nyt Ny formand i SK Marinekonstabelgruppens fagblad 14. årgang nr. 4 - august 2011 i dette nummer: Læserbrev Konkurrence Indkvartering SK-stafetten

Transkript

1 Marinekonstabelgruppens fagblad 14. årgang nr. 4 - august 2011 nyt i dette nummer: Ny formand i SK Læserbrev Konkurrence Indkvartering SK-stafetten...og meget mere sikring kompetencer samlende kraft kollegial service kraft solidaritet

2 SKnyt august 14. årgang - nr. 4 nyt Marinekonstabelgruppens fagblad Søværnets Konstabelforening Mose Alle Rødovre Telefon: Fax: sk-nyt@maks.dk Indhold Leder Faglige sager og noter Jubilarer Konkurrence Det maritime folkekøkken Kabysrygter ansvarshavende redaktør Bjarne Krogh-Pedersen bkp@maks.dk T-tlf.: Mobil: informationsmedarbejder Anja Poulsen ap@maks.dk Tlf.: informationsmedarbejder Hans Philipsen hp@maks.dk Mobil: SK-stafetten med A. Ole Philipsen Læserbrev Konkurrence Indkvartering på FLS FRH Sommerhuse Indmeldelse Tillidsmænd og kontaktpersoner Bagsiden informationsmedarbejder Kaj Friborg kf@maks.dk Tj-tlf.: Mobil: Er SKnyt forsinket, eller er der andre problemer med leveringen, så henvend dig til sekretariatet på telefon: Layout Anja Poulsen Husk at melde adresseændring til SK. Tryk Specialtrykkeriet Viborg Oplag Ca Næste nummer Udkommer 19. oktober 2011 Deadline Læserbreve og artikler til næste nummer skal være redaktionen i hænde 23. september eller efter aftale. Indlæg, forslag m.v. sendes til SK's adresse eller som e-post til: sk-nyt@maks.dk ISSN Artikler, læserbreve, kommentarer m.v., der trykkes i SKnyt, er ikke nødvendigvis udtryk for SK s officielle holdning, bortset fra lederen. Redaktionen forbeholder sig ret til at anvende og redigere modtagne artikler og billeder, med mindre andet er aftalt. Det er tilladt at gengive og kopiere tekster, artikler og billeder med kildeangivelse. Det er ikke tilladt at kopiere artikler og billeder til kommercielt brug uden skriftlig tilladelse. Alle fagblade lægges på SK s hjemmeside nyt Fotografer: Jonatan Leer, Anja, Hans Frederiksen, Arkiver Annoncepriser: 1/1 side kr inkl. moms 1/2 side kr inkl. moms 1/4 side kr inkl. moms Priserne er inkl. 4 farver 2

3 SKnyt august årgang - nr. 4 Leder af tidl. formand Bjarne Krogh-Pedersen Ved falderebet Da jeg for mere end fire år siden blev formand for Søværnets Konstabelforening var det med blandede følelser, men jeg har aldrig fortrudt mit valg. For det første, så ville jeg gerne og det har jeg aldrig lagt skjul på. Jeg har haft med tillidsmandsarbejde og bestyrelsesarbejde at gøre gennem hele livet og var utroligt glad for at få lov til at slutte mit foreningsliv med at sidde for bordenden i en organisation, som jeg kendte og som jeg holdt af. En organisation, som i sin tid blev født som et forsøg på at rette op på de skævheder som vi manuelle i søværnet har måttet leve med igennem mange år. Jeg havde ikke regnet med muligheden, - vi havde faktisk et udmærket bud på en værdig arvtager efter Vagn Munkholm klar til at tage over. Men kort før kongressen i foråret 2007 sprang han i målet, og så var jeg sådan set det naturlige valg i stedet for ham, med mit mangeårige engagement i bagagen. Det har været fire herlige år, jeg har haft ved roret i SK. Vi har haft en stribe succes er i form af en lang række vundne sager overfor især arbejdsgiveren. Et par af disse sager har hæftet sig på nethinden fordi vi gennem et fortrinligt samarbejde med medierne har brugt disse som en løftestang til at få en hurtig og rigtig afgørelse på noget, som ellers kunne være faldet ud til medlemmernes ugunst. Dette samspil med medieverdenen har jeg nydt også selv om jeg da har prøvet at det har givet bagslag når jeg har været lidt for hurtig på aftrækkeren. Men hovedsageligt har såvel de trykte som de digitale medier været loyale og fair overfor mig og overfor Søværnets Konstabelforening. Det samme kan siges med hensyn til arbejdsgiversiden. Ikke personeltjenesten, som vi i det store og hele føler behandler Søværnets Konstabelforening og foreningens mange medlemmer dårligt og uden ret meget respekt. Nej jeg tænker på søværnets ledelse, - der har vi haft en ganske anderledes accept. Både i årene med KA Nils Wang som chef i SOK samt med den nuværende, KA Finn Hansen, har vi haft følelsen af at være en respekteret medspiller i bestræbelserne på at sikre vores fælles arbejdsplads, søværnet. Ikke, at der ikke har været ting og sager, som vi har opfattet forskelligt, for det har der bestemt, men den måde, som vi har haft at kommunikere med hinanden på har været unik, og den kredit vil jeg gerne hæfte på begge de nævnte admiraler og deres nærmeste medarbejdere. Hvis personeltjenesten blev drevet efter de samme medmenneskelige og respekterende principper ville mange sager kunne undgås. Fagforeningen har også gennem de seneste fire år været igennem et par vældige koldbøtter. Stærke kræfter i vores centralorganisation OAO forsøgte at presse os ud med henvisning til vores endnu ikke opnåede aftaleret. Hvis man havde mobiliseret de samme kræfter på at hjælpe os, var aftaleretten måske kommet i hus!! Det lykkedes os at ride stormen af, ikke mindst takket være vores tilknytning til en anden centralorganisation, CO-Søfart, som ydede os juridisk bistand da det var ved at brænde på. Vort medlemskab af CO-Søfart medførte også, at vi flyttede sammen og deler den dag i dag adresse i Rødovre. Det har vi mange store fordele ud af samt et par mindre ulemper. Det er stort set ligesom at være gift. Der er der også en række samkøringsgevinster samt et par minusser, som så helst skal være væsentligt mindre end plusserne, og det er også gældende hos os. Nu er jeg så gået fra borde. Min stol er overtaget af Ib Skoubo, som jeg håber må få den samme støtte og accept fra omverdenen som har været vist mig. Det er guld værd og er med til, at man bedre kan acceptere de mange ensomme aftner på et hotelværelse, de mange timer af ens sparsomme fritid, der bruges ved PC en eller i et flysæde og de mange kilometer ud ad landevejen. Andet sted i bladet kan ses den officielle meddelelse, der blev udsendt i forbindelse med formandsskiftet i Søværnets Konstabelforening. Tilbage har jeg blot at sige farvel og tak til den vigtigste ressource i SK, nemlig vore mange medlemmer. Tak for jeres opbakning til foreningen og tak for støtten i den daglige kamp for bedre forhold for konstablerne i søværnet. 3

