Regelmæssige forebyggende undersøgelser af tænder,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regelmæssige forebyggende undersøgelser af tænder,"

Transkript

1 Den københavnske befolknings anvendelse af forebyggende diagnostiske tandplejeydelser Lisa Bøge Christensen, Børge Hede og Annette Sundby Tandundersøgelser med regelmæssige intervaller anses for at være en væsentlig og nødvendig del af tandplejetilbuddet i Danmark. Formålet med nærværende undersøgelse var at beskrive befolkningens brug af forebyggende diagnostiske tandplejeydelser set i relation til køn, alder og herkomst. Undersøgelsespopulationen omfattede alle der havde haft bopæl i Københavns Kommune i årene Undersøgelsen bygger på data fra offentlige registre, dvs. Sygesikringens Ydelsesregister, Danmarks Statistik og Københavns Kommunes Folkeregister. Lidt under en tredjedel af undersøgelsespopulationen havde ikke modtaget forebyggende diagnostiske tandplejeydelser i løbet af den treårige periode. Kvinder havde i højere grad end mænd modtaget forebyggende tandpleje. Gruppen af årige mænd havde et relativt lavere forbrug af forebyggende diagnostiske ydelser, men det var især borgere på 65 år og derover samt indvandrergrupper fra tredjeverdenslande der i ringe grad var brugere af forebyggende tandplejeydelser. Ca. halvdelen af de to nævnte grupper modtog ingen forebyggende tandpleje gennem de tre aktuelle år. Det anbefales at der foretages nærmere undersøgelser af de barrierer der tilsyneladende eksisterer mht. forebyggende tandpleje blandt disse befolkningsgrupper. Det foreslås endvidere at der etableres særlige forebyggende behandlingstilbud rettet mod de udsatte grupper. Regelmæssige forebyggende undersøgelser af tænder, mund og kæber mhp. tidlig diagnostik og behandling vil almindeligvis indebære anvendelse af en eller flere af sygesikringsoverenskomstens forebyggende tandplejeydelser. Den underliggende antagelse for anbefalingerne om at søge tandlæge med regelmæssige intervaller bygger på tidligere påviste positive sammenhænge mellem brug af tandplejesystemet og tandsundhed. Dette er hyppigt målt vha. indikatorer såsom tandstatus og carieserfaring i såvel Danmark som i den øvrige verden (1-4). Tidligere har det generelt været anbefalet at tandundersøgelser burde foretages hvert halve år, men de senere årtiers positive udvikling i cariesforekomsten, især blandt børn og unge, har medført at det nu anbefales at undersøgelsesintervallerne kan forlænges i retning af ét år eller mere såfremt det skønnes at patienten ikke er i speciel risiko for at få sygdomme i tænder eller tandkød (5, 6). I de fleste undersøgelser af voksne personers brug af tandplejesystemet defineres regelmæssig tandpleje som mindst ét tandlægebesøg inden for det seneste år eller gennemsnitligt ét besøg årligt inden for de seneste fem år. Adskillige undersøgelser i Danmark og i andre vestlige lande har gennem de seneste årtier påpeget en generel stigning i antallet af regelmæssige brugere af tandplejesystemet (2,3,7-9); der er dog i Danmark set en vigende tendens for de yngre årgange (1, 2). I en nyere undersøgelse rettet mod prædisponerende faktorer for manglende anvendelse af regelmæssig tandpleje blandt yngre voksne fremhævedes dels overførselsprocedurerne ved skift fra det offentlige tandplejesystem til privat tandlægepraksis, dels begrebet tandlægeangst (10). Ud over alderens indflydelse på de regelmæssige tandlægebesøgsvaner er det i mange tidligere undersøgelser anført at der er social ulighed mht. regelmæssige tandlægebesøg (3,11). Det er desuden vist at et højt uddannelsesniveau og en høj indkomst øger sandsynligheden for flere forebyggende tandlægebesøg (4). Også nyere danske undersøgelser har vist sammenhæng mellem uddannelsesniveau og indkomst og regelmæssige tandlægebesøg (2, 8). Etniske minoritetsgrupper er i mindre grad end andre brugere af forebyggende tandplejeservice, hvilket er påvist i flere lande under forskellige tandplejesystemer (12-17). De fleste undersøgelser af tandlægebesøgsvaner er baseret på selvrapportering, en metode som anses for tilstrækkelig valid selv om en vis overrapportering kan forekomme (18). Sygesikringens datamateriale kan bidrage til oplysninger om hvilke grupper i befolkningen der benytter eller ikke benytter tandplejesystemet i forebyggende og diagnostisk øjemed. Formålet med nærværende undersøgelse var på basis af 1126

2 sygesikringens statistiske materiale at beskrive brug af forebyggende diagnostiske tandplejeydelser i relation til køn, alder, bopæl samt herkomst. Materiale og metoder Det foreliggende datamateriale blev genereret ved en kombination af data fra Sygesikringens Ydelsesregister, Folkeregisteret i Københavns Kommune, og data fra Danmarks Statistik. Undersøgelsespopulationen omfattede alle der havde bopæl i Københavns Kommune i årene , og som var fyldt 21 år den Alene personer der havde bopæl i Københavns Kommune såvel den som den og , indgik i undersøgelsespopulationen. Til- og fraflyttere i perioden indgik således ikke i undersøgelsen. Deltagelse i undersøgelsen var uafhængig af tandlægens praksisadresse. Undersøgelsespopulationen udgjorde i alt personer. Statistisk Kontor, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune, foretog indsamling og sammenkobling af data, ligesom frekvenstabeller blev udarbejdet herfra. Der indgik følgende uafhængige variabler i analyserne: alder, køn, bopæl. Derudover blev undersøgelsesgruppen inddelt efter herkomst jf. den af Danmarks Statistik anvendte inddeling i 2003 i: 1. Danske personer 2. Personer fra andenverdenslande, dvs. lande inden for Norden, EU (uden de 10 nye EU-lande der blev optaget i EU per 1. maj 2004), samt USA og Canada 3. Personer fra tredjeverdenslande, dvs. alle øvrige lande. De sidste to grupper blev endvidere opdelt som: 1. Indvandrere, dvs. personer født i udlandet, hvis forældre begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet 2. Efterkommere, dvs. personer født i Danmark af forældre, som begge er indvandrere, eller efterkommere der har beholdt udenlandsk statsborgerskab. Den afhængige variabel blev defineret som modtagelse af tilskud fra Den Offentlige Sygesikring i et af kalenderårene 2000, 2001 eller 2002 til mindst én af følgende fire tandplejeydelser jf. Sygesikringsoverenskomsten af 1999 (19): 1. Ydelsesnummer 1140 regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 2. Ydelsesnummer 1141 regelmæssig diagnostisk undersøgelse år 3. Ydelsesnummer 1160 kontrol efter regelmæssig diagnostisk undersøgelse 4. Ydelsesnummer 2910 forebyggende diagnostisk grundydelse. Tabel 1. Procentvis andel af borgere i Københavns Kommune med forskellig brug af forebyggende diagnostiske tandplejeydelser inden for de seneste tre år i relation til køn og alder. Har ikke modtaget forebyggende diagnostiske tandplejeydelser Mænd n = år år år år år år Total Kvinder n = år år år år år år Total Total n = år år år år år år Total Har modtaget en eller flere forebyggende diagnostiske tandplejeydelser Resultaterne er rapporteret som univariate og bivariate tabeller. Der er ikke foretaget signifikanstest pga. materialets størrelse. Resultater Det fremgår af Tabel 1 at lidt under en tredjedel af samtlige personer i Københavns Kommune ikke havde modtaget forebyggende diagnostiske tandplejeydelser i den angivne treårige periode. Tre fjerdedele af de københavnske kvinder havde modtaget mindst én forebyggende diagnostisk tandplejeydelse i perioden, mens dette var gældende for to tredjedele af mændene. I aldersgruppen 65 år og derover var der FAGLIGE ARTIKLER 1127

3 Forebyggende diagnostiske tandplejeydelser Tabel 2. Procentvis andel af borgere i Københavns Kommune, som ikke har modtaget forebyggende diagnostisk tandplejeydelser i tre år i relation til aldersgruppe og herkomst. Personer med Indvandrere fra Indvandrere fra Efterkommere fra Efterkommere fra dansk oprindelse andenverdenslande tredjeverdenslande andenverdenslande tredjeverdenslande Aldersgruppe n = n = n = n = n = år år år år år Ingen data 33 Ingen data 65+ år Ingen data 43 Ingen data Total dog lige mange kvinder og mænd, som ikke havde modtaget forebyggende diagnostiske ydelser. Der sås i samme aldersgruppe et relativt lavt forbrug af disse ydelser, hvilket også gjaldt for mænd i aldersgruppen år, dog i mindre grad. Fordelingen af forebyggende diagnostiske ydelser i forhold til køn forblev uændret såfremt der yderligere blev kontrolleret for herkomst. Tabel 2 viser fordelingen i forhold til herkomst. Generelt ses at mens der blandt personer med dansk herkomst samt blandt efterkommere fra andenverdenslande var ca. en fjerdedel som ikke havde modtaget forebyggende diagnostiske tandplejeydelser i løbet af tre år, så var dette gældende for mere end en tredjedel af indvandrere fra andenverdenslande, og for omkring halvdelen af både indvandrere og efterkommere fra tredjeverdenslande. Tabel 2 viser videre at blandt personer med dansk herkomst var det især de ældre borgere der ikke havde modtaget diagnostisk forebyggende tandplejeydelser. Et tilsvaren- Tabel 3. Procentvis andel af personer af dansk herkomst i tre aldersgrupper som ikke har modtaget forebyggende diagnostiske tandplejeydelser i tre år i forhold til bopæl i de københavnske bydele årige personer årige personer 65+-årige personer Alle af dansk Københavns bydele af dansk oprindelse af dansk oprindelse af dansk oprindelse oprindelse Indre by Christianshavn Indre Østerbro Vanløse Ydre Østerbro Vestamager Ydre Nørrebro Vesterbro Brønshøj-Husum Sundbyøster Indre Nørrebro Valby Sundbyvester Bispebjerg Kongens Enghave

