Bæredygtighed. Bæredygtighed. Fagligt fællesskab. Fagligt fællesskab. Bioteknologi. De akademiske svejtserknive Fra jord til bord

Transkript

1 Vi kender dig Kompetencer Kort vej fra beslutning til handling Fagligt fællesskab De akademiske svejtserknive Fra jord til bord Bioteknologi Bæredygtighed Faglighed, fællesskab og forandring ioteknologi Vi kender dig Kompetencer ÅRSBERETNING 2010 Kort vej fra beslutning til handling Fagligt fællesskab De akademiske svejtserknive Fra jord til bord Bæredygtighed NATUR MILJØ VIDENSKAB TEKNIK 1

2 FREMTIDEN KRÆVER AF OS Mange økonomiske nedskæringer er gået uden om jordbrugsakademikerne, men budskabet om uddannelsernes fortræffeligheder når desværre ikke de unge Sidste år talte vi om synlighed. Det er fint med opmærksomhed på vore fagområder, men i år har det ikke kun været af den gode slags. Vore uddannelsessteder er under pres. Der skæres ned, og det bliver stadig mere vanskeligt at sikre universiteterne de bedste fagmiljøer og de optimale rammer for uddannelserne. Mange kommuner og større arbejdspladser har også været igennem omfattende afskedigelser. Heldigvis har JAerne de fleste steder klaret sig relativt godt i konkurrence med andre faggrupper. En forventet stigning i vores arbejdsløshed har ikke for alvor udmøntet sig, og det glæder vi os naturligvis over. Vore kvalifikationer og kompetencer bliver bemærket og påskønnet. Opmærksomhed har vi også fået på andre felter. Medlemskredsens fagområder er i fokus i den løbende samfundsdebat. Landbruget, fødevareerhvervet, naturen, skovene samt Grøn Vækst har været hyppige gæster i mediekværnens gabestok, og en fælles klagesang har handlet om, at alle parter har det skidt. JA har derfor nedsat en tænketank, der skal bidrage til denne negative debat med både faglighed og visionær optimisme. Log på På de indre linjer har vi foretaget et tigerspring i teknologisk retning. Log on til hjemmesiden. Vi vil levere medlemmerne særlige ydelser og styrke deres mulighed for at kunne tale frit og skabe netværk - uden at blive kigget over skulderen. Imidlertid har mange medlemmer det endnu til gode at nyde godt af hjemmesidens muligheder. Er du en af dem - og hvis log on har givet udfordringer - kan du finde en vejledning i, hvordan du gør på en af de efterfølgende sider. Det er ikke svært, og det skal kun gøres én gang. Klare mål Beretningsårets mange udfordringer både for JA som fagforening og for medlemmerne er blevet mødt med handlingsplaner og klare mål. Overskrifterne er: JA vil være det foretrukne valg for medlemmer og potentielle medlemmer inden for vore akademiske fagområder. JA skal gennem forhandlingerne sikre udviklingen i medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår, herunder muligheder for karriere- og kompetenceudvikling. JA skal arbejde for, at medlemmerne anses for at være en kvalificeret og attraktiv arbejdskraft igennem synliggørelse af medlemmernes kvalifikationer og kompetencer. JA skal over for arbejdsgiverne øge kendskabet til medlemmernes brede og dybe kompetencer. Den faglige profilering skal styrke medlemmernes konkurrenceevne på arbejdsmarkedet, idet medlemmerne synliggøres gennem en profilering af JA. Et af fokusområderne er derfor rekruttering. At JA skal være det foretrukne valg. Og det skal det være, fordi JA sikrer medlemmerne gode forhandlingsresultater og samtidig bistår medlemmerne i deres karriere- og kompetenceudvikling. I den forbindelse skal JA arbejde for, at arbejdsgiverne anser jordbrugsakademikere Hvad er JA? FOTO: CLAUS BOESEN JA er din fagforening JA er et fællesskab for ca medlemmer JA møder du: - I postkassen hver 3. uge - På nettet på - På mailen i nyhedsbrevet hver onsdag - I telefonen - På arbejdspladsen - Gennem dine JA-netværk 2

3 JA - vores forening for at være en attraktiv arbejdskraft med en høj markedsværdi. Da mange af finanskrisens nedskæringer er gået uden om vore medlemmer, er vi langt i denne proces. Men desværre er budskabet om uddannelsernes fortræffeligheder ikke nået frem til de unge. Vores opgave Rekruttering er ikke blot at gafle flere medlemmer. Det handler om at bruge kræfterne rigtigt og at reflektere over virkeligheden. Hvad er årsagen, når medlemmer melder sig ud? Hvorfor er der færre unge, der søger ind på vore uddannelsesområder? Hvad kan vi gøre for at sikre tilfredshed og flere unge på vore uddannelser? Her kan DU være med til at gøre en forskel. Vær med til at fortælle ANDRE om, hvad JA gør godt, fortæl det til OS, når noget går galt, og fortæl de unge om, hvorfor du valgte at blive jordbrugsakademiker og alt det gode, det har givet dig. Fremtiden kræver af os, at vi får forklaret de unge, hvor vigtigt det er dels at uddanne sig inden for de jordbrugsakademiske områder, dels de muligheder det giver. Hvem kan fortælle det bedre, end vi kan? Medlemsudviklingen Erhvervsaktive Studerende Pensionister Ledige Ja ere i AAK - december Ledige Ja ere i AAK - juni Fuldtidsledige Ledighedsberørte Gennemsnitlig ledighed Fuldtidsledige Ledighedsberørte Gennemsnitlig ledighed Kirsten Holst Formand for JA

4 DET HANDLER IKKE BARE OM JORDBRUG I kampen om de unge skal vi lufte hele paletten, og der er måske større appel i udfordringerne inden for klima, miljø, bioteknologi og fødevarer Når JA også mange år fremover skal være en blomstrende fagforening, skal JA dels bygge på tilfredse medlemmer, dels have opmærksomheden rettet mod, at der fortsat løber en strøm af frisk blod til foreningen - i form af nye studerende, som tager eksamen, får job og opbygger en karriere. Det er de fremtidige medlemmer og kolleger. Engang var det populært at komme ind på de jordbrugsakademiske uddannelser. Nu går de unge andre veje. Vi skal have fat i dem igen, og især skal vi forstå, hvordan vi kommer i kontakt med dem, så vi kan fortælle dem om de mange forskellige karrieremuligheder. Vi ved i JA, i hvor høj grad samfundet efterspørger de brede kompetencer, man har som jordbrugsakademiker, og det giver den allerbedste baggrund for at anbefale de unge, at de trygt kan vælge en jordbrugsakademisk uddannelse.»dit land har brug for dig«landbrugets aktuelle udfordringer og naturens dårlige tider giver en ny mening til den klassisk amerikanske militære hvervekampagne. Men det er vigtigt at huske, at nutidens udfordringer ikke kun handler om landbrug og fødevarer. Miljø, bæredygtighed, arealplanlægning, natur, skove og meget mere står også højt på dagsordenen. Det er»krigen«om ressourcer, klima og klodens overlevelse. I kampen om ungdommen skal vi lufte hele paletten. Ikke alle unge brænder for en karriere inden for jordbrug. Derimod har udfordringerne inden for klima, miljø, fødevarer og bioteknologi en større appel. De unge skal derfor have at vide, at 4 de jordbrugsakademiske uddannelser er et solidt grundlag for de mange forskellige karriereforløb på disse områder. Alle døre holdes åbne. De unge skal langt mere end tidligere»lokkes«og serviceres i deres valg. De skal kontaktes aktivt og informeres. Men hvad vil de have - de unge? Drejer det sig bare om at tjene penge? Eller om at være med på den teknologiske udvikling? Være klædt på til innovation? Måske handler det om at gøre en forskel og om uddannelsernes livssyn? De jordbrugsakademiske dyder om bæredygtighed og jord-til-bord tankegangen kan tiltrække unge mennesker med ønsker om at få et renere miljø og en bedre jord. Det paradoksale er, at ganske mange unge vakler mellem at vælge uddannelser, der ligger milevidt fra hinanden. Der er mange faktorer i spil, og ganske små marginaler kan gøre et udslag i valget. Afstanden til universitetet, studiemiljøet på stedet eller vennernes valg. Mange unge ved udmærket, hvad de vil - og følger deres drømme. De går efter succes og vil samtidig kunne fravælge fag på studierne, som de finder vanskelige eller kedelige. Sat på spidsen vil dagens unge zappe sig uden om de svære udfordringer og komme i mål med en karriere fuld af sjov og rippet for modgang. Glæden ved at være jordbrugsakademiker Ældre jordbrugsakademikere med fødderne solidt plantet i god dansk muld og med en klassisk jordbrugsakademisk uddannelse kan nok finde på at spørge hinanden om, hvorvidt de unges virkelighedssans savner blik for realiteterne? Sandheden er nok snarere, at det er os»ældre«(end de unge), der ikke kender dagens virkelighed. De unge har en forventning om, at de kan leve et godt arbejdsliv uden ubehageligheder. Måske bliver de klogere - men det kan også være, at de har ret. Vi i JA skal forstå de unges syn på livet. Vi skal derfor fortælle de unge om alt det sjove, der venter inden for vore mange fagområder. Glæden ved at kunne tænke på tværs. Følelsen af at have forstand på noget af det mest essentielle i livet: Naturen og produktionen af de fø-

5 JA - fordi du fortjener det Aktiv i JA i 2010 Medlemmer af bestyrelsen Kirsten Holst (formand) Hans-Henrik Jørgensen (næstformand) Bo Annas Kiersgaard Jakob Svendsen-Tune Sara Lindholt Henning Otte Hansen Niels Bruun de Neergaard Bjørn Øst Hansen (studentermedlem) FOTO: CLAUS BOESEN Suppleanter Bo Holm Kristensen Carsten L. Jacobsen Steen Gelsing Dorthe Brinck Lillelund Claus Petræus (studentermedlem) Forhandlingsudvalget Henning Otte Hansen (formand) Erik Andersen Morten Kjærgaard Erik Nygaard Pedersen Martin Ugilt Thomsen Jesper Stenild Eigil Troels Jensen Dennis Grønnegaard Mejer Jess Jørgensen Louise Bjerre (studentermedlem) JAs bestyrelse er (forrest fra venstre) Niels Bruun de Neergaard, Sara Lindholt, Kirsten Holst, Bo A. Kiersgaard og Jakob Svendsen-Tune. Og bageste række fra venstre er det Bjørn Øst Hansen, Hans-Henrik Jørgensen og Henning Otte Hansen. devarer vi skal leve af. Begejstringen over at turde møde udfordringer, der stiller krav til overblik og tværfaglig forståelse. At kunne nå frem til løsninger, der kun kan blive til gennem nytænkning og erfaring, og som giver en tilfredsstillelse, der til fulde står mål med indsatsen. Måske kan denne øvelse også være med til at give alle os JAere et mere positivt syn på os selv og vores betydning i det omgivende samfund. Det ville naturligvis hjælpe på uddannelsernes popularitet, hvis de fik nye navne, så vi i JA også kan kalde os noget mere iørefaldende. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan nytænkning i kandidattitlerne får unge til at vælge uddannelser, hvor kun navnet er nyt. Men hvad skal vi hedde? Hvordan fjerner vi titlernes lugt af fortid? De unge vil have det bedste, og navnene skal derfor afspejle nutidig kvalitet. Indtil da arbejder vi i JA for, at de unge alligevel falder for de jordbrugsakademiske uddannelser, når de først lærer dem rigtigt at kende. Kompetenceudvalget Sara Lindholt (formand) Steen Gelsing (næstformand) Bent U. Sørensen Ulrikka Brændgaard Nissen Hans-Henrik Jørgensen Abdalla Said Ahmed Ali Bitten Wittendorff Lorentzen Ebbe Engholm (studentermedlem) Profileringsudvalget Niels Bruun de Neergaard (formand) Bo Holm Kristensen (næstformand) Inger Larsen Ole Georg Suadicani Christina Graae Reenberg Mette S. Jessen Jakob Ulstrup Kristensen (studentermedlem) Andreas Carstensen (studentermedlem) Jeppe Toftgaard Nielsen (studentermedlem) 5