4 SKnyt august 14. årgang - nr. 4 faglige sager og noter fra FPT og Bjarne Krogh-Pedersen Overenskomst 2011 Meddelelse fra afgående formand Bjarne Krogh-Pedersen Ved Søværnets Konstabelforenings (SK) 7. ordinære kongres i maj i år blev jeg genvalgt som formand. Jeg lovede ved samme lejlighed at blive på posten indtil jeg pensioneres fra søværnet som 60-årig senere på året. Herefter skulle formandsposten så besættes af foreningens nuværende næstformand Ib Skoubo. Imidlertid står foreningen på tærsklen til en række forandringer i den daglige drift samt personaleændringer på kontoret, hvor vores mangeårige forretningsfører Bjarne Mørup Olsen har søgt nye græsgange og stopper hos os med udgangen af denne måned. For at give Ib Skoubo mulighed for at præge omlægningen fra begyndelsen har jeg i samråd med Ib valgt at træde tilbage et par måneder før end oprindeligt aftalt for at overlade roret til Ib Skoubo. Ib Skoubo overtager formandsposten fra 1. august. Ib indtræder samtidig pr. automatik som næstformand i Centralorganisationen Søfart (CO-Søfart), ligeledes pr. 1. august. Han kan træffes på tlf Jeg vil gerne samtidig benytte lejligheden til at takke alle mine mange berøringsflader rundt om i forsvaret, i fagbevægelsen, i de politisk sfærer samt i medieverdenen for mange gode og spændende dyster og samtaler gennem de år, jeg har været formand for SK. Ligeledes skylder jeg en stor tak til personalet på kontoret for indsatsen gennem tiden. Bjarne Krogh-Pedersen afgående formand Søværnets Konstabelforening Resultat for CS Ansættelse på arbejdsmarkedspensionsvilkår 1. juli 2011 ophører nyansættelse på bonus og erstattes af ansættelse på arbejdsmarkedspension. Efter 18 måneders tjeneste bliver medarbejdere omfattet af en arbejdsmarkedspension på 10% af basislønnen (stigende til 15% ved det fyldte 26. år). Bagatelgrænse for udbetaling af pension FPT og CS har aftalt en bagatelgrænse på (niveau oktober 1997) for udbetaling af CS arbejdsmarkedspension i utide, dvs. inden du bliver pensioneret. Bagatelgrænsen gælder kun, hvis der ikke er sket indbetalinger i minimum 12 måneder, altså hvis kontiene er hvilende. Pligtig afgangsalder og pensionsbidrag CFU-forliget fastslår, at der afsættes en pulje på seks mio. kr. årligt til CS. FPT og CS har aftalt en særlig pensionsindbetaling til tjenestemænd, som er omfattet af den højere pligtige afgangsalder og som ikke har mulighed for yderligere optjening af tjenestemandspensionsår ud over de maksimale 37 år. Fra 2011 vil der hos medarbejdere under CS ske en månedlig indbetaling på en særlig konto i CS FONDE. Indbetalingen kan ses på lønsedlen under kønkode Beløbets størrelse afhænger af den pligtige afgangsalder (se næste spalte). Med virkning fra april 2022 vil FPT og CS aftale, hvordan de seks mio. bør genanvendes. 4

5 SKnyt august årgang - nr. 4 faglige sager og noter Pensionsbidrag for CS - er din afgangsalder 60,5 år udgør indbetalingen kr. 244,90 pr. måned i perioden 1. april maj 2019, svarende til i alt kr (niveau april 2010) - er din afgangsalder 61 år udgør indbetalingen kr. 436,36 pr. måned i perioden 1. april maj 2020, svarende til i alt kr (niveau april 2010) - er din afgangsalder 61,5 år udgør indbetalingen kr. 595,16 pr. måned i perioden 1. april maj 2021, svarende til i alt kr (niveau april 2010) - er din afgangsalder 62 år eller mere udgør indbetalingen kr. 727,27 pr. måned i perioden 1. april maj 2022, svarende til i alt kr (niveau april 2010) Forhøjelse af den pligtige afgangsalder CFU-parterne blev enige om at forhøje den pligtige afgangsalder for militært ansatte. Formålet er, at medarbejderne skal blive længere på arbejdsmarkedet. Ordningen gælder fra Ny overenskomst med smal økonomisk ramme Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) indgik i februar en toårig overenskomst med en smal økonomisk ramme. FPT har efterfølgende forhandlet mere end 30 overenskomster. Langt størstedelen af forhandlingerne er afsluttet. OK11 er prøget af finanskrisen. Den økonomiske rammer er smal, hvolket blandt andet betyder, at vi i 2011 ikke får en nettostigning i lønnen. På trods af den smalle ramme er det alligevel lykkedes at nå resultater. Blandt andet afsættes der over 120 mio. kr. til kompetenceudvikling i staten i de kommende to år. Et andet vigtigt resultat er den gradvise forhøjeselse af den pligtige afgangsalder for militært ansatte både tjenestemænd og overenskomstansatte. Derudover er der aftalt flere tiltag, som skal tilskynde tjenestemænd til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. FPT og de faglige organisationer arbejder stadig med at forny overenskomster og aftaler. Når dette arbejde er afsluttet, vil de nye overenskomster blive offentliggjort på forsvarets lønportal på fiin. Aftalerne vil samtidig blive implementeret i lønsystemer mm. For tjenestemandsansatte og overenskomstansatte medarbejdere født mellem 1. Januar 1959 og 31. December 1962 bliver afgansalderen ændret med mellem et halvt og to år. For medarbejdere som pensioneres indtil 31. December 2018, sker der ingen ændring. Afgangsalderen er: 60,5 år hvis du er født 1. januar 1959 til 30. juni år hvis du er født 1. juli 1959 til 31. december ,5 år hvis du er født 1. januar 1960 til 30. juni år hvis du er født 1. juli 1960 til 31. december 1962 Hvis du er født 1. Januar 1963 eller senere bliver den pligtige afgangsalder forhøjet i takt med efterlønsalderen. 5

