Optuner Brugertest. Brugertest med 12 brugere Desktop. Bibliotek.dk. Uge 3, 2017 Konsulent på denne rapport Ole Gregersen

Transkript

1 1 med 12 brugere Desktop Bibliotek.dk Uge 3, 2017 Konsulent på denne rapport Ole Gregersen

2 Metode og dokumentation 2 Denne rapports opbygning 1. Metode og dokumentation (denne side) 2. Overordnede resultater 3. Problemstillinger overblik 4. Temaer til diskussion 5. Skærmbilleder med forklaring 6. Oversigt testdeltagere og segmentering 7. Kontaktoplysninger Analyseform Denne rapport er baseret på gennemsyn af de 12 brugertest. Hver gang der opstår en ny situation, hvor en testdeltager oplever eller udtrykker problemer med brug af websitet, tager vi et skærmbillede, som vi indsætter i rapporten. Hvert skærmbillede er forklaret og udfordringen for brugeren, som vi ser den, er beskrevet. Dertil har vi valgt at tilføje en mulig tilgang til en løsning på problemstillingen. Analysen er et udtryk for vores professionelle forståelse af situationen, ikke altid kun det testdeltagerne udtrykker. Vi har tolket og formidlet situationen, for at udstille den givne problematik og udpege et problemfelt der kan bearbejdes på websitet fremadrettet. Se brugertest videoer Videooptagelser kan ses og downloades her: id=0b2mebqvk6_sgqwlfx3cyr2j5tmm Alle med dette link har adgang til videoerne. Linket er aktivt i min. 3 måneder. Eksempel-slides opbygning En sort boks er s uddybning af den konkrete problemstilling, skrevet af rapportens konsulent. Videoeksempel Denne type boks henviser til en video, der indeholder et eksempel på problemstillingen.

3 Rapportens samlede resultat 3 Overordnede resultater af opgaveløsning 1. Overordnet kan testdeltagerne foretage en søgning og aflæse søgeresultater. De kan bruge filtre, sortering, forstå materialevisning og finde adgangen bestilling korrekt i langt de fleste tilfælde. Størstedelen af testopgaverne løses uden hjælp, med undtagelse af at finde traktorteori og reservere et nummer af Alt for damerne. 2. Testdeltagerne vælger primært den generelle søgning og bruger kun meget sjældent udvidet/emnesøgning, selvom denne giver bedre resultater pga. forslag. 3. Alle testdeltagerne kan aktivere og udskifte filtre, dog svarer det tilpassede søgeresultat ikke altid til forventningerne. Det skal bemærkes, at generelt opstår mange mindre fejl i relation til filtre og sortering. 4. Det er svært for testdeltagerne at adskille resultater i et søgeresultat og flere testdeltager ser ud til ikke helt at have overblik når de ser på detaljer i materialevisningen. 5. Testdeltagerne oplever problemer med at afkode materiale-ikoner korrekt, ligesom at flere ikke entydigt kan forklare begrebet hits.

4 Rapportens samlede resultat 4 Problemstillinger for, Udvidet eller tematiseret søgning 1. Udvidet eller tematiseret søgning (fx fanen bøger) giver anledning til forkert eller uhensigtsmæssig brug hos mange testdeltagere. Det er svært at afkode hvordan funktionaliteten bedst udnyttes og der er meget lidt hjælp at hente i designet. Når mange funktioner er slået til, er der en tendens til at testdeltagerne mister overblikket over hvad der faktisk søges på. Samtidigt skaber disse søgemuligheder dog de bedste resultater, når de bruges effektivt. 2. På forsiden kigger nogle testdeltagere til elementet Nye materialer når de skal foretage en emnebaseret søgning, men oplever at antallet af kategorier ikke stemmer overens med deres forventning. Søgetermer og deres resultater 1. Søgemaskinen er meget følsom overfor forkert staveform, mellemrum og kan ikke håndtere termer som nyeste, bog eller lignende som testdeltagerne søger at specificere deres søgning med. 2. Det primære søgefelt giver ingen hjælp på navne og titler, heller ikke når disse ligger meget tæt på kendte forfattere og titler. Den forslag der nogle gange vises ved tomme søgninger er sjældent en hjælp på det tidspunkt. Det er helt op til testdeltageren selv at vurdere om søgeresultatet er optimalt hvilken kun kan ske ved gentagne korrekte søgninger. 3. Testdeltagerne får kun meget lidt hjælp til at vælge alternative staveformer, relaterede emner, eller til generelt at finde materiale udenfor de helt specifikke søgninger. Der er hjælp at hente i forslag ved tomme søgninger, samt under de enkelte materialer, men det udnytter testdeltagerne kun sjældent. 4. Visning af syntax ved emnesøgning er teknisk, svær at forstå og testdeltagerne bearbejder ikke disse søgetermer.