6 JOBPROFILer Jens Peter Simonsen Skovrider, Skov- og Naturstyrelsen Vestsjælland Fra den 1. januar 2011 er Naturstyrelsen en realitet, og By- og Landskabsstyrelsen samt Skov- og Naturstyrelsen er fortid. Miljøministeriets nye styrelse skal samle de hidtidige opgaver under ét i en mere strømlinet struktur, og i månederne op til årsskiftet bliver der arbejdet ihærdigt i det dertil oprettede fusionssekretariat. Jens Peter Simonsen er hentet ind som leder. - I fusionssekretariatet er vi i alt seks medarbejdere, og vi skal forestå og sikre, at sammenlægningsprocessen kører glat og efter de retningslinjer, som koncernledelsen og fusionsdirektionen har udstukket. Vi skal ligeledes sørge for, at medarbejderne i de to nuværende styrelser bliver inddraget i relevant omfang og får den nødvendige information om både processen og fremtiden. Og endelig skal vi udarbejde det materiale, som skal til i forbindelse med en fusion. Jens Peter Simonsen er til daglig skovrider i Vestsjælland, og han blev udpeget til chefposten i fusionssekretariatet på baggrund af sin hidtidige karriere i Skov- og Naturstyrelsen, såvel i den centrale del af styrelsen som lokalt, ligesom han som en af de få også har haft en chefstilling i By- og Landskabsstyrelsen. - I disse måneder forsøger jeg så at få tiden til at slå til i relation til mine to job, hvor det naturligvis bliver fusionsarbejdet, der dominerer. Og kompetencerne til at løse den opgave er ikke direkte noget, jeg bringer med mig fra KVL. Derfra har jeg fået en naturvidenskabelig tilgang til verden koblet med økonomi, politik og samfundsvidenskab, hvorimod vi ikke lærte så meget om projektsamarbejde, konflikthåndtering og processer. - Det er godt, at studiet har udviklet sig i den rigtige retning og i dag også har fokus på disse nødvendige kompetencer. Det er min erfaring fra min egen karriere, at man i det daglige har langt mindre brug for specifik viden fra studiet frem for kendskab til metoder og processer. Og i jobbet som leder af fusionssekretariatet er dét, der tæller, netop min erfaring fra forskellige job i systemet og dermed en viden om, hvem der laver hvad samt sammenhænge og relationer i ministeriet, kendskab til kulturen etc. FOTO: MARIANNE TINGGAARD 6 Klædt på til en karriere du ikke kender Kan man beskrive en jordbrugsakademikers brede viden med billeder? Tænk på en spontan og uforudsigelig ferieoplevelse. Vil du have mest muligt ud af din ferie og er fuld af eventyrlyst, så kan du pakke din kuffert og holde øje med gode tilbud på afbudsrejser med kort varsel. Er du helt åben for, hvor rejsen kan gå hen, så skal du være rigtig god til at pakke din kuffert. Det kræver noget at være klædt på til, hvad skæbnen bringer. Det dur ikke med badetøj, hvis turen går til Grønland, eller med huer og vanter, hvis der står Afrika på billetten. Der skal være lidt af det hele i kufferten og nok til at klare ethvert feriemål. Mange jordbrugsakademikere har oplevet glæden ved, at deres uddannelse netop er en sådan kuffert. Når mulighederne viser sig, så har jordbrugsakademikeren, hvad der skal til. Livet vil være fuldt af muligheder, så du skal være klar. Når det rigtige tog standser på den station, hvor du står, så skal kufferten være pakket. Og som jordbrugsakademiker kan du roligt springe på toget. Du har, hvad der skal til.

