Inden menighedsrådets funktionsperiode begynder, afholder det nyvalgte menighedsråds medlemmer et konstituerende møde.

Transkript

1 Afholdelse af konstituerende møde Inden menighedsrådets funktionsperiode begynder, afholder det nyvalgte menighedsråds medlemmer et konstituerende møde. Det førstvalgte medlem af menighedsrådet indkalder til og leder det konstituerende møde, indtil en formand er valgt, jf. menighedsrådslovens 6, stk. 1, 2. pkt. og 8. Alle nyvalgte medlemmer som ikke tidligere har været medlem af et menighedsråd, skal afgive menighedsrådsløftet - en erklæring på ære og samvittighed om at ville udføre det dem betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst, jf. menighedsrådslovens 7. Stedfortrædere afgiver erklæringen første gang de indtræder i rådet. Spørgsmålet om, hvorvidt et nyvalgt medlem har fortabt sin valgbarhed på grund af straf afgøres på det konstituerende møde, jf. valglovens 6, stk. 2, sammenholdt med menighedsrådsvalglovens 3, stk. 6, 7, 10 og 11. Det konstituerende møde afholdes før funktionsperiodens begyndelse og stedfortrædere skal indkaldes til dette møde, jf. menighedsrådslovens 13, stk. 4, nr. 1. På mødet kan der alene behandles konstitueringsspørgsmål, dvs. spørgsmål om valg af formand, næstformand, andre enkeltmandsposter og nedsættelse af de udvalg, som menighedsrådet efter loven har pligt til at nedsætte. Landsforeningen foreslår følgende dagsorden:

2 Der indkaldes til konstituerende menighedsrådsmøde Torsdag, den _1. december 2016 kl i Hover sognehus. Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Afgørelse af spørgsmål om kandidaternes valgbarhed jf. valglovens 3 og menighedsrådslovens 6 stk Underskrivelse af erklæring (menighedsrådsløftet) jf. menighedsrådslovens Valg af formand jf. 8, stk Valg af næstformand jf. 8, stk Valg af kirkeværge jf. 9, stk Valg af kasserer jf. 9, stk Valg af sekretær jf. 9, stk Valg af kontaktperson jf. 9, stk Valg af bygningskyndig jf. 9, stk Valg af underskriftsberettiget jf. 9, stk Valg af stående udvalg jf. 17, stk. 1 kirke- og kirkegårdsudvalg (for ikke selvejende kirker 19). 13. Valg af medlemmer til det stående præstegårdsudvalg i flersognspastorater jf. 18 stk. 14. Valg af valgbestyrelse jf. valglovens 6, stk Fastsættelse af eventuelt honorar for formand jf. 33 og kasserer, kirkeværge og kontaktperson jf. 9 stk. 6 (dette punkt kan vente til det første møde i funktionsperioden, hvis det ønskes). 16. Tid og sted for første møde i funktionsperioden. 17. Eventuelt.

