Temamøde11 Fritidspædagogikken i læringsspejlet og hvad så med dannelsen?

Transkript

1 Temamøde11 Fritidspædagogikken i læringsspejlet og hvad så med dannelsen?

2 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE * 7 minutters oplæg af: Justine Grønbæk Pors, adjunkt, CBS Søren Østergaard, daglig leder af Center for ungdomsstudier Jesper Aamand, koordinerende leder, Ungecenter Tårnby

3 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål Alle deltagere får: Status på fritidstilbuddene anno Hvordan er sig selv? Indblik i fritidstilbuddenes nye opgaver med særligt fokus på Eksempler på ny praksis

4 Fritidstilbud i forandring Aktualiteten..

5 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 KL s forvaltningsundersøgelse Kommunerne er meget optaget af at bringe pædagogernes kompetencer i spil i skoledagen: I 86 kommuner indgår pædagogerne i kompetenceudviklingsforløb, der kvalificerer dem til at indgå i skolens læringsforløb

6 Temamøde11 Fritidspædagogikken i læringsspejlet og hvad så med dannelsen?

7 Fritids- og ungdomspædagogikken i læringsspejlet Justine Grønbæk Pors Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School

8 Det enkelte barns læring og trivsel Fra undervisning til læring 24/7 modellen Det enkelte barns positive udvikling Afsøgning af potentiale Ny refleksion over kerneydelsers ustyrlighed

9 Sammenhængende børne- og ungemiljøer Der drømmes om, hvordan legepladsen, aftensmåltidet og svømmetræningen kan blive til læring og trivsel Tidligere grænser (læreplaner, lektionslængder, mure og matrikler) ses som uhensigtsmæssige for læringens udfoldelse

10 Mellemrumspotentialisering Finde nye ressourcer ved at genopfinde relationer mellem professioner Hybride situationer hvor grænser mellem fagligheder nedbrydes Situationsbestemte og fleksible fagligheder og samarbejdsformer Opløsning af faggrænser som en ressource

11 Præmisopløsning: Hvad en klub, et fritidscenter, ungdomspædagogik er, samt hvor grænserne for deres virke går, kan ikke tages for givet, men skal hele tiden genskabes Hvordan leder man, når genstanden for ledelse er grænseoverskridende processer? Hvordan leder man, når det landskab, hvori der skal ledes, aktivt skal skabes?

12 Vores hverdag er blevet stram perspektiver på fritids- og ungdomsklubbernes funktion i en tid hvor den frie fritid er under pres og brugernes forventninger er under forandring!

13 Andelen af børn og unge er der går til noget er den samme som før MEN de aktive er blevet aktive i færre aktiviteter, hvilket kan mærkes i dele af de organiserede fritidsaktiviteter. De aktiviteter, der vælges fra, er de såkaldte sekundære fritidsaktiviteter forstået som de aktiviteter: - der har den laveste mødefrekvens - mindst progression - mindst identitet knyttet til sig..

14 Man går i vid udstrækning til det samme som man altid har gjort, men. - Der ikke de store forskydninger mellem de forskellige aktører på fritidsområdet spejderarbejde, idrætsområdet, musikundervisning m.v. har stort set de samme markedsandel e som i år Der er dog en enkelt undtagelse.

15 Klubberne taber markedsandele - Den mest markante tendens i perioden er, at fritids- og især ungdomsklubberne har tabt markedsandele. - Det er lidt tankevækkende, at et tilbud, der som oftest driftes af kommunen, drives af professionelle og for ungdomsklubbernes vedkommende ofte med en minimal egenbetaling, i nogen grad har mistet terræn specielt i forhold til eleverne i klasse.

16 . I gamle dage gik man til noget for at være sammen med sine venner det gør man ikke mere! Hvad er vigtigst? Procent At blive bedre 37,8 At det er sjovt 25,7 At være en del af holdet 12,4 At være sammen med venner 10,8 At komme i bedre form 4,1 At koble af fra andre ting, f.eks. skolen 3,8 At vinde stævner/kampe/konkurrencer 2,5 At deltage i kampe/turneringer/stævner 1,9 I alt 100,0

17 Hvad er vigtigt top 5 At have det sjovt (90 pct.) At have det godt sammen med de andre (84 pct.) At blive bedre (83 pct.) At være sammen med mine venner (74 pct.) At jeg har det godt med træneren/de voksne (69 pct.) (Kilde: Børneliv 2.0)

18 Man går i stadig stigende grad til NOGET med nogen I perioden kan man iagttage en svag tendens i retning af, at det man kan kalde det sekundære udbytte af deltagelse i fritidsaktiviteter, prioriteres lavere f.eks. det at være sammen med venner, at hygge sig, lære nye at kende osv. Det betyder ikke, at disse forhold ikke er vigtige, men det understreger en bevægelse i retning af, at man går til NOGET og i mindre grad med NOGEN, hvilket hænger sammen med markante ændringer i samværdsformerne blandt børn og unge

19 Generation FOMO lever deres liv på mange interagerende arenaer!

20 Kvalitet i såvel aktiviteter som relationer fastholder børn og unge i fritidstilbud! Udfordringen for fritidslivet i mødet med et kundesegment, der i højere grad agerer som forbrugere snarere end som medlemmer, er, at man løbende arbejder med at sikre kvalitet og progression i tilbuddet. Det gælder både i forhold til aktiviteten som i relationerne til de voksne, der er en del af aktiviteten!

21 TÅRNBY KOMMUNE HVOR SKAL KLUBBERNE HEN?

22 ØGET FAGLIGHED Kravet om at arbejde på flere niveauer, udløser nødvendigheden for at kunne udtrykke sin faglighed over for andre professionelle og interessenter.

23 ARBEJDE PÅ FLERE ARENAER Klub Tårnby gik sammen med Ungdomsringen og lavede uddannelsesforløb over første halvår. Nødvendigt at kunne adskille arbejdsfladerne da de er flydt sammen, blevet usynlige

24 Den matrikelløse og netværsskabende fritidsklub Justine Grønbæk Pors

25 Udenfor OG indenfor Genopfindelse af fritidspædagogikken i læringsspejlet og skolens organisering Kom ind som jer selv, men tilpas jer vores behov Der styres via konstante forhandlinger og genopfindelser af hvad samarbejde er

26 Spænding mellem skole og udenfor På den ene side frustrerende for skolen, at den hele tiden beskrives som traditionel klasseundervisning i mødet med den eksotiske yderside. På den anden side frustrerende for de skoleeksterne aktører, at de hele tiden skal italesætte sig selv i forhold til skolen.

27 Det paradoksale mellemrum Netop ved at glemme at der er et formål kan mål indfris mere effektivt. Netop ved at bryde med undervisningens faste rytmer, roller og forventninger skal den åbne skole være bedre undervisning.

28 Udfordringer: Hvordan holde live i spontanitet/autenticitet/leg mens man målstyrer og evaluerer målopnåelse? Hvordan forblive tro mod det man er og kan tilbyde, mens man tilpasser sig den anden?

29 Den kritiske Bliver det til drømmen om et all-inclusive hvor man kan få det bedste fra alle verdener uden at give afkald på noget? Bliver det nemt at glemme at det tager ressourcer at skabe ressourcer? ( hvis bare I er innovative nok er tid og penge underordnet )

30 Det gode børne- og ungeliv Læring bliver et dominerende imperativ langt ind i de sfærer, som tidligere var pauser og afbræk fra undervisning Hvordan bør professionelle og deres ledere forholde sig til, at læringsambitionerne eksploderer? Er der grænser for, hvor meget læring fritid og leg skal indeholde?

31 Man kan noget andet i klubberne!!! Spørgsmålet er bare hvad.???

32 Har du en god voksen i dit liv som IKKE dine forældre? PCT Ja 34,1 (27-43) Ja, men jeg har ikke behov for det Nej, men jeg oplever heller ikke noget behov Nej, men jeg kunne godt tænke mig at have sådanne voksne i mit liv 40,7 20,9 4,3

33 Hvem er de gode voksne??? Hvilke voksne? pct. Bedsteforældre 45,0 Ældre søskende 36,0 Lærere 27,2 Andre 25,9 Trænere, klubmedarbejdere m.v. 17,9 Venners forældre 16,8

34 I klubberne møder de gode metaintentionelle sekundære voksne Fritids- og ungdomsklubberne er i udgangspunkt nogle unikke rum, hvor børn og unge kan møde dygtige og professionelt nysgerrige voksne, der ikke har noget på unge. I klubben er der et markant fokus på at spille børn og unge gode til spillet uden for banen ved at stille de vigtige spørgsmål, agere sparringspartner, rollemodel m.v.

35 De gode voksne skaber frikvarter!

36 De voksne skaber rum for refleksion! Center for Ungdomstudier (CUR)

37 Laura s forældre har spurgt til, om hun kan gå til rigtig håndbold Forløb med foreningsaktiviteter i SFO en! Foreningsaktiviteter for 0-6.klasse er lagt ind i SFO en som en del af dennes aktivitetsprofil. Forløb af uger indenfor en bred vifte af aktiviteter. Aktiviteterne er aldersrelaterede og udbydes i tidsrummet mandag til torsdag. Træningen varetages af ungtrænere, som har været på trænerkursus som valgfag og pædagogerne står for rammerne/inklusion/trivsel/feedback. Forløbene gør de elever, der IKKE er en del af foreningslivet klar til at blive en del af de organiserede aktiviteter men også klar til en masse andet!

38 Måske er Skolereformen en gave til fritidslivet. Børn og unge har stadigvæk brug for primære produkt man altid har haft på hylderne i de kommunale fritidstilbud nemlig ønsket om at spille børn og unge gode til resten af deres liv! Hvis de kommunale fritidstilbud også fremadrettet skal være en vigtig såvel aktør som arena i børn og unges liv kræver det medarbejdere, ledere og politikere, der har mod til at gentænke klubarbejdet i en version 2.0 m.a.o. blive helt skarpe på hvad det er klubberne kan og skal!

39 NYE KONTEKSTER FOR ARBEJDET Opsøg opgaverne, der er masser af dem Skole Foreninger Gadeplansarbejde og meget mere.

40 GIRLPOWER

41 OVERLEVELSESTUR

42

43 RAMMERNE Fleksibilitet er nøgleordet Ny normering opgavebaseret ressourcefordeling. - jan ny normering i Klub Tårnby

44 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017

45 Vi ses i plenum kl KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017