7 Foto: Inga C. Bach Palle Høj Chefkonsulent, Landbrugscentret Heden & Fjorden Anne Stenbæk Forsker, KU LIFE Det er kun en uge siden, hun forsvarede sin ph.d. afhandling på Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, så det fylder stadig meget i hendes bevidsthed. - Jeg arbejder med grundforskning, og mit projekt - hvor jeg stadig har en måned tilbage som ansat - handler om klorofyl biosyntese, herunder hvordan dette påvirkes af frie iltradikaler og redoxstatus i grønkornet. Det er et emne, som jeg har arbejdet med i fire år inklusive en barselsperiode, og instituttet har været et fantastisk sted at arbejde. Ikke mindst fordi der opstår en masse ideer kollegerne imellem, og fordi der er meget samarbejde på tværs af forskningsgrupperne. Folk er super engagerede, og der er fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø. - Naturligvis vil jeg gerne blive på stedet, og jeg har heldigvis også fået en post doc stilling pr. 1. november - denne gang i en forskergruppe om cellevægge. Det er på en 12 måneders kontrakt, og det er så ulempen ved at kaste sig over en forskerkarriere. Men jeg kan godt lide at være på et universitet, hvor man kan forfølge sine ideer, og jeg har heller ikke lyst til at forlade molekylærbiologien endnu. Hvordan det vil forholde sig om fx ti år, ved jeg slet ikke, for man skal naturligvis gøre op med sig selv, om man har krudt til at søge forskningsmidler hele livet. Anne Stenbæk er uddannet agronom med alle de fag inden for biotek, som det var muligt at tage i hendes tid, og hun kan sagtens se sig selv som ansat i både industrien og i en statslig styrelse. - Der er masser af muligheder for sådan nogle som os. Det gælder om at få virksomhederne til at tro på en, og frem for alt skal man selv turde springe ud i det - også hvis man lynhurtigt skal sætte sig ind i et nyt stofområde. - Lige nu er jeg som sagt tændt på at forske, og helst vil jeg blive i planteverdenen, selv om der stadig sker for lidt på området her i Danmark. Jeg er dog sikker på, at fremtiden vil bringe mere af den slags. - Netop nu er vores helt store udfordring økonomien i et landbrug i krise. Andre brancher er ved at være kommet igennem finanskrisen, men inden for landbruget er vi ikke ovre det endnu. Der er stadig en del landmænd, som skal ud af erhvervet samtidig med, at nye skal ind. Men i øjeblikket er der næsten ingen lån i banker og kreditforeninger, som går igennem. Situationen er låst fast! Palle Høj er agronom fra Landbohøjskolen (KU LIFE) i 1987, og efter en årrække som hhv. skattekonsulent og økonomikonsulent er han i dag leder af regnskabskontorerne i Heden & Fjorden, der har centre i Birk ved Herning og i Nupark ved Holstebro. Der er omkring 130 medarbejdere, men det betyder ikke, at han bruger al sin tid som chef. Han varetager stadigvæk en række regnskaber, ligesom han er fører en del skattesager, der ender i Landsskatteretten og i Skatteankenævnet. - Arbejdet med skattesagerne er med til at gøre Heden & Fjorden kendt ude omkring for at kunne håndtere netop den type problemstillinger, og i den forbindelse tager jeg mig også af de vanskelige sager om generationsskifte og selskabsetablering. Og jeg går til opgaven med en god blanding af interesse og kompetencer. - På den gamle Landbohøjskole fik vi nemlig lært evnen til at sætte os hurtigt ind i stoffet og se udfordringerne. Det var hovedsageligt gennem fagene økonomi og jura, og uanset hvor man havner henne på arbejdsmarkedet, er det et vældig godt rygstød. - At jeg så også blev leder og en del af direktionen i Heden & Fjorden beror på tilfældigheder såvel som på lysten til den facet. Interessen giver en de første kompetencer i lederjobbet, og jeg har naturligvis fulgt det op med forskellige kurser og er i dag medlem af Midtjysk Lederforum. Netværk og erfagrupper er utrolig vigtige, og i mange tilfælde kan det være afgørende i arbejdslivet, hvem du er i kontakt med. 7

8 JOBPROFILer Annette Hartvig Larsen Administrerende direktør, Aarstiderne A/S 8 Foto: Aarstiderne A/S - Det er sådan set altid den samme ting, der optager mig - den kommer bare i en ny form hver gang: Hvordan kan jeg skabe og pleje Aarstiderne som organisation, så vi altid er i samklang med den omgivende verden, og så vi som orkester spiller smukkest muligt sammen. - Begge dele har at gøre med at lytte, se mønstrene og at handle på det, vi ser. - Lige nu betyder det en høj grad af fokus på udvikling af nyt indhold til kasserne og forretningsudvikling af vores måltidskasseløsninger, Aarstiderne Engros samt på udvikling af Krogerup Avlsgaard som fysisk mødested for den virtuelle butiks kunder. - At lykkes med det betyder lige dele det-rigtige-produkt, timing og eksekvering, og så er vi tilbage ved lyden af orkesteret og samklangen med resten af verden. Aarstiderne er nu blevet ti år gammel, og det kan man godt høre! - Når vi som nu er i gang med at udvikle måltidskasseløsninger (alt til måltidet), er det alle, der bidrager med hver sin lyd. Gartneren med produkterne, produktudvikleren med opskrifter og kolonialvarer, indkøb med leverandørerne, pakkeri, kvalitetskontrol, distribution, økonomi, web, salg og kundeservice. Vi må lade flere deludviklingsprocesser køre på en gang, men samtidig sørge for at holde den samme toneart - dén, der lyder af Aarstiderne. Og det er jo så dirigentens ansvar. - På samme måde skal vi ud og checke, om der er nogen derude, der vil lytte med. Vi spørger kunderne på traditionel vis via webben, men vi spiser også med dem for at diskutere, hvad de har brug for. Og så lytter vi ellers, så godt vi kan, til tidsånden. Sammenhængen med dirigentrollen og uddannelsen til agronom fra LIFE/KVL ligger for Annette Hartvig Larsens vedkommende i forståelsen af og indblikket i den selvorganisering, som på mirakuløs vis altid sker i naturen. - Hvis mennesker kunne blende med naturen i stedet for at blande sig i processen, så ville mange ting være lettere. Sagt på en anden måde: Hvis man som leder forstår at sætte en stærk ramme og holde en klar retning, og så ellers stole på processen, så er det helt utroligt, hvad man kan sammen i en organisation. Det overgår langt fantasien. Mennesker søger mod orden, så den får man»gratis«. Prisen er, at man skal kunne holde følelsen af kaos ud i mellemtiden - og det er meget lettere sagt end gjort.

9 Top 20: Største JA-arbejdspladser 1. Det Biovidenskabelige Fakultet, KU 2 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU 3. Videncentret for Landbrug 4. Skov- og Naturstyrelsen 5. Plantedirektoratet 6. Landboforeningen Gefion 7. Direktoratet for Fødevare- Erhverv 8. Københavns Kommune 9. LandboMidtØst 10. Landbrug & Fødevarer 11. Jysk landbrugsrådgivning 12. LRØ Rådgivning 13. Centrovice 14. Novo Nordisk A/S 15. Agri Nord 16. Heden & Fjorden 17. LandboNord 18. Miljøministeriets departement 19. Sønderjysk Landboforening 20. AgroTech A/S Omfatter omkring en tredjedel af JAs lønmodtagere. Karrierevalg Henrik Holmer Borgmester i Vordingborg Kommune Han er optaget. Både journalister og kommunalbestyrelsesmedlemmer vil tale med ham. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nemlig netop oplyst, at Vordingborg Kommune er blandt de tolv udvalgte, der får lov til at hæve skatten i Men omsider kommer JA også til. - Som altid i slutningen af september er det kommunens budget for det kommende år, der optager mig. Vi skal have det godkendt senest midt i oktober, og jeg er fortrøstningsfuld, da de fleste partier er enige om budgetforudsætningerne. Og meldingen fra indenrigsministeren giver os 31,7 mio. kr. ekstra at gøre godt med. Landskabsarkitekt Henrik Holmer sidder som borgmester i Sydsjælland på niende år, og det var ikke en post, han forestillede sig i studietiden eller stilede efter, da han sad som vej- og parkchef i Køge. Det hedder sig, at den kloge studerende vælger den uddannelse, som giver den højeste livsløn for den mindst mulige indsats i forhold til de evner, han råder over. Det er næppe disse overvejelser, der giver flere studerende til de jordbrugsakademiske uddannelser. Man siger også, at unge mennesker vælger de uddannelser, der giver dem en identitet og rummer værdier, som de sætter højt. Det kan være ønsket om at kunne gøre en forskel. Friheden til at vælge karriere og en uddannelse, der giver brede kompetencer, så man kan skifte job på et arbejdsmarked i konstant forandring. Det er nok mere sidstnævnte udgangspunkt, som kunne få unge til at vælge jordbrugsakademiske uddannelser. Problemet er imidlertid, at man først kender værdien af uddannelsernes fleksibilitet, når man er færdiguddannet og har fået nogle års erfaring på arbejdsmarkedet. Som jordbrugsakademiker har du både specialistens faglighed og generalistens bredde. Du passer ind rigtig mange steder og har lært nok til at kunne løse de fleste opgaver. Samtidig formår du at tale med de fleste andre akademikere og kan få en nøglerolle ved at bygge bro på tværs af fagskel. Kan det blive bedre? - Nøgternt set begyndte det spor med, at jeg ville gøre noget ved skolevæsenet i daværende Langebæk Kommune, hvor jeg boede, og jeg mente ikke, det var tilstrækkeligt at gå ind i skolebestyrelsen. Jeg ville med dér, hvor jeg for alvor kunne påvirke, og derfor meldte jeg mig ind i Socialdemokraterne. Borgmesteren opfordrede mig til at stille op til byrådet, og jeg meldte mig på banen - og blev valgt. Heldigvis viste det sig også, at vi kunne gøre en markant forskel på skoleområdet. To år senere blev jeg bragt i spil som borgmesterkandidat, da den siddende meddelte, at han ville stoppe med periodens udgang. - Som jeg ser det, handler politik om kombinationen mellem dygtige og visionære embedsmænd hhv. politikere, og jeg synes, det er spændende at fastsætte mål og fastholde fokus på at nå derhen. På KVL lærte vi noget om metode og om at løse problemer, og det giver en god ballast. Derimod lærte vi ikke noget om ledelse, men jeg har altid selv været aktiv i forhold til at tage initiativ og deltage i det, der sker omkring mig, så det ligger naturligt for mig at nå nogle ting. Og når jeg skal visualisere mit livsforløb, så plejer jeg at tegne et træ: Rødderne er min baggrund og min familie, stammen er det, jeg beskæftiger mig med, og kronen symboliserer livets mange muligheder og udfordringer. Næste fokusområde i borgmesterens optik er bl.a. udviklingen af Danmarks Borgcenter i Vordingborg, hvor jobbet som borgmester går op i en højere enhed med den faglige baggrund som landskabsarkitekt. 9

10 hvad gør ja så... FOTO: BENTE MORTENSEN NÅR SOMMEREN GÅR PÅ HÆLD fortælling fra et netværk Landskabsarkitekt Mette Jessen var guide for JA-netværket Haveentusiasterne, som midt i september var på udflugt til Roskilde Kommune for at se på sommerblomster og beplantninger. Vi mødtes på Stændertorvet i byens centrum for at se nærmere på de store og små krukker og bede, som var tilplantet med sommerblomster. Det gennemgående tema i år har været komplementærfarverne lys gul og violet. De små krukker i midtbyen er ca. 1 m 2 store, og tilplantningen fremgår af figur og tabel. Krukkerne bliver tilplantet centralt for at spare tid og for at give dem et ensartet udtryk. Der bliver gødet med langtidsvirkende gødning en gang om foråret og derefter suppleres med gødning sidst på sæsonen, hvis der er behov. Også vandingen foregår efter behov. Krukkerne indeholder et forholdsvis stort vandreservoir, som er med til at reducere udgifterne til vanding. I år havde regn og stærk blæst været med til at sætte deres præg på beplantningerne, og det havde været nødvendigt at udskifte sommerblomsterne med nye planter i nogle af de mest vindomsuste krukker på gågaden. Indretning af byens torve og stræder med sommerblomster er ikke kun til stor glæde for byens mange borgere, som passerer forbi i dagens løb. Det er også med til at give en rigtig god stemning i byen for de ca turister, som årligt besøger Roskilde Domkirke. Palæmuren fremstod meget overbevisende og var en oplevelse for sig. Det ca. 2 meter brede bed er inddelt i tre felter og strækker sig langs den gamle sydvendte murstensmur ud mod torvet. Hvert felt er tilplantet med den samme slags planter i sektioner på 2 eller 4 m 2. Der går selvfølgelig en del tid til pasningen, fordi det er nødvendigt at fjerne visne og sygdomsangrebne planter. Fordelen ved denne type bed er, at man ikke behøver at genplante, fordi de resterende planter bruger den ledige plads. Mange af de planter, som bliver brugt i Roskilde Kommune, produceres hos Gartneriet Haarkilde af gartner Jens Lar- Plantenavn Højde Farve 1. Verbena (Verbena bonariensis) cm Syren 2. Solhat (Rudbeckia hirta Prarie Sun ) 60 cm Lysende gul 3. Irsk klokke (Molucella laevis) cm Gulgrøn 4. Verbena (Verbena rigida) cm Lys syrenblå 5. Ipomea (Ipomea Sweet Caroline Purple ) cm Mørke blade 6. Petunia (Petunia Surfina Victorian Yellow ) cm Bleg citron 7. Nemesia (Nemesia Karoo Soft Blue ) cm Syrenblå Beplantningsplan udarbejdet af Mette Jessen og Karen Atwell, Roskilde Kommune

11 JA netværk Biotek-netværket Dansk Agronomforening Dansk Hortonomforening Danske Forstkandidaters Forening IT-net KlubHort.dk Landskabsarkitekternes Forening Landskabsforvaltnings-netværket Medicinalnetværket Netværk for haveentusiaster Netværk for Miljøvidenskab Netværk for projektledere PH.D.-foreningen Økologisk Forum Det er gratis at være med. Hvis du ikke lige finder det, du interesserer dig for, så kan du altid tage initiativ til at etablere dit eget netværk. Ring til sekretariatet og spørg efter Cathrine Norup, JAs netværkskontakt. Læs også mere om de forskellige netværk på sen og hans kone. I dag findes meget få gartnerier i Danmark, som kan producere og levere mange forskellige planter. Tendensen har tværtimod været ensretning og produktion af enkeltkulturer, men Jens Larsen er gået i helt en anden retning og fundet sin niche, hvilket er heldigt for kommunerne rundt om i landet. I år har gartneriet også leveret 80 forskellige planter i mængder fra 120 til enheder til Malmø Kommune. Gartneriet producerer også mange af de planter, som anvendes i Tivoli i løbet af sæsonen. Blomsterløg er også en af de vigtige forårskulturer. Vi havde afslutningsvis fornøjelsen af hortonom Jan Iversen fra Florum, som præsenterede de forskellige nyheder og havde anbefalinger til de sorter, som er særligt velegnede til krukker. Næste års tema bliver komplementærfarverne kongeblå og brændt orange, og jeg kan kun anbefale at tage en tur forbi Roskilde - uanset om du er professionel, er interesseret i at få inspiration til egen have eller måske bare vil have en god oplevelse. Jeg ser frem til flere gode udflugter med Haveentusiasterne i den kommende sæson, og der er heldigvis stadig plads til flere i netværket! Bente Mortensen Hortonom, GreenProject FREMTIDENS LANDBRUG JA har nedsat en tænketank, der skal komme med forslag til, hvordan vi bedst løser landbrugets aktuelle problemer. Der er behov for at være meget konkrete og give bud på realistiske løsninger, som kan fremstå overbevisende for samfundets beslutningstagere og meningsdannere. JA har særlig mulighed for at bidrage til den løbende debat med saglig faglighed. Debatten vil ikke kun skulle handle om udfordringerne i forhold til klimaproblemerne eller om forholdet mellem natur og produktion. Den skal også - og ikke mindst - handle om kontakten mellem forbrugerne og landbruget. Selvfølgelig vil hele den økonomiske side af problemerne også blive en gennemgående dimension. Tænketanken arbejder desuden videre med ideer, som stiller krav til innovation og nytænkning i landbruget. Det forventes, at de første udspil fra tænketanken kommer i slutningen af året. Tænketanken består af: Kirsten Lund Jensen, Mette Jessen, Henrik Zobbe, Erik Steen Kristensen, Eskild Bennetzen, Uffe Pilegaard, Gitte Grønbæk og Kirsten Holst. DER ER NOGET I JA Hvorfor være medlem af JA? Hvorfor er du medlem af JA? JAs bestyrelse spurgte de folkevalgte forud for JAs repræsentantskabsmøde sidste efterår, og ønsket var at indkredse de helt centrale kodeord for medlemskab. Det handler om faglighed, netværk og nærvær. Men der er meget mere i JA ifølge repræsentantskabet: JAs styrke er din styrke. JA har et indgående kendskab til arbejdsmarkedet og stor indsigt i, hvordan medlemmernes faglige profiler sættes i spil. Derved bliver JA en aktiv medspiller i kompetenceog karriereudviklingen. Når det gælder løn og ansættelsesforhold, kan JA give dig den personlige og individuelle rådgivning, som du har brug for. Kort sagt: JA er en naturlig del af medlemmernes studieliv, arbejdsliv, karriereforløb og faglige identitet. JA har i eftersommeren udarbejdet nyt informationsmateriale - pjece, postkort, plakat og fingerfolder - som bl.a. repræsentantskabet og tillidsrepræsentanterne kan bruge i deres rekrutteringsindsats ude på de lokale arbejdspladser. 11 FOTO: PIA RINDOM

12 Medlemsfordeling alle medlemmer Lønmodtagere Selvstændige Ledige Pensionister Studerende Ukendte I alt Medlemsfordeling lønmodtagere OK-ansat, stat Tjenestemand, stat OK-ansat, amt/ kommune/region Tjenestemand,amt/ kommune/region Tjenestemands lignende ansat Fondsaflønnede Privatansat Konsulent Udsendt af DANIDA Udlandsansat Andre - offentlig Andre - privat I alt aldersfordeling i ja Mænd Kvinder JA OG DM SAMARBEJDER Jordbrugsakademikere og magistre på de naturfaglige områder har meget til fælles, og på mange arbejdspladser udfører medlemsgrupperne de samme arbejdsopgaver eller arbejder sammen om at finde løsninger. Der er derfor god grund til at styrke dette samarbejde, og det har JA og Dansk Magisterforening (DM) besluttet at gøre. De to fagforeninger har indgået en konkret samarbejdsaftale, som formændene, Kirsten Holst og Ingrid Stage, underskrev i september i år. Fra begge sider er der håb om, at denne aftale kan styrke samarbejdet på arbejdspladserne og være med til at sikre medlemmerne de bedste ydelser - både på forhandlingsområdet og i forhold til en fælles faglig udvikling. Det er to organisationer med hver deres styrker, og når de forenes, vil det være til fordel for alle medlemmerne. FOTO: DM JA - fordi livet er andet end fritid over 70 12

13 LEVENDE STUDIELIV»Fedt at være del af en succes«. Det kan ikke siges bedre, og det er netop, hvad JA og dette blad handler om. Glæden, som de studerende skriver om her i bladet, skal helst vare hele livet. Det er glæden ved at kunne være med og opnå den indflydelse og de resultater, der gør livet sjovt og giver et fællesskab. Kort sagt skaber en succes. ( ) Dét at skabe noget er netop, hvad vi har valgt at lade dette nummer af Jord og Viden handle om. Det er skrevet af, om og for de studerende. Jeg har glædet mig til bladet, og min fornøjelse er ikke blevet mindre efter at have læst og set, hvad det så er kommet til at indeholde. Så glæd dig til at læse artiklerne og til at blive klogere på, hvad der gror blandt de studerende. Hvad de mener, der betyder noget, og hvorfor de synes, det gør en forskel at studere inden for vores fælles fagområde. Uddrag af Kirsten Holsts leder i Jord & Viden 12, et temanummer med titlen:»levende studieliv på LIFE og DJF«MEDLEMSMØDER PÅ KONSULENTOMRÅDET Landbrugets konsulentvirksomhed er fortsat et stort ansættelsesområde for JAerne, og ikke mindst derfor er det vigtigt at gøre en indsats for denne medlemsgruppe. Konsulentområdet er også prioriteret i beretningsårets handlingsplan, og JAs bestyrelse og udvalg besluttede derfor på et fælles seminar i foråret, at der skal afholdes en række medlemsmøder for konsulenterne. JA arrangerer således i løbet af november 5 møder på 5 forskellige centre i henholdsvis Esbjerg, Aalborg, Sorø, Vissenbjerg og Aabenraa, og i tillæg kommer der også et møde i Hinnerup. Her kan målgruppen få hele tre ting: Få et bud på, hvordan dansk landbrug og fødevaresektoren vil udvikle sig i de kommende år. Blive opdateret om de kommende aftaleforhandlinger med Landbrug & Fødevarer og få lejlighed til at præsentere ønsker til den nye aftale. Få tjekket den enkeltes pensionsordning og /eller ansættelseskontrakt. JA opfordrer desuden de ansatte på de enkelte landbocentre til at vælge en kontaktperson, så JA har en lokal indgang i rådgivnings- og kommunikationsarbejdet. Vis mig hvordan?!! Hvordan opretter jeg login til JAs hjemmeside? Før du kan få adgang til at bruge de særligt medlemsrettede og lukkede dele af hjemmesiden, skal du have oprettet et login. Det gør du via forsiden, hvor du klikker på Opret login th. i den grønne bjælke. Hvor logger jeg på hjemmesiden? Du logger dig på ved at klikke på menupunktet Log på øverst oppe og midt på hjemmesiden. Derefter skal du udfylde med dit brugernavn (medlemsnummer) og den tilsendte adgangskode i den dialogboks, der kommer frem på skærmen September2010 Årgang155 Jeg har glemt min adgangskode hvad gør jeg? Du kan få tilsendt en ny adgangskode ved at benytte funktionen Glemt adgangskode. Den findes under topmenupunktet Min side. Som noget nyt kan du nu også under hvert punkt finde en visuel vejledning»vis mig hvordan«. PRØV EN JOBSAMTALE JA inviterede i maj måned nyuddannede og snart-kandidater til jobsamtaler på en række realistiske, men opdigtede job. Formålet var at give deltagerne en erfaring i at være til jobsamtale såvel som gode råd til fremtidig jobsøgning. Arrangementet blev en succes, og vi håber, at mange flere vil melde sig næste gang, det gennemføres. Det er en TEMA: Levende studieliv - på LIFE og DJF Studiejob netværk Sommer- Skole unik mulighed for at få afprøvet sine evner til at sælge sig på arbejdsmarkedet, og jo mere du kan gøre bedre, jo mere lærer du. JA havde fået erfarne ledere til at indgå i panelet, og ansøgerne fik en konstruktiv feed back med hjem. I Irland har man haft tilsvarende arrangementer, og det er blevet et tilløbsstykke, hvor hele årgange står i kø for at vise, hvad de kan, og prøve en»næsten ægte«jobsamtale i helt trygge rammer. Momentum - Jord & Viden tema jord og viden tema Det politiske landskab November 2009 Konsulent i en ny tid Februar 2010 Konsulent i en ny tid nr. 1 FEBrUAr 2010 jord og viden tema Mod nationalparker Maj 2010 Fødevarer i spil September 2010 Blågrøn byrevolution November 2010 nr. 2 maj 2010 jord og viden tema nr. 3 september

14 NYT FRA FÆLLESSEKRETARIATET Det er forsat en vision for Det Koordinerende Formandskab (KFS) at udvikle og udvide Fællessekretariatet igennem samarbejde med andre faglige organisationer. Målet er: 1. At sikre foreningernes langsigtede selvstændige overlevelse. 2. At sikre den faglige identitet og god service for det enkelte medlem samt generelt udøve foreningernes vedtægtsbestemte formål. 3. At skabe en god og attraktiv arbejdsplads for medarbejderne. Igennem sekretariatsfællesskabet opnås synergi- og stordriftsfordele til gavn for 14 organisationerne og disses medlemmer, samtidig med at hver af de organisationer, der konstituerer sekretariatsfællesskabet, fortsat eksisterer som selvstændige juridiske og økonomiske enheder med egne vedtægter, regnskaber og politiske ledelser. Ny i KFS Danske Skov- og Landskabsingeniører (DSL) var indtil udgangen af 2009 integreret i Fællessekretariatet via deres administrationsaftale med JA. KFS arbejdede i slutningen af 2009 på, at DSL skulle blive en del af ejerkredsen til Fællessekretariatet. Der blev afholdt fælles visionsmøder, og en ny aftale, der bygger videre på den kendte konstruktion, kom i hus. DSL indtrådte således med virkning fra 1. januar 2010 som fuldgyldigt medlem af KFS. KFS består af repræsentanter for de foreninger, som i fællesskab ejer sekretariatet. Ordførerskabet går på skift, og JAs formand, Kirsten Holst, er indtil nytår 2010 ordførende i KFS. De øvrige repræsentanter i KFS er: Arne Skjoldager, formand for Den Danske Dyrlægeforening (DDD), Anders Høgh, Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening, Rikke Hansson, Ansatte Dyrlægers Organisation, JAs næstformand Hans-Henrik Jørgensen, Jakob Svendsen-Tune, JA, samt formand for DSL Henrik Steffensen Bach og Martin Sejersgaard, DSL. De fælles udgifter i sekretariatet fordeles altovervejende efter en særlig udgiftsfordelingsnøgle, der baserer sig på medarbejdernes tidsregistreringer. For 2010 udgør JAs andel 35,93 pct., DDDs 56,10 pct. og DSLs 7,97. Personale Sekretariatet opsagde med udgangen af juni 2010 tre medarbejdere pga. nødvendige økonomiske besparelser. Alle tre opsigelser blev implementeret i mindelighed. De opsagte medarbejderes opgaver blev overdraget til andre medarbejdere, ligesom berørte bestyrelser, udvalg, medlemmer, samarbejdspartnere mv. modtog direkte besked herom. APV og grøn, glad smiley Der blev i første kvartal 2010 gennemført APV (arbejdspladsvurdering) i Fællessekretariatet. Resultatet viste, at der generelt set er en god trivsel i sekretariatet og en stor tilfredshed med arbejdsklimaet. Arbejdstilsynet kom i april 2010 og screenede Fællessekretariatet for både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Der var tilfredshed med niveauet, og Arbejdstilsynet gav uden yderligere anmærkninger en grøn, glad smiley som vurdering af arbejdsmiljøet.

15 Kontingentet anvendes til JA - en forening du ikke vil ud af Kontingentet anvendes til 6,6% 2,2% 0,3% 12,5% Løn og personaleomk. 1,2% 11,5% Rejser og møder Kommunikation Rejser og møder& blad A ktivitetsudgifter Eksterne Eksterne tjenesteydelser Administrationsudgifter JA Udvalg JA Hjemmesider JA Indv. medlemsservice løn & JA Indv. ansættelse medlemsservice JA Informationsopgaver i øvrigt JA Netværk JA Politisk ledelse og bestyrelse JA Andet Løn og personaleomk. Kommunikation & blad A ktivitetsudgifter Administrationsudgifter Diverse udgifter JA Udgivelse af medlemsblade 53,8% Diverse Lokaleomkostninger udgifter 8,7% Afskrivninger Lokaleomkostninger 3,2% Afskrivninger Anvendte timer i sekretariatet 2,4% 11,8% 23,0% 4,8% 3,8% 14,0% 3,2% 3,5% 9,0% 24,5% JA Administration JA Administration JA Udvalg JA Hjemmesider løn & ansættelse JA Informationsopgaver i øvrigt JA Netværk JA Politisk ledelse og bestyrelse JA Andet JA Udgivelse af medlemsblade JA Vejledning TR Sekretariatsbemanding Rejser og møder Kommunikation & blad Aktivitetsudgifter Eksterne tjenesteydelser Administrationsudgifter Diverse udgifter Lokaleomkostninger Afskrivninger JA Administration JA Udvalg JA Hjemmesider JA Indv. medlemsservice løn & ansættelse JA Informationsopgaver i øvrigt JA Netværk JA Politisk ledelse Indtægter og udvalg i alt JA Andet Årets resultat Resultatet for JAs årsregnskab 2009 blev et underskud på kr. mod et budgetteret underskud på kr. Det må siges at være et ganske tilfredsstillende resultat. Samtidig er det værd at bemærke, at tabet på de finansielle poster fra 2008 er mere end genvundet i Underskuddet på den ordinære drift udgør kr. mod et budgetteret underskud på kr. På indtægtssiden er medlemskontingentet lidt mindre en budgetteret, hvilket primært skyldes en mindre nedgang i medlemstallet samt en lidt større andel af ledige medlemmer med deraf følgende lavere kontingent. Udgiftssiden er ligeledes lidt mindre end budgetteret. Afvigelsen skyldes primært mindre aktivitetsudgifter end budgetteret. Hertil kommer en negativ afvigelse på lokaleomkostninger som følge af TNLs (Tandlægernes Nye Landsforening) udtrædelse af sekretariatet samt et for lavt sat lokalebudget. Nøgletal - JAs årsregnskab 2009 (tkr.) Regnskab Budget Udgifter i alt Resultat ordinær drift JA Udgivelse af medlemsblade Finansielle indtægter JA Vejledning TR Finansielle udgifter Afskrivninger Finansieringsposter i alt Årets resultat JA Vejledning TR 15

16 NATUR MILJØ VIDENSKAB TEKNIK JAs medlemmer er studerende, bachelorer og kandidater inden for jordbrugsvidenskab, naturforvaltning, miljø, energi, ressourceøkonomi, fysisk planlægning, byplanlægning, bioteknologi og fødevarer med funktioner som administration, forskning, undervisning, rådgivning og ledelse. Vi kender dig Kompetencer Kort vej fra beslutning til handling Fagligt fællesskab De akademiske svejtserknive Fra jord til bord Bioteknologi Bæredygtighed ioteknologi Vi kender dig Kompetencer Kort vej fra beslutning til handling Fagligt fællesskab De akademiske svejtserknive Fra jord til bord Bæredygtighed tekst: fællessekretariatet redaktion: marianne tinggaard layout: mediegruppen tryk: jørn thomsen/elbo as oktober 2010 JA Emdrupvej 28A 2100 København Ø 16 Tlf