En plettet straffeattest

Transkript

1 Abstrakt En plettet straffeattest Kulturbarriere i ungdommens uddannelsesvejledning Med nærværende artikel søges der, gennem interviews med Ungdommens Uddannelses vejledere, at forstå, hvordan arbejdskulturen i Ungdommens Uddannelses vejledningen er, og om der bliver taget forbehold for etnicitet. Således beskrives og analyseres kulturen ud fra øjebliksbilleder af Ungdommens Uddannelses vejledning i to forskellige kommuner, med henblik på at identificere magtdistancen og kommunikationsfærdighederne i spændingen mellem nytilkomne kulturelle elementer og den eksisterende kultur. Der argumenteres for, at de nye elementers evne til at tilpasse sig den eksisterende kultur har konsekvenser for, hvordan Ungdommens Uddannelsesvejledningen foregår. Artiklen diskuterer desuden unge med anden etnisk baggrund end dansk s bagland og deres betydning for deres valg af uddannelse. Den multikulturelle vejledning Ungdommens Uddannelses vejledning (herefter UU vejledning) er Multikulturel, forstået på den måde, at Ungdommens Uddannelsesvejledere (herefter UU vejledere) skal tilgodese mange kulturer i deres vejledning. I den multikulturelle UU vejledning bør man være opmærksom på, at både unge med anden etnisk baggrund end dansk (herefter nydanskere) og UU vejleder følelsesmæssigt reagerer på mødet mellem flere kulturer. UU vejlederne er opmærksomme på dette, blandt andet gennem publikationen Multikulturel vejledning udgivet af Undervisningsministeriet i UU vejlederen er ansvarlig for, at bearbejde sine egne reaktioner og ligeledes, at være opmærksom på nydanskernes reaktion på et eventuelt kulturchok. Betyder det, at UU vejlederne skal have en kulturgeneral kompetence, som her forstås som, at man gør sig tanker om hvad kultur gør generelt? Eller en mere kulturspecifik kompetence, som forstås som, man studerer den pågældende kultur man har med at gøre? Hvilken sikre den givende vejledning for de unge nydanskere? Denne artikel sætter fokus på UU vejledningen, deres pædagogiske kompetencer og viden om interkulturel kommunikation, altså et øjebliksbillede af hvordan UU vejlederen tackler kulturmødet i UU vejledningen. Empirien består af to interviews med UU vejledere fra to forskellige kommuner. UU vejledningen I 2004 trådte en reform, der satte nationale mål for vejledning om uddannelsesog erhvervsvalg i kraft. Unge i alderen år blev nu tilbudt uddannelses og erhvervsvejledning, der primært rettede sig mod valg af ungdomsuddannelse og sekundært mod at opnå beskæftigelse. 1

2 Overrasket over min egen overraskelse sprogmisforståelser Man tror de forstår det hele, fordi deres danske er fint, men deres baggrundsforståelse kan være meget mindre. UU vejlederen forklarer, at hun havde en nydansker i UU vejledningen, som var nervøs over, om politiet havde spildt kaffe på hans straffeattest, så den var plettet, og han derfor ikke kunne komme i praktik. Kommunikation fylder meget i UU vejledningen, men hvor meget tænker UU vejlederne på deres egne kommunikationsfærdigheder, når de vejleder nydanskere? Betyder kulturforståelse, fuldendt forståelse? Eller skal UU vejlederne acceptere, at der er noget de måske ikke forstår? Har de altid kun deres egen fortolkninger af, hvad de ser og husker, og hvad gør de for, at nydanskerne og dem selv, forstår hinanden bedst muligt? UU vejlederen blev overrasket over sin egen overraskelse, da hun fandt ud af hvor meget billedsprog hun brugte i daglig tale, og spørger på grund af straffeattest historien, altid en ekstra gang om de unge nydanskere har forstået hende. I UU vejledningen er det forskelligt hvorledes UU vejlederne forholder sig til kultur, og derved også kommunikationen med nydanskerne. Den ene UU vejleder er knyttet til en skole hvor 95 % er nydanskere. Han forholder sig ikke som udgangspunkt til elevernes baggrund og kultur; Kun sprogligt hvis der er noget..(..)..jeg ved ikke hvor eleverne er fra, jeg spørger aldrig, hvilket land de kommer fra, eller hvilken kultur de har. Hvis de taler om noget og er interesseret i, at tale om det, så spørger jeg ind til det, men jeg starter ikke selv med det..(..).jeg troede det var noget jeg ville lægge stor vægt på, kultur og kulturelle forskelle, men det gør jeg ikke. Her ses at UU vejlederen mener det er nok, at have en kulturgenerel kompetence, i det han ser kultur som noget mere generelt og ikke dykker ned i det mere specifikke. Ud fra dette ville kultursociolog Iben Jensen mene, at selvom vi ikke ved ret meget om en person, skaber vi alligevel en holdning ud fra de informationer vi har. Altså vores forforståelse skaber vores holdning, ellers kan vi ikke skabe mening. Iben Jensen har udviklet en interkulturel kommunikationsmodel, der kan benyttes til, at analysere den interkulturelle kommunikationsproces, der foregår i UU vejledningen. 2

