Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste"

Transkript

1 Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra De rigeste ti pct. får i gennemsnit kr. i skattelettelse, og den allerrigeste procent af befolkningen får kr. i skattelettelse. I den anden ende af skalaen får de ti pct. med de laveste indkomster en årlig skattelettelse på godt kr. Der er altså meget stor forskel på, hvor meget toppen og bunden i samfundet får ud af skattelettelserne. Det største enkeltbidrag for de rigeste kommer fra Forårspakke 2.0, som alene i 2010 giver næsten kr. til de ti pct. rigeste. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 21. juni 2010 Analysens hovedkonklusioner Regeringen har over flere omgange gennemført skattelettelser siden Det betyder, at der i 2010 bliver delt over 50 mia. kr. ud i skattelettelser. Disse skattelettelser kommer dels fra skattestoppet, dels fra de tre skattepakker fra 2004, 2007 og Mens de rigeste ti pct. af befolkningen får omkring kr. i skattelettelse alene i 2010, så får de ti pct. fattigste godt kr. Måler man gevinsten i forhold til indkomsten, så får de ti pct. rigeste en fremgang på 9,8 pct., mens de fattigste ti pct. får en fremgang på 5,4 pct. Personer med lange videregående uddannelser får en skattelettelse, der er næsten tre gange så stor som personer med grundskolen som den højest fuldførte uddannelse. Samtidig er topledere den gruppe, der får den største gevinst fra skattelettelserne. I gennemsnit får topledere således næsten kr. alene i 2010 som følge af regeringens skattelettelser. For personer uden for arbejdsmarkedet får kontanthjælpsmodtagere den laveste gevinst på omkring kr. Afskaffelsen af mellemskatten er blandt de elementer i skattelettelserne, der er allermest skævt fordelt. Det kan illustreres ved, at mens de ti pct. med lavest indkomst stort set ikke får nogen gevinst fra afskaffelsen af mellemskatten, så får de ti pct. rigeste en gennemsnitlig gevinst på næsten kr. alene fra afskaffelsen af mellemskatten. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 VK-regeringen har fra givet skattelettelser for over 50 mia. kr. VK-regeringen har i samarbejde med Dansk Folkeparti ad flere omgange gennemført markante skattelettelser fra For det første har der gennem hele perioden været et skattestop, der fastfryser ejendomsværdiskatten og stykafgifter i kr. og øre. For det andet har regeringen ad tre omgange gennemført skattelettelser. Første gang med forårspakken fra 2004, anden gang med skattepakken fra 2007 og endelig med Forårspakke 2.0 i Sammenlagt er skatterne lettet for over 50 mia. kr. i 2010 som følge af skattelettelserne. Det fremgår af tabel 1, der viser provenuerne i 2010 fra de enkelte skattepakker. Tabel 1. Samlet provenueffekt af regeringens skattelettelser, 2010 Samlet provenuskøn Indgår i fordelingsberegningerne Mia. kr. Skattestop -18,7-16,6 Forårspakke ,2-12, skattepakke -9,4-10,1 Forårspakke ,8-17,1 Total -54,1-56,0 Fremrykning af pensionsbeskatning +2,4 0,0 Total inkl. fremrykket provenu -51,7-56,0 Anm: En del af energiafgifterne forudsættes at påhvile erhvervslivet, hvorfor de ikke er medtaget i fordelingsberegningerne. Derudover er der en del af finansieringselementerne i Forårspakke 2.0, der påhviler erhvervslivet, som heller ikke indgår i fordelingsberegningerne. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. Ikke alle skatteomlægningerne er fordelt på familierne i fordelingsberegningerne. Eksempelvis er den del af finansieringen i Forårspakke 2.0, der påhviler erhvervslivet, ikke medtaget i fordelingsberegningerne. Samtidig er det antaget, at kun en del af ændringerne i energiafgifterne rammer familierne, mens den resterende del rammer erhvervslivet. På længere sigt vil de øgede skatter for erhvervslivet dog blive nedvæltet til familierne via f.eks. priser og lønninger. Fremrykningen af beskatningen af pensionsopsparinger er ikke medtaget i fordelingsberegningerne, da dette netop kun er en fremrykket skat. Mens Forårspakke 1.0 og 2007-skatteaftalen primært fokuserede på mellemskatten og beskæftigelsesfradraget, så indeholder Forårspakke 2.0, der bliver indfaset i perioden , en lang række skatteændringer. Et gennemgående tema for alle tre skattepakker har dog været, at mellemskatten er blevet reduceret hver gang for til sidst at blive helt afskaffet fra i år. De enkelte skattepakker indeholder i grove træk bl.a. følgende elementer: 2

3 Skattestop Fastfrysning af ejendomsværdiskat i kr. og øre Fastfrysning af stykafgifter, bilafgifter mv. i kr. og øre Forårspakke 1.0 fra 2004 Stigning i grænsen for mellemskat Indførelse af beskæftigelsesfradrag 2007-skattepakke Stigning i mellemskattegrænsen Stigning i beskæftigelsesfradraget Løft i overførselsindkomsterne og indeksering af energiafgifter Forårspakke 2.0 fra 2009 Afskaffelse af mellemskat, stigning i topskattegrænsen, bundfradrag for positiv kapitalindkomst og nedsættelse af aktieindkomstskat Lavere bundskat, grøn check og pensionstillæg En række finansieringselementer, bl.a. multimedieskat, nominel fastholdelse af beløbsgrænser i 2010, loft over ratepensioner, grønne afgifter mv. Udhulning af ligningsmæssige fradrag og rentefradrag fra Kæmpe forskelle i hvor meget danske familier får ud af de samlede skattelettelser Samlet har skatteændringerne stor betydning for familiernes økonomi i Nedenfor er der regnet på effekterne af de samlede skattelettelser i 2010 for de danske familier. Fordelingseffekterne er husstandsækvivalerede, således at der tages højde for den interne omfordeling inden for familierne. Der er stor forskel på, hvor meget man får ud af skattelettelserne. De ti pct. af befolkningen, som har de højeste indkomster, får i gennemsnit en årlig skattelettelse på kr. I den anden ende af skalaen får de ti pct. med de laveste indkomster en årlig skattelettelse på godt kr. Der er altså meget stor forskel på, hvor meget toppen og bunden i samfundet får ud af skattelettelserne. Det største enkeltbidrag for de rigeste kommer fra Forårspakke 2.0, som alene i 2010 giver næsten kr. til de ti pct. rigeste. I figur 1 er fordelingseffekterne af VK s samlede skattelettelser vist på deciler. I en decilfordeling er befolkningen opdelt i ti lige store grupper efter størrelsen af deres indkomst. 1. decil er således de ti pct. fattigste, mens 10. decil er de ti pct. rigeste. 3

4 Figur 1. Fordelingseffekt på deciler, 2010, husstandsækvivaleret Decil Forårspakke skattepakke Skattestop Forår 2.0 Som vist ovenfor er der en kæmpe forskel i størrelsen af gevinsten af skattelettelsen, når man måler det i Måler man i stedet lettelsen som procentvis fremgang i disponibel indkomst, er der stadig stor forskel på gevinsterne. Selv målt relativt får de ti pct. rigeste den største gevinst fra skattelettelsen på 9,8 pct. af deres disponible indkomst. De ti pct. med den laveste indkomst får en samlet fremgang i indkomst på 5,4 pct. Dette er en del højere end f.eks. 2. decil, der kun får en fremgang på 4,4 pct. Årsagen til den større relative fremgang for 1. decil er, at personerne i 1. decil har en meget lav indkomst, og målt relativt bliver skattelettelsen godt kr. større end den relative gevinst for f.eks. 2. decil. I tabel 2 er gevinsterne fra skattelettelserne vist som pct. af disponibel indkomst fordelt på deciler. 4