6 SKnyt august 14. årgang - nr. 4 faglige sager og noter af Anja Poulsen Den afgående formand Bjarne Krogh-Pedersen Efter godt fire år på posten som formand for Søværnets Konstabelforening overlader Bjarne Krogh-Pedersen nu posten til Ib Skoubo, som du kunne læse en præsentation af i sidste udgave af SKnyt. Bjarne har været fagligt aktiv siden 1977 og har i sin tid som formand for SK altid udvist stor kampgejst i sager om søværnets konstablers rettigheder. Således har Bjarne altid haft en finger på pulsen i sager, der omhandlede eller påvirkede konstabelgruppen og han har ikke været bleg for at give sig til kende i medierne, der da også hurtigt fandt ud af, at skulle man have en udtalelse med indhold og holdning så var det Bjarne, man skulle kontakte. På grund af sin sympatiske fremtoning har Bjarne også været dygtig til at formidle kontakt til de højere luftlag i Søværnet og det har bestemt været til stor gavn for foreningen, da SK på den måde har kunnet indskrive sig i bevidstheden hos de, der sidder øverst i systemet. Bjarne Mørup Olsen tilbage til Søværnet Informationsmedarbejder, sagsbehandler og forretningsfører i Søværnets Konstabelforening Bjarne Mørup Olsen har efter nogle år i foreningen valgt at vende tilbage som tjenestegørende i Søværnet. Bjarne er bestemt en mand med begge ben på jorden og de som kommer til at gøre tjeneste med ham i fremtiden kan se frem til nogle gode arbejdsdage. Hr. Olsen er nemlig en rigtig god kollega og et rart menneske, som vi alle kommer til at savne på kontoret i Rødovre. For fremtiden vil Bjarne være at finde ved OPLOG KOR- SØR i forsyningsafdelingen og et godt tip til hans fremtidige kolleger: en lille fyraftensøl går han sjældent ad vejen for. På SK s, CO-Søfarts og egne vegne: tak for denne gang og god vind fremover, Bjarne. Med lige dele stædighed, humor og venlighed har Bjarne bestredet posten som formand for foreningen med personligt engagement og også været en formand, som altid har været behjælpelig med assistance, når det har været nødvendigt. Med tak for den tid du brugte på vores forening, Bjarne, ønsker jeg dig på foreningens og egne vegne god vind fremover. 6

7 SKnyt august årgang - nr. 4 Navn: Per Naver Alder: 43 år Hvor lang tid har du været i søværnet? 25 år Hvorfor kom du i søværnet? Jeg skulle bare ind og kigge... Hvor sejler du nu? På Marie Miljø Social status? Gift og har tre børn i huset Hvad er det bedste ved søværnet? Friheden. Og jeg elsker at sejle. Hvad er det værste ved søværnet? Lønnen Vi vil have mere i løn. Hvad er dine fremtidsplaner? At blive i miljøet. Og at blive på Marie Miljø til jeg skal pensioneres. JUBILARER SK ønsker hjertelig tillykke! Navn: Pau Warny Ollivierre Hvor lang tid har du været i søværnet? siden 85 Hvorfor kom du i søværnet? Havet har altid fascineret mig. Jeg havde en drøm om at komme i Frømandskorpset, men da jeg søgte, var jeg for ung. I stedet blev jeg værnepligtig i søværnet og har været her lige siden. Hvor sejler du nu? På Marie Miljø. Social status? Gift og har to børn. Hvad er det bedste ved søværnet? Friheden ved arbejdet og rytmen i at være på havet og hjemme. Samt at to dage aldrig ligner hinanden. Hvad er det værste ved søværnet? At få arbejde og privatliv til at gå op i en højere enhed. Hvad er dine fremtidsplaner? At blive her og tage en masse kurser og blive bedre. 7

8 8 SKnyt august 14. årgang - nr. 4

9 SKnyt august årgang - nr. 4 KONKURRENCE vind en bog!...så' der mere sommerlæsning, sømand! Søridderne Romanen Søridderne er den første i en serie om drengen Bennys liv til søs i Skagen fiskeflåde, den norske handelsflåde, søværnet og marinehjemmeværnet. Bogen er opbygget omkring skibe og tjenesteder hvor forfatteren har gjort tjeneste. Med udgangspunkt i Skagen kommer man rundt på verdenshavene, vores hjemlige andedam og havnebyerne. Bogen omhandler mange farverige personer som desværre ikke mere findes i vores alt for korrekte samfund, herunder en del fra det Nordjyske område. Den omhandler også en periode i søværnet, hvor chefer var chefer, og ikke blev ført som marionetter af politikere og fagforeningsbosser. Noget der fik mange af dem til at følge admiralens vise der sagde. Da mine egne tanker var så små og få så endte jeg med kors og bånd og stjerne på Søridderne Kurt Lundholm Brunlynget Bogforlag 331 sider Med hensyn til søværnet, så er der skrevet mange bøger om heltedåd, idet man i søværnet aldrig har sat sit lys under en skæppe derfor har forfatteren i denne bog og de efterfølgende valgt at skrive om de morsomme historier som man sjældent talte eller skrev om. Det kan nok få visse sarte officerer til at hæve øjenbrynene særlig dem som fik under norm i bedømmelsen Humoristisk sans. Vind 'Søridderne' SMS bog til sidste frist for deltagelse er 23. september 2011 Vinderen får direkte besked, og bogen bliver tilsendt Operation Mincemeat - den døde spion der ændrede Anden Verdenskrig Operaton Mincemeat Ben Macintyre Thaning & Appel 441 sider kr. 250,- Sidste måneds vindere blev: Kent Normann 'Operation Mincemeat' Kampen på Havet - Danske søfolk under Anden Verdenskrig Christian Tortzen Kampen på Havet danske søfolk under Anden Verdenskrig Informations Forlag 379 sider kr. 349, - Knud Erik Huus 'Kampen på Havet' Tillykke! 9

