EU-DILEMMASPIL TO GANGE JORDEN RUNDT - OG SÅ TIL BORDS. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

Transkript

1 Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

2 Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale: - Historien 16 - Når EU lovgiver 18 Dilemma-spillet er udviklet af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg. Kjeld Mazanti Sørensen fra Ordrup Gymnasium har leveret pædagogisk faglig rådgivning. Spillene er finansieret af Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark og Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark. Spillene kan downloades fra: Henvendelse om spillene kan rettes til: Christa Stelling Europa-Parlamentet Mail: Christa.stelling@europarl.europa.eu Telefon: Sanni Olesen Europa-Kommissionen Mail: Sanni.Olesen@ec.europa.eu. Telefon: Lay-out og produktion af HJ Grafisk 2

3 Indledning EU-samarbejdet berører mange dele af det danske samfundsliv. Derfor er kendskab til EU s historie, opbygning og funktion i dag en vigtig del af undervisningen i samfundsfag og historie. Dilemmaspillet er et supplement til den mere klassiske undervisning, fortrinsvis i samfundsfag. Ved at bruge dilemmaspillet får klassen på en og samme tid diskuteret et samfundsrelevant emne samtidig med, at eleverne får et indblik i, hvordan EU s institutioner er opbygget og fungerer i praksis. Dilemmaspillet er opbygget sådan, at eleverne kun behøver kort forberedelse, før de kan gå i gang med at spille. Eleverne behøver ikke have noget stort forudgående kendskab til EU for at kunne deltage aktivt i spillet. 3

4 Fakta om spillet Lærervejledning til EU-dilemmaspil - Målgruppen gymnasiet og klasse. - Rollespil uden krav til tekniske ressourcer og forkundskaber hos eleverne og ingen krav til lang forberedelse af spillet, inden man kan gå i gang. - Spillets emner er udvalgt med henblik på at engagere eleverne. - Spillets succes afhænger af, om eleverne går aktivt ind i spillets problemstillinger og tager de tildelte roller på sig. >> Supplerende materiale som kan benyttes som udgangspunkt for yderligere diskussion i klassen af EU og regnskove, af den europæiske landbrugspolitik, af Europa-Parlamentet og af biobrændsel. Artikel i Ugebrevet Europa om de temaer vælgerne foretrækker at diskutere ved Europa-Parlamentsvalget FAKTA >> Artikel i Ugebrevet Europa om biobrændsel ugebrevet-europa.dk/ artikel.asp?ajrdcmntid=748 - Tidsforbruget er en eller to dobbelttimer. Men spillet er i faser og kan splittes op over flere enkelttimer. F.eks kan spillet forberedes i en enkelt-time og derefter spilles i en dobbelttime. - Tværfaglighed. Materialet er lavet til samfundsfagsundervisningen men kan også inte - greres i engelskundervisningen, da en del af materialet er på engelsk. - Formålet med undervisningsmaterialet er at skabe indsigt i, hvordan EU-samarbejdet fungerer i praksis. Eleverne får et indblik i, hvordan et emne havner på den europæiske dagsorden. Hvordan emnet bliver genstand for behandling i både EU-institutionerne, i medlemslandene og i medierne. Efter afslutning af spillet har klassen et unikt udgangspunkt for at diskutere de mere principielle spørgsmål i EU-samarbejdet, inklusive spørgsmål som indretningen af EU s institutioner og øvrigt EU-pensum. AjrDcmntId=603 4

5 Baggrund Aktualitet EU-samarbejdet er unikt i verden. Det omfatter langt flere samarbejdsområder end noget andet internationalt samarbejde. EU-samarbejdet er også langt mere forpligtende end noget andet internationalt samarbejde. Medlemskabet af Den Europæiske Union er det internationale samarbejde, som har den største betydning for danskernes hverdag og det danske samfund som sådan. Derfor har det stor betydning at skabe indsigt i, hvordan EU-samarbejdet fungerer. Formålet med materialet er at give et indblik i, hvordan de forskellige EU-institutioner er indrettet, hvordan samarbejdet mellem institutionerne fungerer, hvordan EU-træffer sine beslutninger og hvilken rolle de forskellige aktører spiller i processen. Tanken med undervisningsmaterialet er, at elever som udgangspunkt ikke interesserer sig for institutioner eller deres funktion. Til gengæld interesserer eleverne sig for værdier og visioner. Dilemmaerne tager udgangspunkt i aktuelle emner på den politiske scene og indeholder spørgsmål som er aktuelle i dagens europæiske politik. De valgte emner er alle hentet fra virkeligheden. Det er altså emner, som har været omtalt i medierne og som EU rent faktisk har håndteret og håndterer. Det er derfor muligt at finde meget materiale på nettet og andre steder om de forskellige dilemmaer. Nøjagtig som i den europæiske virkelighed er aktørerne ikke begrænset til at være EU-institutionerne. NGO er, interesseorganisationer og medier er også centrale aktører i den europæiske beslutningsproces. Hvert minut fældes 24 hektar regnskov. Det svarer til en mængde regnskov som kunne dække arealet af 54 fodboldbaner, som hugges ned minut efter minut, time efter time, døgnet rundt. 5