3 Vedrørende punkt 12, Valg af stående udvalg jf. 17, stk. 1 kirke- og kirkegårdsudvalg, skal man være opmærksom på, at, menighedsråd i sogne med under folkekirkemedlemmer (5 valgte menighedsrådsmedlemmer), kan beslutte, at der ikke skal nedsættes et kirke- og kirkegårdsudvalg og i stedet kan opgaverne varetages af menighedsrådet. Det har været diskuteret om man ikke burde underskrive menighedsrådsløftet inden man kan afgøre valgbarhedsspørgsmålet. Uanset hvilken rækkefølge vi vælger at foreslå, så er der gode argumenter for det modsatte. Man kan ikke træde ind i menighedsrådet og deltage i sagsbehandling, før man har underskrevet menighedsrådsløftet, og man skal ikke indtræde og underskrive menighedsrådsløftet, hvis man har mistet sin valgbarhed. Ingen af de to mulige rækkefølger er rigtig gode; og dermed er det heller ikke mere forkert at tage menighedsrådsløftet før valgbarheden, hvis man har tradition for det, eller synes bedre om det. Det har ligeledes været diskuteret om udvalgene eller enkeltmandsposterne skulle vælges først eller om udvalgene skulle vælges først. Ifølge menighedsrådslovens 11 og 21, skal begge valg foregå umiddelbart efter valg af formand og næstformand. Det siger imidlertid ikke noget om rækkefølgen, så begge rækkefølger må anses for lovmedholdelige. Valg til menighedsrådets enkeltmandsposter Valg til enkeltmandposterne beskrives her, mens de opgaver der ligger i posterne er omtalt i afsnittet om menighedsrådets enkeltposter og udvalg. I valgprocessen til enkeltmandsposterne indgår som første led en drøftelse af, hvem der er interesserede i at være kandidat til posten, og hvem der bringes i forslag som kandidater til posten. Det enkelte medlem har ikke mulighed for at afslå hvervet og kan derfor heller ikke sige nej til at blive opstillet som kandidat, hvis han eller hun bringes i forslag af et andet medlem. Når drøftelsen er afsluttet, skal formanden afgrænse afstemningstemaet og dermed, hvilke medlemmer der er opstillet som kandidater. Afstemningstemaet kan formuleres sådan, at samtlige medlemmer er opstillet som kandidat til valget, eller sådan at kun enkelte navngivne medlemmer er opstillet som kandidater. Der kan kun afgives stemmer på de medlemmer, som er opstillet som kandidat. Stemmer på medlemmer, som ikke er opstillet som formandskandidat er ugyldige. Der er intet til hinder for at vælge et medlem, som ikke deltager i det konstituerende møde, blot den pågældende er opstillet som kandidat til den pågældende enkeltmandspost. Valg af formand og næstformand På det konstituerende møde vælges menighedsrådets formand af de valgte medlemmer af rådet, jf. 8. De fødte medlemmer (præsterne) har ikke stemmeret, men er valgbare og kan vælges som formand for menighedsrådet. Afstemningen er hemmelig. Der kan næppe tænkes anden form for hemmelig afstemning end brug af stemmesedler (skriftlig afstemning). Det er menighedsrådet selv, der fastlægger afstemningsproceduren. Det skal naturligvis være afklaret på forhånd, under hvilke betingelser et medlem kan anses for valgt. Hvis der i det afgående menighedsråds forretningsorden findes regler for fremgangsmåden ved formandsvalget eller regler for foretagelse af personvalg, anvendes disse. Ved valg af formand og næstformand samt valg til enkeltmandsposter kan anvendes bundet flertalsvalg. Ved denne valgmåde er den kandidat, som opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, valgt. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, foretages en ny afstemning. Ved 2. afstemning er en kandidat valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågældende. Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har fået flest stemmer.

