Bradstrup Sø. Teknisk forundersøgelse af vådområde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bradstrup Sø. Teknisk forundersøgelse af vådområde"

Transkript

1 Bradstrup Sø Teknisk forundersøgelse af vådområde

2 Bradstrup Sø Indhold BILAGSFORTEGNELSE... 3 RESUME... 4 INDLEDNING... 4 HISTORISK UDVIKLING... 4 NUVÆRENDE FORHOLD I OMRÅDET... 6 OMRÅDEBESKRIVELSE... 6 ARKÆOLOGISKE FORHOLD... 7 PLANFORHOLD... 8 Udpegning af lavbund... 8 Skove... 8 Natur... 8 Landskabeligt interesseområde... 9 Kulturmiljø og arkæologi... 9 Fritid, lokalplaner... 9 Internationale Naturbeskyttelsesområder... 9 Kystvande Vandløb LANDSKAB OG TERRÆN JORDBUNDSFORHOLD AREALANVENDELSE AFVANDINGSTILSTAND OG VANDBALANCE Regulativ Kontrolopmåling Dræn Hydrologi Oplande Vandspejlsberegninger Afvanding og oversvømmelse TILFØRSEL AF NÆRINGSSTOFFER TIL PROJEKTOMRÅDET LANDSKABELIGE OG KULTURHISTORISKE VÆRDIER TEKNISKE ANLÆG NATURFORHOLD Planstatus Landskabsbeskrivelse PROJEKTFORSLAG...20 NYT AFLØB DÆMNING AFSKÆRING AF DRÆN OG GRØFTER AFVÆRGEFORANSTALTNINGER

3 JORDBALANCE PROJEKTFORSLAGETS KONSEKVENSER...23 PLANFORHOLD Udpegning af lavbund til vådområder og VVM-pligt Naturområde Landskabeligt interesseområde Kulturmiljø og arkæologi Fritid Internationale naturbeskyttelsesområder Vandløb og kystvande AFVANDING OG AREALKLASSIFIKATION Projektafgrænsning OVERSVØMMELSER NÆRINGSSTOFFER Kvælstof Samlet N-reduktion Fosfor BYGNINGER OG TEKNISKE ANLÆG Bygninger og kabler Højspændingsmast Markvandingsanlæg Spildevandsforhold LANDSKAB OG NATUR TIDSPLAN FOR GENNEMFØRELSE OG ØKONOMISK OVERSLAG...33 REFERENCER...34 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Ledninger, opmåling og jordprøver Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Jordbundsprofiler Projektforslag Nuværende afvandingsforhold Afvandingsforhold ved projekt Oversvømmelser ved medianmaksimum Kvælstofberegning Rebild Kommunes vurdering af landskab og natur Foreløbig konsekvensvurdering 3

4 Resume Denne rapport beskriver resultaterne af en teknisk forundersøgelse af et vådområdeprojekt, der vil genskabe den afvandede Bradstrup Sø. Bradstrup Sø er beliggende i Himmerland mellem landsbyerne Ravnkilde og Rørbæk umiddelbart vest for Simested Å. Det primære formål med de foreslåede tiltag er at reducere tilførslen af næringsstoffer til Hjarbæk Fjord. Samtidig skal områdets naturværdi så vidt muligt øges. Den vigtigste påvirkning vil være genskabelsen af den tørlagte sø samt ændrede afvandingsforhold i området udenom søen. Det forventes muligt at afgræsse det meste af området, hvilket er vigtigt for bevarelsen af den lysåbne vegetation. Bradstrup Sø vil med den foreslåede udformning blive 17 ha stor og det samlede projektområde 37 ha. Genskabelsen af Bradstrup Sø og tiltagene omkring søen vil fjerne ca. 4,8 ton N/år svarende til 131 kg N/ha projektområde. En højspændingsmast står uheldigvis i den kommende sø, og sikring af denne mast har EnerginetDK anslået til at koste kr. Øvrige udgifter til anlæg og afværgeforanstaltninger samt projektering og tilsyn skønnes at blive i alt kr. Genskabelsen af Bradstrup Sø vil øge områdets landskabelige værdi betydeligt og skabe et værdifuldt naturområde. Indledning For at opnå god økologisk tilstand i Limfjorden skal der i henhold til regeringens Vandplan Hovedopland 1.2 Limfjorden etableres vådområdeprojekter, som tilsammen kan reducere belastningen af fjorden med 415 t N pr. år. Heraf forventes 16 % fjernet ved private projekter og resten ved kommunale. Limfjordssekretariatet har som repræsentant for kommunerne udarbejdet et projektkatalog over en række planlagte og påtænkte projekter, herunder Bradstrup Sø på 17 ha. Denne rapport beskriver den tekniske forundersøgelse for Bradstrup Sø projektet. Historisk udvikling Det ældste detaljerede kort over projektområdet, vi har fundet, er sognekortet fra ca (Figur 1). Det viser tydeligt Simested Ås daværende stærkt slyngede forløb samt Bradstrup Sø. 4

5 Teknisk forundersøgelse af Bradstrup Sø, januar 2012 Figur 1 Udsnit af det historiske kort (sognekort) for udspringet af Simested Å fra ca viser Bradstrup Sø. Sammenlignes dette kort med de senere målebordsblade ses, hvordan Bradstrup Sø gradvist er drænet bort. Figur 2 Projektområdet (KMS ) De høje målebordsblade (Figur 2) viser, at søen var næsten uændret i På de lave målebordsblade fra før (Figur 3) er søen blevet væsentligt mindre

6 Teknisk forundersøgelse af Bradstrup Sø, januar 2012 Figur 3 Projektområdet 1920 (KMS ) Siden da er søen helt fjernet gennem et landvindingsprojekt gennemført i 1950 erne. Nuværende forhold i området Områdebeskrivelse Bradstrup ligger vest for Simested Ås udspring mellem Ravnkilde og Rørbæk i den sydvestlige del af Rebild Kommune. Beliggenhed af den projekterede sø er vist på nedenstående kortudsnit. 6

7 Arkæologiske forhold Der har været foretaget en museumshøring i forbindelse med vådområdeprojektet. Af høringssvaret fra Nordjyllands Historiske Museum fremgår bl.a. at såfremt vådområdet kun etableres ved at afbryde eksisterende dræn har museet ingen yderligere bemærkninger. Museet har ikke kendskab til arkæologiske anlæg eller fund, men i området umiddelbart syd for Brastrup Sø fandt man i 1893 et moselig. Dette lig blev genbegravet i mosen, men dukkede op igen i 1963 i forbindelse med pløjning af de tidligere moseområder (120810sb81). Dette kunne indicere, at al tørv i området er omdannet og chancen for at finde velbevarede organiske fund er derfor minimal. Figur 5 Udbredelsen af Bradstrup Sø i starten af 1800-tallet (angivet på Original 1-kortet) samt arkæologiske fund i nærheden (moseliget er angivet med sb81). 7

8 Planforhold Udpegning af lavbund Efter planlovens 11a, stk. 1, nr. 12 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder (udpeget i forbindelse med VMPII indsatsen). Jævnfør Rebild Kommuneplan 2009 er målet for disse lavbundsjorde er, at fremme mulighederne for, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Jf. retningslinje kan der gennemføres projekter, der genopretter lavbundsarealer som vådområder med henblik på at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet, indenfor de udpegede områder. Ved konkrete projektforslag skal det sikres, at projektet er foreneligt med naturbeskyttelsesinteresser, og at betydningen for eksisterende og planlagte tekniske anlæg vurderes. Jævnfør retningslinje i skal øvrige lavbundsarealer så vidt muligt skal friholdes for byggeri og anlæg m.v. hvis de kan genoprettes til værdifulde naturområder. Projektområdet er registreret som lavbundsareal, men er ikke optaget i Rebild Kommuneplan 2009 som lavbundsareal, der kan genoprettes som vådområder jf. retningslinje Skove Projektområdet grænser op til Bradstrup Hede, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 17 om skovbyggelinje. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove. Natur Projektområdet er i Rebild Kommuneplan udpeget som naturområde. Jf. retningslinje i Rebild Kommuneplan gælder det for naturområder, at hensynet til natur- og landskabsinteresser varetages i balance med de øvrige interesser i det åbne land. I disse områder må planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden ikke forringe muligheden for at opfylde naturkvaliteten for områdets naturtyper, fastlagt efter principperne i kommunens naturplanlægningssystem. Rebild Kommune har kortlagt de naturtyper, som er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven 2 indenfor projektområdet. Grundvand 2 Bekendtgørelse nr. 933 af af lov om naturbeskyttelse 8

9 Projektområdet er udpeget som område med særlig drikkevandsinteresse og nitratfølsomme indvindingsområder. Der er en drikkevandsboring øst for projektet og to markvandingsboringer i nærheden af projektområdet, hvilket er beskrevet i den tekniske rapport. Landskabeligt interesseområde Projektområdet er udpeget som særligt værdifuldt landskab i Rebild Kommuneplan Jf. retningslinje 6.1.1, skal de særligt værdifulde landskaber så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Kulturmiljø og arkæologi To sten- og jorddiger er beliggende henholdsvis umiddelbart NØ og Ø for projektområdet er beskyttet jf. museumsloven 3 mod tilstandsændringer. Fritid, lokalplaner Motorbane Nysum er beliggende ca. 1 km øst for projektområdet og er kortlagt som V1 område efter jordforureningsloven. Internationale Naturbeskyttelsesområder Kommunalbestyrelsen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet i forhold til, hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Det er påvirkningen i området, der er udslagsgivende og dermed ikke om selve aktiviteten foregår inden for eller uden for området 4. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, kan projektet ikke gennemføres. Afløbet fra Bradstrup Sø afvander ifølge Miljøportalen til meget sårbart Natura 2000 område. Simested Å er således 21 km nedstrøms projektområdet udpeget som habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådale og Skravad bæk. Hjarbæk Fjord er endvidere udpeget som Fuglebeskyttelsesområde F24. Artikel 12 og 13 i Habitatdirektivet indeholder en streng beskyttelse af de arter der er opført på direktivets bilag IV. Denne strenge beskyttelsesordning omfatter forbud mod forsætlig indfangning eller drab, forsætlig forstyrrelse, forsætlig beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder etc. Der er i forbindelse med naturkortlægning vurderet at en genetablering af Bradstup Sø forventes at give en højere vandstand også inde i mosen, og det vil have en positiv effekt nogle af bilag IV-arterne, bl.a. padder. 3 Se Museumsloven (LBK nr af ) 29A. 4 Se Anker, H.T. EU-regulering af natur- og arealressourcer. Side