6 De fire - aktuelle EU-emner, der sættes fokus på gennem dilemmaspillet, er: LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ Flygtninge fra Afrika søger i stigende grad til Europa. De kommer frem for alt med båd til nogle af EU s sydeuropæiske medlemslande. Sydeuropæerne vil gerne have hjælp fra det øvrige EU til at håndtere flygtningene. Men meningerne om spørgsmålet er delte. Mens EU-ministrene diskuterer emnet, sidder 27 afrikanere og klamrer sig til et tunfiskenet i Middelhavet og venter på at blive reddet. Et spil med fokus på flygtninge og asylpolitik. Dilemmaer omkring solidaritet kontra nationale interesser. Spillet kan også benyttes som udgangspunkt for en diskussion om de danske EU-forbehold. NÅR BILEN - ER FARLIGERE END BIN LADEN Klimaforandringerne har mange konsekvenser. Isbjerge smelter, havet stiger. Når klimaet diskuteres er der oftest fokus på miljø og forurening. Men klimaet er også nutidens største sikkerhedspolitiske trussel. Både amerikanske Pentagon og det britiske forsvarsministerium anser, at klimaforandringerne er en større trussel mod sikkerheden end terror. Sidste år døde mennesker på grund af klimaforandringerne. Et spil med fokus på klimaforandringer, lobbyisme og kompleksiteten i EU-samarbejdet. Spillet illustrerer, hvor mange forskellige interesser der skal vejes op mod hinanden, når der laves europæisk politik. Et enkelt måltid på et dansk bord kan let have rejst jorden rundt flere gange. Brasilien er i dag den største eksportør af landbrugsvarer til EU. For at kunne sælge mere mad til Europa fældes stadig større dele af den brasilianske regnskov. Maden fra Brasilien er meget billigere end den mad, vi selv kan producere her i Europa. Hvad er bedst? Billige bøffer fra Brasilien, svinekoteletter fra grise, som bor i højhuse i Holland, eller økologisk mad fra en landmand, som får EU-støtte? EU s landbrugspolitik er meget udskældt. Men hvorfor er der så ikke nogen, der laver den om? Et spil med fokus på landbrugspolitik, fødevarer og globalisering. Spillet har ekstra fokus på Europa-Parlamentets rolle i EU-samarbejdet. SÅ ER DER LUKKET FOR DET VARME VAND De seneste tre år er januar måned startet med en gaskonflikt mellem Rusland og Ukraine. Januar 2010 var ingen undtagelse. Konflikten kan hurtigt få stor betydning i store dele af Europa. For et par år siden gik der kun få dage, så havde konflikten mellem Rusland og Ukraine fået konsekvenser i 17 europæiske lande. Ældre mennesker i Østeuropa frøs ihjel i lejligheder uden varme. For igen at skaffe varme ville nogle lande genåbne atomkraftværker, som ellers var blevet lukket, fordi de anses for at være farlige. Hvor langt må et land gå for at forhindre, at landets indbyggere fryser ihjel? Et spil med fokus på Europas afhængighed af energi udefra. Om forskelle i nationale interesser og hvordan det påvirker landes optræden i EU. 6

7 Diskussion af ét eller flere dilemmaer i klassen kan relateres direkte til emner som er aktuelle på den europæiske dagsorden. EU s stats- og regeringschefer vedtog i december et handlingsprogram for en udbygning af EU-samarbejdet omkring asyl og flygtninge. Det emne vil være på dagsordenen adskillige år frem i tiden. Energi- og klimapolitikken bliver også helt centrale emner for Europa de nærmeste år. Blandt andet har EU fået sin første egentlige klimakommissær ved Connie Hedegaard. Den europæiske landbrugspolitik står overfor en omfattende revision og den diskussion er allerede gået i gang. Det vil med andre ord være muligt at benytte et eller flere af dilemma-spillene og relatere dem direkte til nogle af de emner, der vil stå højt på den europæiske dagsorden de nærmeste år. Metode Brugen af materialet i undervisningen er organiseret i etaper, hvor hver enkelt etape kan gøres kortere eller længere afhængig af behov, lyst og engagement. Et dilemmaspil kan fra start til slut bruges som diskussionsoplæg i klasseundervisning eller i gruppearbejde og kan dermed benyttes som et kort undervisningsforløb. For eksempel i forbindelse med en aktuel anledning. Men som udgangspunkt er spillene skrevet for at igangsætte elevaktiverende plenumdiskussioner, hvor eleverne agerer selv - stændigt i forhold til den rolle, de er blevet udstyret med. Spillene er indrettet sådan, at der med udgangs - punkt i spillene kan igangsættes yderligere arbejde i klassen, hvor eleverne kan arbejde grundigere individuelt eller i grupper. På den måde kan hvert dilemma benyttes i et længere undervisningsforløb, hvor kendskabet til EU-samarbejdet og EU-institutionerne gradvist uddybes. >> FAKTA Materiale til brug ved evalueringen af spillet. Artikel fra Politiken som giver et billede af den faktiske refom-diskussion i EU. politiken.dk/debat/signatur/article ece Artikel fra Politikken som sætter landbrugspolitikken i perspektiv