4 Ved stemmelighed afgøres det ved lodtrækning, hvem der skal stemmes på ved det bundne valg (3. afstemning). Står stemmerne lige efter 3. afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning. Valget ledes af det førstvalgte medlem, der også har indkaldt til mødet. Det førstvalgte medlem er forpligtet til at åbne det konstituerende møde og lede mødet, indtil formanden er valgt. Formanden kan ikke vælges til kirkeværge eller kasserer ligesom formanden ikke kan varetage hvervet som professionel regnskabsfører. jf. 9, stk. 3. Så snart valget af formanden har fundet sted, jf. menighedsrådslovens 8, stk. 2, vælges en næstformand til at fungere i formandens forfald. Man kan altså ikke foretage samlet valg fx efter forholdstalsvalgmåden af formand og næstformand. Valget ledes af den nyvalgte formand eller i dennes forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget. Valget foregår ved hemmelig afstemning og i øvrigt efter den fremgangsmåde, som menighedsrådet netop har vedtaget at anvende ved det foretagne formandsvalg. Valgperiode Valget af formand og næstformand har virkning for et år ad gangen, jf. menighedsrådslovens 8, stk. 3. Den valgte formands og næstformands funktionsperiode begynder 1. søndag i advent. Menighedsrådet kan ikke vedtage, at valget kun skal gælde for en kortere periode. Årligt valg Hvert år inden udløbet af formandens funktionsperiode, vælger menighedsrådets valgte medlemmer ved hemmelig afstemning formand for det kommende år, jf. menighedsrådslovens 9, stk. 1. Valget skal foregå på et menighedsrådsmøde, som finder sted inden 1. søndag i advent (udløbet af funktionsperioden). Valget ledes af den afgående formand. I dennes forfald ledes valget af den afgående næstformand. Stedfortræder skal indkaldes til dette møde, jf. menighedsrådslovens 13, stk. 4, nr. 3.. Så snart valget af formanden har fundet sted, vælges en næstformand for det kommende år, jf. 9, stk. 2. Reglerne i 8, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Henvisningen til reglerne i 8, stk. 2 medfører, at den nyvalgte formand leder valget af næstformand. Ved genvalg, er der ingen ændringer, men ved nyvalg får den nyvalgte formand dermed en mødelederfunktion før skæringsdatoen for formandsskiftet. Det mest praktiske vil derfor være, at formandsog næstformandsvalgene foretages som sidste punkt i det sidst afholdte ordinære menighedsrådsmøde inden 1. søndag i advent. Hvis der efterfølgende behandles andre sager, skal den afgående formand vende tilbage som leder af mødets forhandlinger. Under alle omstændigheder er det den afgående formand, som fortsat indtil 1. søndag i advent er ansvarlig for formandens (administrative) forpligtelser. Hvis der i den mellemliggende periode skulle blive behov for et ekstraordinært møde, er det den afgående formand, der forbereder mødet, indkalder medlemmerne og leder forhandlingerne. Menighedsrådet har ingen hjemmel til og kan derfor ikke vedtage, at den nyvalgte formand skal overtage disse forpligtelser før funktionsperioden begynder. Såfremt der i funktionsperioden sker ændring i menighedsrådets sammensætning eller i valgene til enkeltmandsposter, skal formanden indberette dette til provstiudvalget og stiftsøvrigheden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om de pågældende menighedsrådsmedlemmers personnumre, jf. bekendtgørelse nr. 368 af 25. april 2012 om udarbejdelse af fortegnelse over menighedsrådsmedlemmer. Pligt til at modtage valg og pligt til at modtage honorar Et medlem af menighedsrådet har pligt til at modtage valg til formand eller næstformand, jf. menighedsrådslovens 10, stk. 2. Dette gælder også de fødte medlemmer (præsterne). Et medlem har kun pligt til at være formand i 4 år. Der står ikke 4 år»i træk«, så det må utvivlsomt accepteres, hvis et medlem beder sig fritaget for genvalg med henvisning til, at han/hun sammenlagt har beklædt formandsposten i 4 år. Fritagelsesreglen må formentlig også berettige et medlem af et nydannet sogns menighedsråd til at frasige sig formandshvervet, hvis vedkommende hidtil i mindst 4 år, har været formand for menighedsrådet i det sogn, hvorfra det ny sogn netop er udskilt.