4 Tabel 4. Procentandel indvandrere og efterkommere samt procentandel af samtlige borgere der kun har grundskoleuddannelse, og den gennemsnitlige personlige bruttoindkomst per person i de københavnske bydele. Procentandel indvandere Procentandel med alene Gennemsnitlig bruttoindkomst Københavns bydele og efterkommere grundskoleuddannelse per person (kr.) Indre by Christianshavn Indre Østerbro Vanløse Ydre Østerbro Vestamager Ydre Nørrebro Vesterbro Brønshøj-Husum Sundbyøster Indre Nørrebro Valby Sundbyvester Bispebjerg Kongens Enghave de mønster sås blandt indvandrere næsten uanset alder. Blandt efterkommere fra andenverdenslande var fordelingen som hos personer med dansk herkomst. Andelen af personer af dansk herkomst som ikke havde modtaget en diagnostisk forebyggende tandplejeydelse i perioden, varierede fra en femtedel i Indre by til mere end en tredjedel i Kongens Enghave (Tabel 3). Tabel 4 viser procentandelen af indvandrere og efterkommere i de femten københavnske bydele. Desuden fremgår det at andelen af personer der kun havde grundskoleuddannelse varierede i bydelene fra ca. en femtedel i Indre by til to femtedele i Kongens Enghave. Endelig viser tabellen at borgerne i Indre by havde den højeste gennemsnitlige bruttoindkomst, hvorimod den laveste gennemsnitlige bruttoindkomst ses i Kongens Enghave. Diskussion Mht. repræsentativiteten for Købehavns Kommunes voksenbefolkning skal det tages i betragtning at alle der flyttede til eller fra Københavns Kommune i den aktuelle periode, ikke indgik i undersøgelsen; denne gruppe udgjorde 25% af den københavnske befolkning. Det kan formodes at flytning af bopæl medfører mere uregelmæssig brug af tandplejesystemet end hos den»fastboende«del af befolkningen. Dette opvejes dog af at de fleste flytninger til og fra Københavns Kommune sker inden for et afgrænset område, med mulig- hed for at bevare kontakten til samme tandlæge. Mht. benyttelse af forebyggende tandpleje tages ikke højde for i hvilket omfang der er modtaget forebyggende tandplejeydelser i et andet land. For den ældste aldersgruppes vedkommende bør det bemærkes at ca. 7% var indskrevet i omsorgstandplejen i Københavns Kommune og modtog forebyggende tandplejediagnostiske ydelser i dette regi. I lov om tandpleje af 1986 fremgår det bl.a. at befolkningen skal tilbydes såvel forebyggende tandpleje som behandling for derigennem at udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund og kæber og bevare dem i funktionsdygtig stand gennem hele livet (20). Også før denne lovs ikrafttræden var det en almindelig opfattelse blandt tandlæger at det gennem regelmæssige tandlægebesøg er muligt at begrænse udbredelsen af tandsygdomme vha. tidlig diagnostik og iværksættelse af individuelle forebyggende foranstaltninger. Der er således tidligere vist positive sammenhænge mellem oral status og regelmæssige tandlægebesøg (2-4), ligesom der er påvist sammenhænge mellem mængden af ubehandlet caries og uregelmæssige eller ingen tandlægebesøg (21-23). En dansk og en engelsk undersøgelse har imidlertid påpeget at man kan udskyde tandtab ved regelmæssige tandlægebesøgsvaner, og at funktionen kan opretholdes, mens der ikke er noget der tyder på at regelmæssige tandlægebesøg forebygger/forhindrer FAGLIGE ARTIKLER 1129

5 Forebyggende diagnostiske tandplejeydelser yderligere cariesudvikling (22,24). Danske undersøgelser har ligeledes demonstreret beskedne forskelle når det gælder den samlede carieserfaring (21,22), og de senest publicerede data viser ingen forskelle i DMFS-værdier blandt årige med hhv. regelmæssig og uregelmæssig brug af tandplejen (23). Det er veldokumenteret at alderen spiller en rolle for brug af tandplejesystemet (1,2,21). Den seneste landsdækkende danske undersøgelse baseret på selvrapportering af bl.a. regelmæssige tandlægebesøg viste at unge mellem 25 og 34 år samt de ældste aldersgrupper havde det laveste forbrug af regelmæssig tandpleje, mens der i de resterende aldersgrupper ikke var den store forskel (2). Nærværende undersøgelse peger på at det er personer på 65 år og derover der har det markant laveste forbrug af forebyggende diagnostiske tandplejeydelser. Det lave forbrug af tandplejesystemet blandt de ældste medborgere kan dels forklares med forekomsten af tandløshed i denne aldersgruppe, dels spiller manglende tandplejetradition og ændrede livsvilkår en rolle. Blandt årige er der således senest på landsplan fundet 17,8% tandløse, mens kun 8,9% af den københavnske befolkning i denne aldersgruppe var tandløse (23). På trods heraf har den københavnske befolkning langt fra den største andel af regelmæssige brugere af tandplejen i forhold til de øvrige regioner, og dette kan antages at afspejle relativt dårligere livsvilkår (1). Kønsforskellene blev i nærværende undersøgelse fundet i alle aldersgrupper med undtagelse af de ældste. En sådan kønsforskel mht. tandlægebesøgsvaner svarer til tidligere fund både i Danmark og i udlandet (1,3,21). Det fremgår videre af data fra nærværende undersøgelse at indvandrergrupperne adskiller sig fra borgere af dansk herkomst mht. brug af forebyggende diagnostiske tandplejeydelser. Dette svarer til et studie foretaget i Sverige allerede i 1985, hvor resultaterne pegede på at de fleste immigrantgrupper kun bruger tandplejen fragmentarisk, og at nødbehandling var langt hyppigere blandt immigranter end blandt svenske borgere (25). En sådan ulighed mht. brug af tandplejesystemet blandt etniske minoriteter i Sverige blev atter dokumenteret i 2000 på trods af at denne gruppe borgere udviste et større behandlingsbehov end andre (13). En dansk undersøgelse blandt udvalgte indvandrergrupper i Danmark viste at ydelser der forbindes med regelmæssige tandlægebesøg, klinisk undersøgelse, tandrensning, røntgenoptagelse samt profylaktiske ydelser, bruges mindre hyppigt af indvandrergrupper fra Libanon, Tyrkiet og Somalia (17). Det anbefaledes i samme rapport at der iværksættes en landsdækkende strategi for sundhedsfremme for denne befolkningsgruppe (17), hvilket også er understreget i et dansk studie blandt børn i København med forskellig etnisk baggrund (26). Det fremhæves her at målet er at forbedre viden om og holdning til tandsundhed ikke blot hos børn og unge, men også blandt forældrene, dvs. de voksne i familierne, således at der kan udvikles øget egenomsorg og familiestøtte omkring tandpleje og tandsundhed blandt de etniske minoriteter (26). Der ses desuden variationer i de københavnske bydele mht. andelen af personer af dansk herkomst som ikke havde modtaget forebyggende og diagnostiske ydelser. Sammenholder man dette med øvrige oplysninger om borgerne i de forskellige bydele jf. Tabel 4 tegner der sig et mønster hvor bydele med høj procentandel af indvandrere og et relativt højt antal personer med udelukkende grundskoleuddannelse eller lav gennemsnitsindkomst også har den laveste andel af personer der bruger tandplejen i forebyggende øjemed. Dette kunne forklares ved at Københavns Kommunes ældste borgere samt indvandrerne fra tredjeverdenslande for en stor dels vedkommende har lav bruttoindkomst og lavt skoleuddannelsesniveau (27, 28). En sådan sammenhæng er desuden i tråd med resultaterne fra andre studier både i Danmark og i udlandet vedr. brug af tandplejesystemet i relation til social status (2, 4). Konklusion Resultaterne i nærværende undersøgelse tyder på at ulighed mht. brug af forebyggende tandpleje ikke er et specielt ungdomsproblem. Den laveste brug af diagnostiske og forebyggende tandplejeydelser ses blandt de ældste borgere på trods af at det er blandt denne gruppe at sygdomsbyrden og behandlingsbehovet er størst (23). Indvandrergrupperne har uanset oprindelsesland og aldersgrupper ligeledes et lavt forbrug af forebyggende tandplejeydelser. Der foreligger ingen danske undersøgelser af tandsygdomsforekomst og behandlingsbehov blandt voksne indvandrere, men skandinaviske studier peger på et større tandbehandlingsbehov hos immigranter end i den øvrige befolkning (13, 29, 30). Det anbefales at der foretages nærmere analyser af årsagerne til de barrierer der tilsyneladende eksisterer blandt ældre medborgere og indvandrergrupper mht. brug af forebyggende tandplejeydelser. Videre foreslås det at der etableres særlige forebyggende tilbud på tandplejeområdet for disse udsatte grupper af samfundsborgere. English summary Use of preventive and diagnostic dental services in the population of Copenhagen, Denmark Regular dental examinations and preventive dental care are considered important elements of the dental health services 1130

6 in Denmark. However, some inequalities seem to exist in the provision of preventive dental services. The purpose of the present study was to describe the use of preventive dental services among the population in relation to gender, age, town district, and ethnicity. The study population comprised all citizens 18 years or more who had lived in Copenhagen during the years Data were collected from public registers. Information was obtained on preventive dental services delivered within the reimbursement scheme of the National Health Insurance. Four types of dental services were included: 1) dental examination for year-olds, 2) dental examination for persons 26 years of age or more, 3) control after dental examination and 4) basic preventive diagnostic service. Further, information on age, gender, town district, and ethnicity were collected. During the three-year study period approximately one third did not receive any preventive dental services at all. Women received more preventive dental services than men. Relatively few young men years of age had preventive dental services, however two groups of people clearly differed from the rest of the population, namely persons 65 years and over and immigrant groups from third world countries. There seems to be certain barriers for these groups in relation to the provision of preventive services. Such barriers may relate to system characteristics and socio-cultural backgrounds and should be further analysed. It is recommended to establish special offers of preventive dental care for such risk groups. Litteratur 1. Christensen LB, Kjøller M, Petersen PE, Vigild M. Tandstatus og udnyttelse af tandplejetilbuddet hos voksne i Danmark Tandlægebladet 1996; 100: Petersen PE, Kjøller M, Christensen LB, Krustrup U. Changing dentate status of adults, use of dental health services, and achievement of national dental health goals in Denmark by the year J Public Health Dent 2004; 3: Petersen PE, Holst D. Utilization of dental health services. In: Cohen LK, Gift HC, editors. Disease prevention and oral health promotion. Copenhagen: Munksgaard; Chen M, Andersen RM, Barmes DE, Leclercq MH, Lyttle CS. Comparing oral health care systems, a second international collaborative study. World Health Organization in collaboration with Center for Health Administration Studies, The University of Chicago; Wang NJ, Holst D. Individualizing recall intervals in child dental care. Community Dent Oral Epidemiol 1995; 23: Sundhedsstyrelsen. Tandplejens struktur og organisation København: Sundhedsstyrelsen; Schwarz E. Changes in demand for dental care among Danish adults Acta Odontol Scand 1996; 54: Antoft P, Rambusch E, Christensen HW. En sammenligning af carieserfaring og tandplejevaner hos danske værnepligtige indkaldt i 1972, 1982, 1993 og Tandlægernes Tidsskr 2004; 19: Österberg T, Lundgren M, Emilson CG, Sundh V, Birkhed D, Steen B. Utilization of dental services in relation to socioeconomic and health factors in the middle-aged and elderly Swedish population. Acta Odontol Scand.1998; 56: Scheutz F, Heidmann J. Determinants of utilization of dental services among 20- to 34-year-old Danes. Acta Odontol Scand 2001; 59: Petersen PE. Social inequalities in dental health. Towards a theoretical explanation. Community Dent Oral Epidemiol 1990; 18: Davidson PL, Andersen RM. Determinants of dental care utilization for diverse ethnic and age groups. Adv Dent Res 1997; 11: Hjern A, Grindefjord M. Dental health and access to dental care for ethnic minorities in Sweden. Ethn Health 2000; 5: Jones JA, Fedele DJ, Bolden AJ, Bloom B. Gains in dental care use not shared by minority elders. J Public Health Dent 1994; 54: Andersen RM, Davidson PL. Ethnicity, aging, and oral health outcomes: a conceptual framework. Adv Dent Res 1997; 11: Manski RJ, Magder LS. Demographic and socioeconomic predictors of dental care utilization. J Am Dent Assoc 1998; 129: Madsen G. Voksne indvandreres brug af tandplejesystemet og tandstatus hos deres børn. Århus: Aarhus Universitet; Gilbert GH, Rose JS, Shelton BJ. A prospective study of the validity of data on self-reported dental visits. Community Dent Oral Epidemiol 2002; 30: Sygesikringens Forhandlingsudvalg, Dansk Tandlægeforening. Overenskomst om tandlægehjælp Indenrigsministeriet. Lov om Tandpleje m.v. 4. juni Kirkegaard E, Borgnakke WS, Grønbæk L. Tandsygdomme, behandlingsbehov og tandplejevaner hos et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning. (Licentiatafhandling). Århus og København: Århus og Københavns Tandlægehøjskoler; Petersen PE. Dental visits, dental health status and need for dental treatment in a Danish industrial population. Scand J Soc Med 1983; 11: Krustrup U, Petersen PE. Voksenundersøgelsen i Danmark 2000/2001. Carieserfaring og parodontal status hos voksne i relation til social status og udnyttelse af tandplejen. Tandlægebladet 2005; 109: Sheiham A, Maizels J, Cushing A, Holmes J. Dental attendance and dental status. Community Dent Oral Epidemiol 1985; 13: Widstrom E, Martinsson T. Dental attendance of some of the common immigrant groups in Sweden. Community Dent Oral Epidemiol 1985; 13: Sundby A, Petersen PE. Oral health status in relation to ethnici- FAGLIGE ARTIKLER 1131

7 Forebyggende diagnostiske tandplejeydelser ty of children in the Municipality of Copenhagen, Denmark. Int J Paediatr Dent 2003; 13: Københavns statistiske kontor. TAL nr. 2, Københavns bydele København Ministeriet for Flygtninge. Indvandrere og Integration. Årbog om udlændinge i Danmark 2004 Status og udvikling. København; Widstrom E. Loss of teeth and the frequency and condition of removable and fixed dentures in Finnish immigrants in Sweden. Swed Dent J 1982; 6: Widstrom E, Stenstrom B, Dalen U. Dental health of Finnish immigrants in Sweden. Swed Dent J 1983; 7: Forfattere Lisa Bøge Christensen, lektor, ph.d. Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Børge Hede, overtandlæge, ph.d. Voksentandplejen, Københavns Kommune Annette Sundby, tandlæge, MPH Københavns Kommunes Børne- og Ungdomstandpleje Overenskomster Sundhedspolitik Tandplejetilbud 1132

Københavns Kommune Statistisk Kontor. Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo juli 2003

Københavns Kommune Statistisk Kontor. Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo juli 2003 Københavns Kommune Statistisk Kontor Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo juli 2003 Netpublikation, 22. juli 2003 Folkeregisteropgørelse i Københavns bydele, primo juli 2003 Lis Søgaard Hansen

Læs mere

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Folkeregisteropgµrelse Kµbenhavns bydele, primo oktober 2002

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Folkeregisteropgµrelse Kµbenhavns bydele, primo oktober 2002 Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Folkeregisteropgµrelse Kµbenhavns bydele, primo oktober 2002 Nr. 32. 6. november 2002 Folkeregisteropgørelse i Københavns bydele, primo oktober 2002

Læs mere

Brug af tandplejesystemet og egenomsorg i Danmark

Brug af tandplejesystemet og egenomsorg i Danmark T EMA: ORAL HELSE Nor Tannlegeforen Tid 2008; 118: 118 24 Lisa Bøge Christensen og Poul Erik Petersen Brug af tandplejesystemet og egenomsorg i Danmark Brug af tandplejesystemet og egenomsorg er betydelige

Læs mere

Folkeregisteropgørelse primo januar 2009 Københavns bydele

Folkeregisteropgørelse primo januar 2009 Københavns bydele 26. januar 2009 Folkeregisteropgørelse primo januar 2009 Københavns bydele Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo januar 2009. Bydele: 1. Indre By 2. Østerbro 3. Nørrebro 4. Vesterb./Kgs.Engh.

Læs mere

Hvilke ændringer er der sket i målgruppen for omsorgstandplejen, der gør, at en nydefinition af tandplejetilbuddet er nødvendig?

Hvilke ændringer er der sket i målgruppen for omsorgstandplejen, der gør, at en nydefinition af tandplejetilbuddet er nødvendig? Hvilke ændringer er der sket i målgruppen for omsorgstandplejen, der gør, at en nydefinition af tandplejetilbuddet er nødvendig? Lisa Bøge Christensen Odontologisk Institut Dias 1 Aftale om Finansloven

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 2001 Nr. 2. 25. februar 2004 Sammenhængende socialstatistik 2001 Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36 Pia Kjærulff

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 1996 Nr. 12. 12. m aj 2000 Sammenhængende socialstatistik 1996 Gerd Helene Rummel Tlf.: 33 66 28 36 1. Indhold Den sammenhængende

Læs mere

Tandsundhed. n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten.

Tandsundhed. n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten. Tandsundhed 14 n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten. n Forekomsten af tand- og mundsygdomme hos voksne er fortsat høj, men der er positive

Læs mere

Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune

Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune 2008 Indhold Resume og konklusioner 3 Baggrund for undersøgelsen 4 Undersøgelsens formål 6 Undersøgelsesgrupper og metode

Læs mere

Dansk tandpleje under forandring hvad mener tandlægerne?

Dansk tandpleje under forandring hvad mener tandlægerne? Dansk tandpleje under forandring hvad mener tandlægerne? Ulla Krustrup og Poul Erik Petersen Dansk tandpleje præges i disse år af lovmæssige, demografiske og holdningsmæssige ændringer. Men hvordan håndteres

Læs mere

>.%-*(-.%*/0?.' !"#$%&'(%)*+),-.+%/( )$&-.-/%+(-.)4/5.-$+- 65#-*7',*+0#89-$-:04.%;)0<'*"'.

>.%-*(-.%*/0?.' !#$%&'(%)*+),-.+%/( )$&-.-/%+(-.)4/5.-$+- 65#-*7',*+0#89-$-:04.%;)0<'*'. >.%-*(-.%*/0?.' 65#-*7',*+06);;"*- @('(%+(%+&06)*().!"#$%&'(%)*+),-.+%/(01222 3)$&-.-/%+(-.)4/5.-$+- 65#-*7',*+0#89-$-:04.%;)0

Læs mere

Systematisk overvågning af tandsundheden i befolkningen

Systematisk overvågning af tandsundheden i befolkningen 74 VIDENSKAB & KLINIK Abstract Tandsundheden i voksentandplejen er tydeligt forbedret Formål At beskrive udviklingen i tandstatus og carieserfaring blandt, 4-årige og brugere af praksistandplejen i perioden

Læs mere

Hjemtagelsen og organiseringen af omsorgstandplejen - fra privat firma til Guldborgsund kommunale tandpleje

Hjemtagelsen og organiseringen af omsorgstandplejen - fra privat firma til Guldborgsund kommunale tandpleje Hjemtagelsen og organiseringen af omsorgstandplejen - fra privat firma til Guldborgsund kommunale tandpleje Udarbejdet af: Camilla Hornbeck Hansen Vejleder: Lisa Bøge Christensen DKTE Indholdsfortegnelse

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006 TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Tandlægevagten Frederiksborg Amt Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse

Læs mere

Folkeregisteropgørelse primo april 2011 Københavns bydele

Folkeregisteropgørelse primo april 2011 Københavns bydele 3. maj 2011 Folkeregisteropgørelse primo april 2011 Københavns bydele Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo april 2011. Bydele: Danske statsborgere 1. Indre By 2. Østerbro 3. Nørrebro 4. Vesterb./Kgs.Engh.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Tandstatus hos søskende

Tandstatus hos søskende Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Netpublikation 23. september 2005 Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Epidemiologiske og sundhedssociologiske undersøgelser

Epidemiologiske og sundhedssociologiske undersøgelser 4 VIDENSKAB & KLINIK ORIGINALARTIKEL Abstract Den aktuelle tandstatus hos voksne danskere Formål At beskrive aktuel tandstatus og tandlægebesøg hos voksne danskere, at analysere effekten af socio-demografiske

Læs mere

Regelmæssige tandlægebesøg og god hjemmetandpleje

Regelmæssige tandlægebesøg og god hjemmetandpleje Brug af tandplejesystemet og egenomsorg i Danmark Lisa Bøge Christensen, Poul Erik Petersen Brug af tandplejesystemet og egenomsorg er betydelige faktorer i den sundhedsfremmende indsats i tandplejen.

Læs mere

Litteraturen bærer talrige vidnesbyrd om, at caries,

Litteraturen bærer talrige vidnesbyrd om, at caries, videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Er caries blevet et socialt stigma? Cariesforekomsten bliver oftest målt klinisk ved DMF, dvs. summen af carierede, mistede og fyldte tænder eller flader. På

Læs mere

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning

Læs mere

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller

Læs mere

Faglige udfordringer for fremtidens tandpleje, set i et samfundsodontologisk perspektiv Christensen, Lisa Bøge; Hede, Børge

Faglige udfordringer for fremtidens tandpleje, set i et samfundsodontologisk perspektiv Christensen, Lisa Bøge; Hede, Børge university of copenhagen Københavns Universitet Faglige udfordringer for fremtidens tandpleje, set i et samfundsodontologisk perspektiv Christensen, Lisa Bøge; Hede, Børge Published in: Aktuel Nordisk

Læs mere

Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele

Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele 24. november 2014 Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo oktober 2014. Bydele: Danske statsborgere 1. Indre By 2. Østerbro 3. Nørrebro

Læs mere

Orientering fra Velfærdsanalyse

Orientering fra Velfærdsanalyse Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2017 Den 1. januar 2017 boede der 602.481 personer i København. I løbet af 2016 steg folketallet med

Læs mere

Sidste nyt fra Sundhedsstyrelsen. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen

Sidste nyt fra Sundhedsstyrelsen. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen Sidste nyt fra Sundhedsstyrelsen Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen Forandring Okt. 2011, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti Ministeriet for Sundhed

Læs mere

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4 Figur A 2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s, Smnl-gr., og Tabel 1 og 4 Tallene udtrykker gennemsnitlige antal flader. 3, 5 og 7 årige er det mælketænder (ud af 88 mulige tandflader) 12, 15 og 18 årige er

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Kollektiv eller individuel profylakse?

Kollektiv eller individuel profylakse? Kollektiv eller individuel profylakse? sven poulsen Forebyggelsen er til stadig diskussion som følge af en lang række forhold. Men ét af de hyppigst stillede spørgsmål er: Skal vi fortsætte med den brede

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016 Orientering fra Velfærdsanalyse 7. juni 2016 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016 Den 1. januar 2016 boede der 591.481 personer i København. I løbet af 2014 steg

Læs mere

Indledning Dette notat præsenterer en kortlægning af Københavns Kommunes tildeling af 18-midler til frivilligt socialt arbejde i

Indledning Dette notat præsenterer en kortlægning af Københavns Kommunes tildeling af 18-midler til frivilligt socialt arbejde i KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 22-07-2016 Til Underudvalget Kortlægning af 18-midler til frivilligt socialt arbejde i 2014-2017 Indledning Dette notat præsenterer en kortlægning

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012 Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Areal og inddelinger - A.1

Areal og inddelinger - A.1 Areal og inddelinger - A.1 14 Areal og inddelinger Area and divisions Nr. (No.) Side (Page) Areal og inddelinger (tekst) Area and divisions (text) 15 Inddelinger Divisions A 1.1 Bydele i København pr.

Læs mere

Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje

Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje 27. maj 2016 kl. 1:00 0 kommentarer (Praktiserende Tandlægers Organisation) DEBAT: I jagt på besparelser har politikerne overvurderet danskernes

Læs mere

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2000 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen bydele i Kµbenhavn

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2000 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen bydele i Kµbenhavn Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Fertiliteten 2000 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen bydele i Kµbenhavn Nr. 23. 14. november 2001 Fertiliteten 2000 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen,

Læs mere

Areal og inddelinger - A.1

Areal og inddelinger - A.1 Areal og inddelinger - A.1 14 Areal og inddelinger Area and divisions Nr. (No.) Side (Page) Areal og inddelinger (tekst) Area and divisions (text) 15 Inddelinger Divisions A 1.1 Bydele i København pr.