5 Rapportens samlede resultat 5 Problemstillinger for værktøjer (filtre, sortering, hits, dialoger, osv) 1. Der er ikke altid plads til at vise filtrenes fulde navne, derfor kan det være meget svært for testdeltagerne at kende forskel på dem. Samtidigt er det tungt at vælge flere filtre til, fordi siden skal genindlæses. 2. De fleste testdeltagere ser kun på side 1 i søgeresultaterne. Det betyder at resultater forsvinder på side 2, når der tilføjes flere filtre, hvilket opleves som forvirrende for nogle testdeltagere. 3. Knapperne Luk og Gem i Vælg flere filtre dialogen er lette at tage fejl af. Testdeltagerne kan godt forklare forskellen, men tager ofte fejl. 4. Testdeltagerne kan ikke entydigt afkode betydningen af materialeikonerne og har inkonsistente eller manglende værktøjer til at forstå sammenhængen. 5. Sortering nulstiles mod forventning når et nyt filter aktiveres. 6. Når et filter aktiveres genindlæses siden og testdeltagerne skal selv finde tilbage til hvor de havde deres visuelle fokus. 7. Filteret udgivelsesår er mod forventning sorteret efter antal hits pr. år, ikke efter årstal. 8. Sidens hastighed ved brug af filtre er lav og derfor kan testdeltagerne foretage flere forgæves klik, før de opdager at disse ingen betydning får. 9. Det er svært at afkode hvilket ikon der er aktivt ved visning af liste/detaljer. 10. Antallet af begrebet hits tolkes oftest forkert. Bestilling af materialer Det er ikke entydigt for alle testdeltagerne hvor de skal klikke for at bestille bestemte typer af materialer, særligt når der er flere forskellige adgang til det samme materiale. 3. Bibliotekssøgningen i bestillingsflowet fungerer dårligt for flere testdeltagere der søger på bibliotekets navn, kun søgninger på postnummer er rigtigt effektive. 4. Lange visninger af detaljer, med indhold gemt under folden, skaber usikkerhed om hvilken knap der bruges til at bestille et materiale. 5. Automatisk opdatering af dialogen i bestillingsvinduet er unødigt og virker forvirrende. 6. Link til at vælge en bestemt udgave af tidsskrift fungerer ikke.

6 Rapportens samlede resultat 6 Problemstillinger ved visning af søgeresultater 1. Testdeltagerne har meget svært ved at se forskel på de enkelte søgeresultater, fordi disse ofte kun præsenteres med titel og materialetype. 2. Tidsskrifter samles under deres titel, ikke de enkelte udgivelser. Det betyder at testdeltagerne ikke bruge filtre og sortering efter forventning og dermed kan de generelt ikke finde frem til de enkelte udgaver. 3. Testdeltagerne forventer ikke at underliggende materialetypers udgivelse styrer placeringen i søgeresultatet og undres derfor ofte over rækkefølgen efter en sortering. Dertil skal de se materialets detaljer for at forstå placeringen og flere kan ikke forklare den uanset. 4. Visuel prioritet, gruppering og sammenhæng er ikke tydelig nok ved detaljevisningen af et eller flere materialer. Slet ikke når store dele af en visning af under skærmens fold. Testdeltagerne har ofte svært ved at overskue hele det enkelte materiale, hvad der hører sammen og hvilke funktioner der hører til hvad. 5. Placeringen af yderligere beskrivelse, inspiration og anmeldelser ligger gemt i mere kompleks interaktion og mange testdeltagere kommer aldrig dertil, på trods af at disse informationer kan være meget værdifulde for testdeltageren i opgaveløsningen.

7 Rapportens samlede resultat 7 Temaer til diskussion 1) Det bør overvejes at give brugerne bedre forslag til søgetermer. Det fx kan gøres ved at indføre forslag eller hjælp ved det generelle søgefelt eller det kan gøres ved at iscenesætte den udvidede søgning bedre. Den udvidede søgning bør redesignes sådan at brugerne ikke som nu, laver fejl, misforstår eller tilgår designet forkert. I forhold til hvor stærke mulighederne er, så er antallet af situationer med forkert brug alt for højt. 2) Det er også en mulighed at stille forslag direkte efter en søgning, fx Mente du eller alternativer til kategorier. Den type at inspiration og motivation er ikke-eksisterende på websitet i dag. 3) Det bør overvejes at redesigne søgeresultat-visningen. Det kan fx være at flytte flere informationer ud i listevisningen, sådan at det bliver nemmere at sammenligne og differentiere de forskellige materialer. Det kan også være at indføre flere farver og visuelle hjælpemidler til at gøre materialevisning både mere interessant og mere brugervenlig. 4) De forskellige materialetyper, med deres visning af ikoner, paneler og indhold kan med fordel redesignes, da der i disse test er uforholdsvis mange fejl relateret til disse. 5) Bestillingsflowet fungerer ikke optimalt. Ikke blot fungerer søgningen på biblioteker ikke godt, men der er også en række andre problemer som er beskrevet i denne rapport. 6) Der kan med fordel arbejdes med websitets tekniske performance. Det er generelt langsomt og der er meget ventetid, ligesom det er muligt at klikke på elementer forgæves, fordi websitet er ved at genindlæse efter en tidligere kommando. Det kan overvejes at introducere en mere tydelig måde at indikere at websitet arbejder.

8 Udvidet eller tematiseret søgning 8 Situationer fra brugertest: Udvidet eller tematiseret søgning

9 Opbygning af udvidet søgefunktionalitet 9 Forholdet mellem det overordnede søgefelt og de 3 øvrige søgefelter er uklart for flere testdeltagere. Hvad er forskellen? Kan man skrive i dem samtidigt? Hvordan aktiveres søgning for de nederste felter. Denne opstilling skaber spørgsmål og den faktiske funktionalitet kan kun forstås ved at afprøve den. Det skaber rum for forkert brug. Forslag er et meget stærkt og effektivt værktøj til at sikre gode resultater, særlig i denne søgemotor, hvor korrekt stavning er vigtig. Testdeltagerne bliver dog først opmærksomme på søgeforslag når de prøver sig frem, der er ingenting i brugergrænsefladen der fortæller dem om denne mulighed. Nogle testdeltagere prøver sig frem og opdager at det øverste felt overskriver det nederste.

10 Svært at få overblik 10 Mette opdager ikke hvor forurenet hendes søgning er her. Hun vil søge på alt for damerne, men har stadig en række andre parametre slået til. Hun opdager kun at hun får mærkelige resultater. Videoeksempel Se Mette i denne situation. Mette forurenet

11 Er der tre forskellige søgefunktioner her, eller bare 1? 11 Flere testdeltagere forsøger at bruge bogsøgning eller udvidet søgning til at afgrænse materialer ved hjælp af at afkrydse en række facetter og så klikke søg. Nogle forventer at siden automatisk opdaterer resultaterne efterhånden som de klikker. Her er det Maria der afkrydser og klikker søg. De opdager alle efterfølgende at det er en effektiv metode. Den handlemåde kan tolkes som at de afkoder brugen af mulighederne forkert. Det kan fx være forholdet mellem det overordnede søgefelt og de øvrige muligheder på siden. Videoeksempel Se Maria i denne situation. Maria alternative tilgang

12 Resultater opdateres ikke automatisk 12 Der svært for Maria at se forskellen på de facetter hun har valgt i toppen og filtrenes indstilling. Hun har valgt kun at se bøger, men det fremgår ikke nede af filtrene. Når hun så senere tilføjer filtre, kan hun hurtigt glemme indstillingerne overfor. Det kan gøre at hun til sidst ikke kan overskue indstillingerne.

13 Overskrift overses og element afkodes forkert 13 2 af de 7 testdeltagere der søger at finde en bog vha. temaer på forsiden, tager fejlagtigt udgangspunkt i visningen af nye materialer. Men opdager at overskrifter ikke er udtryk for kategorier. De afkoder altså elementet forkert. 4 af de 7 bruger emneoversigten og finder frem til det rette materiale ved at filtrere på materialer i den valgte emnekategori.

14 Søgetermer og deres resultater 14 Situationer fra brugertest: Søgetermer og deres resultater

15 15 Videoeksempel Se klippet med Anne-Vibeke. Bare man laver en stavefejl. Der er de edder-mame dårlige de hjemmesider fordi, bare man lever én stavefejl, så : Desværre siger den så. - Anne-Vibeke

16 Høj præcision nødvendig for succes 16 Det bedste resultat opnås stadig ved at foretage en meget korrekt søgning, hvor brugeren rammer en eksisterende kategori, titel eller forfatters navn, så præcist som muligt. I disse test findes utallige eksempler på at selv de mindste fejl giver markant anderledes søgeresultater eller tomme søgninger. Et mellemrum mellem stenalder og kost giver en forskel på 140 hits.

17 Koblinger til materiale ligger gemt 17 Et par testdeltagere afprøver altid at skrive filtre, sortering eller lignede meta-termer med i søgningen. Det kan være relevant at kigge i søgedata om dette sker ofte. En mulighed kan være at gøre det tydeligere for brugerne, at man med lethed kan få adgang til at tilvælge sådanne facetter Stenaldermad giver ikke så mange resultater som en søgning på stenalderkost. For at forstå koblingen til stenalderkost, skal brugeren dog ind på en titel og finde emneord. Disse emne ord kunne med fordel placeres tættere på selv søgningen, da det er der behovet for disse er størst.

18 Lige ved og næsten der er ingen hjælp at hente Browseren (her Google Chrome) gemmer tidligere indtastninger. Det betyder at Claus lader sig lokke af sin egen tidligere forkerte staveform, og han derfor igen får et dårligt resultat. Herunder sker det samme for Jacob. 18 Den lille forskel, med det store resultat. Der er ingen hjælp at hente for variationer i staveformer. Andre eksempler på tomme søgninger, hvor det kan udfordres om ikke søgetermen indeholder tilpas mange korrekte bogstaver til at kunne stille et forslag i en eller anden form.

19 Søgning kan ikke forstå delvise søgetermer 19 Selvom Mary her skriver den rigtige start på sin tidsskriftsøgning, får hun ingen brugbare resultater. Nedenfor resultat hvis hun søger på Alt for damer i den generelle søgning. Altså igen to eksempler på at søgemotoren forventer meget præcise søgetermer.

20 Det er svært at finde teoribog til traktor 20 Eksempler på søgninger der enten ikke eller kun i ringe grad fører testdeltagerne til det ønskede resultat. En genvej til succes i denne opgave er se detaljer og vælge kategorien teoribog, men den strategi er der 2 testdeltagere der vælger. Det er ikke oplagt for deltagerne og gå fra søgetilstand til kategoritilstand, kunne være en forklaring. Samtidigt vises der heller ikke kategorier i denne visning, dermed ved brugeren reelt set ikke at de findes, selvom de i mange emnesøgninger vil være effektive at bruge.

21 Hjælpefunktioner er ikke altid hjælpsomme 21 Når en bruger vælger et emne fra forsidens emnekategorier, foretages en søgning som den viste. Det kan udfordres om ikke den viste, og meget tekniske, syntax kan præsenteres sådan at: 1) Brugeren rent faktisk kan læse og forstår den korrekt, for 2) dermed at kunne justere på den og netop udnytte adgangen til at søge på emner, kategorier. I denne søgning får Jacob faktisk hjælp til at opdage den korrekte staveform af forfatterens navn. Men denne hjælp kommer kun hvis brugeren foretager en tom søgning. Tilsvarende forslag kunne med fordel vises andre steder også, da fx Jacob eller får søgeresultater på den forkerte stavning af forfatterens navn og dermed kan brug lang tid på at forstå de forkerte resultater.

