Udvikling og forandring

Transkript

1 ÅRSMAGASIN 2012 Udvikling og forandring Filantropien gør en forskel i krisetider Interview med bestyrelsesformand Jesper Nygård s. 4 / Vi løfter blikket Interview med adm. direktør Flemming Borreskov s. 6 / Realdania som katalysator evaluering af den filantropiske strategi s. 10 / Medlemsdemokratiet Reportager fra årets valgmøder s. 66 / Slip ildsjælene løs s. 30 / Året i glimt Rundtur blandt nogle af Realdanias projekter s. 56 / Forstæder i forvandling s. 20 / En voldsom omvej s. 28 / Grib debatten Civilsamfundets filantropiske stemmer s. 42 / Forpligtelse til at tænke s. 34 / Datterselskaberne s. 48

2 Hvad: Rappelling på bygningsarven Hvor: Kongelundsfortet på sydspidsen af Amager en del af Københavns Befæstning Hvornår: Efterårsferien 2011 LÆS MERE:

3 Indhold Året der gik 2 Filantropien gør en forskel i krisetider interview med bestyrelsesformand Jesper Nygård 4 Vi løfter blikket interview med adm. direktør Flemming Borreskov 6 Realdania som katalysator evaluering af den filantropiske strategi 10 Indsatsområder 14 Sundhed og social bæredygtighed 16 Yderområdernes potentialer 17 Miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed 18 Forstaden version Forstæder i forvandling 20 Fokus på det lokale skaber ny udvikling Stedet Tæller 22 Kampagner og calls 26 En voldsom omvej 28 Slip ildsjælene løs 30 Debatskabende Forpligtelse til at tænke 34 Realdania Debat 38 Grib debatten Civilsamfundets filantropiske stemmer 42 Datterselskaber Realdania Byg 48 Realdania By 50 Bolius 52 Året i glimt 56 Medlemsdemokratiet Realdanias valgmøder 66 Investering 72 Om Realdania 80

4 02 Fra januar... Året der gik... Januar Fremtidens Forstæder igangsættelse af kampagne Kampagnen skal skubbe gang i visionerne for Fremtidens Forstæder, hvordan forstæderne bedst håndterer en fremtid med blandt andet klimaforandringer, øget biltrafik og flere ældre. Marts Indvielse af Slotfelt Den historiske lade Slotfelt ved Schackenborg Gods er blevet restaureret og gjort til omdrejningspunkt for formidling af Møgeltønders historie, kunst og kultur. Maj Strandpromenaden i Hjerting indvies Strandpromenaden i Hjerting bliver indviet, og står nu som et nyt vartegn for Esbjerg. Februar Internationale principper for filantropisk arbejde Februar 2011 tilsluttede Realdania sig officielt FN's Global Compactprincipper for civilsamfundsorganisationer og sociale investeringer med filantropisk sigte. April Indvielse af Han Herred Havbåde Den gamle kystlandingsplads er blevet genetableret, og et nyt bådebyggeri opført ved Slettestrand i Jammerbugten. Dermed bliver stedets bådebyggerkunst og unikke kulturmiljø bevaret og formidlet. Juni Copenhagen Arena offentliggøres Realdania, By & Havn og Københavns Kommune går sammen om at undersøge mulighederne for at opføre en multiarena Copenhagen Arena i Ørestad Syd i København.

5 ... til december 03 juli Motion, social integration og liv i gaden GAM3 og Realdania går sammen om at udvikle faciliteter til gadeidræt for unge i udsatte boligområder. september Lancering af kampagnen Det gode boligliv Udendørs bordtennisborde, en motions- og bevægelsessti eller måske øvelokaler til de lokale bands i det gamle indkøbscenter. Mulighederne for at skabe nye fælles faciliteter og gode sociale fællesskaber er mange med Realdanias kampagne Det gode boligliv. november Valgmøder i Aalborg og Haderslev 900 nordjyder og 250 syd- og sønderjyder deltog i valgmøderne i henholdsvis Aalborg og Haderslev i november. På valgmøderne blev valgt 11 medlemmer til Realdanias repræsentantskab. august Thomas B. Thrigesgade tre teams går videre i konkurrencen Konkurrencen om at forvandle Thomas B. Thrigesgade i Odense fra trafikeret vej til levende og mangfoldigt byområde gik i august ind i sin anden konkurrencefase. Tre teams gik videre. oktober Første spadestik Ribe Domkirke Sammen med Realdania vil Esbjerg Kommune omskabe pladsen omkring Ribe Domkirke til et aktivt byrum et byrum, der både kan matche og spille sammen med domkirken, et af Ribes mest markante vartegn. december Rejsegilde på Den Blå Planet Stemningen var høj, da bygherre, arkitekt og ingeniører samt entreprenører, håndværkere og teknikere var samlet til rejsegilde på Den Blå Planet, det nye Danmarks Akvarium, som opføres i Tårnby Kommune tæt på Københavns Lufthavn.

6 04 interview med Jesper nygård Af journalist Signe Kierkegaard Cain

7 interview med Jesper nygård 05 Ud af Realdanias projekter kommer vigtig viden, der er med til at skabe udvikling i samfundet. Og ifølge bestyrelsesformand Jesper Nygård har filantropien en særlig vigtig rolle at spille i krisetider. Et af de projekter, bestyrelsesformand Jesper Nygård oftest nævner som et, der i den lille skala kan have stor betydning, er Andelssamfundet Vimby ved Aarhus. Her er der opført boliger til udviklingshæmmede og et arbejdsfællesskab er på vej, og hvad der bl.a. optager Jesper Nygård er, at der her er tale om bæredygtighed på mange måder. Vimby står for Velkommen i min bydel, og det er et banebrydende budskab. Ofte er der meget lokal modstand over for byggeprojekter selv hvis det drejer sig om en børnehave. Så det er helt unikt, at nogle går ud og siger, at de udviklingshæmmede meget gerne må bo og arbejde i deres andelssamfund, siger Jesper Nygård og uddyber: Vimby er et meget fint eksempel på bæredygtig filantropi; det vil sige et projekt, hvor der tænkes bæredygtighed på alle niveauer. Økonomien hænger sammen, der skabes større social lighed, og miljømæssig bæredygtighed er også tænkt ind i byggeriet med blandt andet faskiner til regnvand. Her er der skabt et eksempel, som landets cirka 2000 kommunalbestyrelsesmedlemmer kan tage over at se og blive inspireret af, og på den måde har Vimby stor demonstrationsværdi og er samtidig et eksempel på, hvordan man kan forandre verden med ret små projekter. Realdania kan sikre innovation Ifølge Jesper Nygård er der lige nu i særlig høj grad brug for filantropi, der forandrer og udvikler samfundet. I en situation med økonomisk krise og dermed færre offentlige og private investeringer kan filantropien virkelig gøre en forskel. Velfærdssamfundet har aldrig haft større udfordringer end lige nu, og det skaber også et vigtigt pres på os, der driver filantropisk virksomhed, understreger han. I krisetider diskuteres det i endnu højere grad end ellers, hvad henholdsvis civilsamfundet, markedet og det offentlige skal tage sig af. Og Realdania hører til ovre i civilsamfunds-kategorien; vi er en nonprofitorganisation, der arbejder for almenvellet, og derfor er der også en forventning om, at vi leverer noget tilbage til samfundet i form af tænksomme og nyttige projekter. Realdania kan blandt andet bidrage ved at sikre, at der fortsat er penge til innovation i det byggede miljø. Næsten alle de projekter, vi støtter, har demonstrationsværdi. Byggeri er dyrt i Danmark, og ofte er Realdania den katalysator, det enzym, der kan sørge for, at der er råd til udviklingsdelen i et byggeprojekt, siger Jesper Nygård. Realdania bidrager til innovationen i både det enkelte byggeri og de overordnede planer. Innovationen kommer først for alvor, når det nyskabende i det enkelte projekt skaleres op, så det forandrer måden at tænke på. Vi skal være med til at ændre adfærd, og den viden, der skal deles, handler ikke kun om søm og skruer, men i høj grad også om for eksempel sundhed og det sociale, og om hvordan man involverer mennesker og skaber mangfoldighed, pointerer Jesper Nygård. En moderne filantrop er forandringsagent Realdania har påtaget sig rollen som en filantropisk virksomhed, der ikke blot svarer på ansøgninger og bevilger penge, som i høj grad er proaktiv og også uddeler viden og erfaringer. Ifølge Jesper Nygård er det en meget væsentlig forskel i forhold til de mere traditionelle filantroper: Den traditionelle fond venter på ansøgninger, som man så svarer på. Vi giver ofte en delbevilling, som er med til at udvikle en projektidé, og vi er med til at sætte dagsordener med calls og kampagner, og på den måde skabes der ny viden. Jeg ser det sådan, at vi har en høj grad af forpligtelse til, at den viden, der genereres i de mange projekter, også er tilgængelig for andre i det byggede miljø, siger Jesper Nygård. Han kalder den moderne filantrop en forandringsagent, der skubber til samfundets udvikling vel at mærke i samklang med resten af samfundet. Realdania har sat et meget stort fodaftryk i løbet af de seneste år. Vi har gennemført 1300 projekter, knap 600 er i gang, og samlet er der bevilget cirka 10 milliarder kroner. Det er vi stolte af, men der medfølger selvfølgelig også et stort ansvar, hvor især samarbejdet med vores projektpartnere er meget vigtigt. For når man har så stor indflydelse i det byggede miljø, som vi har, er det vigtigt også at fokusere på ordentlighed, og på at relationerne bliver så ligeværdige som muligt. Det hører med til ideen om bæredygtig filantropi, slutter Jesper Nygård.

8 06 interview med flemming borreskov Af journalist klaus Rothstein

9 Interview med Flemming Borreskov 07 Med store midler følger store muligheder og stort ansvar. Realdanias adm. direktør Flemming Borreskov åbner en diskussion om filantropiens fremtid. Og om hvide striber i vejkanten. Ved du, hvorfor der er hvid afstribning på landevejene? Realdanias adm. direktør Flemming Borreskov stiller spørgsmålet, og han giver selv svaret, som ved første øjekast ikke har det fjerneste at gøre med Realdanias mission om at skabe øget livskvalitet gennem det byggede miljø. Ved andet øjekast giver det hele dog god mening: Vi skal tilbage til de tidlige 1950 ere i Westchester County i New York. Her var ægteparret Van Dorr ude at køre sammen i mørke og regnvejr. De lagde mærke til, at mange bilister havde svært ved at holde sig i den rigtige side af vejen, når sigtbarheden var dårlig. Enten røg de over i den modkørende trafik eller ud i rabatten, og derfor tænkte ægteparret, at hvid afstribning ville øge trafiksikkerheden og nedbringe antallet af trafikulykker på vejene. Og nu var John van Dorr ikke nogen hr. hvemsomhelst. Han var en yderst velhavende industrikemiker, der som ganske ung havde været assistent for Thomas Edison, og siden havde grundlagt en formue og etableret den velgørende Dorr Foundation. Da myndighederne ikke rigtig havde samme syn på hvide vejstriber, som Dorr havde, tog han selv initiativet og finansierede forskning om emnet, og i løbet af nogle år havde hans fond indsamlet så meget overbevisende data, at alle var enige om, at der skulle males hvide striber i vejkanten, så trafiksikkerheden kunne øges. Og hvad har den historie så med Realdanias arbejde at gøre? Flemming Borreskovs pointe er, at anekdoten om Dorr Foundation og de hvide vejstriber kan inspirere andre filantropiske virksomheder til også at tænke i helheder og påvirke samfundsudviklingen med ideer og initiativer. Og så understreger han, at tiden er inde til at gøre mere end blot at bygge projekter. I de første år af Realdanias levetid har vi arbejdet målrettet på at konsolidere os med gode projekter, men nu må vi orientere os bredere. Vi løfter derfor blikket og spørger os selv, om vi kan bidrage med andet og mere. Hvad kan vi lære af den store verden? Hvilken rolle kan og bør vi spille internationalt? Hvad er vores rolle i det danske, det europæiske og det globale, hvilke samarbejder bør vi være en del af? Kan vi gennem analyser og argumenter kvalificere politiske beslutningsprocesser? Kan vi påvirke de rammevilkår, vi gennem vores arbejde i det byggede miljø i mere end ti år har erfaret, er uhensigtsmæssige? Kan vi pege på steder, hvor lovgivningen måske ikke er god nok? Med andre ord: Kan vi sætte en dagsorden i både den offentlige og politiske debat, som er nyttig for hele samfundet? Flemming Borreskov mener, at der skal bygges et nyt niveau på en gammel sandhed: Du kender den gamle logik bag den filantropiske tænkning: Hvis man giver en sulten mand en fisk, så er han mæt én dag. Hvis man giver ham en fiskestang, kan han blive mæt resten af livet. Nu tænker vi: Måske skal vi overveje at omdanne hele fiskeindustrien... At tænke nyt om filantropisk praksis nu og i fremtiden er afgørende for Realdania, men Flemming Borreskov mener, at udfordringen gælder hele det civile samfund, organisationerne, tænketankene og ikke mindst de store fonde, der råder over store midler, som kan gøre en forskel: Velfærdssamfundets udvikling gennem 80 år har været tænkt i forhold til statens rolle, men de filantropiske fonde har levet deres eget liv. Nu må vi erkende, at statskassen er under hårdt pres. Der er brug for at finde nye metoder, og med store midler følger store muligheder og stort ansvar, ikke mindst for Realdania, som jo leverer en form for public service. Flemming Borreskov vil gerne åbne en ny debat om filantropiens fremtid i Danmark. Han mener, at det er på tide, de store danske fonde så at sige kommer ud på dansegulvet, og inspirationen henter han ikke mindst i USA: De vigtigste amerikanske filantropiske fonde taler meget om begrebet Catalyst Philantrophy, altså hvordan fondene kan fungere som katalysatorer, der med relativt beskedne midler skaber en udvikling, hvor andre overtager de langsigtede investeringer og her er sagen om Dorr Foundation og de hvide vejstriber et mønstereksempel. På samme måde skal vi være offensive her i Danmark. Vi har pligt til at være synlige og åbne diskussionerne om, hvordan man bruger midlerne. Vi skal ikke krybe langs panelerne i den danske fondsverden, men være positive og konstruktive i kon takten med både myndigheder, medier og alle andre. Internationale fondsnetværk Realdania deltager i arbejdet i European Foundation Centre og søskendeorganisationen DAPHNE, hvor der udveksles erfaringer om bl.a. god filantropisk praksis og arbejdet med en europæisk fondslov. Realdania er desunden associeret medlem af den amerikanske moderorganisation Council on Foundations. Læs mere på og Byudvikling og grøn vækst Læs på side 56 om blandt andet IFHP International Federation of Housing and Planning, der valgte Flemming Borreskov til præsident i Katalysatorfilantropi Læs mere om katalysatorfilantropi og evaluering af den filantropiske strategi på side 10.

10 vi vil skabe udvikling og forandring

11 Lorem ipsum 09 Hvad: Tag pakket ind i stilladser Hvor: Dannerhuset i København Hvornår: Omtrent halvvejs i restaureringen af Dannerhuset til et moderne kvindehus og trygt krisecenter LÆS MERE:

12 10 Evaluering af den filantropiske strategi Af journalist Signe kierkegaard Cain De seneste fire års filantropiske strategi er blevet evalueret, og omverdenen roser Realdania for viden og stor erfaring. Evalueringen peger på, at Realdania fremover bør satse endnu mere på vidensmæssig involvering i de enkelte projekter og på at sætte dagsordener inden for aktuelle problemområder i det byggede miljø. Det er ikke blot pengene men i mindst lige så høj grad Realdanias ekspertise, de kan bruge ude omkring hos kommuner og lokale ildsjæle. Det fremgår klart af den evaluering af Realdanias strategi i perioden , som Oxford Research står bag. Man er mindst lige så glad for den immaterielle værdi, man får, siger Henrik Mahncke, der er vicedirektør i Oxford Research, og uddyber: Kommunen er ofte på udebane. Det er måske første gang, de skal stå for et stort byudviklingsprojekt, men Realdania har gjort det før og har derfor kompetencen. Direktør i Realdania Hans Peter Svendler supplerer: Evalueringen bakker op om vores strategi med at uddele kloge penge, hvor vores viden og erfaring er en del af pakken. Vi har gennemført 1300 projekter og har knap 600 igangværende, så det siger sig selv, at vi kontinuerligt opbygger stor erfaring i, hvordan man tilrettelægger forskellige typer projekter, og i hvordan de bør organiseres og eksekveres.

13 Evaluering af den filantropiske strategi 11 Oxford Research med vicedirektør Henrik Mahncke i spidsen har set nærmere på Realdanias filantropiske aktiviteter i perioden 2007 til Evalueringen danner grundlag for Realdanias strategi for de kommende år. For eksempel har vi i øjeblikket ca. 20 byudviklingsprojekter forskellige steder i Danmark, og det giver naturligvis de involverede kommuner en sikkerhed for, at det projekt, vi laver i samarbejde med dem, er best practice. Da strategien sidste gang blev eksternt evalueret i 2007, var budskabet, at Realdania med fordel kunne arbejde mere åbent, blive mere proaktive ved at lave calls og kampagner og blive bedre til at kende vilkårene hos ansøgerne for eksempel en kommunes tidsplaner. Dengang blev vi opfattet som en fond, der alene kommer med penge. I dag er der større bevidsthed om, at vi også kommer med viden og erfaring, siger Hans Peter Svendler. Evalueringen viser, at 97 procent af dem, der modtager penge fra Realdania, er enten tilfredse eller meget tilfredse med Realdanias styring af projekter. Og der er generelt stor tilfredshed med den kvalificering af projekterne, som Realdania sikrer. En respondent kalder ligefrem Realdania for Danmarks bedste bygherre. Bedre tid til rådgivning Skal Realdanias strategi være effektiv, skal man i så høj grad som muligt støtte de gode projekter, der ellers ikke ville kunne blive realiseret, understreger Hans Peter Svendler. Evalueringen dokumenterer, at på det punkt er man blevet endnu skarpere end i Mens andelen af projekter, der ville være blevet realiseret i fuld skala uden støtte fra Realdania, i 2007 lå på fire procent, er tallet i den nye evaluering kun én procent. Strategien kan nok ikke trimmes så meget mere i forhold til, hvor effektive vi er. Vi skal i højere grad koncentrere os om, hvilke nye veje vi skal gå. Her virker det oplagt at satse endnu mere på videns- og erfaringsoverførsel til nye projekter, så vi er sikre på, at disse igangsættes,

14 12 Evaluering af den filantropiske STRATEGI organiseres og styres ud fra best practice-principper, og det vil betyde, at vi i flere projekter skal involvere os mere og tage os bedre tid, siger Hans Peter Svendler. I interaktionen med bevillingsmodtagerne og samarbejdsparterne handler det også om at opføre sig etisk korrekt og i øjenhøjde. Vi skal huske på, at vi kommer med både penge, viden og stor erfaring, og det stiller store krav til, at vi i vores samarbejder optræder på en måde, så alle føler, de er med og får tid til at tage ejerskab til processerne og projekterne, siger han. Henrik Mahncke peger på, at Realdania blandt andet skal sørge for at være åbne over for nye tilgange. Realdania leverer uvildig rådgivning og sparring, og det er vigtigt at fastholde stor faglig åbenhed. Evalueringen viser, at Realdania er blevet endnu bedre til at undlade at komme med bestemte præferencer i forhold til arkitekturen eller filosofien i et projekt, siger han. Hans Peter Svendler peger på, at det, man bidrager med fra Realdanias side, er viden om processer, organisering, programmering og styring af projekter, mens man altid lægger op til at finde de enkelte projektdeltagere, som arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører, entreprenører og håndværkere gennem konkurrencer og udbud. Vi arbejder med mere end 15 forskellige konkurrenceformer, når vi skal finde rådgivere og entreprenører til de enkelte projekter, og det er vores arbejdstese, at der altid skal være konkurrence om opgaverne. Kun hvis helt specielle forhold gør sig gældende som f.eks. at der tidligere har været afholdt en konkurrence om samme projekt kan det udgangspunkt fraviges, siger han. I evalueringen fremhæves det, at Realdania i høj grad er med til at kvalificere projekter. Hans Peter Svendler peger på, at der ofte sker en udviklingsproces, hvor det projekt, man først præsenteres for, ikke kan støttes, som det er. Vi kan for eksempel modtage en ansøgning, hvor vi kan se, at projektet er baseret på en super fin ide, men at dets proces ikke er optimal og dets målsætning ikke er ambitiøst nok i forhold til at skabe en positiv forandring inden for et felt. Så går vi ind og har dialog med ansøger om at hæve ambitionsniveauet, og om hvordan projekt så bør gentænkes i proces og organisering, siger han. Dagsordensættende Evalueringen lægger op til, at Realdania skal satse endnu mere på at sætte dagsordener. Vi skal blive endnu bedre til at være katalysator for udviklingen inden for vores felt. Evalueringen siger klart, at vi opfattes som en stærk, fagligt kompetent og uvildig organisation, og evalueringen siger lige så klart blandt andet baseret på ekspertgruppens bedømmelse at vi på den baggrund har en forpligtelse til at tage det næste skridt og bidrage mere direkte til at ændre på nogle af de strukturproblemer og -udfordringer, der karakteriserer byggesektoren og det byggede miljø. I 2012 vil bestyrelsen diskutere vores filantropiske strategi på baggrund af evalueringen, og vi kan godt komme ud i noget, hvor vi skal til at tage større politiske risici for at opnå større forandringseffekt, siger Hans Peter Svendler. Henrik Mahncke supplerer: Den danske fondsverden er i gang med en professionalisering, og der kommer mere fokus på, hvilke samfundsmæssige problemer man er med til at løse. Realdania kan med fordel satse på det, der kaldes katalysatorfilantropi, hvor man sætter gang i en større udvikling og indgår i sammenhænge, der rækker ud over enkelte projekter eller kampagner. Som eksempel på et projekt, der sætter gang i en større udvikling, nævner Hans Peter Svendler Loop City og letbanen langs Ring 3: Her blev en lille investering på tre millioner til et udgangspunkt for en beslutning på flere milliarder, siger han og nævner også kampagnen Det Gode Hospice. Modellen herfra er siden blevet brugt i forhold til f.eks. botilbud for ældre med autisme og til folkeskoler. Henrik Mahncke understreger, at en satsning på at være mere dagsordensættende ikke udelukker, at man kan støtte små enkeltprojekter: Det er et både/og. Man kan stadig give penge til for eksempel restaurering af en mølle, men der tegner sig også en platform for at gå ind og arbejde med rammebetingelserne for udviklingen af det byggede miljø. Fordi Realdania både støtter forskning og praktiske projekter, har man gode muligheder for at bidrage til at løse samfundsudfordringer. Realdanias ambition må være at tage skridtet videre og for eksempel føre nogle af resultaterne fra tænketanke og forskningsprojekter ud i livet. Når vi evaluerer om fire år, bør man kunne finde endnu flere eksempler på katalysatorfilantropi i Realdanias arbejde. Evaluering af STRATEGIEN Download hele evalueringsrapporten: Evalueringsrapporten viser stor enighed blandt bevillingsmodtagerne om, at Realdania leverer andet og mere end den økonomiske bistand. Ifølge bevillingsmodtagerne giver en bevilling fra Realdania en positiv effekt på evnen til at tiltrække yderligere midler fra offentlige kasser, andre fonde eller private midler. Det bekræftes af andre fonde, der har givet udtryk for, at sagsbehandlingen hos Realdania i høj grad blåstempler et projekt. En anden vigtig pointe i evalueringen er, at bevillingsmodtagerne er meget positive over for Realdanias rolle undervejs i projektet. Det gælder både i forhold til at sikre den bedst mulige anvendelse af midlerne og særligt i forhold til at kvalificere projektet undervejs. Den personbårne videnoverførsel, der sker konkret i projekterne, er sammen med de økonomiske ressourcer Realdanias helt store styrke, konkluderer Oxford Research.

15 Katalysatorfilantropi Evaluering af den filantropiske STRATEGI 13 At Realdania er uafhængig af økonomiske og politiske bindinger giver frihed til at eksperimentere og på den måde være med til at skabe udvikling og forandring. Oxford Research er i sin rapport inde på, at det næste naturlige skridt for Realdania kan være at bruge sin platform til at sætte nye dagsordener og flytte holdninger. Inden for det filantropiske område kaldes den tilgang for katalysatorfilantropi. Katalysatorfilantropi skal ses som en videreudvikling af den såkaldte strategiske filantropi. Den strategiske filantropi kritiserede den klassiske filantropi for at nøjes med symptombehandling uden en langsigtet effekt. Den katalytiske filan tropi kritiserer derimod den strategiske for at have et alt for snævert fokus på den enkelte aktør og hans afgrænsede udvikling. I stedet bør man arbejde som katalysator for en større proces, der kan forandre de større sammenhænge, som det enkelte projekt indgår i. klassisk filantropi katalytisk Filantropi fonde behandle ansøgning erhvervsliv uddele støtte offentlige Evaluere ildsjæle Mål: Støtte de bedst mulige projekter Mål: Indflydelse på tværs af sektorer for at skabe forandring Realdanias Projektstøtte 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % Realdanias involvering har kvalificeret projektet i projektperioden Realdanias støtte gør det nemmere at finde anden finansiering I nogen grad I høj grad Realdania er gode til at sikre, at pengene anvendes bedst muligt Hvor tilfreds er du med Realdanias bidrag til styring af projektet? % Meget tilfreds 31 % tilfreds 03 % Utilfreds 00 % Meget Utilfreds

16 14 indsatsområderne Indsatsområderne Med sine særlige indsatsområder arbejder Realdania problemorienteret og sætter samtidig ekstra fokus på vigtige samfundsmæssige udfordringer. Indsatsområder er med til at sætte dagsordenen Af Journalist Signe Kierkegaard Cain På tværs af fokusområderne Byen, Byggeriet og Bygningsarven arbejder Realdania aktivt med særlige indsatsområder. Det giver mulighed for i en periode at sætte ekstra fokus på nogle afgrænsede problemstillinger og dermed for alvor være med til at finde løsninger på vigtige samfundsmæssige udfordringer. Aktuelt arbejder man med indsatsområderne Miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed, Sundhed og social bæredygtighed, Forstaden version 2.0 og Yderområdernes potentialer. Realdania har arbejdet med de fire indsatsområder over de seneste 2-3 år, og i 2012 tilføjes som noget nyt indsatsområdet Stationsbyens forvandling. Med de særlige indsatsområder forsøger vi at være problemorienterede og tage fat på udfordringer, som samfundet står med. På den måde fokuserer vi vores arbejde og er samtidig med til at gøre andre aktører opmærksomme på en bestemt problemstilling, siger Hans Peter Svendler, der er direktør i Realdania. Når Realdania udpeger et indsatsområde, følges det op af en række kampagner og projektkonkurrencer, og det betyder, at kommuner, forskere og lokale ildsjæle i højere grad får øjnene op for, at her er et område, som der bør tages fat på. På den måde bliver der sat gang i både debat og aktiviteter. Vi har for eksempel kunnet se, at man generelt i Danmark står over for at skulle omdefinere forstæderne i løbet af de næste år, og der har vi været proaktive og som nogle af de første sat den problematik på dagsordenen. Og vi kan mærke, at det er en dagsorden, som vækker genklang rundt om i kommunerne, siger Hans Peter Svendler. Særligt fokus på klimasikring I forhold til de eksisterende indsatsområder er det især inden for Miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed og Sundhed og social bæredygtighed, at projekterne begynder at udvikle sig. De to områder har været på dagsordenen siden 2009, og vi har meget fokus på dem i hverdagen, siger Hans Peter Svendler og fremhæver blandt andet, at der i 2012 kommer særlig fokus på klimasikring; en dagsorden der er vokset ud af indsatsområdet Miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed. Både i forhold til bygninger og byer vil vi gerne være med til at vise nye veje for klimasikring, fordi større regnmængder skaber nye udfordringer i de enkelte bygninger og i bymiljøet. Vi har allerede i enkelte projekter arbejdet med disse problemstillinger, men vi forbereder lige nu større initiativer på området. Det gælder for eksempel projektet Kokkedal klimatilpasning og fremtidens forstad. Her er visionen at vise, hvordan byomdannelse og klimatilpasning kan gå hånd i hånd, fortæller Hans Peter Svendler. Realdania kan tage initiativet Det gælder generelt for arbejdet med indsatsområderne, at Realdania i stigende grad selv tager initiativ til aktiviteter frem for blot at respondere på ansøgninger udefra. Med indsatsområdet Forstaden version 2.0 fokuserer man på, hvordan hverdagslivet i landets forstæder i højere grad kan blive præget af sundhed og bæredygtighed. Vi er ikke helt så langt med hensyn til forstæderne, men vi er i gang med at opbygge viden. For eksempel har vi i samarbejde med Miljøministeriet nedsat en tænketank, der ser på, hvordan vi fremtidssikrer forstæderne. Desuden blev kampagnen Fremtidens Forstæder søsat i Her skal arkitektkonkurrencer i seks danske kommuner munde

17 indsatsområderne 15 Realdania tager i stigende grad selv initiativ til aktiviteter frem for blot at afvente ideer udefra, fortæller direktør Hans Peter Svendler. indsatsovråderne ud i bud på, hvordan forstæderne bliver mere bæredygtige og attraktive at bo i, siger Hans Peter Svendler og fortsætter: Fordelen ved konkurrencerne er, at vi får en masse spændende projektforslag ind, som ellers ikke ville være kommet. Og så er det projektforslag, der fokuserer på den samme problemstilling, hvilket kvalificerer den debat, vi kan have om emnet og optimerer løsningerne. Initiativet kommer fra os, men løsningerne har vi ikke på forhånd. I 2011 har Realdania også taget yderligere fat på potentialerne i landets yderområder. I forlængelse af kampagnen Mulighedernes Land er der bevilget 115 millioner kroner til kampagnen Stedet tæller, hvor kommuner og andre lokale aktører over de næste fem år har mulighed for at få drømmene for deres sted realiseret. Hans Peter Svendler forklarer: Vores mål med kampagnen er at medvirke til at styrke yderområdernes planlægning, bosætning og turisme. Det kan vi gøre ved at fokusere på de enkelte steders særlige karaktertræk og potentialer: Vi skal ikke skabe landet om til byen, men ved at udnytte de stedbundne potentialer kan vi være med til at styrke livskvaliteten i de danske yderområder. Stationsbyens forvandling et nyt indsatsområde Som noget nyt i 2012 tager Realdania som nævnt også fat på den samfundsmæssige udfordring, der ligger i omdannelsen af de mange mindre stations-byer. De har været aktive erhvervs- og handelsbyer, men på grund af kommunesammenlægninger, udflytning af industri og generelle centraliseringstendenser står byerne i mange tilfælde for at skulle omstruktureres, siger Hans Peter Svendler. Det Forstædernes forvandling Læs mere om Realdanias forstadsinitiativer i interview med projektleder Astrid Bruus Thomsen på side 20. nye indsatsområde sættes i gang med et pilotprojekt i den midtjyske stationsby Bording, og der er planer om en kampagne og et forskningssamarbejde med LIFE på Københavns Universitet. Indsatsområdet med stationsbyerne er et andet eksempel på, at vi er med til at sætte dagsordenen. Der har endnu ikke været meget fokus på stationsbyernes omdannelse, men her ser vi en udfordring, der vil præge byudviklingen i de kommende år, og ønsker derfor allerede nu at sætte gang i en række initiativer med fokus på den problemstilling, siger Hans Peter Svendler. Yderområdernes potentialer Læs mere om yderområdernes stedbundne potentialer i interview med projektleder Karen Skou på side 22.

18 Indsatsområderne 16 indsatsområderne sundhed og social bæredygtighed Plads til alle i Hernings Fodboldeksperimentarium Man behøver ikke melde sig ind i en klub for at bruge Hernings nye udendørsanlæg med plads til sport, leg og bevægelse, der blev indviet i juni På og omkring boldklubben Herning Fremads træningsanlæg ligger nu et bevægelseslandskab, der skaber rum for både sportslige, sociale og kulturelle udfoldelsesmuligheder og dermed er med til at fremme social integration gennem uorganiseret idræt og fysisk udfoldelse. LÆS MERE: Projekt Livsrum Hjemlig stemning i rådgivningscentre for kræftramte Med Projekt Livsrum skal unge arkitekter skabe rammerne for syv nye rådgivningscentre for kræftramte og deres på rørende. Her vil man kunne møde op, når behovet er der, og visionen er, at den arkitektoniske udformning skal afspejle nøgleordene tryghed, hjemlighed, åbenhed og nærvær. Rådgivningscentrene, der udvikles i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Realdania, placeres så tæt på hospitalerne som muligt men med sin helt egen arkitektoniske identitet. De første er planlagt til at åbne i forsommeren Udviklingshæmmede i meningsfyldt arbejdsfællesskab Nye værkstedsbygninger og et mindre salgssted skaber i Andelssamfundet Vimby i Hjortshøj rammerne for et arbejdsfællesskab og dagtilbud til de udviklingshæmmede, som bor i andelssamfundet. Et meningsfuldt beskæftigelsestilbud skal understøtte, at de udviklingshæmmede bliver integreret i andelssamfundet samtidig med at der bliver taget højde for deres særlige behov. Projektet er et samarbejde med Andelssamfundet i Hjortshøj, ULF de Udviklingshæmmedes Landsforening, Aarhus Kommune og Realdania. LÆS MERE: LÆS MERE:

19 indsatsområderne 17 Yderområdernes potentialer indsatsovråderne Havn og by bliver genforenet i Kerteminde Knuthenlund Ejeren af Knuthenlund, Susanne Hovmand, producerer håndlavede, internationalt prisbelønnede oste og yoghurt af fåreog gedemælk fra godsets egen bestand. Successen er kommet, efter herregården omlagde til økologi og etablerede mejeri og mejeriudsalg i laden, og stedet har nu årligt mere end besøgende, der kan følge fødevarernes vej fra jord til bord. Knuthenlund er et godt eksempel på yderområdernes store potentialer, og støttes af Realdania med et formidlingsinitiativ og en nytænkning af herregårdens bygninger og udearealer i forhold til de mange nye aktiviteter. Når Kerteminde i 2013 fylder 600 år, skal der være bedre sammenhæng mellem byen og renæssancehavnen. Havnen repræsenterer byens kulturhistoriske og arkitektoniske identitet, men den afskæres i dag fra byen af parkeringspladser, cykelstier og et befærdet vejareal. Det skal der gøres noget ved med et projekt, hvor havnen nyfortolkes, og hvor der udvikles et rekreativt byrum med aktivt byliv i snitfladen mellem byen og vandet. Projektet er et samarbejde mellem Kerteminde Kommune og Realdania og gennemføres som en arkitektkonkurrence med efterfølgende realisering af vinderprojektet. LÆS MERE: Kroggård på Als rejser sig fra ruinerne I september 2011 kunne Jollmands Gaard på Als åbne som restaureret turistattraktion og et samlingspunkt for landsbyen Holm. Jollmands Gaard repræsenterer den særegne alsiske byggestil med kroggårde, hvor bygningen i sin grundplan er formet som en fiskekrog. Lokale ildsjæle har stået i spidsen for at bringe den fredede gård fra 1700-tallet ind i nutiden som formidlingssted, og projektet har fået støtte af en række fonde, herunder Realdania. I 2001 blev gården fredet af Kulturstyrelsen som følge af det ambitiøse genrejsningsprojekt og er nu sikret for eftertiden.

20 Indsatsområderne 18 indsatsområderne miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed Udstilling om grønne løsninger på Rådhuspladsen I oktober 2011 viste Dansk Arkitektur Center udstillingen The Green Beacon Exhibition på Rådhuspladsen og Københavns Rådhus. Udstillingen, der blandt andet bestod af laserlys kastet op på Rådhusmuren, blev vist som en del af det internationale topmøde Green Growth Leaders Take Lead og konferencen Building Green Temaet var, hvordan nye grønne løsninger inden for blandt andet energi, affaldshåndtering, byplanlægning og arkitektur er med til at øge livskvaliteten i storbyer rundt om i verden. Børn bygger grønt i TRÆSTUB på Vesterbro Naturformidlingen fik nye muligheder, da naturværkstedet drevet af Grøn Vesterbro/Sydhavn fik tag over hovedet i Saxo-parken på Vesterbro i Her er et gammelt toilet omdannet til et indendørs naturværksted, der kan bruges af de lokale institutioner. Den lille bygning, der er døbt Træstubben, skal fungere som demonstrationshus for en række bæredygtige løsninger og gøre det muligt for børnene at møde naturen selv på den hårde stenbro. I 2011 fik Træstubben ny støtte til sammen med børnene at bygge et grønt demonstrationstag med fokus på bæredygtige byggematerialer og byggeprocesser og det at gøre byen mere grøn. At spare på energien i bygninger er ikke kun et spørgsmål om tekniske løsninger. Erfaringerne viser, at den måde, vi bruger og lever i bygninger på, også har stor betydning for energiforbruget. Et initiativ, der gennemføres inden for rammerne af AlmenNet, skal nu synliggøre energiforbruget over for beboere i almene boliger, så de bliver opmærksomme på deres energimæssige adfærd med henblik på, at de kan ændre den. Projektet skal bl.a. munde ud i et koncept for et grønt regnskab. Synliggørelse af energiforbruget skal ændre beboeres adfærd

21 indsatsområderne 19 Forstaden version 2.0 Ny LOOP City-vision for Hovedstadsområdet indsatsovråderne På initiativ fra Realdania har BIG Bjarke Ingels Group sammen med arkitekt og byplankonsulent Tom Nielsen udformet en ny, bæredygtig løsning for den fremtidige trafik langs motorvej Ring 3. På linje med Fingerplanen fra 1947 er LOOP City-visionen med en letbane som den trafikale rygrad tænkt som et sammenhængende oplæg til byudviklingen for en række kommuner omkring hovedstaden, og den er allerede blevet anledning til et stort fælles byudviklingsprojekt mellem ti kommuner. LÆS MERE: Bedre faciliteter for gadeidræt i udsatte boligområder Gode faciliteter til gadeidræt hjælper unge til at dyrke mere motion og fremmer integrationen og samværet i udsatte boligområder. Det ved man i Herning, Horsens, Sønderborg, Næstved, Brøndby og Rødovre, som er udvalgt til at få nye og bedre redskaber til gadeidræt som for eksempel street basket, street soccer, street fit og udendørs bordtennis. Projektet er et samarbejde mellem organisationen GAM3, Primus Arkitekter og Realdania. Tænketank for bæredygtige forstæder Forstæderne er populære og er der, hvor halvdelen af danskerne bor, arbejder eller dyrker fritidsinteresser. Og det er også der, en stor del af fremtidens byudvikling kommer til at ske. Derfor er Miljøministeriet og Realdania er gået sammen om en tænketank, der skal give bud på, hvordan vi kan gøre dem til bæredygtige forstæder. De fleste forstadsområder er anlagt efter anden verdenskrig, men også i dag opstår der nye forstadsområder. Tænketanken skal afdække, hvilke udfordringer og muligheder, der er for at gøre eksisterende og nye forstæder mere bæredygtige ud fra tre mål: samfundsøkonomisk, miljømæssigt og socialt. Læs mere: og LÆS MERE:

22 Indsatsområderne 20 indsatsområderne Fossende regnmængder, lavenergi og nye familiemønstre var ikke opfundet, da forstæderne blev bygget. Realdania vil i samarbejde med fem kommuner skabe debat om en bydel, som trænger til en opdatering. Forstæder i forvandling af journalist Anders Klebak Farum er et billede på nogle af de udfordringer, en dansk forstad står med. Byen er opdelt i isolerede enklaver: et bycenter med handelsområde, parcelhuskvarterer, et stationsområde og så Farum Midtpunkt. Forstæderne er kendetegnet ved at være meget funktionsopdelte. Hér bor man, dér arbejder man og herovre køber man ind, siger Astrid Bruus Thomsen, projektleder for Realdanias initiativ Fremtidens Forstæder. Det giver dels en masse uhensigtsmæssig trafik på tværs af byen, som koster brændstof, for eksempel når man skal købe ind. Men det giver også meget plads, som ligger øde hen og mangler liv og forbindelse med hinanden. Det kan være svært at finde mødesteder i Farum, hvor man kan dyrke fællesskaber. Boligområderne er for eksempel steder, hvor man stort set kun kommer, hvis man bor der, siger Astrid Bruus Thomsen. Hendes skrivebord bliver i den kommende tid overdænget med kreative hjerners forslag til, hvordan forstæderne kan se ud, hvis man tænker nyt. Seks kommuner deltager i Fremtidens Forstæder. Kommunerne udpeger hver sit byområde og laver i samarbejde med Realdania en arkitektkonkurrence, hvor udvalgte tegnestuer skal give bud på løsninger af forskellige problemer, som forstæderne står med. Bulldozer bliver i garagen Storme og massive mængder regnvand, stigende energipriser, ændrede familiemønstre, flere ældre og flere enlige er nye tendenser, som forstaden ikke tager højde for, forklarer Astrid Bruus Thomsen. Forstæderne er født i en tid, hvor man ikke havde de samme udfordringer som i dag. Målet er at få skabt debat og visioner om en bæredygtig forstad, siger hun. Furesø kommune, hvor Farum Midtby ligger, er længst fremme i projektet. Seks tegnestuer har leveret bud på, hvordan midtbyen kan bindes bedre sammen og få mere liv. Tre af dem er gået videre, og blandt dem skal en vinder findes. Forslagene er meget forskellige, fortæller Astrid Bruus Thomsen. Ét fokuserer på nyt, tæt boligbyggeri i et gadeforløb med cafeer og butikker, der skal danne en forbindelse mellem de enkelte dele i byen. Et andet satser på en kæmpe, grøn park som rekreativt område mellem bydelene og et tredje på en inviterende byplads og en nyfortolkning af stueplanet i boligbebyggelsen Farum Midtpunkt, så der bliver plads til kreative erhverv og dermed en helt ny beboerdynamik. Fælles er, at de forholder sig til noget, som allerede ligger der i forvejen. En af de store udfordringer med fornyelse af forstaden er, at man ikke bare kan køre bulldozeren frem, fjerne det eksisterende og bygge helt nyt fra bunden. Det er på en gang det fascinerende og vanskelige ved forstaden. Man skal forholde sig til en stor mængde byggeri og anlæg, som skal bevares, men samtidig nytænkes. Det er utrolig komplekst og giver nogle helt andre udfordringer, end hvis man skulle bygge på en bar mark, siger hun. Bryd isolationen Identiske problemstillinger findes i den del af forstæderne, som udgøres af det almennyttige boligbyggeri. Denne boligform er udgangspunkt for et andet Realdania-initiativ. Det hedder Det Gode Boligliv og er også kendetegnet ved at bygge videre på det eksisterende. De almennyttige boligorganisationer har stærke traditioner for fællesskab og fælles områder for beboerne. Men samtidig er det områder, som er berørt af sociale problematikker og isolation fra de omkringliggende områder, forklarer Astrid Bruus Thomsen.

23 indsatsområderne 21 Det Gode Boligliv støtter projekter, der bygger videre på traditionerne for det sociale liv eller skaber forbindelse med resten af byen. Det kan for eksempel være en ny ide til at bruge det forladte butiksområde i boligblokkene eller en aktivitetssti mellem de almennyttige boliger og nabokvarterene, der motiverer beboerne til at tage alternative ruter i byen. De 157 projektforslag, som Realdania har modtaget, vidner om interesse fra beboernes side, siger Astrid Bruus Thomsen. Hvordan bor man internationalt? I en lidt større skala, i den nordlige ende af landet, står det østlige Aalborg overfor en kolossal forandring. Bydelen bliver blandt andet centrum for opførelsen af et hospital og 400 ungdomsboliger, en udbygning af Aalborg Universitet og sportscentret Gigantium samt fornyelse af boligkvarteret Kildeparken. Aalborg kommune er også med i Fremtidens Forstæder, og en af udfordringerne ved sådan et område er at få byggeprojekterne til at spille sammen. Kommunen vil have arkitektfirmaernes bud på en forstad med sammenhæng både hvad angår transport, netværk mellem de vidensarbejdere, der skal arbejde og bo i forstaden, og rekreative områder. Samtidig skal det være en forstad, der skal være attraktiv for udenlandsk arbejdskraft, som kommunen håber vil slå sig ned i området. Af samme grund er også udenlandske tegnestuer inviteret til at deltage i konkurrencen. Hvordan ser sådan en forstad ud? Hvilke krav har for eksempel en udenlandsk læge og hans familie til byen? Det er åbne spørgsmål, og det bliver meget spændende at se, hvad der kommer ind af bud, siger Astrid Bruun Thomsen. Astrid Bruus Thomsen er civilingeniør og projektleder på Fremtidens Forstæder og Det Gode Boligliv. indsatsovråderne Fremtidens forstæder Initiativet Fremtidens Forstæder løber fra 2011 til Målet er at skabe debat om og visioner for en fremtidig, bæredygtig byudvikling i forstæderne. Initiativet omfatter seks kommunale arkitektkonkurrencer, debat og udstillinger i Aalborg, Albertslund, Furesø, Glostrup, Guldborgsund og Vejle. LÆS MERE: Det gode boligliv Realdania-kampagnen Det gode boligliv støtter projekter, der udvikler og fornyer de almene boligområders fælles faciliteter og viser nye veje til et godt boligliv. Deadline for ansøgninger var i december 2011 og Realdania modtog 157 forslag fordelt over hele landet. I løbet af 2012 igangsættes endnu en ansøgningsrunde. LÆS MERE:

24 Indsatsområderne 22 indsatsområderne Ved at fremhæve og nytænke det unikke ved et sted, kan man være med til at skabe en ny værdi og udvikling i yderområderne, viser tidligere Realdania-kampagne. Med Stedet Tæller bygges der videre på de positive erfaringer. Fokus på det lokale skaber ny udvikling af journalist Maj Carboni Der sker ting og sager ude i de danske yderområder, som stritter imod den ofte hørte historie om befolkningsflugt fra land til by og almindelig tristesse. Det er nemlig muligt at skabe positiv udvikling, og samtidig fremhæve netop værdien af at være et yderområde med særlige attraktioner, der ikke findes andre steder. Det kan være fine tiltag som at etablere et moderne klubhus til surfere, bygning af en ny plads til at nyde solnedgangen eller omlægning af den lokale herregård til økologi med mejeriudsalg, der er med til at gøre en forskel. I den nye Realdania-kampagne Stedet Tæller arbejdes der med at fremhæve og forny lokale steders særlige kvaliteter med det formål at tiltrække turister og forbedre livskvaliteten for de mennesker, der bor der. Når nedgangen i landbrug og fiskeri giver færre arbejdspladser, og ungdommen trækker mod storbyerne, er der behov for at skabe en anden udvikling i yderområderne. Vi kan næppe og skal nok heller ikke stoppe migrationen fra land til by, men udviklingen kalder på en ny rollefordeling mellem land og by, og det er især der, vi bør tage fat, siger projektleder på Stedet Tæller, Karen Skou. Stedets potentialer skal nytænkes Det er udviklingen af de såkaldt stedbundne potentialer, der kan være med til at give yderområderne en ny plads på fremtidens Danmarkskort, fortæller Karen Skou. Stedbundne potentialer er det, der kan gøre et sted til noget særligt. Det kan være kulturarv i bygninger, nærhed til storslåede naturområder, lokal kultur eller en levende håndværkstradition. Men potentialerne kan ikke stå alene. De skal bæres frem af den innovative ide og et engageret lokalsamfund og nogle driftige ildsjæle, understreger hun. Nytænkningen af den lollandske herregård Knuthenlund er en af de gode erfaringer, som Stedet Tæller bygger videre på. Ejeren har omlagt godset til økologi, etableret et mejeri og mejeriudsalg i laden samt skabt plads til mere liv på gårdspladsen. Realdania har bidraget til ombygningerne. Nu producerer Knuthenlund en verdensberømt gedeost, antallet af ansatte på godset er steget fra 3 til 20, og besøgstallet er eksploderet fra 0 til om året. Vi håber, det er noget, der smitter af på de andre herregårde i området. Der er et stort potentiale for en positiv udvikling på Lolland og Falser, så området kan blive attraktivt at besøge som herregårdsdistrikt og dermed kan blive kendt for sine mange smukke godser og herregårde frem for faldefærdige huse og stor arbejdsløshed, siger Karen Skou. Mange forskellige potentialer Stedbundne potentialer kan være man ge ting, og det kan ikke afgøres på forhånd, hvad der rummer potentiale på et sted. Men når det er fundet, er der pludselig noget helt nyt at arbejde med for et lokalområde. Realdania er da også blevet positivt overrasket over, hvor meget medfinansiering projektejerne har kunnet samle ind. Det er tegn på, at der er muligheder og vilje til at skabe en ny udvikling i områderne, mener Karen Skou. Et andet projekt, hvis erfaringer Stedet Tæller-kampagnen bygger videre på, er Vang Pier på Bornholm, et område, der i over 100 år fungerede som granitbrud. Den industri stoppede i 1996, og området har manglet en ny funktion. Selve moleområdet, der har lagt navn til Vang Pier, blev tidligere brugt til udskibning af granit, og i dag er det på initiativ fra Bornholm Regionskommune i samarbejde med NCC Roads og Realdania blevet lavet til et populært naturog fritidsområde for turister og øens faste beboere. Konkret er dækmolen sænket og gjort fladere og bredere, og der er støbt en sti i beton, så alle kan spadsere ud og opleve den nordbornholmske klippekyst fra havet eller fiske og dykke. Der, hvor den tidligere lastekaj var, står der i dag borde og stole, hvorfra man kan nyde solnedgangen og en helt enestående udsigt til den bornholmske stejlkyst. Vang Pier er nemlig det eneste sted på Bornholm, hvor man kan opleve klippekysten fra Østersøen uden at opholde sig i en båd samtidig. Og en af pointerne er, understreger Karen Skou, at grebet jo faktisk er ganske enkelt. Det hele er her jo i forvejen, så man skal bare få øje på det og så selvfølgelig gøre noget for at fremhæve og gøre potentialerne aktive.

25 Karen Skou, arkitekt MAA, er projektleder på kampagnen Stedet tæller Stedet Tæller indsatsområderne Realdania har i alt afsat 115 millioner kroner til kampagnen, der frem til 2016 støtter konkrete, fysiske projekter, som udnytter de stedbundne potentialer i Danmarks yderområder. Der er også afsat midler til formidling af viden og inspiration til aktører i yder områderne. Kampagnen har tre fokusområder: 1 Mulighedernes Danmark der sætter fokus på de stedbundne potentialer som afsæt for bæredygtig udvikling. 2 Kvalitet i kysternes turistbyer der fokuserer på høj kvalitet i kystbyernes byggede miljø og hvordan dette kan gavne turismeudvikling og lokale borgere. 3 Steder i landskabet som skal vise, hvordan man med et minimum af indgreb kan formidle natur gennem besøgssteder af høj arkitektonisk kvalitet. Kommuner, turismeerhverv og andre aktører i yderområderne kan gennem to ansøgningsrunder søge om støtte til fysiske projekter, der falder ind under de to første fokusområder. Til det tredje udvælger Realdania projekter gennem et fagligt videnspanel og i dialog og samarbejde med projektejere. Projekterne gennemføres i et tæt samarbejde med de lokale kommuner. 23 indsatsovråderne Vang Pier Det var virksomheden NCC Roads, der havde bryderetten, indtil granitbruddet i Vang på Bornholm blev lukket ned. Pengene, der skulle bruges til at rydde op efter granitbruddet og fjerne Vang Pier, valgte de i stedet, til glæde for øboere og turister at bruge på at gøre Vang Pier til en attraktion, så området i dag åbner for nye, spændende muligheder og ikke ender som et trist monument over tidligere tiders industrieventyr. LÆS MERE:

26

27 Hvad: To drenge i fuld fart Hvor: Byens Arena i Gladsaxe Hvornår: Lige inden der blev kaldt op til aftensmad LÆS MERE:

28 Kampagner og calls Genskabelse af Gram Slot som et kulturelt og erhvervsmæssigt fyrtårn var et af projekterne i kampagnen Fremtidens Herregårde. Sønderskovgård i Hjørring bygger en topmoderne svinestald som del af kampagnen Fremtidens Landbrugsbyggeri. Kampagnen Bedre Byrum resulterede blandt andet i en total ombygning af Øster Allé i København. Call'et En God Omvej blev anledning til etablering af Byens Arena i Gladsaxe. Vang Pier: Fra nedlagt industriområde til attraktivt turistmål som led i kampagnen Mulighedernes Land. Det Gode Boligliv-kampagnen blev skudt i gang i 2011 og er målrettet projekter i almene boligbebyggelser. Ildsjælekampagnen, der blev igangsat i efteråret 2011, er en invitation til alle ildsjæle. Lindenborg Gods ombygges og renoveres som led i kampagnen Fremtidens Herregårde.

29 Kampagner og calls 27 Fra den filantropiske værktøjskasse: Kampagner og calls Af mette geilø Som en strategisk filantropisk virksomhed venter Realdania langt fra altid på den gode ansøgning. Mange af vores projekter sættes i gang ved, at vi identificerer et behov eller en udfordring i det byggede miljø og på den baggrund sætter forskellige aktiviteter i gang, der hæver sig over enkeltprojektniveauet for at skabe udvikling, forandring og debat på området. Til det formål er kampagner og calls to af de centrale værktøjer. Vi gennemfører ofte både kampagner og calls i samarbejde med andre parter. Det kan være andre fonde, offentlige forvaltninger eller forskellige faglige eksperter. Det giver det optimale grundlag for at kvalificere kampagnens fokus, vidensgrundlag og de konkrete tiltag. Calls Call kan måske bedst oversættes med invitation. Når Realdania igangsætter et call, sker det ved, at vi inviterer til at sende os projektforslag inden for et bestemt tema. Dermed opnår vi at få en række projektforslag præsenteret på skitseplan, og kan så udvælge de bedste ud til videreudvikling af projektideer eller realisering af konkrete projekter. En stor fordel ved call et er, at vi med mere enkle midler og færre ressourcer end i en stor kampagne kan realisere de bedste projekter. I sig selv kan call et også stimulere til udvikling inden for et felt, fordi aktører, der ikke havde overvejet at søge Realdania, via call et bliver gjort opmærksom på, at vi prioriterer det pågældende tema lige nu. Kampagnerne Kampagnen består ofte af en bred vifte af aktiviteter fra for eksempel projektkonkurrencer og realisering af demonstrationsprojekter til forskellige former for debat- og formidlingsaktiviteter. Kampagnen har blandt andet den fordel, at den kan skabe god omtale, og at den rammer bredt. Netop fordi den hæver sig op over enkeltprojektniveauet. Noget af det effektive ved kampagnerne er, at de ofte løber over flere år og har en bred vifte af aktiviteter. Det betyder, at de får et stort læringspotentiale, og der er tid og rum til at drage erfaringer. Et godt eksempel på en flerårig kampagne er Ildsjælekampagnen, der blev sat i gang i efteråret Vi opnår derfor ikke kun et større ansøgerfelt. I mange tilfælde vil call et også skabe udviklingsarbejde og tværgående samarbejde hos aktørerne. Det er for eksempel tilfældet med En god omvej, hvor 59 kommuner sendte 78 ideer til projekter, der kunne styrke leg og bevægelse i hverdagen. Her blev der også for de projekter, der ikke fik støtte til at arbejde videre med projektideen sat udviklingsarbejde og tværgående samarbejde i gang blandt de kommuner, som deltog i call et. Læs mere om Ildsjælekampagnen på side 30 Læs mere om En god omvej på side 28

30 28 Kampagner og calls Klatretove, løbestier og en kælkebakke af kunstgræs inviterer nu Solrøds borgere til sjov bevægelse på en ellers lidt kedelig støjvold. Af journalist Maj Carboni En Voldsom Omvej Støjvold omdannet til udflugtsmål Det er egentlig ganske enkelt. Stolper, tove, en række skridmåtter og en firkant hvid kunstgræs. Tilføjet en sjat god fantasi fra Solrød Kommunes medarbejdere har disse ingredienser forvandlet et stykke af støjvolden op mod motorvejen til et udflugtsmål for hele familien. Nu tager områdets løbere og mountainbikere en sjov omvej op og ned ad volden på stien af skridmåtter. Børn og unge kælker året rundt på kunstgræsbanen og klatrer i tovbanerne på skråningerne, der indbyder til at fire sig op og svinge sig ned. Og højt hævet over villakvarter og marker kan de unge træne parkour. Støjvoldens nye bevægelseszoner får legebarnet frem i selv de voksne, der kommer forbi, fortæller Peter Jul Jacobsen, der er idræts- & fritidskonsulent i Solrød Kommune og hovedmanden bag projektet, der er et af de ni vinderprojekter i Realdanias kampagne En god omvej. Kan kopieres til mange steder Jeg tror, at en af årsagerne til, at vores projekt blev udvalgt var, at ideen bag kan overføres til mange andre steder i landet. Der er jo mange kilometer støjvolde rundt omkring, og det her er en let og billig måde at skabe leg og bevægelse på et areal, som ellers aldrig bliver brugt, siger Peter Jul Jacobsen, der er taget med ud på volden for at vise, hvordan kommunens ideer blev til virkelighed med hjælp fra borgerne. Ældre vil også være med Solrøds borgere er undervejs kommet med kommentarer og forslag, som er blevet indarbejdet i det endelige resultat. Det har blandt andet ført til, at belægningen på løbestierne er blevet ændret, der er kommet sand for enden af kælkebakken og bestilt bænke og belysning, så familien kan spise madpakker mellem klatreturene. Aktivitetsbanerne var fra start af målrettet store børn og unge, men nu har flere ældre fået ideer til, hvordan tredje og sidste fase af projektet også kan komme dem til gode. Blandt andet har de har ønsket sig bredere stier op ad volden med mulighed for støtte og bænke på toppen, hvor de kan nyde udsigten. Det har været godt at tage projektet i tre forskellige etaper, så vi har kunnet inddrage borgerne og lære af vores fejl og successer undervejs, siger Peter Jul Jacobsen. Bevægelseszonerne på støjvolden er en forholdsvis let og billigt måde at give borgerne nogle nye kreative tilbud om motion, der også kommer dem til gode, der ikke går i sportsklub, men løber, dyrker parkour eller bare vil have en aktiv dag med familien, mener Peter Jul Jacobsen, der er idræts- & fritidskonsulent i Solrød Kommune.

31 Kampagner og calls 29 Aktivitetsvold sætter fokus på bevægelse Efter succesen med En Voldsom Omvej tænkes bevægelse i byrummet nu også ind i fremtidige projekter. Klatrebanerne og kælkebakken på støjvolden er et konkret eksempel på, hvordan man som kommune kan inspirere folk til at være fysisk aktive. Borgerne har kvitteret med stort fremmøde og takk s til borgmesteren, og det har banet vejen for, at bevægelse i byrummet nu bliver tænkt med ind i nye projekter fra begyndelsen. Det mener idræts- & fritidskonsulent, Peter Jul Jacobsen, har været en af de største gevinster ved projektet. Før var der ikke så mange, der kendte til min funktion i kommunen, men gennem projektet har jeg samarbejdet med en masse forskellige mennesker, så jeg nu bliver inviteret med ved bordet, når nye udviklingsprojekter i kommunen udtænkes, fortæller han. Allerede nu er der flere ting på tegnebrættet. I øjeblikket undersøger Peter Jul Jacobsen om det er muligt at lave en skøjtebane på pladsen foran rådhuset om vinteren. I foråret 2010 indsendte 59 kommuner hele 78 kreative visionsoplæg til En god omvej. 15 kommuner blev udvalgt til at videreudvikle deres visionsoplæg til et konkret projektforslag, og efter en spændende, kreativ proces var der til sidst ni vinderprojekter, der fik penge til realisering. De ni projekter er: Dronningens Bastion, Fredericia Kommune Byens Arena, Gladsaxe Kommune Opfordring til udfordring, Kolding Kommune Sidesporet ved Nørre Aaby Station, Middelfart Kommune Odsherreds gode omvej, Odsherred Kommune PulsPark i Ringkøbing, Ringkøbing-Skjern Kommune PIXLPARK (Den digitale legeplads), Roskilde Kommune En Voldsom Omvej, Solrød Kommune Mellem bakkedrag og dalstrøg, Sønderborg Kommune LÆS MERE:

32 30 Kampagner og calls Af journalist Anders Klebak Ildsjæle kan skabe forandring og udvikling i bylivet med deres engagement og ideer. Men hvordan holder man gejsten i projekter, der er drevet af lyst, når man støder ind i kommunale regler og ringbind? Realdania inviterede til møde om byggeriets ildsjæle i København. Karen Margrethe Olsen er taget hele vejen fra Præstø til spillestedet Mayhem i København på en decemberaften med storm og regn i vente. Som formand for Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn lader man sig ikke stoppe af ruskvejr. Foreningen arbejder for, at den lille sydsjællandske by bevarer sit særpræg, og at gågaden ikke bliver endnu et af de skrækeksempler, som man ser i så mange andre gamle købstæder, hvor butikkernes facader og skiltning skærer i øjnene, som hun udtrykker det. Lige nu har foreningen brug for et økonomisk rygstød til en oplysningskampagne til både håndværkere og gågadens handlende. Derfor er hun kommet i aften. For at fortælle om sit projekt, høre om mulighederne for støtte og om andres erfaringer. En eftertragtet gruppe Karen Margrethe Olsen er en af de ildsjæle, som er målgruppen for aftenens møde. Realdania har inviteret både kommuner og folk, der brænder for at udvikle, bevare eller har nye, skæve ideer til bygninger og byliv til inspirationsmødet. Målet er at sætte fokus på det frivillige arbejde og på ildsjælenes store betydning. Som Sarah Line Bohn, der er sekretariatsleder på Ildsjælekampagnen, siger, er det vigtigt, at kommunerne får øjnene op for de frivilliges indsats: Ildsjæle skaber stor effekt for små midler. En af dagens oplægsholdere er Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet, der forsker i frivilligt arbejde. Han konstaterer, at der er politisk rift om ildsjæle og frivillige hænder. Opgjort i

33 Kampagner og calls 31 Fakta om Ildsjælekampagnen Realdania vil hjælpe ildsjælenes arbejde med det byggede miljø til gavn for de lokalsamfund, hvor de er aktive. Kampagnen løber fra 2011 til 2014 og har tre hoveddele: Ildsjæle-netværk: Gennem kampagnemøder og hjemmeside med ildsjælebørs samt facebook-gruppe inviteres byggeriets ildsjæle til at gå i dialog med hinanden. Videndeling: Kampagnesekretariatet arrangerer forskellige tiltag, hvor ildsjælene kan blive klogere på projektudvikling, projektledelse og meget andet. Blandt andet afholdes der inspirationsmøder, en årlig Ildsjælenes Dag, og på hjemmesiden er oprettet værktøjskassen Gode Råd, som kan hjælpe ildsjælene godt på vej. De mange fremmødte var opsatte på at udveksle erfaringer og fortalte engageret om deres projektideer. Økonomisk støtte: De tre år, initiativet løber, inviterer kampagnesekretariatet en gang om året ildsjæle over hele landet til at komme med bud på konkrete projekter. Kampagnen har et samlet budget på 30 mio. kr. og kan støtte udvikling og realisering af op til 50 projekter. LÆS MERE: timer svarer de frivilliges indsats til fuldtidsstillinger. Det er selvfølgelig det, som mange gerne vil have fat i, siger han. Men han advarer samtidig mod, at kommunerne bliver for ivrige efter at få kontant udbytte af deres støtte til det frivillige arbejde. Hvis man stiller for mange krav og forventer output, kan man kvæle de frivilliges oplevelse af meningsfuldhed i det, de laver. Værdien af ildsjælenes arbejde skal da heller ikke måles i økonomi. Men i at deres engagement giver ejerskab og lokal forankring, der resulterer i gode og bæredygtige projekter, siger han. Løft blikket En andet fare, der kan slukke ilden hos de energiske sjæle, er mødet med de kommunale ringbind. Når man kommer med en drøm og skal have den passet ind i en virkelighed med byplanlægning og brandregler, kan det virke som en meget lang rejse fra start til mål, fortæller Tina Saaby, der er stadsarkitekt i Københavns Kommune. Hun opfordrer folk med ideer til at være gode til at lytte og indstille sig på at skifte retning, i stedet for stædigt at insistere på udgangspunktet. Det kræver, at man er realistisk og tør ændre sin ide. Det kan være en af de ting, der er svære for ildsjæle, siger hun. Hun peger også på, at der kan opstå konflikter undervejs på grund af de mange hensyn, der skal tages. Her opfordrer hun embedsfolket til at være fleksible. I stedet for eksempelvis at afvise en plantegning, hvor træerne står ude på cykelstien, skal man sige de træer skal lige flyttes væk fra cykelstien, når det her skal bygges, forklarer hun. I stedet for at konstatere, at det ikke kan lade sig gøre, skal alle nok blive bedre til at løfte blikket og se, hvordan man kan løse det, siger hun. Hemmelighedsfulde Kajak-Ole En mand med ideer, der er dukket op denne aften er Ole Markdal også kendt som Kajak-Ole, fordi han stod bag firmaet, der lancerede kajakudlejning i Københavns kanaler til turister og andre nysgerrige. Firmaet er solgt og Kajak-Ole har nye planer, men vil ikke ud med detaljer. Kun i uldne vendinger fortæller han, at ideen involverer bygninger og formidlingsplatforme. Det handler om at give folk mulighed for læring, uden at de behøver at sidde hjemme foran skærmen, siger han. Men han vil til gengæld gerne fortælle, at han går fra aftenens møde med et par gode kontakter. Jeg går til mange workshops og møder, hvor der er tværfaglighed. Præcis som i dag, hvor folk kommer med mange forskellige ideer fra hippieniveau til high tech, siger han. Det er fantastisk med sådan en aften. Jeg fik for eksempel en snak med stadsarkitekten, der sagde Ole, vi må holde et møde om din ide snarest, fortæller han.

34 Hvad: Glade mennesker foran det nyrestaurerede medborgercenter Sydhavnskompagniet Hvor: Sydhavnen i København Hvornår: Ved indvielsen LÆS MERE:

35 Lorem ipsum 33

36 34 tænketanke På Realanias direktionsgang mødes Peter Mogensen og Flemming Borreskov for at tale om behovet for uafhængige tænketanke og hvad de skal bruges til og om filantropisamfundets ansvar for velfærdssamfundet. ANSVAR Forpligtelse til at tænke Af journalist Lene Frøslev De er der allerede. Og der vil komme flere af dem: De private tænketanke. I USA og Storbritannien har de længe været en afgørende faktor i samfundsdebatten. Og i Danmark har vi på det seneste især set de mere politisk farvede eksperter debattere på tal og statistikker i medierne. Men nu er partipolitisk uafhængige tænketanke godt på vej, og nogle af dem med en økonomisk starthjælp fra Realdania i ryggen. Fordi den debatskabende og dybtgående analyse af velfærdssamfundet er nødvendig i en fortravlet tid med både politisk og kommerciel krise. Og når nu man har pengene, så har man også forpligtelsen til at medvirke til langsigtet tænkning, mener Realdanias adm. direktør, Flemming Borreskov. Filantropisamfundet har det privilegium og særkende, at det har en anden tidshorisont end både det kommercielle og det politiske system. Det forpligter, siger han. Men hvad er det så, civilsamfundet kan bruge tænketankene til? Hvad er det, de kan? Og hvor langt er filantropisamfundet egentlig parat til at gå, når der skal investeres i velfærdssamfundet? Spot på de skjulte dagsordener Emnerne står i kø, ideerne flyver og kaffen når at blive kold i kopperne, når Peter Mogensen, direktøren for Kraka, en af de nyeste tænketanke, sammen med Flemming Borreskov kaster sig ud i debatten. Vi kan sætte spot på og problematisere nogle af de forhold, der ikke altid ligger lige for i den politiske arena, siger Peter Mogensen. Vi kommer med en anden baggrund end det statsapparat, hvor man traditionelt har tænkt tankerne om, hvor samfundet skal hen. Kraka er partipolitisk uafhængig, og den vil række ud over andre organisationers særinteresser og ønsker om at ændre folks grundholdning til de politiske systemer. For at blive taget alvorligt i samfundsdebatten vil Kraka trække på kapaciteter i forskningsverdenen tilligemed de organisationer, der har specialviden om væsentlige byggesten i samfundet. F.eks. Realdania, når det gælder det byggede miljø. Kraka har en frihedsgrad til at udarbejde analysen og starte debatten sætte en dagsorden. Så må vi se, hvad der sker, understreger Flemming Borreskov. Realdania er parat til at tage risikoen. Vi må eksperimentere. For når både staten og markederne er så meget i krise, må sådan nogle som os i Realdania træde til og være med til at finde løsninger, siger han. Vi kan noget, som staten og de kommercielle virksomheder ikke kan. Vi kan støtte initiativer som Kraka, hvor modige mennesker siger deres faste job op og sætter karriere og omdømme på højkant. Jeg tror på, at Kraka bliver en succes. Vi skal ud i den bredere offentlighed og skabe debatten om de kernespørgsmål, der presser os i Danmark, tilføjer Peter Mogensen Analyser og lobbyvirksomhed Om nogen, kender den tidligere Politiken-redaktør til de politiske strukturer såvel på som uden for Christiansborg. Og det er netop der, i magtens maskinrum, at Krakas analyser skal tages alvorligt og gøre en forskel, når velfærdssamfundets fremtid skal besluttes. I udlandet betegnes det som organiseret lobbyvirksomhed, når de forskellige tænketanke lægger argumenter frem i den politiske debat. Men det er ikke en etiket, som Flemming Borreskov synes er passende for Kraka.

37 tænketanke 35 Peter Mogensen (tv) og Flemming Borreskov (th) For mig går en lobbyist efter at varetage en særinteresse. På helt legal vis, selvfølgelig. Jeg har det fint med lobbyister, når bare man ved, hvilket særstandpunkt, de står for. Men Kraka prøver jo at varetage en ideel interesse. Dét er Krakas platform. Derfor vil jeg hellere kalde det en dagsordensættende debat med åbne kort, pointerer Flemming Borreskov. Peter Mogensen medgiver, at Kraka ikke er lobbyister i klassisk forstand. Men han ser ingen problemer i at lobbye for de samfundsanalyser, Krakas forskerpanel kommer frem til. Vi vil gerne i dialog med alle dem, der tager beslutningerne. Vi er ikke håndsky over for snak med begge sider af det politiske spektrum, understreger han. Jeg skal ikke bruge Kraka Og hvad er det så lige, Realdania kan bruge Kraka til? Helt konkret: Ingenting og alting. Jeg skal ikke i den forstand bruge Kraka, forsikrer Flemming Borreskov. Realdania har givet en rund sum til finansiering af platformen, så på den måde lever vi fint op til filantropi: at give en ydelse til din nabo uden forventning om modydelse. Men det kan jo være, at Peter kommer med nogle projekter, som det kunne være interessant for os at få belyst. Så vil vi forholde os til det fra projekt til projekt. Nej, man kan ikke komme og bestille opgaver hos os, vi vil fokusere på det, vi selv vurderer, er vigtigt, ud fra vores egne analyser, understreger Peter Mogensen. Men sagt lige ud, så er det byggede miljø en rimelig stor komponent i vores samfund, ligesom finanssektoren f.eks. er det. Det er jo store blokke, der er svære at komme udenom i det, vi gør. Derfor vil der være masser af fælles interesser. Op af skyttegravene Til fællesinteresserne hører det klassiske spørgsmål i velfærdsdebatten: Hvor skal pengene komme fra? Hele velfærdssamfundets finansiering er kerneelementet i enhver politisk debat, både i og uden for valgkampe. Og når den skatteyderfinansierede velfærd har nået smertegrænsen, hvorfor så ikke lade de private nonprofitorganisationer træde til? Debatten om, hvilke velfærdsydelser, der skal være offentligt betalte, og hvilke, der ikke behøver at være det, har været en politisk skyttegravsdiskussion. Men i dag er dén ideologiske berøringsangst stort set væk, siger Peter Mogensen. Så nu er det på tide at komme op af skyttegravene og tage debatten, pointerer Flemming Borreskov. Både på Christiansborg og i det filantropiske system. En stor undersøgelse ledet af professor Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School har vist, at civilsamfundets pengetanke bugner med 400 mia. kr. Og de penge bør i langt højere grad end nu ud at arbejde, mener Flemming Borreskov selv om store private nonprofitvirksomheder allerede i dag investerer store summer i almennyttige initiativer. Sidste år (2010) blev der således lagt 8 mia. filantropiske kroner i samfundsrelevante projekter fra byfornyelse til hjertestartere og et helt forskningscenter på Københavns Universitet. Nye penge til velfærd Realdania hører til blandt mastodonterne i det filantropiske Danmark. Og her er man klar til nytænkning til at gå foran og vise vejen. Vi bliver nødt til at finde nogle andre måder at organisere os på og finansiere vores velfærdsydelser. Og her tror jeg,

38 36 tænketanke den del af civilsamfundet, som jeg kalder filantropisamfundet, kommer til at spille en stigende rolle de næste ti år, vurderer Flemming Borreskov. Han opfordrer sine kolleger til at gøre op med berøringsangsten for hvilke ydelser, der bør finansieres offentligt, og hvor private nonprofitmidler kan træde til. tænke Jeg og mine kolleger skal være friske på at tage diskussionen. Vi skal ikke liste rundt langs panelerne, men turde stå frem. Og her kan tænketanke spille en meget vigtig rolle. Gå dog ud og tag den debat, for Søren! Motorveje og varme hænder Eksemplerne er legio, når ideerne begynder at flyve om, hvor de filantropiske fonde kan være med. F.eks. motorveje, fornyelse af kloaknettet, eller energisektoren. Hvad med skoler? Og de varme hænder i plejesektoren? Boligøkonomisk videncenter boligøkonomi I Realdania kunne vi godt gå ind og lave f.eks. et modelprogram for fremtidens skole, på samme måde, som vi allerede har gjort det på hospiceområdet. Man bygger jo skoler i dag på en pædagogisk tradition, der er long gone. Plejesektoren kunne være et andet område, der ikke vil være helligt for mig. Lad os da få det beskrevet, foreslår Flemming Borreskov. Og det er blandt andet ved den type problemstillinger en tænketank kan vise sin værdi, fordi den både kan gå i dybden, tænke frit og aktivt arbejde for at sætte en dagsorden. Det er ekstremt vigtigt, at der ikke gror mos på den viden, der kommer ind. Den skal ud og virke og sætte noget i gang, og det kan en tænketank være med til. Etableret af Realdania i 2009 på baggrund af den økonomiske krise. Formålet er at skabe bedre overblik over, indsigt i og debat om de boligøkonomiske problemer og udfordringer i Danmark. Boligøkonomisk Videncenter er et fagligt, upartisk og neutralt initiativ. Det skal medvirke til at give beslutningstagerne en hurtig og god information om boligmarkedets udvikling. Derudover er det målet at give den enkelte borger en bedre forståelse af boligøkonomien i forbindelse med anskaffelse af bolig, belåning og konvertering af boliglån. Videncenteret følger udviklingen, debatten og løsningsforslagene på de udenlandske boligmarkeder, der er særlig hårdt ramt af den finansielle krise. Boligmassen i Danmark udgør halvdelen af det byggede miljø, og i 2011 var den samlede boligformue opgjort til mia. kr. Centrets daglige ledelse udgøres af cand.polit. Curt Liliegreen. Centrets rådgivende bestyrelse udgøres af professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet, professor Christine Whitehead, London School of Economics, og professor Peter Englund, Stockholm School of Economics og Universiteit van Amsterdam. LÆS MERE:

39 tænketanke 37 tanke Forstæder Realdania støtter projekter og initiativer fra flere forskellige tænketanke og har selv været med til at igangsætte de fire tænketanke, du kan læse om her. Bygningsrenovering Forstædernes Tænketank Tænketank om bygningsrenovering Etableret af Realdania sammen med Natursty relsen, Aalborg, Brøndby, Horsens og Kerte minde kommuner i Etableret af Realdania sammen med Grund ejernes Investeringsfond i Formålet er at drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme med forslag til initiativer. Tænketanken skal skabe overblik over barrierer og løsninger ud fra spørgsmålet Hvordan forvalter vi vores bygninger bedre? Den nye tænketank skal udarbejde en prioriteret liste over initiativer, som kan medvirke til at forbedre vilkårene og rammebetingelserne for renovering af alle typer ejendomme i Danmark, hvor der hvert år bruges 100 milliarder kroner på bygnings renovering. Formålet er at sætte fokus på livet og udfor dringerne i forstæderne og mulighederne for at udvikle bæredygtige forstæder. Spørgsmål som boliger, transport og friluftsliv samt udfor dringer og muligheder inden for økonomi, klima og miljø, hører til tænketankens fokus områder. Konkrete input kommer fra de fire in volverede kommuner. Over halvdelen af Danmarks befolkning bor, arbejder eller færdes dagligt i forstæderne. Ikke desto mindre har forstæderne i en år række stået i skyggen af bl.a. gamle erhvervs områder og havne, når byplanlæggere og in vestorer har valgt projekter. Forstædernes Tænketank ledes af professor Jens Kvorning fra Kunstakademiets Arkitekt skole. Han trækker på en vifte af eksperter fra universiteter, myndigheder og det private er hvervsliv. LÆS MERE: Tænketankens forslag formidles til sektoren, politikerne, brancheorganisationer, virksomhe der og fonde, som alle efterfølgende kan bi drage på hver sin måde til en realisering af ini tiativerne. Velfærd Tænketanken Kraka Etableret af Realdania i partnerskab med bl.a. Landbrug og Fødevarer, Falck og konsulenthuset Accentura i Formålet er at skabe øget viden og debat om centrale problemstil linger i omstillingen af vores velfærdssamfund. Gennem analyser på et højt fagligt niveau vil Kraka bidrage til den offentlige debat om det danske velfærdssamfund. Kraka vil arbejde med en bred vifte af sam fundsrelevante problemstillinger, der knytter sig til et moderne velfærdssamfund, og som er relevante i forhold til den aktuelle politiske de bat. Samtidig vil tænketanken arbejde med mere langsigtede projekter. Kraka skal derved være med til at modne for ståelsen for nødvendige reformer af det dan ske velfærdssamfund i den brede befolkning og bane vejen for større politisk handlekraft. Der er 24 organisationer tilknyttet tænketan ken. Formand for Tænketank for bygningsreno vering er økonomiprofessor Christian Schultz, Københavns Universitet, og næstformand er arkitekt og professor Claus Bech Danielsen, SBI/Aalborg Universitet. Et panel bestående af seks professorer inden for økonomi og samfundsforhold fra de danske universiteter bidrager med input til Krakas analyser. Tænketanken ledes af en direktion bestående af Peter Mogensen og Jakob Hald. LÆS MERE: LÆS MERE:

40 38 Realdania debat realdania Debat Hvordan brander man sin by? Hvad handler bæredygtig forstadsfornyelse om? Kan dansk landbrug forbedre sit omdømme ved at udnytte sine ejendomme bedre? Hvad betyder attraktive fællesarealer for en almen boligforening? Og hvordan sætter man som professionel ejendomsbesidder stop for vanetænkningen og gang i væksten? Det er nogle af de emner, der i årets løb blev diskuteret på debatmøderne i Realdania Debat. LÆS MERE: Hvem er vi? Realdania Debat består af engagerede medlemmer fordelt på seks debatfora ét for hver ejendomskategori: Almene Boliger, Ejerboliger, Erhvervsejendomme, Landbrugsejendomme og Private udlejningsejendomme. Endelig er landets borgmestre medlemmer af Byudviklingsforum, der drøfter ledelse af byer og kommuner, planlægning og drift. Hvad snakker vi om? Grøn vækst, bioenergi, byledelse, fremtidens landbrugsbyggeri, forstaden 2.0., bygningsarven, infrastruktur, energirenovering, servicedesign, vandkantsdanmark, bybranding, energimærkning, forsyningssikkerhed, bæredygtigt byggeri, ghettoisering, OPP, genanvendelse af nedlagt industri, boligøkonomi og mange flere topaktuelle emner. Hvor mødes vi? De seks fora mødes hver to gange om året ofte i omgivelser, der giver mening i forhold til den problematik, der skal debatteres. Vi har blandt andet besøgt Spinderihallerne i Vejle, ARoS i Aarhus, Wedellsborg på Fyn, 8Tallet i Ørestad, Vejleåparken i Ishøj, Alsion i Sønderborg, Utzon Centret i Aalborg, Boxen i Herning, Kulturdocken i Middelfart, Bo01 i Malmø, Gellerup i Aarhus, Nørre Vosborg i Vemb og Herstedlund i Albertslund.

41 Realdania debat 39 Hvem taler vi med? Hvad vil vi? Realdania Debats mission er at formidle ny viden til medlemmer og andre med mere end almindelig interesse for det byggede miljø. Debatmøderne byder på inspiration, ideer, holdninger og mulighed for at møde ligesindede og skabe nye relationer. Det er også her Realdania møder sine ambassadører for den filantropiske mission at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. Anders Eldrup, Bente Klarlund Pedersen, Bjarke Ingels, Claus Meyer, Connie Hedegaard, Christine Feldthaus, Enrique Penalosa, Jan Gehl, Jens Klarskov, Jørgen Ørstrøm Møller, Kim Herforth Nielsen, Lars Kolind, Lars Krarup, Lene Lange, Louis Becker, Per Feldthaus, Peter Aalbæk Jensen, Steen Bocian, Steen Risgaard, Tyler Brulee, Martin Lidegaard, Tor Nørretranders og mange flere. Hvordan bliver du medlem? Hvis du vil bidrage til debatten og er mere end almindeligt interesseret i det byggede miljø, kan du blive medlem af et af følgende fora: Almen Boligforum, Ejerboligforum, Erhvervsforum, Landbrugsforum eller Privat Boligforum. Medlemskab er gratis du skal blot eje en ejendom i den nævnte kategori. Byudviklingsforum er kun for borgmestre.

42 40 realdanania debat Grøn vækst kan ikke vælges til eller fra, konstaterede Mandag Morgens klimadirektør Per Meilstrup. For at være bæredygtig er fremtidens vækst per definition grøn, og det giver muligheder for Danmark. Grøn vækst på dagsordenen I 2011 inviterede Realdania Debat i samarbejde med Mandag Morgen samtlige medlemmer af Realdania Debat til at bidrage med input til fremtidens grønne vækst. På debatmøderne identificerede professionelle ejendomsbesiddere barrierer og muligheder for at komme ind i den grønne økonomi og skabe den vækst, der skal til for at løfte Danmark ud af krisen. Det blev til nogle heftige debatter og en solid mængde input, der er samlet i rapporten 2050 Der bli'r et yndigt land. Green Growth Leaders Realdania er initiativtager og medstifter af initiativet Green Growth Leaders, der er et forum hvor ledere fra hele verden er med til at sætte grøn vækst på dagsordenen. Læs mere på side 56.

43 41 Få et grønt forspring Rapporten 2050 Der bli r et yndigt land udkom i slutningen af marts 2012 og blev præsenteret på et topmøde den 28. marts med deltagelse af ud over Realdania Debats medlemmer en række danske og internationale eksperter. Det hele foregik i den genanvendte tapperihal Tap2 på Carlsberg, hvor rapportens scenarier for grøn vækst i det byggede miljø gav et godt afsæt for debatten, og en anledning til at sætte emnet i et globalt perspektiv. Rapporten indeholder en række ekspertudsagn og perspektiveringer om fremtidens grønne byer, landskaber, boligområder og erhverv. LÆS MERE: De grønne helte fra Boliggården Mikal Hallstrup om design thinking på Almen Boligforums debatmøde i august 2011 Det bliver ikke kun ved snakken, når medlemmerne mødes i Realdania Debat-sammenhænge. Straks efter at have hørt partner i Designit Mikal Hallstrups indlæg om at gøre beboerne til grønne helte på et af sommerens debatmøder, tog direktør Birte Flæng Møller fra Boliggården fat i Brunata, der står for vand og varmemålingerne i boligselskabets ejendomme. Sammen er de nu gået i gang med at udvikle et koncept for synliggørelse af de besparelser, beboerne får ved at tænke grønt, når de forbruger vand og varme. Der skal gerne gå sport i at være den opgang, der har tjent mest på at være bevidst om forbruget, fortæller Birte Flæng Møller.

44 42 civilsamfundets filantropiske stemmer Grib debatten! Konferencen Civilsamfundets filantropiske stemmer I 2012 inviterer Realdania til en stort anlagt konference om civilsamfundets rolle i samfundsudviklingen. Herunder især de filantropiske fonde og foreningers rolle. Blandt hovedtalerne er den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton. Konferencen afholdes den 21. maj 2012 i Bella Center i København. Under overskriften Civilsamfundets filantropiske stemmer er konferencen en opfordring til i bogstavelig forstand at gribe debatten. Det er håbet, at der før, under og efter konferencen kan opstå en bred politisk og forhåbentlig også folkelig debat om, hvordan de mange penge, der ligger i danske filantropiske fonde og foreninger, kan gøres til et større aktiv i den måde, vi ønsker vores velfærdssamfund skal udvikle sig på i fremtiden. Konferencen var oprindeligt planlagt til at finde sted i november 2011, men blev udsat, da Bill Clinton grundet dødsfald i familien var nødt til at melde afbud i sidste øjeblik. En ny dato blev derfor fundet, så Bill Clinton kunne være med, da han er blevet en vigtig international debattør, når handler om, hvordan filantropi kan hjælpe til at håndtere nogle af verdens store udfordringer. Matthew Bishop, erhvervsredaktør ved ugeskriftet The Economist, der er en af forfatterne til den internationale bestseller Philanthrocapitalism How giving can save the World, er konferencens anden hovedtaler. Læs også Weekendavisens Poul Pilgaard Johnsens interview med Bishop på modsatte side. Professor Anker Brink Lund fra CBS er også blandt konferencens oplægsholdere. Han har stået for et Realdaniafinansieret udredningsprojekt om danske fonde og foreningers rolle i civilsamfundet. Med en samlet formue på over 400 milliarder kr. repræsenterer de filantropiske fonde et veritabelt guldæg, når det kommer til udviklingen af fremtidens samfund. Det vil dog ikke ske af sig selv. En nærliggende risiko er, at fondene, hæmmet af gamle dogmer og manglende omstillingsevne, forpasser deres mulighed for at blive samfundets fremmeste innovationsdrivere. Ugebrevet Mandag Morgen Tre bøger om filantropi og civilsamfundet At give Bill Clintons At give udkom i USA i 2007 og er den tidligere amerikanske præsidents opfordring til at gøre noget. Bogens pointe er blandt andet, at det at give tid, færdigheder, ting og ideer er lige så vigtigt og effektivt som at bidrage med penge. Philanthrocapitalism How giving can save the World I deres bestseller argumenterer Matthew Bishop og Michael Green for, at især den pengestærke filantropi har potentialet til at løse nogle af verdens helt store problemer. Civilsamfundets ABC Anker Brink Lund og Gitte Meyers Civilsamfundets ABC lægger op til debat om det overordnede spørgsmål: Hvad kan gode kræfter uden for stat og marked gøre for samfundsudviklingen, og hvordan bør det foregå, så det bliver til gavn for almenvellet? Bogen er skrevet på baggrund af et Realdania-finansieret udredningsprojekt om filantropiske fonde og foreningers rolle i samfundet.

45 civilsamfundets filantropiske stemmer 43 Konferencen Civilsamfundets filantropiske stemmer blev aflyst i sidste øjeblik, og da var Matthew Bishop, den ene af konferencens hovedtalere, allerede på vej i flyet mod København. Inden han tog turen retur til New York nåede han dog at give et interview til Weekendavisens journalist Poul Pilgaard Johnsen. Vi har fået lov at bringe artiklen i sin helhed herunder. Almen(u)nyttigt af journalist POUL PILGAARD JOHNSEN Den tredje samfundskraft. Antallet af velgørende og skattebegunstigede fonde vokser, men i Europa har man endnu ikke forstået, hvilket enormt potentiale for samfundet, de gemmer på. Og fondene selv er for lukkede og passive, mener en af verdens førende fortalere for filantropisk kapitalisme. Velgørenhed kan redde verden eller i det mindste løse nogle af dens mest påtrængende problemer. Filantropiske fonde har penge og potentiale til at påtage sig vigtige opgaver, som ingen andre kan eller vil tage sig af, og derfor bør fondene i fremtiden blive det tredje ben i udviklingen af samfundet ved siden af staten og det private erhvervsliv. De er allerede godt i gang, især i USA, men det kan blive endnu bedre, og både i Danmark og i resten af Europa har fondene endnu ikke fået eller taget den plads som samfundsudviklere, som de bør være forpligtede til. Synspunktet tilhører Matthew Bishop, der til daglig er erhvervsredaktør på ugemagasinet The Economist i New York og i disse år turnerer rundt i verden sammen med USA s tidligere præsident Bill Clinton for at sprede det glade budskab. For nylig var turen kommet til Danmark, hvor Bishop og Clinton var inviteret som hovedtalere på Realdanias konference Civilsamfundets filantropiske stemmer. Dagen før måtte den tidligere præsident dog melde afbud, fordi hans svigermor var blevet alvorligt syg. Hun døde kort efter, og konferencen blev aflyst og udsat til næste år (2012, red.). Matthew Bishop, der i 2008 udgav den anmelderroste bog Philanthrocapitalism how giving can save the world, var dog allerede nået til København og havde indlogeret sig på Hotel Bella Sky,

46 44 civilsamfundets filantropiske stemmer hvor vi mødte den britiskfødte redaktør til en snak om fordele og ulemper ved den semi-private velgørenhed. Og hvad mener han egentlig med, at filantropi kan redde verden? Staterne har svært ved at blive enige om at løse store problemer som for eksempel klimaforandringer, sygdomme og international terrorisme, og nogle har heller ikke midlerne til det. Her har fondene en rolle at spille. Regeringer og politikere er ofte meget kortsigtede, når de skal træffe beslutninger, og det skal helst være noget, som kan sælges i en pressemeddelelse. De undgår alt, som indebærer en høj risiko for ikke at lykkes, og de fokuserer på det, som de kan blive gen-valgt på. De filantropiske fonde er derimod sat i verden for at gøre en forskel. I bedste fald er de villige til at tage en chance, som kan vise sig værdifuld på den lange bane, svarer han og giver eksempler: På klimaområdet har vi set filantroper skabe kapitalfonde, som investerer i udviklingen af nye teknologier. De fleste af dem vil vise sig ubrugelige, men måske kommer en enkelt til at virke og vil gøre en enorm forskel. For eksempel har den britiske entreprenør Richard Branson skabt både en tænketank og udlovet en pris på 25 millioner dollar til den idé eller det koncept, som mest effektivt kan fjerne CO2 fra atmosfæren. På et andet felt har vi set fonde finansiere organisationer, som arbejder for dialog med samfund, som typisk udklækker terrorister. Der går allerede masser af penge til Palæstina med det formål at skabe forandringer, andre giver penge til grupper i Iran, som udfordrer det siddende regime, og man skal heller ikke undervurdere betydningen af George Soros støtte til landene bag jerntæppet før Murens fald. Han gav penge til civile og kulturelle organisationer, som reelt arbejdede mod systemet, eller som gjorde sig klar til at sætte ind, når systemet brød sammen.. På den kapitalistiske måde Filantropi er ingen ny opfindelse, men det er den filantropiske kapitalisme, som Matthew Bishop har som Åbenhed reducerer bekymringen om manglende demokratisk kontrol forudsætning for, at fondene kan komme til at spille en virkelig rolle som samfundsudviklere. Den bygger på tanken om, at donationer skal gå hånd i hånd med de forretningsmetoder, strategier og moderne managementværktøjer, som anvendes i det private erhvervsliv. Det vil sige, at fondene ikke blot skal være passive tilskudsydere, som tager stilling til en ansøgning, sender pengene og derefter overlader det til modtageren at forvalte dem. I stedet skal fondene aktivt gå ind og stille krav til måden, modtageren opererer på, og i det hele taget bidrage professionelt og fokuseret, ligesom en privat kapitalfond, som investerer i en virksomhed, ville gøre. Matthew Bishops helte i den sammenhæng er de fonde, som Bill Gates og Warren Buffet har skabt i USA: De bedste fonde bidrager med human resource, faciliterer modtagerne og udarbejder ti års-planer sammen med dem, så de ikke hele tiden er afhængige af nye donationer andre steder fra. Human Rights Watch har for eksempel lige fået en stor donation på vistnok 100 millioner dollars fra Soros på den betingelse, at de kan levere en plan med forpligtende tilsagn fra andre om det samme beløb mange år ud i fremtiden, så man er sikker på, at organisationen udvikler sig. Præcist som man gør, når man finansierer private firmaer, siger Bishop. I USA er antallet af fonde steget fra i begyndelsen af 1980erne til mere end i I Tyskland oprettes der nu 4 gange så mange fonde om året som i 1990erne, og i Danmark er antallet af almennyttige fonde i løbet af de seneste 20 år vokset fra cirka til I dag råder de filantropiske fonde i Danmark over formuer på sammenlagt mere end 400 milliarder kroner, og mange af dem er kendt af enhver, fordi de reelt ejer nogle af landets største virksomheder: Novo Nordisk, A. P. Møller, Carlsberg, Lundbeck og Velux er nogle af dem. På ét punkt adskiller de amerikanske og de europæiske fonde sig dog væsentligt fra hinanden, nemlig når det gælder den andel af formuen, som de deler ud. I USA er fondene forpligtet til at donere mindst fem procent om året, hvis de vil have status som en filantropisk fond og den deraf følgende skattefrihed. I Danmark uddelte fondene i 2010 i gennemsnit kun to procent af deres samlede formuer svarende til otte milliarder kroner. Hvis andelen havde været fem procent som i USA ville de danske donationer altså øges til op imod 20 milliarder kroner. Fem procent er rimeligt, fordi det er en god balance mellem for lidt, som ingen forskel gør, og for meget, som ville gøre det umuligt for fondene at tjene nok til at forblive permanente fonde, mener Matthew Bishop. Spørgsmålet om, hvor meget fondene deler ud af deres værdier, skal også ses i lyset af det i virkeligheden politisk mest sprængfarlige omkring almennyttige fonde, nemlig skattebegunstigelsen. Fonde betaler ikke ret meget i skat i forhold til private, og gennem en hensigtsmæssig fradrags- og henlæggelsespolitik kan en fond i realiteten selv bestemme, hvornår den vil betale skat. Var pengene ikke anbragt i en fond ville de med andre ord blive beskattet langt hårdere til gavn for samfundet, og samfundet skal derfor på anden vis have noget ud af den betydelige skattebesparelse, som fondene reelt opnår.

47 civilsamfundets filantropiske stemmer 45 En lukket verden Lidt i samme boldgade stiller Matthew Bishop sig også kritisk an over for det faktum, at fonde i Danmark og resten af Europa ofte ejer hele virksomheder og fabrikker: Det er ikke normalt i USA, hvor der er stort fokus på, at fonde ikke må bruges til at parkere firmaværdier. Normalt er fondenes politik at investere bredt i værdipapirer, så man ikke er afhængig af det firma, som har grundlagt formuen. I Europa ser man derimod ofte, hvad jeg ville kalde et misbrug af fonds-systemet. Det forekommer mig, at fonde herovre stadig i stedet for reelt at være filantropiske bruges til at beholde kontrol over værdier og firmaer, som burde være genstand for beskatning, siger han og fremhæver atter Bill Gates fond, som straks solgte de donerede Microsoftaktier, og Warren Buffet, der har forpligtet sig til hvert år at donere aktier i sit firma til sin egen fond. De bliver også straks solgt af fonden. Hvis folk vil eje et firma, skal de beholde deres aktier, og hvis de vil skabe en fond, skal de sælge aktierne. Så let er det vel. Jeg forstår ikke, hvorfor man i Europa tillader et system, som reelt giver folk mulighed for at beholde deres firmaer, ikke betale skat og ikke give pengene væk. Hvilket problem løser det for samfundet? Lad mig eksempelvis nævne mediegiganten Bertelsmann i Tyskland, der, så vidt jeg kan se, har nogenlunde samme struktur som Carlsberg i Danmark. Bertelsmann giver et meget lille beløb væk i forhold til, hvad man kunne have givet, hvis man havde solgt aktierne og investeret pengene fornuftigt. Så kunne man have doneret milliarder og ikke bare millioner, som man må nøjes med i dag. Ifølge Matthew Bishop bør samfundet som modydelse for skattebegunstigelsen også stille krav om gennemsigtighed og synlighed hos fondene: Det er let at se, om et privat firma gør sit arbejde godt nok, for det fremgår af bundlinien. Det er sværere med fondene, og derfor bør de være forpligtede til på forhånd at fortælle, hvad de agter at gøre, og bagefter redegøre for, hvad de rent faktisk gjorde, og hvad de lykkedes med. I Danmark er det dog så som så med gennemsigtigheden. Der findes undtagelser som for eksempel Realdania, der også er langt fremme med den mere aktivistiske filantropiske kapitalisme, men generelt er fondsverdenen i høj grad et lukket kredsløb. Ifølge Fondsundersøgelsen 2011 fra rådgivningsfirmaet Kraft & Partners har langtfra alle fonde ajourførte hjemmesider, kun 18 procent offentliggør deres årsregnskaber på siderne, og færre end hver femte fond offentliggør, hvem de begunstiger og med hvilke beløb. I Matthew Bishops øjne er det en farlig politik: Åbenhed reducerer bekymringen om manglende demokratisk kontrol. Lukkethed svækker derimod fondenes legitimitet, og gør det mere oplagt for politikerne og staten at ville regulere og bestemme over fondene, og det er en rigtig dårlig idé, for deres eksistensberettigelse er netop at være det frugtbare alternativ. Og noget tyder på, at Bishops spådom allerede er ved at blive til virkelighed. Netop i denne uge meddelte erhvervsminister Ole Sohn, at regeringen overvejer en stramning af fondslovgivningen netop med den hensigt at øge gennemsigtigheden. Weekendavisen, 16. december 2011

48

49 Lorem ipsum 47 Hvad: Arkitekt Per Troelsen fortæller om Anton Rosen og det moderne gennembrud i dansk arkitektur Hvor: Rosenhuset i Hellerup Hvornår: Medlemsarrangement i Realdania Byg Klubben, juni 2011 LÆS MERE:

50 48 DATTERSELSKABER: REALDANIA BYG om realdania Byg Realdania Byg er et datterselskab under Realdania, der har til formål at opbygge og formidle en samling af ejendomme gennem opkøb af historiske huse og udvikling af nybyggeri. Realdania Byg arbejder derved i spændingsfeltet mellem bevaring og nyudvikling. LÆS MERE: Fremtidens parcelhus er bygget af skrald Af Anne Dorthe Walther Containere, cowboybukser og vinpropper er ikke materialer, man normalt forbinder med at bygge nyt. Men med Realdania Bygs nyopstartede byggeprojekt Upcycle House er det ikke desto mindre netop det, der er tanken. Princippet kaldes upcycling, og det går i sin enkelhed ud på, at genbruge umiddelbart værdiløse materialer til at lave nye produkter af højere kvalitet og større miljømæssig værdi. Upcycle House-projektet bliver første gang i Danmark, der opføres et upcycle-parcelhus med en konkurrencedygtig økonomi. Det opføres som en showcase, der skal tjene som inspiration for såvel den brede befolkning som fagfolk og husproducenter. Samtidig bliver det også et rigtigt hus med alt, hvad vi normalt ser som moderne bekvemmeligheder. Basismaterialet til huset bliver skibscontainere, som kendes fra havne og fragtskibe, og som i dag bruges til stort set al godstransport i verden. Men projektet vil opspore og bruge så mange upcyclede byggematerialer, som det er muligt. Upcycle House bygges som et enfamiliehus på ca m 2. Huset skal appellere bredt og ikke udstråle genbrug. Håbet er at vise, at upcycle-tanken ikke kun er godt for CO 2- balancen men også for arkitektur og pengepung, så klimahensyn og privat snusfornuft kan følges ad. Når huset er opført i efteråret 2012, vil det blive åbnet for offentligheden, så alle har mulighed for at se upcycling tæt på.

51 DATTERSELSKABER: REALDANIA BYG 49 Romerhusene i Helsingør NYE HUSE I 2011 Arne Jacobsens sommerhus Amtmandsboligen i Hjørring Arkitekternes egne huse I løbet af de første måneder af 2011 blev der tilføjet tre betydningsfulde bygningsværker til Realdania Bygs samling af bevaringsværdige huse. Det skete med købet af et af Jørn Utzons såkaldte Romerhuse i Helsingør, Knud Friis eget hus ved Aarhus og Arne Jacobsens sommerhus i Højby. Alle tre er enestående byggerier, der på hver deres måde har været med til at præge den måde, vi bygger boliger og bor på. Historiske bygninger med store muligheder Realdania Byg købte i 2011 også Amtmandsboligen i Hjørring og Tinghuset i Store Heddinge. Det var startskud til to nye ambitiøse projekter, der på hver deres måde skal vise, hvor mange muligheder der ligger i vores historiske bygningsarv. Det handler nemlig om andet og mere end blot bevaring. For Amtmandsboligen i Hjørring er det ambitionen, at en restaurering af det samlede anlæg skal være drivkraft i udviklingen af Hjørring bymidte. Og ud fra den samme tankegang om at sammenflette bevaring og moderne byudvikling skal Tinghuset i Store Heddinge laves til et højteknologisk udstillings- og eventcenter; et inspirationscenter for borgere og erhvervsliv, der vil række langt ud over Store Heddinge. Kom indenfor i Realdania Byg Klubben Realdania Byg Klubben er en klub for dig, der interesserer dig for dansk arkitektur og bygningskultur og har lyst at følge Realdania Bys arbejde på tæt hold. Vi inviterer til arrangementer over hele landet, hvor vi blander viden om ny arkitektur og restaureringsarbejde med spændende kulturoplevelser. Læs hvordan du kan blive medlem på:

52 50 DATTERSELSKABER: REALDANIA BY om realdania By Realdania By er et helejet Realdaniaselskab, der arbejder for at øge livskvaliteten i det byggede miljø ved at involvere sig i beslutningsprocesserne i de tidligste faser, når rammerne for et nyt byområde bliver skabt. Hovedformålet er at sikre kvalitet i byudviklingen i bredeste forstand. Realdania By udvikler derudover viden og værktøjer, som stilles til rådighed for andre, der arbejder med byudvikling. LÆS MERE: Ringkøbing K Kyst, kant og kvalitet Af Peder lind Pedersen Ringkøbing K er navnet på Realdania Bys seneste partnerskabsprojekt, som gik i luften i november K et står for kyst, kant og kvalitet tre nøgleord i en ambitiøs byudvikling, som Realdania By og Ringkøbing-Skjern Kommune skal gennemføre over de kommende 30 år. Målet er en helt ny bydel med attraktive boliger, naturskønt beliggende ved Ringkøbing Fjord. Et naturgenopretningsprojekt i den sydøstlige del af arealet skal yderligere styrke sammenhængen mellem by og natur. Det nye rekreative område bliver forbundet med hovedstinettet, som allerede i dag forbinder Ringkøbing med de omkringliggende naturområder. Den nye bydel får dermed også en rekreativ værdi for hele Ringkøbing og for byens besøgende. Et fælles højt ambitionsniveau Ringkøbing-Skjern Kommune har ambitioner om at være en af de mest bæredygtige kommuner i Norden. På den baggrund har kommunen igangsat projektet Energi2020, der skal gøre området 100 % selvforsynende med vedvarende energi inden år Det høje ambitionsniveau er ifølge Mette Lis Andersen, direktør i Realdania By, en af de væsentlige årsager til etablering af partnerskabet. Vi er gået sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune om Ringkøbing K, fordi vi har en stærk fælles vision, og fordi kommunen allerede er langt fremme med ambitiøse mål for hele kommunens udvikling ikke mindst inden for bæredygtighed og nye energiløsninger, forklarer hun. By og natur Ringkøbing ligger smukt ud til Ringkøbing Fjord og er en af Danmarks ældste og bedst bevarede købstæder. Den kystnære beliggenhed og hele sammenhængen mellem by og natur har stor betydning i Ringkøbing K-projektet. Den nye bydel, der kommer til at bestå af et tæt og lavt boligbyggeri af høj kvalitet, skal netop vise, hvordan en helt ny bydel kan udvikles med respekt for en smuk og kystnær natur. Vækst uden for de traditionelle vækstcentre Og hvordan kan det nye byområde være med til at skabe vækst? Det er en anden af projektets centrale udfordringer at demonstrere hvordan en respektfuld, fremtidssikret og bæredygtig byudvikling i et kystnært område kan være med til at fastholde og tiltrække beboere i et område uden for de traditionelle vækstcentre. Der er allerede flere udviklingsinitiativer i gang i regionen, som Ringkøbing K-projektet kan gå i synergi med. Det gælder blandt andet projektet Søvejen mod Vest, der vil forbedre infrastrukturen for områdets virksomheder gennem nye havnefaciliteter og besejlingsmuligheder, og det kommende supersygehus ved Herning, der vil skabe øget efterspørgsel efter attraktive grunde. For Realdania By betyder Ringkøbing K en øget bredde i selskabets projektportefølje, både i forhold til geografi, volumen og hele projektets karakter.

53 Foruden Ringkøbing K er Realdania By engageret i tre projekter DATTERSELSKABER: REALDANIA BY 51 FredericiaC skal over de næste år åbne fæstningsbyen mod vandet ved at omdanne et ca. 20 hektar stort område til en moderne bydel med ca boliger og nye arbejdspladser. FredericiaC lancerer en udviklingsplan for bydelen i 2012 med afsæt i en international parallelkonkurrence. Projektet gennemføres i partnerskab med Fredericia Kommune. Køge Kyst skal over de næste godt 20 år skabe en ny bydel mellem Køges bymidte og vandet med ca nye boliger og arbejdspladser. Køge Kyst lancerede i slutningen af 2011 en udviklingsplan med afsæt i en international parallelkonkurrence og fokuserer i 2012 på salg af arealer til investorer. Projektet gennemføres i partnerskab med Køge Kommune. Kvæsthusprojektet skal frem mod 2015 skabe fleksible rammer for, at der kan opstå et mangfoldigt og aktivt byliv i området omkring Kvæsthuspladsen ved Skuespilhuset i København. Projektet realiseres i en partnerskabsaftale mellem Realdania og Kulturministeriet/Det Kongelige Teater gennem Realdania Bys datterselskab Kvæsthusselskabet A/S. LÆS MERE: LÆS MERE: LÆS MERE: VISIONEN FOR RINGKØBING K Byudvikling og byggeri skal være af høj kvalitet En eksperimenterende, tæt og lav bebyggelsesform skal supplere de traditionelle parcelhusudstykninger Byudvikling og byggeri skal være bæredygtigt både i forhold til miljø og ressourcer, samt socialt, sundhedsmæssigt og økonomisk Energi- og forsyningssystemer skal som minimum leve op til fremtidens krav om energioptimering, CO2 neutralitet, vandafledning mv. Byudvikling og byggeri skal ske i respekt for og i samspil med det omgivende landskab, fjorden og de kystnære interesser Områdets rekreative værdi skal løftes af et naturområde mod sydøst Borgere og øvrige aktører skal kunne deltage aktivt i byudviklingen LÆS MERE:

54 52 DATTERSELSKABER: BOLIUS om BOLIUS BOLIUS BOLIGEJERNES VIDENCENTER A/S er et helejet Realdaniaselskab. Bolius formål er at indsamle og bearbejde viden om private boliger, byggeri og haver. Dernæst at formidle denne viden bredt til alle i Danmark, samt at yde relevant og værdifuld rådgivning til boligejerne. Udover hjemmesiden Bolius.dk, to ugentlige nyhedsbreve og magasinet BEDRE HJEM har Bolius arkitekter og bygningskonstruktører, der hjæl - per boligejere med nybygning, ombygning og renovering. Alle spørgsmål besvares inden for 2-5 hverdage. LÆS MERE: Boligejerne vil gerne men tøver lidt Af Steen Breiner Den økonomiske krise og tvivl om, hvordan man finder den rigtige håndværker, holder boligejerne tilbage fra at lave forbedringer på huset. Det viser den store Boligejeranalyse 2012 fra Bolius Boligejernes Videncenter. Ærgerligt, og det må vi gøre noget ved, mener direktør Ulrik Heilmann. Vedligeholdelse Boligejeranalysen, der omfatter flere end husejere fordelt over hele landet, viser, at boligejerne i virkeligheden er mest optaget af den generelle vedligeholdelse af deres huse. Det omfatter både småreparationer, hvor minusser udbedres, og større tiltag, hvor plusser tilføjes. Man kan ikke åbne en avis eller et nyhedssite uden at finde den daglige historie om, hvor dårligt det går på boligmarkedet. Boliger kan ikke sælges, for ingen vil købe, og priserne er alt for høje. Derfor kunne man tro, at det er noget, der optager boligejerne voldsomt. Men faktisk er netop køb og salg af boliger det, der optager boligejerne mindst, viser den store Boligejeranalyse 2012, som Bolius Boligejernes Videncenter har gennemført. Tallene viser, at fire ud af fem boligejere klarer småreparationerne løbende, mens resten først gør noget, når skaden opstår. Og udgifterne er ikke større, end at det bliver gjort. Men når det kommer til de større værdiforøgende tiltag, så er boligejerne gået i stå. Seks ud af ti boligejere, svarende til husstande, har nemlig enten ikke gennemført større tiltag eller har simpelthen ikke overvejet at gøre det. Og det er mest hensynet til tegnebogen, der tæller. Sandheden er jo, at det er ganske få boligejere, der skal købe eller sælge. Så det er vist mere en god underholdningshistorie i pressen, siger Ulrik Heilmann, direktør i Bolius. Han peger dog på, at den megen snak om boligpriser har en mere uheldig indvirkning på boligejerne. Kombineret med den generelle krise, så betyder det, at boligejerne er blevet bange for at bruge penge. Selv de mange boligejere, der har masser af friværdi, holder på pengene, og det er ikke godt for boligerne, siger Ulrik Heilmann. Næsten alle svarer økonomi, bortset fra boligejerne over 70 år, der bare har lært at leve med tingene, som de er, fortæller senioranalytiker Henrik Sonne fra Bolius. Han er ikke overrasket over, at de helt unge, der har købt i et dyrt marked, har svært ved at finde penge til større tiltag, mere overrasket er han over, at de midaldrende boligejere fra år også angiver økonomien som grund. Mange har købt huset på et tidspunkt, hvor markedet var billigere, og derfor bør de til trods for den nuværende krise

55 Datterselskab, Bolius 53 have en pæn friværdi. Men det ser altså ud som om, de er bekymrede for, hvordan deres økonomi udvikler sig, og derfor gør de ikke noget, siger Henrik Sonne. Bolius i tal Dertil kommer, at boligejerne er usikre, når det kommer til valget af håndværker. Kun hver tiende boligejer stoler nemlig på byggeriets garantimærker, i stedet vejer anbefalinger fra familie og venner tungere. Men i modsætning til, hvad man normalt hører, så er boligejerne faktisk overordentligt tilfredse med deres håndværkere, når først de har lært dem at kende. Ni ud af ti boligejere har faktisk tillid til håndværkerne. Det er virkelig glædeligt, for normalt er det altid de dårlige historier om klamphuggeri, vi hører. Men vi vil i vores medier også gerne fortælle de gode historier. Jeg tror, det i høj grad handler om, at håndværkerne skal lære at tale boligejernes sprog, siger Ulrik Heilmann, direktør i Bolius. Boligejerne vil gerne. De tøver bare lidt, fordi de er nervøse for fremtiden og måske ikke helt ved, hvad de skal gøre. Og i mellemtiden risikerer de faktisk, at deres frygt bliver en selvopfyldende profeti, netop fordi de ikke gør noget, og det er ærgerligt. Analysen bekræfter også, hvad vi alle ved, at en vel vedligeholdt og opdateret villa sælger bedre end en i original stand, siger Ulrik Heilmann boligejere besøger Bolius.dk hver måned og ser 1. mio. sider. Dermed er Bolius.dk Danmarks største site for rådgivning og viden til boligejere boligejere modtager nyhedsbrevet fra Bolius to gange om ugen eksemplarer trykkes af BEDRE HJEM otte gange årligt. De går ud til abonnenter og uddeles i Ilva, Stark og Flügger rådgivningssager udføres hvert år af Boliusrådgivere for boligejere.

56 Hvad: Nye tennisbaner for kørestolsbrugere Hvor: Allerød Tennisklub Hvornår: Mellem to sæt LÆS MERE:

57 Lorem ipsum 55

58 56 året i Glimt Realdania engagerer sig internationalt Globale udfordringer skal løses internationalt, og det er afgørende at dele viden på tværs af landegrænser ikke mindst når det drejer sig om klima og miljø. Derfor er Realdania engageret i en række internationale initiativer, der fokuserer på bæredygtig udvikling. Green Growth Leaders Sammen med Københavns Kommune, Mandag Morgen og DONG har Realdania taget intitativ til Green Growth Leaders; en global alliance af dagsordensættere med det fælles synspunkt, at der ikke er modsætning mellem at tænke grønt og skabe økonomisk vækst. IFHP Realdania er medlem af IFHP The International Federation for Housing and Planning, og i 2010 blev Realdanias adm. direktør, Flemming Borreskov, valgt til formand for organisationens bestyrelse. IFHP er et internationalt netværk af institutioner og eksperter, der arbejder med boliger, byudvikling og planlægning, og man fokuserer især på udveksling af viden og erfaringer inden for bæredygtig udvikling. Organisationens 56. verdenskongres med titlen Inclusive Cities in a Global World afholdes i september 2012 i Göteborg. Læs mere: Green Growth Leaders fokuserer på at indsamle og formid le viden om de gode tiltag, som allerede i dag iværksættes af byer, virksomheder og institutioner over hele verden. I oktober 2011 mødtes hundredevis af bæredygtighedseksperter og dagsordensættere fra 20 lande i København til mødet Green Growth Leaders Take lead, hvor de over to dage diskuterede den grønne økonomis potentialer og udarbejdede en hvidbog, der efterfølgende er overdraget til både danske og internationale myndigheder herunder FN s Global Compact. World City Summit Singapore I juli 2012 afholdes der World Cities Summit i Singapore, og Realdania er medlem af The World Cities 2012 International Advisory Group. På topmødet vil politikere og eksperter fra hele verden under temaet Liveable and Sustainable Cities Integrated Urban Solutions diskutere, hvordan byer kan optimere livskvaliteten ved hjælp af bæredygtige løsninger. Læs mere: Læs mere:

59 året projekter i glimt 57 STATUS I 2011 igangsatte vi 257 nye projekter og afsluttede 163. Ved årsskiftet havde vi 573 igangværende projekter til en samlet sum på 19,2 mia. kr. altså hvis man tæller de penge med, som kommer fra projekternes øvrige parter. Realdanias andel af finan sieringen var på næsten 50 %, nemlig 9,7 mia. kr. Siden 2000 har vi nu støttet og igangsat projekter, og siden dette årsmagasin blev sendt i trykken, er der helt sikkert kommet flere til.

60 58 året i glimt Vej og havn bliver til nye byrum i Odense og Aarhus To omfattende byudviklingsprojekter i Odense og Århus vil på hver deres måde forvandle utilgængelige arealer til nye byrum. I Odense bymidte bliver den firesporede Thomas B. Thriges Gade, der i dag deler byen i to, omdannet til boliger, erhverv og butikker. Her skabes nye byrum, og bilerne flytter ned under jorden, hvor der bliver 650 nye p-pladser. På det cirka kvadratmeter store areal vil man støde på fodgængere, cyklister og kollektiv trafik, der får langt bedre vilkår. På baggrund af en international projektkonkurrence blev et team med arkitektfirmaet Entasis i spidsen i februar 2012 valgt til at udvikle projektet. I Aarhus vil havnen under overskriften Urban Media Space Aarhus gennemgå en omfattende forvandling fra industrihavn til levende byrum. Et nyt multimediehus bliver opført på en bastion i havnen og kommer til at indeholde det nye hovedbibliotek, Borgerservice, multisale og caféer. Et fuldautomatisk p-anlæg kommer til at kunne huse op mod biler. Med projektet, der er Aarhus Kommunes hidtil største af sin art, får byen et rekreativt område, der forbinder havnen med den historiske bykerne. schmidt hammer lassen architects og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue blev i marts 2009 udpeget som vindere af konkurrencen om at tegne multimediehus og havnebyrum. De to byprojekter er udviklet i samarbejde mellem Realdania og de to kommuner. Læs mere: og Aarhus havn bliver til Urban Mediaspace Aarhus. Thomas B. Thriges Gade i Odense lukkes af og erstattes af helt nye byrum med levende byliv.

61 året i glimt 59 MP:H Multipark indviet i Helsingør Det er en overordentlig stor glæde for mig, at dette superflotte anlæg nu er klar til brug. Mange stærke kræfter har været i sving for at nå hertil, og resultatet er enestående. Borgmester Johannes Hecht-Nielsen var glad, da han i november 2011 var med til at indvie den nye multipark i Helsingør. Multiparken byder på blandt andet skateranlæg, parkouranlæg, boldbane og overdækket scene, så både børn og voksne fra lokalområdet, byen og oplandet har fået helt nye muligheder for at samles om idræt, leg og socialt samvær. Multiparken inviterer til bevægelse og gør dermed en forskel for sundheden og det aktive liv og samtidig kan parken med sine mange aktivitetsmuligheder være en effektiv driver for social integration. Læs mere: København får international arena Copenhagen Arena kommer til at ligge i Ørestad Syd og skal være med til at styrke Københavns internationale profil med plads til store internationale musik-, kultur- og sportsarrangementer. Live Nation, der driver flere arenaer i Europa, er valgt som operatør af arenaen. Deres internationale erfaring med drift af arenaer giver et godt afsæt for gode arrangementer, så København kan spille op i mod byer som London, Berlin, Stockholm og Hamborg. Copenhagen Arena forventes at være klar til brug i Næste skridt er den igangværende design- og projekteringsopgave, hvor fem teams er prækvalificeret til konkurrencen. Læs mere:

62 60 året i glimt 118 mio. kr. til klimatilpasning og mødesteder i Kokkedal I Kokkedal i Nordsjælland har nødvendigheden af at skulle håndtere stigende mængder regnvand og et behov for mødeog aktivitetssteder fået Fredensborg Kommune og Realdania til at indgå et samarbejde, der skal vise, hvordan klimatilpasning og forstadsudvikling kan gå hånd i hånd. Fremover skal der med de voksende mængder regnvand flyde nye typer rekreative og aktive områder, der kan gøre Kokkedal mere attraktiv og bæredygtig både på det sociale og på det miljømæssige område. Kokkedal er en typisk dansk forstad i hovedstadsregionen, hvor mange af bebyggelserne og funktionerne som f.eks. skole, daginstitutioner og center vender indad mod sig selv og dermed ryggen til omgivelserne. Nye aktivitets- og mødesteder skal nu binde bydelens kvarterer bedre sammen og samtidig give muligheder for socialt samvær og fysisk aktivitet til glæde for de mange forskellige beboere. Som en del af projektet udvides også Usserød Ås kapacitet, og der etableres et dige, der skal mindske risikoen for oversvømmelser. Med et budget på i alt 118 millioner kroner er projektet, der også er støttet af Lokale- og Anlægsfonden og to lokale almene boligselskaber, en af Danmarks største samlede indsatser i forhold til klimatilpasning. Der er tale om et demonstrationsprojekt, der skal kunne inspirere andre forstæder med lignende udfordringer. Læs mere:

63 året i glimt 61 Biblioteker som drivkraft i byudvikling Bogen Biblioteket i byudviklingen oplevelse, kreativitet og innovation sætter fokus på bibliotekers potentiale som stærke, kreative medspillere i byudviklingen. Fremtidens landbrugsbyggeri Ny infoportal ved Rebild Bakker og Rold Skov De cirka gæster, der hvert år besøger Rebild Bakker og Rold Skov, vil fra 2013 få glæde af en ny infoportal. Portalen bliver opført i udkanten af Rebild by og skal fungere som samlingspunkt, inspirere til fysisk aktivtet og være arkitektonisk vartegn for området. Gillelejes unge har fået deres eget sted Den hundrede år gamle Gilleleje Remise, der tidligere husede lokomotiver, er i 2011 blevet sat i stand og indrettet som ungdomskulturhus. Seks landbrugsbyggeprojekter giver bud på, hvordan fremtidens landbrug kan tage hensyn til arkitektur, landskab og dyrevelfærd. De to første byggerier er opført og taget i brug, mens en staldbygning til malkekvæg på Vejlskovgård ved Odder forventes færdig i Rulleskøjter på befæstningen 2011 blev året, hvor Vestvolden en del af Københavns befæstning fik belysning og nye belægninger på stierne. Til glæde for rulleskøjteløbere, cyklister og andre. Revitalisering af Københavns befæstning er et projekt mellem Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen og Realdania. Drachmanns Hus i Skagen genåbner efter renovering I juni 2011 kunne digteren og maleren Holger Drachmanns fredede hus genåbne som museum efter omfattende restaurering med gennemgribende istandsættelse af både murværk, bindingsværk, vinduer og døre.

64 62 året i glimt Historiske bykerner i Europa skal være tilgængelige for alle I Viborg er man i gang med et projekt, der skal gøre byens historiske centrum mere tilgængeligt for alle, både den gangbesværede, faderen med barnevognen, kørestolsbrugeren osv. Det er et demonstrationsprojekt, som skal inspirere byer over alt i Europa til at gøre de historiske bykerner mere tilgængelige. Kedelcentral bliver Center for Kultur og Erhverv I 2010 genåbnede Spinderihallerne i Vejle som kraftcenter for byens kreativitet og innovation. Anden fase af ombygningen er i gang her vil man etablere Center for Designdreven Innovation i den gamle kedelcentral, der ventes indflytningsklar i Udstilling om nordisk landskabsarkitektur I 2011 præsenterede Dansk Arkitektur Center udstillingen MANMADE ENVIRONMENT, der var resultatet af et nordisk samarbejde og stillede skarpt på landskabsarkitekturens rolle i udviklingen af fremtidens bæredygtige byer og landskaber. Tomme bygninger skal skabe liv Køkken og forsamlingslokale i kostald Marskgården Klægager i Sønderjylland er efter restaureringen åbnet som Bed and Breakfast. Nu huser stalden blandt andet højskoledage og foredrag med smagsprøver på det sønderjyske kaffebord. Givrum.nu hedder et initiativ, hvor man arbejder for at udnytte tomme erhvervsejendomme, så både brugere, bygningsejere og lokalsamfund får glæde af dem. Idéen er at skabe liv i bygninger, der ellers forfalder, og at give byens kreative fællesskaber plads til udfoldelse. Fra møllergård til kultur- og aktivitetscenter Med en omfattende renovering og ombygning af den gamle møllergård Vestermølle ved Skanderborg Sø har foreningslivet i Skanderborg fået optimale rammer. Samtidig har et bevaringsværdigt gårdanlæg fået nyt liv og er dermed sikret for eftertiden.

65 året i glimt 63 Danmark i Indien Normalt støtter Realdania kun projekter i Danmark, men i helt særlige tilfælde gives der støtte til projekter i udlandet, som har en specifik tilknytning til Danmark. En sådan vigtig undtagelse er restaureringen af den historiske handelskoloni Serampore i Indien, der var på danske hænder fra 1755 til Realdania og Nationalmuseet er gået sammen om sikre og formidle den danske kultur- og bygningsarv på stedet, og projektet vil omfatte både de vigtigste bygninger og monumenter og den bymæssige, historiske sammenhæng i Serampore. I 2009 blev der gennemført en forundersøgelse, som resulterede i en beskrivelse af de vigtigste endnu eksisterende bygninger fra den danske periode med oversigter over væsentlige bygningsmæssige detaljer, historiske kilder og så videre. Derudfra er der defineret et samlet initiativ med tre indsatsområder: Forskning og dokumentation, fysiske restaureringsarbejder og formidling, som skal øge kendskabet til denne særlige kulturarv i både Indien og Danmark. Udover projektet i Serampore støtter Realdania også enkelte andre internationale projekter. Det gælder for eksempel arkitekturbiennalen i Venedig og restaureringen af Finn Juhl-salen i FN-bygningen i New York.

66 Hvad: Olafur Eliassons kunstværk Your rainbow panorama Hvor: På taget af Kunstmuseet ARoS i Aarhus Hvornår: Kort før solnedgang maj 2011 LÆS MERE:

67 Lorem ipsum 65

68 66 Valgmøder valgmøder Medlemsdemokratiet AF ole Brandt Flere og flere medlemmer møder op, når Realdania afholder valg til repræsentantskabet. Det mærkede vi igen i 2011, hvor turen blandt andet var kommet til de geografiske valgområder 4 og 8, der dækker henholdsvis det sydlige og nordlige af Jylland. Kendskabet til Realdanias arbejde vokser hele tiden, efterhånden som projekterne bliver til virkelighed. Når folk ser de projekter, som Realdania er med til at sætte i gang, opstår der ofte en interesse for at vide noget mere. Der er hvert år valg i fire af Realdanias seksten valggrupper, og i 2011 inviterede vi til valgmøder i blandt andet Aalborg og Haderslev. Realdania har i de to valgområder støttet og igangsat en lang række store og små projekter, hvoraf nogle af de mest kendte er provi bevilger ikke bare penge. Vi deler også ud af vores viden og erfaring. vi arbejder med andre ord både med hjerte og hjerne. Og så betragter vi filantropi som en profession. En profession der forpligter, og som vi tager alvorligt. Vi tilstræber at være effektive filantroper." - udpluk fra formandens beretning ved årets valgmøder i 2011 jekter som Musikkens Hus i Aalborg, Han Herred Havbåde, restaurering af Ribe Domkirkeplads og ikke mindst etablering af den 650 meter lange strandpromenade ved Hjerting uden for Esbjerg. Det er på valgmøderne, at medlemmerne kan følge med i, hvad der sætter dagsordenen for Realdanias arbejde netop nu. Her bliver talt om de overordnede strategier, der ligger bag de forskellige initiativer, og der bliver talt om de aktuelle indsatsområder og om de enkelte projekter. Især har det, der ligger i medlemmernes lokalområde, stor interesse, og ofte er flere af de fremmødte også direkte involveret i nogle af projekterne. Valgmøderne er en oplagt mulighed for at stille spørgsmål, diskutere og komme med synspunkter og ideer.

69 valgmøder Realdania er en katalysator, der kan få ting til at ske 67 valgmøder Der er et stort og stigende behov i samfundet for at få løst opgaver, som ikke kan finansieres uden fonde og filantropiske foreninger som for eksempel Realdania, sagde bestyrelsesformand Jesper Nygård i sit indlæg på valgmøderne. Realdania kan betragtes som en slags katalysator, der i samarbejde med andre kan få ting til at ske. Det kræver, at vi tænker og handler langsigtet og begavet i øvrigt opfører os ordentligt og er i øjenhøjde med samfundet og andre aktører. Mange penge og indflydelse forpligter og Realdania skaber sin legitimitet gennem sine handlinger. Vores arbejde er og skal være præget af ordentlighed. Det er for mig et helt centralt værdimæssigt kerneord. Formanden understregede desuden, at Realdania bygger på engagerede medlemmer. Foreningsdemokratiet er simpelthen vores grundstamme. Det er en rammebetingelse, som vi holder af og dyrker, sagde Jesper Nygård. De blev valgt Medlemmer valgt til repræsentantskabet i 2011 Geografiske valggrupper Af de 11, der blev valgt til repræsentantskabet på de geografiske valgmøder i Aalborg og Haderslev, er de fem nyvalgte, som ikke tidligere har været medlem af repræsentantskabet. Faglige valggrupper Af de 14, der blev valgt til repræsentantskabet på de faglige valgmøder i henholdsvis Valggruppen for Landbrug og Valggruppen for Erhverv er der tre nyvalgte, der ikke tidligere har været medlem af repræsentantskabet. Repræsentantskabet Af de syv, der blev valgt til repræsentantskabet på repræsentantskabets Efterårsmøde blandt 11 indstillede kandidater fra De Særlige Interesseorganisationer, er der fire nyvalgte, der ikke tidligere har været medlem af repræsentantskabet. Læs om valggrupperne på Realdania.dk Her kan du også se en samlet oversigt over repræsentantskabsmedlemmerne.

70 68 Valgmøder valgmøder Rapport fra valgmøderne i 2011 Journalist Klaus Bundgård Povlsen fra DR var mødeleder på hvorfor valget hurtigt var overstået. Men i Aalborg, hvor otte valgmøderne i Han holdt styr på, at dagsordenen blev kandidater kæmpede om seks pladser, var der regulær valghandling med kandidater, der gik på talerstolen og præsente- overholdt, præsenterede de forskellige talere og sikrede, at der blev fulgt op på spørgsmålene fra salen. rede deres kandidatur, hvorefter der var udfyldning af stemmesedler og optælling ved statsautoriserede revisorer, som Aftenen begyndte med Realdanias bestyrelsesformand sikrede, at alt gik ordentligt til. I Haderslev blev der på den Jesper Nygård og adm. direktør Flemming Borreskov, der måde valgt fem repræsentantskabsmedlemmer og i Aalborg hver holdt et oplæg, hvor de fortalte om og viste billeder fra seks. Realdanias projekter, især fra nogle af de projekter, der knytter sig til de to valgområder i det sydlige og nordlige Jylland. Mens stemmeoptællingen fandt sted, leverede journalist og Klaus Bundgård Povlsen åbnede derefter for debat med salen, forfatter Peter Olesen et veloplagt debatindlæg om noget af hvor mange af de fremmødte medlemmer tog ordet enten for alt det gode og ikke at forglemme også noget af det dårlige at stille spørgsmål eller for at kommentere de to indlæg. ved den danske bygningskultur. Og derefter, med valghandlingen vel overstået og de nyvalgte repræsentantskabsmedlemmer annonceret, blev aftenen afsluttet med en bid mad til Selve valghandlingen var aftenens vigtige andet punkt, der begyndte med præsentation af de opstillede kandidater. I Haderslev var der ligeså mange kandidater, som der var pladser, sætte dialogen med nye og gamle alle de fremmødte, hvor der også var tid og plads til at fort- kontakter. På realdania.dk kan du se videoindslag fra valgmøderne og høre kommentarer fra medlemmerne. Her kan du også se, hvilke kandidater, der blev valgt ind i repræsentantskabet. John Kronborg Christensen Nordals, Sydjylland Hanne Lind-Bonderup Ålbæk, Nordjylland Kirsten Monrad Hansen Thorup Strand, Nordjylland Siden 1985 har jeg boet i Sønderborg kommune og i alle år arbejdet på at bevare så meget af landbokulturen som muligt Jollmands Gård, som Realdania har støttet, er et af de fine eksempler. Ser man på, hvad Realdania støtter på landsplan, må jeg sige, at jeg personligt er begejstret. Men jeg kunne godt tænke mig, at Realdania gjorde endnu mere ved og for ny anvendelse af gamle udtjente landbrugsbygninger. Realdania er med til at skabe en mængde god, relevant og brugbar viden. Det gælder på områder som byggeri af fremtidens skoler, plejeboliger og daginstitutioner, men min erfaring er, at det er for få, der kender til materialet. Det skal vi have gjort noget ved. I øvrigt er Fremtidens Landbrugsbyggeri et af de projekter, som jeg finder rigtig interessant. Det kan få stor æstetisk betydning for det landskab, vi færdes i. Jeg er tilknyttet Kystkulturcenteret Han Herred Havbåde, som Realdania har støttet. Jeg var spændt på at se, hvordan det blev præsenteret på valgmødet. Generelt har det utrolig stor betydning for udviklingen i regionen, at en forening som Realdania støtter mange store og små projekter og samtidig stiller krav til udførelse og kvalitet. Men den lokale støtte og opbakning er naturligvis også væsentlig.

71 valgmøder 69 Journalist og forfatter Peter Olesen gav på valgmøderne sit bud på, hvad der er godt og skidt i dansk bygningskultur. valgmøder Fakta om Realdanias Medlemsdemokrati Medlemmerne vælger repræsentantskabet på faglige og geografiske valgmøder: På valgmøder i de ti geografiske valggrupper vælges 60 medlemmer af repræsentantskabet. På valgmøder i de seks faglige valggrupper vælges 42 medlemmer af repræsentantskabet. Repræsentantskabet vælger selv syv medlemmer til repræsentantskabet efter indstilling fra ti Særlige Interesseorganisationer. Sammensætningen af repræsentantskabet afspejler en række forskellige hensyn til Realdanias mangeartede interessenter de geografiske i relation til den brede medlemsskare, de faglige i relation til det faglige netværk samt de særlige interessenter, som ikke har en direkte tilknytning til Realdania, men som har indsigt og viden, der er vigtig for virksomheden. Repræsentantskabet har formuleret nogle ønsker og krav til de kvalifikationer, som kan sikre, at det enkelte repræsentantskabsmedlem både har interesse for Realdanias arbejde og har nogle kvalifikationer, der gør det muligt at følge arbejdet i bestyrelsen. Det drejer sig om ledelsesmæssige kvalifikationer, faglige kvalifikationer samt det enkelte medlems netværk. De kvalifikationer er vigtige, fordi det også er blandt repræsentantskabets medlemmer, at de fleste nye bestyrelsesmedlemmer findes. Læs mere om repræsentantskabet på eller i Realdanias Årsrapport I 2012 holder vi fire valgmøder: Valggruppen for Almene Boliger (almene boligorganisationer) Valggruppen for Område 3 (Assens, Nordfyn, Faaborg- Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø) Valggruppen for Område 7 (Herning, Holstebro, Ikast- Brande, Lemvig, Morsø, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Thisted, Viborg) Valggruppen for Område 10 (Albertslund, Bornholm, Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Køge, Lejre, Roskilde, Rødovre, Solrød, Vallensbæk) Læs mere om valg i 2012 på

72 70 Lorem ipsum

73 Lorem ipsum 71 Hvad: Girl talk Hvor: Strandpromenaden i Hjerting ved Esbjerg Hvornår: Dansk sommer 2011 LÆS MERE:

74 72 investering Lorem ipsum investering Økonomisk usikkerhed, gældskrise i en række europæiske lande og udfordringer i den finansielle sektor prægede Ikke realiserede kurstab på Realdanias aktier i Danske Bank satte sit præg på investeringsafkastet for 2011, der blev på minus 21,3 %. Obligationer og fast ejendom bidrog med positive afkast, og investeringer i alternative produkter kom godt fra start blev mere udfordrende end forudset Af journalist Anders Lehmann Efter hårde år i kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise var der ved indgangen til 2011 store forhåbninger om mere medvind i verdensøkonomien. De positive tendenser ved begyndelsen af året blev dog hurtigt afløst af et økonomisk uvejr med strid modvind og store politiske og økonomiske udfordringer. I løbet af sommeren stod det klart for europæiske økonomer og politikere, at det væsentligste punkt på den økonomiske dagsorden var en effektiv håndtering af gældsproblemerne i en række sydeuropæiske lande, og at der var behov for akut finansiel førstehjælp. Hele fundamentet for eurosamarbejdet blev udsat for kraftige rystelser, og kombineret med bl.a. en nedjustering af USAs kreditværdighed, høj inflation, naturkatastrofer og et arabisk forår, som skabte ustabilitet i en hel region, var resultatet, at investorerne ikke fik mange rolige og forudsigelige stunder i løbet af Ser man på tallene, var 2011 sådan, at den økonomiske vækst globalt faldt fra 5 % til 4 % i forhold til Det dækker over, at økonomierne i de såkaldt udviklede lande voksede med ca. 1,6 %, hvilket er næsten en halvering i forhold til Og økonomierne i Emerging Markets voksede med 6,4 %, hvilket er lidt mindre end i 2010, hvor væksten var på 7,4 % blev meget anderledes og mere udfordrende end de fleste inklusive Realdania forudså ved årets begyndelse, og derfor blev investeringsafkastet i 2011 heller ikke så godt, som vi havde håbet og forventet. Tingene trak ud, og der er stadig meget smog over markederne. Men der er tendenser til, at det går bedre i USA og Asien, så derfor ser vi lidt lysere på tingene i 2012, siger Realdanias investeringschef Gert Poulsen. Samlet fik Realdania et negativt afkast på 21,3 % af formuen, som var 19,4 mia. kroner ved udgangen af Det negative afkast skyldes altovervejende et urealiseret kurstab på Realdanias beholdning af aktier i Danske Bank, der også blev ramt af generel skepsis blandt investorer mod at eje aktier i banker. Det kom bl.a. til udtryk i det europæiske bankindeks, MSCI Europe Banks, der faldt med 31 %. Lyspunkter i en krævende tid Trods et udfordrende 2011 var der dog investeringsmæssigt også lyspunkter. Investeringer i obligationer og fast ejendom gav et positivt afkast på henholdsvis 4,9 % og 11,3 %. Inden for private equity forventes fornuftige muligheder i de kommende år. Det er gået godt, selvom vi, som mange andre investorer, også fik smæk på Pandora gennem en private equity investering. Vi har dog også flere investeringer i unoterede selskaber, som ser gode ud, men vi har det princip, at vi foretrækker at have fuglen ikke bare i hånden men også meget gerne stegt. Det er ikke nok at glæde sig over, at fuglene sidder på taget, men at tingene ser fornuftige ud, siger han. Forberedt på overraskelser Uagtet den overraskende udvikling i 2011, så har Gert Poulsen lysere forventninger til udsigterne for Andelen af investeringer i aktier bliver derfor måske skruet en lille smule op, mens investering i lavt ratede obligationer nok også kommer lidt mere i fokus som følge af højt renteniveau og relativ lav konkursrisiko. Bag de investeringsmæssige overvejelser ligger dog hele tiden en læresætning, som investeringschefen fik med fra professorerne under cand.polit.-studierne på universitetet.

75 Lorem investering ipsum 73 Værdi pr. 31/ , mio. kr. Afkast 2011, mio. kr. Afkast 2011 % ,3 investering Vi har det princip, at vi foretrækker at have fuglen ikke bare i hånden men også meget gerne stegt siger investeringschef Gert Poulsen.

76 74 investering investering Teori og indsigt er altid godt at have med i bagagen, men I skal aldrig glemme, at verden alligevel kan være ond, og at I kan blive overraskede, sagde vores professorer ofte. Det er værd at huske på i urolige tider, siger Gert Poulsen. Mindre afhængighed af verdensøkonomien Siden 2010, hvor Realdanias bestyrelse vedtog en ny investeringsstrategi med bredere rammer, har investeringschef Gert Poulsen og hans kolleger derfor også haft mulighed for at investere i såkaldte alternative produkter som forsikringsprodukter, hedge fonde og råvarer. Produkter, som kan være med til at nedbringe Realdanias samlede risiko. Dermed kan Realdania sprede sin risiko ved at foretage investeringer i eksempelvis forsikringer, som yder dækning ved naturkatastrofer, der i sagens natur ikke bliver berørt af udviklingen i verdensøkonomien. Indtil videre udgør investeringer i alternative produkter kun 138 mio. kroner ud af Realdanias samlede aktiver på 19,4 mia. kroner. Grundige forundersøgelser af de forskellige markeder kombineret med research af porteføljemanagernes evner og resultater, samt en bevidst strategi om at træde forsigtigt på disse nye områder er baggrunden for, at alternative investeringer indtil videre kun udgør en lille brøkdel af de samlede investeringer. Vi er langt fra vores strategiske målsætning på området, men vores første erfaringer har været gode. Vi er altid forsigtige, når vi går ind på nye områder, hvor vores erfaringer er begrænsede og baseret på teori. Vi vil gerne høste vores egne erfaringer og have de teoretiske modeller vurderet i praksis, siger Gert Poulsen. Trods lysere udsigter ønsker Realdania at være forberedt på nye udfordringer også i Aktivfordelingen Renteprodukter 33 % Obligationer Investment Grade 24 % Obligationer Non Investment Grade 9 % 24 % Obligationer (inv.gr.) Obligationer (non-inv.gr.) Fast ejendom 9 % Aktier 57 % Børsnoterede Aktier 16 % Private Equity 6 % Danske Bank 35 % 35 % 6 % 16 % 9 % 9 % Fast ejendom Børsnoterede Aktier Private Equity Danske Bank Alternative produkter Alternative produkter 1 % Investeringer i alt 100,0 % INVESTERINGER: BEHOLDNING OG BRUTTOAFKAST FOR PORTEFØLJERNE I 2011 og 2010 B beholdningens værdi Fordeling Afkast 2011 Afkast 2011 Afkast 2010 Afkast 2010 Aktivklasser pr. 31/ mio. kr. % mio. kr. % mio. kr. % Renteprodukter , ,7 Obligationer Inv. Grade , ,8 Obligationer Non Inv. Grade , ,9 Fast ejendom ,3 94 6,9 Aktier , ,5 Børsnoterede Aktier , ,4 Private Equity , ,0 Danske Bank , ,2 Alternative produkter ,2 - - Investeringer i alt , ,2

77 investering 75 Renteprodukter investering Investment grade obligationsporteføljer Porteføljer ultimo 2011: Realdania har fem porteføljer, og der er i 2011 ikke oprettet eller nedlagt porteføljer. Værdi af porteføljer ultimo 2011: 4,6 mia. kr. Afkast i 2011: 6,3 % Mål: At skabe et afkast, som matcher eller er bedre end de valgte reference-benchmarks. Non investment grade obligationsporteføljer Porteføljer ultimo 2011: Realdania har fem porteføljer, hvoraf en er oprettet i Værdi af porteføljer ultimo 2011: 1,8 mia. kr. Afkast i 2011: 0,5 % Mål: At skabe et afkast, som matcher eller er bedre end de valgte reference-benchmarks. MARKEDET FOR OBLIGATIONER 2011 Ved udgangen af 2010 var der generelt en forventning om stigende vækst og risikoappetit i 2011 som følge af de positive tendenser i den sidste del af Udviklingen i 2011 blev dog væsentligt anderledes end forventet. Obligationer med høj kreditværdighed havde et godt år, og renterne nåede et historisk lavt niveau, mens obligationer med lav kreditværdighed havde et dårligt år blev året, hvor problemer med statsgæld i en række sydeuropæiske lande blev den alt overskyggende udfordring, og hvor lande med for stor statsgæld oplevede, at de korte renter steg kraftigt med heraf følgende spekulation om statsbankerot. Omvendt oplevede lande med lav statsgæld korte renter nær nul. Den europæiske centralbank (ECB) hævede den korte rente to gange i foråret, så den nåede op på 1,5 %. Renten blev dog sænket igen i efteråret, så den igen kom ned på 1 % som ved årets start. ECB stillede hen over året store mængder likviditet til rådighed for bankerne for at sikre fornuftig likviditet på interbankmarkedet. Senest har ECB givet banker mulighed for at låne likviditet i op til tre år og på mere lempelige vilkår. Allerede i 2010 var der fokus på statsgælden i de sydeuropæiske lande. Dette fokus blev intensiveret i 2011, da problemerne med statsgælden viste sig at være større end først antaget ikke mindst i Grækenland, men også i Portugal Irland, Spanien og Italien. I disse lande er renten på statsobligationer steget betydeligt i løbet af I Grækenland steg renten på 10-årige statsobligationer til omkring 25 % og i Portugal til omkring 12 %. I Irland, Spanien og Italien lå den 10-årige rente ved udgangen af 2011 mellem 5,5 % og 8 %. I EU s kernelande og i Skandinavien var renten ultimo 2011 mellem 1,5 % og 4,5 %. I USA fastholdt den amerikanske centralbank de ledende renter i 2011, der forblev på mellem 0 og 0,25 %. Centralbanken har dog i 2011 været meget aktiv på obligationsmarkedet, og har via stort annoncerede opkøbsprogrammer købt realkredit- og statsobligationer. På den måde øges pengemængden i samfundet. Den amerikanske centralbank er i dag den største ejer af amerikanske statsobligationer. Finanspolitisk har USA i løbet af 2011 lanceret flere initiativer for at stimulere økonomien. Samtidig har man videreført de skattelettelser, som blev indført i Indsatsen begynder at bære frugt, og ved udgangen af 2011 var der klare tegn på en bedring i den amerikanske beskæftigelse og vækst. I USA kunne der ikke skabes enighed om de offentlige budgetter, og dette var en medvirkende årsag til, at kreditvurderingsbureauet Standard & Poors nedgraderede den amerikanske kreditværdighed. Umiddelbart havde nedgraderingen ingen indflydelse på det amerikanske renteniveau. Den amerikanske 10-årige statsrente lå ved indgangen af 2011 på 3,3 % og faldt til 1,9 % ved årets udgang. Renten på amerikanske statsobligationer ligger nu lidt højere end renten på de tilsvarende europæiske (tyske) statsobligationer. Danmarks Nationalbank fulgte i 2011 stort set ECB, men har sidst på året sænket udlånsrenten fra 1,55 % til 0,70 %. Derudover har Nationalbanken løbende varieret renten på indskudsbeviser alt efter udviklingen i den europæiske korte rente og udviklingen i valutareserverne. Grunden til, at Nationalbanken sænkede de ledende renter mere end ECB, var udlandets efterspørgsel efter danske værdipapirer. Danmark vurderes som en såkaldt sikker havn i forhold til det øvrige Europa. Norge og Sverige oplevede det samme forhold. Det har ført til, at danske skatkammerbeviser med 3-6 måneders løbetid ultimo 2011 blev handlet til negative renter, hvilket ikke er sket før. Sammenholdt med Tyskland har renten på danske 10-årige statsobligationer bevæget sig fra at være 0,1 procentpoint højere til ultimo 2011 at ligge 0,15 procentpoint under Tyskland.

78 76 investering investering FAST EJENDOM Realdanias Fast Ejendoms-porteføljer Fast ejendom: Omfatter danske ejendomsselskaber, en engelsk ejendomsfond, to pan-europæiske ejendomsfonde, en østeuropæisk ejendomsfond, en amerikansk ejendomsfond, to amerikanske skovfonde og en infrastrukturfond. Bogførte værdi af ejendomsportefølje ultimo 2011: 1,7 mia. kr. Afkast i 2011: 178 mio. kr., svarende til 11,3 % MARKEDET FOR FAST EJENDOM 2011 De globale ejendomsmarkeder var i første halvår af 2011 generelt præget af en vis optimisme blandt såvel ejendomsinvestorer som lejere. De mange makroøkonomiske chok i sidste halvår af 2011 har imidlertid ført til fornyet forsigtighed. Dette har udmøntet sig i fortsat polarisering til fordel for sikre markeder og ejendomme. Mere sekundære beliggenheder og ejendomme kæmper fortsat med at tiltrække interesse fra investorer og lejere. USA kom bedre ud af 2011 end Europa, formentlig fordi ejendomsinvestorerne og de multinationale lejere anser det for sandsynligt, at USA kommer hurtigere ud af den økonomiske krise end Europa. Indekset over verdens største børsnoterede ejendomsselskaber, GPR 250 Global, endte året med et fald på 3,3 %. På de europæiske ejendomsmarkeder var der i 2011 generelt stigende handelsaktivitet, og de største stigninger var i Central- og Østeuropa. Særligt Polen skiller sig ud med udpræget optimisme. I Vesteuropa viste Belgien, Tyskland og Sverige også pæn vækst i handelsvolumen. I Danmark har der også været markante ejendomshandler, bl.a. salget af Illum til den australske kapitalfond Macquarie for knap 1,7 mia. kr., samt ATPs og PensionDanmarks køb af den kommende FN-byen på Marmormolen i København for 2,1 mia. kr. Ejendomspriserne har været præget af store udsving på de forskellige delmarkeder bl.a. som følge af ovennævnte polarisering. Indekset over de børsnoterede europæiske ejendomsselskaber, GPR 250 Europe, endte året med et fald på 10,6 %. Det amerikanske ejendomsmarked oplevede fortsat en stigende handelsaktivitet, som nu er tilbage på niveauet før den finansielle krise. Lejeudviklingen var flad til let stigende, hvor stigningerne dog primært var centreret omkring metropolerne og de kystnære trafikknudepunkter. Tilsvarende mønster sås for så vidt angår udviklingen i tomgang, som var flad til let faldende. Disse faktorer resulterede samlet set i spirende vækst i driftsresultaterne, hvilket sammenholdt med faldende afkastkrav generelt medførte let stigende ejendomspriser, ja endog stærkt stigende priser i knudepunkter som New York City, Boston og Washington D.C. De amerikanske børsnoterede ejendomsaktier steg i tråd dermed også i 2011, og GPR 250 America-indekset steg med 10,3 %. EJENDOMSAKTIEKURSER 2011 INDEKS /01/11 28/ /03/11 30/04/11 31/05/11 30/06/11 31/07/11 31/08/11 30/09/11 31/10/11 30/11/11 GPR250 Global GPR250 Europa GPR250 Amerika 31/12/11

79 investering 77 AKTIER investering Realdanias Aktieporteføljer Aktieporteføljer ultimo 2011: 11 aktieporteføljer, hvoraf de ni investerer globalt og regionalt, mens to porteføljer er rent danske. Værdien af de to danske porteføljer udgør lidt mindre end en tredjedel af aktieporteføljernes samlede værdi. Der er i 2011 omlagt i nogle aktieporteføljer, idet der er oprettet en ny portefølje og nedlagt en portefølje. Den nye portefølje er global. Afkast i 2011: -9,5 %, svarende til -344 mio. kr. Mål: At skabe et afkast, som er bedre end de valgte benchmarks. Generelt for aktieporteføljer gælder, at afkastet skal vurderes over en længere periode på tre til fem år. Aktierne er udvalgt ud fra en overbevisning om, at de pågældende aktier indeholder et større potentiale, end den aktuelle kurs på købstidspunktet afspejlede. Værdi af aktieporteføljerne ultimo 2011: 3,1 mia. kr. MARKEDET FOR aktier 2011 En lavere økonomisk vækst i verden betød, at virksomhederne, som globalt ved årets begyndelse forventede en indtjeningsfremgang for 2011 på 10 %, måtte konstatere et fald på ca. 12 % i den rapporterede nettoindtjening. Appetitten på risiko hos investorerne var generelt lav blandt andet på grund af udviklingen i den amerikanske økonomi, udviklingen i de sydeuropæiske lande, udfordringerne i den finansielle sektor i Europa og en afdæmpet vækst på emerging markets. Der var stor usikkerhed hen over året. Udviklingen var meget uensartet med moderate aktiefald i første og andet kvartal. Tredje kvartal bød på et fald på 11 % målt på MSCI World-indekset, mens udviklingen i fjerde kvartal næsten udlignede det markante fald kvartalet før. Det globale aktiemarked målt ved MSCI World-indekset endte 2011 med et fald på 3,3 %. Det græske aktiemarked klarede sig dårligst og faldt med 62 % efterfulgt af Østrig og Finland med fald på omkring 33 % og 26 %. Herefter kom Japan, Kina, Italien, Portugal og Frankrig med fald på mere end 20 %. Det eneste aktiemarked, der var positivt, var Irland, hvor aktierne steg med ca. 15 %. Det danske aktiemarked blev påvirket af en række negative begivenheder. Konkurserne i Amagerbanken, Fjordbank Mors og Max Bank medførte umiddelbart store tab for ejere af obligationer og aktier i de ramte banker. Efterfølgende er tabene for kreditorerne markant reduceret til et tab på ca. 15 %. Bankaktierne blev negativt påvirket af konkurserne og af den generelle frygt for tab i banker på grund af de sydeuropæiske gældsproblemer. Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank faldt i 2011 alle med mere end 40 %. Pandora stod for den ubetinget største skuffelse efter en nedjustering af væksten fra 40 % til en vækst på 0, som chokerede finansmarkederne. Dette resulterede i et kursfald på over 80 %, som var det hidtil største på den danske børs, NASDAQ OMX Copenhagen. Vestas fulgte efter med et kursfald på 65 %. I modsætning til dette klarede de defensive aktier sig godt med stigninger i Tryg og Topdanmark på mere end 20 %, efterfulgt af William Demant, NovoZymes, Chr. Hansen og Novo, som alle steg med mere end 10 %. Der var i 2011 ingen nye børsintroduktioner på det danske aktiemarked, men der var kapitalforhøjelser i DLH, Bavarian Nordic og Danske Bank, som var den største med en emission i april på 20 mia. kr. Det danske aktiemarked har klaret sig bedre end det europæiske aktiemarked i to ud af tre år de seneste 40 år. Dog ikke i 2011, hvor det danske aktiemarked faldt 17 %, hvilket er ca. dobbelt så meget som det europæiske marked, der faldt ca. 8 %. I Norden var det de finske aktier, som klarede sig dårligst med et fald på 26 %. Herefter kom Danmark efterfulgt af Norge og Sverige begge med et fald på 11%. Der var i 2011 store kurssving på det danske aktiemarked. Dette skyldes investorernes nervøsitet, og at usikkerheden var betydelig. AKTIEKURSER 2011 INDEKS /01/11 28/ /03/11 30/04/11 31/05/11 30/06/11 31/07/11 31/08/11 30/09/11 31/10/11 30/11/11 C20 MSCI Verden 31/12/11

80 78 investering investering PRIVATE EQUITY Realdanias Private Equity-porteføljer Portefølje ultimo 2011: Realdania deltager i 21 kapitalfonde med et samlet kapitaltilsagn på 2,0 mia. kr. Porteføljerne omfatter venture- og kapitalfonde med særlig prioritering af kapitalfonde, der investerer i mid cap-markedet, som består af mellemstore virksomheder. Der er oprettet seks nye porteføljer i 2011, der omfatter følgende: en dansk fond to mezzaninfonde en venturefond en emerging markets fond en hybrid fond, som investerer i Europa og Nordamerika. Værdien af private equity-porteføljerne ultimo 2011: 1,1 mia. kr. Afkast i 2011: -4,2 %. Markedet for Private Equity Private Equity har haft endnu et turbulent år. Første halvår var præget af stor aktivitet. Der blev gennemført rekordmange handler, og der var stor tilgængelighed af finansiering. Baggrunden var bl.a. en væsentligt forbedret drift i porteføljeselskaberne, en opsparet efterspørgsel på grund af de få handler i de foregående år, og fortsat stor finansiering fra den kapital, der blev rejst i årene op til krisen. Andet halvår var derimod karakteriseret af stor usikkerhed og tilbageholdenhed. Finansieringen tørrede derfor ud, og antallet af handler faldt dramatisk. Den væsentligste årsag til det lave aktivitetsniveau er gældskrisen, i særdeleshed i Europa, som har fået alle aktører til at udvise stor forsigtighed. Porteføljevirksomhederne har generelt haft et godt år oven på et ellers stærkt Dog synes der at være sket en afmatning i fjerde kvartal 2011 som følge af stigende usikkerhed i markederne og blandt forbrugere. Den primære årsag til den generelt gode drift i porteføljevirksomhederne er ikke vækst, men at fondene i begyndelsen af krisen var hurtige til at skære kraftigt ned på omkostninger i porteføljevirksomhederne. Fundraising til private equity er fortsat på et lavt niveau. På trods af, at investorerne generelt har fået mange penge i forbindelse med frasalg, har en række af de institutionelle investorer været tilbageholdende for selv at være i stand til at imødekomme fremtidige soliditetskrav og øgede krav fra myndighederne. Fundraising sker primært i emerging markets-fonde, i fonde der investerer i nichemarkeder og fonde, der historisk har givet højt afkast. Det er forventningen, at vanskelighederne med at rejse penge vil betyde, at der kommer færre nye fonde. På trods af dette er det blandt professionelle investorer fortsat forventningen, at investeringer foretaget under krisen og de kommende år vil kunne give et afkast over det historiske gennemsnit. Dette har private equity-investeringer i tidligere lavkonjunkturer også givet. Der har været mange spekulationer om, hvordan afkastet for private equity fonde, der er blevet investeret i årene inden finanskrisen, vil være. Mange af disse investeringer har været præget af for høje værdifastsættelser og for stor gældsættelse. Oveni har de virksomheder, der er investeret i, generelt ikke levet op til deres vækstplaner som følge af finanskrisen. Meget tyder på, at omfanget af konkurser ikke vil stige, men at hovedparten af porteføljeselskaberne generelt er i god gænge. Der er dog en klar forventning om, at investeringerne vil tage længere tid at salgsmodne, og at dette vil reducere afkastet. I det forløbne år har der været publiceret en række artikler om afkastet af private equity i forhold til andre aktivklasser. Det samlede billede er, at private equity er en attraktiv aktiv-klasse, hvor vækst og overskud øges i den periode porteføljeselskaber ejes af kapitalfondene, og at dette sker i større grad end i virksomheder, som ikke er ejet af kapitalfonde. Målt på afkast igennem flere konjunkturer har private equity bidraget med et attraktivt afkast, som er højere end eksempelvis for børsnoterede aktier. Udvælgelsen af fonde er nøglen til at opnå afkast, da investering i private equity i høj grad er et håndværk, hvor en god fond også statistisk set vil give gode afkast ved fremtidige investeringer og vice versa.

81 investering 79 DANSKE BANK ALTERNATIVE investerings- PRODUKTER investering Realdanias Danske Bank-portefølje Værdien af Danske Bank-porteføljen ultimo 2011: 6,8 mia. kr. Afkast på Danske Bank i 2011: -44,9 %. MSCI Europe Banks-indeks faldt i 2011 med 31 %. Ultimo 2011 var Danske Banks markedsværdi på 68 mia. kr. hvilket svarer til 54 % af indre værdi. Realdanias alternative investeringsprodukter Realdania har i 2011 påbegyndt implementeringen af den nye investeringsstrategi, som blev vedtaget i Den nye investeringsstrategi åbner for investeringer i alternative investeringsprodukter, som det tidligere ikke har været muligt at investere i. Portefølje ultimo 2011: Realdania har tre porteføljer med alternative investeringsprodukter. Værdi af porteføljer ultimo 2011: 138 mio. kr. Afkast i 2011: 1,9 mio. kr. svarende til 2,2 %. Danske bank 2011 var generelt et dårligt år for de finansielle virksomheder i Europa. Det skyldes ikke mindst frygt for, at statsgældskrisen ville få den finansielle sektor til at kollapse. Mange europæiske banker har en stor beholdning af statsobligationer fra de lande, som er omfattet af statsgældskrisen. Særligt de sydeuropæiske banker er kraftigt eksponeret, men også franske og tyske banker har store beholdninger af disse obligationer. Det blev i juli 2011 besluttet, at der skal foretages en nedskrivning af den græske statsgæld, og at bankerne skal deltage i denne nedskrivning. De danske banker, og herunder Danske Bank, har dog kun en mindre eksponering mod de ramte lande. De danske banker blev herudover ramt af konkurserne i Amagerbanken og andre banker, som skabte usikkerhed omkring indskyderes og långiveres risiko for tab i danske banker. Konkurserne betød også, at de danske bankers finansieringsomkostninger er steget. De større danske banker klarede sig generelt dårligere end gennemsnittet i Europa. Danske Bank faldt med 44,9 %, mens Jyske Bank og Sydbank faldt med henholdsvis 45,6 % og 39,8 %. Nordea har klaret sig bedre en de øvrige. Dette skyldes blandt andet, at man har færre tab og at en stor del af Nordeas forretning ligger i Norge og Sverige, hvis økonomier har klaret sig bedre end den danske. Markedet for alternative investeringsprodukter Realdania har i 2011 foretaget sine tre første alternative investeringer. Alle tre investeringer reducerer Realdanias samlede risiko. Der er tale om nye investeringsprodukter for Realdania, hvorfor porteføljerne er relativt små. Stonehenge Value Mix er en portefølje hvor der foretages en taktisk spredning af aktiver mellem aktier og obligationer. Stonehenge kan variere fordelingen mellem obligationer i forhold til den økonomiske udvikling, hvilket betyder, at porteføljen får en varierende korrelation med henholdsvis aktier og obligationer. CATCo foretager investeringer i katastrofeforsikring. Forsikringsselskaber ønsker at reducere deres risiko for tab, hvorfor de mod betaling af en præmie sælger en del af risikoen videre. CATCo køber andele af forskellige typer af risici, som har en lille sandsynlighed for at blive en realitet. PAAMCO er en såkaldt fund of funds hedgefond, som investerer i hedgefonde. Hedgefonde opdeles i flere forskellige kategorier alt efter, hvilken strategi de anvender. Hedgefonde opererer ikke som traditionelle investeringsfonde og er dermed vanskeligere at kategorisere i forhold til traditionelle aktivklaser. Danske Bank udvidede i april aktiekapitalen med 20 mia. kr. De nye aktier blev udbudt til kurs 86. Realdania deltog i kapitaludvidelsen med sin forholdsmæssige andel.

82 80 Om realdania Om Realdania Mission Realdania skaber livskvalitet gennem det byggede miljø. Realdanias filantropiske aktiviteter har fokus på livskvaliteten i husene, mellem husene, i by og på land og skal være til gavn for almenvellet. Realdania tilvejebringer langsigtede kvaliteter gennem værdiskabende processer. Realdanias projekter skal være værdiskabende, skal gøre en forskel og komme en bred kreds af mennesker til gode. Målsætningen er, at projekterne er bæredygtige. Principper og arbejdsform Realdania opererer med fem grundlæggende principper, der definerer Realdanias virksomhed. De er ledetråde for ledelse og medarbejdere. Realdania vil udvikle og forandre. Det sker gennem partnerskaber og netværk i en opsøgende og proaktiv indsats, baseret på dialog og viden og på åbenhed og transparens. Hvem er Realdania? Realdania er en forening med medlemsdemokrati. Vi driver en filantropisk virksomhed og støtter projekter inden for det, vi med en samlet betegnelse kalder det byggede miljø. Grundlaget for det filantropiske arbejde er vores investeringsvirksomhed. Vi har to overordnede formål: Vi støtter og igangsætter projekter inden for det byggede miljø til gavn for almenvellet. Vi investerer vores formue for at sikre det størst mulige afkast. Vi arbejder med tre områder: Byens kvaliteter, Byggeriets fremtid og Bygningsarven. Vi sætter fokus på emner som udviklende nybyggeri, brugbar innovation, gode restaureringsmetoder, arkitektonisk og håndværksmæssig kvalitet, bedre processtyring, visionær byudvikling, forskning, formidling og meget, meget mere. Vores udgangspunkt er, at filantropi er en profession, der kræver kompetencer. Vi engagerer os fagligt og økonomisk i de projekter, vi går ind i, og vi tager medansvar for, at vores støtte giver gode, varige resultater. Vi arbejder helst i partnerskaber og netværk, og vi lægger vægt på et aktivt samspil mellem ildsjæle, kommuner, institutioner, erhverv og brancheorga nisationer. Hvor kommer pengene fra? I 2000 overgik Realkredit Danmark til Danske Bank. Det var Realdania (dengang under navnet Foreningen Realdanmark), der ejede Realkredit Danmark, og da vi hermed solgte realkreditaktiviteterne fra, blev vores formål ændret. Siden 2000 har vi drevet filantropisk virksomhed, idet vi støtter og igangsætter projekter inden for det byggede miljø til gavn for almenvellet samt driver investeringsvirksomhed. Umiddelbart efter fusionen var formuen på knap 17 mia. kr. Det var penge, som gennem 150 år var blevet forvaltet i realkreditforeningsregi, og som i overensstemmelse med realkreditloven ikke blot kunne tilbagebetales til medlemmerne. Det blev derfor besluttet at sikre formuens værdi i en forening, der driver almennyttig filantropisk virksomhed, så fremtidens generationer også kan få gavn af pengene gennem udvikling af det byggede miljø. Medlemmer og repræsentantskab Styringen af Realdania foregår i et samspil mellem medlemmer, repræsentantskab, bestyrelse og direktion. Medlemmerne vælger et repræsentantskab ved geografiske og faglige valgmøder, og repræsentantskabet vælger så bestyrelsen, som ansætter direktionen. Repræsentantskabet repræsenterer samlet set det netværk og den faglige og ledelsesmæssige viden, Realdania har brug for for at kunne drive sin virksomhed på et kompetent og forsvarligt grundlag. Alle, der ejer fast ejendom i Danmark, kan blive medlem af Realdania. I dag har vi omkring medlemmer. På kan du læse mere om vores aktiviteter, og du kan downloade en indmeldelsesblanket.

83 fotokreditering 81 fotokreditering ÅRSMAGASIN 2012 Side Fotograf Side Fotograf Side Fotograf Forside Claes Bech-Poulsen Inderside Jeppe Carlsen 2vø Cowi 2mø Jørgen Jørgensen 2hø Jørgen Jørgensen 2vn FN Global Compact 2mn Leif Tuxen 2hn Jan Christensen 3vø GAM3 3mø Bente Jæger 3hø Steffen Stamp 3vn Steffen Stamp 3mn Esbjerg Kommune 3hn 3XN 4 Bjarke Ørsted 6 Bjarke Ørsted 8-9 Tina Enghoff Bjarke Ørsted 15ø Leif Tuxen 15vn Anne Prytz Schaldemose 15hn Bygningsarv 16ø Herning Fremad 16vn Kræftens Bekæmpelse 16hn Jørgen Jørgensen 17vø Jørgen Jørgensen 17hø Leif Tuxen 17n Leif Tuxen 18vø DAC 18hø Leif Tuxen 18n istockphoto 19ø BIG 19vn GAM3 19hn Anne Prytz Schaldemose 21ø Jørgen Jørgensen 21vn 21hn 23ø 23n Leif Tuxen Anne Prytz Schaldemose Leif Tuxen Claus Bjørn Larsen Bygningsarv 26.1v Jørgen Jørgensen 26.1h Cowi 26.2v Jørgen Jørgensen 26.2h Leif Tuxen 26.3v Bornholms Regionskommune 26.3h Bente Jæger 26.4v Anne Prytz Schaldemose 26.4h Jørgen Jørgensen 28v 28h Nielle Leif Tuxen 29 Nielle Bjarke Ørsted Tina Enghoff 35 Leif Tuxen Getty Images Claus Bjørn Larsen 42 Jan Nielsen Leif Tuxen Realdania Byg 48 istockphoto 49 Realdania Byg 51vø 51mø 51hø 51n FredericiaC Anders Sune Berg. Lysinstallationerne i Køge er skabt af Illumenarts og Lyskastellet. Det Kgl. Teater/ kvaesthusprojektet.dk Realdania By 53 Bjarke Ørsted Tina Enghoff 56v Getty Images 56h IFHP 58vø Schmidt hammer lassen architects 58hø Aarhus Kommune 58vn Steffen Stamp 58hn Entasis 59ø Markus Wassberg og Ebbe Lykke 59n Jan Christensen 60 Liselotte Sabroe 61hø Tao Lytzen 61vm Rebild Kommune 61hm Leif Tuxen 61vn Jeppe Carlsen 61hn Leif Tuxen 62hø Bygningsarv 62vø Schmidt hammer lassen architects 62vn Jørgen Jørgensen 62h1 DAC 62h2 GIVRUM.NU 62h3 Realdania 63 Nationalmuseet Ole Hein Pedersen 66 Steffen Stamp 67ø Bjarke Ørsted 67n Steffen Stamp Steffen Stamp Jørgen Jørgensen 73 Claus Bjørn Larsen Redaktion Design Tryk Jacob Møller Overgaard, Lisbeth Reinwaldt og Birgitte Boesen, Realdania Kommunikation Bysted A/S PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge a/s NORDIC ENVIRONMENTAL LABEL Printed matter

84 Jarmers Plads København V Tlf