10 Kystvande I Vandplan for Limfjorden, er Hjarbæk Fjord målsat til god økologisk og kemisk tilstand. Tilstanden for Hjarbæk Fjord er dog i dag dårlig. For så vidt angår indsatskatagorier for miljøfarlige forurenende stoffer er Hjarbæk Fjord under observation. Tidsfristen for målopfyldelse er udskudt begrundet i tekniske årsager. Hjarbæk fjord er udpeget som Skaldyrvande. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig over for effekten af tilførslen af overskud af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den nationale og regionale overvågning viser, at Limfjorden er påvirket af for store tilførsler af næringsstoffer fra land, især af kvælstof. Dette medfører forøget opblomstring af planktonalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdeudbredelse samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaen påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandløb Afløbet fra Bradsted Sø er beliggende indenfor projektområdet. Vandløbet har et åbent forløb gennem projektområdet. Vandløbet har et ringe fald, er skåret dybt ned i terræn og har karakter af en afvandingsgrøft. Afløb for Bradsted Sø er beskyttet natur efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Vandløbet er rørlagt fra Dværgvej indtil det løber ud i Simested Å. Simested Å løber til Hjarbæk Fjord. Jævnfør regulativet skal der skæres grøde to gange årligt i fuld bredde. I Vandplan for Limfjorden er Afløb fra Bradsted Sø ikke målsat og tilstanden i denne er i dag ukendt. I projektområdet er der ikke indsatskrav i forhold til vandløbet, eller punktkilder. Landskab og terræn Rebild Kommune har stillet sin digitale højdemodel af området i og omkring Simested Å til rådighed for projektet. Den digitale højdemodel er målt ved laserscanning fra fly, hvorefter der er beregnet en terrænkote for hver 1,6 m. Den digitale højdemodel er kalibreret ved indmåling af paspunkter på jorden og er oplyst at have en nøjagtighed i planen på ca. 1,0 m og en middelfejl på koten, som ikke overstiger 0,1 m. COWI har i juni 2011 opmålt 10 punkter i området med RTK-GPS til brug for kontrol af højdemodellen. Afvigelsen mellem opmålingen og højdemodellen varierede fra -3 cm til -13 cm. Den gennemsnitlige afvigelse var, at de opmålte koter lå 6,9 cm lavere end angivet i den digitale højdemodel. Det konkluderes derfor, at højdemodellen kan anvendes uden korrektion. COWI har den 17. november 2011 opmålt vandløbet, 4 håndboringer samt yderligere 22 punkter i området med RTK-GPS. Alle koter er tilknyttet system Dansk Vertikal Reference, DVR90, mens plankoordinater er i system UTM32 Euref89. De opmålte punkter er angivet på kortet i Bilag 1. Landskabsbeskrivelse 10

11 Projektområdet ligger på større lavbundsarealer syd for Bradstrup Hede i den øvre del af vandløbsoplandet til Simested Å. Arealerne indenfor projektområdet er næsten udelukkende marker i omdrift. Inden for projektområdet er et enkelt lille areal langs afløbet fra Bradstrup Hede registreret som beskyttet mose (se kort). Fig. 6 Den projekterede Bradstrup Sø med blå farver, og nord herfor Bradstrup Hede. Jordbundsforhold Jordbunden i projektområdets opland består udelukkende af sandjord: 12 % er finsandet. 10 % grovsandet og 78 % lerblandet sandjord. I den projekterede sø og nedsivningsområdet er der udelukkende lerblandet sandjord. Jordklassifikationen fra Danmarks JordbrugsForskning er vist i Figur 7. Med håndbor er der foretaget 4 sonderende jordbundsundersøgelser i det planlagte vådområde som vist på Bilag 1. Beskrivelsen af disse boringer er vist som boreprofiler i Bilag 2. Alle boringer har øverst et muldlag på cm og herunder sand. Desuden er der lag med silt og en af boringerne går ned til et lerlag. Samme steder udtaget 4 jordprøver, hver ved blanding af tre prøver udtaget i de øverste 20 cm, som er sendt til kemisk analyse. Resultaterne er beskrevet i afsnittet om fosfor. 11

12 Figur 7 Jordklassifikation (DJF). De røde, grønne og blå linjer afgrænser opland og deloplande. 12

13 Arealanvendelse Arealanvendelsen er kortlagt på grundlag af anvendelseskoderne (LUA) i Arealinformationssystemet. Figur 8. Arealanvendelse (AIS) med angivelse af projektområde og oplandsgrænser Arealanvendelsen oplandet, søen og vådområdet omkring søen er vist i nedenstående tabel. Det fremgår, at 75 % er dyrket (klassificeret som landbrug). 13

14 Type (LUA) Opland Vådområde Sø I alt Bebyggelse i åbent land 10,9 0,4 11,3 Vej 3-6 m 7,2 7,2 Landbrug 215,0 12,2 14,3 241,6 Løvskov 1,1 1,1 Nåleskov 2,4 2,0 0,2 4,6 Overdrev 0,1 0,1 Hede 0,8 0,8 Anden ringe vegetation 0,1 0,1 0,2 Eng 0,9 0,9 Vådområde 0,1 0,3 2,7 3,1 Mose 46,4 2,6 0,2 49,2 Sø 1,0 0,1 1,2 I alt 286,0 17,8 17,4 321,2 Dyrknings % 75 % 69 % 82 % 75 % Tabel 1. Arealanvendelse Afvandingstilstand og vandbalance Regulativ Det gældende vandløbsregulativ for Afløbet fra Bradstrup Sø blev udarbejdet for Nørager Kommune efter en opmåling i 2001 og er oplyst vedtaget i Det fastsætter vandføringsevnen på grundlag af en teoretisk geometrisk skikkelse. Afløbet fra Bradstrup Sø er i regulativet opgjort til en længde på 1933 m, hvoraf 1149 m er rørlagt. Vandløbet begynder med en 112 m lang rørlagt strækning og fortsætter som et åbent vandløb indtil Dværgvej ved st Den åbne strækning ovenfor Dværgvej har et fald på kun 0,2 og har karakter af en afvandingsgrøft. Bundbredden er 80 cm, og i henhold til regulativet slutter det åbne vandløb i kote 58,88 m DVR90 5. Dværgvej passeres i et 80 cm rør. Dette rør ligger dybt (kote 58,08-58,18 DVR90). Herefter fortsætter vandløbet rørlagt, indtil det løber ud i Simested Å. 5 Koter i system Dansk Normal Nul (DNN) omregnes her til DVR90 ved at trække 0,038 m fra DNN koten. 14

15 I redegørelsen til regulativet nævnes, at brønden nedstrøms Dværgvej har afløb i kote 58,60 DVR90 og styrer vandspejlet i det åbne vandløb. I regulativet er der fastlagt grødeskæring to gange årligt: 1. juni 15. juli og 15. september 31. oktober, begge gange i fuld bredde. Kontrolopmåling Der er ikke foretaget en kontrolopmåling af vandløbets skikkelse og kontrolleret vandføringsevnen. Dræn Rebild Kommune har bedt lodsejerne oplyse om drænforhold på deres ejendomme. Oplysningerne er registreret i GIS på grundlag af de skitser, vi har modtaget fra lodsejerne samt kopier af drænkort. Kendte dræn fremgår af Bilag 3, der viser projektforslaget. Udover de kendte dræn er der formentlig flere, som ikke er kortlagt. Nogle af disse vil muligvis blive oplyst af lodsejerne i forbindelse med de ejendomsmæssige undersøgelser eller ved detailprojekteringen. Vurderingerne i denne undersøgelse er alene baseret på de kendte dræn. Hydrologi Hydrometriske data Der foretages ikke regelmæssige vandføringsmålinger i projektområdet. Tre målestationer er brugt til evaluering af vandføringen. Disse ligger i Simested Å (længere nedstrøms end projekt området), Hvam Bæk og Halkær Å. De karakteristiske afstrømninger for de tre referencestationer er vist i Tabel 2. Oplandet til målestationen i Simested Å er meget stort i forhold til projektområdet, men det er vurderet, at det alligevel er den målestation, der bedst beskriver afstrømningen i projektområdet. Afstrømningen ved målestationen i Simested Å var 9,7 l s -1 km -2 som sommermedian (lidt højere end de andre to stationer) og 23,9 l s -1 km -2 som medianmaksimum (værdien ligger mellem de to andre stationer). Disse værdier er brugt til vandspejlsberegningerne. 15

16 Afstrømning Hvam bæk Simested Å Halkær Å l s -1 km -2 l s -1 km -2 l s -1 km -2 Opland (km 2 ) periodeminimum 0,93 0,76 3,33 periodemin_sommer 0,93 0,76 3,33 periodemin_vinter 2,19 1,13 4,23 medianminimum 2,55 6,97 5,08 medianmin_vinter 3,18 7,82 6,81 årsmiddel 5,04 10,53 10,59 middel_sommer 3,86 9,18 8,25 middel_vinter 5,89 11,50 12,24 årsmedian 4,15 10,18 9,03 sommermedian 4,22 9,74 7,44 vintermedian 4,11 10,29 10,42 medianmaksimum 10,55 23,94 51,86 medianmaks_sommer 7,11 16,56 26,88 medianmaks_vinter 10,55 23,94 51,86 periodemaksimum 178,53 39,38 71,48 periodemaks_sommer 33,39 26,66 55,99 50-års hændelse Tabel 2. Karakteristiske afstrømninger beregnet for Hvam bæk (St ), Simested Å (St ) og Halkær Å (St ) for perioden 1989 til