22 Korrekt afkodning af søgesprog 22 I denne situation har Nanna skrevet et O i navnet, hvilket giver tysksprogede resultater, men alligevel vises navnet på den danske forfatter med Ø. Det går det svært for Nanna at afkode at hun ikke er på rette vej. Videoeksempel Se Mette i denne situation. Mette og det tyske Her søger søgemotoren at være præcis, men det kan udfordres om ikke delvise danske resultater også ville være relevante her, for derefter at tilbyde Mette her, at hun kan filtrere på fx sprog.

23 Google er en effektiv følgesvend 23 Videoeksempel Se Sandra finde den korrekte staveform: Sandra og Google Ordblinde Sandra viser med stor effektivitet, hvordan hun bruger Google til at hjælpe med de korrekte staveformer, hvilket gør at hun finder langt de fleste materialer hurtigt og effektivt. Netop fordi Google hele tiden foreslår alternativer kan hun indtaste de få bogstaver hun kan høre indgår og få et brugbart svar fra Google. De fleste testdeltagere svarer at de vil bruge Google, hvis de kommeri tvivl om stavemåder.

24 Tilpasning af søgeresultat 24 Situationer fra brugertest: Tilpasnings af søgeresultat: Filtre, sortering og øvrige værktøjer

25 Forventning og resultat stemmer ikke altid overens 25 Enkelt spørgsmål fra Anne-Vibeke: Når jeg har søgt på peter øvig knudsen og filtreret på ham også og valgt nyeste først, hvorfor er det så ikke hans seneste bog der står øverst? Det har hun svært ved at forstå. Videoeksempel Se Anne-Vibeke i denne situation. AV og sortering

26 Detaljer, filtre og sortering 26 Martin kan ikke se forskel på de tre filtre med peter øvig knudsen. Derfor afkrydser han alle tre, hvilke også kræver at siden genindlæser 3 gange. En tung manøvre. Ingen testdeltagere kan korrekt afkode ikonet her. Selv når de læser teksten, kan de ikke gennemskue hvad det dækker over. Flere testdeltagere klikker på det inaktive ikon. Afkodning er altså ikke stærkt nok, ift. hvilket visning det er der aktuelt er slået til.

27 Flere filtre er ikke altid løsningen 27 Den kan være forvirrende at bruge filtre. Øverst har Martin reelt set fundet materialet af Peter Høeg, men vælger at filtrere på dansk, selvom der nu kun er halvt så mange materialer, kan Martin ikke længere se det ønskede materiale.

28 Flere filtre er ikke altid løsningen, 2 28 Et tilsvarende eksempel. Hvor Mette finder bogen Superfood på side 1, men så vælger at sortere på kogebog, hvorefter bogen forsvinder til side 2. Da testdeltagerne stort set ikke bevæger sig til side 2, opleves det som om bogen ikke længere er i søgeresultatet.

29 Ikke entydig brug af knap-design 29 Videoeksempel Se Inge i denne situation. Inge og start med klik Man kan også blive i tvivl om hvordan et filter slås fra igen. Her er det Sandra, der klikker filteret af og klikker luk. Men da luk ikke gemmer, så er der ingen ændring og Sandra er efterladt forvirret. Henriette oplever at hun i vælg flere filtre, får adgang til de samme filtre hun allerede havde.

30 Ikoner ikke lette af kode korrekt 30 Adspurgt om ikonernes betydning siger Henriette: Bog, lydbog og den sidste betyder anmeldelser. Men der er heller ikke nogen forklaring af se. Flere testdeltagere forsøger med mouseover, en løsning der ville hjælpe mange af dem. Flere testdeltagere har problemer med at afkode ikonerne korrekt. Der er også inkonsistens flere steder: 1) Mellem visningen ved siden af vælg og bestil-knap og den åbne liste med bestillingsmuligheder. 2) Mellem de to nævnte visninger og så ikonet på det enkelte panel i detaljerne. 3) Problem omkring at panelerne er skjult under siden fold, sådan at brugeren ikke kan sammenligne. Samlet set giver det god plads til dårlig fortolkning.

31 Filter genindlæser siden og ødelægger fokus 31 Når brugeren vælger et filter, genindlæses siden, men vender ikke tilbage til brugerens placering. Så tilføjes der et filter langt nede på siden, er det en langsom, tung og ret forvirrende oplevelse, hvor brugeren efterfølgende selv skal finde tilbage til resultater og filtre. Når en bruger tilføjer (eller opdaterer) et filter, så nulstilles sorteringen. Det er ikke altid at testdeltagerne opdager det. Hvis brugeren lige har foretaget sorteringen, vil forventningen være at den bliver der, indtil brugeren starter på en frisk søgning.

32 At finde det nyeste materiale 32 Daniel og Mary bruger også filteret til at lede efter seneste nye udgivelse. Det virker ikke logisk at opbygge filteret med udgivelsesår efter antal hits. For at gøre en liste overskuelig, må den være bygget op omkring den viden brugeren har. Det er et bestemt årstal (det nyeste) testdeltageren har, ikke antallet af hits. Den umiddelbare afkodning af denne liste (både i kort og lang visning) vil være meget hurtigere hvis den er kronologisk. Videoeksempel Se Nanna i denne situation. Nanna og nyeste Filtrering på årstal når testdeltagerne skal finde det seneste nummer af Alt for damerne fjerner tidsskriftet fra søgeresultatet. Selvom der altså er Alt for damerne fra de sidste 50 år, er det kun kategoriseret under et enkelt årstal. Her skal Nanna vælge den sidste nye bog. Hun går til filteret, hvor det sidste årstal i rækken er Derfor afkoder Nanna det fejlagtigt sådan, at det må være det sidste år for en udgivelse.

33 At finde det nyeste materiale 33 Heldigvis undres Vagn efter at han også har valgt 2008 som året for den seneste udgivelse. Han åbner alle filtre for udgivelsesår og finder 2016 (som er det sidste år han finder i den visning og antager er korrekt).

34 Filtre giver ikke altid entydigt resultat 34 Vagn har tydeligvis fravalgt noder, alligevel optræder de i hans søgeresultat, hvilket han er synligt overrasket over. Videoeksempel Se Vagn i denne situation. Vagn og fravalg Det kan godt se ud som om der ikke er flere valgte filtre, fordi de gemmes væk under Vis mere det kan være den navngivning skal ændres, for at gøre det tydeligere.

35 Visse sorteringsmuligheder bruges ikke 35 De få gange testdeltagerne sorterer efter Jeg leder efter et emne, kan de ikke forklare hvad søgeresultatet egentligt er. Der er ikke en intuitiv forståelse af hvad den sortering gør.

36 Opdatering af siden er langsommere end deltagerne 36 Opdateringen af siden er relativt langsom, også på en hurtig internetforbindelse, derfor kan Daniel her også nå at trykke på flere filtre inden siden genindlæses. Men da siden kun tillader 1 filter ad gangen, giver det mulighed for at lave fejl, hvis brugeren ikke opdager det.

37 Hvad betyder hits og hvor mange resultater er der? 37 Flere testdeltagere undrer sig over forholdet mellem hits og de viste antal materialer. Selvom ser detaljer for alle materialerne og tæller, sker det ofte at forholdet mellem disse tal stadig ikke giver mening. Valget af termen Hits giver plads til misfortolkning. En deltager tolker hits, som Claus Meyers mest solgte. Det må være fordi du har haft 7 hits på den til test her til morgen, mener en testdeltager. En anden tænker at det er det samlede antal besøgende, som en form for hitliste. Daniel tæller materialer og kommer til 5, men oversigten siger stadig 7. Videoeksempel Se Daniel tælle hits. Daniel og hits

38 38 Det er meget let at tage fejl af Luk og Gem. En hurtig løsning vil være at fjerne Luk knappen, gøre den mørkegrå eller udskifte den med Annuller. Der er eksempler i disse test på deltagere der bruger lang tid på at indstille filtre, for blot at klikke Luk og smide indstillingerne væk. Som her ved Vagn. Michelle mener at det må være en gammel bog, når den er fra Til de brugere deres afkoder beskrivelsen forkert, er der faktisk plads til at skrive Født.

39 Bestilling af materialer 39 Situationer fra brugertest: Bestilling af materialer

40 Hvilke knapper giver adgang til hvad? 40 I dette eksempel forventer Henriette at hun for at læse artiklen, skal vælge den og bestille den, selvom der er link direkte til artiklen nedenfor (med rødt). De store blå knapper trækker opmærksomhed og handling, selvom der måske netop ikke er en primær måde at tilgå dem.

41 Når der kun er 1 knap 41 Videoeksempel Se Maria i denne situation. Maria og bestilling Det er lydbogen Maria er blevet bedt om at bestille. Hun vælger den forkerte knap. Det kan være fordi grupperingen af de enkelte typer ikke er tydelig nok. Det kan også skyldes at lydbogen er under folden og at den forkerte bestil-knap er den eneste synlige

42 Automatisk opdatering og link der ikke fungerer 42 Om end det ikke direkte forstyrrer testdeltagerne da de efterfølgende kommer til en dialog de forventer er det ikke optimalt at denne side automatisk går fra denne visning til den efterfølgende adgang til at foretage bestillingen. Det er uvist hvorfor denne automatisk navigation foregår. Testdeltagere der netop søger en bestemt udgave af Alt for Damerne, klikker på dette link, men det har ingen funktion/effekt.

43 Bibliotekssøgning ikke effektiv 43 Dialogen til at vælge bibliotek til bestilling er også følsom for forkerte staveformer. Da udfaldsrummet er meget mindre, kan det udfordres om ikke søgemotoren her burde kunne identificere taastrup ud af de mange måder hvorpå det kan skrives. Den type fejl opstår mange i disse test.

44 Forståelse af visningen af materialer 44 Situationer fra brugertest: Forståelse af visning af materialer

45 Svært at se forskel på de enkelte resultater 45 Maria er i samme situation. Hun kan ikke se forskellen og forstår for øvrigt ikke betegnelsen ETC Hvad skal Nanna vælge? Der er ikke meget i oversigten der hjælper hende på vej med at finde det rigtige Alt for Damerne, især ikke når det kun er få ord/tal visuelt adskiller de forskellige materialer her. En anden situation, hvor ikke engang ikonerne adskiller materialerne. Det tvinger brugeren til at klikke sig ind på materialet for at undersøge forskelle. Flere informationer om materialet på dette niveau, vil være en stor hjælp.

46 Alle udgaver af tidsskrift under en 46 Når Jacob skal finde seneste nummer af Alt for Damerne, virker en sortering som et relevant valg, men det har ikke den ønskede effekt, fordi Alt for damerne håndteres som samlet tidsskrift, ikke som enkeltnumre som andre materialer.

47 Forventning til søgeresultatet 47 To situationer hvor testdeltagerne undrer sig over at disse materialer ligger øverst. Forklaringen skal nok findes i kombinationen af at materialetypen og/eller udgivelsen er nyere end forfatterens eget sidste værk. Det er dog tydeligt at testdeltagerne forventer at deres primære søgning afgrænser til netop forfatterens egne værker.

48 Manglende informationer til at finde seneste udgave 48 Martin søger at afkode, hvilken Alt for damerne der er den korrekte. Han falder over 2012 og siger at det nok ikke er den fra Denne ene lille information, får ham til at fravælge materialet. Andre ser på tilsvarende vis årstallet 1954 og vælger at gøre det samme. Selv når Sandra her, klikker sig ind på Alt for Damerne, er der kun meget få informationer hun kan bruge til at differentiere materialet fra andre. Disse detaljer står meget småt og er også genstand for fejlfortolkning, sådan at hun mener at denne materiale er Alt for Damerne. Det er titel, ikon og årstal der alle tre kan misforstås.

49 Visuel prioritet, gruppering og sammenhæng ikke tydelig nok 49 Hvis testdeltagerne, som her Maria, bruger lang tid på at se detaljer, scrolle og på tilsvarende måde gå ned i detaljerne, kan de have en tendens til at miste overblikket, fordi afgrænsninger, rammer og grupperinger ikke bliver tydlige nok. Hvor starter et materiale og hvor slutter et andet. Der kan med fordel introduceres tydeligere gestalter og flere farver for at hjælpe brugerne.

50 God information ligger gemt under kompleks interaktion 50 I situationer hvor testdeltagerne gerne vil finde mere information om et givent materiale, ligger der en masse god information inde i visningen. Men det er tæt pakket. Området med inspiration, beskrivelse og anmeldelser, indeholder meget funktionalitet og information som er skjult for brugeren. Mange når slet ikke derind, så det kan overvejes om det skal udstilles bedre fx visning af anmeldelser som både grafisk og indholdsmæssigt er rigtig værdifuld.

51 Afkodning af ikoner 51 Det forvirrer Henriette at ikonerne ikke passer sammen, ligesom hun ikke kan få en forklaring på hvad ETC står for. Der er en direkte kobling mellem ikonet øverst og panelet længere nede, men mange gange overser eller misforstår testdeltagerne denne kobling. Den kan med fordel styrkes.

52 Billeder hjælper til at identificere og genkende materialer 52 Når et materiale er repræsenteret med et billedet, er afkodning meget stærkere, som det også fremgår af dette eksempel på to relativt ens materialer med forskellig visning.

53 Rapportens samlede resultat 53 Segmentering og udvælgelse af testdeltagere Til denne rapport er udvalgt testdeltagere 4 segmenter baseret på de største målgrupper beskrevet i rapporten Fremtidens Biblioteker (Moos-Bjerre analyse 2013). Følgende segmenter blev udvalgt: 2 Seniorer 2 Kulturelle superbrugere 4 De unge børneforældre og Børneforældre over 30 4 Unge under uddannelse I de to sidste segmenter er der udvalgt deltagere med henholdsvis korte og videregående uddannelser. Dermed er der sikret en fordeling, både i forhold til de mest typiske brugere af biblioteket, samt ift. alder og uddannelsesniveau. Analysen af 4 segmenters forskelle i brug, opgaveløsning og problemer er beskrevet i et andet dokument, da denne analyse er foretaget på tværs af alle 24 brugertest på Bibliotek.dk og DDB CMS.

54 Testdeltagere 54 Navn Alder Titel Mary 70 Seniorer Michelle 43 Faglært (blomsterdekoratør) fra børnefamilie Daniel 30 Kandidatstud. (geoscience)på universitet Vagn 68 Seniorer Jacob 17 Gymnasium Maria 42 Akademiker fra børnefamilie Sandra 30 I lære under faglig uddannelse MeOe 42 FunkPonær fra børnefamilie HenrieOe 49 Kulturel superbruger - bruger biblioteket, går ud Pl musik og teater, går Pl kunstudspllinger mm. Nanna 24 Kandidatstuderende, civilingeniør Anne-Vibeke 64 Kulturel superbruger - bruger biblioteket meget, går på museer, i biografen, på udspllinger (med børn og uden børn), meget interesseret i håndarbejde og også i foto MarPn 38 Ufaglært/børnefamilie - single fulpdsfar p.t..arbejder ufaglært som greenkeeper på et fodboldstadion i Brøndby. Hjemmeboende barn på 11 år.

55 : Konverteringsoptimering og brugertest 55 Få endnu mere værdi ud af denne rapport Husk at få din mundtlige gennemgang af rapportens resultater. tilbyder altid 1 times mundtlig gennemgang af denne optimeringsrapport. Få uddybet problemstillinger og udfordringer af den konsulent der har foretaget analysen. Vi bidrager også gerne med forslag til løsninger på de største problemstillinger eller giver et bud på bedste praksis. Tag kontakt til og få arrangeret en gennemgang for dig og dine kolleger. er specialister i konverteringsoptimering Hos er vi specialister i konverteringsoptimering og brugertest. Vi giver altid gerne et tilbud på optimering af din online forretning. tilbyder også kurser, specialiserede workshops og rådgivning indenfor salg og optimering online. Læs mere om vores produkter på Vi tror på dialog tal med os Tag kontakt til senior konsulent Ole Gregersen, hvis du har spørgsmål til brugertest eller optimering af din online forretning Tlf Mail ole@optuner.dk Skype: OleGre