3 Jensen, Iben 2001 Modellen ovenover beskriver hvorledes UU vejlederen fortolker nydanskerens budskab, på baggrund af fire hovedelementer, deres erfaringspositioner, kulturelle forudforståelse, kulturelle selvforståelse, og slutteligt indholdet de taler om. Denne analyse har dog kun UU vejlederens kommunikationsproces i fokus. De erfaringspositioner UU vejlederen fra København har, omhandler for det meste, at de unge der besøger ham, har hørt en masse fra forskellige mennesker. Det de har hørt forvirrer dem ofte i forhold til deres ønskede uddannelsesvalg. Hans erfaringspositioner viser tydeligt, at den måde han tolker sin omverden ikke er to kulturel, tværtimod siger han flere gange i interviewet det er lige meget om man er herfra (indre Nørrebro red.) eller Hørsholm eller andre steder. Han påpeger dog, at han er opmærksom på typiske faldgrupper når han møder familier med anden etnisk baggrund end dansk, Jeg er opmærksom på at give hånd, skal man vente med til de gør det, eller hvis kvinder ikke har tørklæde på så kigger jeg væk af ren respekt jeg tilskriver tingene en værdi og jeg tænker over det men lader det ikke styre mit arbejde. UU vejleder Frederiksberg, gør meget ud af, ikke at differentiere mellem etniciteter, hun påpeger at de i mange år har diskuteret etnicitet og kommet frem til, at det ikke er det det handler om, men siger alligevel (..) der kommer en overvægt af unge med anden etnisk baggrund, med problemer der ligner hinanden. Samtidig med fortæller hun, at hun differentierer i forhold til problemstillinger og etnicitet kan godt være en del af den. Begge UU vejledere har en kulturel forudforståelse over for de unge nydanskere. Dette kommer til udtryk, allerede i førnævnte citater, men også da UU vejlederen Erfaringspositioner, er de erfaringer, UU vejlederen tolker de unges udsagn på, disse er bestemt af deres sociale position i samfundet. Den kulturelle forudforståelse, er den måde UU vejlederne fortolker, hvad modparten siger, på baggrund af en forenklet opfattelse af de kulturelle fællesskaber de ikke selv er en del af. 3

4 fra København fortæller, at på en skole (..)med denne type unge.. skal man gå meget op i, at arbejde med relationer, da mange kommer fra ressource fattige familier, og har behov for voksenkontakt på en anden måde end andre unge i København. Han ser ikke (..)kultur som en altoverskyggende sky der hænger ned og bestemmer hvad mennesker gør (..), og han ser heller ikke kultur, som noget der besværliggør hans arbejde. Derved kan man se, at hans kulturelle forudforståelse ikke begrænser ham, da han finder det interessant, at arbejde med de unge nydanskere, og han generalisere dem heller ikke, og sætter etniske danskere i et mere positivt lys på bekostning af nydanskere. I citatet ovenover om, at nydanskere har de samme problemstillinger, kan man se, at UUvejlederen fra Frederiksberg er mere kulturgenerel. Ydermere fremgår det i dette citat (..)jeg er meget opmærksom på at spørge til familie.. fordi jeg ved, at for mange i deres kultur betyder meget hvis valget er accepteret i familien. Hun påpeger også, at drengene med anden etnisk baggrund end dansk i UU vejledningen; (..)ofte har det lidt svært med velmente damer... Her træder kulturgeneraliseringerne tydeligt frem. På trods af det sker, ønsker begge UU vejledere ikke, at generalisere i forhold til kultur og etnicitet. Men alligevel kommer det frem hos begge, at forældrene til de nydanske unge har en stor uvidenhed om uddannelsessystemet i Danmark, og at dette nogen gange er en barriere. Ofte vil de presse deres børn ud i prestige fyldte uddannelser, også hvis det ikke er realistisk. Den viden, der danner grundlag for henholdsvis kulturel forudforståelse og kulturel selvforståelse, er skabt i diskurser, i forhold til interkulturel kommunikation trækkes der i UU vejledningen på etnisk diskurs, den diskurs der leverer mest til UU vejlederens kulturelle forudforståelse og selvforståelse er erfaringspositionen, forstået på den måde, at der er diskurser der understreger forskelle og diskurser der understreger ligheder: (Jensen: 2001) Forskelle: "Forældre med anden etniske baggrund end dansk blander sig mere i de unges uddannelse", "de unge drenge er lidt trætte af velmenende damer". Ligheder: "Der er ikke forskel på forældres indblanding", "forældre uanset baggrund kan have dårlige sociale forhold". Ved kulturel selvforståelse forstås det at, man sammenligner med sin egen kultur. Ikke helt som den er, men som den ideelt burde være. (Jensen:) 4

5 UU vejlederne trækker på diskurserne afhænger af deres erfaringspositioner, dvs. UU vejlederen med god forældrekontakt vil trække på ligheden, og UU vejlederen med mere blandede erfaringer vil trække på forskelsdiskursen. Grunden til dette er vigtigt er, at deres tolkninger for stor betydning for samspillet med de nydanske unge, de møder i UU vejledningen. En positiv kulturel forudforståelse tolker med færre negative generaliseringer. (Jensen: 2001) Måske er det derfor væsentligt at de unge generelt, uanset etnisk baggrund, kan have stort udbytte af bevidsthed om diskurser i samfundet, som har afgørende betydning for, hvordan der bliver skabt mening (Jensen: 2001). Vi gider ikke tale om kultur længere Hvad karakteriserer UU vejledningen som en kultur? Ud fra professor Hans Gullestrup den horisontale kulturdimension centrale kultursegmenter (Gullestrup: 2007), beskrives kulturen i UU vejledningen ud fra det identitetsskabendesegment. Da den horisontale kulturdimension kun indkredser nogle funktioner, og ikke siger noget om underliggende mønstre, opfattelser og lignende, bliver Den Vertikale kulturdimension centrale kulturlag også inddraget (Gullestrup:2007). Det Identitetsskabendesegment handler om en fælles social identitet, der medfører en følelse af tilhørsforhold. Deltagelsen i UU vejledningen vil medvirke til skabelsen af et kulturelt tilhørsforhold, der omhandler om du er aktiv bidragyder eller ej. Derfor er det centralt, at de unge nydanskere, selv kommer på banen i UU vejledningen. Dette er ofte lidt et problem da, UUvejlederen fortæller, at de ofte forventer at UU vejlederne skal fortælle dem hvad de skal blive til. Her kan med fordel inddrages psykolog og antropolog Geert Hofstedes magtdistance, da det her er tydeligt at den unge nydansker forventer, at UU vejlederen skal tage alt initiativ og at der dermed er en stor magtdistance i UU vejledningen. Magtdistancen handler om magtforhold og social ulighed. Både de unge nydanskere og UU vejlederen vil tillægge hinanden magt. Hofstede påpeger, at der ikke er tale om at en har magten og den anden underlægger sig den, men at magtfordelingen er kulturel betinget (Hofstede: 2002) Dette vendes tilbage til senere. Gullestrups model Den Vertikale kulturdimension centrale kulturlag, kan fortælle os, at når UU vejledningen af den samme person, har varet over flere omgange, vil UU vejlederen og den 5

6 unge nydanskers samtaler ikke længere være tilfældigt, da de har udviklet en kultur, og de vil automatisk følge en hvis grad af mønster. Dette påpeger UU vejlederne også: Løkke: er det et sårbart emne? (red. unge med forskellige kultur baggrunde) UU "Nej tværtimod, (..) vi gider ikke tale om det længere, at have det som fokus, vi er nået videre, vi har diskuteret det mange gange, og vi er klar over der er problematikker". Når menneskers samvær har varet over længere tid, vil menneskers adfærd og forståelse ikke længere være tilfældigt, ifølge Gullestrup. De vil have udviklet en kultur. Dette er ikke altid tilfældet i UU vejledningen, da mange unge nydanskere kommer og går. Derfor vil der ofte opstå forskellige problematikker. Dog som tidligere nævnt, har den ene UU vejleder stor fokus på, at skabe en relation til de unge nydanskere, på denne måde har han bevidst indflydelse på kulturen. Man kan med Hofstede sige, at UU vejlederen og den unge vil handle efter et mentalt program. Delprogrammerne i det mentale program, ses i nedenstående figur: Det universelle program mener Hofstede er fælles for os alle sammen, det er det der gør vi trækker vejret og spiser, når vi er sultne. Men det kan ikke forklare vores følelser (Gullestrup: 2002). Det kollektive er ikke fælles for alle, kun fælles for dem der tilhører samme kultur dette er interessant her, da dette kan beskrive og forstå det interkulturelle samvær i UU vejledningen. Det individuelle er det, der er unikt for den enkelte, dette er vigtigt for UU vejlederen, da de må medtænke, at ikke to af de unge nydanskere er ens, derfor er det ikke optimalt, at UU vejlederne, som det fremgår gennem empirien, kulturgeneralisere. Det er vanskeligt empirisk at sætte grænser i det mentale program, da det er svært at vide, hvor meget der er tillært og hvor meget der er arv (Gullestrup: 2002). Men i det kollektive som er centralt i UU vejledningen, vil største delen være tillært, da denne i følge Hofstede er foranderlig, og handler om hvordan man opfører 6

7 sig over for hinanden. Det er netop dette lag, der er kultur, og svarer til Gullestrups dybere liggende kulturlag. (Gullestrup; 2002) Mine børn skal accepteres magt Hofstede har fire kulturelle dimensioner, som han bruger til at beskrive menneskelig kultur, disse dimensioner kan være med til, at forstå kulturelle forskelligheder. Disse dimensioner er interessant for en UU vejleder, da han i sine vejledningsopgaver, via dimensionerne få hjælp til, at se de unge nydanskere i deres kulturelle kontekst. UU vejlederen kan så via sin egen kulturelle kontekst, skabe forståelse for kulturelle forskelligheder. (Hofstede: 2002) dimensionerne er; 1. Social ulighed og forhold til autoriter også kaldet magtdistancen 2. Forholdet mellem den enkelte og gruppen kollektivitet og individualitet 3. opfattelse af maskulinitet og femininitet 4. usikkerhed i forbindelse med kontrol af følelser fx frygten for det ukendte eller de fremmede, kaldet usikkerhedsundvigelse Her er kun fokus på nr. 1; magtdistancen og senere nr. 2; kollektivitet og individualitet. Magtdistancen handler ifølge Hofstede om magtforhold og social ulighed, og optræder hele tiden i samfundet. (Hofstede: 2002) UU vejlederne har derfor også forventninger og opfattelser af magtforholdene. Derfor vil der i UU vejledningen forekomme et dilemma, da to personer med forskellige magtforhold, forsøger at tillægge den anden magt (Hofstede:2002). Denne fordeling af magten er kulturelt betinget, dette fordi kultur har forskellige magtdistancer, og i UU vejledningen mødes UU vejlederen og de unge nydanskere der hver i sær er et produkt af deres egen kultur. Hofstede fortæller, at i Danmark har vi en lille magtdistance, og spørgsmålet er om metoder udviklet til UU vejledningen så kan bruges, når UU vejlederne møder de, der måske er født og opdraget i en kultur med stor magtdistance? Lille magtdistance fx: Ulighed mellem mennesker bør reduceres til et minimum. Der bør i en vis udstrækning være gensidig afhængighed mellem mindre og mere magtfulde. Vejledere er professionelle, der videregiver upersonlige sandheder Stor magtdistance fx: Elever behandler vejledere med respekt Centralisering er udbredt Privilegier og statussymboler forventet og udbredt 7 Vejledere forventes at tage alt initiativ

8 Magt i UU vejledningen Baglandet har for de unge nydanskere en stor betydning for den ønskede uddannelse, men for flere uddannelser er det karaktergennemsnittet der adgangsbegrænser, og det er derfor ikke alle, der kan komme på den ønskede uddannelse. ( ) i forhold til kulturelle forskelle, for mange forældre, der er kommet her og har boet i Danmark, mange ønsker, at det skal gå bedre for børnene end dem selv. ( ) Så der er mange af mine kollegaer, der siger, at de gerne vil have deres børn til at være advokater eller lignende. For der er mere prestige i det, og så kan de tage hjem til deres hjemland, og sige hvad deres børn kan. (København UU vejleder, s. 11) I en analyse ser man Hofstedes 2. dimension kollektivitet og individualitet, komme til udtryk. Den unges uddannelsesidentitet er baseret i et socialt netværk, dvs. at familiens interesser går forud for den unge nydansker. I Danmark har vi det ofte omvendt, at den enkelte står til ansvar for en selv. Forældrene føler, at deres børn har mulighed for at forøge deres færdigheder, fx vil optagelse på en uddannelse med adgangsbegrænsning, i form af krav om et højt karaktergennemsnit, blandt familie og venner sandsynligvis bliver forbundet med en vis prestige og status. Noget kan tyde på, at forældrene har indflydelse på de unge nydanskeres valg af uddannelse. Ydermere vil de gerne træffe valget for deres børn, og presse dem ud i en bestemt uddannelse; ( ) forældrene prøver at presse deres børn ud i at tage en specifik uddannelse( ) det hele bunder ofte i uvidenhed omkring et eller andet, så har de (forældrene red.) hørt noget fra en fætter eller kusine, at 10. klasse er for tabere ( ). Den kollektivistiske samfundsfølelse betyder noget for de unge nydanskeres valg. Det viser sig på baggrund af ovenstående, at UU vejlederen har størst indflydelse på uddannelsesvalg hos de unge nydanskere, der ikke hjemmefra direkte er blevet vejledt til at tage en bestemt uddannelse. UUvejledningen er derfor ikke alene årsag til videreførelse af social ulighed, men er med til at understøtte den. UU vejledren får her så en stor magtdistance. Uden UU vejledningen ville de unge fra ressourcestærke familier og ovenstående beskrevne familier, stadig vælge den 8

9 prestigefyldte videregående uddannelse, mens de unge fra en ressourcesvag familie muligvis ikke ville vælge at uddanne sig ud over folkeskolen. En ren straffeattest i den multikulturelle vejledning Undervisningsministeriets publikation "Den multikulturelle vejledning". Handler om at UUvejlederne har brug for, at udvikle nye rutiner og metoder for, at komme de unge nydanskere i møde. Det beskriver, at det er en stor og vigtig opgave at få de unge nydanskere vejledt sikkert gennem uddannelsessystemet, så de kan kvalificere sig til det danske arbejdsmarked.(uvm: 2002). I publikationen står der, at UU vejledere skal være "kulturelle reflekterede vejledere" det er en vejleder der er i stand til, at arbejde bevidst med både indsigt i andre kulturer og forståelse af sin egen kultur. en kulturspecifik kompetence. Publikationen oplyser kun, og kommer ikke med redskaber til den multikulturelle vejledning. Det vil altså sige, at publikationen automatisk medfører en mere kulturgenerel kompetence, som også er den der, set med analytiske briller, finder sted i UU vejledning. Ydermere har UU vejlederene ikke fokus på det interkulturelle. De er træt af, at fokusere på det. De negligerer ikke, at kultur har en betydning, men spørgsmålet er om de forholder sig polycentrisk til vejledningen, forstået på den måde at forskellige mennesker skal forstås ud fra deres forskellige normer og vilkår. Samt at man evner, at forstå mennesker fra andre kulturer ud fra deres egne normer. (Hofstede: 2002) Bestræber de sig på polycentrisme og kulturspecifikke kompetencer i vejledningen? Ud fra empirien ser det ikke sådan ud. Dette kan muligvis skabe problemer, da samfundet og derfor UU vejledningen i dag er multikulturel. hvilket den ene UU vejleder selv påpeger, at samfundet er. Sikrer UU vejlederne den givende vejledning for de unge nydanskere? Så er vi tilbage ved den unge nydansker med straffeattesten. Han var lettet over, at den var ren, og mumlede ironisk på vej ud af døren Den danske sprog er en svær en. Litteraturliste Gullestrup, Hans (2007): Kulturanalyse en vej til tværkulturel forståelse, Akademisk forlag Jensen, Iben (2001): Interkulturel Kommunikation i komplekse samfund, Roskilde universitetsforlag Publikationen(2002) Multikulturel vejledning (MV), Undervisningsministeriet 9