Halvårsregnskab. pr

Transkript

1 Status på den samlede økonomi pr. 30. juni Halvårsregnskabet samler alle politikområdernes halvårsregnskaber for juni måned i en resultatopgørelse. Der gives et estimat af forventet årsregnskab, herunder evt. mer/mindreforbrug for i forhold til det korrigerede budget. Væsentligste afvigelser forklares. Likviditetsprognose, opgjort ultimo juni, ses af dokumentets sidste sider. Udgiftsbaseret resultatopgørelse (Regnskabsopgørelse) Halvårsregnskab pr Opr. budget Korr. Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse (beløb i mio. kr.) A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter , , , ,0-2,8 Tilskud og udligning m.v. -475,7-979,4-979,4-962,0 17,4 Refusion af købsmoms 28,1 0,4 0,4 0,4 0,0 Indtægter i alt , , , ,6 14,6 Driftsudgifter (excl. Forsyningsvirksomhed) Udvalget for Økonomi, Planlægning & Udvikling 163,1 324,2 337,2 314,1-23,1 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg 327,3 697,5 697,6 703,6 6,0 Sundhedsudvalg 103,1 228,9 231,5 240,2 8,7 Socialudvalg 232,2 438,0 441,1 437,7-3,4 Psykiatriudvalg 78,6 145,5 150,5 150,5 0,0 Teknikudvalg 53,0 92,0 100,3 111,3 11,0 Miljø- og Klimaudvalg 8,7 25,2 25,5 25,5 0,0 Børne-, Unge- og Familieudvalg 311,4 671,4 651,3 655,0 3,7 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg 36,9 57,1 61,7 60,9-0,8 Driftsudgifter i alt 1.314, , , ,8 2,2 Driftsudgifter før finansiering -137,1-126,6-109,6-92,8 16,8 Renter 5,5 18,6 18,5 17,0-1,5 Resultat af ordinær driftvirksomhed -131,6-108,1-91,2-75,8 15,3 Anlægsudgifter (excl. Forsyningsvirksomhed) Udvalget for Økonomi, Planlægning & Udvikling 10,2 8,6 29,2 27,5-1,7 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg - - 0,0 - -0,0 Sundhedsudvalg 4,4 4,3 8,4 6,4-2,0 Socialudvalg 19,1 29,4 56,3 36,7-19,6 Psykiatriudvalg 6,2 2,5 30,0 22,8-7,2 Teknikudvalg 33,5 44,2 84,1 79,6-4,5 Miljø- og Klimaudvalg 2,0 9,2 10,6 10,3-0,3 Børne-, Unge- og Familieudvalg 19,5 21,5 38,9 37,6-1,3 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg 4,5 12,0 24,2 11,3-12,9 Anlægsudgifter i alt 99,5 131,8 281,7 232,2-49,5 Ekstraordinære poster Resultat af skattefinansierede område -32,1 23,7 190,5 156,4-34,2 B. Forsyningsvirksomheder Drift (Indtægter - udgifter) -40,8 2,6 2,6 2,6 0,0 Anlæg (indtægter - udgifter) Resultat af forsyningsvirksomheder -40,8 2,6 2,6 2,6 0,0 Resultat i alt (A+B) -72,8 26,3 193,1 158,9-34,2 Positive tal er udgifter og negative tal er indtægter. I kolonnen Forventet afvigelse er mindreforbrug (-) merforbrug (+). Afrapporteringen sker i mio. kr. mens de bagvedliggende tal er i kr. Derfor kan der være mindre differencer i forhold til sammentællingerne på grund af afrundinger. Indtægter 1

2 Årsagen til merindtægterne på -2,8 vedrørende skatter, skyldes en tilbagebetaling af grundskyld. Samtidig forventes der mindreindtægter på 17,4 mio. kr. da midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet vil være 8,4 mio. kr. lavere som følge af, at der på landsplan er færre ledige end da budgettet blev udmeldt i Derudover vil efterreguleringen for 2012 være 9 mio. kr. lavere. I forhold til rapporteringen pr. 30. april er den forventede midtvejsregulering af generelle tilskud for på 11,8 mio. kr. annulleret. Denne ændring er sket i forbindelse med indgåelse af aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for Ordinær driftsvirksomhed Der forventes samlet set et merforbrug på 15,3 mio. kr. på ordinær driftsvirksomhed. De væsentligste årsager til den forventede afvigelse er: Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling: -23,1 mio. kr. Forventer et mindreforbrug på 23,1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt mindreforbrug på budgetpuljer, samt HR-rammen. På budgetpuljer (bevillingsreserven samt budgetpulje til finansiering af forventet forbrug af overførte regnskabsoverskud fra tidligere år) forventes et mindreforbrug på 25,8 mio. kr. Bevillingspuljerne er hensat til evt. merforbrug på fagområderne for at kunne overholde serviceudgiftsrammen. Mindreforbruget på HR-rammen forventes at blive ca. 4,0 mio. kr. Administrationen forventes at komme ud af med et merforbrug på 3,4 mio. kr. Dertil er der en række øvrige mer- og mindreforbrug på udvalgets øvrige områder. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg: 6,0 mio. kr. Forventer et samlet merforbrug på 6,0 mio. kr. På budgetramme 1 forventes der et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. På budgetramme 2 forventes et merforbrug på 6,5 mio. kr. Den primære årsag til merforbruget hænger sammen med stigningen i ledigheden siden slutningen af Dette medfører øgede udgifter til personer på kontanthjælp. Det forventes på nuværende tidspunkt, at merforbruget på kontanthjælp vil udgøre 14,4 mio. kr. Ligeledes forventes der et merforbrug på 4,8 mio. kr. til kontanthjælp til udlændinge samt integrationsprogrammer- og forløb. Tilgangen til seniorjob til personer over 55 år har været forholdsvis stor, i årets første måneder i forhold til budgetforudsætningerne. Baggrunden herfor er konsekvensen af afkortningen af dagpengeperioden. Dette medfører øgede udgifter og det forventes at udgifterne vil overstige budgettet med ca. 2,6 mio. kr. Afkortningen af dagpengeperioden medfører ligeledes en øget aktivitet i forbindelse med uddannelsesordningen til ledige, der har opbrugt dagpengeretten, hvilket resulterer i et forventet merforbrug på 4,4 mio. kr. Derudover er der sket en kraftig stigning i antal personer i fleksjob og på ledighedsydelser, hvilket medfører et forventet merforbrug på 8,2 mio. kr. Modsat forventes der mindreforbrug på 5,8 mio. kr. på sygedagpenge, pga. en fortsat reduktion i antallet af sager over 52 uger, samt en faldende varighed i sagerne. Derudover ses der også et fald i tilgangen til førtidspension, et fortsat fald i modtagere af revalidering og forsikrede ledige med et samlet mindreforbrug på 10,9 mio. kr. Den generelt faldende aktiveringsgrad for såvel a- dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere betyder ligeledes, at der forventes et samlet mindreforbrug til beskæftigelsesindsatsen på kr. 11,5 mio. Overordnet set skal merforbruget også ses i sammenhæng med reformerne pr. 1. jan vedr. fleksjob og førtidspension, der har ændret forudsætningerne for budgetlægningen, men hvor konsekvenserne ikke kendes præcist endnu. Reformen af fleksjob og førtidspension betyder, at der i på udvalgets område er kommet ekstra udgifter på udgiftsområder, som der ikke er taget højde for i budgettet for specielt ressourceforløbsydelse samt driftsudgifter til tilbud som led i ressourceforløb. Hertil kommer, at 2

3 opgaverne knyttet til ressourceforløb og rehabiliteringsteams betyder væsentlig voksende opgavepres, som skal dækkes ind over konto 6. Sundhedsudvalg: 8,7 mio. kr. Der forventes et samlet merforbrug på 8,7 mio. kr. På budgetramme 1 forventes der et mindreforbrug på -1,9 mio. kr., fordelt med 1,4 på virksomheder og 0,5 på øvrig udvalgsramme. På budgetramme 2 forventes der merforbrug på 10,6 mio. kr., såfremt det nuværende niveau for udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering fortsættes. Socialudvalg: -3,4 mio. kr. Ældre og Pension og Boligstøtte: Forventer samlet set et mindreforbrug på 3,4 mio. Det samlede mindreforbrug fordeler sig med -2,4 mio. kr. på ældre og -1,0 mio. kr. på pension og boligstøtte. Mindreforbruget ses primært på hjælpemiddelområdet der, på trods af stigende udgifter til diabetes, stomi og inkontinens, forventes at få et stort mindreforbrug på de øvrige områder. Teknikudvalg: 11,0 mio. kr. Vej og Trafik og Bygningsvedligeholdelse: Forventer samlet set et merforbrug på 11,0 mio. Merforbruget forventes udelukkende på vej og trafik med 1 mio. kr. på budgetramme 1 og 10,0 mio. kr. på budgetramme 2. Budgetramme 1 forventes overskredet med 1,0 mio. kr. i forbindelse med regentparrets besøg i Vordingborg. Det er aftalt, at der udarbejdes en udvalgssag til næste kvartalsrapportering på Vej og Trafiks udgifter i forbindelse med regentparrets besøg i kommunen. Merforbruget skyldes hovedsageligt øgede udgifter til vintertjeneste, der, som følge af de vejrlige forhold, har betydet store omkostninger til snerydning og saltning. Børne, Unge, og Familie: 3,7 mio. kr. Dagtilbud, Skoler og Børn og Familie: Forventer samlet set et merforbrug på 3,7 mio. kr. Merforbruget forventes på børn og familie med 4,5 mio. kr., dertil kommer et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. på skoler. Dagtilbud forventer at budgettet holdes. På skoleområdet forventes der et samlet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Skolerne forventes samlet at komme ud med et merforbrug på ca. 1,3 mio. kr., mens der er afsat en pulje til demografiregulering vedrørende 2014, på ca. 2 mio. kr. Disse sammenholdt med hinanden, giver mindreforbruget på 0,8 mio. kr. På børn og familie forventes et merforbrug på 4,5 mio. kr., hvilket er en stigning på ca. 2,6 mio. kr. i forhold til rapporteringen pr Stigningen skyldes reduceringer i budgettet, da forbruget er som tidligere forventet. Derudover er der sket en stigning i udgiften til de sikrede institutioner på 3,5 mio. kr. i forhold til Kultur, Idræt & Fritid: -0,8 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Psykiatriudvalg og Miljø- og Klimaudvalg, herunder politikområderne byfornyelse og miljø, samt natur Forventer at overholde budgettet. Det skal dog nævnes for Psykiatriudvalget, at der i øjeblikket ses en stigning i tomme boliger, og der er iværksat et stort arbejde for at få nye beboere. Derudover ses der en stigning i 85 støtten, hvor der er planlagt en revisitering, for at minimere udgifterne hertil. Området forventer dog stadig at kunne holde sig inden for det korrigerede budget, pga. overførslen fra 2012 til. 3

4 Anlægsudgifter Anlæg udviser et mindreforbrug på 49,5 mio. kr. Det forventes samtidig på nuværende tidspunkt, at der overføres bevillinger til på 49,5 mio. kr. Anlægsregnskabet for forventes at blive 232,2 mio. kr. Lov- og cikulæreprogram Som følge af ændringer vedrørende lov- og cikulæreprogrammet i, skal nedenstående fagområder reduceres med netto kr. i budget. Aktivitet Beløb Udvalg Lov ændring lov om social pension og individuel boligstøtte (frivillig overgang til førtidspension) Social Lov nr ændring af lov om social service - Overgrebspakken Lov nr ændring af lov om aktiv socialpolitik (Tilskud til tandpleje og hjælp til udsættelsestruede lejere) Lov nr ændring af lov om social service og sundhedsloven (Samling af høreapparatområdet og ændret tilskud) Fælles udmøntningsplan for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient Lov nr ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.fl (Reform af førtidspension og fleksjob m.v.) Lov nr ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig ændring af kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp) Lov nr ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ret til seniorjob til medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1957) Bekendtgørelse nr særlig indsats for ledige, der risikerer at opbruge deres ret til dagpenge Videreførsel i af Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti (Ungepakke II) Social Social Social Total Beløb med (-) er budgetreduktion, beløb uden fortegn er budgetforøgelse ØPU Børn og Familie Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked 4

5 Likviditetsprognose Likviditeten i forhold til kassekreditreglen, som er den gennemsnitlige kassebeholdning et år bagud, er opgjort til 214,9 mio. kr. ultimo juni. Målet for er, at likviditeten i forhold til kassekreditreglen minimum skal udgøre 130 mio. kr. Det forventes at målsætningen for likviditeten følger den vedtagende økonomiske politik, da den gennemsnitlige kassebeholdning forventes at udgøre 160,0 mio. kr. ultimo. Målet for 2015 er, at likviditeten skal ligge på minimum 150 mio. kr. i gennemsnit. Tendensen er for øjeblikket, at der anvendes flere penge end der tillægges kassen, hvilket smitter negativt af på den gennemsnitlige kassebeholdning, og det forventes derfor ikke på nuværende tidspunkt, at man kan opretholde det nuværende niveau fremadrettet. Figur 1 - Likviditetsprognose opgjort ultimo juni Som det fremgår af ovenstående graf, forventes det, at likviditeten opgjort efter kassekreditreglen vil falde til ca. 160 mio. kr. ultimo. Dette skyldes for det første overdragelse af pensionsområdet til Udbetaling Danmark. Før Udbetaling Danmark, modtog man refusionerne på de overdragede områder primo måneden og havde de fleste udgifter ultimo måneden. Dette betød teknisk set, at indtægterne (refusionerne) har været med til at holde den daglige kassebeholdning oppe i løbet af måneden, hvilket har afsmittet positivt på likviditeten i forhold til kassekreditreglen, da denne er et udtryk for den gennemsnitlige daglige kassebeholdning set et år bagud. Efter overdragelsen af førnævnte områder til Udbetaling Danmark, modtages der nu nettoregninger fra Udbetaling Danmark ultimo måneden, hvilket vil sige, at man ikke længere har den store refusionsindtægt i starten af måneden, hvorfor der ikke kan opretholdes en daglig kassebeholdning på samme høje niveau, som før overdragelsen. Derudover er især det høje anlægsniveau med til at trække den daglige kassebeholdning ned. Den daglige kassebeholdning, er vist i efterfølgende graf - figur 2, hvilket giver et billede af hvorfor likviditeten opgjort efter kassekreditreglen er faldende i. Figur 2 - Forventet daglig kassebeholdning Ovenstående graf viser udviklingen i den daglige kassebeholdning i. Der er i prognosen taget højde for, at der pr. 30. juni forventes et mindreforbrug på sammenlagt 47,3 mio. kr. på drift (2,2 mio. kr.) og anlæg (-49,5 mio. kr.) i forhold til korrigeret budget. Det skal nævnes at den høje kassebeholdning, der er skitseret ultimo februar og lidt ind i marts, skyldes en fejl i KMDs data over den daglige kassebeholdning, hvorfor dette peak ikke er et udtryk for den reelle kassebeholdning i denne periode. Effekten af opgaveoverdragelsen til Udbetaling Danmark pr. 1. marts, ses tydeligt på den forventede daglige kassebeholdning i. Derudover skyldes den faldende tendens også, at de overførte regnskabsoverskud for 2012 forventes brugt for de fleste områder i løbet af samt, at det i forvejen høje anlægsniveau ikke opvejes til fulde af det forventede mindreforbrug på de 49,5 mio. kr., hvorfor dette alt andet lige også spiller negativt ind på den daglige kassebeholdning. Årsagen til de store dyk ultimo måneden skyldes, at der ultimo måneden sker de største lønudbetalinger, da disse er bagudrettede for størstedelen af kommunens medarbejdere. Derudover er det også ultimo måneden de store udskrivninger er vedr. overførselsområdet. Dette skal ses i sammenhæng med, at de store indtægter såsom udligning, tilskud, skatter og refusioner, kommer primo måneden, da disse er forudbetalte. 5

6 Såfremt de nuværende forventninger til forbruget realiseres, vil det betyde, at den daglige kassebeholdning vil være jævnt faldende i løbet af, og vil i årets sidste måneder være nede under 0 kr. ultimo måneden i en kort periode, indtil indtægterne tilfalder kassen primo næste måned. Vordingborg Kommune har en kassekredit på 200 mio. kr., som der gøres brug af de dage, hvor kassebeholdningen andrager negativ værdi. 6