5 Et medlem kan ikke ved valget få (gyldigt) tilsagn om at blive fritaget for hvervet midt i funktionsperioden, jf. menighedsrådslovens 10, stk. 4 - uanset om betingelsen (4 år) for at begære sig fritaget er opfyldt eller ej. Er formanden et af menighedsrådets valgte medlemmer, kan rådet beslutte at tillægge formanden et honorar. Formanden er forpligtet til at modtage honoraret. Størrelsen af honoraret skal godkendes af provstiudvalget, jf. menighedsrådslovens 9. stk. 6. Fritagelse for hvervet i funktionsperioden Menighedsrådet kan efter anmodning fritage formand og næstformand for hvervet for resten af en funktionsperiode, jf. menighedsrådslovens 10, stk. 4.. Formand og næstformand har aldrig noget retskrav på at opnå fritagelse for hvervet (midt i funktionsperioden), uanset om vedkommende passerer 4 års-grænsen. Det er overladt til menighedsrådets skønsmæssige afgørelse, om der er rimelig anledning til at imødekomme et ønske om fritagelse. Den pågældende (næst)formand kan ikke selv deltage i forhandlingen og afstemningen på grund af inhabilitet, jf. menighedsrådslovens 26. Stedfortræder kan forlanges indkaldt, jf. menighedsrådslovens 13, stk. 5, til behandling af anmodning om fritagelse. Fritagelse kan kun ske efter den pågældendes anmodning. Fritagelse kan fx ikke ske som følge af et mistillidsvotum. Menighedsrådslovens 10, stk. 4, indebærer, at fritagelse tidligst kan meddeles umiddelbart før det tidspunkt, fritagelsen skal have virkning fra. Eksempelvis kan menighedsrådet ikke den 3. januar behandle en anmodning om fritagelse for hvervet med virkning fra 1. maj. En anmodning om fritagelse vil kunne trækkes tilbage indtil det tidspunkt, hvor menighedsrådet har truffet sin afgørelse. Menighedsrådets afgørelse om fritagelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed altså heller ikke til biskoppen eller kirkeministeren. Nyvalg i funktionsperioden Når en formand eller næstformand fritages for sit hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet, foretages nyt valg for resten af den afgående formands eller næstformands funktionsperiode, jf. menighedsrådslovens 10, stk. 5. Foretagelse af nyt formandsvalg er obligatorisk - uanset om der kun er kort tid tilbage af funktionsperioden. Der er ikke hjemmel til at lade næstformanden fungere som formand. Næstformanden skal varetage formandens funktioner, indtil en ny formand er valgt. Tilsvarende gælder det, at der skal vælges en ny næstformand, hvis posten af de anførte grunde bliver ledig. Valget skal ske efter reglerne i menighedsrådslovens 9, stk. 1 eller 2, gældende for resten af den afgående formands eller næstformands funktionsperiode. Kirkeværge Kirkeværgefunktionen har sine rødder tilbage i den ældste kirkeret efter reformationen, og i flere end 100 år har det været menighedsrådet, som har kunnet bestemme, om kirkeværgen skal være et af menighedsrådets medlemmer, eller om vedkommende skal være udefrakommende. Efter menighedsrådsloven vælger menighedsrådet nemlig af eller uden for sin midte en kirkeværge. Et fælles menighedsråd for to eller flere sogne kan dog vælge en kirkeværge for hver kirke. Det samme kan et menighedsråd i et sogn, hvor der er flere kirker. Valg(ene) har virkning for 1 år ad gangen. Menighedsrådets valg af kirkeværge er imidlertid begrænset af, at kirkefunktionærer, der er ansat ved kirken eller kirkegården, ikke kan vælges, at formanden ikke kan vælges og af, at den bygningskyndige ikke kan vælges. Begrundelsen for, at kirkefunktionærer, der er ansat ved kirken eller kirkegården uanset beskæftigelsesgraden ikke kan vælges til kirkeværge, er, at kirkeværgen fører det daglige tilsyn med kirken og kirkegården og derfor også har et vist tilsyn med kirkefunktionærernes arbejde. Og man bør ikke føre tilsyn med sine kollegers arbejde. Der er dog ikke noget til hinder for, at en kirkefunktionær, der er ansat ved en anden kirke eller kirkegård vælges til kirkeværge, hvis pågældende erklærer sig villig til at påtage sig hvervet.

6 Begrundelsen for, at posten som bygningskyndig er uforenelig med posten som kirkeværge, er, at den bygningskyndige som deltager i de årlige syn dermed blandt andet kontrollerer kirkeværgens virksomhed. Hvis menighedsrådet vælger en kirkeværge uden for sin midte, gælder reglerne i cirkulære af 19. februar 2007 om ansættelse af kirkeværger. Det betyder bl.a., at kirkeværgen har ret til ferie og feriegodtgørelse i medfør af ferieloven, og at kirkeværgen ved sygdom på lige fod med kirkefunktionærerne - er forpligtet til at meddele fravær til kontaktpersonen. Det betyder også, at der skal udstedes et ansættelsesbevis, hvis kirkeværgens ugentlige arbejdstid overtiger 8 timer, og at der i øvrigt er tale om et tidsbegrænset ansættelsesforhold, da valg til kirkeværge som nævnt kun har virkning for 1 år ad gangen, det vil sige at hvervet ophører lørdag før 1. søndag i advent. Forslag til ansættelsesbevis findes i blanketsamlingen. Genvælger menighedsrådet kirkeværgen, der ikke er medlem af rådet, skal der udstedes et nyt ansættelsesbevis. Kasserer Menighedsrådet vælger af sin midte en kasserer, jf. menighedsrådslovens 9, stk. 2. Formanden kan ikke vælges til kasserer. Den praktiske udførelse af opgaverne kan knyttes til en af kirkens kirkefunktionærstillinger eller delegeres til en professionel regnskabsfører Der skal altid skal vælges en kasserer blandt menighedsrådets medlemmer. Denne kasserer har ansvaret over for menighedsrådet for, at hvervet udføres korrekt. Menighedsrådet skal imidlertid have mulighed for at beslutte, at den daglige udførelse af hvervet varetages af en af kirkens funktionærer eller af en ekstern kasserer, f.eks. en revisor. (regnskabsfører (redaktørens fremhævelse)) En mulighed kunne være, at menighedsrådene i provstiet i fællesskab ansatte en medarbejder, der varetog bogføringsfunktionerne for alle menighedsråd i provstiet under ansvar over for de enkelte menighedsråds valgte kasserere. Menighedsrådet kan naturligvis også beslutte, at hvervet udføres fuldt ud af den valgte kasserer selv. Den af menighedsrådets midte valgte kasserer vil således, såfremt selve hvervet tilknyttes en kirkefunktionærstilling eller udføres af en ekstern kasserer (regnskabsfører), være den person, som på menighedsrådets vegne har ansvaret for at tilse, at de til kassereren henlagte opgaver også bringes til udførelse, herunder i overensstemmelse med de gældende regelsæt om budget og regnskab m.v. Sekretær Sekretær for menighedsrådet vælges blandt menighedsrådets medlemmer, medmindre sekretærhvervet er henlagt til en af kirkens funktionærstillinger, jf. menighedsrådslovens 9, stk. 4. Menighedsrådet fastsætter en vedtægt for sekretærens arbejdsområde. Typisk vil det være bestemt, at sekretæren skal bistå formanden med opgaver i forbindelse med forberedelse, indkaldelse og afholdelse af menighedsrådets møder, samt udførelsen af menighedsrådets beslutninger. Kontaktperson Kontaktpersonen vælges i henhold til menighedsrådslovens 9, stk. 5 blandt menighedsrådets medlemmer, såvel valgte som fødte medlemmer. Det betyder at menighedsrådet kan vælge enten et lægt medlem eller præsten som kontaktperson. Endelig kan opgaven som kontaktperson efter menighedsrådets beslutning deles mellem en af pastoratets præster og et af de valgte medlemmer. Der er herved skabt hjemmel for, at den del af menighedsrådets forvaltning, som angår den mere direkte kontakt til de ansatte, kan udskilles fra den øvrige forvaltning, det ellers påhviler formanden at varetage. Tidligere (før 2008) bestemte menighedsrådsloven, at "En funktionær, der er ansat ved kirken eller kirkegården, kan ikke vælges til kontaktperson ". Bestemmelsen var en generel inhabilitetsregel, der blandt andet tjente til at sikre, at funktionærer ved kirken ikke gennem varetagelse af de særlige opgaver, herunder tilsynsfunktioner, som påhviler en kontaktperson, kan få indflydelse på egne eller andre funktionærers ansættelsesforhold. Bestemmelsen blev ophævet i 2008 forbindelse med, at lov om valg til menighedsråd blev ændret således, at kirkefunktionærer og andre ansatte ved kirken eller kirkegården, som har et ansættelsesforhold, der har

7 en varighed på 1 måned eller mere, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer, ikke er valgbare til menighedsrådet i den kreds, hvor de har tjenestested. Det betyder, at kirkefunktionærer, som er valgbare til menighedsrådet, kan vælges til kontaktperson. Det er altså ikke ulovligt at vælge den valgte kirkefunktionær til kontaktperson. det bør overvejes om det er hensigtsmæssigt, da det i praksis vil være svært at løse opgaven som kontaktperson, hvis man er ansat ved kirken eller kirkegården, idet man efter en konkret vurdering (meget) ofte vil være inhabil. Det kan derfor ikke anbefales at vælge en kirkefunktionær til kontaktperson. Valget gælder for et år ad gangen ligesom for de øvrige enkeltmandposter. Hvis det bliver nødvendigt med afstemning, kan der anvendes tilsvarende fremgangsmåde (bundet flertalsvalg) som nævnt under valg af formand, jf. menighedsrådslovens 8 - bortset fra, at afstemningen ikke er hemmelig. Bygningskyndig Menighedsrådet vælger en bygningskyndig. Den bygningskyndige deltager i syn over kirke og kirkegård sammen med menighedsrådet. Den bygningskyndige kan udpeges blandt rådets medlemmer, men kirkeværgen kan ikke vælges til hvervet, jf. menighedsrådslovens 9, stk. 8. Der stilles ikke specielle faglige eller uddannelsesmæssige krav til den bygningskyndige. Det kan dog generelt anbefales, at den pågældende er arkitekt- eller ingeniøruddannet. Der kan, i henhold til bekendtgørelse om diæter m.v. til medlemmer af menighedsråd, provstiudvalg, budgetudvalg og stiftsudvalg samt til bygningskyndige deltagere i synsforretninger over kirker og præsteboliger, udbetales et vederlag til den bygningskyndige for dennes deltagelse i synsforretninger over kirker og præsteboliger. Vederlaget fastsættes efter aftale mellem menighedsrådet og den bygningskyndige. Vederlagets størrelse skal fastsættes under hensyntagen til den bygningskyndiges uddannelsesmæssige baggrund og erfaring m.v. Det kan dog ikke overstige vederlaget til provstiudvalgets bygningskyndige. Underskriftsbemyndiget person Menighedsrådet vælger af sin midte en person, der bemyndiges til sammen med formanden at underskrive dokumenter vedrørende køb, salg og andre dispositioner over kirkens eller præsteembedets faste ejendom og optagelse af lån, jf. menighedsrådslovens 9, stk. 9. Vedrører dispositionen flere menighedsråd, skal de pågældende dokumenter underskrives af de nævnte repræsentanter for samtlige menighedsråd, jf. 31. Menighedsrådets udvalg Menighedsrådets stående og særlige udvalg Bestemmelserne om valg af personer til menighedsrådets udvalg findes i menighedsrådslovens kapitel 3. Valg af medlemmer til det stående udvalg (kirke- og kirkegårdsudvalg) og præstegårdsudvalg foretages på menighedsrådets konstituerende møde umiddelbart efter valg af formand og næstformand. Valgene har virkning for menighedsrådets funktionsperiode, og menighedsrådets medlemmer har pligt til at modtage valg til udvalg, jf. nærmere menighedsrådslovens 21, stk. 1 og 3. Hvert af rådets medlemmer kan kræve forholdstalsvalgmåden bragt i anvendelse ved besættelsen af udvalgsposter, jf. 21, stk. 2. Forholdstalsvalgmåden er nærmere beskrevet her Hvis et medlem har krævet forholdstalsvalgmåden bragt i anvendelse, skal formanden forud for afstemningen spørge medlemmerne om, hvilke grupperinger de eventuelt ønsker at slutte sig til. Det står medlemmerne frit for at tilslutte sig den gruppe de vil, men dette må tilkendegives over for formanden.

8 Det fremgår af menighedsrådsloven, at menighedsrådet kan beslutte at nedsætte særlige udvalg, jf. nærmere 20. Denne mulighed kan ikke benyttes til at foretage ændringer i den kompetence, der efter loven er henlagt til de udvalg som menighedsrådet skal nedsætte, dvs. de lovpligtige udvalg, jf , samt 6 i valgloven. De særlige udvalg, et menighedsråd eventuelt nedsætter i medfør af 20, tillægges derfor hovedsagelig opgaver, der har med konkret sags forberedelse, rådgivning og lignende at gøre. Som eksempler på emner for særlige udvalg kan nævnes børne- og ungdomsarbejde, omsorgsarbejde, kirkeblad og gudstjenesten. For sådanne udvalg, som menighedsrådet ikke har pligt til at nedsætte, kan menighedsrådet fastsætte en kortere funktionsperiode og tillade at også personer, der ikke er medlem af menighedsrådet, er med i udvalget. Forholdstalsvalgmåden kan også kræves anvendt ved valg til særlige udvalg. Nedsættelse af særlige udvalg bør ikke ske på det konstituerende møde. Nedsættelsen af særlige udvalg forudsætter en politisk prioritering, som først kan finde sted, når menighedsrådet er tiltrådt. Kirke- og kirkegårdsudvalget Efter menighedsrådslovens 17 skal et menighedsråd altid have et stående udvalg - kirke- og kirkegårdsudvalget - på mindst 3 af menighedsrådets medlemmer. Kirkeværgen kan ikke vælges til medlem af udvalget. Bemærk, at menighedsråd i sogne med under folkekirkemedlemmer (5 valgte menighedsrådsmedlemmer), kan beslutte, at der ikke skal nedsættes et kirke- og kirkegårdsudvalg og i stedet kan opgaverne varetages af menighedsrådet. Udvalget varetager tilsynet med kirkens og kirkegårdens vedligeholdelse og drift, kirkeværgens forretningsførelse samt mindre arbejder ved kirke og kirkegård. Menighedsrådet skal i en vedtægt fastsætte nærmere retningslinier for udvalgets virksomhed og beføjelser. Stående ud valg ved ikke-selvejende kirker Såfremt kirken ikke er selvejende, men ejes af fx en godsejer eller en kommune, nedsætter menighedsrådet et stående udvalg, der består af sognepræsten og 2 af rådets valgte medlemmer, til varetagelse af menighedens interesser med hensyn til kirken og kirkegården m.m., jf. menighedsrådslovens 19. Udvalget skal have lejlighed til at udtale sig om alle større arbejder, der udføres ved kirken eller kirkegården, og har ret til gennem menighedsrådet at henvende sig til de kirkelige tilsynsmyndigheder. Udvalget har ikke herudover beføjelser i forhold til kirkeejeren. Præstegårdsudvalget Er der flere menighedsråd i et pastorat, nedsætter menighedsrådene et stående præstegårdsudvalg. Præstegårdsudvalget består af et lige stort antal medlemmer fra hvert menighedsråd, uanset menighedsrådskredsenes størrelse, jf. menighedsrådslovens 18, stk. 1. Menighedsrådene fastsætter en vedtægt for udvalgets virksomhed og beføjelser. Dette kan enten ske hvert råd for sig eller på et fælles møde. Er der ikke enighed mellem rådene om vedtægtens indhold, træffes afgørelsen på fællesmødet ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed afgør biskoppen sagen. Præstegårdsudvalget varetager tilsynet med præsteembedets faste ejendom. Valgbestyrelsen I henhold til 6 i menighedsrådsvalgloven skal menighedsrådet nedsætte en valgbestyrelse på 3 medlemmer. Valgbestyrelsens formand udpeges af menighedsrådet blandt valgbestyrelsens medlemmer. Valgbestyrelsens opgaver og beføjelser i forbindelse med tilrettelæggelse og afholdelse af valg fremgår af lov om valg til menighedsråd og Kirkeministeriets valgcirkulære, der udsendes af Kirkeministeriet, før de

9 ordinære valg skal finde sted. Klager over valgbestyrelsens afgørelser indbringes for biskoppen, ikke for menighedsrådet, jf. 6, stk. 3 i valgloven.