Læs mere

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Disposition Hvad er ensomhed? Baggrund for mit studie Population Anvendte variable

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Dommervagten Årene

Dommervagten Årene Dommervagten Årene 2007-2009 Udgivet af Københavns Politi, OPA (Operativ Planlægning og Analyse) ved Viggo Billstrøm INDHOLD FREMSTILLEDE I ALT side Væsentlige punkter. Kendelser.. Sigtelser Herkomst..

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Areal og inddelinger - A.1

Areal og inddelinger - A.1 Areal og inddelinger - A.1 14 Areal og inddelinger Area and divisions Nr. (No.) Side (Page) Areal og inddelinger (tekst) Area and divisions (text) 15 Inddelinger Divisions A 1.1 Bydele i København fra

Læs mere

Notat vedr. estimering af patientandele i kategorierne grøn, gul og rød kategori hos praktiserende tandlæge

Notat vedr. estimering af patientandele i kategorierne grøn, gul og rød kategori hos praktiserende tandlæge Dato 10-05-2017 Sagsnr. 4-1013-1/1 PLAN plan@sst.dk Notat vedr. estimering af patientandele i kategorierne grøn, gul og rød kategori hos praktiserende tandlæge Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 en

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018

Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018 Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018 Notat om rapporten UDVIKLING I KOMMUNAL MEDFINANSIERING I REGION HO- VEDSTADEN OG KOMMUNER FRA 2013 TIL 2015 Baggrund og

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave.

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. 2014 På foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland er der blevet udarbejdet en rapport ud fra en

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

SURVEYS BLANDT INDVANDRERE OG ETNISKE MINORITETER

SURVEYS BLANDT INDVANDRERE OG ETNISKE MINORITETER Troels Fage Hedegaard Postdoc, Aalborg Universitet Institut for Statskundskab SURVEYS BLANDT INDVANDRERE OG ETNISKE MINORITETER 1 Oversigt Hvem er jeg og hvorfor taler jeg i dag? Hvad vil jeg sige noget

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Areal og inddelinger - A.1

Areal og inddelinger - A.1 Areal og inddelinger - A.1 14 Areal og inddelinger Area and divisions Nr. (No.) Side (Page) Areal og inddelinger (tekst) Area and divisions (text) 15 Inddelinger Divisions A 1.1 Statistikdistrikter i København,

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Hvad betyder begreberne? To tabeller. Herkomst

Hvad betyder begreberne? To tabeller. Herkomst Hvad betyder begreberne? Datamaterialet giver et indblik i befolkningssammensætningen i Haderslev Stift, gennem det der kaldes herkomst. Fordi statistikken er indhentet hos Danmarks Statistik, er det også

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2015

Serviceprofil for Tandplejen 2015 Serviceprofil for Tandplejen 2015 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Sundhedsfremmende sparring og rådgivning

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2019

Serviceprofil for Tandplejen 2019 Serviceprofil for Tandplejen 2019 Serviceprofil for Tandplejen 2019 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Sundhedsfremmende

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Version 1. september 2005

Epidemiologi og Biostatistik Version 1. september 2005 ! "!#$ $ %%&' (! # % $ %%* +,$ -. /0* 2 / 3 4/ 2 $ 2! $!!! 4 5!/2 -! 5.!/!. 2! -! (! / 4 3!4 3 4 " -! 2!/! 2 & / ' 5 6 +,!7! / $ 2! /4 + / - (! 4 2 /2 + 2 4! $ 4'! + 4 4!! 8 8!2 / // 6 MPH Introduktionsmodul

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Det er velkendt, at der bliver flere og flere ældre, og

Det er velkendt, at der bliver flere og flere ældre, og ABSTRACT Tandplejens måske største udfordring i fremtiden? Udviklingen i befolkningssammensætningen gennem de senere år har betydet, at der er langt flere ældre medborgere end tidligere. De fleste ældre

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Husstande og familier

Husstande og familier Husstande og familier Households and families ((Side 169)) 170 - Husstande og familier Tabel 89. Husstande 1. januar 1980-1998 Households 1 January 1980-1998 En enlig mand En enlig kvinde Husstande med

Læs mere

Husstande og familier. Households and families

Husstande og familier. Households and families Husstande og familier Households and families 172 - Husstande og familier Tabel 87. Husstande 1. januar 1980-2000 Households 1 January 1980-2000 En enlig mand med/uden En enlig kvinde med/uden Husstande

Læs mere

Rummelighed i Region Syddanmark som arbejdsplads

Rummelighed i Region Syddanmark som arbejdsplads Indhold Medarbejdersammensætning ift. køn og alder... 1 Etnisk ligestilling... 2 Ansættelser på særlige vilkår... 6 Rummelighed i Region Syddanmark som arbejdsplads Medarbejdersammensætning ift. køn og

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten. 2 Sundhedstal 2013 Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for 2013 foreligger nu. Det viser sig igen i år, at børn og unges tandsundhed

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Livshistorien kan læses i hjertet.

Livshistorien kan læses i hjertet. Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere