UDKAST. Natura 2000-handleplan Natura 2000-området Svanemose. Natura 2000-område nr Habitatområde H250

Transkript

1 UDKAST Natura 2000-handleplan Natura 2000-området Svanemose Natura 2000-område nr Habitatområde H250

2 Kolding Kommune By- og udviklingsforvaltningen Titel Natura 2000-handleplan for Natura 2000-området Svanemosen Udgiver Kolding Kommune År 2016 Forsidefoto Svanemosen. Foto: Steen B. Frandsen Må citeres med kildeangivelse.

3 Natura 2000-handleplan Natura 2000-området Svanemose Indhold Resumé 5 Baggrund 7 Beskrivelse af Natura 2000-området Svanemose 11 Redegørelse for gennemførsel af seneste handleplan 12 Behov for indsatser 13 Indsatser fordelt på aktør 16 Prioritering af den forventede indsats 17 Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse 18 Miljøvurdering af handleplan 19 Bilag 1: Resumé af offentlige l odsejeres drifts- og plejeplaner 20 Bilag 2: Målsætningerne og indsatsprogrammet fra den statslige Natura 2000-plan 22 Bilag 3: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag 27 Bilag 4: Kortbilag 28 Bilag 5: Kortbilag 29 Bilag 6: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m

4 Kolding Kommune By- og udviklingsforvaltningen Øverst, til venstre Benbræk Øverst, til højre Højmosefladen Nederst Stor kærguldsmed Foto: Christian Fischer

5 Natura 2000-handleplan Natura 2000-området Svanemose Resumé Handleplanen for Svanemose beskriver den indsats, der skal igangsættes i Natura 2000-området i 2. planperiode løbende fra 2016 til udgangen af Områdets geografiske afgrænsning fremgår af Oversigtskortet på side 6. Målet er at bevare og fremme de naturtyper og arter, som området er udpeget til at beskytte. Der vil i særlig grad skulle ske en indsats for at sikre og udvide arealerne med den meget sjældne og truede naturtype aktiv højmose, samt arten stor kærguldsmed. På udpegningsgrundlaget er desuden en række andre lysåbne naturtyper og skovnaturtyper. Indsatsen på private arealer udføres af lodsejere i området og gennemføres i videst muligt omfang gennem frivillige aftaler. Der findes blandt andet en række tilskudsordninger, som kan søges gennem NaturErhvervstyrelsen. De 112 ha af Natura 2000-områdets i alt 175 ha ejes af Naturstyrelsen Trekantsområdet, som selv udarbejder en drifts og plejeplan, samt gennemfører nødvendige plejetiltag på egne arealer. Indsatsen i denne planperiode er rettet mod en sammenkædning af særlig sårbar natur, samt bekæmpelse af ikke-hjemmehørende arter. Herudover skal indsatser fra første Natura 2000-planperiode færdiggøres og konsolideres. Kolding Kommune ønsker desuden at udføre en opsøgende/faciliterende indsats for at forbedre højmosens hydrologi. 4 5

6 Kolding Kommune By- og udviklingsforvaltningen

7 Natura 2000-handleplan Natura 2000-området Svanemose Baggrund Naturstyrelsen har udarbejdet Natura 2000-planer for de 252 udpegede beskyttelsesområder, som indgår i den danske del af det europæiske Natura 2000-netværk. Planerne beskriver målene for det enkelte beskyttelsesområde og fastlægger de indsatser, der skal ske inden for planperioden Natura 2000-planerne kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside. Den lovgivningsmæssige baggrund for handleplanerne findes i miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 med senere ændringer), bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (bekendtgørelse nr. 944 af 27. juni 2016) og bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning (bekendtgørelse nr. 946 af 27. juni 2016). Ud fra Natura 2000-planerne har kommunerne udarbejdet kommunale handleplaner, som skal medvirke til at gennemføre Natura 2000-planerne for de enkelte områder. Denne handleplan er udarbejdet af Kolding Kommune på grundlag af Natura 2000-plan for Natura 2000-område Svanemosen. Den kommunale handleplan skal ifølge lovgivningen indeholde: En prioritering af kommunalbestyrelsens forventede forvaltningsindsats i planperioden på baggrund af en opgørelse af behovet for konkrete forvaltningstiltag Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område på land og kystnære områder. Planlægningen for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer varetages dog af Naturstyrelsen og gennemføres hvert 12. år. Skovhandleplaner gælder således fortsat. Kommunerne og Naturstyrelsen er hver især ansvarlige for, at handleplanerne gennemføres inden udgangen af år Offentlige lodsejere, som ejer arealer i et Natura 2000-område, kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i egne drifts- og plejeplaner. Naturstyrelsen Trekantsområdet ønsker selv at udarbejde drifts- og plejeplaner for egne arealer, og resuméer af disse planer kan ses i bilag 1. Herudover indgår denne drifts- og plejeplanlægning for offentlige arealer kun i handleplanens tabel 1. De forventede initiativer, som kommunalbestyrelsen vil tage for at gennemføre Natura 2000-planen, herunder en plan for interessentinddragelse. En oversigt over fordelingen af indsatsen mellem kommunale myndigheder, Miljø- og Fødevareministeriet og offentlige lodsejere. En redegørelse for gennemførelsen af handleplanen for den forudgående 6 års periode, der gør det muligt at vurdere, i hvilket omfang Natura 2000-planen for den forudgående periode er gennemført. 6 7

8 Kolding Kommune By- og udviklingsforvaltningen Handleplanen skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelsen af handleplanen. De kommunale handleplaner skal i samspil med vandplanlægningen realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, som er direkte afhængige af et vandøkosystem. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen, og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner.

9 Natura 2000-handleplan Natura 2000-området Svanemose Øverst, til venstre Hedelyng Øverst, til højre Hugorm Nederst, til højre Geder bekæmper opvækst af birk på den åbne højmoseflade. 8 9

10 Kolding Kommune By- og udviklingsforvaltningen Øverst, til venstre Spidssnudet frø Øverst, til højre Tranebær Nederst, til venstre Tuekæruld

11 Natura 2000-handleplan Natura 2000-området Svanemose Beskrivelse af Natura 2000-området Svanemose Områdebeskrivelse Dette Natura 2000-område er specielt udpeget på grundlag af en væsentlig tilstedeværelse af naturtyperne højmose (7110), hængesæk (7140) og nedbrudt højmose (7120). Natura 2000-planens målsætninger og indsatsprogram er væsentlige elementer i beskyttelsen af disse og af en generel sikring og forbedring af områdets naturværdier. Natura 2000-området har et areal på 175 ha, hvoraf 112 ha er statsejet. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H250. Mosen er en af de få tilbageværende højmoser i Østjylland. Tidligere var den store højmoseflade delvist afvandet og under massiv tilgroning med birk. Mosen fremstod som en nedbrudt højmose med dominans af blåtop og birk i alle aldre og var under udvikling i retning af skovbevokset tørvemose. Siden hen er vandstanden hævet i en del af mosen, og der er sket en omfattende rydning (70 ha) af især opvækst af birk. Centralt i området findes mindre områder med aktiv højmose, hvor naturtypens karakteristiske tue-høljestruktur er intakt. Mod vest findes flere større brunvandede søer opstået ved tørvegravning. En lang række mindre områder med overfladisk tørvegravning/-skrælning er nu udviklet til hængesæk med hvid næbfrø. Arten stor kærguldsmed, som er på udpegningsgrundlaget, er senest registreret i Natura 2000-området ligger i Kolding Kommune og inden for hovedvandopland Lillebælt. Målsætning for Svanemose Det overordnede mål for området er: I Svanemosen er der specielt fokus på den aktive højmose, da det er en meget sjælden og truet naturtype. Målet med det daværende naturgenopretningsprojekt Life Højmose er at genoprette højmose på de centrale statsejede arealer. På længere sigt er målet en yderligere udvidelse af højmosen. Derudover prioriteres områdets funktion som levested for stor kærguldsmed. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. I Natura 2000-planen er endvidere opstillet en række konkrete målsætninger for naturtyper og arter. De fremgår af bilag

12 Kolding Kommune By- og udviklingsforvaltningen Indsatsprogram Opfyldelsen af habitatdirektivets krav om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter strækker sig over flere planperioder. Staten har i Natura 2000-planen fastlagt krav til indsatser i 2. planperiode. De kan ses i bilag 2. Redegørelse for gennemførsel af seneste handleplan De kommunale handleplaner for første planperiode har været gældende siden udgangen af Kommunen har i den mellemliggende periode arbejdet på at gennemføre den indsats, der blev beskrevet i Natura 2000-handleplanen for planperioden Den konkrete indsats med pleje af de eksisterende naturtyper på private arealer forventedes i beskedent omfang gennemført ved at lodsejerne selv søgte om tilskud fra en række særlige EU-tilskudsordninger (pleje af græsog naturarealer) under Landdistriktsprogrammet. Indsatsen er i første planperiode primært løftet via opfølgning på det gennemførte LIFE-projekt i på Naturstyrelsen Trekantsområdets arealer, hvor styrelsen som lodsejer har gennemført gen-rydning af vedopvækst på de store, centrale mose-arealer, ligesom der er sat geder ud i området til bekæmpelse af vedopvæksten (se evt. resume af plejeplan i bilag 1). Svanemosen er omfattet af Kolding Kommunes indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Der er således gennemført kortlægning af den invasive art i området i 2011, og bekæmpelse er påbegyndt i Herudover har Kolding Kommune ikke gennemført konkrete indsatser i planperioden. For skovnaturtypernes vedkommende skyldes dette, at det af basisanalysen fremgik, at der var opnået målopfyldelse for de ikke-fredsskovspligtige skovnaturtyper i området, hvorfor kommunen vurderede, at en indsats ikke var nødvendig.

13 Natura 2000-handleplan Natura 2000-området Svanemose Behov for indsatser Den statslige Natura 2000-plan for Lillebælt indeholder konkrete mål for området og et indsatsprogram med bindende retningslinjer for indsatsen i planperioden. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings basisanalyse indeholder kortlægning af habitat-naturtyper og levesteder, og kan ses på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside. Som en del heraf indgår vurderinger af naturtilstanden for naturtyper og arter samt vurderinger af strukturelle forhold som f.eks. tilgroning og afvanding. Vurderingerne af naturtyperne kan ses på hjemmesiden PRIOR. opgørelsen over behovet for konkrete forvaltningstiltag. Stor kærguldsmed ikke er fundet i området ved overvågningen og der ikke er foretaget en levestedskortlægning for arten. Der er ifølge Natura 2000-planen ingen konkrete retningslinjer for arten i planperioden , og der er ikke planlagt indsatser for arten. Egnede leve-, raste- og fourageringssteder sikres gennem den administrative forvaltning samt via tilrettelæggelsen af de øvrige indsatser i området. Indsatserne i 2. planperiode har fokus på at sikre pleje af de eksisterende naturtyper, og bekæmpe invasive arter. Der påbegyndes en proces for at forbedre naturen gennem geografisk sammenkædning af eksisterende og særlig sårbar natur. Endvidere er der fokus på at færdiggøre og konsolidere indsatsen fra første planperiode ( ). Indsatser for naturtyper og arter Naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 3, mens målsætning og indsatsprogram fremgår af bilag 2. På baggrund heraf og af basisanalysen har kommunerne vurderet, at der er behov for nedenstående konkrete forvaltningstiltag, jf. tabel 1. Hvor igangsatte indsatser fra handleplanen for planperioden ikke er gennemført i sin helhed, indgår den udestående indsats i Videreførelse af skovhandleplaner Indsatsen videreføres fra sidste planperiode da de vedtagende skovhandleplaner gælder i 12 år, dvs. perioden Naturstyrelsen Trekantsområdet er ansvarlig for at gennemføre indsatserne i skovhandleplanerne inden udgangen af Forvaltningstiltag og metoder fra skovhandleplanen (skovbevoksede fredskovspligtige arealer), der fortsat er gældende, er for helhedens skyld gengivet i tabel 1. Her gengives den gældende skovhandleplans forventede forvaltningstiltag og metoder. Denne indsats er således ikke en del af Natura 2000-handleplanen for Svanemosen Indsatserne gennemføres i videst mulig omfang gennem frivillige aftaler

14 Kolding Kommune By- og udviklingsforvaltningen Naturtyper Tilstanden i de eksisterende naturtyper fremgår af basisanalysen De eksisterende naturtyper sikres og forbedres gennem drift og pleje (rydning, græsning og høslæt) samt genopretning af naturlig hydrologi. TABEL 1. BEHOV FOR FORVALTNINGSTILTAG FOR NATURTYPERNE* Forventede forvaltningstiltag og metoder Skøn over behov: Igangværende Ny indsats indsats Samlet behov for indsats Lysåbne naturtyper* Rydning af uønsket opvækst 0 ha Op til 0,7 ha Op til 0,7 ha Forbedring af hydrologi 0 ha 0 ha 0 ha* Græsning eller høslæt*** 0 ha 4 ha 4 ha Afskrælning eller afbrænding 0 ha 0 ha 0 ha Skovnaturtyper uden fredskovspligt* Skovnaturtypebevarende drift og pleje 0 ha Op til 35 ha Op til 35 ha Urørt skov 0 ha 0 ha 0 ha Forbedring af hydrologi 0 ha Op til 30 ha Op til 30 ha Skovnaturtyper med fredskovspligt** Skovnaturtypebevarende drift og pleje/urørt og forbedret hydrologi Op til 69 ha Sammenbinding af naturtyper**** Sammenbindning 0 Op til 15 ha Op til 15 ha * Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egne drifts- og plejeplaner. Se bilag 1 for resume af denne. ** Indsatsen videreføres fra sidste planperiode da de vedtagende skovhandleplaner gælder i 12 år, dvs. perioden *** I opgørelsen er forudsat, at der ikke er noget græsnings- eller høslætsbehov for naturtyperne hængesæk. **** Omfanget af indsatsen for at sikre sammenhæng mellem habitatnaturtyper vil afhænge af tilskudsordningen og den økonomi, som staten afsætter hertil. Tilskudsordningen forventes vedtaget i 2018.

15 Natura 2000-handleplan Natura 2000-området Svanemose De angivne værdier i tabel 1 er et skøn over omfanget af de enkelte metoder og forvaltningstiltag for de kortlagte habitat-naturtyper. Indsatsens præcise omfang i planperioden vil bero på en biologisk, teknisk og økonomisk vurdering, og vil sikre Natura 2000-planens målopfyldelse ved at arealer med disse naturtyper inden for Natura 2000-området ikke forringes eller reduceres, samt at tilstanden samlet set ikke forringes i denne planperiode. Der skelnes mellem igangværende indsats og behov for ny indsats, da der siden basisanalysen er igangsat indsatser som bidrager til at opfylde handleplanens mål. forbedret hydrologi suppleret med rydning vurderes derfor som en forudsætning for at nå områdets målsætning om, at arealer med nedbrudt højmose og skovbevokset højmose på sigt udvikler sig til aktiv højmose. Opgørelsen af arealer med behov for indsats i denne handleplan er baseret på statens kortlægning i og som findes i basisanalysen, revideret udgave Opgørelsen af indsatsbehovet kan ikke sammenlignes med de tilsvarende opgørelser i den forrige handleplan, der var baseret på statens kortlægning i Dette skyldes, at udsving i både antallet af habitat-naturtyper, deres areal og tilstand i flere tilfælde skyldes større detaljeringsgrad og ændringer i kortlægningsmetode og ikke i reelle ændringer i naturtilstanden. Forholdet er omtalt i basisanalysen. Selv om der er iværksat en indsats for at forbedre Svanemosens hydrologi via EU LIFE-projektet i på Naturstyrelsen Trekantsområdets arealer, er afvanding, ifølge basisanalysen, fortsat et problem for habitatnaturtyperne aktiv højmose, nedbrudt højmose og skovbevokset tørvemose. En øget indsats for 14 15

16 Kolding Kommune By- og udviklingsforvaltningen Indsatser fordelt på aktør I indsatsprogrammet i Natura 2000-planen for Svanemose er der ingen konkrete retningslinjer for området, hvorfor der ikke er behov for en nærmere fordeling. Øvrige indsatser som rydning, græsning, høslæt og bekæmpelse af invasive arter, forventes løftet af Naturstyrelsen Trekantsområdet på statsejede arealer og af Kolding Kommune på habitatområdets private arealer i samarbejde med lodsejerne. Der er dog opsat generelle retningslinjer, se bilag 2. Kolding Kommune og Naturstyrelsen Trekantsområdet vil fordele indsatserne i 2. planperioden således: Størsteparten af arealet i Natura 2000-området Svanemose er statsejet, og alle kortlagte områder med aktiv højmose (7110) og nedbrudt højmose (7120) findes her. Indsatsen i 1. planperiode er derfor blevet løftet af den offentlige drifts- og plejeplanlægning, hvor der er fuldt op på det afsluttede EU Life projekt for de centrale statsejede arealer (se bilag 1.) Vedligeholdelse af denne indsats i 2. planperiode, f.eks. genrydning af arealer, hvor der tidligere har været gennemført en Natura 2000-indsats, løftes af Naturstyrelsen Trekantsområdet. En øget indsats for genopretning af naturlig hydrologi for hele det tidligere højmoseområde, forventes dog at ske i et samarbejde mellem Naturstyrelsen Trekantsområdet og kommunen.

17 Natura 2000-handleplan Natura 2000-området Svanemose Prioritering af den forventede indsats Natura 2000-planerne (anden planperiode) har fokus på: Sikring af naturpleje Færdiggørelse og sikring af indsats fra planperioden (første planperiode) Sammenhæng i naturen Levesteder for ynglefugle og bekæmpelse af invasive arter. Prioriteringen af den forventede forvaltningsindsats i planperioden skal ske på baggrund af opgørelsen af behovet for konkrete forvaltningstiltag (se tabel 1), hvilket fremgår af Miljømålsloven. Kolding Kommune har valgt at prioritere indsatsen og lægge særligt fokus som beskrevet nedenfor. Indsatsen omfatter: Udvide og sammenkæde lysåbne naturarealer gennem plejetiltag og forbedret hydrologi - Der er særligt fokus på at opretholde og forbedre tilstanden for habitatnaturtypen aktiv højmose (7110), men andre arealer indgår også, hvilket muliggør at arealer med denne habitatnaturtype på sigt kan udvides og sammenkædes. Kommunen vil i planperioden arbejde for at gennemføre en opsøgende/faciliterende indsats for at forbedre områdets hydrologi i samarbejde med Naturstyrelsen Trekantsområdet. - Kolding Kommune vil på privatejede arealer arbejde for at sikre arter og naturtyper som er betinget af rydning, græsning eller høslæt. Indsatsen søger desuden at sikre levesteder for arten stor kærguldsmed. - Det er fra Statens side varslet, at der i anden planperiode vil komme en ny pulje via Landdistriktsprogrammet, hvor der kan søges tilskud til sammenkædning af habitatnatur. Kolding Kommune vil prioritere at udføre en opsøgende/facilliterende indsats for sammenkædning af habitatnatur via denne ordning, hvis det vurderes relevant. Bekæmpe invasive arter - Der er i første planperiode iværksat bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i området. Indsatsen forventes at fortsætte i anden planperiode. Samarbejde med interesserede lodsejere - Kommunen vil prioritere at samarbejde med interesserede lodsejere i området, og forventer i løbet af anden planperiode at have kontaktet alle private lodsejere med lysåbne plejekrævende habitatnaturtyper med henblik på at fremme igangværende eller nye plejetiltag. Realiseringen af Natura 2000-handleplanen understøtter desuden en række mål og indsatser i anden kommunal planlægning, som bl.a. Naturkvalitetsplanen, Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Vonsildområdet, Miljøpolitikken, Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo og Outdoor-strategien

18 Kolding Kommune By- og udviklingsforvaltningen Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse Det er hensigten at planlægge og udføre projekterne som beskrevet i afsnittet Prioritering af den forventede indsats, og i den forbindelse tager Kolding Kommune en række initiativer for at inddrage lodsejere og andre interessenter i projekterne. Lodsejerne vil i alle tilfælde blive inddraget i processen fra tidligt i planlægningen af indsatsen til beslutning om at iværksætte. Inddragelsen vil ske gennem fælles møder/markvandringer og/eller gennem individuelle kontakter. Øvrige interessenter holdes løbende orienteret; dette vil blandt andet ske gennem høring af relevante interesseorganisationer og annoncering på hjemmesiden og/eller via den lokale presse. Interessentinddragelse i forbindelse med høring af handleplanen Udkast til handleplanen lægges frem til offentlig høring på kommunens hjemmeside senest den 20. oktober Høringen annonceres desuden i dagbladene og kommunens Bæredygtighedsråd vil blive orienteret. Interessentinddragelse i forbindelse med projekter Projekterne gennemføres ved frivillige aftaler, og derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at beskrive, hvornår i planperioden projekterne fysisk bliver udført for hovedparten af projekterne. Inddragelsen af øvrige interessenter sker primært gennem kommunens Bæredygtighedsråd, hvor der er repræsentanter fra en bred vifte af natur- og lodsejerinteresser. Bæredygtighedsrådet holder møde 3 gange om året. Kolding Kommune inddrager desuden landbrugets lokale organisationer ved løbende møder, som afholdes 2 gange om året. Der kan ske ændringer hvis det ønskes af lodsejerne, eller hvis andre forhold taler for det. Kommunen vil ved hvert enkelt projekt sørge for, at relevante interessenter bliver inddraget gennem en transparent og involverende proces. Metoden vil afhænge af projekttype, projektstørrelse og antallet af lodsejere.

19 Natura 2000-handleplan Natura 2000-området Svanemose Miljøvurdering af handleplanen Den kommunale Natura 2000-handleplan er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 425 af 18/05/2016). For samtlige statslige Natura 2000-planer er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Handleplanerne har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i de miljøvurderede Natura 2000-planer. Da denne handleplan ikke sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser eller yderligere vil kunne påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder væsentligt, er det kommunens vurdering, at der ikke er behov for en fornyet miljøvurdering

20 Kolding Kommune By- og udviklingsforvaltningen Øverst, til venstre Tyndakset gøgeurt Øverst, til højre Snog Nederst, til højre Revling med bær

21 Natura 2000-handleplan Natura 2000-området Svanemose Bilag 1: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner Resumé(er) af drifts- og plejeplaner indsættes her, når de(t) foreligger

22 Kolding Kommune By- og udviklingsforvaltningen Øverst, til venstre Tuekæruld Øverst, til højre Klokkelyng Nederst Den centrale tørvegrav i Svanemosen Foto: Jesper Ratjen

23 Natura 2000-handleplan Natura 2000-området Svanemose Bilag 2: Målsætningerne og indsatsprogrammet fra den statslige Natura 2000-plan Nedenfor er den statslige Natura 2000-plans afsnit om målsætninger og indsatsprogram gengivet i sin helhed. Den overordnede målsætning for området angiver det overordnede sigte for, hvordan området skal udvikle sig for såvel at sikre det konkrete områdes integritet som for at bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter. Der er i den overordnede målsætning taget højde for områdets naturmæssige potentiale, og for om det rummer forekomster, der er af stor vigtighed nationalt og/eller biogeografisk. En betydning, der er vurderet ud fra: Stort areal, levested eller bestand Få nationale/biogeografiske forekomster Truede naturtyper/arter Særligt danske ansvarsnaturtyper/arter. De konkrete målsætninger fastlægger de langsigtede mål for udvikling i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. De konkrete mål tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levesteder efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af den bedste faglige viden. Målsætningerne rækker udover den enkelte planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold, og afspejler desuden en afvejning af eventuelt modstridende naturinteresser. Myndighederne tager i deres administration af lovgivningen og deres forvaltning udgangspunkt i målsætningen for Natura 2000-område og sikrer dermed en grundlæggende beskyttelse af udpegningsgrundlaget. Målsætningen for området er således grundlaget for vurderingen af planer og projekter, som skal foretages i henhold til de regler, der gennemfører habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, bl.a. efter habitatbekendtgørelsen og naturbeskyttelseslovens 19 b og skovlovens 17, der skal sikre, at udpegningsgrundlaget i området ikke skades, herunder især at arealet af naturtyper og levesteder for arter er stabilt eller i udbredelse, at naturtypernes strukturer og funktioner fortsat er til stede, og at bestande af arterne viser, at arten på lang sigt vil kunne opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder

24 Kolding Kommune By- og udviklingsforvaltningen Overordnet målsætning for Natura 2000-området I Svanemosen er der specielt fokus på den aktive højmose, da det er en meget sjælden og truet naturtype. Målet med det nuværende naturgenopretningsprojekt er at genoprette højmose på de centrale statsejede arealer. På længere sigt er målet en yderligere udvidelse af højmosen. Derudover prioriteres områdets funktion som levested for stor kærguldsmed. Det overordnede mål for området er: At sikre god-høj naturtilstand for områdets naturtyper. At arealer med nedbrudt højmose eller skovbevokset tørvemose på sigt udvikler sig til højmose. At arealerne med våd hede, overdrev, tidvis våd eng og rigkær på sigt nedprioriteres til fordel for en udvidelse af arealet med aktiv højmose. At sikre egnede levesteder for stor kærguldsmed. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/ pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Naturtyper og arter skal på sigt opnå en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse I eller II er målsætningen, at udviklingen i deres areal og tilstand er stabil eller i fremgang. For naturtyper, der er vurderet til natur/ skovtilstandsklasse III-V er målsætningen, at udviklingen i deres natur/skovtilstand er i fremgang, således at der på sigt opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. For arter uden tilstandsvurderingssystem er målsætningen gunstig bevaringsstatus. Det betyder, at tilstanden og det samlede areal af levestederne for de udpegede arter stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for tilstrækkelige egnede yngle- og fourageringsområder for arterne.

25 Natura 2000-handleplan Natura 2000-området Svanemose Modstridende naturinteresser En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. Nedbrudt højmose og skovbevokset tørvemose er naturtyper, som er opstået ved tørvegravning, dræning og tilgroning af den oprindelige højmoseflade, og derfor prioriteres hensynet til at skabe større sammenhængende arealer med højmose. Hængesæk og brunvandede søer betragtes som en integreret del af højmosen. Naturtyperne rigkær, surt overdrev, tidvis våd eng og våd hede nedprioriteres på længere sigt til fordel for en udvidelse af arealet med aktiv højmose. Der er konflikt mellem hensynet til at opretholde/udvide arealet med egnede levesteder for stor kærguldsmed og det overordnede mål om at genoprette området som aktiv højmose. Det vurderes dog, at det vil være muligt at tage tilstrækkeligt hensyn til denne art ind naturgenopretningsplanerne. Et andet muligt konfliktområde kan være, at dunbirk i Svanemosen er udpeget til en genbevaringsbevoksning. Formålet med udpegningen er at sikre en genetisk variation og særpræg i bestande af naturligt forekommende træer. Det vurderes dog, at der også efter en omfattende rydning af træopvækst, vil kunne efterlades tilstrækkelige bevoksninger med dunbirk langs kanten af højmosen til at opfylde forpligtelserne i forhold til udpegningen som genbevaringsbevoksning. Indsatsprogram Opfyldelsen af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivernes krav om gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som direktiverne omfatter, er en opgave, som strækker sig over flere planperioder. Det er derfor nødvendigt at prioritere indsatsen i den enkelte planperiode, således at det sikres, at Danmark efterlever de EU-retlige forpligtelser, og der kan etableres en sammenhæng mellem indsats og tilgængelige virkemidler. Den nationale prioritering af indsatsen i 2. planperiode sigter på, at den planlagte og igangsatte indsats i 1. planperiode fastholdes og afsluttes, og der tages hånd om særligt truede naturtyper og arter, samt at der påbegyndes en strategisk indsats for langsigtet at sikre den nødvendige pleje af de lysåbne naturarealer. Indsatsen fra de gældende planer videreføres. Hvis den forudsatte indsats for planperioden ikke er gennemført, når de kommunale handleplaner for 2. planperiode træder i kraft, forudsættes det, at den allerede igangsatte indsats færdiggøres i 2. planperiode, med mindre den udestående indsats vil være i strid med nærværende plan

26 Kolding Kommune By- og udviklingsforvaltningen Nedenstående retningslinjer for indsatsen er opbygget efter mål- og rammestyringsprincippet, således at den statslige plan fastlægger de krav til indsatsen i planperioden, der er nødvendige for at sikre nationalt besluttede prioriteringer. Indsats til bedring af vandkvaliteten i overflade- og grundvand gennemføres som led i vandplanlægningen, ligesom reduktion af kvælstofdeposition sker gennem husdyrgodkendelsesloven og generelle tiltag til at mindske luftforureningen, og er således ikke en del af Natura 2000-planens indsatsprogram. Retningslinjerne er opdelt i generelle retningslinjer, der gælder for alle områder og specifikke retningslinjer for det enkelte Natura 2000-område. Til gennemførsel af planerne stiller staten en række virkemidler til rådighed, ligesom det forudsættes, at kommunerne i mindre omfang bidrager økonomisk. Områdets fredskovpligtige skovnaturtyper er omfattet af retningslinjer i Natura 2000-planen og videreføres i denne plan. 3. Der arbejdes for at sikre egnede levesteder for områdets arter. 4. Der arbejdes på at opnå størst mulig naturmæssig robusthed og sammenhæng i områdets natur ved at sikre større driftsenheder af lysåbne naturtyper. 5. Hydrologiprojekter finansieret via landdistriktsprogrammet, igangsatte Life-projekter og udvidelse/sikring af levesteder fra Natura 2000-planen afsluttes. 6. For skovnaturtyper skal sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtelsen. 7. Indsatser gennemført i 1. planperiode vedligeholdes, f.eks. ved genrydning af arealer, hvor der tidligere har været gennemført en Natura 2000-indsats. Det er en fælles opgave for kommuner og offentlige lodsejere at aftale nærmere på hvilke arealer og i hvilke kommuner, den konkrete indsats skal foregå. Generelle retningslinjer 1. Myndighederne tager i deres administration af lovgivningen og deres forvaltning udgangspunkt i målsætningen for det enkelte Natura 2000-område og sikrer dermed en grundlæggende beskyttelse af udpegningsgrundlaget. 2. Der arbejdes for at sikre de lysåbne terrestriske naturtyper en hensigtsmæssig hydrologi, drift og pleje.

27 Natura 2000-handleplan Natura 2000-området Svanemose Bilag 3: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 226 Svanemose bestående af habitatområde H250. I tabellen er angivet områdets naturtyper på baggrund af Naturstyrelsens, nu Styrelsen for Vandog Naturforvaltning, kortlægning i basisanalysen. TABEL 2. NATURTYPER PÅ UDPEGNINGSGRUNDLAGET Naturtype* nr. Naturtype navn* Samlet areal i Areal, hvor Kolding Kommune Svanemosen er handleplanmyndighed** 3150 Næringsrig sø 0,01 0,01 ha 3160 Brunvandet sø 0,9 0,9 ha 4010 Våd hede 0,7 0,7 ha 6230 Surt overdrev 0,4 0,4 ha 6410 Tidvis våd eng 3,4 3,3 ha 7110 Højmose 11,2 0 ha 7120 Nedbrudt højmose 23,8 0 ha 7140 Hængesæk 4 0,8 ha 7230 Rigkær 0,4 0,002 ha 91DO Skovbevokset 98,2 29,5 ha tørvemose 91EO Elle- og askeskov 0 0 ha 9190 Stilkege-krat 6,3 3,5 ha I alt* 149,4 43,9 ha * Naturtypenummer henviser til talkoder i EF-Habitatdirektivets bilag I. ** Omfatter ikke offentlige arealer hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egen drifts og plejeplan. Se resume af denne i bilag 1. TABEL 3. ARTER PÅ UDPEGNINGSGRUNDLAGET Artsnummer* Artsnavns* 1042 Stor kærguldsmed (Leucorrhina pectoralis) * Naturtypenummer henviser til talkoder i EF-Habitatdirektivets bilag I. ** Omfatter ikke offentlige arealer hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egen drifts og plejeplan. Se resume af denne i bilag

28 Kolding Kommune By- og udviklingsforvaltningen Bilag 4: Kortbilag Afgrænsning af Natura 2000-område og kortlagte lysåbne habitatnaturtyper

29 Natura 2000-handleplan Natura 2000-området Svanemose Bilag 5: Kortbilag Afgrænsning af Natura 2000-område og kortlagte skovhabitatnaturtyper 28 29

30 Kolding Kommune By- og udviklingsforvaltningen Bilag 6: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m. Begreb Forklaring Natura 2000 Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særligt værdifuld natur. Natura 2000 er en samlebetegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. I Danmark tales om internationale naturbeskyttelsesområder, som også rummer Ramsarområder, og består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. Natura 2000-områderne kan ses i Danmarks Miljøportal og på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside. Der er mere information om Natura 2000 på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside. Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget er en fællesbetegnelse for de arter og naturtyper, som findes indenfor et internationalt beskyttelsesområde og som er omfattet af listerne i habitatdirektivet eller fuglebeskyttelsesdirektivet, som forudsætter udpegning af beskyttelsesområder. Udpegningsgrundlaget fremgår af hver enkelt Natura 2000-plan. Planerne kan ses på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside. Naturtyper Naturtyper er land- eller vandområder, som er kendetegnet ved en række arter og strukturer. I Danmark er der 35 lysåbne terrestriske naturtyper, 7 sø- og vandløbsnaturtyper, 8 hav- og tidevandsafhængige naturtyper og 10 skovnaturtyper. En nærmere beskrivelse af de enkelte naturtyper kan ses på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside. Kortlægning Under forarbejdet til Natura 2000-planerne er en række naturtyper kortlagt ved en fysisk gennemgang af habitat-områderne. Naturtyperne er afgrænset og identificeret, og der er registreret oplysninger om struktur og artsindhold på arealerne. De kortlagte områder kan f.eks. findes på PRIOR. Tilstandsklasse Tilstandsklassen er udtryk for naturkvaliteten af den enkelte kortlagte naturtype. Tilstandsklassen er beregnet på baggrund af strukturindikatorer og artsdata, som er indsamlet ved kortlægningen. Ud fra strukturindikatorerne beregnes et strukturindeks, og tilsvarende beregnes et artsindeks ud fra de indsamlede artsdata. Hver især fortæller de to indeks noget om de aktuelle livsvilkår og den seneste historie på arealet. Tilstanden er en sammenvejning af de to indeks. Der er 5 tilstandsklasser: I. Høj tilstand II. God tilstand III. Moderat tilstand IV. Ringe tilstand V. Dårlig tilstand De to øverste klasser I og II opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus under forudsætning af, at der foreligger en prognose der siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje eller gode tilstand. Tilstandsklasse (inkl. struktur- og artstilstand) for en kortlagt naturtype kan ses på PRIOR.

31 Natura 2000-handleplan Natura 2000-området Svanemosen Begreb Forklaring Gunstig bevaringsstatus En naturtypes bevaringsstatus er gunstig, når: arealet med naturtypen i det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller øges den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens opretholdelse, er til stede og vil være det fremover. bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for naturtypen, er gunstig. En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når: bestandsudviklingen viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang eller vil blive mindsket der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare artens bestande Natura 2000-plan Natura 2000-planen fortæller, hvordan man skal behandle hvert af de 246 Natura 2000-områder, så man stopper tilbagegangen for naturtyper og arter i det enkelte område. Natura 2000-planen indeholder en basisanalyse af områdets aktuelle naturtilstand og trusler, mål for naturtilstanden og et indsatsprogram. Planerne kan ses på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside. Natura 2000-handleplan Natura 2000-planen udmøntes i handleplaner. En kommune skal således udarbejde en handleplan for, hvordan Natura 2000-planen vil blive realiseret inden for kommunens geografiske område på land og kystnære områder. Kommunen skal efterfølgende sikre, at handleplanen gennemføres. På tilsvarende måde har Naturstyrelsen ansvaret for at udarbejde og gennemføre handleplaner for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner Offentlige lodsejere har mulighed for selv at udarbejde drifts- og plejeplan som opfølgning på en Natura 2000-plan. I Natura 2000-handleplanen skal der være resuméer af de offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner. Invasive arter Invasive arter dækker over plante- og dyrearter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker hjemmehørende arter negativt. Et almindeligt brugt eksempel er kæmpe-bjørneklo, som er ført til Danmark fra Kaukasus og nu giver problemer i eksempelvis moser, hvor den udkonkurrerer hjemmehørende plantearter. Højmose En højmose består af op til 5 meter tykke lag af spaghnum, som kan holde på store mængder vand. Den adskiller sig fra lavmosen ved ikke have forbindelse med grundvandet, og får kun tilført vand via nedbør

32 Natura 2000-handleplan Natura 2000-området Svanemosen By- og udviklingsforvaltningen Natur og Vand Telefon