Vores fokus skal være Det gode børneliv og vi ser vores vigtigste opgave som at arbejde for netop det
|
|
- Thea Johansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skovbørnehuset skal være et sted hvor der er rart at være og godt at være til. Et sted hvor forældre kan føle sig trygge ved at aflevere deres børn og et sted der er rummeligt. Det skal være vores kendetegn at børn og voksne er glade. At vi ser det enkelte individ. Her skal der være mulighed for at udvikle sig Skovbørnehuset skal fortsat være Steiner inspireret, og et hus med plads til fri leg. Hvor der er dynamik og fantasi og ro til fordybelse - den ro som vi har fået at vide at vi har. Vores fokus skal være Det gode børneliv og vi ser vores vigtigste opgave som at arbejde for netop det Vi vil gerne være dygtige, - så vi må stå sammen, være faglige og åbne, brænde for det, tage ansvar og have lyst. Det bedste der kan ske for Skovbørnehuset er, at vi får gjort det vi gerne vil. Uddrag Det sagde medarbejderne 2016 Skovbørnehusets Pædagogiske udviklingsplan for Læring og Personlighedsdannelse
2 Forord v./ Henrik Graae Læring og personlighedsdannelse hvorfor nu det? For at svare på det, tillader jeg mig at øge forvirringen et øjeblik med lidt tankespind: Der er nogen der skal lære noget. Man kan sige, at denne nogen er genstand for en læring eller udvikling. Denne nogen må altså på en eller anden måde findes allerede inden - eller samtidig med, at en læring finder sted. Og der er jo ikke nogen der er ens det ved vi godt. Så selv om alle nogen er i det samme læringsforløb, så får de noget forskelligt ud af det. Men hvad så, hvis man gerne vil have at alle nogen lærer det samme? Ja, så er man jo nødt til at lære nogen noget forskelligt, så de får det samme ud af det Pointen er, at det ikke er tilstrækkeligt at interessere os for læringsprocesser, vi må i lige så høj grad, interessere os for den person eller personlighed, som vi har planer om indgår i meningsfulde læringsprocesser. Og vi må interessere os for, hvordan denne personlighed dannes og styrkes. Det er min oplevelse, at en stærk eller styrket personlighed er afgørende bedre i stand til at forholde sig til det lærte og bruge det innovativt. Der er altså i denne forståelse en betydningsfuld sammenhæng personligheden og læringsprocessen, i mellem det indre og det ydre. Vi har i huset tradition for at bruge Howard Gardners teori om de 7 intelligenser, til at beskrive og få fat i diversiteten i personlighed og hvordan personligheden dannes. Også Steiner beskæftigede sig allerede i sin tid med at definere det rette forhold imellem læring og personlighedsdannelse. Introduktion Vi har opdelt vores Pædagogiske plan for læring og personlighedsdannelse i to dele. Den første del omhandler og beskriver vores pædagogiske tænkning og praksis. Det er også her, at faglige mål og visioner vil fremgå. Den enkelte medarbejders personfaglige udvikling er tænkt ind på den måde, at dokumentation og evaluering også omhandler egen praksis. Den første del er skrevet af ledelsen på baggrund af Skovbørnehusets historiske praksis samt flere planlægnings og refleksions forløb, som medarbejdergruppen og ledelsen i fællesskab har indgået i. Første del omhandler endvidere overordnede tanker om lærings- og personlighedsdannelses miljø for børn samt en beskrivelse af hvordan vi griber opgaven an. Anden del er forbeholdt medarbejdergruppens/interessefællesskabers tanker og planer for børnenes lærings og personlighedsdannelsesforløb. Vi vil denne gang have et særligt fokus på sprog og den personlige udvikling. Som noget nyt vil vi i den udstrækning det giver mening i fht. temaer - bruge KIDS som værktøj til dokumentationsdelen og som anledning til refleksion og evaluering. Anden del forefindes i lokalt. Skovbørnehusets pædagogik er baseret på vores værdier, fokusering på udeliv, dele af Rudolf Steiner pædagogikken samt Howard Gardners teori om de syv intelligenser. Vi vil her komme nærmere ind på hvordan det afspejler sig i vores pædagogik, og giver os et afsæt til at forstå og beskrive læring i en daginstitution som vores. 2
3 Rudolf Steiner pædagogik. Rytme. I den daglige rytme, hvor dagen som regel er forudsigelig for barnet. Samling hver dag om morgenen, til frokost og om eftermiddagen, hvor de sociale kompetencer og barnets alsidige personlige udvikling i en voksenstyret situation er i højsædet. Der lægges op til, at det enkelte barn betyder meget for helheden, det skal føle tilhørsforhold i en større social sammenhæng. I samlingen skiftes børnene også til at være hovedpersonen, at skulle stå frem. I Steinerpædagogikken betegnes disse perioder på dagen som indånding. Det er her at man samler sig, får fokus og indgår i en forudbestemt og defineret sammenhæng. En form for ydre styring. Udånding er de perioder hvor der leges frit og hvor sammenhænge og forløb opstår intuitivt og uforudsigeligt, skabt af barnets egen indre drivkraft. En form for indre styring Eventyrfortælling / fortælling. De kulturelle udtryksformer og værdier er i højsædet, når der dagligt fortælles eventyr eller historier. Det giver børnene et pusterum, hvor de kan synke ind i sig selv. Børnene hensættes i en drømmeagtig forventning, eventyret giver barnet en glæde ved at danne billeder i sig selv. Fantasien får frit spil. Med eventyrfortællingen viderefører vi en gammel kultur. Efterligning. Efterligning er en viden om at alt, hvad der omgiver det lille barn, umiddelbart og ufordøjet strømmer direkte ind i det lille barns væsen og præger det. Alt hvad de voksne gør, må betragtes som efterligningsværdigt. Vi arbejder derfor meget praktisk f. eks på legepladsen, hvor de voksne ofte er i gang med en trillebør eller værktøj. Alt hvad barnet lærer, lærer det ved at efterligne sit forbillede. En ordentlig barndom i gode vækstmiljøer hænger for os sammen med tilstedeværelsen af voksne der er deres individualitet og deres rollemodelansvar bevidst og hvor børn får lov til at være børn. På denne måde lægger vi også op til gode muligheder for en alsidig personlig udvikling. Årstidsfester. Børnene er selv en del af naturen og lever med i årets rytme, derfor fejrer vi seks årstidsfester. Det er vigtigt for os at præsentere og involvere børnene i kulturelle værdier og traditioner, dette gør vi bl.a. ved at afholde disse fester. Samtidig udvikles de sociale kompetencer, da det handler om i fællesskab (børn/voksne relationer) at lave en god fest. Festen kan kun lykkes hvis alle er med i forberedelserne. Festerne bliver fejret over en uge, hvor der dagligt holdes samling for alle børnene. Til hver fest hører bestemte sange, rim, remser og fortællinger. Børnene får i den uge rig mulighed for at udvikle sproget. Sangene bliver sunget igen og igen, det samme med rim og remser, der eksperimenteres måske med dem så sjove eller frække ord indgår. Eventyrene skal fortælles mange gange, for dem bliver børnene aldrig trætte af. I samlingerne får barnet mulighed for at stå frem og være på i en stor forsamling. Sanglegene er kun sjove, hvis alle deltager, det er samtidig vigtigt at være lyttende og stille, når der fortælles eventyr så alle kan få noget ud af det. Vuggestuebørnene deltager som tilskuere, iagttager og lærer af de store børn. 3
4 Da det er en tilbagevendende genkendelig begivenhed giver det barnet tryghed, rummeligheden gives der plads til, da det enkelte barn er med i ugens aktiviteter ud fra alder udvikling og forudsætninger. Der lægges op til at barnet har mulighed for fordybelse, når det f.eks. maler mel eller kærner smør, men at det også må vente på tur, da der kun er tre kornkværne. Årstidsfesterne giver samtidig børnene stor indsigt i naturens rytme, hvilke materialer byder naturen at arbejde med, når vi holder høstfest. I 2013 startede ugen med en tur til Lejre for børn fra 4 år, børnene oplevede, hvordan høsten foregik i gamle dage. Det var en succes, som vi vil fortsætte med. Når vi analyserer vores årstidsfester kan vi se, at alle de seks temaer indgår helt naturligt. Læring vs. Indlæring: Steiner formulerede at, barnet skal opdrage sig selv, og ikke forceres. Det skal udvikle sig harmonisk både fysisk og psykisk. Denne udvikling vil ske af sig selv i de rette omgivelser. Barnet skal komme frem til dets egne erkendelser. Barnet skal ikke belæres og have forklaringer af den voksne, men derimod iagttage og efterligne dennes handlinger. Barnet skal opleve materialer og omgivelser, i stedet for at få forklaringer. Oplevelsen i sig selv er af en kvalitet, der er langt dybere og mere ægte end forklaringen. Vi mener at en væsentlig pointe i denne sammenhæng er, at der forud oplevelser finder sanseindtryk sted. Man kan sige at oplevelser blot er bevidstgjorte sanseindtryk. På samme måde forstår vi erfaringer som oplevelser der måske pga. mange gentagelser - er blevet til en individuelt oplevet sandhed. Når disse erfaringer så indgår i en proces med f.eks. andres erfaringer, kan vi tale om tilegnelse eller tilblivelse af viden. Dette forløb er efter vores mening beskrivelsen af en idéel læringsproces, fordi barnet her er hovedaktør. Så kan vi tale om mestring af eget liv Og hvis en god læringsproces begynder med stærke afstemte sanseindtryk, kommer vi ikke udenom udeliv. Udeliv Naturen er meget vigtig i pædagogikken, vores børn opholder sig derfor mange timer dagligt udenfor. De oplever årstidernes skift, og er tæt på de naturfænomener det danske klima byder på. De bruger det legetøj som naturen giver dem, jord, vand, ler, grene, sten m.m. De leger dagligt med de fire elementer: Jord, ild, luft og vand. Vi er bevidste om at omgive dem med naturens materialer både inde og ude, f.eks. i forhold til legetøj, beskæftigelsesmaterialer og inventar. Men det vigtigste er, at i Udelivet får børnene optimale sanseindtryk. For at understøtte det sanselige, er vores uderum er indrettet efter mange overvejelser, og giver bl.a. børnene mulighed for et varieret udbud af mulighed for motoriske udfoldelser. Der iværksættes mange forskellige aktiviteter f.eks. i vores værksted. 4
5 Men udeliv handler langt fra kun om motorik og biologi. I Skovbørnehuset anser vi naturen som den ideelle samspilspartner for personlighedsdannelsen idet, vi i et natur og udelivsmiljø finder genklang for enhver personlighed enhver intelligens. Howard Gardner - De syv intelligenser Vi har tidligere arbejdet en del med teorien og mener at den stemmer godt overens med vores pædagogiske udgangspunkt. I teorien ligestiller han kropslig- bevægelsesmæssige - og musikalsk intelligens med det som før er blevet betragtet som intelligensbegrebets kerne, nemlig de sproglige og matematisk / logiske intelligenser. Hans teorier giver os en forståelse af at børn opfatter og lærer forskelligt, og at vi derfor må være differentierede i vores forståelse af og hensyn til det enkelte barns læringsproces. Intelligenserne er følgende: Sproglig intelligens: Evnen til at bruge ord effektivt, at kunne anvende sproget i praksis, dets betydning, lyde, til informationer, til argumenter, forklaringer og fortællinger. Logisk - matematisk intelligens: Evnen til at bruge tal, til at ræsonnere, logisk eller abstrakt tænkning, kategorisering og afprøvning af hypoteser. Spatial intelligens: Evnen til at opfatte den visuelt - rumlige verden. Denne intelligens involverer følsomhed overfor farver og former og rum. Musikalsk intelligens: Evnen til at opfatte, skelne og udtrykke musikalske former. Kropslig og kinæstetisk intelligens: Evne til god kontakt med kroppen, god timing, kontrol med genstande, gode reflekser, lærer bedst ved at bevæge dig. Interpersonel intelligens: Evnen til at være sammen med andre mennesker, lærer bedst ved at relatere til og deltage i fællesskaber. Evnen til at opfatte og skelne/ aflæse sindsstemninger, intentioner, motivationer og følelser hos andre mennesker. Evnen til at skelne menneskelige signaler og reagere / handle på dem. Intrapersonel intelligens: Personligt intelligente er selvtillidsfulde, uafhængige og viljestærke. Denne intelligens indbefatter selvindsigt og evnen til at handle på en måde der er tilpasset denne viden. At have et nøjagtigt billede af sig selv (ens styrkesider og begrænsninger), bevidsthed om indre sindsstemninger, intentioner, motivationer, temperamenter og ønsker samt evnen til selvdisciplin, selvforståelse og selvværd. 5
6 Vores værdier og personlighedsdannelse I Skovbørnehuset har vi fundet frem til fem værdier og som eksempel på implementering af disse i den pædagogiske læreplan, har vi set på, hvordan de indgår i barnets personlighedsdannelse. For at skabe/udvikle barnet som et helt menneske, er det af stor betydning, at det vokser og udvikles i trygge omgivelser. Vi giver bl.a. barnet tryghed i forhold til, at vi har en daglig, ugentlig og årlig rytme. De fleste dage, uger, og hele året er forudsigelige og med tilbagevendende rutiner/ begivenheder / traditioner. Desuden giver vi barnet den tryghed det har brug for, ved at være nærværende voksne, der har øje for den enkeltes behov og udvikling. Vi lægger op til, at det enkelte barn skal have mange forskellige oplevelser, så det kan udfolde sig i forhold til dets potentiale. Når barnet oplever, indgår det som regel også i sociale relationer med andre børn eller voksne. Barnet skal erfare at oplevelserne ofte bliver mere værd, når de kan deles med andre. Vi inviterer barnet til rare, spændende, farlige, kolde, varme, arbejdsomme, oplevelser i naturen, i forbindelse med vores årstidsfester og ved at besøge kulturelle og historiske steder. Det er vigtigt for os, at barnet oplever forskelligheden blandt børn og voksne. Derfor er vi meget bevidste om at sammensætte personalegruppen med så mange personligheder som muligt. Vi ser også en værdi i, at tydeliggøre hvordan børnene er forskellige personer. På den måde kan barnet få en varieret vifte af forskelligheder (kompetencer) stillet til rådighed og også opleve sin egen kunnen og formåen. Måske kan de andre børn noget som barnet ikke selv mestrer eller endnu ikke har udviklet færdighederne til. Vi gør dem klart, at vi socialt ikke alle har de samme muligheder, hverken i de nære omgivelser eller på verdensplan. Det skal være legalt at vise sine følelser, men også at kunne styre dem. Lige fra barnet går i vuggestue lærer vi det, at man skal reagere konstruktivt, hvis et andet barn bliver ked af det fordi barnet har haft en truende, negativ eller afvisende adfærd. Barnet skal lære at aflæse de andre børns reaktioner og sindsstemning. Hvornår vil den anden ikke mere? Når de bliver børnehavebørn skal de også lære at lytte til, hvad de andre børn har lyst til og nogle gange indgå et kompromis. Barnet skal gerne få en fornemmelse for egne grænser og opleve at det er i orden at beskytte sin egen integritet. Når vi har mulighed for det, arbejder vi desuden med et socialiserings forløb i storgruppen. Et andet eksempel er, at vi fra tid til anden leger slåslege i vores arena. Vi opbygger barnets selvværd, ved at vi værdsætter det som det unikke menneske det er. Sørger for at det indgår i nogle anerkendende relationer med andre børn. Vi støtter og anerkender barnet på det udviklingstrin det er på, men giver det samtidig nye opgaver og udfordringer. I naturen har vi rige muligheder for at give barnet tid til fordybelse, men også til grænseoverskridende udfordringer, der udvikler og styrker dets selvforståelse og selvværd. I samspil med selvtillid vi skelner imellem selvtillid og selvværd idet, selvtillid hænger sammen med hvad du kan og selvtillid sammen med hvem du er. Trivsel er det samlende begreb for vores værdier, idet god trivsel kommer af det som vores værdiord er ladet med. Et barn i god trivsel har de rette forudsætninger for at kunne opdage og danne sin egen personlighed i et positivt samspil med sine omgivelser. 6
7 Lærings - og børnemiljø. Vores definition af læring: Læring er en proces der medfører nye kompetencer, erfaringer og adfærdsmønstre. Læringsprocessen finder sted fortløbende og i flere lag og i mange retninger. At lære noget er ikke ensbetydende med at man bliver udviklet i en positiv retning. Et godt og bevidst læringsmiljø i en daginstitution som vores, skal gerne sikre at den læring børnene får, overvejende er positiv og udvikler livslyst, selvtillid, kompetencer og evner. Når vi overvejer mål for hvordan vores læringsmiljø skal være indenfor den pædagogiske læreplans 6 temaer, bør vi tage udgangspunkt i: Vores forståelse af børns læring, og sammenhængen imellem børnemiljø og læringsmiljø. Hvad har netop den børnegruppe vi arbejder med brug for? Hvilket læringsmiljø byder netop vores praksis og dagligdag på? Børnemiljø og læringsmiljø hvordan hænger det sammen?: Kort sagt kan vi sige at et godt børnemiljø er en forudsætning for et godt læringsmiljø, forstået på den måde at et godt børnemiljø giver den nødvendige indre og ydre ro og balance der skal til for at barnet kan træde ind i et godt læringsmiljø. Parametre som det fysiske miljø og dets muligheder og udfordringer, samt kvaliteten af de relationer til voksne og børn i daginstitutionen som barnet bevæger sig i, er bestemmende for hvordan børnemiljøet opleves af det enkelte barn. Når vi som medarbejdere i Skovbørnehuset skal gøre os overvejelser om vores børnemiljø, skal vi altså se på: Hvordan vi kan udnytte og tilpasse de fysiske rammer vi befinder os i indendørs, på legepladsen og på turen til skoven, så de er udfordrende, inspirerende, ufarlige og rare at være i. Når vi er på en tur i det kolde vintervejr kan vi f.eks. sørge for at der er mulighed for læ eller mulighed for at varme sig ved bålet. Vi kan sørge for at der er noget at tage sig til. Hvordan det psykiske eller sociale klima er i gruppen, og hvordan det kan opleves forskelligt, alt efter hvem man er. Hvordan leger børnene, er der plads til alle og bliver alle set og hørt? Hvordan er omgangstonen? Er reglerne rimelige? Er vi voksne anerkendende og nærværende i forhold til det enkelte barn? Når vi er på tur i det kolde vintervejr og nogle af børnene hellere vil hjem og være indenfor, må vi voksne f.eks. anerkende deres ønske og forsøge sammen med dem at finde en måde at være ude på, så det bliver en god dag også for dem. Endelig kan vi se på, hvordan samspillet imellem det fysiske og psykiske børnemiljø kan være befordrende eller begrænsende for det enkelte barns tryghed og basale behov. Når vi er på tur i det kolde vintervejr og ude i det store snelandskab, kan vi tage barnet på skødet og sammen suse ned af kælkebakken og et øjeblik glemme, at fingere er kolde. Så kan vi holde i hånd op ad bakken bagefter. Et godt læringsmiljø mener vi er kendetegnet ved at være inspirerende, udfordrende med plads i tid og rum til fordybelse, med mulighed for fællesskab og med tilgængelige voksne. Et godt læringsmiljø er desuden kendetegnet ved at være tilpasset de, der skal være i det. Vores arbejde med læringsmiljøet har været inspireret af teorien om Flow. Her har vi især vægtet beskrivelsen af, hvordan de udfordringer barnet enten selv, sammen med andre eller af voksne stilles overfor, gerne skal svare til de evner og det potentiale barnet besidder. Er udfordringerne for små, vil det over tid føre til kedsomhed, og er de for store er der over tid risiko for, at barnet kan udvikle stress. 7
8 Når udfordringerne er de rigtige, kan barnet - gerne sammen med andre - danne et uforstyrret læringsrum omkring sig, der lukker de ellers nære omgivelser ude. I denne tilstand er børnene i dyb koncentration og meget fokuserede. Sådan et rum kan opstå, når børnene selv har en god leg i gang, men også hvis de bliver optaget eller interesserede i noget de ser/oplever, sammen med en voksen. Vi finder at vores læringsmiljø i Skovbørnehuset særligt er kendetegnet ved: At være i et autentisk miljø At være, hvor man kan bruge alle sanserne At der er god plads og mulighed til udforskning af sig selv og omgivelserne Traditioner, der er værd at glæde sig til - eksemplificeret ved vores årstidsfester. Sådan arbejder vi med vores pædagogiske plan. I huset har vi etableret interessefællesskaber, som er en gruppe af medarbejdere på tværs af huset, der har en opgave med at skabe, udvikle og praktisere pædagogik i en bestemt sammenhæng eller et bestemt sted i vores udemiljø. Arbejdet med vores pædagogiske plan for læring og personlighedsdannelse vil udfolde sig i dette regi. Vores interessefællesskaber er omkring: Værkstedet Udekøkkenet Sandkassemiljøet i vuggestuen Sandkassemiljøet i børnehaven Køkkenhaven Små forløb og hændelser Sang og musik Motorik og motorikområdet Fortællekultur Alle faste medarbejdere er i et interessefællesskab. Studerende samt medarbejdere i løntilskudsforløb er velkomne. I interessefællesskabets planlægning indgår også at bestemme hvilke læreplanstemaer der skal have fokus. I dette arbejde bruges kommunens materiale til Planlægning, dokumentation og evaluering kendt som PL-Pixi i kombination med KIDS-modellen. KIDS læger op til en analyse af medarbejdernes formåen i fht at etablere gode miljøer for læring og personlighedsdannelse Når det kan lade sig gøre, er der en god synergi i, at bruge de spørgsmål som KIDS består af til at formulere succeskriterier. Medarbejderen/gruppen kan vælge at bruge et eller flere af de spørgsmål man i KIDS-materialet knytter til et tema. 8
Læreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs merePL 2012 Indholdsfortegnelse
2012 1 Indholdsfortegnelse Forord Ny 3 Formidling til forældre 5 Noget om vores værdigrundlag og pædagogiske fundament. 6 Læring, børnemiljø og læringsmiljø. 9 De individuelle pædagogiske læreplaner Ny
Læs mereVi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:
Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs meredet har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereSCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og
Læs mereHvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet
Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereEventyrhusets læreplan og handleplaner
Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.
Læs merePædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.
Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,
Læs mereBLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave
BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereHvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.
Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener
Læs mereLæreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007
Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereLangsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.
Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.
Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs merePÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN
PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereDe mange intelligenser
De mange intelligenser Børnehaven Regnbuen November 2008 De mange intelligenser I Regnbuen arbejder vi pædagogisk ud fra Howard Gardners teori, De mange Intelligenser. Han mener, at mennesket har mange
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs merePædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs merePædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj 2016 Temaer: Læringsforståelse Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereVelkommen. Børnehuset Digterparken
Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen
Læs merebørnene udviklingsmuligheder i et pædagogisk-, og lærende miljø.
1 Evaluering af de pædagogiske læreplaner: BØRNEHUSET GALAKSEN 1) landvindinger børnehuset galaksen har foretaget, i processen med implementering af de pædagogiske læreplaner: - Vi oplever, at vi som personalegruppe
Læs mereTemaer i de pædagogiske læreplaner
Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets
Læs mereVejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet
Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 3 1.3 Pædagogiske principper 3 1.4
Læs mereLæreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue
Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.
Læs mereLæreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger
Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereVuggestuens lærerplaner
Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt
Læs mereBørnehaven Guldklumpens læreplaner
Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets
Læs mereLoven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:
Pædagogiske læreplaner for Rødkilde Børnehus Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i 2004. Den foreskriver bl.a.: Børn i dagtilbud skal have et børnemiljø, som fremmer trivsel,
Læs mereBørnehuset Himmelblå s læreplan
Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereBARNETS SOCIALE KOMPETENCER
BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være
Læs mereBeskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.
Lærerplanernes udmøntning i Spurven Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven. I arbejdet med de 6 læreplanstemaer bruger vi status og udviklingsmaterialet som ramme for vores
Læs mereGenerel pædagogisk læreplan. Slangerup
Generel pædagogisk læreplan Slangerup Indholdsfortegnelse Indhold Personlige kompetencer... 3 Sociale kompetencer... 3 Sproglige kompetencer.... 4 Krop og bevægelse... 4 Kultur og kulturelle udtryksformer....
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsudvikling
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereSolstrålen Læreplaner, 2013
Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereBLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereLæreplan for Privatskolens børnehave
Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mere- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer
Den pædagogiske læreplan. TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset Kærnen - Børnehaven Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne
Læs merePædagogisk læreplan for Lupinvejens Børnehave
Pædagogisk læreplan for Lupinvejens Børnehave Område Børnehusene Buldervang Dagtilbuddets navn Lupinvejens børnehave Pædagogisk læreplan 2014 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Refleksiv tænkning Periode: Uge 39-43 Tema: Forundring Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Afdeling: Udgård Det er værdifuldt, at børnene udvikler gode tænkefærdigheder,
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereVi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.
Læreplaner. Vi har i ledelsesteamet lavet en strategi, som betyder at: alle 5 institutioner arbejder med samme læreplanstema vi arbejder med et læreplanstema i 2 måneder af gangen vi kommer gennem de 6
Læs mereLæreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1
Læreplan for Huset på Bakken 2013-2014 Tema Mål Metoder Handleplan Alsidig personlig Tage udgangspunkt i Sprogligt vil vi støtte udvikling At have indlevelse i andre barnets nærmeste børnene i at kunne
Læs mereSide 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.
Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs merePunkt 1: Barnets alsidige og personlige udvikling.
Læreplan for institutionen Bøgen - afd. Spirerne. Aldersgruppe: Førskolegruppe. Lavet med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer og SMITTE-modellen. Juni 2018 Punkt 1: Barnets alsidige og personlige udvikling.
Læs mereLæreplan - uddrag. Målsætning
Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mereBrumbassens - Pædagogiske læreplaner
Brumbassens - Pædagogiske læreplaner 2016/2017 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Læringsmål for 2016/2017... 3 Mindfulnessen s læringsmiljø... 4 - Mål... 4 Udelivets læringsmiljø... 5 - Mål... 5 Det anerkendende
Læs mere