5 Tabel 2. Fordelingseffekt af VK s samlede skattelettelser, husstandsækvivaleret, 2010 Decil Brutto indkomst Disponibel indkomst Skattelettelse Skattelettelse i pct. af disponibel indkomst Pct. 10 pct. fattigste 106,2 78,0 4,2 5, ,3 132,7 5,9 4, ,2 153,7 7,6 4, ,7 174,9 10,3 5, ,6 195,8 13,1 6, ,0 217,4 16,1 7, ,4 241,2 19,6 8, ,6 269,7 23,8 8, ,5 310,2 29,0 9,3 10 pct. rigeste 810,4 469,2 46,0 9,8 Gennemsnit 347,0 224,3 17,5 7,8 Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag Meget stor gevinst for de allerrigeste familier Zoomer man ind på de allerrigeste i samfundet ses det, at de har fået en kæmpe gevinst fra skattelettelserne. Den procent af befolkningen med de højeste indkomster har således fået en gevinst på kr. fra regeringens skattelettelser. Det er en hel del mere end de næstrigeste, der har fået en gevinst på kr., og meget mere end resten af befolkningen, der i gennemsnit har fået godt kr. i skattelettelse. I figur 3 er gevinsten fra skattelettelserne vist for de rigeste ti pct. sammenlignet med resten af befolkningen. Det fremgår af figuren, at den rigeste pct. har fået en meget stor gevinst fra skattelettelserne, og at alle blandt de ti pct. rigeste har fået en væsentlig større lettelse, end resten af befolkningen har. 5

6 Figur 3. Fordelingseffekt for de ti pct. rigeste, 2010, husstandsækvivaleret Rigeste pct. Alle andre Percentil Forårspakke skattepakke Skattestop Forår 2.0 Størst gevinst til topledere og personer med lange uddannelser Personer med lange videregående uddannelser får en skattelettelse, der er næsten tre gange så stor som personer med grundskolen som den højest fuldførte uddannelse. Mens personer med lange videregående uddannelser i gennemsnit får kr. i skattelettelse, så får personer med grundskolen som den højeste uddannelse under kr. i gennemsnit i skattelettelse. I tabel 3 er fordelingen af skattelettelserne vist på højest fuldførte uddannelse. Tabel 3. Fordeling af skattelettelsen på uddannelse, husstandsækvivaleret, 2010 Forårspakke skattepakke Skattestop Forår 2.0 I alt Grundskole 2,6 2,4 3,6 4,3 12,9 Gymnasial uddannelse 4,0 3,4 4,9 6,3 18,6 Erhvervsfaglig uddannelse 4,1 3,2 4,9 5,1 17,4 Kort videregående uddannelse 4,7 3,8 5,7 6,3 20,5 Mellemlang videregående uddannelse 4,8 4,0 5,9 7,0 21,6 Lang videregående uddannelse 5,5 5,1 8,7 12,8 32,0 Gennemsnit 3,8 3,2 4,9 5,7 17,5 6