10 SKnyt august 14. årgang - nr. 4 Matros-ål og en anekdote om ungkarlenes forsvinden på Fur I sommers havde jeg fornøjelsen af at besøge Fur, den lille ø lidt nord for Skive. Det faldt så heldigt, at det var en af de få rigtig gode sommerdage. Det gode vejr inviterede til både badning og en tur på det lokale bryghus, der har ekspanderet voldsomt i de seneste år. Deres udmærkede produkter forhandles i de fleste supermarkeder landet over. Under mit besøg blev der også tid til at besøge en farverig veninde, som har boet på øen i 15 år. Da talen faldt på indkøbsmulighederne på den 22 km2 store ø, fortalte hun en ganske tankevækkende anekdote, der viser, hvor meget man kan få ud af at studere et supermarkeds varesortiment. Min veninde berettede, at i de femten år hun havde boet på øen, var indkøbsmulighederne blevet forbedret ganske betragteligt. Særligt havde den lokale dagligvareforretning forbedret sit udvalg. På det seneste kunne man endda finde mere eksotiske produkter som frisk ingefær og citrongræs, hvilket havde været en umulighed for bare få år siden. Det særligt interessante var, at disse eksotiske produkter afspejlede en ganske særlig udvikling på øen. Da min veninde flyttede til Fur, stødte man nemlig ofte på en af øens ubarberede og småalkoholiserede ungkarle. Det er et alment kendt fænomen, at der i løbet af de sidste årtier er kommet underskud af kvinder i udkantsområderne. Fur var ingen undtagelse. En dag så hun en af ungkarlene barberet, sober og med en nydelig thailandsk kvinde ved sin side. Der har i en årrække været en stor tilflytning af thailandske kvinder til naboområdet Thy, og denne udvikling fortsatte altså til Fur. Inden længe var der ikke en eneste ungkarl at finde på øen. Da disse kvinder har taget deres egen madkultur med til 10

11 SKnyt august årgang - nr. 4 den lille Limfjorsø, har den lokale købmand efterlevet den stigende efterspørgsel på eksotiske produkter, hvilket min gastronomisk interesserede veninde satte stor pris på. Hun var nu også glad for, at gadebilledet ikke længere var fyldt med usoignerede ungkarle! Hvad man end måtte mene om denne form for ægteskab, så har thaikvindernes ankomst altså sat sit tydelige præg på den lille øs offentlige rum. Rent gastronomisk forbinder jeg personligt Fur med hverken citrongræs eller ingefær, men derimod med ål. Det var nemlig på Fur Færgekro, at jeg som barn fik stegt ål for første gang. En oplevelse, der har stadfæstet sig i min erindring. Derfor fik jeg ved mit besøg lyst til at viderebringe en åleopskrift. Jeg skal ikke belære Jer om, hvordan man steger en ål, men derimod skal I få en lidt anderledes ret med denne havets slange. Ålen er en fast fisk, der egner sig godt til sammenkogte retter, som her, hvor den svømmer i vin og cognac! I glasset: Man skal ikke altid servere hvidvin til fisk. Lette rødvine som Bourgogne, Beaujolais, alsacisk hvidvin el. andre varianter af pinot noir-druen passer til karakterfyldte og fede fisk som ål. Servér den let afkølet og helst den samme vin i sovsen Matrosål (4 personer) VELBEKOMME af Jonatan Leer 1 kilo ål Lidt mel, salt og peber Rigeligt smør 3-4 fed hvidløg Et lille glas cognac el. rom ½ liter let rødvin (fx Bourgogne el. anden form for Pinot noir) 500 gram champignoner el. anden typer svampe Masser af persille 1) Skær ålen i stykker på 10 centimeter og vend dem i mel, salt og peber. 2) Brun stykkerne for god varme i en gryde med rigeligt smør 3) Hak hvidløgsfeddene fint, og steg dem med et minut. 4) Så i med cognac og flamber. Husk at slukke for evt. luftudsugning, det kan gå galt!!! 5) Når flammerne er fortaget, kommes vinen i og lad det hele koge igennem for god varme. 6) Så på med et låg og lad retten simre for svag varme i 20 minutter. 7) Rens svampe og halvér dem. Så steges de i generøse mængder smør på en pande for høj varme et par minutter og kommes op i fiskegryden de sidste 10 minutter. 8) Før servering smages sovsen til. Kom masser af hakket persille i og server retten i gryden med kogte el. ovnstegte kartofler til. 11

12 SKnyt august 14. årgang - nr. 4 Nedlæggelser, besparelser og ikke mindst... kabysrygter! Hvor tit har vi ikke i søværnet måttet høre på, at både det ene og det andet tjenestested skulle lukkes? Sagen om Flådestation Korsør viser, at man skal tage disse man kan vel fristes til at sige kabysrygter med et gran salt. Så sent som i april 2010 lød det fra flere medier, at Flådestation Korsør (næsten) helt sikkert stod for en nedlæggelse. Dengang forlød det, at forsvarets fornødne besparelser ville gå ud over flådestationen, der med nedlæggelsen skulle kunne medvirke til en bedre økonomi og materiel i både hæren, flåden og søværnet. Nu har piben imidlertid fået en anden lyd, for i juni bevilgede Folketingets Finansudvalg 47,5 millioner kroner til udvidelse af flådestationen, så der kan blive plads til de tre nye fregatter Iver Huitfeldt, Niels Juel og Peter Willemoes. Ifølge planen skal der lejes mere kajplads, strømforsyningen skal udbygges, der skal etableres IT-adgang og laves en ferskvandsforsyning. I kølvandet, så at sige, på den sag snakkes der nu om, om man muligvis har fået bygget en fregat for meget i medierne har du sikkert i det sidste stykke tid hørt om, at der hverken er besætning, missiler eller penge nok til at bemande alle tre nye skibe og i den forbindelse må vi nok være forberedt på endnu flere rygter og historier om, hvad der måske eller måske ikke kommer til at ske. Færøerne sammenlægning? Grønland Af andre rygter om nedlæggelser og flytninger vi har hørt på gennem tiden, er forlydendet om sammenlægning af Færøernes Kommando, som skulle spares væk, og Grønlands Kommando. I stedet skulle vi have en Nordatlantisk Kommando, men selvom der har været store nedskæringer på Færøernes Kommando, eksisterer den endnu. Der har også været tilbagevendende rygter om at Grønlands Kommando skulle flyttes til Nuuk og det er da ikke utænkeligt, at det kommer til at ske på et tidspunkt. Problemet er bare, at de rygter har verseret i mange år og på et tidspunkt går man hen og bliver immun overfor folk der råber ulven kommer. 12

13 SKnyt august årgang - nr. 4 Værnepligtige i Nordjylland? Af rygter om ændringer som viste sig at holde stik kan nævnes flytningen af grundskolen i Auderød som blev flyttet til Frederikshavn, således at det nu er der, de værnepligtige uddannes. Taktikskolen og Signalskolen skulle også lægges sammen det er også sket. Marinedistrikt? Så har vi rygterne om, at marinedistrikterne skulle lægges sammen. Det blev de ikke; forandringen blev, at hvad der før henholdsvis hed Bornholms Marinedistrikt og Kattegats Marinedistrikt nu hedder Maritimt Overvågningscenter Nord (MOCN) og Maritimt Overvågningscenter Syd (MOCS). Overvågningscentre? I SK ved vi godt, at rygter om nedlæggelser, omflytninger og besparelser skaber utryghed i geledderne, så hvis du går og spekulerer over noget i den henseende er du velkommen til at kontakte os, så vi kan se på sagen. Og husk de bevingede ord: det er svært at spå især om fremtiden 13

14 SKnyt august 14. årgang - nr. 4 SK-stafetten Seks skarpe til formanden for Dansk Metals Maritime Afdeling (DMMA) og Centralorganisationen Søfart (CO-Søfart) A. Ole Philipsen. Af Anja Poulsen og Bjarne Krogh-Pedersen Dette er den tredje artikel i den serie, som vi har valgt at kalde SK-stafetten. De to foregående ofre var folketingsmedlem Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti samt Kontreadmiral Finn Hansen, chef for Søværnets Operative Kommando. SK-stafetten består af seks spørgsmål, som vi stiller til en person, som er aktuel eller som kan være interessant for vore læsere at kende til. Flere år før Søværnets Konstabelforenings indtræden i CO-Søfart havde du udtrykt sympati for SK og for vores sag. Hvorfor? Jeg syntes det var en underlig sag, at en organisation demokratisk vedtager nogle ting, som CS jo gjorde dengang: man vedtager demokratisk, at man kan stifte en forening og så skifter man holdning i sidste sekund. Bagefter går man ud og påstår, at det sådan set er dem, der har fulgt spillereglerne, der er idioterne, og de, der løber fra deres ord, er dem, der absolut skal have ret. Det er jo meget logisk at sergenterne og konstablerne bør være adskilt. Og da det gik demokratisk og efter de regler, der var dengang i CS, havde jeg lidt svært ved at se, hvorfor CS skulle spille ottekantet. Dommen sagde jo også senere, at det var sket efter alle spilleregler. Det er sådan set derfor, jeg udtrykte sympati for jeres sag. Generelt mener jeg, at ingen forening, kan leve af at have medlemmer og krav på medlemmer, hvis medlemmerne ikke vil være der. Så må man sgu lade dem gå. Så enkelt er dét. I pursergruppen i DFDS ville man ikke være i Dansk Sø- Restaurations Forening i '96, så det endte med at de kom over i Søfartens Ledere, men kom kravlende hjem igen i Det havde lykkedes Søfartens Ledere over ti år at devaluere deres overenskomst, så de fik mindre i løn end de gjorde hos os. Det var det. Havde CS ladet SK gå, så kunne det være, at SK var kommet kravlende hjem; det ved man jo aldrig. Men følg spillets regler, det medlemmerne vil og det man har demokratisk vedtaget. 14

15 SKnyt august årgang - nr. 4 SK-stafetten Du er af og til blevet angrebet, også på skrift, fordi du kæmpede for SK's ret til en organisationsaftale, og du er blevet bebrejdet, at du samarbejder med SK, som folk med manglende indsigt kalder 'en gul fagforening'. Hvordan har du det med det? Det er jeg fuldstændig ligeglad med. Jeg har modtaget breve - også fra CS - der viser, at det aldrig er gået op for CS hvad en gul fagforening er. En gul fagforening er en fagforening der opstår ud af det blå og optager alt mellem himmel og jord: lokomotivførere, kontordamer og direktører. SK er en demokratisk forening stiftet, da man nedlagde marinedelen af CS. Der er en højesteretsdom der siger, at SK er en lovligt stiftet forening og ikke optager andre medlemmer end det, som SK skal optage: nemlig søværnets konstabler og marinespecialister. Hvis man kan få det til at være en gul fagforening i Kongeriget Danmark, så ved man fandme ikke meget om, hvad en gul fagforening er. Så kunne jeg jo påstå, at CS også er en gul fagforening, for den er jo ikke medlem af LO. Nu hvor CO-Søfart udelukkende består af Dansk Metals Maritime Afdeling (DMMA) og SK, er der så mulighed for, at der bliver ydet bidrag til politiske partier fra CO-Søfart? Nej! '... en gul fagforening er en fagforening der optager alt mellem himmel og jord: lokomotivførere, kontordamer og direktører...' Fortsættes næste side --> 15

16 SKnyt august 14. årgang - nr. 4 SK-stafetten... fortsat Vi støder af og til på ideen om, at SK med tiden skulle blive en del af en statslig/maritim afdeling i Dansk Metal. Er det noget du har hørt om, og er det overhovedet en realistisk tanke? Hvis jeg nu skal være ærlig, så har jeg kun hørt om det fra SK... Altså der er jo ikke en statslig del af Metal som sådan... Men det er da en realistisk tanke at blive en del af DMMA, men om det er lige oppe over, det er op til SK, hvis man skulle få lyst til det. Det realistiske i det ville være en selvstændig gruppering inden for det med egen formand. Men SK som sin egen selvstændige afdeling af Dansk Metal... Nej. CO-Søfart består efter fusionen tidligere på året kun af de to organisationer Dansk Metals Maritime Afdeling og Søværnets Konstabelforening. Hvad er din holdning til at der hen ad vejen er andre organisationer, der ønsker at tilslutte sig Centralorganisationen Søfart? Det der med 'kun', det har jeg lidt svært ved... Sagen er jo, at Dansk Metals Maritime Afdeling nok er det, der dækker mest i søfarten i dag. Vi dækker alt fra maskinmestre til tallerkenvaskere det er sådan set kun navigatører, vi ikke dækker. Så selvom fusioner har gjort, at vi kun er to i stedet for tre tilbage i CO-Søfart, har vi sådan set udvidet vores omfattelses-områder ganske voldsomt. Hen ad vejen er der andre organisationer der bliver tilsluttet og i øjeblikket forhandler vi med to og bliver sandsynligvis udvidet i september og januar. Hvem er så det I forhandler med? Det kan jeg ikke fortælle dig... FAKTABOKS Ole Philipsen er fra Esbjerg, født i Han er i dag bosiddende i København. Han er formand for Centralorganisationen Søfart og har været det siden centralorganisationens stiftelse i Ole Philipsen har sejlet i en årrække som hovmester i handelsflåden hos bl.a. DFDS, A.P. Møller, Kosan Tankers samt som hovmester på skoleskibet Danmark i Han har været fagligt aktiv siden 1997, hvor han blev valgt til bestyrelsen for Dansk Sø-Restaurations Forening og siden 1. maj 1999 som foreningens formand. Efter fusionen den 1. Januar 2011 mellem Dansk Sø-Restaurations Forening og Dansk Metal blev Ole Philipsen formand for Dansk Metals Maritime Afdeling. 16

17 SKnyt august årgang - nr. 4 SK-stafetten Hvad er din vision for CO-Søfart ude i fremtiden? Hvordan ser organisationen ud om fem eller ti år, og hvilke muligheder har vi for at udvikle organisationen i en tid, hvor stort set alle fagforeninger døjer med faldende medlemstal? '... vi er nødt til at stå sammen, for ellers taber vi...' Om CO-Søfart overlever i fremtiden, ved jeg sådan set ikke, men visionen er, at ideen CO-Søfart overlever i fremtiden. Der skal jo ske ændringer altid. Måske vi i Danmark efterhånden finder ud af, at vi som det eneste land i verden nærmest skal bruge fem fagforeninger til at drive et skib med en besætning på 17 mand og i stedet indser, at vi har hårde vilkår. Oddsene er imod os, udlændingene er fandme billige og politikerne, uanset partifarve, de vil blæse os et stykke. Der er kun én ting at gøre og det er at stå sammen. Hvorfor fa'en skal vi sidde med jeg ved ikke hvor mange bogholdere og alt muligt andet i stedet for at slå pjalterne sammen og bruge de faldende ressourcer vi har mest effektivt. Om det så skal hedde CO-Søfart eller Søfarernes et-eller-andet er underordnet. ligner CO-Søfart og prøver at stå sammen og tale med én stemme. Alle rederierne er medlem af Danmarks Rederiforening og derfor har de en helvedes indflydelse mens vi løber hver vores vej, fordi vi har særinteresser i stedet for at stå samlet og holde skænderier på vores bestyrelsesmøder og så optræde samlet udadtil. Der kunne man spare driftspenge og optimere der, hvor det virkelig gælder: faglige sekretærer i jura og det hele. Sagen er jo, at vi skal huske på, at modparten kun har jurister og akademikere ansat og det er det, vi slås imod. Hvis vi skal kunne følge med EU-lovgivning og alt hvad det kræver, så har vi altså ikke råd til at skulle opretholde store selvstændige foreninger. Vi er nødt til at stå sammen, for eller så taber vi. Sådan er det. Det rent administrative lad os da slå det sammen. Det som er min vision er, at vi finder sammen i noget, der 17

18 SKnyt august 14. årgang - nr. 4 Læserbrev: Svar til Jesper fra CS I CS-bladet nr. 3 maj 2011, side 26/27, ser jeg en artikel om en nyvalgt tillidsrepræsentant ved MP-stationen i Frederikshavn. Han har tidligere været medlem af Søværnets Konstabelforening og har været talsmand for sine kolleger derigennem. Nu er han så blevet tillidsrepræsentant i CS. Men der er noget, jeg ikke helt forstår. Han siger, at han ikke kan mærke nogen synderlig forskel, men at han glæder sig til sidde med ved forhandlingsbordet i fremtiden. Men hvem er det, at han skal forhandle med? Og om hvad? Mig bekendt er SVN MP underlagt en Niveau III myndighed og det er fællestillidsrepræsentanten (FTR), der forhandler med myndigheden f. eks. når det drejer sig om engangsvederlag. Der kan altså højst blive tale om, at han repræsenterer kollegaerne i det lokale talsmandsudvalg, og her forhandler man ikke i den forstand. At fortælle nogen at de kan få meget mere indflydelse på deres arbejdsplads som TR, er efter min mening at stikke folk blår i øjnene. Oven i købet kan han komme ud for, at hans FTR hvis han da har en kan være hans overordnede, da FTR vælges af og blandt alle tillidsrepræsentanter på tjenestestedet. Det er i vores øjne et problem og hvor ellers har man hørt om, at din tillidsmand samtidig er din chef. Som menig skal han heller ikke gøre sig nogen forhåbninger om at få indflydelse i CS. Magen til udemokratisk organisation skal man lede længe efter. CS har f.eks. 17 hovedbestyrelsesmedlemmer heraf er 13 befalingsmænd (BM), 1 ME og 3 KS. Og det til trods for, at der er langt flere menige end BM i både FLV og SVN og det er også billedet i HRN, men her har de menige dog fået lov til at forlade CS og have sin egen forhandlingsberettigede fagforening, HKKF. Selv hvis man kan forestille sig, at de menige i FLV og SVN kuppede BM erne og løb med de respektive fire pladser, ville de menige ikke være i flertal her og derudover ville BM erne i de to værn være sat helt ud på sidelinien. Det holder efter min mening heller ikke. Søværnets Konstabelforening er en af de foreninger, som CS formand nævner i sit indlæg i CS-Bladet. SK blev stiftet i 1997, efter mange års interne stridigheder mellem befalingsmandsgruppen og konstabelgruppen i CS-søværnet. Bl.a. pga. at befalingsmændene stiftede OSS og således stiftede en fagforening i fagforeningen. Både SK og OSS mente, at de to personalegrupper havde bedst af at være i hver deres fagforening. Vi mente, at vi, ligesom HKKF, kunne forlade CS og have aftale- og forhandlingsret. Men sådan skulle det ikke gå. Vi har dog Højesterets ord for, at vi er en lovligt stiftet fagforening, der opfylder betingelserne for at få forhandlingsretten for konstablerne i søværnet og fuldgyldige medlemmer af centralorganisation. Vi er således ikke en gul fagforening. Det er kun CS, der står i vejen for, at vi kan få aftale- og forhandlingsretten for konstablerne i søværnet. Der findes flere former for forhandling. Den ene er den form for forhandling, som opstår når to parter uformelt sætter sig ned og udveksler synspunkter for derefter måske at nå frem til en enighed. Her er SK gode. Vi har opnået mange gode resultater i tidens løb, med forvaltningsloven og talsmandsloven i hånden. Vi kan alle de ting, som CS formand skriver, at man kan, når man har aftaleog forhandlingsretten. Når CS bevidstløst fremturer med deres eneste argument for at fastholde konstablerne, nemlig forhandlingsretten, skal man huske, at til overenskomstforhandlingerne i 2011 var der ikke noget at forhandle om alle forslag var stort set dikteret af arbejdsgi- 18

19 SKnyt august årgang - nr. 4 v/ Michael Moeskær, bestyrelsesmedlem i SK versiden og der blev ikke afsat midler til organisationsforhandlinger. Ved overenskomsten i 2008 blev der afsat 2,2 % af lønsummen til organisationsforhandlinger, hvoraf 1, 5 % blev anvendt til bløde pakker, så der var 0,7 % til forbedringer af tillæg mv. En del af dette beløb forhandler den enkelte konstabel så i øvrigt selv. Det er altså ikke de store summer, som CS skal forhandle for medlemmerne. At vi så mener, at de ikke fordeler disse rester retfærdigt, er måske ikke en helt objektiv vurdering. Når man ser de resultater, der er opnået for konstabelgruppen de sidste 10 år, er det min opfattelse, at vi vil være mindst lige så gode til at forhandle overenskomster osv. som CS mener, at de er. Det er underligt at CS, når de hævder, at de varetager konstabelgruppens interesser, ikke ønsker at strukturere foreningen på en måde, der vil give konstablerne i FLV og SVN reel indflydelse på egne forhold, nemlig en tostrenget struktur. I sager som omhandler søværnets konstabler, f.eks. Esbern Snare i Aden-bugten eller afviserfartøjet ved Storebæltsbroen er det SK, som medierne henvender sig til. I offentligheden er det altså opfattelsen, at det er SK, som repræsenterer konstablerne i Søværnet. I SK er vi enige med CS i mange ting, men vi mener, at det er uholdbart at vores FTR muligvis også er vores nærmeste foresatte. Jeg ved, at der er mange befalingsmænd, som heller ikke er glade for at en menig kan være deres FTM. I SK respekterer vi fuldt ud, at vi i arbejdslivet er underlagt sergentgruppen, men når vi taler om kampen for at forberede vores løn og arbejdsvilkår, må det være muligt, at det kan foregå på konstablernes egne præmisser og ikke efter retningslinier udstukket af repræsentanter for sergentgruppen. 19

20 SKnyt august 14. årgang - nr. 4 Indkvartering ved Flådestation For ikke så længe siden havde vi en sag i SK om et medlem, som følte sig uretfærdigt behandlet under indkvartering på Flådestation Frederikshavn. Medlemmet var beordret på kursus på Taktikskolen i Frederikshavn med indkvartering på flådestationen. De første to måneder af kursets varighed blev medlemmet og flere af hans medkursister flyttet fra lukaf til lukaf hele fire gange på grund af ombygning og renovering af lukaferne for til sidst at havne tilbage på de lukafer, de først havde måttet flytte fra. Ifølge en medarbejder ved Flådestation Frederikshavn er det nogle gange bydende nødvendigt at flytte rundt på kursisterne for at få puslespillet til at gå op, selvom det hverken er en ønskværdig situation for de logerende eller udlejerne. Det har forståeligt nok virket meget frustrerende at blive flyttet fra lukaf til lukaf, men der var ifølge medlemmet heller ikke stillet lukaf til rådighed under hele kursusforløbet, så kursisterne har i perioder måttet finde andre steder at stille oppakningen. Heller ikke møbleringen var ifølge medlemmet optimal: på grund af ekstra sengepladser var der for lidt plads på lukafet og medlemmet flyttede derfor rundt på møblerne, hvilket, fik han at vide, ikke er tilladt. Endnu et klagepunkt er, at selvom der var hængt et skilt med ønsker ikke rengøring på døren, gik rengøringspersonalet alligevel ind og gjorde rent mens medlemmet fulgte kurset. Dette krænkede vores medlems privatliv og efter at SK tog kontakt medarbejderen ved LSEFRH oplystes det da også, at det ikke er normal kutyme, at rengøringspersonalet går ind på et lukaf, når det er uønsket. Hvad grunden så har været til, at det er sket alligevel, får vi nok aldrig opklaret men vi må gå ud fra, at de logerende og vores medlem godt kan se det rimelige i, at der bliver gjort rent en gang imellem og derfor har anvendt skiltet om ikke ønsket rengøring inden for rimelighedens grænser. Desuden berettede vores medlem om flere kursister, som af forskellige årsager ikke havde været tilfredse med indlogeringen. Konflikten som denne og andre lignende kan være opstået i en misforståelse i kommunikationen mellem Lokalstøtte Element Frederikshavn, som står for udlejning og fordeling af lukafer og de logerende, så SK valgte at tage kontakt til kasernemesteren ved Lokalstøtte Element Frederikshavn for at få klarhed over sagerne og høre forklaringer på dem. Ifølge kasernemesteren for LSEFRH Per Værens modtager de sjældent klager og når det endelig sker, er det gerne over naboers larm eller andre småting. Desuden fortæller kasernemesteren, at lukafer som dem i Frederikshavn er at betragte som værelser på et pensionat eller vandrehjem med hotellignende standard og at 20

21 SKnyt august årgang - nr. 4 Frederikshavn anvendelsen af værelserne sker efter formålet med indretningen og inventaret. Derfor hersker regler, som må og skal overholdes. F.eks. er det på grund af brandreglement ikke tilladt at ommøblere et lukaf, men sker der en forespørgsel om lignende, bliver den gerne hørt og efterkommet. Vores medlems ophold under LSEFRH endte desværre med, at han i al hast måtte flytte til SSG og blive indlogeret dér. Vi fra SK ønsker, at alle, medlemmer som ikke medlemmer, får mulighed for at blive indlogeret under rimelige vilkår, når man bliver beordret væk fra sit faste tjenestested og vi holder fortsat øje med, hvordan det står til derude omkring. Håbet er, at denne artikel kan være med til at dæmme op for kommunikationen og afstemme forventningerne til et ophold som indlogeret ved Flådestation Frederikshavn, som hverken indebærer uhumske lukafer eller femstjernede hotelværelser. Som kasernemester Per Værens siger, handler det i høj grad om samarbejde for at få tingene til at fungere optimalt. Så hermed en opfordring til både LSEFRH og kommende logerende: lyt til hinanden og giv modparten ret, hvis du finder vedkommendes krav nogenlunde rimelige. Af Anja Poulsen 21

22 SKnyt august 14. årgang - nr. 4 Er ferien stadig ikke hus? Det kan den komme nu: i sommerhus! Priser Huset kan lejes til følgende takster: Højsæson (priser inkl. el) Erhverv: kr ,- Dagpenge: kr ,- Pension: kr ,- I sidste udgave af SKnyt kunne du læse om mulighed for leje af en luksuslejlighed i Prag og et sommerhus i Blåvand. Betingelsen for at leje stederne er, at man er forsikringstager i Tjenestemændenes forsikring. Lavsæson (priser inkl. el) Erhverv: kr ,- Dagpenge: kr ,- Pension: kr ,- Booking via foreningens kontor på tlf Er du ikke det, kan du alligevel leje et sommerhus til fordelagtig pris, nemlig i Kalundborg. Sommerhuset ligger fredeligt placeret mellem høje grantræer og der er fra huset kun 300 meter til vandet. Huset er 106 kvadratmeter og indeholder otte sengepladser fordelt på fire værelser. I huset er desuden alt i køkkengrej, bestik og service. Til sommerhuset hører også en lille jolle så er der ingen undskyldning for ikke selv at fange aftensmaden Indmeldelse i Søværnets Konstabelforening Fornavn(e): Efternavn: Tjenestested / enhed: Postnummer og by: MA-nummer: CPR: Kontonummer til PBS-betaling: Reg.: Kontonr.: Sendes til Søværnets Konstabelforening, Mose Alle 13, 2610 Rødovre Indmeldelse kan også foretages via

23 SKnyt - februar årgang - nr. 1 Tillidsmænd og kontaktpersoner 1. ESKADRE 2. ESKADRE FTM Karsten Nielsen mobil: karsten-soh@hotmail.com 1 ESK STAB Erland Kramme Krogsgaard tlf-tj.: esk-psf112@mil.dk THETIS Kim Jensen mobil: VÆDDEREN Peter Koch Møller mobil: pkmoeller@hotmail.com HVIDBJØRNEN-B Jan Nolsøe Stenberg mobil: TULUGAQ Niels Clausen-Nielsen mobil: phen-niels@3mail.dk KNUD RASMUSSEN Vacant METTE MILJØ Jens-Peter Janum tlf-tj.: GUNNAR THORSON Benny Jacob Nielsen tlf-tj.: benny.nielsen@hotmail.com MARIE MILJØ Keld Kroman tlf-tj.: fam.kroman@stofanet.dk GUNNAR SEIDENFADEN Ole Lützen Jensen tlf-tj.: DIANA Nicolai Thomsen mobil: nemus@sol.dk NAJADEN Jannik T. Larsen FTM / ABSALON Nicolai Mallng tlf-tj.: ESBERN SNARE Karl-Erik Andersen mobil: k-ea@post8.tele.dk SØLØVEN Vacant VIBEN Morten Wallin Jensen mobil: mortenwallinjensen@gmail.com OPLOG KORSØR FTM André Borre tlf-tj.: COMCEN Michael Moeskær mobil: mhj@maks.dk TKA Vacant MOC N FTM Peter Emborg mobil: MUS HELLEBÆK Jens Holm Hejlsø tlf-tj.: jens@hejlloe.dk MUS FØLLESBJERG Laust K. R. Jensen tlf-tj.: RESERVEPERSONEL Knud Rasmussen Mobil: MOC S Achim Jensen mobil: achimjensen@gmail.com OPLOG FRH FTM Ib Skoubo tlf-tj.: ib@skoubo.eu COMCEN Ella M.B. Madsen tlf-tj.: ellabaghmadsen@hotmail.com RVA Bjarne Krogh-Pedersen tlf-tj.: mobil: SLEIPNER Egon Andersen tlf-tj.: FIIN: OLSF-4300F Kørsels- og transportelementet Johnni Møllnitz mobil: jlm@mil.dk Lærlingekontakt Thomas Andreasen tlf.: thomasand@live.dk MILITÆRPOLITIET KØBENHAVN Vacant SØVÆRNETS SPECIALSKOLE KØBENHAVN Olav Borre tlf-tj.: FMT FTM Hans Philipsen mobil: hp@maks.dk SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO Vacant FORSVARETS PERSONELTJENESTE Teddy Ole Petersen tlf-tj.: GRØNLANDS KOMMANDO Vacant SØVÆRNETS SERGENT- OG GRUNDSKOLE Heini René Jensen tlf-tj.: ssg-uds208@mil.dk VÆRKSTEDSOMRÅDE BRØDESKOV Klaus Nørager tlf-tj.: klaus@mil.dk CIS SQUADRON - FINDERUP Kaj Friborg tlf-tj.: mobil: kf@maks.dk FLYVEVÅBNETS OG SØVÆRNETS HELIKOPTORTJENESTE Jan Lyngsøe mobil: csw-e80ca011@mil.dk OBS Henvend dig til din lokale SK-repræsentant, hvis du skulle få problemer Evt. rettelser til denne side bedes mailet til sk@maks.dk, eller indtelefoneret på til kontoret. 23

24 id SKnyt nr.: august 14. årgang - nr. 4 Her får du ganske gratis opskriften på alle elementer, der skal være i en god u-bådsfilm. Så mangler du bare at skrive et manuskript over nedenstående punkter, indkøbe et par rekvisitter og så skulle den være der: * U-båden skal være på øvelse, men pludselig skal der opstå en kritisk situation med en gammel fjende, som kun u-bådens besætning kan løse. * Båden skal på et tidspunkt nå under dybdegrænsen og man skal kunne høre lyden af metal, der giver sig. * På et givent tidspunkt skal båden have motorstop eller sprænge læk. * Båden skal på et tidspunkt blive pinget af et fjendtligtsindet fartøj. Imens skal besætningsmedlemmerne forholde sig helt tavse og kigge på hinanden med store, bange øjne til faren er drevet over. * Båden skal blive forsøgt angrebet med dybdebomber. * Et af besætningsmedlemmerne skal på et tidspunkt blive sindssyg og udgøre en trussel for de andre besætningsmedlemmer. * En ellers overset og underspillet karakter skal pludselig vise sig at have evner, der kan redde ubåden og dens besætning ud af en knibe. * Filmen skal ende med, at besætningen i sidste øjeblik får løst opgaven og kommer godt land igen. Det var så lidt. Husk at nævne SK i rulleteksterne... Her er et par fotos af Sælen. Og et foto af en søløve på Sælen til højre. Søværnets Konstabelforening Mose Alle 13, 2610 Rødovre Tlf.: Fax: sk@maks.dk - A-kasse - "min A-kasse" (ex STA) Ramsingsvej 28 A, 1. sal, 2500 Valby Tlf.: Fax: minakasse@minakasse.dk Bestyrelsen Ib Skoubo, formand Næstformand Hans Philipsen, bestyrelsesmedlem Karsten Nielsen, bestyrelsesmedlem Michael Moeskær, bestyrelsesm. Nikolaj "Nemos" Thomsen, bestyrelsesm. Jens Peter Janum, bestyrelsesmedlem 24