter, uforarbejdede mange for tlfældet

108 lav forholdsvs en og/eller 1985 efter brud strukturelle systematk betydelg af plaget estmatonerne er varegrupper resdualerne, øvrge de For værderne. enheds bevægelserne følge at sges ret nogen med engrosprserne kan 3 og O varegrupperne for Kun tlsger. () end kompleks mere være at således synes enhedsværder og engrosprser mellem Sammenhængen overbevsende. særlgt forklaret kke mportprser ADAM's er varegrupper fleste de For.rsobservatoner på foretaget estmatoner Alle SITC SHC S1TC S1TC SITC S1TC SITC srrc R2 DW O R2 DW O R2 DW e Estmatonsperode ADAM's og mportprser' enhecsværder mellem Sammenhæng L Tabel engrosprser. og enhedsværder mellem der er varegrupper forarbejdede de for kun kke engrosprser ndenlandske de at kan som enhedsværder og engrosprser forskelle varge betydelge tl plads Især mportprserne. af bestemmes understreger, 1986 efter konstateres mellem sammenhængen brud Det produktonen. skalafordele eventuelle eller 'perverse' af begrundes udvldngen kan 3, afsnt Set forstå. at vanskelgt forholdsvs er forhold Dette større endnu et medføre at 1985 efter enhedsværderne efterspørgsesforhold modellen af lyset engrosprserne. î faldet synes fald 5 ste For prsfastsættelsesadfærd. grosssternes asymetr skyldes øvrgt udvklngen kan perode, betragtede den af resten genfndes kke 1985 efter konstateres kan som dvergens, den Da stykavancerne. øge at valgt eller en eller faktorer, alternatve flere på prsen stgnng en for kompenseret enten altså har Grosssterne engrosprseme. gennem slået kke således enhedsværderne faldet er 8 og 6 varegrupperne For af slutnngen dollarkursfald betydelge det af gangsattes som mportprseme, fald det af baggrund på ses skal brud Dette beregnngen. ndrages 1988 tl 1986 fra peroden når falder prsgennemsaget 10

109 og/eller tmeløn henholdsvs værdtlvækst, skabte ndenlandsk anvendte den med correllerede stærkt enhedsværder laggede den for proksy de er Desuden præcst. mere fastlægges mdlertd koeffcenter) dsse af (summen prsgennemsag langsgtede totale det kan correllerede negatvt er slag gennem laggede de og årsgennemsaget første tl koeffcenterne Da betydnng. særlg tllægges kan kke () dynamkken at ndebærer, hvlket upræcst, meget fastlægges kun lagstrukturen kan første det For problemer. fortoknngsmæssge betydelge nogle mdlertd medfører muko a Eksstensen estmatonen. varabler laggede ndrage at umulgt været desuden det har tlfælde nogle I resultater. troværdge mest de gve at sg vst enhedsværder års forrge 3 de af gennemsnt vægtet et af form bdrag specfkaton, en lagget et og bdrag ulagget et opdeles enhedsværderne hvor har prakss I regressorer. laggede de på restrlctoner apror nogle pålægge at (muko) multkollneartet af grad betydelg en nødvendgt været det har af plaget er () nveaurelatonen Da engrosleddet. forarbejdnngen ndgår som faktorer, ndenlandske de eller den for proksy en er w og logartmsk transformeret er varabler Alle () + trend a2 w k ko 02 E + I jo, E + n første som procedure. 2trns EngleGrangers trn model, generelle følgende estmere at forsøgt således er Det sgt. langt på nveau gvet et mod konvergerer (1) prselastcteten at antage at feks, ved fejkorrektonsmodel, en som formuleres kan 3 afsnt Modellen fejlkorrektonsspecfkatoner. egentlge estmere at forsøgt det er avancerne) (dynamkken langsgtsmarkup en tl tlpasnng eventuel en fange at For ndkomstfordelngen. bevægelser tl plads skabe at forsøgt mdlertd det er efterspørgselsstruktur og produktons af afhænge vl llustreret, som prsgennemsaget, Da prsndeks. CobbDouglass et som engrosprserne skrve at omgang, første ved, opfanges kan model denne karakterstka vgtgste De 3. afsnt sktseret er som moderamme den udgangspunkt med O slaget prsgennem estmere at forsøgt det er problemer dsse mødekomme at For fejspecfceret. være altså () vl (3), afsnt model partelle den Accepteres estmatonsbas. og resdualsystematk henholdsvs tl bdrage også () målefej for korrekton manglende den kan Endelg prsgennemsag. estmerede det bas og resdualerne systematk medføre kunne varabel forklarende èn mndst mangler () at forhold det og avancerne tlpasnng langsom en vl andet det For forklarngsgrad. forrnget en medføre enhedsværderne, med correlleret er kke som engrosleddet, faktor 'ndenlandske' den på prsen bevægelserne af del den vl første det For overraskende. så kke mdlertd problemer dsse er 3, afsnt model partelle den af beskrves kan vtterlgt engrosleddet prsdannelsen Hvs forklarngskraft. 11

