Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 12 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Frederiksberg Kommunes Rehabiliteringsenhed i Valby, Centerparken 2-4, 2500 Valby. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Lene Merrild Stilling: Leder adresse:leme01@frederiksberg.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Birgitte Christrup Stilling:Sygeplejerske, klinisk vejleder. adresse:bich04@frederiksberg Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Birgitte Christrup, udd. klinisk vejleder. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Birgitte Christrup varetager alle funktioner, men kan i det daglige uddelegere daglig vejlederfunktion til andre sygeplejersker. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Ca. 6 timer ugentlig. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Ca timer afhængig af vagtplan og studierelevante tiltag som fx refleksionstimer jvf. Studieaktivitetsmodellen. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Uddelegerer til sygeplejersker, men afhængigt af faglige kompetencer, kan det være relevant at den studerende er sammen med en assistent, som har specialviden. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Alt varetages af Klinisk vejleder Birgitte Christrup. I tilfælde af, at en studerende har anden daglig vejleder, deltager denne i studiesamtaler og refleksionssamtaler med mere. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Tværfagligt samarbejdes der på Rehabiliteringsenheden med ergoterapeuter, fysioterapeuter, diætist, 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 afdelingslæge samt nærmeste ledere. Eksternt er der løbende kontakt til Frb. Kommunes Hjemmepleje/hjemmesygepleje, egen læge, hospitaler og ambulatorier samt Frb. Sundhedscenter. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Et typisk borgerforløb er en ældre dame, der er faldet i hjemmet og har været indlagt på hospital med hoftefraktur. Hun kommer til Rehabiliteringsenheden med en genoptræningsplan og hospitalet vurderer at det ikke er relevant med ambulant træning, da hun bor alene og man har observeret kognitive problemer. Vi varetager så træningen, mens ergoterapeuten foretager div test, fx MMSE, vedr. de observerede kognitive problemer. Evt. henviser afdelingslægen til videre udredning. Hvis der er pårørende inddrages disse hurtigst mulig til den indledende målsætningssamtale. Ganske ofte ser vi, netop fordi borgeren er her på døgnophold, at borgeren har massivt behov for hjælp til at mestre sin hverdag og i samarbejde med borgeren indstiller vi evt. til anden bolig, hvis dette er ønsket. Herefter vurderes det om vi finder det forsvarligt at hun kan være i egen bolig i ventetiden på den ny bolig, med inddragelse af hjemmeplejen.. Alt foregår i samråd med borgeren, da det er dennes ønsker til et selvstændigt og meningsfuld liv, vi arbejder ud fra. Et andet forløb kunne være en borger med nyopdaget cancer i tarmen, som har fået foretaget stomi, som han skal lære selv at passe. Og hvor vi hjælper både fysisk, psykisk og psykosocialt, da en alvorlig diagnose og en nyopereret stomi, kan være vanskeligt at forholde sig til. Eller eksempelvis hustruen, som til daglig passes af sin mand, men han er nu kørt træt og trænger til en pause. Hustruen kan så komme på et aflastningsophold, mens ægtefællen restituerer sig. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Der gives bedside undervisning med før og efter samtaler. Helt afhængig af den studerendes erfaringsgrundlag bliver hun i tiltagende grad sluppet løs på egen hånd. Dette er dog under supervision og samtaler omkring hendes tryghed ved det samt med fokus på læringsudbytterne og studieforløbsplanen. Måske vil hun have nogle faste borgere at passe, men hvis der opstår mulighed for ny læring hos en anden borger, vil det være det, der skal ske. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Med udgangspunkt i den individuelle studieplan samt anvendelse af logbog og Portfolio struktureres den daglige undervisning. Løbende vil afholdes reflektionssamtaler. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Med udgangspunkt i den studerendes ønske til læringsstil, aftales hvordan undervisningen skal foregå. Ønskes der daglig logbog bruges dette. Mindmaps er godt til at pejle sig ind på eksamensopgaven og så vidt det er muligt afholdes tværfaglig refleksion, da terapeutgruppen ofte også har studerende. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): 3

4 De fire fastlagte studiesamtaler vægtes højt. I tilfælde af at den studerende skal gå med andre daglige vejledere bestræber jeg mig på at det aftales på forhånd, så alle er indforståede. Og selvfølgelig inddrages den studerende i evt. tiltag med nye retningslinjer og opfordres til at give sit besyv med. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Arbejdsgange justeres jævnligt og pt involveres de nuværende studerende i et projekt om mere sikker medicingivning. Der ændres også i instrukser og den studerende involveres med samtale om, hvordan og hvorfor vi laver ændringer fx i bestræbelserne på at undgå utilsigtede hændelser. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 12 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Efter modul 12 har den studerende opnået følgende læringsudbytte At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. Det fleste indlagte borgere på Rehabiliteringsenheden har både kroniske og akutte sygdomsproblematikker. Den studerende lærer via tildelte borgerforløb at observere og vurdere nødvendige sygeplejefaglige, ud fra sin faglige viden samt med anvendelse af data som for eksempel blodtryk, blodsukkerværdier. Ved observation af kognitive problemer kan den studerende sammen med en terapeut foretage MMSE, eller ved ernæringsproblemer sammen med diætist lave en ernæringsscreening. At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger. De indlagte borgere på Rehabiliteringsenheden udviser ofte komorbiditet og der benyttes forskellige screeningsmetoder til at understøtte den sygeplejefaglige indsats på stedet samt evt. iværksætte yderligere udredning, fx foretager ergoterapeuterne MMSE-screnning til vurdering af en borgers kognitive færdigheder. At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver. Måling af basale fysiologiske værdier indgår ofte i den daglige pleje af borgerne. For eksempel måles blodsukker hos borgere med diabetes og den studerende kan lære, hvornår en værdi indikerer et problem og om der skal tages til kontakt til læge. Blodtryksmålinger er også vigtige og sammenholdt med den studerendes farmakologiske viden, kan der også her være tilfælde, hvor der skal foretages lægekontakt. At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling. Med udgangspunkt i de på stedet gældende retningslinjer tilrettelægges de sygeplejefaglige handlinger, både mht. instrumentelle handlinger, tiltag af tværfaglig art, fx i forbindelse med målsætningssamtaler og i forbindelse med medicinhåndtering. At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner. Den studerende vil i og med at hun/han tildeles faste borgerforløb, gerne lige fra indlæggelse til udskrivelse, kunne medvirke til at sikre et sammenhængende borgerforløb. Lige fra modtagelse fra hospitalsafsnit, rehabilitering på enheden og tværsektoralt via kontakt til fx hjemmeplejen, hospitalsambulatorier m.m. At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 4

5 opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv, og indsatsen er baseret på borgerens hele livssituation og beslutninger. Den studerende deltager i denne proces, under hensyntagen til de sygeplejefaglige retningslinier. At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde. Når den studerende har sin dagligdag på Rehabiliteringsenheden, vil der måske være arbejdsprocedurer, som den studerende undrer sig over. I det sygeplejefaglige fællesskab er tilknyttet udviklingssygeplejerske, som den studerende vil have mulighed for at samarbejde med. Som i resten af sundhedsvæsenet er der også inden for døgnrehabilitering mangel på ressourcer, hvilket giver udfordringer i det daglige arbejde. Da der daglig er et tæt samarbejde med Hjemmeplejen, vil den studerende få indblik i hvilke kommunale tilbud borgeren kan tilbydes ved udskrivelse. At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje. Al elektronisk dokumentation foregår i CARE, som den studerende vil blive fortrolig med. Her udfærdiges funktionsvurderinger og handleplaner, både rent sygeplejefagligt, men også som tværfaglige indsatser. Den rehabiliterende indsats evalueres løbende og der er gerne situationer hvor de oprindelige mål for indsatsen må revideres. Dette fordrer en kritisk tilgang til sygeplejen og målene for indsatsen. At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. For tiden er Rehabiliteringsenheden ved at ændre på forholdene for medicinhåndtering på stedet og den studerende vil kunne deltage i denne forandringsproces. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Her kan fremhæves sundhedspædagogiske tiltag, som information om præparater, observering af virkning, og da borgeren under sit ophold på Rehabiliteringsenheden.er i en mellemzone mellem hospital og eget hjem, er det også oplagt her at træde ind med overvejelse via lægekontakt, om der bør laves medicingennemgang inden borgeren udskrives. Når en borger indlægges på Rehabiliteringsenheden inddrages hele medicineringsprocessen fra modtagelse til evt. bortskaffelse af medicin. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : På Rehabiliteringsenheden modtages ofte borgere med Diabetes. På baggrund af borgerens blodsukkerværdier og symptomer samt evidensbaseret viden, er det en medicinsk, sygeplejefaglig opgave at regulere borgerens Diabetes. Hvis sygdommen observeres dysreguleret, iværksættes lægekontakt mhp. justering af medicinsk behandling. Ofte forekommende senfølger af denne sygdom, er fx amputationer. Her kan være behov for sårpleje, evt.i samarbejde med Sårspecialist fra hospital og den studerende lærer at observere cikatricer for infektionstegn, Der er også mulighed for at komme på decideret sårplejekursus. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Som tidligere nævnt vægtes studiesamtalerne højt og ikke mindst arbejdes der på at de foregår afslappet og trygt. Den afsluttende samtale involverer en status på klinikopholdet, hvor alle med et åbent sind lytter og fortæller hvordan det er gået. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 5

6 Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Birgitte Christrup Titel (er): Sygeplejerske, Klinisk Vejleder adresse (r): Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6