8 Spillenes opbygning Spillenes opbygning er stort set identisk. 1. Etape Scenen sættes Diskussionen af et EU-dilemma indledes ved, at scenen sættes. Det sker gennem en kort beskrevet historie. Scenen præsenteres sammen med en avis-artikel som kan suppleres med et kort indslag med levende billeder hentet fra youtube. (links til både avisartikel og klip fra Youtube findes på hjemmesiden for hvert enkelt dilemma og bagest i materiale-samlingen). Artikel og billeder præsenterer en problemstilling, som det er let at forholde sig til, og som alle elever kan have en holdning til. Materialet kan læses som hjemmearbejde. Når materialet er læst, præsenteres eleverne for nogle overordnede EU-spørgsmål, som drøftes i klassen. Afhængigt af, hvor stor indsigt eleverne har i EUforhold, kan det være en fordel at bruge en halv undervisningstime på kort at beskrive EU s institutioner og på at give en kort indføring i nogle basale fakta omkring den EU-politik, som dilemmaspillet omhandler. (Kort fakta opdatering og enkelte relevante links findes på spillenes hjemmeside og bagest i materiale-samlingen). 2. Etape Forberedelse af spillet Klassen har først en kort indledende diskussion af, hvad eleverne generelt synes om den historie, de har læst. Forslag til spørgsmål, der kan drøftes i klassen, står i spillevejledningen. Efter den indledende diskussion i klassen sættes spillet i gang. 8 Det sker ved, at læreren beskriver, hvad der nu skal ske. Man kan sige, at det nu er læreren, der sætter scenen. Det sker ved at instruere klassen om, hvordan sagen har udviklet sig i forhold til den historie, som eleverne har læst. Læreren beskriver, hvordan sagen nu er havnet på dagsordenen i Bruxelles. Lærerens iscenesættelse fremgår af spillevejledningen. Efter lærerens iscenesættelse tildeles eleverne de roller, de skal udfylde i den kommende diskussion. Elevernes roller fremgår af spillekortene. Det vil typisk være praktisk at lade to eller tre elever være sammen om at spille en rolle. Når rollerne er fordelt, får eleverne tid til at forberede argumenter, som passer deres rolle i diskussionen. Denne del af arbejdet kan gøres kortere eller længere. Hvis der er et ønske om større fordybelse, kan eleverne få mulighed for at forberede deres roller ved at søge oplysninger på internettet etc. Men i praksis kan denne fase af spillet skæres ned til 10 procent, hvor eleverne blot har kort tid til at læse deres rollekort og til kort at spørge læreren om ekstra råd, hvis der er tvivl om, hvilken rolle eleverne skal spille. Som udgangspunkt handler dilemma-spillene om at vise kompleksiteten og de modstridende interesser i det europæiske samarbejde. 3. Etape Spillet Rollespillet køres igennem efter spillevejledningen. Denne del egner sig bedst til en dobbelttime. 4. Etape Evaluering Når rollespillet er afsluttet er der en række spørgsmål af mere principiel karakter, som kan diskuteres i klassen. I spillevejledningen er der forslag til spørgsmål, der kan diskuteres i klassen. Til evalueringsfasen findes yderligere materiale i form af artikler om emnet, som kan fordeles. På den måde kan evalueringen både benyttes til fordybende diskussioner om EU-samarbejdet og dets opbygning, men også til fordybelse i de emner, som spillet handler om nemlig flygtninge og immigration, landbrug og fødevarer, globalisering, klima og energi.klima og energi.

9

10 Blåt parti Dansk MEP fra gult parti Find argumenter for at afskaffe EU-landbrugsstøtten. Gruppen skal argumentere for, at støtten skal fjernes og markedskræfterne skal gælde i forhold til landbrugsvarer. Argumenter for billige priser og for at forbrugerne selv skal bestemme hvad de vil købe og hvorfra deres foretrukne varer skal komme. Argumenter for, hvordan I vil kæmpe for at få jeres krav igennem, når I bliver valgt til Europa-Parlamentet. Gruppen vælger en spidskandidat som fremlægger gruppens synspunkter i valgkampen. Gult parti Argumenterer for at ville bevare landbrugsstøtten. Landbruget er meget vigtigt for Danmark personer er beskæftiget i landbruget. Det er 6 procent af den samlede arbejdsstyrke. De arbejder enten direkte i landbruget eller erhverv som er afhængig af landbruget (slagterier, maskinstationer osv.) Eksporten af landbrugsvarer fra Danmark har en værdi af 61 milliarder kroner om året. Det er 11 procent af Danmarks totale eksport. Argumenter for, hvordan I vil kæmpe for at få jeres krav igennem, når I bliver valgt til Europa-Parlamentet. Gruppen vælger en spidskandidat som fremlægger gruppens synspunkter i valgkampen. Rødt parti Argumenter for at hele landbruget er sygt og bør laves om. Det er ikke et spørgsmål om landbrugsstøtte eller ej. Landbruget skal ændres og tænke grønt, økologisk etc. Der skal tages mere hensyn til miljøet, klimaet etc. Pengene kunne bruges til det i stedet for dagens EU-støtte. Argumenter for, hvordan I vil kæmpe for at få jeres krav igennem, når I bliver valgt til Europa-Parlamentet. Gruppen vælger en spidskandidat som fremlægger gruppens synspunkter i valgkampen. EU s landbrugskommissær Gule partier fra alle EU-lande er i Europa-Parlamentet samlet i den gule gruppe. Du er nyvalgt og har i valgkampen lovet at kæmpe for at bevare landbrugspolitikken. Det skal du nu forsøge at overbevise alle om. Det gælder både i kontakten med landbrugskommissæren, med andre MEP er og når du er kontakt med pressen Det gælder om at finde så mange allierede som muligt. Ellers kan du ikke leve op til dit valgløfte. kæmpe for, at der kommer så få ændringer som muligt. Der må ikke skæres i pengene til landbruget. Dansk MEP fra blåt parti Du er nyvalgt og skal nu forsøge at overbevise alle andre medlemmer af Europa-Parlamentet som er med i gruppen af blå partier om, at landbrugsstøtten skal afskaffes. Det gælder om at finde så mange allierede som muligt. Ellers kan du ikke leve op til dit valgløfte. Når du er i kontakt med andre aktører som f.eks. journalister eller landbrugskommissæren, så gælder det også om at argumentere for, at landbrugsstøtten skal afskaffes. kæmpe for, at landbrugspolitikken afskaffes. Hvis det ikke er muligt, så vil du have, at der skal bruges færre penge på landbruget. Dansk MEP fra rødt parti Du er nyvalgt og skal nu forsøge at overbevise alle om, at landbrugsstøtten skal reformeres. Det gælder om at finde så mange allierede som muligt. Ellers kan du ikke leve op til dit valgløfte. kæmpe for, at landbrugspolitikken reformeres. Den behøver ikke nødvendigvis at blive billigere. Men i stedet for at give penge direkte til landmændene, så vil du blandt andet kræve, at der skal gives flere penge til for eksempel økologisk landbrug og landmænd som viser større hensyn til miljøet. Du skal fremlægge et forslag til en reform af landbrugspolitikken. Du ved, at dit forslag kræver opbakning fra både medlemslandene i EU s ministerråd og fra et flertal af medlemmerne af Europa-Parlamentet. Du har allerede en ide om, hvad dit reformforslag skal indeholde (det fremgår af rollekortet). I første omgang skal du lytte til alle de råd, du får fra folk, som kontakter dig. Men tænk hele tiden på, at du helst vil præsentere det reform-forslag, du allerede har planer om. Forsøg at få opbakning fra så mange lande og så mange medlemmer af Europa-Parlamentet, at du kan få forslaget vedtaget.et tips er, at du altid kan true med, at hvis der ikke er flertal for at ændre på landbrugspolitikken, så fortsætter alting bare som det er i dag. Som kommissær kan du også have nytte af at påpege, at partikolleger fra samme parti men af forskellig nationalitet - ikke er politisk enige om landbrugsstøtten. Det kan være nyttigt når du diskuterer landbrugspolitik med medlemmerne af Europa-Parlamentet. Husk også på, at du er nødt til at finde en balance i dine forslag. Du kan ikke bare tage hensyn til en bestemt minister eller en bestemt gruppe medlemmer fra Europa-Parlamentet. Journalist Du ved, at der er et forslag til en reform af landbrugspolitikken på vej. Den sag skal du dække som journalist. Du kan hele tiden skrive nye historier, men husk samtidig på, at du kun kan skrive én historie hver dag. Forbered dig på, hvilke spørgsmål du vil stille til dem du har kontakt med. Du skal ikke skrive historierne, men når du i spillet bliver spurgt, så skal du kunne svare på, hvilken historie du vil skrive, hvad overskriften vil være og hvorfor. Landbrugsminister fra Tjekkiet (EU-formand) Din vigtigste opgave er at lede møderne I ministerrådet. Derudover skal du arbejde med alle parter for at forsøge at overbevise dem om, at der skal findes et kompromis, sådan at der kan træffes beslutninger. Når mødet i ministerrådet starter, skal du sørge for, at alle lande får ordet og får mulighed for at fremlægge deres sag. Derefter skal du sammen med landbrugskommissæren til et møde i Europa-Parlamentet, hvor I skal diskutere en reform af landbrugspolitikken. Din vigtigste opgave er at arbejde sammen med landbrugskommissæren om at finde frem til en reform af landbrugspolitikken som kan få så stor opbakning som muligt. Landbrugsminister fra Danmark Landbruget er meget vigtigt i Danmark, og dansk landbrug har haft stor nytte af landbrugsstøtten. Men i den seneste valgkamp til Europa-Parlamentet så du, hvor populært det var for politikerne at sælge sig selv på, at de ville afskaffe landbrugsstøtten. Din holdning er, at du principielt gerne ville afskaffe landbrugsstøtten. Men så længe de andre lande får støtte, så skal Danmark også have støtte. kæmpe for, at der ikke skæres i støtten til dansk landbrug. Argumenter med, at der også gives landbrugsstøtte andre steder i verden. F.eks. får landbruget i USA også støtte. Sig at du ønsker landbrugsstøtten mindsket helst fjernet. Men at det skal ske samtidig i hele verden. Ellers risikerer vi i Danmark, at blive udkonkurreret af billige landbrugsvarer fra USA, Brasilien og andre steder.