7 Topledere er den gruppe, der får den største gevinst fra skattelettelserne. I gennemsnit får topledere således næsten kr. alene i 2010 som følge af regeringens skattelettelser. Herefter kommer lønmodtagere på højeste niveau, der i gennemsnit får omkring kr. fra skattelettelserne. Lønmodtagere på grundniveau får omkring kr. fra skattelettelserne. For personer uden for arbejdsmarkedet får kontanthjælpsmodtagere den laveste gevinst på omkring kr. I dette tal er effekterne af f.eks. kontanthjælpsloftet og 300/450-timersreglen ikke medregnet, som har forringet vilkårene for mange kontanthjælpsmodtagere. Effekterne af regeringens skattelettelser fordelt på socioøkonomisk baggrund er vist i tabel 4. Tabel 4. Fordeling af skattelettelsen på socioøkonomisk status, husstandsækvivaleret, 2010 Forårspakke skattepakke Skattestop Forår 2.0 Selvstændig eller medhjælper 3,7 3,0 6,1 6,6 19,3 Topleder 6,7 6,0 9,7 16,7 39,0 Lønmodtager på højeste niveau 6,1 5,4 7,4 10,1 29,0 Lønmodtager på mellem niveau 5,9 4,7 6,2 7,5 24,4 Lønmodtager på grundniveau 5,0 3,7 4,9 5,6 19,3 Ledige (forsikrede samt ikke-forsikrede) 2,4 2,2 3,4 3,6 11,6 Kontanthjælp (ej parate) 0,7 1,2 1,6 1,9 5,3 Førtidspensionist 0,9 1,4 3,1 3,0 8,4 Efterløn 1,6 1,8 5,1 3,6 12,1 Pensionist 0,5 1,0 2,9 3,3 7,6 Andre udenfor arbejdsstyrken 2,3 2,2 4,1 4,9 13,5 I alt Gennemsnit 3,8 3,2 4,9 5,7 17,5 Meget skæv fordelingsprofil af afskaffelsen af mellemskatten Et element, der er gået igen i alle tre skattelettelser, er det målrettede fokus på at fjerne mellemskatten. Med skatteaftalen i 2004 hævede man grænsen for mellemskatten første gang, hvilket man gentog med 2007-skatteaftalen, hvor grænsen for mellemskat blev hævet helt op til topskattegrænsen. Det blev den dog kun i et enkelt år, 2009, for allerede i 2010 er mellemskatten blevet helt afskaffet. Samlet betyder afskaffelsen af mellemskatten en skattelettelse på knap 16 mia. kr. Afskaffelsen af mellemskatten er blandt de elementer i skattelettelserne, der er allermest skævt fordelt. Det kan f.eks. illustreres ved, at mens de ti pct. med lavest indkomst stort set ikke får nogen gevinst fra afskaffelsen af mellemskatten, så får de ti pct. rigeste en gennemsnitlig gevinst på næsten kr. alene fra afskaffelsen af mellemskatten. Afskaffelsen af mellemskatten er også mere skævt fordelt end eksempelvis de stigninger i topskattegrænsen, som også er blevet gennemført ad flere omgange. Denne stigning i topskattegrænsen giver i 2010 samlet en gevinst på kr. for de ti pct. rigeste. Der ligger dog i skatteaftalen om Forårspak- 7

8 ke 2.0, at topskattegrænsen stiger yderligere i 2011, hvilket giver endnu en gevinst til de rigeste i samfundet. I tabel 5 er gevinsten fra afskaffelsen af mellemskatten vist. Gevinsten er sammenlignet med gevinsten fra stigningerne i topskattegrænsen. Det ses, at afskaffelsen af mellemskatten er meget skævt fordelt, og giver en kæmpe gevinst til de rigeste i samfundet. Tabel 5. Fordelingseffekt af afskaffelse af mellemskatten og stigning i topskattegrænsen, deciler Decil Mellemskat Topskat 10 pct. fattigste 0,1 0,0 2 0,1 0,0 3 0,5 0,1 4 1,3 0,2 5 2,3 0,4 6 3,6 0,7 7 5,0 1,1 8 6,7 1,6 9 9,4 2,2 10 pct. rigeste 19,6 3,5 Gennemsnit 4,9 1,0 Den store skævhed i fordelingseffekten af afskaffelsen af mellemskatten bliver helt tydelig, hvis man fokuserer på de allerrigeste. Den ene pct. med de højeste indkomster får således en gevinst på hele kr. alene fra afskaffelsen af mellemskatten. Det er væsentligt mere, end de får ud af stigningen i topskattegrænsen, der har en noget pænere fordelingsprofil i denne sammenhæng. Gevinsten fra at afskaffe mellemskatten for de ti pct. rigeste er vist i tabel 6. Tabel 6. Fordelingseffekt af mellemskat og stigning i topskattegrænsen, ti pct. rigeste Percentil Mellemskat Topskat 91 11,6 2, ,4 2, ,6 3, ,0 3, ,7 3, ,0 3, ,4 3, ,0 3, ,3 4,1 Den rigeste pct. 45,6 4,2 Gennemsnit 19,6 3,5 8

9 Bilag 1. Provenu af de enkelte skattepakker og beregningsforudsætninger I fordelingsberegningerne indgår Forårspakke 1.0 fra 2004, skattepakken fra 2007, Forårspakke 2.0 fra 2009 samt skattestoppet. Suspension af SP-bidraget indgår ikke, ligesom andre skatteændringer herudover ikke er medtaget. Nedenfor er der opgjort mere detaljeret for, hvilke elementer i de enkelte skattepakker der indgår i fordelingsberegningerne. Tabel B1. Provenu af skattestop, 2010 Provenuskøn Indgår i fordelingen Ejendomsværdiskat -8,4-8,4 Energiafgifter -4,6-2,5 Bilafgifter -2,0-2,0 Øvrige stykafgifter mv. -3,7-3,7 I alt -18,7-16,6 Anm: Ud af lettelsen i energiafgifter på 4,6 mia. kr. er 2,5 mia. kr. fordelt på husholdningerne ud fra nøgle fra Skattekommissionen. Øvrige stykafgifter er medtaget i fordelingen efter fordelingsnøgle fra Finansministeriet. Alle bilafgifter er medtaget i fordeling og fordelt efter nøgle fra Skattekommissionen. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets svar til Finansudvalget nr. 78, marts 2009 samt svar til Skatteudvalget spm. 199 af 20. september 2005 og Lovmodellens datagrundlag. Tabel B2. Provenu af Forårspakke 1.0 og 2007-skattepakke Provenuskøn Indgår i fordelingen Forår 1.0 skattelettelser -12,2-12, skattepakke, ekskl. energi -11,0-11,0 Indeksering af energiafgifter 1,6 0,9 I alt -21,6-22,3 Anm: Ud af stigningen i energiafgifter på 1,6 mia. kr. er 0,9 mia. kr. fordelt på husholdningerne efter nøgle fra Skattekommissionen. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets svar til Finansudvalget nr. 78, marts 2009, Skatteministeriet svar til Skatteudvalget SAU534, oktober 2009, regeringens 2015-plan og Lovmodellens datagrundlag. Tabel B3. Provenu af Forårspakke 2.0 Provenuskøn Indgår i fordelingen Netto indkomstskattelettelser -15,5-15,5 Grøn check -4,6-4,6 Pensionstillæg -1,0-1,0 Øgede afgifter 6,0 3,9 Erhvervsliv udover afgifter mv. 1,3 0,0 I alt -13,8-17,1 Fremrykning af pensionsbeskatning 2,4 0,0 I alt inkl. fremrykning -11,4-17,1 Anm: Ud af stigningen i afgifter på 6,0 mia. kr. er 3,9 mia. kr. fordelt på husholdningerne. Udligningsskatten for pensionister samt afgifter på mættet fedt er ikke taget med i beregningerne, da disse endnu ikke er gennemført. Kilde: AE på baggrund af Økonomisk Redegørelse maj 2009, Skatteministeriet svar til Skatteudvalget L195 spm. 45, maj 2009 og Lovmodellens datagrundlag. 9

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001. Ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Hvem betaler for krisen?

Hvem betaler for krisen? En samlet beregning af Forårspakke 2. og Genopretningspakken, som er en væsentlig del af regeringens økonomiske krisestyring, viser, at langt de fleste familier får et tab på disse ændringer. Det gælder

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker Skattereformen er skæv og økonomisk usikker På trods af, at de rigeste er mindst tilbøjelige til at sætte gang i økonomien med øget forbrug, går størstedelen af næste års skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Regeringens Genopretningspakke har en historisk skæv fordelingsprofil, der giver det største tab til yderkantsdanmark. Mens det gennemsnitlige tab på Lolland og

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 11. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 Mens indbyggerne i Gentofte kommune får en gennemsnitlig gevinst på 12.600 kr. af

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Fremrykket provenu ved pensionsloft

Fremrykket provenu ved pensionsloft Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

De rigeste vandt på finansloven 2016 hvem skal nu tilgodeses?

De rigeste vandt på finansloven 2016 hvem skal nu tilgodeses? De rigeste vandt på finansloven 216 hvem skal nu tilgodeses? På tirsdag præsenteres regeringens forslag til finansloven for 217. Ser man på, hvilke grupper, der fik mest ud af sidste års finanslov, er

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN 15. januar 2007 af Lars Andersen direkte tlf. 3355 7717 Resumé: REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN Den skattepolitik, som regeringen og Dansk Folkeparti har ført siden 2001, har øget uligheden

Læs mere

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden 6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne

Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Med fastfrysningen af grundskylden og fastlåsning af kommunale grundskyldsprovenuer, som er en del af VLAK s forslag til et nyt boligskattesystem,

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere