AALBORG UNIVERSITET BL10 - Afgangsprojekt 2002

Transkript

1

2 AALBORG UNIVERSITET BL10 - Afgangsprojekt 2002 Titel: Optimering af leverancekæden i byggeriet Projektperiode: 4/ / Projektgruppe: 14.34c Synopsis: Temaet for projekt et er en optimering af leverancekæden i byggeriet, specielt fokuseret på bedre anvendelse af IT værktøjer. Først beskrives de udfordringer byggeriet står overfor i dag, med hensyn til at forbedre effektiviteten, hvorefter forholdene i leverancekæden i dag beskrives. Med udgangspunkt i en analyse af forholdene i dag fremkommer et antal problemstillinger. I forhold til disse problemstillinger undersøges perspektiverne for imødekommelse af disse med udgangspunkt i tre hovedemner: Udnyttelse af de muligheder e-business tilbyder. Større inspiration fra industriens produktionsfilosofier. Større integrering af forskellige digitale standarder. Med udgangspunkt i disse perspektiver samles et løsningskoncept, som bl.a. indeholder en bedre opbygning af projektwebs og oprettelse af en handelsportal, til handel med fysiske og digitale produkter. En demonstrator der viser projektgruppens hensigter og ideer med oprettelsen af en handelsportal er lavet, og findes på den vedlagte projekt-cd. På baggrund af en barriereanalyse og Kotters 8-trins implementeringsmodel, er en implementeringsplan vurderet af projektgruppen. Implementeringsomkostningerne er vurderet til ca. 5,7 mio. Kr.. Konsekvenserne af en implementering af løsningskonceptet har projektgruppen vurderet således, at der ville være en besparelse af de samlede udgifter på en byggeentreprise for bygherren på 5,5 %. Med en usikkerhed på ± 50 % fås et interval fra 1 % - 10 %, der vil dog under alle omstændigheder være væsentlige kvalitetsforbedringer. Derudover er det forudsat, at en implementering ville skulle ske med initiativ fra det offentlige, som nedsætter en implementeringsgruppe bestående af repræsentanter fra typiske og relevante parter i en byggesag. Projektgruppen har vurderet, at det offentlige tilskud til en sådan gruppe vil være ca. 1,7 mio. kr. Gruppens medlemmer: Michael Gaba Henrik Nantsen Vejledere: Per Christiansson Kjeld Svidt Oplagstal: 5 stk. Sidetal: 141 sider Afsluttet den: 6/6 2002

3

4 FORORD Denne rapport er udarbejdet af gruppe 14.34c på bygge- og anlægssektoren, 10. semester i Byggeledelse, Aalborg Universitet, Rapporten omhandler en optimering af leverancekæden i byggeriet, specielt ved integrering af IT-perspektiver. Kapitelnummerering foretages fortløbende startende med kapitel 1. Figurog tabelnummerering foretages ligeledes fortløbende startende med nummer 1 i henholdsvis hovedrapporten, appendiks og bilag. Noter er markeret med et hævet tal 1 og henviser til noteteksten nederst på siden. I rapporten er kildehenvisningen foretaget ved bogens titel eller en forkortelse af denne. Denne er placeret i en firkantet parentes. F.eks. [SCM], som her henviser til bogen Logistics and supply chain management, staretegies for reducing cost and improving service, Christopher, referencelisten findes bagerst i hovedrapporten, hvor referencekilderne er opstillet i alfabetisk rækkefølge. Projektgruppen har udarbejdet et bilag hvor de enkelte metoder, der er anvendt i hovedrapporten er beskrevet. Derudover findes efter referencelisten en litteraturliste, hvor yderligere benyttet litteratur er opstillet. Der bliver i hovedrapporten henvist til appendiks og bilag, som henholdsvis er placeret under fanebladene Appendiks og Bilag. Som en del af løsningsafsnittene er der udarbejdet to sekvensdiagrammer og en implementeringsplan, som findes under henholdsvis fanebladene Sekvensdiagrammer og implementeringsplan. I forbindelse med dette projekts udarbejdelse har projektgruppen haft oprettet en projektweb, som er blevet brugt til forskellig kommunikation med relevante parter, specielt kommunikation med projektgruppens vejledere. Projektwebben kan ses på følgende adresse: Som supplement til projektet er der udarbejdet en projekt-cd, som er vedlagt. Denne indeholder dette projekt i pdf-format, supplerende materiale og den af projektgruppen udarbejdede demonstrator, som er et forklarende element til projektgruppens ideer og hensigter. Michael Gaba Henrik Nantsen AALBORG DEN 6/6 2002

5

6 INDHOLDSFORTEGNELSE SUMMARY INDLEDNING UDFORDRINGER I BYGGERIET Kvalitet Produktivitet Pris Byggeriets rammer ISO9001: IT IT-anvendelse IT-potentiale Barrierer INITIERENDE PROBLEMSTILLING LEVERANCEKÆDEN Materialeflow Digitalt materialeflow Fysisk materialeflow Aftalemæssige forhold Processer mellem den virtuelle bygning og den fysiske produktion Problemstillinger i leverancekæden ANALYSE AF PERSPEKTIVER E-business i byggebranchen Perspektiver i benyttelse af e-business i byggebranchen Materialeflow i leverancekæden Standarder i byggeriet IFC i leverancekæden EDI i leverancekæden Produktionsfilosofier i byggeriet Udvikling i andre brancher Produktionsfilosofier i leverancekæden Opsamling PROBLEMFORMULERING LØSNINGSKONCEPT Beskrivelse af materialeflow Digitalt materialeflow Fysisk materialeflow Produktflow mellem den virtuelle bygning og den fysiske produktion Relationer mellem aktørerne, handelsportaler og projektweb...63

7 7.4 Reduktion af problemområder UDFORMNING AF HANDELSPORTAL Opbygning Ejerskab Finansiering Opdatering Funktionskrav Forhandling Informationer Sekventielle modeller Køberbrugerflade Sælgerbrugerflade Opbygning af demonstrator IMPLEMENTERING Barriereanalyse med Leavitts systemmodel Barrierer imellem delsystemerne i den danske byggebranche Skabelse af forandringer Etablering af en oplevelse af nødvendighed Oprettelse af den styrende koalition Udvikling af en vision og en strategi Formidling af forandringsvisionen Styrkelse af medarbejdernes kompetence Generering af kortsigtede gevinster Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring Forankring af nye arbejdsmåder i kulturen Implementeringsplan Målsætningsfase Opbygning af demoversion Dokumentationsfase Udvikling af prototype Forsøgsfase Udvikling af den endelige version Implementeringsfase Implementeringsomkostninger KONSEKVENSANALYSE Økonomiske konsekvenser Større konkurrence Leverandøransvar Kvalitetsforbedringer Minimere arkiveringsomkostninger Ekstraomkostninger Gevinster Offentlig støtte Bygherre Arkitekt og ingeniør Entreprenør Leverandør Softwareudvikler Samlet offentlig støtte KONKLUSION

8 12 REFLEKSION REFERENCELISTE LITTERATURLISTE APPENDIKS: E-BUSINESS APPENDIKS: STANDARDER APPENDIKS: PRODUKTIONSFILOSOFIER BILAG: METODE BILAG: INTERVIEW BILAG: PENGEMAGASINET BILAG: EDB-PRISER BILAG: CASE BILAG: GATETRADE

9

10 SUMMARY SUMMARY The project-group has for the present worked with the perspectives of an optimizing of the efficiency in the supply-chains. Starting from a description of the challenges, the building business has today, the initiative problem for this project has appeared. The initiative problem contains a wish to examine the supply-chain s conditions and problems as they appear today, and also an analysis of perspectives in order to accommodate the problems. The project-group has particularly examined the possibilities for a better integrity of IT-tools. This has resulted in an analysis of the conditions and the problems, which are connected to the supply-chain today. Too poor deliveries to the building site as an expression to bad coordination between building supplier and building contractor. The market is characterized by hidden discount allowances, which mean an incalculable and opaque market. Poor focusing on optimizing the supply-chain as a whole. The building owner has little influence on choice of materials because the choice is characterized of interests through the whole supply-chain. Generally there are too many links of increasing of costs, each of which is to be paid covering purchases. The market of building material has achieved a monopoly where the building suppliers keep the trade down from the producers to the building site. Today product catalogues chiefly exist as ring binders from the producers. The up-dating of the catalogues is also inexpedient, while at the same time the amount of solutions is limited in proportion to what an electronic database would be able to contain. Too poor utilization of the virtual building. Starting with this formulation of problems an analysis of the perspectives for accommodating of these has been produced. The perspectives have been split up into three main topics: Utilization of the possibilities, which e-business offers. Greater inspiration from the production-philosophies of the industry. Greater integrity of various digital standards. This has resulted in the formulation of problem for the project: How can problems in the supply chain of Danish building trade be accommodated by integrity from parts of concepts of e-business, standards and production-philosophies of the industry, and how can parts of concept of solutions be worked out practically and implemented in the Danish building trade? In the light of the analysis of the perspectives of formulation of problems a concept of solutions has been made, in which various subjects have been included to an extent, which the project group has found suitable. The concept of solutions has been built up as follows: Side 1

11 SUMMARY A better utilization of the possibilities, which project webs open up for. To get more inspiration from the production-philosophies of the industry. To make use of the possibilities, which e-business offers by setting up a trade portal for building material. The project group has worked out a demonstrator for the part of solutionconcept, which deals with the drawing up of the trade portal. In this connection the project group think, the initiative and responsibility ought to be a matter for the authorities, according to the big influence the authorities can have on the building trade. The demonstrator has been worked out without a database, and several functions therefore only work as examples, or as a describing text. The construction of the demonstrator has been made concerning a further explanation and demonstration of the project group s intention with the concept of solution. The demonstrator can be found on the enclosed project-cd. In the light of a barrier analysis for implementation and Kotter s model of implementation the project group has set up a plan for implementation of a business portal in the building industry, and the expenses connected with these has been estimated to about 5.7 million DKK. Besides this the economical consequences of a consequence-analysis are estimated to a saving of 5.5% of the cost of contract after a complete implementation. The project group has in this estimation worked with an unreliability of ± 50 %. This means, that the interval of the economical consequences are from 1% - 10 %. In any case, the project group means, that the concept of solution will mean a considerable improvement of the quality of a building. As the project group thinks that the authorities should take the initiative and responsibility for the implementation, the group has estimated the economical grant from the authorities. The grant is estimated on the assumption that the project group, which is to carry out the implementation, will have some economical profit besides to be taking part. The grant should cover the expenses, which this implementation group has. The grant from the authorities for the implementation is estimated to 1.7 million DKK. How big the cost of contract has to be so that the expenses would be earned by one project after an implementation and with a saving of 5.5% is estimated to about 30.9 million DKK. In proportion to the project group s assumption and estimations, the group thinks this concept could mean essential savings in the building budgets of the authorities, and for the building trade as a whole. Side 2

12 INDLEDNING 1 INDLEDNING Dette kapitel er en indledning til indeværende projekt, og præsenterer projektgruppens indgangsvinkel og udgangspunkter til projektarbejdet. Dernæst præsenteres projektets opbygning og fremgangsmåde. For yderligere forklaring af opbygningen og fremgangsmåden henvises til Bilag: Metode. Det er projektgruppens indtryk, at den danske byggebranches udvikling har været stagnerende i forhold til effektiviteten i mange år i forhold til andre lande og erhverv. Derudover er byggebranchen præget af dårlig kvalitet, og generelt for dyre byggerier i forhold til de lande Danmark typisk sammenligner sig med. Mens andre erhverv har været innovative, og der er blevet forsket meget i forskellige produktionssystemer og samarbejdsformer, har byggeriet stået stille, og det er stort set de samme metoder der benyttes i byggeriet i dag som for årtier siden. Den manglende innovation i byggeriet er efter projektgruppens indtryk bl.a. et resultat af en almen holdning i byggeriet om, at det er et specielt erhverv med one of a kind produktioner, som er svære at forny, og et forsøg på at lære fra industriens metoder vil være nytteløs. Manglende innovation Denne holdning er imidlertid ved at ændres, og det er efterhånden af mange erkendt, at byggeriet har meget at lære fra industrien og andre erhverv. I den forbindelse har der i byggebranchen været igangsat forskellige udviklings og forskningsprojekter på forskellige områder. Specielt har der været mange udviklingstiltag på samarbejdsområdet, da der også her er mange problemer, som bl.a. giver sig udtryk i mange voldgiftssager. Udgangspunktet for indeværende projekt er specielt de store omkostninger der er forbundet med byggeriet generelt, og den manglende benyttelse af IT-redskaber og Internettet, som de seneste år har været i en eksplosiv udvikling inden for andre områder. Udgangspunkt Det er projektgruppens indtryk at leverancekæden i byggeriet er ugennemsigtigt og uhensigtsmæssig, med unødvendige og store dækningsbidrag. Der er i dag lille konkurrence på leverandørmarkedet, som er præget af usynlige rabatordninger. Dette er med til at fordyre de samlede omkostninger ved hvert enkelt byggeri, og det er derfor projektgruppens hensigt at undersøge behov og muligheder for optimering af leverancekæden ved hjælp af IT-værktøjer. Som følge af den ringe benyttelse af IT-værktøjer, mangler byggeriet standarder og retningslinier for brug af disse. Produktkataloger findes i dag oftest på papirform i ringbind hos de enkelte rådgivere og entreprenører. Dette betyder en mangelfuld opdatering, uoverskuelig søgning og begrænset mængde data. Det er projektgruppens indtryk, at det kunne være hensigtsmæssigt at overveje standardiserede databaseløsninger som erstatning for de nuværende forældede kataloger. Side 3

13 INDLEDNING Dette projekt er opbygget som vist på figur 1. figur 1. Projektopbygning. Der indledes med en beskrivelse af hvilke problemstillinger der er generelt er i den danske byggebranche i dag, hvilket leder over til en initierende problemstilling. Denne danner baggrund for en analyse af leverancekæden, og de problemstillinger der ligger heri i dag og en analyse af de perspektiver der er for imødekommelse af disse. Der opstilles en problemstilling og et løsningskoncept udformes med baggrund i de perspektiver projektgruppen finder relevante. I Udformning af handelsportal udformes den del af løsningskonceptet der omhandler opbygningen af en handelsportal. Der overvejes hvilke elementer der kræver opmærksomhed i forbindelse med en implementering af løsningsforslaget, hvorefter en implementeringsplan opstilles. Konsekvenserne af en implementering vurderes og et økonomisk overslag over en offentlig støtte til et implementeringsprojekt fastsættes. Der samles op på rapportens resultater i en konklusion, og efterfølgende reflekteres over projektarbejdets metoder og udgangspunkter. Udover hovedrapporten er der udarbejdet tre appendiks, som er yderligere forklaring til elementer i hovedrapporten. Der er desuden udarbejdet seks bilag, med dokumentationer, og elementer der knytter sig direkte til hovedrapporten. Side 4

14 UDFORDRINGER I BYGGERIET 2 UDFORDRINGER I BYGGERIET Formålet med dette kapitel er at beskrive de udfordringer byggeriet står overfor i dag. Dette gøres med udgangspunkt i tre hovedområder kvalitet, produktivitet og pris. Derudover beskrives hvilke rammer byggeriet er underlagt samt hvilke IT-potentialer og barrierer der er. Den danske byggebranche står overfor store udfordringer, da lande, som Danmark typisk sammenligner sig med, har en mere effektiv produktion af byggerier, hvilket kan betyde at den danske byggebranche må have potentiale for at forbedre kvaliteten, effektiviteten og prisen [Bygfrem]. Byggebranchen er et af Danmarks største erhvervsområder, med en andel på 25 % af den samlede arbejdsstyrke i det private, og en andel på 10 % af Danmarks eksport [Bygfrem]. Det har derfor samfundsmæssig betydning at det går skidt for den danske byggebranche. En sammenligning af produktiviteten i forskellige brancher viser, at byggebranchen er stagnerende, se figur 2. Danmarks største erhvervsområde Stagnerende Produktivitet figur 2. Produktivitet i forskellige brancher i Danmark hvor produktiviteten er målt som bruttofaktorindkomst/mandår. I byggebranchen er der dog en stigende anvendelse af IT, uden en direkte kvalitetsforbedring af slutproduktet. Dette betyder ikke at byggebranchen er på forkant med IT-udviklingen, flere undersøgelser peger på en mindre anvendelse af IT-værktøjer i byggebranchen end andre erhverv, f.eks. har 20 % af BYG s medlemmer ikke pc er og 40 % af Byggemateriale Industriens medlemmer har ikke en hjemmeside [Det Digitale Byggeri]. IT-værktøjer i byggebranchen Side 5

15 UDFORDRINGER I BYGGERIET 3 udfordringsområder Produktivitet Kvalitet Pris figur 3. Sammenhæng mellem byggeriets tre primære udfordringsområder. De udfordringer den danske byggebranche står overfor kan opdeles i 3 hovedemner, kvalitet, produktivitet og pris. Disse 3 hovedemner hænger sammen, hvis der ændres på det ene har det indvirkning på de to andre områder. Under disse hovedområder er der diverse subområder som partnering byggeriets rammer, IT, helhedsanskuelser, produktionsfilosofier mv. Disse subområder har påvirkning på, de tre hovedproblemstillinger i dansk byggeri. Subområderne kan ikke indplaceres under ét af hovedområderne, men er i forbindelse med alle tre hovedområder. For yderligere forklaring af projektgruppens opfattelse af kvalitet, produktivitet og effektivitet henvises til bilag: metode. I det efterfølgende vil de tre hovedområder blive beskrevet. 2.1 Kvalitet Dansk byggeri bærer præg af mange kvalitetssvigt og byggefejl, som betyder, at byggeriet ofte får en dårlig kvalitet. Dette har mange rettelser til følge, som er dyre at udrette efter byggeriet er taget i brug. Ved en gennemgang af byggeskadefondens beretning fra år 1999 og 2000, ses at der dog er sket en reduktion af bebyggelser og boliger med alvorlige fejl i forhold til tidligere år. Det ses at der stadigvæk er % af bebyggelserne der efter 5 år er i så dårlig stand at det er nødvendigt med umiddelbare rettelser, se tabel 1 og tabel 2 [Byggeskadefonden]. Sagsbehandlede 1-års eftersyn Antal sagsbehandlede bebyggelser Antal sagsbehandlede boliger Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller % 9 % Boliger med svigt i gruppe 4 eller % 8 % tabel 1 Antal sagsbehandlede 1 års eftersyn i 1999 og 2000 [Byggeskadefonden]. Sagsbehandlede 5-års eftersyn Antal sagsbehandlede bebyggelser Antal sagsbehandlede boliger Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller % 15 % Boliger med svigt i gruppe 4 eller % 14 % tabel 2 Antal sagsbehandlede 5 års eftersyn i 1999 og 2000 [Byggeskadefonden]. 1 Set i forhold til bebyggelser i alt. Side 6

16 UDFORDRINGER I BYGGERIET Hvor definitionen på de enkelte grupper er: Gruppe 1 Bygningsemnet er intakt eller har svigt, eller skade af ubetydeligt omfang. Normalt vedligehold er tilstrækkeligt. Byggeskadefondens opdeling i grupper Gruppe 2 Bygningsemnet har svigt eller byggeskade af meget beskedent omfang. Forholdene kan enten udbedres eller forebygges ved øget vedligeholdelse. Gruppe 3 Bygningsemnet har svigt eller byggeskade af mindre omfang, som kan nedsætte levetiden. Der skal foretages udbedring. Gruppe 4 Bygningsemnet har svigt eller byggeskade i stort omfang. Der er stor sandsynlighed for, at der udvikles en byggeskade, eller at en byggeskade udvikles yderligere. Der skal foretages udbedring i forlængelse af eftersynet. Gruppe 5 Bygningsemnet har svigt eller byggeskade, der er alvorlig og af betydning for personsikkerheden. Der skal omgående gribes ind med forebyggende foranstaltninger. En af grundene til der er så mange fejl i det danske byggeri, er at der i et traditionelt dansk byggeri ofte er mange selvstændige parter indblandet, som isoleret prioriterer egne fordele frem for at forsøge at integrere værdikæden. Dette gør at det danske byggemarked bliver ugennemsigtigt, og derfor ved kunderne ikke om de får, det produkt der svarer til det de bestilte. At der konstateres en mængde fejl ved 1 og 5 års eftersyn, medfører et antal retssager og voldgifter, hvilket er med til at byggeriet bliver uhensigtsmæssigt dyrt. Der er mange grænseflader og barrierer som øger risikoen for mangelfuld kommunikation og misforståelser mellem parterne og derfor opstår risiko for fejl. I byggeriet i Danmark er der ikke tradition for grundig erfaringsopsamling. De erfaringer en part i en byggesag gør sig, forbliver ofte hos personen der har gjort erfaringen, eller i bedste fald internt i selve virksomheden. Ugennemsigtigt marked Manglende erfaringsopsamling 2.2 Produktivitet Produktiviteten i den danske byggebranche er stagnerende i forhold til andre industrier, og byggebrancher i andre lande. Der er ikke en udvikling i antal byggesager, og byggesagerne tager som regel betydeligt længere tid end lignende byggerier i udlandet, se Bilag: Metode for definition af produktivitet. Side 7

17 UDFORDRINGER I BYGGERIET Produktiviteten figur 4. Produktivitet (%) i forskellige lande. Indeks fremkommet som bruttofaktorindkomst/mandår [Bygfrem]. Som det ses på figur 4 er produktiviteten i byggeriet stagnerende. Den manglende udvikling i produktivitet kan skyldes at byggeriet i høj grad er et hjemmemarked, hvor det er svært for udenlandske virksomheder at bygge i Danmark. Dette skyldes dels logistik, store halvfabrikat, og dels danske skikke, tradition og lovgivning. Få-gangs bygherrer Hvis byggebranchen skal have en højere effektivitet, er det nødvendigt at være mere innovative, udbygge forskning, IT-anvendelse og opnå flere patenter. I dag er mange bygherrer få-gangs bygherrer, og har derfor lille eller ingen erfaring i bygherrerollen, desuden er bygherren ofte ikke identisk med slutbrugeren, og har derved svært ved at indfange slutbrugernes ønsker og forventninger [Bygfrem]. En løsning, er at benytte professionelle bygherrer, som bl.a. kan virke som konsulenter for få-gangs bygherrer. 2.3 Pris Undersøgelser peger på, at prisen på fleretagers byggeri i Danmark er % højere end i resten af Norden. Den høje pris for bygninger i Danmark skyldes dog ikke en højere kvalitet, idet der stadig er for mange fejl i byggeriet, jf. afsnit 2.1 Kvalitet. På figur 5 ses det, at Danmark har af de næsthøjeste bygherreomkostninger for et virtuelt hus 2 [Bygfrem]. 2 Virtuelt hus: Et hus, hvor bygherrens omkostninger er korrigeret i forhold til klimaforhold og levestandard. Side 8

18 UDFORDRINGER I BYGGERIET Tkr Sverige 1275 Storbritannien 1090 Schweiz 875 USA Irland 850 Tyskland 815 Frankrig 800 Holland 790 en 700 Østrig 690 Belgien Danmark Japan Byggeherrensomk. for et virtuelt hus Tkr Bygherreomkostninger for et virtuelt hus figur 5. Byggeherrens omkostninger for et virtuelt hus, opgjort i Tkr. Oplysningerne er hentet fra [Bygfrem]. En af de væsentlige årsager til de dyre danske byggerier, er priskonkurrencen og reguleringerne på kontraktmarkedet i forbindelse med offentlige byggerier. Priskonkurrence forudsætter indirekte, at der ikke er forskel på det produkt der leveres af den enkelte byggevirksomhed. Priskonkurrencen vindes oftest af det billigste tilbud, som ofte viser sig ikke at leve op til bygherrens og brugernes krav og forventninger. Det bremser også mulighederne for integrerede samarbejder imellem de forskellige parter i byggeriet. Ved prissætningen opstår også ofte problemer, da der er en skarp opsplitning mellem de enkelte faser i byggeriet, og de projekterende derfor ikke har kendskab til alle omkostningerne forbundet med ændringer i byggeriet. Dette betyder, at bygherren og brugernes forventninger ofte ikke bliver opfyldt ved det færdige byggeri, som derefter skal rettes med ekstra omkostninger til følge. Den egentlige pris på byggeriet forelægger først sent i byggeforløbet. De prisvurderinger der har været i forbindelse med udbudet viser sig ofte ikke at være tilstrækkelige. Kunderne mener ikke de får nok for pengene, og entreprenørerne mener de har givet mere end nok. Denne problematik grunder i, at der mangler gennemsigtighed og konkurrence på markedet, selvom priskonkurrence er hård. Den manglende konkurrence er et reelt problem, idet kunderne skal have mange valgmuligheder for at vælge den rigtige vare. Dette kompliceres ydermere af, at der ikke findes varedeklarationer for færdige bygninger [Bygfrem]. Priskonkurrencen på det endelige produkt er stor, men et byggeri består af mange delkomponenter, hvor det ofte er entreprenøren der fastsætter prisen på de enkelte komponenter, og bygherren har ikke mulighed for at kontrollere om det er den reelle pris han skal betale. Ydermere har entreprenørerne typisk rabatordninger med sine leverandører, hvilket gør at hele tilbudsgivningen bliver ugennemsigtigt for bygherren, som derfor ikke er klar over hvad den reelle pris er. Priskonkurrencen Opsplitning af byggeriet faser Manglende gennemsigtighed og konkurrence Ugennemsigtigt marked 2.4 Byggeriets rammer Byggeriet er underlagt en lang række rammebetingelser. Rammerne danner grænserne for udfoldelse i byggeprocessen, og er derfor relevante at have for øje når der tales om problemer i byggebranchen. Rammerne gælder for private og i høj grad for offentlige eller offentligt støttede byggerier. Side 9

19 UDFORDRINGER I BYGGERIET Rammerne er sammensat i tre kategorier, dansk lovgivning, EU lovgivning og aftalegrundlag, se tabel 3 3. Byggeriets rammer Dansk lovgivning EU lovgivning Aftalegrundlag - lov om indhentning af - Anlægsdirektiv. - AB 92. tilbud i bygge- og - Tjenesteydelses - ABR 89. anlægssektoren. direktiv. - ABT Bekendtgørelse om - Forsyningsdirektiv. indhentning af tilbud i - EU tærskelværdier. bygge- og anlægssektoren. - Kvalitetscirkulæret. - Byggeloven. - Bygningsreglementet. tabel 3. Rammer i dansk byggeri, som de var før. De største problemer fremkommer når der er tale om offentlige, eller offentligt støttede projekter, hvor lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, Bekendtgørelse om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, samt evt. EU s udbudsdirektiver bliver gældende. De sidstnævnte udbudsdirektiver er kun gældende hvis entreprisesummen overskrider EU s tærskelværdier. Selv om denne problematik hovedsageligt kun er gældende for offentlige og offentligt støttede byggerier, er det dog yderst relevant, idet ca. halvdelen af det danske byggeri er offentlige eller offentligt støttet. Procesorienteret tankegang 2.5 ISO9001:2000 Byggebranchen står endvidere overfor en udfordring, idet der er kommet en ny version af ISO9001 om kvalitetsstyring, som virksomheder kan vælge at følge hvis de ønsker en certificering. Den nye standard angiver, at al kvalitetsstyring skal ske via procesorienterede modeller. Det vil sige, at virksomheden skal lave procesmodeller for de funktioner de varetager i en byggesag, og derved tvinges virksomhederne til at se helhedsorienteret ved at tage alle led i forsyningskæden i betragtning. Derved kommer byggeriets parter til at tænke tværgående i forhold til deres egen position i forsyningskæden. ISO standarden lægger op til, at virksomhederne også tænker mere på kunderne, og deres krav, når virksomhederne definerer deres processer og produkter [ISO9001:2000]. Byggebranchen har dog endnu et par år til at ændre deres kvalitetsstyringssystemer, idet standarden først skal være opfyldt ultimo Det er dog ikke en nødvendighed at være ISO-standardiseret, men det er en mulighed for de enkelte virksomheder, at sige overfor omverdenen at de sætter kunden og kvalitet højt. 2.6 IT Der er sket en eksplosiv udvikling på IT-området de senere år, hvilket har åbnet op for nye muligheder indenfor IT-anvendelsen i byggebranchen. Der kan også konstateres en stigning af anvendelsen af IT i byggeriets forskellige brancher siden midten af 80 erne, typisk værktøjer til projektering og projektstyring af byggesager, først i de senere år har der været en fremgang af tværfaglige IT-værktøjer, f.eks. projektweb. 3 Udover disse, har byggeriet også rammer i diverse standarder og normer. Side 10

20 UDFORDRINGER I BYGGERIET IT-anvendelse De IT-investeringer der er foretaget de seneste år har ikke bevirket at kvaliteten af det endelige produkt er blevet bedre, men snarere at det er de enkelte virksomheder, der har opnået en effektivitetsforbedring. Dette betyder at de IT-systemer der benyttes i de enkelte led i forsyningskæden ikke er kompatible med hinanden, samt at der ikke benyttes fælles standarder. En af grundene til dette kan være at de enkelte virksomheder/brancher ikke har noget incitament for at bære omkostningerne ved udvikling af fælles standarder, samt at der ikke er en part der kan virke som motor for de resterende parter. IT-anvendelse i de enkelte delbrancher er angivet i tabel 4. Bygherre. Har investeret i dataudstyr og databaser der dækker deres kontorsystemer, som tekstbehandling og regneark. IT-anvendelse Arkitekt. Har investeret i tegningshåndteringsprogrammer, administration og elektronisk kommunikation. Selve forgår projekteringen i 3D visualiseringsprogrammer. Ingeniør. Har foretaget investeringer der dækker forretningsgange, beregninger og elektronisk kommunikation. Der benyttes i stor grad Internetbaserede dokumentdatabaser, og det tegnede projektmateriale udføres typisk i CAD systemer. Entreprenør. Har investeret i IT-udstyr der dækker administration, planlægnings- og styringsværktøjer og beregninger. Leverandør. Har investeret i kontor- og e-businesssystemer, og er begyndt at opbygge digitale produktkataloger, der er dog ikke sikret en fælles standard. Håndværker. Har i stor udstrækning investeret i kontorsystemer, brugen af digitale tegninger forefindes stort set ikke. tabel 4. Brug af IT i de enkelte delbrancher [Det Digitale Byggeri]. Det er kendetegnende, at de hver enkelt part optimere egne processer, og således ikke fokusere tværfagligt på samarbejde IT-potentiale I de seneste år har den store udvikling på IT-området åbnet op for store muligheder, som ville kunne gavne specielt kommunikation og formidling i en byggesag, men også en effektiv erfaringsopsamling samt bedre logistikmuligheder. Der ligger potentialer i IT-anvendelse, som byggeriet i Danmark har været dårlige til at udnytte, specielt i forhold til andre industrier. Brug af IT-redskaber vil gøre det muligt effektivt at dele og genbruge viden mellem forskellige parter, samt hele tiden at sørge for, at alle parter har mulighed for at få tilgang til de nyeste og opdaterede informationer, som kun ligger ét sted, og dermed reducere risikoen for redundante og forældede data. Derudover, er det muligt at integrere helt nye samarbejdsformer ved hjælp af IT, som måske ville kunne forbedre effektiviteten. Det vil være muligt at opbygge objektorienteret bygningsmodeller, hvor det vil være muligt at Vidensdeling Objektorienteret bygningsmodeller Side 11

21 UDFORDRINGER I BYGGERIET benytte den samme model igennem hele forløbet hvor der knyttes flere attributter på modellen. Ved at både arkitekt, ingeniør og entreprenør tilføjer flere data på en model, vil det til sidst være en komplet digital model af det virkelige hus, f.eks. vil det være muligt for bygherren at få totaløkonomiske nøgletal og entreprenøren har mulighed for at få styklister for de materialer der skal benyttes. Benyttelse af objektorienterede bygningsmodeller ville kunne gøre hele prissætningsfasen mere præcis, og derved ville risikoen for sparerunder og omprojekteringer minimeres. Endelig er det muligt at udvikle kvalitetssystemer, som sikrer en bedre kvalitet i byggeriet. For at sætte skub i udviklingen af fælles standarder og brugen af IT spiller det offentlige en stor rolle, da det offentlige er involveret i ca. halvdelen af alle danske byggerier, og derved virke som motor for byggebranchen. Udviklingen kan påbegyndes ved at det offentlige sætter krav i bygherrerollen eller ved udformningen af standarder, normer mv Barrierer Ved en eventuel implementering af IT-værktøjer i byggebranchen, er en af de største barrierer at skabe væsentlige incitamenter hertil for de enkelte delbrancher i byggeriet. En anden af de væsentligste barrierer i byggeriet er manglende eller dårlig kommunikation imellem de enkelte involverede parter. Der fokuseres isoleret på egne mål og værdikriterier frem for at fokusere på hvad hver enkel part kan betyde for byggeriet som helhed. Relevante og opdaterede data og informationer er ofte svært tilgængelige for de forskellige parter, og der opstår på den baggrund misforståelser og derfor fejl. Dårligt samarbejde I en traditionel byggesag er der ofte mange individuelle parter indblandet, som betyder at der opstår mange grænseflader, som øger behovet for rigtig kommunikation og herved er der risiko for misforståelser. Det er derfor en væsentlig barriere og udfordring at nedbryde disse grænseflader til et minimum. En større integration af IT-redskaber ville kunne åbne op for mange af de kommunikationsbrister, der foregår i et byggeri. Dette kræver dog en velvilje og IT-kompetence hos de personer der vil komme til at benytte redskaberne, en holdningsændring, som kan være svær at gennemføre i et så traditionelt erhverv, som byggebranchen er. Skarp opsplitning af faser I øjeblikket er der en skarp opsplitning af de forskellige faser i et byggeri. Dette er en væsentlig barriere i forhold til samarbejde på tværs af faserne, og en medvirkende årsag til de problemer der er forbundet med at parterne fokuserer på egen vinding i forhold til projektets succeskriterier. Der går ved opsplitningen eksempelvis mange erfaringer og alternative løsninger tabt, idet de udførende først får tilknytning til projektet sent i forløbet, og ingen indflydelse får i projekteringsfasen. Hvis en effektivisering ønskes stilles der store krav til virksomhedernes vilje til omstillingsevne, idet en integrering af ændringer skal gøres på tværs af virksomheder og branchen i et samarbejde. Side 12

22 INITIERENDE PROBLEMSTILLING 3 INITIERENDE PROBLEMSTILLING I dette kapitel beskrives projektets initierende problemstilling, som danner baggrund for resten af projektet. Projektgruppen har i det forrige kapitel beskrevet, at der i byggesektoren er behov for forbedring af effektiviteten bestående af produktiviteten, prisen og kvaliteten. En sådan optimering kan gribes an på forskellige måder og områder, og forskellige tiltag er i de senere år forsøgt, med varierende resultater. Projektgruppen har i dette projekt valgt at arbejde med følgende: Forholdene i leverancekæden i byggeriet i dag, for at klarlægge de problemstillinger der ligger heri med hensyn til manglende effektivitet. Perspektiverne for imødekommelse af de effektivitetsbremsende faktorer der er i leverancekæden, specielt med udgangspunkt i perspektiverne i IT-anvendelsen. Leverancekæden er præget af mange uhensigtsmæssige forhold, der er med til at fordyre de varer, der bliver leveret til en byggeplads. Markedet er præget af rabatordninger og handelsaftaler, som er med til at gøre markedet ugennemsigtigt og uoverskueligt, samtidig med der opstår monopollignende markedstilstande på forskellige områder i leverancekæden. Derudover er det projektgruppens indtryk gennem udarbejdelsen af lignende projekter, at det tværfaglige samarbejde i et byggeprojekt mellem de forskellige aktører er dårligt, og i nogle tilfælde manglende. For at kunne udtale sig om en optimering af effektiviteten, er det nødvendigt at vurdere begrebet effektivitet, som er et bredt begreb, der dækker bredt i forskellige terminologier. Effektivitet Mål & Rammer Kompetencer Adfærd Værdier Systemer & Strukturer Resultater figur 6. Effektivitetsanskuelse, idet resultatet skal afspejle målene. Effektivitet er med ord et spørgsmål om hvor god man er til at lave de rigtige ting. Derved er effektivitet et højere begreb en produktivitet, som kan siges at være hvor god man er til at lave ting rigtige. Effektivitet er altså et spørgsmål om hvor godt det endelige resultat afspejler de mål der var inden processen startede. Processerne som i figur 6 er illustreret af adfærden påvirkes af kompetencer, værdier, systemer og strukturer. For yderligere begrebsforklaring med hensyn til figur 6 henvises til bilag: Metode. Placeres projektets udgangspunkt i figur 6, er målene de forventninger en bygherre har før et byggeri påbegyndes, og resultaterne afspejler det Resultat afspejler mål Side 13

23 INITIERENDE PROBLEMSTILLING Påvirkning af adfærden Projektgruppens holdning færdige byggeri, og hvad dette indebærer med hensyn til pris, kvalitet og andet. Adfærden afspejler de processer der er i forbindelse med et byggeri fra projekteringen til aflevering af det færdige byggeri. Adfærden bliver påvirket af de enkelte aktørers kompetencer indenfor eksempelvis teknisk viden om byggesager og lignende. Værdierne er den opfattelse de involverede aktører har af et byggeri, hvad de synes er godt og skidt med hensyn til samarbejde, kvalitet og andre ting. Derudover påvirkes adfærden af systemer og strukturer, som er den måde hvorpå parterne organiserer sig, hvordan ansvar og opgaver bliver fordelt samt tekniske systemer som økonomi-, kvalitets-, produktionssystemer mv. Projektgruppen mener der bør være overensstemmelse med de mål der fra starten bliver opstillet i form af bygherrens behovsafklaring og resultatet, som er det endelige byggeri. Projektgruppen har indtryk af, at dette ofte ikke er tilfældet, og at det endelige byggeri ofte ikke stemmer overens med de forventninger bygherren har haft. Derudover mener projektgruppen, at de mål der bliver opstillet ofte kan være højere, idet adfærden vil kunne optimeres. Problemerne kan muligvis findes flere steder i figuren. Værdierne mener projektgruppen ikke er optimale, da det er projektgruppens indtryk, at involverede parter i en byggesag ofte modarbejder hinanden i stedet for at samarbejde. Der er med andre ord et dårligt, eller i nogle tilfælde et manglende samarbejde i et byggeprojekt. Derudover bliver elementet systemer og strukturer udviklet internt i hver enkel virksomhed, og der er derfor et problem i forhold til kompatibiliteten mellem de sparsomme IT-værktøjer der i dag bliver brugt, og tværfagligt ITsamarbejde bliver derfor hindret. Projektgruppen vil i de følgende kapitler diskutere hvordan leverancekæden i byggeriet ville kunne optimeres ved understøttelse af IT-værktøjer. Dette gøres med udgangspunkt i en problematiserende beskrivelse af leverancekæden som den ser ud i dag, hvorefter IT-perspektiverne for en løsning af disse problemstillinger vil blive beskrevet i et nyt kapitel. Side 14

24 LEVERANCEKÆDEN 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller, med dertilhørende forklaringer. Til sidst vil sammenfatning af de problemstillinger der ligger under dette projekts hensigter vil blive opstillet. For yderligere forklaring af hvordan modellerne er udarbejdet henvises til Bilag: Metode. På figur 7 ses leverancekæden i byggeriet ved de parter der oftest er i et byggeri. For yderligere forklaring af de forskellige parter henvises til Bilag: Metode. Leverancekæden figur 7. Leverancekæden i byggeriet. Råvareproducenterne leverer råvarer til producenterne, som producerer et produkt til byggevareleverandørerne. Dette foregår for mange varers vedkommende løbende og uafhængigt af de enkelte byggerier, da der leveres til byggevareleverandørernes lagre. Entreprenøren handler hos byggevareleverandørerne, og har ofte et begrænset antal leverandører, som handles hos, da der opstår profitgivende samarbejder i form af rabataftaler, som er usynlige for bygherren, og derfor et ekstra dækningsbidrag til entreprenøren. For større byggeelementers vedkommende leveres varerne direkte fra producenterne til entreprenøren. I denne forbindelse er byggevareleverandørerne ofte et gennemfakturerende led, hvor entreprenøren bestiller varen gennem byggevareleverandøren, men får den leveret direkte fra producenten. Byggevareleverandørerne forsøger ofte at få handlerne til at foregå således så vidt muligt. Entreprenøren udfører det egentlige opførelsesarbejde, og modtager teknisk bistand fra ingeniøren og arkitekten. Disse er ikke et egentligt led i leverancekæden, men er vigtige i kraft af deres indflydelse på valg af materialer og udformning. Arkitekten og ingeniøren vælger retningsliner for Side 15

25 LEVERANCEKÆDEN Leverancekæden materialevalg ofte ved hjælp af forskellige produktkataloger, som de enkelte producenter stiller til rådighed. Produktkatalogerne findes i dag oftest i form af ringbind fra de enkelte producenter, og bliver opdateret ved at producenterne udsender retteblade, eller helt nye kataloger jævnligt. Det er dog tendensen at flere producenter ligger deres produktkataloger på Internettet i html-format. Det anslås at omkring 25 % af de danske byggevareproducenters produktkataloger er tilgængelige på Internettet [Bilag: Interviews]. Bygherren modtager det bestilte byggeri, og har i nogle tilfælde fået hjælp af en bygherrerådgiver gennem byggeprocessen. Bygherrerådgiveren er, som arkitekten og ingeniøren, ikke et reelt led i leverancekæden, men har i nogle tilfælde indflydelse på valg af materialer. De enkelte led i leverancekæden er underlagt forskellige rammer, som lovgivning, normer, tærskelværdier m.m. På figur 8 er leverancekæden beskrevet med udgangspunkt i de aktiviteter der er gennem et byggeri i forbindelse med leverancekæden fra initiativet fra bygherren til modtagelse af det endelige byggeri af slutbrugeren. I den efterfølgende beskrivelse henvises til denne model ved numre, som henviser til numrene på modellen. figur 8. Procesmodel, af de processer der er i forbindelse med leverancekæden af et byggeri. Med fed markerede pile beskrives en fysik leverance af varer. Rabatsystem Bygherren og eventuelt en bygherrerådgiver udarbejder, eventuelt i samarbejde med en arkitekt og ingeniør, materiale, som danner baggrund for udbudet (1). Det materiale der typisk ligger til grund for udbudet kan variere i form alt efter valg af entrepriseform. Forud for udbuddet (6), udformer entreprenøren et tilbud (2), hvor bl.a. tilbud fra leverandørerne indhentes (3). Når entreprenøren skal udforme et tilbud, består processen ofte af at entreprenøren indhenter tilbud fra byggevareleverandører, og får beregnet en arbejdsløn hos Byggeriets Arbejdsgivere på som danner grundlag for en vurdering af et tilbud [Bilag: Interviews]. Der laves en foreløbig aftale mellem entreprenøren og dennes leverandører om leverance af byggevarer hvis entreprenøren får byggeopgaven (7). Uafhængigt af det enkelte byggeri leverer råvareleverandørerne løbende råvarer til producenterne, som leverer varer til byggevareleverandørernes lagre (4) og (5). Markedet mellem producenterne og byggevareleverandørerne er præget af et indviklet rabatsystem, hvor byggevareleverandørerne får forskellige rabatter ud fra forskellige kriterier som loyalitetsbonus, mængderabatter, betalingssikkerhed osv. Når entreprenøren har fået tildelt byggeopgaven (6), går en planlægningsfase i gang, hvor entreprenøren efter endt projektering Side 16

26 LEVERANCEKÆDEN planlægger selve udførelsen af byggeriet, og beslutter den logistiske del af leverancerne gennem udførelsen (8). Byggevareleverandørerne er kun i lille omfang med til denne planlægning, hvor de giver udtryk for hvornår de enkelte leverancer er mulige (9). Dette er hovedsageligt ved de større byggekomponenter som spær, elementer o. lign. Dette resulterer ofte i for dårlige leverancer, hvor produkterne bliver leveret på forkerte tidspunkter, eller de forkerte produkter bliver leveret [Bilag: Pengemagasinet]. Derefter sker den egentlige bestilling af byggekomponenter (10), som betyder, at byggevareleverandørerne kan påbegynde en koordinering af leverance og lagre (16). Denne koordinering forplanter sig ned gennem leverancekæden til producenterne (17) og råvareleverandørerne (18), som modtager bestilling på de varer byggevareleverandørerne ikke i forvejen har eller forventer at få. Dette betyder, at den egentlige leverancekæde kan begynde, hvor råvareleverandørerne kan levere råvarer til producenterne (18), som kan påbegynde deres produktion og levere til byggevareleverandørerne (17). Byggevareleverandørerne leverer varerne til entreprenøren som med teknisk bistand fra ingeniøren og arkitekten (14) kan udføre opførelsen af byggeriet (15). Leverancerne sker løbende, så entreprenøren så vidt muligt modtager de varer, der er behov for på de rigtige tidspunkter. Når byggeriet er færdigt (19), kan entreprenøren aflevere byggeriet til bygherren (20), som eventuelt afleverer byggeriet til slutbrugeren. Fysiske leverancer Punkterne (18, 17, 16, 15, 19 og 20) er den egentlige leverancekæde som vist i figur 7. Side 17

27 LEVERANCEKÆDEN 4.1 Materialeflow Materialeflowet gennem leverancekæden består af to forskellige flows. Det fysiske flow og det digitale flow, dette er illustreret på figur 9. For forklaring af de enkelte elementer se Bilag: Metode. Efterfølgende vil figur 9 blive forklaret. figur 9. Materialeflowet gennem leverancekæden Digitalt materialeflow Det digitale materialeflow består i dag hovedsageligt af pengestrømmen mellem de forskellige led i leverancekæden. Bygherren betaler direkte eller indirekte arkitekten, ingeniøren og entreprenørerne alt efter entrepriseform. Pengestrømmen går så ned gennem leverancekæden gennem hvert led. Producenternes produktkataloger findes i dag i nogen udstrækning tilgængelig på Internettet i html-format. Byggevareleverandørerne, entreprenørerne, arkitekten og ingeniøren henter oplysninger og inspiration Side 18

28 LEVERANCEKÆDEN om producenternes produkter gennem Internettet, og i nogle tilfælde ved udleverede cd-medier Fysisk materialeflow Bygherren har direkte eller indirekte alt efter entrepriseform tegnet kontrakt med arkitekten, ingeniøren og entreprenøren. Entreprenøren henter tilbud fra byggevareleverandørerne ved større entrepriser, og handler med rabatordninger ved mindre opgaver. Byggevareleverandørerne handler hos producenterne, og markedet her er ofte præget af forskellige rabatordninger og andre aftaler. De fleste af producenternes produktkataloger findes i dag på fysisk form. Disse produktkataloger giver oplysninger om de forskellige produkter og inspiration til arkitekten, ingeniøren, entreprenørerne og byggevareleverandørerne, både mellem entreprenører og byggevareleverandør, men også mellem byggevareleverandøren og producenten [Bilag: Interviews]. I forbindelse med arkitekten og ingeniørens projektering udarbejdes tegninger og arbejdsbeskrivelser, som videregives til entreprenørerne som skal opføre bygningen. Tegningsmaterialet hos arkitekt/ingeniør er lagret som digitale tegninger, men længere nede i leverancekæden benyttes printede versioner af disse. Tegningsmateriale videregives til byggevareleverandørerne, så de kan følge med i hvilke varer der skal leveres, og kan yde bistand i forbindelse med at entreprenøren bestiller de rigtige produkter. I nogle tilfælde leveres tegningerne direkte til producenterne som eksempelvis skal producere spær efter tegningsmaterialet. Den egentlige leverancestrøm begynder hos råvareproducenterne, som leverer råvarer til producenterne. Producenterne bearbejder råmaterialet, og leverer produkter til byggevareleverandørerne, og i nogle tilfælde også direkte til entreprenørerne. Entreprenørerne henter eller får leveret varerne fra byggevareleverandørerne. Entreprenørerne opfører så byggeriet, og afleverer det til bygherren. 4.2 Aftalemæssige forhold Leverancekæden er præget af forskellige aftalemæssige forhold, der er med til at gøre markedet ugennemsigtigt og i mange tilfælde uhensigtsmæssige. I figur 10 er de aftalemæssige forhold illustreret. Side 19

29 LEVERANCEKÆDEN figur 10. De aftalemæssige forhold i en traditionel byggesag. Bygherren har direkte eller indirekte kontrakt med arkitekten, ingeniøren og entreprenøren alt efter entrepriseform. Entreprenøren har typisk handelsaftaler med et antal byggevareleverandører, som oftest handles ved. Der opstår her ofte rabat- og andre aftaler, som er usynlige længere oppe i kæden. Byggevareleverandørerne har på lignende, og i mange tilfælde mere kompliceret vis, aftaler med producenterne [bilag: Interviews]. 4.3 Processer mellem den virtuelle bygning og den fysiske produktion I forbindelse med projekteringen af et byggeri fremkommer der en virtuel bygning, som i dag hovedsageligt består af tegningsmaterialet, arbejdsbeskrivelser og andre bygningsrelaterede dokumenter. Denne virtuelle bygning skal ikke forveksles med det i afsnit 2.3 Pris omtalte virtuelle hus. Der er tale om to forskellige begreber. I dette afsnit beskrives den sammenhæng der er mellem produktionen af den virtuelle bygning, produktionen af den fysiske bygning og den fysiske produktion af byggematerialer. Denne sammenhæng er skitseret på figur 11, ved en byggesag i hovedentreprise. Side 20