1. Status for målopfyldelse i forhold til de relevante overordnede mål i integrationspolitikken
|
|
- Johan Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Bilag 1 Sundheds og Omsorgsudvalgets budgetredegørelse for integrationsindsatsen Budgetredegørelsen belyser den generelle integrationsindsats i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, der er dedikeret til flygtninge, indvandrere og/eller efterkommere. Udvalget er blevet bedt om at: 1. redegøre for opfyldelse af de relevante overordnede mål i integrationspolitikken 2. redegøre for status på integrationsindsatser fra budget 2007 og frem, der bidrager til at nå målene i integrationspolitikken (enkelt indsatser) 3. redegøre for opfyldelse af eventuelle øvrige mål i integrationsindsatsen (enkelt indsatser) Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Pernille Holst 1. Status for i forhold til de relevante overordnede mål i integrationspolitikken Der er seks overordnede mål i integrationspolitikken, hvoraf Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har aktiviteter der retter sig mod opfyldelse af to af de overordnede mål (a og g). a) I perioden til og med år 2010 skal andelen af beskæftigede indvandrere øges med 10 procentpoint til ca. 57 % b) Præstationsgabet mellem indvandrere og den øvrige befolkning skal lukkes c) Der må ikke komme nye udsatte boligområder i Københavns Kommune d) Andelen af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet i de udsatte boligområder skal reduceres med 10 % frem til år 2010 e) Unge indvandrere har i 2010 en kriminalitetsfrekvens på niveau med andre unge danskere, når der tages højde for den sociale fordeling f) Ved udgangen af 2010 deltager indvandrere i kultur- og fritidslivet i samme grad som etniske danskere g) Forskellene i etniske danskeres og indvandreres sundhedstilstand skal udlignes 1.1 Status for målet om, at andelen af beskæftigede indvandrere øges med 10 procentpoint til ca. 57 % i perioden til og med år 2010 I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er andelen af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk 12 %. Et tal der er hurtigt stiger og antages at stige fremover. På nogle arbejdspladser i Sundheds- og Center for Faglig Udvikling - Sundhedsstaben Sjællandsgade 40, H København N Telefon SE21@suf.kk.dk EAN nummer
2 Omsorgsforvaltningen er der op mod % med anden etniske oprindelse end dansk. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen bidrager således til opfyldelse af målet på beskæftigelsesområdet. 1.2 Status for målet om, at forskelle i etniske danskeres og indvandreres sundhedstilstand skal udlignes Sundheds- og Omsorgsforvaltningens integrationsindsats fokuserer på kommunens to strategiske mål i forhold til indvandreres sundhed. Indvandreres sundhedsadfærd i forhold til rygning, kost, motion, reproduktiv sundhed og tandsundhed skal forbedres markant. Indvandreres deltagelse i sociale netværk skal fremmes. Som udgangspunkt for at vurdere, hvorvidt målet om udligning i sundhedstilstanden opfyldes benyttes baselinemålinger fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens nyudviklede integrationsbarometer. Nedenstående opgørelse er den første barometermåling og er sammenligningsgrundlaget for barometrets kommende årlige målinger. Nr. Indikator Baselinemåling forår 2007 Succeskriterium Politiske mål 1 Andel indvandrere/efterkommere med bopæl i København, der ryger dagligt 2 Andel indvandrere/efterkommere i København, der har et positivt selvvurderet helbred 3 Andel indvandrere /efterkommere i København, der føler sig uønsket alene 28 % Andel skal falde 80 % Andel skal stige 20 % Andel skal falde Forskellene i etniske danskeres og indvandreres/ efterkommeres sundhedstilstand skal udlignes Integrationsbarometrets oplysninger er baseret på en undersøgelse foretaget af analysevirksomheden Catinét i februar/marts Undersøgelsen bygger på et repræsentativt udsnit af Københavns befolkning med i alt interview. Ifølge Catinét matcher respondenterne sammensætningen i det danske samfund, hvad angår køn, geografi og de etniske gruppers andele. Undersøgelsen afspejler forskelle i besvarelserne på baggrund af køn eller geografi, mens der på intet tidspunkt nævnes forskelle mellem de etniske grupper. Eventuelle forskelle på baggrund af etnicitet kan bidrage til en mere målrettet indsats på integrationsområdet. Side 2 af 10
3 1. Status vedrørende rygning Af integrationsbarometrets baselinemålinger 1 fremgår det, at 28 % af de adspurgte indvandrere ryger dagligt mod 29 % af de adspurgte danskere. Med en forskel på kun 1 procentpoint synes etnicitet generelt ikke at have betydning for andelen af rygere. Undersøgelsen antyder således at forskellen mellem indvandrere og etniske danskere, der ryger dagligt er udlignet. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er usikre på om de opgjorte tal i integrationsbarometret afspejler den reelle fordeling af andelen af rygere mellem danskere og etniske minoriteter. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udarbejdede i 2005 en sundhedsprofil for tyrkiske statsborgere - som i et vist omfang var udgangspunktet for afsnittet om Sundhed og omsorg i integrationspolitikken. Denne undersøgelse viste, at der er markant flere tyrkiske københavnere, der ryger sammenlignet med københavnere generelt. 28 % af københavnere røg dagligt, mens 47 % af tyrkiske københavnere var daglige rygere 2. Samme tendens afspejles i en spørgeundersøgelse foretaget af PLS Rambøll blandt 820 etniske indbyggere i Københavns Kommune 3 Denne undersøgelse viste, at den gennemsnitlige rygeprocent for alle etniske minoritetsgrupper var 35,5 % i Undersøgelsen foretaget af PLS Rambøll belyste forskelle i rygevaner mellem etniske minoritetsgrupper. Det fremgår af nedenstående tabel, at der er en spredning fra 12 % til 51 % i andelen af daglige rygere hos henholdsvis somaliere og tyrkere. Andel daglige rygere fordelt på etnicitet Somaliere 12 % Pakistanere 26 % Iranere 30 % Palæstinensere 31 % Libanesere 37 % Kurdistan 40 % Jordanere 42 % Ex. Jugoslavere 42 % Albanere 43 % Tyrkere 51 % Der eksisterer kun relativt få undersøgelser vedrørende sundhedstilstanden blandt etniske minoriteter i Danmark, men i øjeblikket udfører Københavns Kommune, Odense Kommune og Århus Kommune sammen med tre regioner og Sundhedsstyrelsen en 1 Rapport 2007, Integrationstilstanden i Københavns Kommune, Catinét 2 Sundhedsprofiler for Københavns Kommune, tyrkiske statsborgere 2005, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Monitorering af rygevaner blandt etniske sproggrupper i Københavns Kommune, 2003, PLS Rambøll Side 3 af 10
4 undersøgelse af etniske minoriteters sundhed og livsstil (jf. bilag 2). Denne undersøgelse kan være med til at danne grundlag for mere viden på sundhedsområdet, hvorfor Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anbefaler at følge op på resultatet af undersøgelsen i begyndelsen af Status vedrørende selvvurderet helbred (herunder motionsniveau) Undersøgelsen viser, at etniske danskere generelt føler sig ved bedre helbred end indvandrere/efterkommere. Det drejer sig om 80 % af indvandrere/efterkommere, der har et positivt selvvurderet helbred mod 90 % af de etniske danskere. Det kunne hér være interessant at belyse forskellene mellem de forskellige etniske grupper, for ovennævnte undersøgelse viser at andelen af tyrkiske københavnere, der vurderer deres helbred som virkelig god eller god kun er på 53 %. Integrationsbarometret viser også at indvandrere/efterkommere dyrker mindre motion end etniske danskere. Henholdsvis 61 % fra de etniske minoriteter og 70 % af de etniske danskere. Dette understøttes af undersøgelsen blandt tyrkiske københavnere i Den viste, at 58 % af de tyrkiske københavnere beskrev deres fysiske aktivitet i fritiden som stillesiddende, mens det samme gjaldt for 14 % af københavnerne Status vedrørende uønsket ensomhed Integrationsbarometret viser at andelen af indvandrere, der føler sig uønsket alene udgør 20 % og er mere end dobbelt så stor som andelen af danskere, der føler det samme. Samme tendens fremgår af undersøgelsen blandt tyrkiske københavnere, idet hver fjerde tyrkiske borger føler sig ofte uønsket alene, og hver tiende regner ikke med at få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har fokus på området og søger at forbedre den psykosocial sundhed ved blandt andet at styrke netværksdannelsen blandt voksne og ældre fra de etniske minoriteter. 1.3 Vurdering af, hvorvidt målet på sundhedsområdet er realistisk eller om der er brug for nye initiativer til at sikre Med de nuværende indsatser på integrationsområdet er det ikke muligt at opnå det ambitiøse mål om en højere grad af udligning i sundhedstilstanden. En mere realistisk hænger tæt sammen med en eventuel realisering af handleplanen for etniske minoriteter i Københavns Kommunes Sundhedspolitik I handleplanen for etniske minoriteter foreslås en lang række indsatser der kan medvirke til at forbedre sundhedstilstanden blandt både børn, 4 Sundhedsprofiler for Københavns Kommune, tyrkiske statsborgere 2005, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2006 Side 4 af 10
5 voksne og ældre. Sundhedspolitikken afventer resultatet af de kommende budgetforhandlinger i Borgerrepræsentationen. 2. Status på integrationsindsatser, der bidrager til at nå målene i integrationspolitikken (enkelt indsatser) I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der 22 indsatser, som direkte retter sig mod flygtninge, indvandrere og efterkommere. I dialog med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen beskrives flere indsatser i samme statusskema, for at sikre bedst muligt overblik på integrationsområdet. Statusskemaerne vedrørende børn & unge, voksne og ældre beskriver således flere indsatser indenfor samme målgruppe. I nedenstående er følgende seks statusskemaer: 1. Status på sundhedsfremme og forebyggelse blandt etniske børn og unge fra de etniske minoriteter. 2. Status på sundhedsfremme og forebyggelse for voksne fra de etniske minoriteter. 3. Status for sundhedsfremme og forebyggelse blandt ældre fra de etniske minoriteter. 4. Status på indsats over for etniske minoriteter på Sundhedscenter Nørrebro 5. Status på Sundhed på dit sprog et korps af sundhedsformidlere 6. Status vedr. flere etniske minoriteter i SUF- regi 2.1. Status for indsatser i 2007 rettet mod børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, der bidrager til at nå målene i integrationspolitikken Sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge fra de etniske minoriteter kr. Målgruppe (køn, alder m.v.) Målgruppen er børn og unge fra de etniske minoriteter i alderen 6-25 år. Indsatserne målrettes børn og unge via folkeskoler, tekniske skoler og produktionsskoler samt i almene boligområder. Antal deltagere (anslået) 1394 deltagere i 2006 Aktiviteter 1. På folkeskoler med en høj andel af etniske minoriteter, og en enkelt arabisk privatskole, sigtes mod at øge elevernes fysiske aktivitet i folkeskolen ved at etablere idrætstilbud og forbedre rammerne for fysisk aktivitet på skolerne gennem projektet Move@school. 2. I tre almene boligområder er placeret skibscontainere med idrætsudstyr og lønnet instruktør, som skal inspirere foreningsløse unge til øget fysisk aktivitet, gennem projektet Containeridræt. Side 5 af 10
6 Mål/Forventet resultat (Konkretiseret ift mål i 3. Etablering af folkeskole-baserede foreninger for foreningsløse unge (6-12 år), hvor trænerne er elever fra de ældste klasser, gennem projektet Idræt og Socialt Samvær. 4. Tilbud om Du bestemmer forløb til elever og studievejledere på tekniske skoler og produktionsskoler, motionstilbud til elever samt røgguider på 10 tekniske skoler og 5 produktionsskoler, gennem projektet Sundhed Projekterne er målrettet geografiske områder eller skoletyper hvor antallet af børn og unge med anden etnisk baggrund er højere end gennemsnittet. Derfor vil projekterne hvis de har effekt - bidrage til at reducere gabet mellem sundhedstilstanden hos etniske minoriteter og etniske danskere. Projekterne forløber planmæssigt på nær et enkelt projekt (Idræt og Socialt Samvær), som muligvis ikke kan forsættes på forventet styrke i 2008, eftersom BUF ikke kan bidrage som forventet. - Containeridræt evalueres som led i en større evaluering af motionsstrategien i Kommunen. - Move@school evalueres løbende af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet. - Idræt og Socialt Samvær monitoreres løbende på output. - Sundhed og trivsel på tekniske skoler og produktionsskoler monitoreres løbende på output. Alle projekter er lagt ind i Projektbanken. 2.2 Statusskema for indsatser i 2007 rettet mod voksne med anden etnisk baggrund end dansk, der bidrager til at nå målene i integrationspolitikken Sundhedsfremme og forebyggelse for voksne fra de etniske minoriteter Samlet økonomi for 2007: kr. Målgruppe (køn, alder m.v.) Voksne mænd og kvinder ml år. Deltagere (anslået) 2212 deltagere i 2006 Aktiviteter 1. Kontanthjælpsmodtagere med anden etniske baggrund tilbydes en særlig sundhedsfremmende og forebyggende indsats i to beskæftigelsescentre og i et boligområde, igennem projektet Mere Lighed i sundhed borgere i aktivering (ny indsats) 2. Der afholdes informationsmøder om rygning til etniske minoriteter igennem projektet Sundhed på dit sprog (se separat statusskema). 3. I ét boligområde tilbydes motionsrådgivning og etablering af motionstilbud målrettet etniske minoritetskvinder igennem projektet MOVE urban 4. I samme boligområde udvikles Motion på recept således at det er tilpasset etniske minoriteters behov f.eks. ved at tilbyde kostrådgivning i grupper, kønsopdelt træning. 5. Informations- og dialogmøder om forebyggelse af Side 6 af 10
7 Mål/Forventet resultat (Konkretiseret ift mål i uønsket graviditet blandt etniske minoriteter og opkvalificering af sundhedspersonale igennem projektet Forebyggelse af uønsket graviditet blandt voksne etniske minoriteter 6. Konceptudvikling om mad og motionstilbud kun for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk igennem projektet Motion og sundhed kun for kvinder. 7. Tilbud om seksualundervisning på sprogskolerne. Oplysning, information og rådgivning til etniske foreninger om HIV/AIDS. Bidrager til opfyldelse af målet om udligning af forskelle i etniske danskeres og indvandreres sundhedstilstand i forhold til rygning, motion, kost, reproduktiv sundhed og tandsundhed. Planmæssigt i forhold til alle projekter. - I forbindelse med Mere Lighed i sundhed indsamles baseline data samt halvårlig monitorering af progression. - MOVE projektet evalueres i forbindelse med en større evaluering af Kommunens motionsstrategi af Syddansk Universitet, CISC ved Bjarne Ibsen. - Projektet Motion på recept monitoreres på deltagerantal. - Projektet forebyggelses af uønsket graviditet blandt etniske minoriteter evalueres gennem fokusgrupper med deltagere og personale. Projektet er afsluttet. Alle projekter på nær Tobaksforebyggelsesindsatsen er lagt ind i Projektbanken Status for indsatser 2007 rettet mod ældre med anden etnisk baggrund end dansk, der bidrager til at nå målene i integrationspolitikken Sundhedsfremme og forebyggelse blandt ældre fra de etniske minoriteter Samlet økonomi for 2007: kr. Målgruppe (køn, alder m.v.) Målgruppen er især de knap 2500 ældre med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune der er 65 år og derover. Oplevelsen af at være gammel kan forekomme allerede i års alderen for borgere, og derfor er sondringen mellem voksne og ældre mere kompleks på dette område. Deltagere (anslået) 439 deltagere i 2006 Aktiviteter 1. I 3 almene boligområder tilbydes ældre mænd med anden etniske baggrund end dansk sundhedsfremmende tilbud vedrørende motion, kost og rygning og der fokuseres samtidig på øget netværksdannelse blandt målgruppen, igennem projektet Sundhedsfremmende indsats overfor etniske mænd i udsatte boligområder (ny indsats). 2. Der udvikles to plejehjemsafdelinger, der tager højde for etnisk mangfoldighed med indsats i forhold til fremtidig målgruppe og pårørende samt personalet, igennem projektet Etnisk mangfoldighed på plejehjem (ny Side 7 af 10
8 indsats). 3. Indsats under 79 klubindsatsen, der skal fremme deltagelse af ældre fra de etniske minoriteter i eksisterende ældreklubber. 4. Støtte til motionshold for ældre mænd og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, igennem projekterne Social integration og motion og Motionshold for etniske minoriteter. Mål/Forventet resultat (Konkretiseret ift mål i Bidrager til opfyldelse af målet om udligning af forskelle i etniske danskeres og indvandreres sundhedstilstand, især forbedring af ældre etniske minoriteters livskvalitet. Planmæssigt. - Projektet målrettet ældre mænd med anden etnisk baggrund end dansk monitoreres og evalueres løbende. - Projektet Etnisk mangfoldighed på plejehjem evalueres af Socialministeriet og gennem en egenevaluering med fokus på personalets og pårørendes oplevelser af projektet. - Indsatsen igennem 79 og støtte til motionshold monitoreres løbende på ouput. Alle projekter på nær 79 indsatsen - er lagt ind i Projektbanken. 2.4 Status for indsats i 2007 på Sundhedscenter Nørrebro, der bidrager til at nå målene i integrationspolitikken Målgruppe (køn, alder m.v.) Deltagere Aktivitet Mål/Forventet resultat (Konkretiseret ift mål i Indsats på Sundhedscenter Nørrebro for 2007: kr. Borgere i bydelene Bispebjerg og Nørrebro. I bydelene er der mange borgere med anden etnisk baggrund end dansk i sundhedscentrets optageområde, og centret vil derfor have særlige tilbud målrettet etniske minoriteter. Ny indsats Sundhedscentret Nørrebro skal ud over tilbud til kroniske patienter have borgerrettet forebyggelse målrettet etniske minoriteter. Det tilbydes individuel sundhedsrådgivning, livsstilskurser, madkurser og motionshold. Undervisningen og træningen kan foregå på forskellige sprog og kønsopdeles efter behov. Hensigten er, at borgere i risikogruppen ikke udvikler livsstilssygdomme, og ved en målrettet indsats mod etniske minoriteter bidrager indsatsen til opfyldelse af målet om udligning af forskelle i etniske danskeres og indvandreres sundhedstilstand. Sundhedscentret Nørrebro åbner juni 2007 De borgerrettede aktiviteter i Sundhedscentre Nørrebro vil blive evalueret. Evalueringen vil fokusere på effekter af indsatserne og samarbejdet mellem Sundhedscentret og lokalområdet. Side 8 af 10
9 2.5 Status for indsats i 2007 vedr. anvendelse af sundhedsformidlere, der bidrager til at nå målene i integrationspolitikken Målgruppe (køn, alder m.v.) Deltagere (anslået) Aktivitet Mål/Forventet resultat (Konkretiseret ift mål i Sundhed på dit sprog Samlet økonomi i 2007: kr. Borgere i København med anden etnisk baggrund end dansk deltagere Uddannelse og administration af korps af sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund end dansk. Sundhedsformidlere afholder møder om motion, kost, diabetes, rygning, tandsundhed og familieplanlægning. Bidrager til opfyldelse af målet om udligning af forskelle i etniske danskeres og indvandreres sundhedstilstand i forhold til rygning, motion, kost, reproduktiv sundhed og tandsundhed. Planmæssigt. Der gennemføres en intern evaluering af de pædagogiske elementer i mødet mellem sundhedsformidler og målgruppe. Desuden planlægges en sundhedseffektevaluering til gennemførelse i Projektet er lagt ind i Projektbanken. 2.6 Statusskema for indsatser i 2007, der skal øge andelen af etniske minoriteter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Målgruppe (køn, alder m.v.) Flere etniske minoriteter i SUF- regi kr. Arbejdsmarkedsparate borgere med anden etnisk baggrund end dansk med interesse for sundheds- og omsorgsområdet. Deltagere (anslået) 100 deltagere i 2006 Aktivitet I 2007 oprettes fire integrationsstillinger i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. To akademiske stillinger og to serviceassistentstillinger. Stillingerne finansieres af forvaltningen, mens udgifter til opkvalificering af medarbejdere afholdes af SUF. Støtte til praktikelever med anden etnisk baggrund end dansk i form af sprogundervisning relateret til praktikopgaverne samt kompetenceudvikling af praktiskvejledere. Finansieres af SUF. 16 ufaglærte medarbejdere opkvalificeres til serviceassistenter. I deres sted ansættes 32 vikarer med anden etnisk baggrund end dansk på fire plejehjem. Indsatsen søges finansieret af LO København og sker i samarbejde med FOA og BIF. Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som er udenfor arbejdsmarkedet tilbydes et særligt grundforløb på Sosu-skolen. Indsatsen sker i samarbejde med BIF og er en del af EU- projektet Equal. Mål/Forventet resultat Målet er at fastholde og øge antallet af etniske minoriteter i Side 9 af 10
10 (Konkretiseret ift mål i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og dermed bidrage til øget beskæftigelse blandt etniske minoriteter. Planmæssigt for alle indsatser. Alle indsatser skal løbende evalueres. 4. sk oversigt Tabellen er en økonomisk oversigt over Sundheds- og Omsorgsudvalgets indsatser der udelukkende er rettet mod etniske minoriteter. Øvrige indsatser der både har etniske danskere og etniske minoriteter som brugere er ikke medtaget. Beregninger frem til 2010 er udelukkende baseret på simple fremskrivninger af budget Tallene er opgjort i mio. kr. Integrationsindsatser i I alt relation til mål i integrationspolitikken Indsatser blandt børn og unge fra etniske minoriteter Indsatser blandt voksne fra de etniske minoriteter Indsatser blandt ældre fra de etniske minoriteter Sundhedscenter Nørrebro Sundhed på dit sprog Flere etniske minoriteter i SUFregi I alt Side 10 af 9
Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan
Læs mereStatus og strategi for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indsats overfor borgere med anden etnisk baggrund end dansk (2008-2010)
Bilag 1 Status og strategi for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indsats overfor borgere med anden etnisk baggrund end dansk (2008-2010) 1. Formål og afgrænsning Formålet med dette notat er at beskrive
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for
Læs mereDet nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed
Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for
Læs mereTil Sundheds- og Omsorgsudvalget 29. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Trine Weisel Nilausen Lluis Armangué
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg og Rehabilitering NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget 29. marts 2019 Sundheds- og Omsorgsforvaltningens indsats mod ensomhed blandt
Læs mereSundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:
At nyde livet er sundt Sundhedspolitikken blev vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 2015. Formålet med en årlige rapport er at gøre status på implementeringen af
Læs mereEvaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune
Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereSundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for
Læs mereTil Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik. Bilag 2. Sagsnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Bilag 2 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik Sagsnr. 2011-39890
Læs mereBilag 5: Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens reviderede
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København Bilag 5: Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens reviderede 4-årige mål Spor Kritiske aktiviteter Indikatorer NOTAT 16-10-2012
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereTil Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar 2018 24. januar 2018 Bilag 1: Opsummering af resultater
Læs mereSagsnr Dokumentnr Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for sundhedspolitikken
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT 01-08-2011 Sagsnr. 2011-50874 for sundhedspolitikken Dokumentnr. 2011-384547 Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København
Læs mere! "! #$$$ %& ' ' "( ' )! ' " ' ' *' ' " " ' ' ' " "
!! #$$$ & ( )! * B... 3 +... +... 9,... 11 -... 17. /... 2 - en bydelsanalyse 2 - 1 1! ( 1+!2 3 - ) 4 166+! 78 )! (! 1 6+!23 * 1! )!2 6 1+!23!2 9 6 +! 92: 7 + 6+! 92: ) ; 6 6 +!23 +!! 92: 1 Udover de indsatsområder
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereInklusionsredegørelse for Børne- og Ungdomsudvalget 2012
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 15-03-2012 Inklusionsredegørelse for Børne- og Ungdomsudvalget 2012 Alle udvalg i Københavns Kommune skal årligt redegøre for
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereBilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Til Sundheds og Omsorgsudvalget Bilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger. Dette notat
Læs mereBefolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Læs mere1. Redegørelse for tilbud og efterspørgsel på de ydelser, som Københavns fem eksisterende sundhedshuse tilbyder københavnerne,
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Til Henrik Appel Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel vedrørende sundhedshusene i København. Medlem af Borgerrepræsentationen Henrik Appel (S) har i e-mail den
Læs mereStatusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Statusrapport 2012 for Sundhedspolitikken 2011-2014 Længe Leve København Drøftelse af statusrapport 2012 for Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Længe Leve København
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereBemærkninger til Integrationspolitikken
BILAG 1 Bemærkninger til Integrationspolitikken Befolkningssammensætning Andelen af nydanskere mellem 16-66 år udgør 6,4 % af befolkningen i Roskilde Kommune ifølge de seneste nøgletal opgjort i 2009.
Læs mereSundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune
Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereIntegrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
Læs mereIntegrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk
Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes
Læs mereIntegrationspolitik 2015-2019
Integrationspolitik 2015-2019 Forord I Greve Kommune skal alle borgere have lige muligheder for at deltage i og bidrage til samfundet. Uanset etnisk baggrund. Det er udgangspunktet for denne integrationspolitik,
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mere01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT 01-08-2011 Sagsnr. 2011-50874 Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 Dokumentnr. 2011-405954 Sundhedspolitik
Læs mereSundhed på dit sprog
Sundhed på dit sprog Erfaringer med sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund end dansk som brobyggere, 7. maj 2009 Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Baggrund for projekt Sundhed på dit
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereUdfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter
Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Niels Sandø November 2007 Udfordringerne - overordnet Hvem er indvandrere og efterkommere Kommunernes indsats Regionernes
Læs mereNotat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018
Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har
Læs mereStemmevejning til Københavns Kommunes integrationspolitik BR den
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationens Sekretariat NOTAT 12. december Stemmevejning til Københavns Kommunes integrationspolitik 2019-2022 - BR den 13.12. Til brug for behandling
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereBesvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred. SUNDHED OG OMSORG Aarhus Kommune
Besvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred På baggrund af Sundhedsstyrelsens landsdækkende rapport Ældreprofilen 2019 har Socialdemokratiet
Læs mereIntegration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013
Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.
Læs mereSvar på politikerspørgsmål fra V, K og LA om integrationsprojekter. Kære Cecilia Lonning-Skovgaard, Jakob Næsager og Alex Vanopslagh
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktion Til V, K og LA Svar på politikerspørgsmål fra V, K og LA om integrationsprojekter 30. august 2018 Sagsnr. 2018-0226833 Dokumentnr.
Læs mereStatusnotat 2014 Sundhedsformidlerprojektet
Statusnotat 2014 Sundhedsformidlerprojektet 1. Baggrund: Den sociale ulighed i sundhed er steget gennem de sidste 20 år. Sundhedsstyrelsen skriver i deres rapport om ulighed i sundhed, at der blandt personer
Læs mereSagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser
Læs mereSAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering
SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen
Læs mereINTEGRATIONSHANDLEPLAN
INTEGRATIONSHANDLEPLAN 2017-18 TEMADRØFTELSE DEN 7. NOVEMBER 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET V. Direktør Michael Baunsgaard Schreiber INDHOLD 1. Rammen om forhandlingerne 2. Vi er på rette
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereSide 2
Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Borgerrettet forebyggelse: Dækningsgrader og social profil Dette
Læs mereIntegrationspolitik (udkast)
Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Byrådssekretariat Sagsnr. 71104 Brevid. 2158097 Ref. IPJ Dir. tlf. 4631 8007 ingapj@roskilde.dk 11. august 2015 Integrationspolitik (udkast) Integrationspolitikken tager
Læs mereSide 1 af 8. Faktabokse for integrationspolitikkens kærneområder. Beskæftigelsesområdet
Faktabokse for integrationspolitikkens kærneområder Side 1 af 8 Beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesindsatsen overfor borgere med anden etnisk baggrund kan opdeles i indsatsen overfor integrationslovsudlændinge
Læs mereHøringssvar til Forslag til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik samt Den koordinerende sundhedsgruppes bemærkninger til høringssvarerne
GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Bilag 3. Gennemgang af høringssvar til Forslag til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 2012-2015 NOTAT Dato: 8. november 2011 Af: Annemette Bundgaard
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereINVESTÉR I SUNDHED OG TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN. Et tilbud fra Københavns Kommune til virksomheder i København
INVESTÉR I SUNDHED OG TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Et tilbud fra Københavns Kommune til virksomheder i København INVESTER I SUNDHED OG TRIVSEL Københavns Kommune tilbyder rådgivning til virksomheder, som
Læs mereEn opsamling af de samlede indstillingspunkter vedr. sundhedspolitikken er opremset i slutningen af notatet.
Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 14. september 2006 Sagsnr.: 320495 Dok.nr.: 1943418 Københavns Kommunes sundhedspolitik 2006-2010 Forslag til ændringer i sundhedspolitikken 1.0 Baggrund Sundhedspolitikken
Læs mereBI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT BI25 - Sundhed, social mobilitet og
Læs mereREKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER
REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER Erfaringer fra satspuljeprojekt Birgitte Gade Koefoed, centerchef, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro, Københavns Kommune 17. december 2012 www.kk.dk
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereNOTAT. Sundhed på dit sprog på Vestegnen
Sundhed på dit sprog på Vestegnen 2014-2017 Notat til kommunernes Sundhedsafdelinger i forbindelse med evalueringen af Sundhed på dit sprog på Vestegnen ultimo 2016 NOTAT SUNDHEDSCENTRET Børn & Velfærd
Læs mereIndhold Tabel 1 Folketal Halsnæs Kommune 2 kvartal
Notat Sagsnr.: 214/683 Dato: 4. juli 214 Titel: Baggrundsmateriale Sagsbehandler: Karsten Guldbæk Borg Arbejdsmarkedskonsulent Indhold Tabel 1 Folketal Halsnæs Kommune 2 kvartal 214... 2 Tabel 2 Oprindelses
Læs mereSUOC Team Udvikling og Sundhed
NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt
Læs mereNorddjurs Kommune Integrationspolitik
Norddjurs Kommune Integrationspolitik Indledning Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes holdninger og værdier i indsatsen for flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikken opstiller
Læs mereSundhedscenter Vollsmose
Sundhedscenter Vollsmose Implementering af interventioner for en socialt udsat gruppe Ane Møller Bering 24. maj 2011 1 Sundhedscenter Vollsmose Etableret i 2006 enhed i Bolbro i 2008-2011 Målgruppen er
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereAfsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning
1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den
Læs mereBaggrundsnotat om målgruppen for beskæftigelsespejlemærket
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget 25-10-2012 Sagsnr. 2012-141877 Baggrundsnotat om målgruppen for beskæftigelsespejlemærket Notatet illustrerer målgruppen
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport
Læs mereFokusområder i 2007 Indsatsområder Succeskriterier Projekter 2007
Indsatsområder Succeskriterier Projekter 2007 Social ulighed i sundhed Kommunale mål: - Kommunens forebyggende og sundhedsfremmende tilbud skal i særlig grad rettes mod den halvdel af københavnerne med
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereIdræt i udsatte boligområder
Idræt i udsatte boligområder Resultater af undersøgelse. Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 30. Maj 2012, Vejen Idrætscenter Bascon Den sociale
Læs mereSUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro
SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Marie Nygaard
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Innovation og Digitalisering NOTAT Bilag 1. Resultater fra evalueringen af Projekt 'Faste hjælpere' Til Sundheds- og Omsorgsudvalget 29.
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs mereRanders Kommune. Sundhedspolitik
Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereReferat fra møde i integrationsrådet den 21. maj 2014 kl på Esbjerg Rådhus, mødelokale 2
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. maj 2014 Sagsbehandler Margrethe Cæsar Bjerg Telefon direkte 21 78 22 33 Sagsid 14/10668 Referat fra møde i integrationsrådet den 21. maj 2014 kl. 17.00-19.00 på Esbjerg
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereN O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning
N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereKære Hassan Nur Wardere
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Hassan Nur Wardere, MB E-mail: Hassan_Nur_Wardere@br.kk.dk Kære Hassan Nur Wardere 20. oktober 2017 Sagsnr. 2017-0124645
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mere! " # " " % & ' " ( ) * + + " (,,-. " " (,,* (,,# " $ %. ( / . " 000 / " / 1
! # $ % & ' ( ) * + + (,,- (,,* (,,# $ % ( / 000 / / 1 1 2 000 3 (,,- / + & 000 4 3 5 + 5 1 5 % / 2 & 7 + 8 9 ** :( :: -% ; 4 % ( < ' = '= & - > % 3 > ' / 2 !#$% $ 3 '? 1 ' &3 = 2 3 @ 3 ' 2 3 % * ( 3 A
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN
SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed
Læs mereEtniske minoriteters sundhed
s sundhed - En kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem integration og sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Baggrund Sundhedsprofilen s sundhed Forskel i sundhed mellem etniske minoriteter
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mereEtniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed
Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik
Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at
Læs mereBilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse)
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Og Integrationsforvaltningen Kontor for Integrationsservice NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Bilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse)
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Lyngby-Taarbaek Kommune 2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor
Læs mereKravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere
Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,
Læs mere