11 MEP fra Tyskland fra gult parti Du er medlem af det gule parti. I langt de fleste sager mener du det samme som de andre MEP er fra det gule parti. Men når det gælder landbrugspolitikken er det anderledes. Du er valgt i et industriområde, hvor der ikke er meget landbrug. Du mener, at landbrugsstøtten bør afskaffes, og at pengene i stedet bør bruges på især forskning og udvikling og til projekter, som støtter erhvervslivet, som er meget vigtigt i Tyskland. kæmpe for, at der kommer så store ændringer og nedskæringer i landbrugspolitikken som muligt. Argumenter for eksempel for, at det er bedre at bruge pengene fra EU s budget til at sikre jobs på de tyske bilfabrikker, end det er at bruge pengene på nogle få landmænd. MEP fra Storbritannien fra rødt parti Du er medlem af det røde parti. I langt de fleste sager mener du det samme som de MEPer fra det røde parti, som kommer fra andre lande. Men når det gælder landbrugspolitikken er det anderledes. Du er valgt i en kreds, hvor landbrug er meget vigtigt for mange af dem, der har stemt på dig gjorde det, fordi du i Bruxelles altid har forsvaret landbruget. kæmpe for, at der kommer så få ændringer som muligt. Argumenter om, at det er vigtigt at sikre, at der er liv i landsbyerne, således at ikke alle mennesker flytter til storbyen. Du er imod store industrilandbrug og mener, at landbrugsstøtten er en vigtig forudsætning for,at små landmænd skal kunne overleve og drive mindre landbrug. Repræsentant fra Landbrug og Fødevarer Landbruget er et af Danmarks vigtigste erhverv. I Danmark har seks ud af hver 100 personer et arbejde med forbindelse til landbruget. Landbruget eksporterer hvert år for over 60 milliarder kroner og er derfor meget vigtig for dansk økonomi. Og så mener du, at landbruget er en væsentlig del af dansk kultur og meget bedre end sit dårlige rygte. Tænk på de bølgende grønne enge, køer som græsser osv. kæmpe for, at der kommer så få ændringer som muligt. Skal der ændres noget, så må det ikke skade dansk landbrug. Danmark har få men meget store og effektive landbrug. Argumenter for, at store landbrug er effektive og billigere. Repræsentant fra Greenpeace Kommissærens kompromisforslag Der bliver afsat flere penge til miljø. I dag får landmændene blandt andet EU-støtte efter, hvor stor deres gård er. Den såkaldte hektarstøtte bevares. Men landmændene skal leve op til nogle flere miljøkrav for at kunne få hektarstøtten. De skal eksempelvis mindske gødningsforbruget og ikke sprede gødning tæt på vandløb osv. Til gengæld garanteres det, at der skal betales landbrugsstøtte i mindst 10 år til. Der skal altså i yderligere ti år bruges lige så mange penge på landbrugsstøtte, som der bruges i dag. Men pengene vil blive brugt mere grønt. Problemerne med Brasilien er ikke løst. Kommissæren skal rejse til Brasilien og diskutere, hvordan man finder en løsning. Landbrugsminister fra Frankrig I Frankrig er landbruget enormt vigtigt. Frankrig er det land i EU, som får flest penge fra landbrugsstøtten. Og med rette, anser du. Frankrig er jo landet, som beriger verden med de bedste vine, de bedste oste ja kort sagt den bedste mad. Kæmp med næb og klør for, at landbrugsstøtten bevares. kæmpe for, at der kommer så få ændringer som muligt. Du kan blandt andet argumentere med, at hvis vi fjerner støtten til EU s landbrug, så bliver det endnu sværere for landmænd i Europa at klare sig i konkurrencen. Hvis franske landmænd ikke får støtte, så kan de ikke konkurrere mod for eksempel oksekød fra Brasilien. Det er efter din opfattelse vigtigt, at der gives mange penge til fransk landbrug, sådan at europæiske landbrugsvarer er billigere end dem, der kommer udefra. Du kan også argumentere for, at det er vigtigt af hensyn til fødevaresikkerheden. Vil vi ikke hellere selv producere det, vi spiser i Europa, end importere mad fra andre steder i verden. Det vil som en sidegevinst også være bedst for klimaet. Landbrugsminister fra Tyskland Tyskland er det land som betaler mest til EU-kassen. Hvis landbrugsstøtten øges, så bliver det altså dit land som skal betale det meste af regningen. Tyskland er egentlig et industriland men i nogle dele af Tyskland er landbruget også meget vigtigt. Det gælder for eksempel i det sydlige Tyskland. kæmpe for, at landbrugspolitikken under ingen omstændigheder må blive dyrere end den er allerede er i dag. Helst skal den blive billigere. Men politikken må ikke ændres sådan, at der bliver færre penge til tyske landmænd. Tyske landmænd er rimeligt dygtige til at tage hensyn til miljøet, så hvis de kan få flere penge til den slags, så kan du støtte det. Du skal forsøge at skabe opmærksomhed på det fænomen, at regnskoven I Brasilien fældes bare for at skaffe kød, dyrefoder og benzin til folk i Europa. Kæmp for sagen på alle fronter med argumenter og forsøg at få alle aktører i tale, så du kan overbevise dem med dine argumenter. Forklar, hvorfor det er vigtigt at bevare regnskoven. kæmpe for, at der kommer ændringer, sådan at Europa ikke fortsætter med at bidrage til, at regnskoven fældes. MEP fra Frankrig fra blåt parti Du er medlem af det blå parti. I langt de fleste sager mener du det samme som de MEPer fra det blå parti, der kommer fra andre lande. Men når det gælder landbrugspolitikken er det anderledes. Du er valgt i en kreds, hvor landbrug er meget vigtigt, og mange af dem, der har stemt på dig, gjorde det primært, fordi du i Bruxelles altid har forsvaret landbruget. kæmpe for, at der kommer så få ændringer som muligt. Argumenter blandt andet med, at landbruget er helt afgørende for de folk, som bor i dit valgområde. Her laver den lokale befolkning verdensberømte oste og vine, og den produktion kan komme i fare, hvis man rører landbrugsstøtten. Kommissærens reformforslag Støtten til Europas landmænd skal fortsætte. Kommissæren har følgende argumenter: - Det er vigtigt af mange årsager. Mange landmænd har lånt mange penge for at kunne købe deres gård. Hvis man bare fjernede støtten, ville de ikke kunne betale afdrag på deres lån. De ville gå konkurs og blive tvunget til at flytte fra deres gårde. - Det er vigtigt, at landmændene holder landskabet åbent ellers vil det vokse i krat. - EU har et dygtigt landbrug, som producerer gode produkter som en central del af europæisk kultur. Fra dansk bacon til franske oste. Den produktion skal forsvares. Men landbrugskommissæren mener også, at landbrugspolitikken skal justeres. Kommissæren foreslår derfor følgende ændringer: - Nogle af de største landmænd får meget i støtte. Der sættes et loft over, hvor mange penge den enkelte landmand kan få. - Landmændene vil få færre penge til at hjælpe med produktionen af landbrugsprodukter. I stedet vil de blive tilbudt mere i støtte, hvis de laver investeringer, som er gode for miljøet. F.eks. at mindske brugen af gødning. - Når det gælder regnskoven, så må EU ikke stoppe importen af kød og soja fra Brasilien. Det er imod de internationale handelsregler, og det ville ramme Brasilien hårdt økonomisk og skabe stor arbejdsløshed. Men kommissæren lover at indlede en dialog med Brasilien om, hvad der kan gøres for at redde regnskoven. Kommissæren afslutter sin præsentation med at opfordre alle parter til at gå konstruktivt ind i forhandlingerne.

12

13 Fase I Eleverne læser historien som iscene - sætter hele spillet. Eleverne læser artiklerne fra Politiken og Information om henholdsvis EU s landbrugspolitik og fældning af regnskov. (link til artiklerne findes i faktaboksen) Eleverne ser video på Youtube om fældning af regnskov for at gøre plads til kvægbrug (link til videoen findes i faktaboksen). Klassen diskuterer den læste historie og problemstillingen med, at der fældes regnskov i Brasilien for at producere mad til Danmark og resten af Europa. Drøft for eksempel om dette overhovedet er et emne, som EU bør beskæftige sig med og hvorfor? Etape II Spillet forberedes i klassen. Dette spil er opdelt i to faser. Fase I Spillevejledning Den første fase fungerer som en valgkamp op til valget til Europa-Parlamentet. Klassen deles op i tre grupper. Hver gruppe udgør et parti, som stiller op ved valget. Partierne kaldes for blåt parti, gult parti og rødt parti. Spillet kører i sin første fase som et gruppearbejde med tre grupper, som forbereder valgkampen til Europa-Parlamentet i juni. Hver gruppe får et rollekort, hvor partiets grundholdning til den europæiske landbrugspolitik er beskrevet. Med udgangspunkt i oplysningerne på kortet diskuterer hver gruppe, hvilke yderligere argumenter den kan finde til at supplere partiets holdninger. Inden gruppearbejdet instruerer læreren eleverne om følgende: EU s Lissabon-traktat er trådt i kraft. Med den har medlemmerne af Europa-Parlamentet for første gang nogensinde fået indflydelse på EU s landbrugspolitik. Frem til i dag er landbrugspolitikken blevet fastlagt på den måde, at Europa-Kommissionen fremsætter forslag til, hvordan landbrugspolitikken skal se ud. Derefter diskuteres forslaget blandt EU-landenes landbrugsministre. Ministrene træffer beslutning med kvalificeret flertal. Et eller flere lande kan altså stemmes ned. Når ministrene mødes efter Lissabontraktaten er trådt i kraft er det stadigvæk kvalificeret flertal som gælder. Men samtidig skal ministrene i fremtiden være enige med et flertal af medlemmerne af Europa-Parlamentet for at kunne ændre på landbrugspolitikken. Den nye mulighed for at få indflydelse på landbrugspolitikken fylder naturligvis meget i valg - kampen. Når grupperne har haft 10 minutter til at diskutere partiets politik, fremlægger hver af grupperne deres politik overfor klassen Spillet kan derefter gå videre til fase to. Fase II Læreren instruerer klassen om følgende: Ved valget til Europa-Parlamentet var de tre partier så heldige, at de hver især fik plads i Europa-Parlamentet. Vi er nu et halvt år efter valget. EU s landbrugskommissær har netop holdt en tale, hvor det meddeles, at der skal foretages et sundhedstjek af landbrugspolitikken. Den skal ses efter i sømmene. De ting, der fungerer, skal fortsætte, og hvis der er noget, der ikke fungerer, skal det ændres. 13

14 >> FAKTA Supplerende materiale som kan benyttes som udgangspunkt for yderligere diskussion i klassen af EU og regnskove, af den europæiske landbrugspolitik, af Europa-Parlamentet og af biobrændsel. Artikel fra Ugebrevet Europa om EU s håndtering af fældet regnskov >> Interview i Ugebrevet Europa med Mariann Fischer Boel om landbrugspolitikken i Europa ugebrevet-europa.dk/artikel.asp?ajrdcmntid= Europa-Kommissionen er med andre ord åben for en diskussion om, hvorvidt dele af landbrugspolitikken skal ændres. Kommissæren har ikke sagt noget om, hvordan politikken skal ændres. Rollerne fordeles nu i klassen. De forskellige ministres arbejdsopgaver er hemmelige. De vil forholdsvis hurtigt blive velkendte i spillet. Men af hensyn til dynamikken er det vigtigt, at opgaverne som udgangspunkt holdes hemmelige. Journalisternes arbejdsopgave er altid hemmelig. Ingen ved, hvad pressen kan finde på. Eleverne må kende alle rollerne. De kan skrives på tavlen eller udleveres på papir. Første scene foregår på landbrugskommissærens kontor. Kommissæren forbereder sit sundhedstjek. For at forberede det er der indledt en såkaldt høringsfase, hvor kommissæren lytter til gode råd. Kommissæren modtager besøg af: Repræsentant fra Landbrugsrådet Repræsentant fra Greenpeace Repræsentant fra fagforening Landbrugsminister fra Tyskland Landbrugsminister fra Frankrig Landbrugsminister fra Danmark Hver repræsentant har 2 minutter til at præsentere sin sag og de ændringer, som organisationen eller ministeren ønsker, at kommissæren skal foreslå. Dette foregår i klassen, og alle elever følger møderne. Efter møderne skal landbrugskommissæren præsentere sit forslag til et sundhedstjek. På pressekonferencen takker kommissæren for de mange interessante input. Efter moden overvejelse indeholder forslaget til en revision af landbrugspolitikken følgende punkter (hovedpunkter i forslaget til en revision af landbrugspolitikken findes i rollekortet). Kommissæren præsenterer forslaget for klassen: Når landbrugskommissæren har præsenteret sit forslag for klassen skifter scenen. Denne næste scene foregår også foran hele klassen: 14

15 Journalisten (journalisterne) skal fortælle om kommissærens forslag. Men inden får journalisten/journalisterne tre besøg: - Repræsentanten fra Greenpeace forklarer sine holdninger og opfordrer journalisten til at vælge Greenpeace's vinkel. - MEP fra gult parti, som vil af med landbrugsstøtten, møder op og kritiserer forslaget med sine argumenter. - MEP fra blåt parti som vil beholde landbrugsstøtten, møder op og kritiserer forslaget med sine argumenter. Hver har 2 minutter til at forklare, hvad de er utilfredse med, og hvorfor det er et dårligt forslag. Spørgsmål til journalisten i klassen: Vil du skrive en historie om, at mange er utilfredse? Bør du også ringe til f.eks. repræsentanten fra Landbrugsrådet, som er godt tilfreds? Emnet kan diskuteres kort i hele klassen. Inden spillet kører videre, skal journalisten spørge de tre danske MEP er, om de vil stemme for, imod eller afstå fra at stemme, hvis kommissærens udspil til en reform af landbrugspolitikken skulle til afstemning i Europa-Parlamentet i dag? Spillet går nu over i en ny scene. Nu begynder forhandlingerne i Bruxelles. Alle har 10 minutter til at forberede sig på deres næste opgave: - MEP erne fra gult parti mødes og diskuterer, hvad deres gruppe i EP skal mene om forslaget. - MEP erne fra rødt parti mødes og diskuterer, hvad deres gruppe i EP skal mene om forslaget. - MEP erne fra blåt parti mødes og diskuterer, hvad deres gruppe i EP skal mene om forslaget. - Imens forbereder hver minister sig på det kommende landbrugsministerrådsmøde i Bruxelles. - Journalisterne forbereder sig på hvilke spørgsmål, der skal stilles til ministre. - Øvrige aktører forbereder, hvordan de kan bruge mødet til at kæmpe for deres sag. Gennem aktioner, demonstrationer, tale med pressen samt ved at give lister med argumenter til ministre etc. Når alle er færdige med forberedelserne begynder forhandlingsspillet. Forhandlingerne i Bruxelles. EU-formandskabet leder mødet og får hjælp af den danske landbrugskommissær. Ministrene får ordet og kan fremføre deres synspunkter på forslaget (alle ministre skal have ordet én gang). Ministrene kan også bede om ordet for at argumentere med hinanden. Men det er til enhver tid det tjekkiske formandskab, som bestemmer, hvem der får lov til at tale. Formandskabet skal sørge for, at forhandlingen ikke bliver for lang. 15 minutter kan være passende. For når mødet er overstået, skal formandskabet og kommissæren videre til et møde i Europa-Parlamentet. Mødet afsluttes med, at formandskabet og kommissæren takker for synspunkterne. De vil nu tage videre til møde i Europa-Parlamentet, hvor de vil høre, hvilke holdninger medlemmerne af Parlamentet har til forslaget. Forhandlingerne er hermed afsluttet. Spillet skifter derefter scene igen. Scenen er nu et møde i Europa-Parlamentet. Mødet foregår foran hele klassen. Alle seks MEP er holder hver sin tale, hvor de for - klarer, hvad de mener om forslaget. Taletiden er begrænset til 2 minutter (i EP i dag er taletiden ofte mellem 1 og 3 minutter). Kommissæren svarer tilbage på MEP ernes kommentarer Formandskabet svarer MEP erne. Både formandskabet og kommissæren skal forsøge at holde sig gode venner med alle. I skal jo gerne have dem til at stemme for forslaget. Scenen skifter nu igen. 15

16 Kommissæren fremlægger nu følgende forslag og ændringer til sit oprindelige forslag og fremsætter et kompromis-forslag. Dette gøres i klassen. Kompromis-forslaget findes som rollekort. Når kommissæren har præsenteret sit kompromisforslag, fortæller læreren klassen, at ministrene har sagt, at de er parate til at acceptere denne løsning. Alle er dog utilfredse og ville hellere have haft en anden løsning. Men de kan acceptere forslaget. Men forslaget kan kun vedtages, hvis det også får støtte i Europa-Parlamentet. Forslaget kan kun vedtages, hvis det får støtte fra MEP erne fra både rødt og gult parti. Kommissæren, formandskabet, ministre, repræsentant fra Landbrugsrådet alle får hver et minut til at lægge pres på de to MEP er (for gult og rødt parti) for at få dem til at stemme for forslaget trods alt. Repræsentanten fra Greenpeace får derefter et minut til at få MEP erne til at stemme nej. De to MEP er skal nu bestemme sig. Vil de støtte forslaget, så det kan vedtages? Eller vil de forhindre forslaget i at blive vedtaget? Deres beslutning meddeles i klassen. Etape IV: Evaluering To artikler fra Politiken deles ud til gennemlæsning. (links til artiklerne findes i faktaboksen). Spørgsmål som kan diskuteres er: Hvad kan man gøre for at sikre, at EU kan træffe beslutninger, når ministre fra 27 lande og mere end 700 MEP er skal forsøge at blive enige? Hvilken betydning får det for EU-samarbejdet, når en vedtaget politik er stærkt upopulær i Danmark, men hvis konsekvensen af at man ændrede politikken til det modsatte ville være, at den blev stærkt upopulær i Frankrig? Hvordan påvirker det borgernes forståelse for EU-samarbejdet? Hvilken betydning har det for almindelige borgeres opfattelse af politik og af EU, når politikere først lover en ting i valgkampen og derefter gør noget andet, når de er blevet valgt? Hvad skal journalisterne skrive i avisen om en sådan sag? Skal de vælge side og bringe den historie, som er mest skarp? Skal de fokusere på den danske holdning? Eller skal journalisterne forsøge at få alle aspekter og forklaringer med? Er det overhovedet muligt, og er der nogen som ville læse en sådan historie? Hvordan kan medlemmerne af Europa-Parlamentet organisere sig I politiske grupper, når medlemmerne på nogen områder ikke er enige? Hvad ville der ske, hvis parlamentet ikke var organiseret i grupper? Hvad vil der ske i EU, hvis der i et antal lande vælges regeringer, som ikke er villige til at gå på kompromis, og der ved et valg til Europa-Parlamentet vælges mange MEP er, som hellere stemmer nej end går på kompromis? 16