17 Ekstrem høj afstrømning Til brug for dimensioneringen har vi analyseret meget store afstrømninger. Medianmaksimum forekommer i gennemsnit hvert andet år og har derfor en gentagelseshyppighed på 2 år. Tilsvarende kan man beregne den vandføring, der har en gentagelseshyppighed på f.eks. 50 år. Vi har brugt Gumbel-fordelingen hertil og angivet de beregnede ekstrem-vandføringer for de tre stationer vist i ovenstående tabel. For Simested Å er 50-års hændelsen 44 l s -1 km -2. I regulativet kontrolleres vandføringsevnen ved beregninger med et Manningstal på 25 m 1/3 s -1 og en afstrømning på 70 l km -2 s -1. Denne afstrømning er meget høj og er ikke et skøn over den maksimale afstrømning. Oplande Oplandet er afgrænset på grundlag af oplandsgrænsen i Arealinformationssystemet samt de topografiske kort i 1: Vandspejlsberegninger Vandspejlsberegningerne er foretaget som stationære beregninger i vandløbsprogrammet VASP. Vurderingen bygger på modellering af vandstandsforholdene i to vandføringssituationer, nemlig sommermedian og medianmaksimum. Sommermedian Sommermedianen er defineret som den vandføring, der netop overskrides i halvdelen af tiden i sommerhalvåret. Sommermedianen er således den mest typiske vandføring i sommerhalvåret. Sommerhalvåret er defineret som perioden 1. maj til 30. september. Medianmaksimum Medianmaksimum er den højeste vandføring, der gennem en lang periode netop overskrides en eller flere gange hvert andet år (sædvanligvis i vinterhalvåret). Der er således ikke tale om den typiske vintersituation, men om et maksimum med en gentagelseshyppighed på 2 år. Valgte parametre Beregningerne af de nuværende forhold er gennemført på grundlag af vandløbets regulativmæssige skikkelse, der er vandløbets lovlige form og beskriver den afvandingstilstand, lodsejerne kan forvente, at vandløbsmyndigheden (kommunen) opretholder. Vandløbsmyndigheden må ikke grave vandløbet dybere eller bredere end den regulativmæssige skikkelse. Det er valgt at bruge et ruhedstal (Manningtal) på 12 om sommeren og på 25 for den høje vintervandføring. Disse parametre udtrykker, at vandløbet har en vis mængde grøde om sommeren, som bremser vandet og øger vandstanden, mens vandafledningsevnen omvendt er højere om vinteren, når grøden er væk. Grødepåvirkningen varierer i løbet af året, således at Manningtallet falder om sommeren, indtil grøden skæres. 17

18 Afvanding og oversvømmelse Terrænmodel Grundlaget for at beregne oversvømmelser og afvanding er, udover vandspejlsberegningerne, en digital terrænmodel, som COWI har fået udleveret af Rebild Kommune. Beregningsmetode Beregningerne af afvanding og oversvømmelse er foretaget med COWIs MapInfo-applikation EngGIS og Vertical Mapper. Ved beregningen af den teoretiske drændybde er der regnet med et fald i retning vinkelret på vandløbene på 2. I oversvømmelsessituationen (medianmaksimum) er der regnet med frit vandspejl på overfladen, og der er derfor brugt et fald på 0. Tilførsel af næringsstoffer til projektområdet Der blev udtaget en vandprøve af Afløbet fra Bradstrup Sø ved Dværgvej. Prøven blev analyseret af Eurofins for indhold af kvælstof og fosfor (Tabel 33). Prøve N-total (mg/l) P-total (mg/l) Afløbet fra Bradstrup Sø 1,7 0,41 Tabel 3. Analyse af vandprøve udtaget 20. juni 2011 Kvælstof koncentrationen i Afløbet fra Bradstrup Sø er lav, mens fosforniveauet i Afløbet fra Bradstrup Sø er ret højt, hvilket kunne indikere tilførsel af spildevand. De nærmeste ejendommes afløbsforhold er omtalt senere i rapporten under afsnittet om konsekvenser af projektet. Ændring heraf vil formentlig reducere udledningen af fosfor fra spildevand til den nye sø. Landskabelige og kulturhistoriske værdier Tekniske anlæg På grundlag af en forespørgsel i Ledningsejerregisteret, LER, er der indhentet oplysninger fra ledningsejerne: Global Connect, Aarestrup Vandværk, HEF Net, Ravnkilde Vandværk, Rebild Kommune, TDC, Telia og Vejdirektoratet. De relevante ledninger er registreret i GIS (Bilag 1) og beskrevet i rapporten under afsnittet om konsekvenser af projektet. Der ikke broer eller røroverkørsler på den åbne vandløbsstrækning. 18

19 Naturforhold Planstatus Størstedelen af projektområdet ligger i område der i Kommuneplan 2009 er udpeget som naturområde (retningslinje 8.1.2), mens en mindre del ligger i jordbrugsområde (retningslinje 6.3.3). Projektområdet er udpeget som særlig værdifuldt landskab (retningslinje 6.1.1), og vil blive udpeget som lavbundsareal der skal kunne genoprettes som vådområde (retningslinje 8.2.1). Foreliggende projekt for genopretning af vådområde understøtter mål og er i overensstemmelse med retningslinjer for overnævnte temaer. Projektet vurderes ikke at stride mod andre retningslinjer i Kommuneplan Landskabsbeskrivelse Projektområdet ligger på større lavbundsarealer syd for Bradstrup Hede i den øvre del af vandløbsoplandet til Simested Å. Arealerne indenfor projektområdet er næsten udelukkende marker i omdrift. Naturundersøgelse Projektet omfatter hævning af vandstand og regulering af afløbet fra Bradstrup Hede. Arealerne indenfor det berørte projektområde er næsten alle marker i omdrift, og der er derfor ikke lavet naturundersøgelser på disse arealer. Det lille stykke mose langs med afløbet fra Bradstrup Hede vurderes at have en moderat til ringe naturtilstand. Regulering af afløbet fra Bradstrup Hede og hævning af vandstanden forventes at påvirke Bradstrup Hede i et eller andet omfang. Med henblik på vurdering af konsekvenser for naturtyper og dyreliv ved vandstandshævning og ændring af arealanvendelse og tilstand er Bradstrup Hede besigtiget i sensommeren Ved besigtigelserne er kortlagt naturtyper. Forekomsten i marken af beskyttede naturtyper blev indtegnet på luftfotos af området. Kortlagte beskyttede naturtyper er undersøgt efter DMU s vejledning Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer version 1.04, juni Resultatet af undersøgelsen er beskrivelse af den beskyttede mose i Bradstrup Hede med en registrering af floraen i området. Data blev tastet ind i Danmarks Naturdata og der er udregnet en naturtilstand på 4, dvs. ringe. Hedemosen er under kraftig tilgroning, og påvirkes af de omkringliggende landbrugsarealer i form af næringsstoftilførsel og afvanding. En gen-etablering af Bradstrup Sø forventes at give en højere vandstand også inde i mosen, og det vil have en positiv effekt på naturtypen. Det vil også have en positiv effekt på nogle af bilag IV-arterne, bla. padder. 19

20 Øvrige naturværdier Foruden Bradstrup Hede er der i og umiddelbart ved projektområdet kun få andre biotoper af betydning for plante- og dyreliv. Det er græsmarker og omdriftsjord. Enge og græsmarker skønnes at være af en sådan størrelse, at de kan være yngle- og især raste- og fourageringssted for vadefugle. Simested Å ligger ca. 1 km øst for projektområdet. Projektforslag Projektforslaget vil genskabe Bradstrup Sø ved at føre vandløbet op i terræn, hvor det nu er skåret dybt ned gennem et område, hvor terrænet er lidt højere. Der er undersøgt flere mulige løsninger med vandspejl i forskellige højder. En sø i kote 61,50 m ligner meget den tidligere sø (Figur 9). Figur 9 Sø i kote 61,50 m afgrænset med rød streg sammenlignet med de høje målebordsblade fra Et højere vandspejl vil påvirke større områder og blev derfor forkastet. Hvis man vælger et lavere vandspejl, vil søen blive uregelmæssig, få ret lavvandede partier og fjerne mindre kvælstof, fordi opholdstiden ville bliver kortere. Denne mulighed er derfor også valgt fra. 20

21 Den historiske sø gik helt til Dværgvej. Dette er imidlertid teknisk vanskeligt, da afløbet under vejen ligger dybt. Der skulle derfor laves enten et særligt indtagsbygværk med et styrt før vejen eller en ny underføring og et stryg på den anden side af vejen og hermed en udvidelse af projektområdet. Det er i stedet valgt at lave en lav dæmning, hvor der er en naturlig tærskel i terrænet. Søen kan her etableres ved at erstatte en del af det nuværende vandløb med et stryg i et slynget forløb. Ved denne løsning påvirkes Dværgvej ikke. Den foreslåede sø vil få overflade i kote 61,5 m DVR90 og et areal på 17,4 ha. Gennemsnitsdybden vil blive 0,93 m og søens volumen bliver m3. Nyt afløb Der er planlagt et nyt afløb for søen. For at faldet ikke skal blive for stort, anlægges afløbet med slyng langs siderne af den naturlige skråning på højre side af det nuværende afløb. Den nye strækning bliver 182 m lang og får et gennemsnitligt fald på 12. Bundbredden bliver 50 cm, bortset fra en kort strækning ved dæmningen, der udformes som et 2 m bredt dobbeltprofil. Dimensionerne på det nye afløb fremgår af Tabel 4 4. Denne udformning er valgt, fordi man herved sikrer, at søens vandspejl bliver nogenlunde konstant, selv ved meget stor afstrømning. Det er således beregnet, at vandspejlet vil være 61,43 m ved sommermedian, 61,45 m ved medianmaksimum og 61,50 m ved en 50-års hændelse. I et normalt år varierer vandspejlet således kun få cm. Tabel 4 Dimensioner af nyt afløb Station Ny 690* Ny692* Bundkote DVR90 (m) 61,30/ ,30/ Bundbredd e (cm) Fald Anlæg 1: Bemærkning X x x Udløb fra sø 50/ X x x 50/ Ny702 61,27 x x x Ny712 61,15 x x X Ny722 61,05 x x x ,28 x x x ,90 x x x Nuværende Ø80 Dværgvej 21

22 *Dobbeltprofil. Stationeringen af den nye strækning er tilpasset, så stationering af den bevarede del ikke ændres. Mellem søen og Dværgvej bliver 114 m vandløb overflødigt og fyldes op. Det skønnes, at anlægget af det nye vandløb kræver udgravning af 180 m3, mens der medgår ca. 280 m3 til fyldningen af det eksisterende vandløb. Jordunderskuddet på ca. 100 m3 tages fra søen. Der skal bruges ca. 40 m3 sten til erosionssikring af strygets bund. Dæmning Der anlægges en 62 m lang dæmning i kote 62,00 m tværs over vandløbet. Toppen af dæmningen bliver 2 m bred og siderne anlægges med anlæg i ca. 1:3. Det meste af dæmningen bliver ganske lav (ca. 0,5-0,7 m over terræn) mens den bliver højere (op til ca. 2,7 m) på de midterste ca. 10 m, hvor vandløbet er skåret dybt ned. Dæmningens jordvolumen er foreløbigt beregnet til 300 m 3. Afskæring af dræn og grøfter Alle dræn og grøfter i projektområdet afbrydes, og dræn fra oplandet omlægges, så vandet i stedet ledes ud på terræn i vådområdet. Princippet for omlægning af dræn er vist på Figur 11. Afhængig af de konkrete forhold ved det enkelte dræn kan udløbet slutte i en brønd med kuppelrist, en fordybning i terrænet med sten eller i en kort fordelerrende. På Bilag 3 er identificeret 4 dræn, som ændres på denne måde. Af disse omlægges 2 med i alt 135 m nye tætte rør for at sikre uændret afvanding af arealerne udenfor projektområdet. Længden af nye rør er skønnet ud fra terrænmodellen, idet de nye udløb er placeret i terræn, og rørene er lagt med 2 promilles fald til 1 m under terræn. Figur 10 Principskitse for omlægning af dræn Det bemærkes, at det ikke vides, hvor dybt de nuværende dræn ligger under terræn, og de foreslåede omlægninger kan derfor blive ændret ved detailprojekteringen eller under selve anlægsarbejdet. Det kan også vise sig, at der er yderligere dræn. Eventuelle yderligere dræn vil næppe ændre projektgrænsen. 22

23 Afværgeforanstaltninger Der er en højspændingsmast i søen. Her anlægges en 10 m bred landtange i kote 61,8 m og med sideanlæg ca. 1:3. Den får et areal på 250 m 2 og et volumen på 900 m 3. Jorden tages fra søen. Arbejdet med at sikre masten er beskrevet senere i rapporten under projektet s konsekvenser. For at beskytte haven på matr. nr. 5a Ll. Rørbæk By, Ravnkilde anlægges en 50 m lang lav dæmning i kote 61,8 m. Dæmning vil på det laveste punkt i terrænet være 1,0 m over terræn. Dæmningen anlægges med flade sider. Der vil gå 100 m 3 jord til anlæg af dæmningen. Det vil blive nødvendigt at ændre afløbsforholdene ved to ejendomme som beskrevet senere i rapporten under projektet s konsekvenser. Der vil blive behov for at rydde nogle mindre bevoksninger af træer og buske, som vil blive oversvømmet. Endelig kan der blive behov for ændringer i et markvandingsanlæg som er omtalt i senere i rapporten under projektet s konsekvenser. Jordbalance Der er ikke lavet en beregning af jordmængder. Projektforslagets konsekvenser Planforhold Udpegning af lavbund til vådområder og VVM-pligt Projektområdet er ikke udpeget som potentielt lavbundsområde i Rebild Kommuneplan. Før projektet kan realiseres, skal der foreligge et kommuneplantillæg eller en revideret kommuneplan6. Genopretning af vådområdet betyder, at jorden ikke længere må dyrkes eller gødskes. Arealerne må derimod gerne afgræsses eller anvendes til høslæt, men store dele af områderne kan stå under vand eller være så fugtige, at de ikke længere kan anvendes landbrugsmæssigt. Det forventes, at driften af dele af projektarealet ekstensiveres så meget, at der reelt vil være tale om en ændring af arealanvendelsen, herunder sødannelse. Ændringer i arealanvendelsen i landzonen kræver en landzonetilladelse efter Planlovens 357. Anlæg og projekter omfattet af VVM-bekendtgørelsens 3 /bilag 1 er VVM pligtige8. Med et påvirket areal på 37 ha vurderes vådområdeprojektet Bradsted Sø hverken at være omfattet af bilag 1 punkt 29 vedrørende afvandings- og kunstvandingsprojekter, der omfatter mere end 300 ha eller blive omfattet af 6 Jf. Naturstyrelsens hjemmeside om spørgsmål og svar til vandprojekter. 7 Bekendtgørelse af lov om planlægning LBK nr. 937 af Se bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (Bek. nr af ). 23

24 bilag 1 punkt 27, der omhandler sammenlægning/jordomlægning af landbrugsejendomme, hvori der indgår mere end 75 ejendomme og som indebærer væsentlige ændringer i det fysiske miljø. Øvrige jordfordelinger og sammenlægninger med mindre end 75 deltagende ejendomme er jf. bilag 2 pkt. 1a VVM-screeningspligtig9. Regulering af vandløb er jf. bilag 2 pkt. 11f tilsvarende VVM-screeningspligtige for så vidt angår påvirkningen af miljøet. Vådområdeprojektet skal derfor VVM-screenes for så vidt angår påvirkningen af miljøet. Naturområde Indeværende projekt for genopretning af Bradstup Sø, understøtter generelt mål i kommuneplanen. Tilstandsændringer af 3 beskyttet natur, kræver dispensation efter naturbeskyttelseslovens 65. Landskabeligt interesseområde Projektet forventes at genskabe Bradstrup Sø, hvorved et element af det oprindelige dødislandskab genskabes. Kulturmiljø og arkæologi Beskyttede sten- og jorddiger er jf. museumsloven10 beskyttet mod tilstandsændringer Registreringen er vejledende. Ansvarlig myndighed er Kulturarvsstyrelsen. De beskyttede sted- og jorddiger i nærheden af projektområdet påvirkes ikke. Entreprenøren skal under gravearbejde m.v. være opmærksom på muligheden for at finde fortidsminder. Hvis der bliver påtruffet spor efter fortidsminder ved anlægsarbejdet, skal arbejdet standses og Nordjyllands Historiske Museum kontaktes. Fritid Projektet vurderes til at harmonere med de rekreative interesser i området. Internationale naturbeskyttelsesområder Vådområdeprojektet forventes at fjerne 4830 kg N/år (131 kg N/ha projektområde/år). Projektet bidrager således til forbedring af forholdene i delvandområdet Hjarbæk Fjord, herunder forholdene for de marine naturtyper i habitatområdet. Med baggrund i den foreløbige habitatkonsekvensvurdering vurderes vådområdeprojektet til ikke at påvirke udpegningsgrundlaget for naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget negativt (se nærmere i bilag 9). 9 Jf. Naturstyrelsens hjemmeside: ler.htm 10 Se Museumsloven (LBK nr af ) 29A. 24

25 Det vurderes endvidere, at projektet ikke vil påvirke eventuelle forekomster af arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV negativt (se nærmere i bilag 9). Vandløb og kystvande Vådområdeprojektet etableres ved bl.a. at føre Afløb fra Bradsted Sø op i terræn med en dæmning på tværs af vandløbet, hvorved vandløbet på en strækning omdannes til en sø. Der etableres et nyt afløb fra søen, som et stryg med et slynget forløb. Afløb fra Bradsted Sø er ikke målsat og har karakter af en afvandingskanal, men rummer levesteder for dyr og planter og fungerer som spredningsvej. Vådområdeprojektet kompenserer herfor ved at etablere nye levesteder for andre dyr og planter i forbindelse med søen, på et væsentligt større omfang. Afløb for Bradsted Sø er omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven11 og dermed beskyttet mod tilstandsændringer. Vandløbsreguleringen kræver dispensation efter naturbeskyttelseslovens 65 og tilladelse efter 17 i vandløbsloven12. Ændringerne skal desuden indarbejdes i vandløbsregulativet. Rebild Kommune er vandløbsmyndighed. Projektet vurderes i øvrigt til ikke at være i modstrid med vandplan Etableringen af vådområdet Bradsted Sø vil begrænse udledningen af næringssalt til Hjarbæk Fjord. Naturstyrelsen er vandplanmyndighed. Afvanding og arealklassifikation Bilag 4 viser de nuværende våde områder klassificeret ud fra de teoretiske drændybder, mens Bilag 5 tilsvarende viser drændybderne ved gennemførelse af projektforslaget. Det skal understreges, at de faktiske forhold kan afvige fra de beregnede på grund af drænenes aktuelle tilstand og de konkrete jordbundsforhold. Afvandingen ved sommermedian kan betragtes som en relativt permanent sommertilstand, som har indflydelse på fastlæggelse af dyrkningsgrænsen samt afgræsningsmulighederne. Bilag 4 viser, at området i den nordøstlige del af den planlagte sø allerede nu er vanddækket. Det er tydeligvis meget vådt, men næppe vanddækket i en normal sommer. Det skyldes formentlig, at den teoretiske afvanding er beregnet med et fald på 2, mens området tilsyneladende er drænet ret effektivt og kan lede vandet væk med et lavere fald. 11 Bekendtgørelse nr. 933 af af lov om naturbeskyttelse 12 Bekendtgørelse nr. 927 af af lov om vandløb 25

26 De nuværende og fremtidige afvandingsforhold inden projektområdet er sammenfattet i Tabel 5. Drændybde (m) Type Nu (ha) Projekt (ha) Under 0 Vand 0,3 17,1 0,00-0,25 Sump 1,4 3,8 0,25-0,50 Våd eng 1,3 4,1 0,50-0,75 Fugtig eng 3,9 4,6 0,75-1,00 Tør eng 2,0 4,9 I alt 8,9 34,4 Tabel 5 Klassifikation af arealer indenfor projektområdet efter teoretisk drændybde (ha) Tabel 5 viser, at der med projektet skabes yderligere 25,5 ha vådområde indenfor projektområdet. Vådområdet omfatter 2 ha, der nu er nåleskov. Yderligere 0,2 ha nåleskov indenfor søarealet skal ryddes. Når projektområdet er lidt større end vådområdet, skyldes det, at afgrænsningen af praktiske grunde medtager små områder med drændybde svarende til ager. Projektafgrænsning Projektgrænsen er foreløbigt fastlagt, så den følger grænsen for det projekterede vådområde, dvs. en teoretisk afvandingsdybde på 1,0 m. Projektområdet er 37 ha. Under lodsejerforhandlingerne kan grænsen blive ændret af dyrkningsmæssige hensyn. Oversvømmelser Beregningerne viser, at der ikke sker oversvømmelser ved medianmaksimum under de nuværende forhold. Bilag 6 viser, hvilke områder, der oversvømmes ved medianmaksimum, hvis projektforslaget gennemføres. Oversvømmelserne svarer nøje til søens udstrækning, og der er således ikke tale om egentlige oversvømmelser. Bilag 6 viser samtidig vanddybden. 26

27 Næringsstoffer Kvælstof Metode Beregningen af kvælstofomsætningen er foretaget efter Naturstyrelsens vejledning og medtaget som Bilag 7. I dette projekt fjernes kvælstof ved: Omsætning i søen Omsætning i vådområdet omkring søen Udtagning og ekstensivering af landbrugsjord. Kvælstofberegningerne er foretaget på grundlag af de oplande, der er vist på figur Figur 11 Oplandet til Bradstrup Sø vist med rød streg. Vådområdet er vist med grønt og søen med blåt. 27

28 Det samlede opland til afløbet fra Bradstrup Sø ved Dværgvej er opgjort til 321 ha. Heraf udgør søen 17,4 ha og vådområdet omkring søen 17,8 ha. Det anslås, at 30 ha er det direkte opland til vådområdet. Tilbage bliver 256 ha, som bidrager med kvælstof til søen i form af afstrømning gennem vandløb. DMI s klimagrid viser, at den korrigerede nedbør i området (grid 20070) er 848 mm. DMU (2005) angiver, at den aktuelle fordampning i Jylland kan sættes til 435 mm, hvorefter nettonedbøren bliver 413 mm. Vandbalancen for det direkte opland (A) er 70 % heraf, dvs. en afstrømning på 289 mm. DJFs jordtypekort viser, at oplandet til projektområderne består af 100 % sandjord, hvoraf 75 % er opdyrket. Dette giver et samlet kvælstoftab fra oplandet på 18,2 kg N/ha og i alt kg N. Omsætningen i søen afhænger af opholdstiden. Opholdstiden er beregnet til 73 dage (0,1957 år). Det betyder, at der fjernes 29 % af det tilførte kvælstof 13 svarende til 767 kg N/år. Omsætning i søen = 767 kg N/år Det direkte opland til vådområdet er det opland, som støder op til vådområdet og bidrager med tilførsel af vand til vådområdet. Det direkte opland til projektområdet er skønnet til 30 ha, hvoraf andelen af dyrket areal (D) er 75 %. Ved afskæring af dræn beregnes det gennemsnitlige årlige kvælstoftab pr. hektar direkte opland til vådområdet, Ntab, som 14 Ntab = 1.124*exp( ,758*ln(A) *S *D) Med de fundne værdier opgøres tabet fra det direkte opland til vådområdet herefter til i alt 5205 t N/år. Vådområdet er opgjort til 17,2 ha. Den hydrauliske belastning af vådområdet kan beregnes til nettonedbøren på det direkte opland delt med projektområdets areal. Som hovedregel regnes med, at kvælstoffjernelsen ved overrisling er 50 %. Hvis der samtidig sker en infiltration øges dette tal. Vi regner med 50 % reduktion: Omsætning i vådområdet = 2602 kg N/år Der er ikke taget hensyn til, at det nuværende vådområde på i alt 8,9 ha allerede fjerner noget kvælstof, men denne mængde er beskeden, da området er drænet og drænvandet ledes forbi (under) vådområdet. Projektområdet (vådområde plus sø) er 37 ha. Heraf er 26,5 ha agerjord og resten er klassificeret som natur med lav udvaskning. Ved udtagning af agerjord er regnet med 50 kg N/ha og for natur med 3 kg N per ha. Herfra skal trækkes udvaskning fra det fremtidige vådområde med 3 kg N per ha. Herefter fås: 13 Nret (%) = 42,1 + 17,8 x log10(tw), hvor Tw er opholdstiden 14 DMU, 2005: Overvågning af effekten af retablerede vådområder. Teknisk anvisning fra DMU nr. 19, 4. udgave samt Skov- og Naturstyrelsens notat om kvælstofberegninger opdateret oktober

29 Reduktion ved ændret anvendelse = 1461 kg N/år Samlet N-reduktion Den samlede kvælstofreduktion ved projektet kan herefter beregnes til: 4830 kg N/år svarende til 131 kg N/ha projektområde. Fosfor Ved periodisk oversvømmelse af en ådale vil en del af den fosfor, der transporteres i vandløbene som opslemmet partikulært fosfor, blive deponeret og tilbageholdt i vådområdet. Når arealerne, som her, hidtil har været dyrket, vil der også være en reduktion, som opnås ved ophør af landbrugsdrift. I litteraturen er opgivet en samlet årlig effekt på kg fosfor pr. ha. (Schou m.fl ) for arealer, som årligt oversvømmes i 5-20 dage årligt. Der kan imidlertid også ske en udvaskning af fosfor. Fosforpuljen i jord er ofte meget stor med koncentrationer på 0,3-3,5 g/kg jord på landbrugsjord. Udvaskningen af fosfor fra landbrugsarealer afhænger af mange faktorer som jordbundstype, terrænhældning, gødningstilførsel, dyrkningsform, afgrøde og dræning. Udvaskningen fra landbrugsjord angives til at variere fra 0,06 til 1,0 kg fosfor per ha per år (Rubæk og Jacobsen ). Overrisling af de vandløbsnære arealer medfører et skift fra overvejende aerobe til overvejende anaerobe tilstande, fordi ilt diffunderer meget langsommere i vand end i luft. Det har betydning for de forbindelser og stoffer, der ændrer iltningstrin i jordlagene som f.eks. ferri-jern, der reduceres til ferrojern. Ved reduktion af ferri-jern frigøres fosfat til jordvandet og det overliggende vand, hvorved fosfor kan udvaskes eller borttransporteres til nedstrøms recipienter. Okkerpotentielle jorde kan binde meget store mængder fosfor tilført som gødning. Bindingen er stærk, og fosforudvaskning fra disse jorde er minimal under aerobe forhold. Omvendt vil der fra sådanne arealer være en markant risiko for fosforudvaskning, hvis jorden står under vand i vintermånederne eller ved vandmætning i forbindelse med genetablering af vådområder. En undersøgelse foretaget af Kjærgaard (2007)17 viser, at fosforbindingskapaciteten i danske organogene lavbundsjorde er direkte relateret til jordens indhold af velkrystallinske jernoxider, og at jordens FeBD:PBDforhold er den parameter, der bedst korrelerer med fosforfrigivelseshastigheden under anaerobe forhold. 15 Schou J.S., Kronvang, B., Birr-Pedersen, K., Jensen, P.L., Rubæk, G.H. Jørgensen, U. & Jacobsen, B. Virkemidler til realisering af målene i EUs Vandrammedirektiv. Udredning for udvalg nedsat af Finansministeriet og Miljøministeriet: Langsigtet indsats for bedre vandmiljø. Faglig rapport fra DMU nr s. 16 Rubæk og Jacobsen 2008: A6: Driftsmæssige reguleringer. Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark. Årgang 1, Kjærgaard, C. 2007: Organogene lavbundsjorde fosforstatus, binding og tabsrisiko. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. 29

30 Figur 12 Fosforfrigivelseshastighed som funktion af jordens FeBD:PBD-forhold (efter Kjærgaard m.fl. 2009) Forholdet mellem BD-ekstraherbart jern og fosfor siger noget om, hvor mættet jordens jern er med fosfor (Figur 12). FeBD:PBD-forholdet kan bruges til differentiering af lavbundsjorde i forhold til risiko for fosfortab efter etablering af vådområdet, når også volumen/vægt forholdet kendes. Fra konkrete felt-lokaliteter er der estimeret P-frigivelsesrater fra <0,01 til 25 kg P/ha/år med hovedparten mellem 5-10 kg P/ha/år. Nr Tørsto f Gløder est VoP VtP VFe DB op DB TP DB Fe TFe TP FeBD:PB D % % ppm* ppm* ppm* ppm* ppm* ppm* ppm* * ppm* * mol 10 77,2 93,0 3,3 4,3 6,9 11,3 16, , ,2 91,1 3,6 4,7 7,2 9,6 20, , ,5 97,4 9,5 14,7 4,3 23,1 30, , ,0 96,0 3,4 4,1 4,4 10,0 16, ,4 Tabel 6 Analyse af jordprøver. Prøverne er taget som vist på Bilag 1 * i foreliggende, ** i tørstof 30

31 Teknisk forundersøgelse af Bradstrup Sø, januar 2012 De 4 jordprøver, der er analyseret her, har FeBD:PBD molforhold på 1,3-5,5. Der er således risiko for, at der frigøres fosfor. Et muligt tiltag er udpining af jorden ved høslet uden gødskning. For så vidt angår den nye sø, må man de første år forvente meget store variationer i vandets indhold af fosfor. Erfaringen fra nye engsøer er, at de i nogle år er meget effektive til at binde fosfor, men at de i andre år frigiver fosfor18. Det tager flere år, før forholdene stabiliseres. På sigt må man forvente, at søen binder fosfor. Bygninger og tekniske anlæg Bygninger og kabler Der er ingen bygninger og tekniske anlæg indenfor selve projektområdet, og bortset fra højspændingsledningen er der ikke kabler, som vil blive berørt. Højspændingsmast Der er en højspændingsmast i den planlagte sø. Terrænet ved masten er opmålt til kote 59,88 m DVR90 og mastefundamentets overkant til kote 60,50 m DVR90. Der er derfor brug for afværgeforanstaltninger som beskrevet tidligere. Figur 13 Fundamentet af højspændingsmast vil blive oversvømmet af projektet EnerginetDK har oplyst, at masten formentlig kan hæves med en skammel, der omstøbes med beton. EnerginetDK anslår, at omkostningen til statiske beregninger, konstruktion, produktion og montage af mast vil løbe op i kr. Alternativt kan man flytte masten ca. 30 m, men omkostningerne hertil vil være 18 Pedersen, N.L. og K. Sand-Jensen, 2005: Indskudte søer i vandløb øger stofomsætningen. Vand og Jord 12(2):

32 nogenlunde de samme. Begge løsninger kan kun udføres, mens ledningen er lukket ned for revision, hvilket sker nogle få dage om årligt. På grund af planlægnings- og produktionstiden skal dette arbejde planlægges i meget god tid, og løsningen vælges i samarbejde med EnerginetDK. I 2012 er revisionen planlagt til september. Fundamentet til masten længere mod øst har overkant i kote 62,57 m DVR90 og berøres således ikke. Markvandingsanlæg Ejendommen Døstrupvej 178 har to markvandingsboringer ( fra 1976 og fra 1995). De to boringer ligger ved siden af hinanden. Fra boringerne går en ledning mod nordvest med koblingsbrønde placeret, hvor søen er planlagt. Behovet for ledningen og mulig omlægning skal drøftes nærmere med lodsejeren. Det er oplyst, at anlægget ikke har været brugt i flere år. Spildevandsforhold Kældergulvskoten på ejendommen Dværgvej 2 er opmålt til 63,49 m DVR90 (pkt. 181). Regnvandsbrønden i pkt. 180 har afløb i kote 63,70 m DVR90. Da disse koter er 2 m højere end den projekterede søs vandspejl, forventes der ikke problemer med ejendommens afløb. Ifølge Bygnings- og Boligregistret (BBR) har ejendommen nedsivningsanlæg. Det bør sikres, at nedsivningsanlægget fortsat fungerer og ikke belaster søen med tilførsel af næringsstoffer. Ejendommen Dværgvej 3 på sydsiden af vejen har i følge Bygnings- og Boligregistret (BBR) nedsivningsanlæg, men forundersøgelsen viste, at den har et afløb nord for Dværgvej (pkt. 178), som tilsyneladende modtager spildevand. Afløbet har bund i kote 60,75 m DVR90, og der er derfor behov for at ændre dette afløb. Terrænkoten ved ejendommens bygninger er ca. 63,5 m, og det vurderes derfor, at der er gode muligheder for at omlægge ejendommens afløb, evt. med nyt afløb syd for Dværgvej, således at afløbet afskæres. På ejendommen Døstrupvej 187 er indmålt en afløbsbrønd umiddelbart vest for stalden (pkt. 177). Afløbet modtager tilsyneladende spildevand. Afløbskoten var 60,85 m DVR90. Der er derfor behov for at ændre ejendommens afløbsforhold. Terrænkoten på ejendommens gårdsplads er ca. 63,7 m, mens koten mellem driftsbygningerne er ca. 63,0 m, så det vurderes umiddelbart, at ejendommens afvanding kan ske uden brug af pumpe. En omlægning kan måske med fordel ske til området syd for ejendommen. Ifølge Bygningsog Boligregistret (BBR) har ejendommen anden afledning. Ejendommens spildevandsforhold bør formentlig ændres ved etablering af nedsivningsanlæg, således søen ikke tilføres spildevand. Spildevandsforholdene på andre ejendomme vil ikke blive påvirket. Der kan dog være grund til at gennemgå spildevandsforholdene på disse ejendomme for at sikre, at de lever op til gældende krav. Det tilføjes, at området ikke er udpeget til offentlig rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land i Rebild Kommunes gældende spildevandsplan. Der er heller ikke i vandplanen (Vandplan Limfjorden, som trådte i kraft 22. december 2011) stillet skærpede krav. I anlægsbudgettet er afsat kr. til ændring af afløbsforholdene på de to nævnte ejendomme. 32

33 Landskab og natur Konsekvenser af regulering og opstemning af afløbet fra Bradstrup Hede er beskrevet andetsteds i den tekniske forundersøgelse. Vandstandshævningens påvirkning af projektområdets arealer kan kategoriseres i to klasser mht. mulighed for driftsmæssig anvendelse og naturtilstand: På ca. 16 ha omdriftsarealer hæves vandstanden så meget at arealerne bliver til lavvandet sø. Ingen driftsmæssig anvendelse. På ca. 15 ha omdriftsarealer hæves vandstanden så meget, at arealerne bliver til rørsumpe eller våde enge der ikke kan omlæges. Nogle af arealerne kan evt. anvendes til vedvarende græs og eventuelt høslæt, og vil på den måde kunne blive nye yngle-, raste- og fourageringssteder for vadefugle. Arealerne påregnes at blive omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Tidsplan for gennemførelse og økonomisk overslag Et kritisk element i tidsplanlægningen er ændringerne ved højspændingsmasten. Arbejde på masten kan kun ske nogle få dage årligt, når EnerginetDK udfører planlagt revision af ledningen. Anlægsarbejdet foreslås derfor påbegyndt i september, hvis det kan lade sige gøre under hensyn til EnerginetDKs planlægning. Dette har endvidere den fordel, at anlægsarbejdet udføres efter høst, og når fuglene har ynglet. Uafhængigt af arbejdet på masten kan man opbygge det nye afløb. Desuden kan spildevandsforholdene på to ejendomme og markvandingsanlægget ændres. Det øvrige jordarbejde kan derimod først ske, når masten er ændret. Der er udarbejdet nedenstående forslag til tidsplan: Periode marts 2013 juli 2013 juni 2013 juli 2013 maj september 2013 Juli 2013 August 2013 Aktivitet Lodsejerforhandlinger Detailprojektering Myndighedsbehandling Udbud September December 2013 Anlæg 33

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen Bradstrup Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres vådområdeindsatsen

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Torsted Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Torsted Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen Torsted Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Rebild Kommune

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Torsted Sø. Teknisk forundersøgelse af vådområde

Torsted Sø. Teknisk forundersøgelse af vådområde Torsted Sø Teknisk forundersøgelse af vådområde Torsted Sø Indhold BILAGSFORTEGNELSE... 3 RESUME... 5 INDLEDNING... 5 HISTORISK UDVIKLING... 6 NUVÆRENDE FORHOLD I OMRÅDET... 6 OMRÅDEBESKRIVELSE... 6 ARKÆOLOGISKE

Læs mere

Median maksimum Vinter middel Sommer middel Median minimum. Kote i m DVR90 1: Tronkær tilløb fra højre

Median maksimum Vinter middel Sommer middel Median minimum. Kote i m DVR90 1: Tronkær tilløb fra højre Korup Å Projekt 2010 Opmåling Terræn højre Terræn venstre Bund Regulativ 1998/Regulering 2002 Median maksimum Vinter middel Sommer middel Median minimum 10-års maksimum Kote i m DVR90 1:50 9 9 8 8 7 7

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Midtmarksrende. Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø. Det Sydfynske Øhav

Midtmarksrende. Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø. Det Sydfynske Øhav Midtmarksrende Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø Det Sydfynske Øhav Juni 2016 Projektnavn Formål Placering/ lokalitet Vådområdeprojekt Midtmarksrende Projektets formål er at reducere kvælstofudledningen

Læs mere

Elkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Elkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen Elkjær Enge Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Skive Kommune

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre

Læs mere

Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins. (6 juni 2019)

Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins. (6 juni 2019) Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins (6 juni 2019) Formål med kvælstofvådområder At genskabe naturlige hydrologiske forhold for derved at mindske kvælstofudledningen

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

Biskæret. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Biskæret. Kort sammendrag af forundersøgelsen Biskæret Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Morsø Kommune

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Vandløbsrestaurering Sejerslev bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

Vandløbsrestaurering Sejerslev bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( ) Vandløbsrestaurering Sejerslev bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund Den udpegede indsats, AAL-508, åbning af rørlægning i Sejerslev Bæk, er omfattet af Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021).

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL

TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL Formål med fosforvådområde PRÆSENTATION Fosforvådområder Indhold af teknisk forundersøgelse FORMÅL At

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VELDS MØLLEBÆK DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL

TEKNISK FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VELDS MØLLEBÆK DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL TEKNISK FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VELDS MØLLEBÆK DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL PRÆSENTATION Indhold af teknisk forundersøgelse Projektgrænsen Projektforslag Konsekvensberegninger TEKNISK

Læs mere

Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Udsigt over det meget store, flade og åbne område i Gørup enge Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand

Læs mere

VVM-tilladelse. for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro. Februar 2016

VVM-tilladelse. for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro. Februar 2016 VVM-tilladelse for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro Februar 2016 1 Titel: VVM-tilladelse for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro Udgiver: Naturstyrelsen

Læs mere

Screening af vådområdeprojekt ved Eskelund Mose Lillebælt

Screening af vådområdeprojekt ved Eskelund Mose Lillebælt Screening af vådområdeprojekt ved Eskelund Mose Lillebælt Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Eskelund Mose i Nordfyn Kommune Som led i vådområdeaftalen

Læs mere

INDLEDNING OVERSIGT OVER VANDLØBET... 3 TOPOGRAFISK OPLANDSKORT GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 3 VANDOMRÅDEPLAN...

INDLEDNING OVERSIGT OVER VANDLØBET... 3 TOPOGRAFISK OPLANDSKORT GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 3 VANDOMRÅDEPLAN... Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 INDLEDNING... 2 1. OVERSIGT OVER VANDLØBET... 3 TOPOGRAFISK OPLANDSKORT... 3 2. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 3 VANDOMRÅDEPLAN... 3 VANDLØBETS TILSTAND... 3 NATURBESKYTTELSE...

Læs mere

FORUNDERSØGELSE RIB-00212

FORUNDERSØGELSE RIB-00212 FORUNDERSØGELSE RIB-00212 Passage ved Kærbæk Dambrug Juli 2016 Forundersøgelse RIB-00212 Passage ved Kærbæk Dambrug Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende forhold... 2 Projektering

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Nørreå Skjern Hovedgaard Pumpelag

Nørreå Skjern Hovedgaard Pumpelag Memo Titel Skjern Hovedgaard - Nørreå Dato 23 november 2010 Til Viborg Kommune, Keld Schrøder-Thomsen COWI A/S Odensevej 95 5260 Odense S Telefon 63 11 49 00 Telefax 63 11 49 49 wwwcowidk Kopi Fra COWI

Læs mere

VANDLØBSRESTAURERING AF MULEBY Å

VANDLØBSRESTAURERING AF MULEBY Å MAJ 2014 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE VANDLØBSRESTAURERING AF MULEBY Å FORUNDERSØGELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MAJ 2014 BORNHOLMS

Læs mere

Harre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Harre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Harre Nor Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EUs Vandrammedirektiv, skabe mere natur og reducere kvælstoftilførslen til Limfjorden arbejder

Læs mere

Sagsnr P

Sagsnr P Projektgruppen for vådområdeprojektet Natur og Miljø Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 18. juli 2017 Sagsnr. 01.05.08-P25-5-17 BY OG LANDSKAB Dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB-00913 Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Fjernelse af spærring RIB-00913 Formål Omlægning af den spærrende rørbro skal sikre fiskepassage til de opstrøms dele af Ralm

Læs mere

Lindenborg å udspring

Lindenborg å udspring Lindenborg å udspring Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Mariagerfjord Kommune Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, lancerede

Læs mere

Screening af vådområdeprojekt ved Vester Egense Mark Lillebælt

Screening af vådområdeprojekt ved Vester Egense Mark Lillebælt Screening af vådområdeprojekt ved Vester Egense Mark Lillebælt Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Vester Egense Mark i Nordfyn Kommune Som led i vådområdeaftalen

Læs mere

FORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Lund Bæk

FORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Lund Bæk FORUNDERSØGELSE Vandløbsrestaurering Lund Bæk Vandplan: Vandområdeplaner 2015-2021 Vandområde nr: o7095 Hovedvandopland: 1.2 Limfjorden Fiskeristyrelsen/Landbrugsstyrelsen journal nr. 17-0258017 Nov. 2018

Læs mere

UDKAST - Tilladelse efter vandløbslovens 17 til regulering af 375 m vandløb samt sløjfning af mindre grøfter i Helstrup Enge

UDKAST - Tilladelse efter vandløbslovens 17 til regulering af 375 m vandløb samt sløjfning af mindre grøfter i Helstrup Enge Tilladelse til regulering af vandløb Matrikel 9i, Helstrup By, Helstrup Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 1 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 89151746 ehk@randers.dk www.randers.dk

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

Ærø Kommune. Regulativ for Færgegårdbækken. Ærø Kommune Statene Ærøskøbing. Dato: 13/03/2019 Side 1 af 13

Ærø Kommune. Regulativ for Færgegårdbækken. Ærø Kommune Statene Ærøskøbing. Dato: 13/03/2019 Side 1 af 13 Ærø Kommune Regulativ for Færgegårdbækken Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing Dato: 13/03/2019 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for regulativet...3 1.1 Tidligere kendelser og

Læs mere

Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken

Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Der etableres to søer ved Rønnebækken, der skal oplagre vand om vinteren, og udlede vandet til Rønnebækken i tørre perioder om sommeren og efteråret. Udledningen

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

Anlæg af vådområde i Herluflille jf. VMP III. Forundersøgelse og detailprojekt. Februar 2007

Anlæg af vådområde i Herluflille jf. VMP III. Forundersøgelse og detailprojekt. Februar 2007 Anlæg af vådområde i Herluflille jf. VMP III Forundersøgelse og detailprojekt Februar 2007 Udgivelsesdato 21. februar 2007 Projekt Herluflille Udarbejdet Lars Brinch Thygesen og Palle Reschat Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vi foreslår, at der inden gravearbejdet påbegyndes, undersøges, om det kan blive nødvendigt at omlægge eller udføre dræn i tætte ledninger.

Vi foreslår, at der inden gravearbejdet påbegyndes, undersøges, om det kan blive nødvendigt at omlægge eller udføre dræn i tætte ledninger. Plan og Kultur Leif Glasdam Jensen Linien 27 5683 Haarby 14. juni 2018 Sags id: 2018-0059 Landzonetilladelse. Assens Kommune giver landzonetilladelse til etablering af en sø so ansøgt på ejendommen matr.

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

VÅDOMRÅDEPROJEKT VERNINGE MOSE

VÅDOMRÅDEPROJEKT VERNINGE MOSE JUNI 2017 ASSENS KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT VERNINGE MOSE DETAILPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2017 ASSENS KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT

Læs mere

Teknisk notat. Bilag 6. Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND

Teknisk notat. Bilag 6. Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND Bilag 6 Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse 13. maj 2015 Vores reference: 31.1014.04

Læs mere

NOTAT OM VANDPLANER VÅDOMRÅDER, PROJEKTFORSLAG I GRÅSTEN NOR.

NOTAT OM VANDPLANER VÅDOMRÅDER, PROJEKTFORSLAG I GRÅSTEN NOR. NATUR- OG MILJØ SVENDBORG KOMMUNE D. 29.09.2011 NOTAT OM VANDPLANER VÅDOMRÅDER, PROJEKTFORSLAG I GRÅSTEN NOR. Baggrund I regeringens og Dansk Folkepartis Grøn Vækst-aftale er det besluttet, at der i Danmark

Læs mere

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning ØSTJYLLAND Vasevej 7 8920 Randers NV 6.1.2 Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse

Læs mere

/ G Endelig tilladelse til rørlægning af grøft ml. matr. 7a og 1a Hvidsteen by, Gassum

/ G Endelig tilladelse til rørlægning af grøft ml. matr. 7a og 1a Hvidsteen by, Gassum John Andersen Asfergvej 9 8981 Spentrup Udvikling, Miljø og Teknik Miljø natur og landbrug Telefon +45 8915 1515 Direkte mfj@randers.dk www.randers.dk 29-06-2018 / 06.02.03-G00-6-18 Endelig tilladelse

Læs mere

Simested Å - midt. Teknisk forundersøgelse af vådområde. vådområde

Simested Å - midt. Teknisk forundersøgelse af vådområde. vådområde Simested Å - midt Teknisk forundersøgelse af vådområde Bill vådområde af Simested Å - midt Indhold BILAGSFORTEGNELSE... 5 INDLEDNING OG BAGGRUND... 8 BAGGRUND... 9 PROJEKTFORSLAGENE...11 LOKALITETSBESKRIVELSE...

Læs mere

Vådområde Granslev By Enge

Vådområde Granslev By Enge Granslev Forsamlingshus, 22. januar 2015 Copyright 2015 Grontmij A/S CVR 48233511 Vådområde Granslev By Enge Grontmij a/s Rådgivende ingeniørvirksomhed Ca. 1200 fuldtidsansatte i DK Naturafdeling i Århus/Glostrup

Læs mere

14. juli Høring af eventuel godkendelse til omlægning af dræn og regulering af bundkoten i Mogenstrup Østre Vandløb

14. juli Høring af eventuel godkendelse til omlægning af dræn og regulering af bundkoten i Mogenstrup Østre Vandløb 14. juli 2016 Høring af eventuel godkendelse til omlægning af dræn og regulering af bundkoten i Mogenstrup Østre Vandløb Projektet omfatter omlægning af eksisterende drænledning med udløb i Mogenstrup

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Skals Enge Naturlig hydrologiprojekt

Skals Enge Naturlig hydrologiprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Skals Enge Naturlig hydrologiprojekt Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J 87 38 61 66 info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Nordea: 2783-0566110733

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Screening af vådområdeprojekt ved Ulvemarksrenden Lillebælt

Screening af vådområdeprojekt ved Ulvemarksrenden Lillebælt Screening af vådområdeprojekt ved Ulvemarksrenden Lillebælt Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Ulvemarksrenden i Nordfyn Kommune Som led i vådområdeaftalen

Læs mere

Udkast til tilladelse til regulering og restaurering af vandløb på Grønnestrand

Udkast til tilladelse til regulering og restaurering af vandløb på Grønnestrand Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 www.jammerbugt.dk Find selvbetjeningsløsninger og kontaktoplysninger på vores hjemmeside Gunnar Hansen Direkte 7257 7846 22-11-2018

Læs mere

Forslag til regulering af Spang Å

Forslag til regulering af Spang Å Morsø Kommune Forslag til regulering af Spang Å REGULERING AF SPANG Å, ST. 5.626 5.682 M Rekvirent Morsø Kommune Teknik og Miljø By og Landskab Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej

Læs mere

Bilag 1. Redegørelse for vandløbsregulativ for. Afløb fra Overby

Bilag 1. Redegørelse for vandløbsregulativ for. Afløb fra Overby Bilag 1 Redegørelse for vandløbsregulativ for Afløb fra Overby Odsherred Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Planmateriale...3 2.1 Vandplan... 3 2.2 Anden regionplanlægning m.m.... 3 3. Oplandets

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ÅVEJ 15, LB. NR. 4

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ÅVEJ 15, LB. NR. 4 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ÅVEJ 15, LB. NR. 4 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Varde Kommune Team Miljø og Team Natur og Park Email: vardekommune@varde.dk Sag nr.: 135109 Dato: 19.09.2014 E-mail: ojp@j-k-as.dk Ansøgning om godkendelse

Læs mere

Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø

Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 Tilføjelser til Regionplan 200 side 4 Redegørelse side 5 Det

Læs mere

Til. Vejdirektoratet. Dokumenttype. Notat. Dato. Maj Skitseprojekt for forlægning af Lindved Å SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LIND- VED Å

Til. Vejdirektoratet. Dokumenttype. Notat. Dato. Maj Skitseprojekt for forlægning af Lindved Å SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LIND- VED Å Til Vejdirektoratet Dokumenttype Notat Dato Maj 14 Skitseprojekt for forlægning af SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LIND- VED Å SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LINDVED Å Revision 1 Dato 14-05-08 Udarbejdet af Mads

Læs mere

Projektbeskrivelse Restaureringsprojekt i Skarum Å

Projektbeskrivelse Restaureringsprojekt i Skarum Å Projektbeskrivelse Restaureringsprojekt i Skarum Å Baggrund Skarum Å er et ca. 9.300m vandløb beliggende omtrentligt midt på mors. Skarum Å løber fra udspringet syd for Bjergby mod øst indtil udløbet i

Læs mere

Screening af vådområdeprojekt ved Bogense Vestre Enge Lillebælt

Screening af vådområdeprojekt ved Bogense Vestre Enge Lillebælt Screening af vådområdeprojekt ved Bogense Vestre Enge Lillebælt Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Bogense Vestre Enge i Nordfyn Kommune Som led i vådområdeaftalen

Læs mere

Tilladelsen til udførelsen af anlægsarbejdet er gældende i 3 år fra den dato den endelige tilladelse offentliggøres.

Tilladelsen til udførelsen af anlægsarbejdet er gældende i 3 år fra den dato den endelige tilladelse offentliggøres. Natur og Miljø Sejerslev Bæk Dato: 31-05-2016 Sagsnr.: 773-2016-781 Tilladelse til regulering af Sejerslev Bæk, samt nedlæggelse af Hundsø Pumpelag Navn: Anja Sørensen Direkte tlf.nr.: 9970 7061 E-mail

Læs mere

Særregulativ for. Varde Kommune. Frøsig-Thorlund Bæk

Særregulativ for. Varde Kommune. Frøsig-Thorlund Bæk Særregulativ for Frøsig-Thorlund Bæk Varde Kommune Frøsig-Thorlund Bæk Indhold 1. Forord... 3 2. Grundlaget for regulativet... 3 2.1. Tidligere kendelser og regulativer... 3 3. Betegnelse af vandløbet...

Læs mere

Der er særlig fokus på 2 store dræn: VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Der er særlig fokus på 2 store dræn: VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT HERNING KOMMUNE Miljømæssig vurdering af forslag til regulering af Hammerum Å ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MILJØVURDERING INDHOLD

Læs mere

/ G Endelig tilladelse til rørlægning af grøft ml. matr 1a og 7h, 7g, 7i og 7a Hvidsten by, Gassum

/ G Endelig tilladelse til rørlægning af grøft ml. matr 1a og 7h, 7g, 7i og 7a Hvidsten by, Gassum XXXXXXXXXXXXXX Ejstrup Møllevej 15 8990 Fårup Udvikling, Miljø og Teknik Miljø natur og landbrug Laksetorvet 8900 Randers Telefon +45 8915 1515 Direkte mfj@randers.dk www.randers.dk 10-10-2018 / 06.02.03-G01-1-18

Læs mere

Offentliggørelse af regulering af Bygum bæk i forbindelse med revision af vandløbsregulativet

Offentliggørelse af regulering af Bygum bæk i forbindelse med revision af vandløbsregulativet Dato: 14. marts 2019 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 06.02.03-P19-2-19 Jette Ingeborg Jensen Telefon: 99 66 71 47 Mail: jije@vesthimmerland.dk Offentliggørelse af

Læs mere

Naturstyrelsen Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Møldrupvej Skørping. 10. juli 2015

Naturstyrelsen Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Møldrupvej Skørping. 10. juli 2015 Naturstyrelsen Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Møldrupvej 26 9520 Skørping 10. juli 2015 Jordbro Å - Endelig tilladelse efter vandløbsloven for etablering af vådområde Jordbro Å. Naturstyrelsen har den

Læs mere

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Projektredegørelse for ansøgning om vandløbsrestaurering; Muredammen

Projektredegørelse for ansøgning om vandløbsrestaurering; Muredammen Natur og miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Bornholms Regionskommune Center for Natur, Miljø og Fritid Bornholms Regionskommune Center for Natur, Miljø og Fritid Natur og miljø nm@brk.dk www.brk.dk

Læs mere

Projektforslag Anlæggelse af gydeområder i Agerbæk (høringsudgave)

Projektforslag Anlæggelse af gydeområder i Agerbæk (høringsudgave) Projektforslag Anlæggelse af gydeområder i Agerbæk (høringsudgave) NOVEMBER 2018 Etablering af 6 gydeområder for laks og havørred ved Agerbæk stadion Baggrund og formål har i foråret 2018, sammen med Varde

Læs mere

Ærø Kommune. Regulativ for Kragnæsrenden. Ærø Kommune Statene Ærøskøbing. Dato: 15/02/2019 Side 1 af 14

Ærø Kommune. Regulativ for Kragnæsrenden. Ærø Kommune Statene Ærøskøbing. Dato: 15/02/2019 Side 1 af 14 Ærø Kommune Regulativ for Kragnæsrenden Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing Dato: 15/02/2019 Side 1 af 14 Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for regulativet...3 1.1 Tidligere kendelser og regulativer...3

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Tillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å. Amtsvandløb 113

Tillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å. Amtsvandløb 113 Tillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å Amtsvandløb 113 Teknik og Miljø Naturkontoret juli 2005 Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 3 2. Betegnelse af vandløbet...

Læs mere

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( ) Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund I Thorup-Skallerup bæk er der i udpeget tre vandløbsindsatser (kort 1). de udpegede indsatser, omhandler restaurering

Læs mere

Teknisk notat. Bilag 6. Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND

Teknisk notat. Bilag 6. Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND Bilag 6 Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse 4. maj 2015 Vores reference: 31.1014.04

Læs mere

Thisted kommune Teknisk forvaltning Drift & Anlæg Kirkevej Hurup Thy Att. Tobias Geertsen

Thisted kommune Teknisk forvaltning Drift & Anlæg Kirkevej Hurup Thy Att. Tobias Geertsen Thisted kommune Teknisk forvaltning Drift & Anlæg Kirkevej 9 7760 Hurup Thy Att. Tobias Geertsen Teknisk forvaltning Natur- og Miljøafdelingen Tilladelse efter vandløbsloven til forlængelse af eksisterende

Læs mere

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning ØSTJYLLAND Vasevej 7 8920 Randers NV 6.1.2 Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk

Læs mere

Regulativ for Langstrup Mosevandløb

Regulativ for Langstrup Mosevandløb April 2014 Regulativ for Langstrup Mosevandløb INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Regulativ for Langstrup Mosevandløb 3 1.1 Vandløbet 3 1.2 Klassifikation 3 1.3 Lovgrundlag 3 1.4 Grundlaget for regulativet 4 1.5 Regulativet

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Landzonetilladelse til etablering af vandhul Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune og Naturstyrelsen Himmerland

Vesthimmerlands Kommune og Naturstyrelsen Himmerland NOTAT Projekt Vådområdeprojekt i Simested Ådal Projektnummer 1391400234 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Vesthimmerlands Kommune og Naturstyrelsen Himmerland Korrektion af højdemodel

Læs mere

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET, KOMMUNEVANDLØB NUM- MER 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget til regulativet

Læs mere

GENÅBNING AF KÆMPEÅEN

GENÅBNING AF KÆMPEÅEN OKTOBER 2013 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE GENÅBNING AF KÆMPEÅEN TEKNISK FORUNDERSØGELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1C, 8260 Viby J Se udsendelsesliste side 6 Høring af projekt til regulering af Fiskbæk på matrikel nr. 4ae, Malling by, Malling Hermed sendes projekt til regulering af

Læs mere

5. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Kølle Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe

5. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Kølle Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe 5. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst

Læs mere

Sagsnr P

Sagsnr P Projektgruppen for vådområdeprojektet Dato 26. juli 2017 Sagsnr. 06.02.15-P19-1-17 BYGGERI OG NATUR Tilladelse efter vandløbslovens 16, 17 og 38 til nedlæggelse af et enkeltmands pumpelag og regulering

Læs mere

Høringsudkast til projektforslag Etablering af sandfang, fjernelse af sand og reetablering af brinker i Hvirlå (Kommunevandløb Rav 38 / 4232)

Høringsudkast til projektforslag Etablering af sandfang, fjernelse af sand og reetablering af brinker i Hvirlå (Kommunevandløb Rav 38 / 4232) Høringsudkast til projektforslag Etablering af sandfang, fjernelse af sand og reetablering af brinker i Hvirlå (Kommunevandløb Rav 38 / 4232) Byg, Natur og Miljø Juli 2018 Journal nr.: 18/22745 Forord

Læs mere

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til

Læs mere

Rambøll leverede i maj 2011 et udkast til et vådområdeprojekt ved Sillerup Bæk i Haderslev Kommune.

Rambøll leverede i maj 2011 et udkast til et vådområdeprojekt ved Sillerup Bæk i Haderslev Kommune. NOTAT Projekt Vådområdeprojekt Sillerup Bæk, Avnø Vig Kunde Haderslev Kommune Notat nr. 1 Dato 03-11-2011 Til Fra Kopi til Torben Tran Ankjærø, Haderslev Kommune Mads Bøg Grue, Rambøll Lotte Madsen, Kolding

Læs mere

planer om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1..

planer om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1.. Sk kive e En ngee Forundersøgelsen i en sam mmenskrevet kort version Indledning og baggrund For att opfylde målene i EU s Vand ndrammedirektiv, skabe mer re natur og redur ucere kvæ ælstoftilførslen til

Læs mere

Projektforslag. Anlæggelse af 3 gydeområder for laks i Grindsted Å ved Mølby FEBRUAR Høringsmateriale

Projektforslag. Anlæggelse af 3 gydeområder for laks i Grindsted Å ved Mølby FEBRUAR Høringsmateriale Projektforslag Høringsmateriale Anlæggelse af 3 gydeområder for laks i Grindsted Å ved Mølby FEBRUAR 2018 Etablering af 3 gydeområder i Grindsted Å Baggrund Varde kommune har i samarbejde med Varde Å Sammenslutningen

Læs mere

NOTAT. Baggrundsnotat til Byrådet - Lavbundsarealer. 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning

NOTAT. Baggrundsnotat til Byrådet - Lavbundsarealer. 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning NOTAT Byrådscentret Baggrundsnotat til Byrådet - Lavbundsarealer 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for lavbundsarealer, herunder beliggenheden

Læs mere