110 henholdsvs ændrng ændrng procentuelle sgt. langt og kort på 'BFIproksy' og enhedsværder procentuel en af forårsaget mportprser, ADAM's den udtrykker langtsgtseffekter og kort skldrede De øvrgt er Estmatonerne C. appendx nedenfor. 2 tabel summarsk skldret er dokumenteret Resultaterne berettget. sg vse kan 3 afsnt modellen om vurdere at natur, sagens er beregnng denne med Formålet bedst'. sagen 'tjener som proksy, den på faldet selvfølgelg valget er varegrueppe hver for og BFIdeflatoren, og beregnnger gennemført er med ndustr tmelønnen med både Der værdtlvækst. skabte ndenlandsk den på prsen for udtryk et af erstattet enhedsværder laggede vægtede, de er B model I reb. mportprsbeg ADAM's bevægelserne forklare kan selvstændgt udenrgshandelen enhedsværdîerne hvorvdt af, ndtryk et gve således skulle beregnng Denne udeladt. altså er værdtlvækst skabte ndenlandsk den på prsen for Proksyen beregnngen. ndgår alene enhedsværdîer laggede de henholdsvs enhedsværd ulaggede den hvor fejkorrektonsmodel, sktserede den er A Model nedenfor. tabellen modeller 2 præsentere at valgt derfor er Det utolkelge. men sgnfkante, være at sg vst således størrelser to de har tlfælde flere I samtdgt. estmatonerne ndgå kunnet har kke enhedsværder laggede af gennemsnt vægtede det og værdtlvækst skabte ndenlandsk den på prsen for proksyen at betydet, har multkolneartetsproblemer betydelge De (). fra resdualer gede lag de er ECM7 Hvor () ECM DLOG(w) 4) + 4)2DLOG(I) + 4 DLOG(Pm) formen: fået har fejlkorrektonsmodel estmerede Den mportprsbegreb. ADAM's og enhedsværderne mellem dvergens eventuel en fange at tl stand været har tlfælde flere værdtlvækst ndenlandske den for proksyen at på, peger der meget der er Iøvrgt correllerede. være også varabler forklarende øvrge de og trenden vl resultater troværdge mest de genereret har der trend, logartmsk en er praksîs det Da arbtrær. forholdsvs være altd jo trendvarablen af specfkatonen vl Samtdg llustreret modellen af kan skkerhed stor særlg beskrves med kke kan man vtterlgt engrosprseme at betydet, har Dette 3. afsnt om fastslå, BFIdeflator. 12

111 for kun mdlertd er Det sgt. tlsvarende de udvldngen og 0,3,5,6 varegrupperne for langt på særdeleshed forklare at tl stand er enhedsværdeme at er, ADAM mportprser udstræknng nogen 8 bllede overordnede Det avancerne Nveaurelaton. bevægelser fange at for ændrnger ndgår Tmelønnen nveaurelaton. en som Estmeret nævnt er andet mndre med (), fejkorrektonsmodellen tl sg knytter Teststorrelserne B Model C2 Model 8 S1TC B Model A Model 7 SJTC B Model SITC A Model ModeB S1TC A Model A Model 33 srrc B Model A Model 2,4 SFFC B Model A srrc Model ModeB A Model o srrc DW' Sprednng' R2L Trend sgts Langt effekt Første effekt års sgts langt effekt effekt års Første værdtlvækst på prs for nden. Proksy Enhedsværder Estmatonsresultater 2. Tabel 13

112 ukendte men sande de for proksy en som betragtes mportprser ADAM's omfang det mportprser Mâlefej B enhedsværderne. følger grad højere kke 2 og stcgruppe varer råvarelgnende de på prser ADAM's at over, sg undre mdlertd kan Man uventet. helt kke dette er prsdskrmnaton af præget og segmenterede er typsk varegrupper bejdede forar de for markederne Da sgt. kort på ADAMmportprser tlsvarende de gennem slår enhedsværderne end mndre sgnfkant er 7 og ændrngerne af pct. 75 størrelsesordenen I èn. 6 stc ndustrprodukterne for Prsgennemsaget c). appendx øvrgt (se nveauspecfkaton en udgangspunkt med beregnet er varegruppe denne for gennemsaget det multkolneartet, skyldes dette kan 8 stcgruppe For gennemsaget. træghed nogen af kendetegnet være at synes langt og 8 og 6 stc varegrupperne Kun sgt. kort på ens er træk store vedkommende, A's model for mportprser, ADAM's gennemsag enhedsværdernes at er, observaton generel anden En produkton. ndenlandske konkurrerende den på prsen for proksy en som opfattes w skal tlfælde dette I prsnveau. ndenlandske det udgangspunkt med prsen fastsætter delvst mportørerne at sg, forestlle feks. kunne Man 3. afsnt beskrevet end sammenhænge økonomske andre sentere repræ kan reelt model estmerede den at understrege, at vgtgt sammenhæng denne er Det (). specfkatonen sgts langt gennemslag enhedsværdernes begrænser værdtlvækst ndenlandske den på prsen for proksyen at tl, tendens en der er Generelt sgt. længere ldt på mportprser ADAM's udvklngen for betydnng prmært det har accepteres B model alternatve den Hvs arbtrært. meget er alt trods ADAM) fra LNA henholdsvs (PYFN værdtlvækst skabte ndenlandsk den på prsen for proksy af valget at af, øvrgt underbygges konkluson ubehagelge forholdsvs Denne kedet. verdensmar på bestemmes landbrugsprodukter mporterede på prsen at slutte, umddelbart kke således kan Man A. model som de overbevsende lgeså mpotprser ADAM's udvklngen forklarer prncppet B model alternatve den at mdlertd, bemærkes Det sgt. langt på en Ca. tl estmeret slaget prsgennem er landbrugsprodukter, af består prmært jo der O, nr stc. For korrekt. modeleret er mportprs ukendte, men sande, den og enhedsværderne mellem dvergens systematske den hvs målefej en som opfattes kan kun en, end mndre prsgennemsag et at understreges, selvfølgelg skal Det år. første prmært mportprssererne, 'målefejl'8 mndre eller større konstatere man det kan varegrupper andre alle For ad. følges helt prsserer 2 de at 3, nr. stc. 14

113 NRprser. og enhedsværder mellem uoverenstemmelser store konstateres der hvs korrgeres, adhoc NR mportprserne at er, eksempel skræmmende ldt Et stor. er alt trods udenrgshandelen enhedsværder tl NR mportprser fra afstanden at under, lde kan resultater fustrerede de at understreges, det skal Endelg prser. ndenlandske de henholdsvs værdtlvækst ndenlandske den for mål nuanceret mere et med forsøg et og kvartasbass, på enhedsværder feks. datamaterale, større et både kræver spørgsmål dette af afdarng endelg En engrosprserne. af kvaltetskorrektonen for højde tage at for trend en eventuelt og enhedsværderne udvklngen af bestemt være vel lgeså engrosprserne kan 1, tabel llustreret Som tolknng. denne foretrække at for belæg statstsk noget er kke der at understreges mdlertd skal Det sn vst således har 3 afsnt værdtlvækst skaber vtterlgt sande de af afhænger avancer Modellen mportørerne at mportørernes berettgelse. engrosled. ndenlandske det mndst, kke og mportprser, at på, desuden peger Meget afgørende. kke er producenter ndenlandske med konkurrerer grosssten at eller engrosleddet værdtlvækst skabt ndenlandsk af eksstensen fanger proksyen Hvorvdt sprser. køb er jo mportprs sande den og enhedsværder hvormod salgsprser, er prmært engrosprser at problem, centrale det på øvrgt peger 3) stc (undtaget varegrupper alle for sgnfkant er værdskabelse ndenlandske den for proksyen at forhold, Det mportprs. sande den bevægelserne følge at præcst engrosprserne synes 5, og varegruppe for grad følger helt kke som mndre og prs, en 3 varegruppe for Kun mportprs. tl, tendens en sande den sætter mportøren at uventet, kke der, er varegrupper forarbejdede de for Især målefej. systematske medfører vtterlgt NR, mpotprsserer af konstrukton ved klde prmær som ndekset engrosprs af anvendelsen at på, altså resultater sktserede de peger alt Alt O Afrundng 6. 15

114 proportonal være således vl mportproduktet efter Efterspørgselen henholdsvs en O. lg lg være B vl tlfælde dette I også mportproduktet, vderesælger blot som moderamme. mportør, en denne rumnes kan at understreges, skal Det mportvare. betragtede den af og formdlng faktorer ndenlandske flere eller en vderesag med forbndelse antages Importøren produktonsfunk CobbDouglass en anvende at således lon. af beskrves kan produktonsstrukturen at af, forudsætnng under og efterspørgsel ndenlandske den gvet omkostnngerne mnmere at ved fundet er omkostnngsstruktur mportørs ndenlandske Den a X I W A MC, MC (l+y Pm (1) llp(x)xc(x) skrves: kan prsfastsættelsesregel mportørs ndenlandske Den hældnng efterspørgselskurvens for udtryk Et salgsprser ndenlandske de gennemsag Enhedsværders O mport og arbejdskraft a prselastcter Prselastctetens henholdsvs for Faktorntensteter prselastcret Indenlandsk (mport) eksport Udenlandsk produkton Indenlandsk (factoprs) Enhedsvrder w [3 M X I c, prsnveau ndenlandske Det Pm ndgår: varabler Følgende ændres. valutakursen eller efterspørgsesforhold ndenlandske de når valuta) udenlandsk ( udbudsprsen kke altså justerer producent udenlandske Den eksogen. antages valuta ndenlandsk Importprsen efterspørgselsforhold. ndenlandske de gvet prs en fastsætter mportøren at desuden antages Det produktonsfunkton. CobbDouglass enkel en af produktonsstruktur mportørens approksmeres begrænset meget et produkter mporterede de bearbejder og omfang, forædler kun nok mportørerne at for, trods Tl salgsprser. er egentlg jo (NR) ADAM mportørs ndenlandske den som mportprserne hvormod k2bsprser, tolkes Enhedsværdeme kortsgtsmodel. partel enkel en er 3, afsnt gennemgået er der ræsonnementer, de for Baggrunden A APPENDIX

115 (a+j3l): skalaafkast konstant ved kendetegnet er produktonen at forudsættes, Det (2). (3) ndsætte at ved fndes engrosprserne gennemsag mportprsers sande De ap T4 (3) f'p f I'm 1'm f' f" ) f2 f' + bestemmes: prsnveauet og prselastcteten mellem sammenhængen kan XF(Pm) typen af efterspørgsesfunkton generel en udgangspunkt Tages 1'm ftm Lp P a ) ( + X 8 2 ka+3 (1 1 a+i + (1+)_1 aip m' 'm a aip api som: fndes kan O, engrosprserne, gennemsag mportprserne sande De a X8P apm 2 ) (1 ja+ a K (c) (1+)' + _j 1 ja KW+ 11 x ï W+P K ( (1+2 ar ar at: fndes I, mht. (1) af dfferentaton Ved mportefterspørgsel. ndenlandske den med

116 KK(,f3,A), I p n P ft K MC skrves: hermed kan omkostnnger margnale De _! F W L [+ (fa)) \ + p (f/a) A C ft w (PIa) + p+p n L 1L «P w ki)p I (F/A) C 3'lft:I3 ) (w 1FØ n 1+P j LJ t4 (Fj(W cw at: kan fndes omkostnngsfunktonen ndsættelse Ved (3). og (2) Faktorefterspørgsesfunktonerne skyggeprs. produktonens (1), ai er r fndes Hvor O M L A (L,M) F P+7CALPM'oelO W7tAcL1M0 kan den skrves: førsteordensbetngelserne efterspørgslen, gvet omkostnngerne mnmerer producent betragtede Hvs faktor. ndenlandske den af anvendelsen for udtryk et er L Hvor ALM F(L,M) typen: CobbDouglass af er ordens en Produktonsfunktonen resultatet. vse valgt det er skyld, For optmerngsproblem. enkelt et løse at ved fundet omtalt, som er, omkostnnger margnale de for Udtrykket omkostnnger margnale de at' Bestemmelse

117 varegrupper dsaggregerede de for ndkatorer som 1974 før 2 det på prser anvende at ved sammen kædet beregnngerne og 1,7 grupperne for markant øvrgt SITCvaregrupperngen efter nveau cfrede er Senerne 8. ændredes 1974 I ndførslen. ved fortoldet er varen at forudsat genudføres, senere og ndføres som varer, medtages Dermod udføres. herefter og godsregstreres alene som varer, kke medtages øvrgt I provanterngslagre. samt landbrugsvarer for mportoplag på toldoplag, på frhavnen, lagre prvate på oplægges og ndføres som varer, de medtager kke specalhandelsprncpppet at er prncpper to de på Forskellen specathandesprncppet. efter opgørelse en været ndeksberegnngerne for grundlaget har 1979 Sden generalhandelsprncppet. efter opgørelse en beregnngerne for grundlaget var 1978 tl 1971 peroden I nngerne. ndeksbereg kke heller kke Grønland og dermed og udenrgshandelsstatstk Danmarks Færøerne med samhandel Danmarks ndgår 1973 med og tl adskllge af plaget perode. betragtede den databrud udenrgshandelsstatstkken fra ndekserne er omtalt Som stcnomenklaturen 100 cffer Andet 1980 sværdndeks enhed kvantumndeks 1980 Irnportværder K M0 I j hvor: 4J K' M E t pstc() ved: dannet prssererne er specfkt Helt stenveau. 2cfrede det på fsherkædendeks er stadg enhedsværderne at erndre, må dog man det paaschendeks, som betragtes kan prsndeks konstruerede Det stcnveau. 2cfret på kvantumndeks og 1980 mportværderne af baggrund på dannet er Fastprsseren prser. faste mporten for sere konstrueret en med sammenvejet erthedsværder 2cfrede de er mportprsserer, ADAMs med kan vst et som sammenlgnes omfang prsndeks, et konstruere at For ADAM. og natonalregnskabet anvendes som opgørelsesmetoder, de fra således adskller og fseherkædendeks er udenrgshandelen kvantumndeks og sg Enhedsværder E APPENDIX

118 APPENDIX C Model A. Langt sgts sammenhæng LOG(10)2 LOG(POL)' LOG(TID) konstant DW R2 sprednng Estmatonsperode SITC (19) 0.11 (2.9) (4.2) SITC (16) 0.07 (1.4) (4.2) S1TC 2, (14) (7.3) 0.58 (7.1) SITC (101) (4.1) S1TC (10) 0.16 (2.5) (5.0) SITC (14) 0.17 (3.9) (3.2) Model A. Fej llcorrektonsmo del DLOG(10) ECM1 Konstant R2 sprednng DW Estmatonsp erode SITC (20) 0.71 (2.4) (1.4) SITC (17) 1.18 (3.6) SITC 2, (16) 0.55 (1.8) (3.2) SITC (29) 0.69 (2.5) SITC (18) 0.58 (4.2) (4.9) S1TC (13) 1.14 (3.4) (1.4) POL: vægtet gennemsnît af enhedsværder. Fortrnsvst O.5*L1+O.3*L2+O.2*L3 I: ulagget enhedsværd

119 MODEL B. Langt sgts sammenhænge LOG(1) LOG(LNA) LOG(PYFN) LOG(TID) konstant DW R2 sprednng Estmatonsperode SITC (24) 0.10 (3.8) 0.40 (3.7) SITC (11) 0.19 (3.2) SuC 2, (21) 0.31 (11) 1.2 (10) SITC (27) 0.15 (4.2) SITC (14) 0.22 (3.9) (2.4) SffC (14) 0.14 (2.4) S1TC (19) 0.43 (12) MODEL B. Fej Worrektonsmodel DLOG(10) DLOG(LNA) DLOG(PYFN) ECM1 konstant R2 sprednng DW Estmatonsperode SITC (30) 0.91 (3.7) (2.3) STe (14) 1.10 (3.9) (3.8) SITC 2, (19) 0.26 (4.6) 0.71 (2.1) S1TC (25) 0.16 (2.5) 0.89 (4.0) SITC (16) 0.22 (4.9) 0.86 (5.1) SITC (24) 1.00 (3.6) SITC (11) 0.43 (6.5) 0.74 (2.7)

120 Nveaurelatonen for stc nr. 8 Estmat Tværder LOG(X) LOG(POL) LOG Çflfl) DLOG(LNA)+ 0.18*DLOG(LN& KONSTANT lu W 2.04 Sprednng

121 SITC SITC SJTC S]TC SITC SITC SITC SITC SITCO 1 0 AGO ændrnger Prssererne 2. Tabel S1TCS SITC S1TC SITC SITC SITC S1TC SITC SITCO 0 AGO. nveau Prssererne 1. TABEL prsndekset og tl bestemt SITCO1 for 2cfrede de og SITCOprsndeks aggregerede det mellem correllatonen er F.eks. prsndeks. (AGG.) prsndeks aggregerede de mellem correllatonen skldres tabellerne I Correllatonskoeffcenter 1. BILAG

122 Enhedsværder SITC 0. ( ) Fgur 1. SITC 0003 Fgur 2. SITC , pmoopmol pmo2 pmoo o m04pmOO pmo8 Fgur 3. SITC 0709 Fgur 4. Aggregerede mportprser o 172 l pn07pm08 pno0 r0 admbk:pn0 02 PRISO Aggregerede enhedsværder ADAMBK:PMO Jmportprs ADAM

123 Enhedsværder, SITC 1. ( ) Fgur 5. SITC 1112 Fgur 6. Aggregerede rnportprser , dm pm11mi th l przl adambkpn1 182 ' 164 I PRIS 1 : Aggregeret enhedsværd ADAMBK:PMI Prser fra ADAM

124 Ehedsværder, SITC 2. (198O1OO) Fgur 7. SITC pm2l''r22 p23 Fgur 9. SITC p pm27pm28 pm29 Fgur 8. SITC O pm24'pml5 pm2o Fgur 10. Aggregerecle mportprser prs24 ad&rnbk,pm2 PRJS24 : Aggregerede enhedsværder. SuC 2,4 ADAMBK:PM2 : Prser fra ADAM. SITC 2,4

125 Enhedsværder, SITC 3 OG 4. ( ) Fgur 11. SITC ,' A B pxn32pmoo pm34 pm35 Fgur 13. SITC A p41pn42 'pm4o Fgur 12. Aggregerecle mportprser 1, prs3 pm PRIS3 Aggregeret enledsværd PM3 : Prs fra ADAM

126 Enhedsværder. SITC 5. (198O1OO) Fgur 14. SITC d l76 18O «pm5l pm5z pm53 Fgur 16. SITC 5759 pm57'pm5o pm5d Fgur 15. SITC pm54pm55 pxn56 Fgur 17. Aggregerede mportprser pr0 dtnbkpm5 PRIS5 Aggregeret enhedsværd ADAMBK:PM5 Prs fra ADAM

127 Euhedsværder, SITC 6. ( ) Fgur 18. SITC / pm62 pm63 Fgur 20. SITC pn67pmoo pmgo Fgur 19. SITC ' 176 1d78 ' t pm64pm85 pm8o Fgur 21. Aggregerede mportprser , ' th82 I prs8 9m6 PRIS6 Aggregeret erthedsværd PM6 : Prs fra ADAM

128 EnIedsværder, SITC 7. ( ) Fgur 22. SITC 7173 Fgur 23. SITC I // dbo 19'82 19' O pu11 pm72 pm73 pxn74. pm Fgur 24. SITC 7779 Fgur 25. Aggregerecle mportprser , pra77pm78 pm7o prs? pm? 0.2 PRIS7 : Aggregeret enhedsverd PM7 Prs fra ADAM

129 Enhedsværder, SITC 8. ( ) Fgur 26. SITC 8183 Fgur 27. SITC f I,' f... /. I \ \., pmoi.pmoz pm t x pab4pmso Fgur 28. SITC 8789 Fgur 29. Aggregerede mportprser 180 LO / prû87pnbo pmoo 0.2 ld7a pr8 da dmbkpm8 dag 1d84 das PRESS Aggregeret enhedsværd ADAMBK:PM8 Prs fra ADAM

130

131 bruger,krtk Nøgleord: bruger.jh øjnene. mest faldet er som problemer, modelspecfkke de af nogle på blk et kastes Endelg modelarbejdet. formdler øjeblkket gruppen hvorpå måde, den på vægt lægges Der modegruppen. arbejde løbende det krtseres papret I Resumé: det modegruppen arbejde løbende tl kommentarer krtske Nogle 1992 marts 2. Hald Jakob Arbejdspapr MODELGRUPPEN Statstk Danmarks

132 en er form, reduceret nær' 'noget på estmeret er relatoner mange Da modelverson. ny en vurdere at for mulgheder modebrugernes forbedre at tl medvrke vl og perspektv resultater opnåede de sætte vl undersøgelser andre med Sammenlgnnger ltteraturen. fndes kan som detalstuder, de med overensstemmelse er særdeleshed relatoner enkelte de og helhed som modellen om af vurderng en ofte således savner Man berne. modelegenska af forståelsen for betydnng stor al er som og modelpaprene omtalt sparsomt meget er som områder, nogle stadg mdlertd er Der opprorteret. overordentlgt blevet også da modelgruppen arbejde løbende det af dokumentatonen er år sdste de af løbet I grundgt. dokumenteres modelverson ny en at vgtgt, meget selvfølgelg det er brugere, alle For modellen. sammenhænge vgtgste de om opslagsværk) et (evt. dokumentaton komprmeret meget en om ønske ytret sder flere fra der er Endelg den. anvender også men modellen på abonnerer kun kke brugere at medføre, type denne af skrft et vl held fornødne det Med problemer. forekommende oftest ntrodukton, en de på opmærksom gør som være kun brugeren, adhoc tl stles prmært som skrft, sådan et skal ADAM med arbejde at let blve vl aldrg det Da 'pttfalls'. såkaldte og multplkatorberegnnger modebrug, om skrft overskuelgt forholdsvst et med formålstjenlgt være baggrund denne på vl Det enkelt en modelerfarng. ldt har tlfældgvs økonom at af, betnget er modellen af anvendelsen at tl, tendens en være at desuden synes Der lang. uforhodsmæssg blver ndlærngsperoden at ndebærer, Ma. hvlket bass, adhoc på ADAM kun anvender kunder Mange ndsats. uddannelsesmæssge den øge at nødvendgt blve gvet ganske det vl vargt, modelanvendelsen udbrede at er jo mål modelgruppens af et Da ndledende en på støder uundgåelgt man problemer, mange fase. de træt kører hurtgt backup tlstrækkelg og erfarng uden brugere ford kundemassen, bbeholde at vanskelgt overordentlgt blve kan tdspunkt senere et på det at grad, højere er Problemet centraladmnstratonen. poltkplanlægnng tl anvendes som at del en alt trods jo er model, den Der kunder. nye på abonnere med forbundet prestge få at grad høj så kke nok er Problemet overblkket før ndsats resurcekrævende en sg. ndfnde at begynder småt så yde således skal adhoc, modellen anvender eller nye er enten som brugerne af del Den modelgruppepaprer. tdlgere tl kendskab et ofte forudsætter og modellen tl forhåndskendskab betydelgt et kræver paprer af karakter. teknsk forholdsvs en dsse forståelse tlbundsgående En af modegruppepaprer sker ADAM af Forrndlngen DØS. og va overvejende således BD brugere professonelle de af stlles som krav, de trettet prmært er form nuværende den ADAMproduktet ADAM al Formdlng

133 arbtrært. helt er vægte af valget at svaghed, den af selvfølgelg lder 'Teststørrelsen at betyde kan kkelnearteter ekssterende de at understrege, at vgtgt det er model, lneær en som ADAM betragte at for tradton er brugerkredse der Da multplkatorer. antal stort et udarbejde at dé god en naturlgvs det er Endelg modelversonen. problemer centrale på pege tlfælde nogle fordrngserhvervelser sektorernes mndst, kke og, mv.) produktvtet forbrug, restndkomst, (løn, kvoter forskellge udvklngen brud 'uforklarlge' vl Desuden sgtsegenskaber. langt modellens tl kendskabet forøge at tl bdrage vl Det forløb. balanceretvækst exante et konstruere at varabler, eksogene de for værder plausble udgangspunkt med være, kunne modelverson en på check andet Et er smulatoner outofsample foretage smulatoner nsample expost at at aktuelt være hævde, kan ret eksogene. kendte med år det vl selvbekræftende, nogen med jo man Da udgangspunkt.' er a et være kan, varabel tldeles som vægt, den hvor Ea1%RMSE, størrelsen på baseret test uvdenskabelg fuldstændg Et gamle. end forstand) ovennævnte ( 'bedre' er vtterlgt modelversoner nye om af vurderng en for baggrund danne konstateres omgang desuden kan smulatoner Expost enkeltlgnngsresdualerne. første kke som modelbas, afsløre altså kan smulatoner expost Lange 'modelnveau'. på nødvendgvs kke men 'enkeltlgnngsnveau' på forbedrng en være specfkatoner kkelneære) særdeleshed ( nye kan enkeltlgnngsøkonometr på baseret er overvejende ADAM Da forløb. hstorsk et reproducere kan med modellen, at skre at for prmært konjunkturcykler, flere over præcson, nogen smulatoner expost foretage at være, vl modelevaluerng sådan en element Et planlægnng. god vrkelg og resurcer mdlertd kræver karakter denne af procedure En udsendelse. nden grundgt gennemtestet blev modelverson ny en hvs undgås, gvet ganske kunne art denne af problemer' 'Små konsstent. helt er kke rentestrømmene af behandlngen at skyldes, bla. hvlket renten, eksogensere at med påpasselg være verson nye den man skal Samtdg rentenveau. voksende et medfører som multplkatorekspermenter, tllader kun egentlg WFBZspecfkaton nye at af, dette understreges aktuelt Helt modebrug. og kkelneære den modelegenskaber påvrker specfkatoner nye hvordan gennemgå, at på vægt lægges desuden bør Der fremskrvnnger. af formdlng og udarbejdelse med forbndelse hjælp betydelg en være vl Det forbrugskvote. steadystate mplctte den og lønrelatonen kompensatonsgrad og nveau ledgheds langsgts mellem sammenhæng mplctte den kontantprsrelatonen, bolgefterspørgsel mplctte den er Eksempler former. strukturelle mplctte tder) (tl de af gennemgang en nteresse brugere Mange ønskelg. ofte resultater opnåede de af gennemgang fnde gvet ganske vl uddybende 3

134 kunne gvet ganske vl sanerng en og varabler, antal stort uforholdsmæssgt et dog der er modellen af dele nogle I styrke. stor en er aggregerngsstruktur valgte den at om, snd) mt ( tvvl ngen mdlertd er Der øjeblkket. er tlfældet end højere ldt paprer økonomteoretske prortere man kunne udfald dette mødekomme at For fundament. nkroøkonomske det med omgang lemfældg ldt en af bekostnng på sker modellen detaljerngsgrad betydelge den at er, 'modeldebatten', nævnes ofte som krtkpunkt, andet Et øjeblkket. er tlfældet end mere dokumenteres og formdles understreges, bør forhold Dette fremskrvnnger. mellemlange de med forbndelse anvendelg mere blevet altså er Modellen udbudssde. modellens mod rettet prmært mdlertd er øjeblkket, udføres som arbejde det og år 5 sdste de af løbet gennemført er som modelændrnger, De multplkatorekspermenter. og prognoser egnet bedst været tradtonelt har og kortsgtede tl detaljeret meget bekendt som er ADAM kommentarer: generelle nogle Først modelverson. nye den korrgeret blev kke som problemer, de af nogle mod rettet prmært således er følgende det modellen tl knyttes som kommentarer, De aktuelle. længere kke N0V89versonen af med forbndelse opstod som problemer, de af mange anvendelse er områder, på ændret er modelverson nye den Da henholdsvs nd løbende man problemer. modelteknske og alle set stort praktske støder ADAM med arbejdet med forbndelse I modellen om Ldt resultater. sne fremlægger modegruppen hvormed skkerhed, og professonalsme den med kvalteter modellens dentfcere naturlgt helt vl ADAMerfarng betydelg uden Brugere vgtg. meget modellen af formdlng professonel og koordneret en er mulgt, som kunder mange så bbeholde at ønsker man Hvs koordnaton. manglende og undskyldnnger af præg bar 1991, december brugermøderne på modelverson nye den af formdlngen at over, sg undre derfor man må bruger Som kvalteter. faglge modelgruppens for respekt nærer brugere alle at understreges, det skal Afrundende modelarbejde. vdere det for forudsætnng en modelanalyse grundge den er Endelg tde. rettet blve kan måske som 'modeldssektonen', med forbndelse mangler og fejl på støde modelbyggeren vl andet det For dokumenteret. og analyseret tlstrækkelgt er modellen kke hvs resultater, sne tolke kke egentlg brugeren kan første det For formål. flere tjener grundgt modelverson en analysere at med Arbejdet grundgt. særlgt dokumenteres multplkatorberegnnger, asymmetr denne tl medvrker som relatoner, de bør Samtdg multplkatorbank. veldokumenteret troværdg, en med forsynes brugerne hvs multplkatorer al udarbejdelsen lette øvrgt vl Det størrelse. multpflkatorernes for afgørende meget endog være kan tlfælde nogle udgangspunktet 4

135 problemer, modelspecfkke nogle der er krtkpunkter, generelle dsse over Ud spores Jled. hstorske genererede de kan som systematk, den af form oplysnnger nogle ndeholder selv sg rammer som bank, hstorsk En sporet. af køre at tl td god har modellen at ndebærer, hvlket estmatonsperode, typske den end fremme længere år 5 og 4 mellem lgger prognoseårene at bla., for behov har bruger som skyldes Det selv. sg rammer der banker, hstorske man at nævnes, endelg skal Det eksogen, være ubrugelg. mndre eller mere være vl smulatonen men således være vl Renten modelverson). nye den ( vldledende meget mndre desto kke men sandt, er nok godt hvlket er: svaret dermod man DIWBZ, svaret man får så eksogen? renten Er spørgsmålet: Stller DFIPM. eksogenseret? masknnvesternger dummy en spørgsmål. et på svar prvate de Er er: gælder stadg reglen hvor eksempel, Et (bnært) et som betragtes kan at konventon, udmærkede den på. brud konstatere øvrgt kan Man forbrugskomponenter. respektve de for skøn brugerens gvet Jleddene fastlægger som model, (AREMOS) llle en konstruere at være kunne problemet på løsnng En dsse for skønnene lægge kan kke man modellen. fast anstrengende, ldt det er komponenter at opdaterede forholdsvs er ofte forbrugskomponenter respektve de for ndkatorerne Da grænsenytte. samlede den af bestemmelsen ndgår også DLU ndgår der forbrugskomponenter de for Jleddene at er, problem grundlggende Det (DLTJ). udgftssystem lneære det eksogenserngsmulghederne om prmært sg drejer Det anvendes. kan kke egentlg modellen, fndes øjeblkket som dummyer, de af nogle at problematsk ldt mdlertd er Det tdsbesparende. meget være kan masseeksogensernger at fremskrvnnger, kortsgtede helt de med forbndelse sær er Det modellen. af dele eksogensere at for behov har ofte man ford arbejdsredskab, vgtgt meget et er ADAM Dummyerne bolgbygger. støttede offentlgt det og nvesterngsrelatonen usercosts er eksempler Nogle dokumenteret. bedre er kke datagenererngen at problematsk ldt det er konstruktoner, dsse alle tl stllng tage skal forecast af udarbejdelse med forbndelse modebrugere Da varabler. antal et konstruere at nødvendgt været det har modeludvldng løbende den med forbndelse I Natonalbanken. og BD anvendes bekendt som der NARES, îndkatorsystemet af dokumentaton en fk brugerne hvs hjælp, stor en være mdlertd vl Det proces. arbejdskrævende meget en er type denne af ndkatorsystem højfrekvent et af Udvklngen ADAM. strukturen af udstkkes som rammer, de for nden udarbejdes ofte konjunkturvurderng, løbende den med forbndelse udvkler brugeren som ndkatorsystem, at prmært, Det vejlednng. og det skyldes dokumentaton for behov ekstraordnært et har fremskrvnnger, med forbndelse modellen benytte at tlstræber som brugere, De FINDAN. på prmært tænkes Her overblk. brugerens øge 5

136 erhvervenes med vægte at være sandsynlgvs vlle rgtge Det vægte. som vareforbrug erhvervenes med erhverv udvalgte nogle på nemlg fordeles eksporten prsdfferenterng skyldes som bruttofaktorndkomster, erhvervsfordelte de ændrnger De den man problem. et endnu mdlertd der opstår løsnng sdste Vælger manuelt. korrgere eller noptmal forholdsvst prsfastsætter eksportørerne at acceptere, enten man må bytteforholdseksperment et foretage at ønsker man således Hvs anvendelser. alle prs samme har vare en at forudsætnng, 'dyre' den under udenrgshandelen prsfastsættelsen lder andet det For langsgtsegenskaber. utroværdge relatvt og prselastcteter små forholdsvst af plaget eksportrelatonerne er første det For behændgt. særlgt specfceret kke modellen eksportsden er Endelg anvendelse. megen fnde vl skattemodellen af brug og sammensætnng al dokumentaton en at om, tvvl ngen er Der plads. på skattedelen få at td lang uforhodsmæssg således det tager det prognosearbej I er nok godt som modelrevson. seneste den efter tlgængelg mere blevet blackbox, en brugere mange for er ADAM Skattesystemet overblkket. forøge nok tabeller velkonstruerede nogle vl Dermod gøre kan som resurcekrævende. for være nok vl tlgængelgt mere systemet benene, på program et stable At andre justernger foretager mplct man 10søjle. relevante den steder ford bla, koeffcenteme, justere at arbejdskrævende mdlertd er Det mængdesammenbndngen. og prs rolle altafgørende en bekendt som spfer systemet, nputoutput nerve, Modellens formue. sektors prvate den ændrnger tl årsagerne vurdere at problematsk altså det er resdualt bestemmes nettorentendtægterne og fordrngserhvervelsen Da konsstente. ndbyrdes er nettofordrngsbegreberne og opsparngs ndkomst, mellem sammenhængen om af/undersøge ndtryk et sg danne at vanskelgt desuden det er ADAM I sammenhænge. dsse af beskrvelse en med hjælp stor en være således det vlle bruger Som A1)AM. og FENIDAN mellem nteraktonen over overblk godt et have at vgtgt meget det er nettorentendtægter, sektors prvate den ndeholder nu ndkomst dsponble den at med, samtdg modelverson nyeste den endogenseret søgt er nettorentendtægter natonalbankens Da papr. senere et gennemgået grundgt blve øvrgt vl problemer Dsse udlandet). låne at ved lkvdtet offcelle den ændrnger neutralserer staten (Hvs tl. slås KREA6 hvs nkonsstent og kke, modellen konvergerer mærkbar tder tl en Endelg ÏIPP2. ændrng medføre tl, slået er KREA4 eller KREA3 KREA2, hvor multplkatorberegnnger, vl konsstent, helt gennemført er kke rentestrømmene af endogenserngen Da reaktonsparametre. pengepoltske mndst, kke og eksogenserngsdummyer anvende at med forbundet vanskelgheder betydelge der er modelverson) nye (den FENDAN I brugerkredse: rrtaton nogen skaber som 6

137 tltrængt er ADAM eksportsden af revson En anvendelse. megen fnde skattemodeflen anvendelse af dokumentaton en struktur vl gennemskue at svært er skattesystemet Da og 8