17 Historien Da en dansk blogger en fredag aften spiser middag med sin kone kommer de til at tale om, hvor maden egentlig kommer fra. Middagen er ikke meget anderledes, end den kan se ud i de fleste danske hjem en fredag aften. På tallerkenen ligger et par gode hvidløgskrydrede bøffer stegt i olivenolie krydret med salt, peber og rosmarin. Til bøfferne deler parret en flaske rødvin. Alle råvarerne er hentet i det lokale supermarked. Men inden de er nået så langt, har de været ude på en lang rejse. Bøfferne er fra Brasilien, rødvinen fra Californien, hvidløget fra Kina, olivenolien fra Spanien, rosmarinen fra Italien, saltet fra Frankrig og peberet fra Madagaskar. Sammenlagt har måltidet fredag aften rejst kilometer det svarer til mere end to gange jorden rundt Familien er langt fra de eneste, som spiser berejst mad denne aften. Hver eneste dag spiser familier i Europa mad fra den anden side af jordkloden. Maden kommer mange steder fra. Men specielt Brasilien har de seneste ti år øget sin landbrugsproduktion enormt. I 1999 købte EU-landene tons oksekød fra Brasilien. I 2007 var tallet mere end fordoblet og gigantiske køleskibe sejlede det år tons oksekød til Europa alene fra Brasilien. Når europæerne har fået smag for brasiliansk oksekød skyldes det først og fremmest, at Europa i blev ramt af BSE (også kaldet for kogalskab). Især i Storbritannien blev mange køer ramt af sygdommen. Det viste sig, at sygdommen kom, fordi køerne blev fodret med kød og benmel. Køerne blev med andre ord en slags kannibaler. Da de europæiske forbrugere opdagede dette, skiftede mange over og købte i stedet oksekød fra lande som Brasilien, Argentina, USA og Australien. Oksekød til middagsbordene er ikke det eneste, det brasilianske landbrug leverer til Europa. Da sygdommen med de gale køer bredte sig, besluttede EU-landene hurtigt at forbyde, at dyr fodres med kød og benmel. En mulighed var at købe dyrefoder fra USA. Men mange amerikanske planter som f.eks. majs er genmodificerede. Det ønskede de europæiske forbrugere ikke at spise. Et billigt alternativ var i stedet at fodre dyrene med soja-proteiner. Dem køber de europæiske landmænd også i Brasilien. Brasilianerne er begejstrede for muligheden for at sælge flere landbrugsvarer. Det skæpper godt i kassen i det forholdsvis fattige land. Udover okse - kød og soja producerer Brasilien også sukkerrør. Sukker kan laves til ethanol, der kan bruges som brændstof til biler. For at kunne sælge mere oksekød, soja og ethanol er der brug for mere landbrugsjord. Brasilianske landmænd begynder derfor at købe regnskov. Først fælder de træerne og sælger træet. Derefter brænder de planterne på jorden, og så er jorden parat til at blive brugt til landbrug. 17

18 >> FAKTA Materiale som kan supplere historien som iscenesætter og som kan udleveres til eleverne sammen med historien. Artikel fra politikken om Danmarks ønske om at ændre EU s landbrugspolitik. politiken.dk/debat/analyse/article ece Artikel fra Information om fældning af regnskov Youtube video med indslag om fældning af regnskov til fordel for kvægbrug (indslaget er på engelsk) Tæller som viser, hvor meget regnskov der fældes hvert minut. Brasilien har noget af verdens bedste landbrugsjord. Især omkring Amazonas junglen. Helt op til 1,7 millioner kvadratkilometer regnskov i Brasilien vurderes at ville være perfekt til at være enten græsningsareal for køer eller marker til produktion af soja. Det svarer til hele USA s landbrugsareal Mens verdens regnskov fældes med et tempo på 24 hektar (cirka 50 fodboldbaner) hvert eneste minut - døgnet rundt, forbereder danske politikere valg - kampen til sommerens valg til Europa-Parlamentet. Når danske politikere taler om landbrugspolitik er det sjældent regnskoven og de brasilianske bøffer, der er i centrum. Det er i stedet den landbrugsstøtte, som EU betaler til europæiske landmænd, der er i fokus. om at betale støtte til sine landmænd. I USA får landmændene også støtte, og sådan er det mange steder i verden. Historisk set skyldes støtten til landbruget, at ethvert land har været optaget af, at landet også havde et landbrug, sådan at der var en garanti for, at der kunne produceres mad til landets befolkning. Et land, som ikke selv kan brødføde sit eget folk, vil kunne få problemer. I Danmark anses landbrugsstøtten dog for at være gammeldags. Derfor arbejder stort set alle partier i Folketinget på at få afskaffet landbrugsstøtten. EU betaler støtte til landmænd ud fra en række forskellige kriterier. De får især støtte udbetalt efter, hvor meget landbrugsjord de ejer. EU er ikke alene 18

19 Når EU lovgiver Idilemmaspillet er rollerne udstyret med skarpe modstridende holdninger. Spillet kan derfor let ende uden enighed. Holdningerne er også skarpe i det rigtige EU. Men i EU-samarbejdet er der også tradition for, at landene er fleksible og forsøger at finde løsninger. Derfor ender EU-forhandlinger næsten altid med et kompromis. - Af samtlige lovforslag diskuteret i EU mellem var det mindre end 10 som blev droppet, fordi de ikke kunne vedtages. - Fra Europa-Kommissionen foreslår en EU-lov og frem til, at loven vedtages, diskuteres mange ændringsforslag. Fra blev der fremsat ændringsforslag i Europa-Parlamentet. Af dem blev vedtaget og dermed en del af EU-lovgivningen. Når en dansk minister skal forhandle om en EU-lov, mødes ministeren med partierne i Folketinget. Det sker i Folketingets Europaudvalg. Ministeren præsenterer regeringens syn på sagen og spørger så partierne, om de kan støtte regeringens holdning. I Folketingsåret 2007/08 var MF erne fra Venstre og Konservative altid enige med ministeren. Socialdemokraterne støttede den danske minister i 90 procent af sagerne. Enhedslisten var det parti, som oftest var uenig med regeringen. Men i 51 procent af alle sager bakkede Enhedslisten op om ministeren. I halvdelen af alle EU-sager fra 2007/08 har en dansk minister altså haft et stort set enigt Folketing bag sig, når han eller hun forhandlede i Bruxelles - Når en EU-lov er vedtaget i Bruxelles, så skal den gennemføres i Danmark. Det sker i Folketinget. Justitsministeriet har lavet en opgørelse som viser, at fra , var det mellem 13 og 18 procent af de love, der blev vedtaget i Folketinget, som først var vedtaget i Bruxelles.

20 Europa-Kommissionen Repræsentation i Danmark Europa-Huset Gothersgade 115 DK-1123 København K Omstilling: (+45) (+45) mail@ec.europa.eu For opdateret information om EU: Besøg vores hjemmeside: