Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb

Transkript

1 Natura 2000-handleplan Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb Natura 2000-område nr. 4 Habitatområde H4 Fuglebeskyttelsesområde F11

2 Titel: Natura 2000-handleplan for område N4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb Udgiver: Frederikshavn kommune År: 2016 Forsidefoto: Elling Å, Hans Christensen Kort: Frederikshavn Kommune Må citeres med kildeangivelse.

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 Baggrund... 5 Redegørelse for gennemførsel af seneste handleplan... 6 Behov for indsatser... 7 Indsatser fordelt på aktør... 8 Prioritering af den forventede indsats... 9 Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse Bilag 1: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 2: Indsatsprogram og sammendrag af den statslige Natura 2000-plan... 2 Bilag 3: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag... 3 Bilag 4: Kortbilag... 4

4 Resumé Handleplanen for Natura 2000-område nr. 4; Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge å s udløb beskriver den indsats, der skal igangsættes i Natura 2000-området inden udgangen af Målet er at bevare og fremme bestandene af de fuglearter, området er udpeget for at beskytte. Det drejer sig om arterne splitterne, havterne, fjordterne og tejst. Området syd for Elling Å er kortlagt som levested for havterne. Her skal der arbejdes med at reducere forstyrrelse af arten. Resten af arterne findes på øerne Hirsholm, Tyvholm, Græsholm og Deget, der er statsejet og som Naturstyrelsen selv udarbejder plan for. Målet er desuden at bevare og fremme de naturtyper og arter, som området er udpeget for at beskytte. Naturtyperne sure overdrev, tidvis våd eng, rigkær og strandeng sikres så de fremstår som et velegnet levested for fuglene og hedepletvinge. Arealet af natyrtyperne søges desuden øget og der skabes så vidt muligt sammenhæng mellem forekomsterne. Indsatsen udføres af lodsejere i området og gennemføres i videst muligt omfang gennem frivillige aftaler. Der findes blandt andet en række tilskudsordninger, som kan søges gennem Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

5 Baggrund Miljøstyrelsen har udarbejdet Natura 2000-planer for de 252 udpegede beskyttelsesområder, som indgår i den danske del af det europæiske Natura 2000-netværk. Planerne beskriver målene for det enkelte beskyttelsesområde og fastlægger de indsatser, der skal ske inden for planperioden Natura 2000-planerne kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside. Ud fra Natura 2000-planerne har kommunerne udarbejdet kommunale handleplaner, som skal medvirke til at gennemføre Natura 2000-planerne for de enkelte områder. Denne handleplan er udarbejdet af Frederikshavn Kommune på grundlag af Natura 2000-plan for område nr. 4, Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge å s udløb. Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område på land og kystnære områder. Planlægningen for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer varetages dog af Miljøstyrelsen og gennemføres hvert 12. år. Skovhandleplaner gælder således fortsat. Kommunerne og Miljøstyrelsen er hver især ansvarlige for, at handleplanerne gennemføres inden udgangen af år Offentlige lodsejere, som ejer arealer i Natura 2000-område, kan vælge at gennemføre Natura planen direkte i egne drifts- og plejeplaner. Naturstyrelsen ønsker selv at udarbejde drifts- og plejeplaner for egne arealer, og resuméer af disse planer kan ses i bilag 1. Den lovgivningsmæssige baggrund for handleplanerne findes i miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 med senere ændringer), bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (bekendtgørelse nr af 15. december 2014) og bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning (bekendtgørelse nr. 76 af 21. januar 2014). Den kommunale handleplan skal ifølge lovgivningen indeholde: En prioritering af kommunalbestyrelsens forventede forvaltningsindsats i planperioden på baggrund af en opgørelse af behovet for konkrete forvaltningstiltag De forventede initiativer, som kommunalbestyrelsen vil tage for at gennemføre Natura planen, herunder en plan for interessentinddragelse. En oversigt over fordelingen af indsatsten mellem kommunale myndigheder, Miljø- og Fødevareministeriet og offentlige lodsejere. En redegørelse for gennemførelsen af handleplanen for den forudgående 6 års periode, der gør det muligt at vurdere, i hvilket omfang Natura 2000-planen for den forudgående periode er gennemført. Handleplanen skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelsen af handleplanen. De kommunale handleplaner skal i samspil med vandplanlægningen realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, som er direkte afhængige af et vandøkosystem. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen, og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner. Den kommunale Natura 2000-handleplan er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr af 10. december 2014). For samtlige statslige Natura 2000-planer er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Handleplanerne har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i de miljøvurderede Natura 2000-planer. Da handleplanen ikke sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser eller yderligere vil kunne påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder væsentligt, er det kommunens vurdering, at der ikke er behov for en fornyet miljøvurdering.

6 Redegørelse for gennemførsel af seneste handleplan De kommunale handleplaner for første planperiode har været gældende siden udgangen af Kommunen har i den mellemliggende perioden arbejdet for at gennemføre den indsats, der blev beskrevet i Natura 2000-handleplanen for planperioden Nedenstående tabeller viser en oversigt over de realiserede, påbegyndte og planlagte projekter inden for Natura 2000-området. Tabel 1. Følgende projekter er finansieret gennem landdistriktsmidler og er faciliteret af kommunerne: Indsats Kommunalt ejet Privatejet Etablering af optimale vandstandsforhold Der er gennemført forundersøgelse på ca. 40 ha Der er gennemført forundersøgelse på ca. 130 ha Etablering af optimale vandstandsforhold Der er ansøgt om etablering af naturlige vandstandsforhold på ca. 40 ha Der er ansøgt om etablering af naturlige vandstandsforhold på ca. 100 ha Hegning Oplyst om ordning på ca. 20 ha Pleje af græs- og naturarealer Oplyst om ordning på ca. 20 ha Der er ikke iværksat Life-projekter inden for Natura 2000-området. Ud over de ovennævnte indsatser har kommunen søgt at gennemføre Natura 2000-handleplanen gennem følgende tiltag: Kommunen har i 2013 skrevet en artikel i lokalaviserne om naturhandleplaner og lodsejernes betydning for gennemførelsen. Artiklen beskrev Natura 2000-områderne og lodsejere blev opfordret til at pleje deres naturarealer og oplyst om muligheden for at søge midler gennem landdistriktsprogrammet. Kommunen skrev ligeledes en artikel i landbrugskonsulentfirmaet LandboNords medlemsblad, i samarbejde med LandboNord, Brønderslev og Jammerbugt kommuner. Artiklen omhandlede naturhandleplanerne samt vigtigheden af naturpleje og støttemuligheder.

7 Behov for indsatser Natura 2000-planen for område nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb, beskriver de konkrete mål for indsatsen. Indsatsprogrammet og sammendrag af den statslige Natura 2000-plan kan ses i bilag 2, mens naturtyper og arter på udpegningsgrundlag fremgår af bilag 3. På baggrund af dette har kommunen vurderet, at der er behov for nedenstående konkrete forvaltningstiltag. Hvor igangsatte indsatser fra handleplanen for planperioden ikke er gennemført i sin helhed, indgår den udestående indsats i opgørelsen over behovet for konkrete forvaltningstiltag. Tabel 2. Behov for forvaltningstiltag for naturtyperne* Forventede forvaltningstiltag og metoder Lysåbne naturtyper* Igangværende indsats Skøn over behov: Ny indsats Samlet behov for indsats Rydning af uønsket opvækst 0 ha Op til 3 ha Op til 3 ha Forbedring af hydrologi ( ) Op til 80 ha 0 ha Op til 80 ha Græsning eller høslæt (+) Op til 66 ha Afskrælning eller afbrænding 0 ha 0 ha 0 ha Sammenbinding af naturtyper** 0 ha 0 ha 0 ha Ny habitatnatur*** Surt overdrev Op til 2 ha - Op til 2 ha Rigkær Op til 7 ha - Op til 7 ha Tallet er taget fra handleplanen fra sidste planperiode + kommunen har kendskab til ca. 66 ha med habitatnatur, hvor der er afgræsning/ høslæt. Der er ikke søgt om LDP-midler til disse arealer. I opgørelsen over behov for ny indsats har kommunen vurderet, at det ikke vil gavne naturtilstanden i klitterne i området at iværksætte afgræsning eller høslæt. * Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egne drifts- og plejeplaner. Se bilag 1. ** Der er ikke nogen konkrete planer *** Udvidelserne er overført fra sidste planperiode. Det der er overført er det der ikke blev nået i sidste planperiode. I sidste planperiode blev der opstillet et mål om udvidelse af tidvis våd eng. I denne planperiode er kortlægningen imidlertid ændret, så der slet ikke er kortlagt nogen tidvis våd eng indenfor området. Målet om udvidelse af tidvis våd eng er derfor fjernet. Eventuelle fremtidige klimatiltag skal fremmes indenfor Natura 2000-området.

8 Indsatser fordelt på aktør I Natura 2000-planens indsatsprogram er der retningslinjer, hvor der er behov for en nærmere afklaring af, hvem der følger op på retningslinjerne, Det drejer sig om følgende retningslinjer: - Naturtyperne sure overdrev, rigkær og strandeng sikres så de fremstår som velegnede levesteder for især de truede arter splitterne, tejst og hedepletvinge. - Udvidelsen af de enkelte naturtyper overføres fra sidste planperiode - De kortlagte levesteder for splitterne, fjordterne og havterne bringes til eller fastholdes i tilstandsklasse I eller II. - Tilstand og areal af levesteder for tejst sikres eller øges. Det kan både være handleplanmyndighederne og offentlige lodsejere, der skal følge op på disse retningslinjer. Derfor angiver tabel 3 den aftalte opgavefordeling mellem handleplanmyndighederne og de offentlige lodsejere i Natura 2000-området. Tabel 3 omfatter både private og offentlige arealer (inklusiv de offentlige arealer, hvor lodsejeren selv udarbejder drifts- og plejeplan). Tabel 3. Fordeling af opgaver mellem handleplanmyndighed og offentlige lodsejere Indsats Ny habitatnatur Offentlig Handleplanmyndighed lodsejer Total Frederikshavn Naturstyrelsen Kommune Surt overdrev Op til 2 ha 0 ha Op til 2 ha Rigkær Op til 7 ha 0 ha Op til 7 ha Naturstyrelsen sørger for at sikre og/ eller forbedre levesteder og yngle- og rasteområder for splitterne, fjordterne, havterne og tejst. Frederikshavn sørger for at sikre og/ eller forbedre levested for de får havterner der findes på fastlandet. Derudover står Frederikshavn Kommune for at sikre levesteder for hedepletvinge.

9 Prioritering af den forventede indsats Natura 2000-planerne har fokus på: Sikring af naturpleje færdiggørelse og sikring af indsats fra planperioden sammenhæng i naturen levesteder for ynglefugle og bekæmpelse af invasive arter. Prioriteringen af den forventede forvaltningsindsats i planperioden skal ske på bagrund af opgørelsen af behovet for konkrete forvaltningstiltag (se tabel 2). Den nedenstående prioritering vil således afspejle den forventede tidsfølge af indsatsen i forbindelse med de konkrete forvaltningstiltag. - Indsatser bygger på frivillighed og derfor vil kommunen prioritere samarbejde med lodsejere, der er særligt interesserede i at gennemføre en indsats - Frederikshavn kommune vil fortsætte arbejdet med at få etableret naturlige vandstandsforhold indenfor området - Opfølgning på indsatser, der er påbegyndt i 1. planperiode - Samarbejde med LandboNord. Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune og LandboNord indgår et samarbejde om oplysning af lodsejere om tilskudsmuligheder. Formen på samarbejdet er endnu ikke fastlagt. - Artikel i mit LandboNord - Indsats for udvidelse og sammenkædning af naturtyperne surt overdrev og rigkær

10 Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse Det er Frederikshavn Kommunes hensigt at planlægge og udføre projekterne som vist i tabel 4, og i den forbindelse tager kommunen en række initiativer for at inddrage lodsejere og andre interessenter i projekterne. Tabel 4 viser kommunens plan for interessentinddragelse, men der kan ske ændringer hvis det ønskes af lodsejerne, eller hvis andre forhold taler for det. Tabel 4. Forventet plan for interessentinddragelse Projektnavn Initiativ Tidsplan Etablering af naturlige Etablering af naturlige vandstandsforhold, hvis Afsluttet ultimo 2019 vandstandsforhold der opnås tilsagn fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og hvis der er lodsejeropbakning Information på Information på hjemmesiden om Foråret 2017 hjemmesiden Samarbejde med LandboNord og Hjørring Kommune Artikel i mit LanboNord Græsningsaftaler naturhandleplaner og tilskudsmuligheder Samarbejde med LandboNord. Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune og LandboNord indgår et samarbejde om oplysning af lodsejere om tilskudsmuligheder. Formen på samarbejdet er endnu ikke fastlagt. Frederikshavn Kommune skriver om naturhandleplaner og tilskudsmuligheder, eventuelt i samarbejde med LandboNord og andre nordjyske kommuner Frederikshavn kommune tager kontakt til lodsejere om afgræsning 2017 og eventuel gentagelse, hvis det viser sig at være en succes 2017 Hele perioden Projekterne gennemføres ved frivillige aftaler, og derfor er det i mange tilfælde ikke på nuværende tidspunkt muligt at beskrive hvornår projekterne fysik bliver udført. Kommunen vil i hvert enkelt tilfælde sørge for, at relevante interessenter bliver inddraget.

11 Bilag 1: Resumé af plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura område N 4 Hirsholmene, havet vest for og Elling Ås udløb. Natura 2000-området dækker øgruppen Hirsholm, øen Deget, arealer ved Elling Ås udløb samt et større havareal. Øerne består af granitblokke fra istiden og rummer naturtyper på strandvolde, strandeng og enkelte mindre klitter, havet rummer marine naturtyper, særligt stenrev og boble rev, ved Elling Å findes dels tidvis våd eng, strandenge og klitter og ved Jerup Strand en kystlagune. Naturstyrelsen forvalter øgruppen Hirsholmene, med øerne Hirsholm, Græsholm, Kølpen samt flere mindre øer samt Deget. Der til har Naturstyrelse administrationen og driften af reservatet på øerne og havet omkring dem. Kølpen, Græsholm og den fleste mindre øer har adgangsforbud hele året, mens Hirsholm er delvist beboet. Øerne rummer nogle af de vigtigste yngleforekomster i Danmark af Svartbag, Sølvmåge, Sildemåge, Tejst, Splitterne og Skærpiber. Tabel I: Kortlagte lysåbne naturtyper i plejeplanen Lysåbne naturtyper (ha) naturtype Total 1330 Strandeng 7, Strandvold med enårige 0, Strandvold med flerårige 2, Hvid klit 0,6 Hovedtotal 11,1 Indsats for de lysåbne naturtyper I det følgende angives Naturstyrelsens planlagte indsats for de lysåbne naturtyper på udpegningsgrundlaget. Indsatsen er beskrevet i tabellen: Lysåbne naturtyper Tabel II: Plejemål for lysåbne naturtyper Målsatte habitatnaturtyper (ha) Naturtype Målsætning Total Eksisterende habitatnatur 1220 Strandvold med flerårige Sikring af naturtypen 2,7 Naturtypebevarende pleje 1,2 Naturlig dynamik 0, Strandeng Sikring af naturtypen 7,7 Naturtypebevarende pleje 0,4

12 1210 Strandvold med enårige Naturlig dynamik 7,2 Sikring af naturtypen 0,1 Naturlig dynamik 0, Hvid klit Sikring af naturtypen 0,6 Naturlig dynamik 0,6 Tabel III: Planlagte løbende plejetiltag for lysåbne naturtyper Areal omfattet af indsatsen (ha) Eksisterende habitatnatur Naturtype 1220 Strandvold med flerårige Plejetiltag Ingen indsats i planperioden Bekæmpelse af invasive arter 1330 Strandeng Ingen indsats i planperioden 1210 Strandvold med enårige Bekæmpelse af invasive arter Ingen indsats i planperioden 2120 Hvid klit Ingen indsats i planperioden Omfattet af eksisterende planlægning Total Eksisterende 1,4 Eksisterende 1,2 Eksisterende 7,2 Eksisterende 0,4 Eksisterende 0,1 Eksisterende 0,6 Særlig indsats for arter Plejen af områdets lysåbne naturtyper vil samtidig tilgodese en række arter på udpegningsgrundlaget. Herudover planlægger Naturstyrelsen en særlig indsats for Splitterne, Fjordterne og Havterne og Tejst, som fremgår af tabel V. Tabel IV: Mål for arter Navn Målsætning Total Splitterne Sikring af artens levested 1 Beskyttelse mod forstyrrelser 1 Tejst Sikring af artens levested 1 Beskyttelse mod forstyrrelser 1 Havterne Sikring af artens levested 1 Beskyttelse mod forstyrrelser 1 Fjordterne Sikring af artens levested 1 Beskyttelse mod forstyrrelser 1

13 Tabel V: Planlagte artsplejetiltag for arter udover plejetiltagene for de lysåbne naturtyper Indsatser for arter (antal) Art Navn Indsatstype Total A191 Splitterne Færdselsregulering ved skiltning 1 Begrænsning af prædation 1 A202 Tejst Færdselsregulering ved skiltning 1 A194 Havterne Færdselsregulering ved skiltning 1 Begrænsning af prædation 1 A193 Fjordterne Færdselsregulering ved skiltning 1 Begrænsning af prædation 1 Forventningen til den samlede indsats 1. Tilstanden af levestederne for havterne og fjordterne forbedres, således at de kortlagte levesteder får en god naturtilstand, i overensstemmelse med arternes krav til ynglelokalitet. 2. Naturstyrelsen er særligt opmærksom på arterne splitterne og tejst som har en væsentlig forekomst i området (jf. områdets målsætning).

14 Bilag 2: Indsatsprogram og sammendrag af den statslige Natura plan Opfyldelsen af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivernes krav om gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som direktiverne omfatter, er en opgave, som strækker sig over flere planperioder. Det er derfor nødvendigt at prioritere indsatsen i den enkelte planperiode, således at det sikres, at Danmark efterlever de EU-retlige forpligtelser, og der kan etableres en sammenhæng mellem indsats og tilgængelige virkemidler. Den nationale prioritering af indsatsen i 2. planperiode sigter på, at den planlagte og igangsatte indsats i 1. planperiode fastholdes og afsluttes, og der tages hånd om særligt truede naturtyper og arter, samt at der påbegyndes en strategisk indsats for langsigtet at sikre den nødvendige pleje af de lysåbne naturarealer. Indsatsen fra de gældende planer videreføres. Hvis den forudsatte indsats for planperioden ikke er gennemført, når de kommunale handleplaner for 2. planperiode træder i kraft, forudsættes det, at den allerede igangsatte indsats færdiggøres i 2. planperiode, med mindre den udestående indsats vil være i strid med nærværende plan. Nedenstående retningslinjer for indsatsen er opbygget efter mål- og rammestyringsprincippet, således at den statslige plan fastlægger de krav til indsatsen i planperioden, der er nødvendige for at sikre nationalt besluttede prioriteringer. Indsats til bedring af vandkvaliteten i overflade- og grundvand gennemføres som led i vandplanlægningen, ligesom reduktion af kvælstofdeposition sker gennem husdyrgodkendelsesloven og generelle tiltag til at mindske luftforureningen, og er således ikke en del af Natura 2000-planens indsatsprogram. Retningslinjerne er opdelt i generelle retningslinjer, der gælder for alle områder og specifikke retningslinjer for det enkelte Natura 2000-område. Til gennemførsel af planerne stiller staten en række virkemidler til rådighed, ligesom det forudsættes, at kommunerne i mindre omfang bidrager økonomisk. Områdets fredskovpligtige skovnaturtyper er omfattet af retningslinjer i Natura 2000-planen og videreføres i denne plan. Områdespecifikke retningslinjer 1. Der sikres sammenhæng mellem forekomster af surt overdrev og rigkær med henblik på at gøre arealet mere robust overfor a) pludselige hændelser (f.eks. ekstreme vejrforhold), b) klimaændringer, c) for at mindske randpåvirkninger fra omkringliggende landbrugsarealer eller d)for at bidrage til etablering af større driftsenheder. 2. Tilstanden af levestederne for havterne og fjordterne forbedres, således at de kortlagte levesteder får en god naturtilstand i overensstemmelse med arternes krav til yngelokalitet. 3. Kommunen og offentlige lodsejere skal være særlig opmærksomme på arterne splitterne, tejst og hedepletvinge som har en væsentlig forekomst i området (jf. områdets målsætning) og er i tilbagegang. Det er en fælles opgave for kommuner og offentlige lodsejere at aftale nærmere på hvilke arealer og i hvilke kommuner, den konkrete indsats skal foregå. 2

15 Bilag 3: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område bestående af habitatområde H4 og fuglebeskyttelsesområde F11 Tabel 5. Naturtyper på udpegningsgrundlaget 1* Naturtype nr. Naturtype navn Ha Km 2130 Grå/ grøn klit Hvid klit 0, Klitlavning Rigkær Strandeng Strandvold med flerårige planter Surt overdrev Vandløb 3,3 Arter på udpegningsgrundlaget. Hedepletvinge (1065) Havlampret (1095) Bæklampret (1096) Odder (1355) Gråsæl (1364) Spættet sæl (1365) Fugle på udpegningsgrundlaget. Ynglefugle: Splitterne Havterne Fjordterne Tejst Trækfugle: Tejst 3

16 Bilag 4: Kortbilag 4