Københavns Kommune. Faskiner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Kommune. Faskiner"

Transkript

1 Københavns Kommune Faskiner Juni 2009

2

3 Københavns Kommune Faskiner Juni 2009 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

4

5 Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE Opbygning og funktion Krav fra myndigheder Renseeffekt Landskab og beplantning Begrænsninger for anvendelsen 6 3. ANLÆGSDELE 9 4. DIMENSIONERING Nedsivningstest Faskinens størrelse DRIFT OG VEDLIGEHOLD ØKONOMI REFERENCER 25 Ref. Faskiner I

6

7 1. DATABLAD En faskine skaber hulrum i jorden, hvor regnvandet opsamles. Faskiner kan bygges dels med sten, som ikke pakkes for tæt, men skaber mange hulrum, dels med forskellige typer af plastkassetter. Nedsivningsbrønde er en variant af faskiner, se metodebeskrivelsen om nedsivningsbrønde. Regnvandet fylder først hulrummene, og herfra siver det ud i jorden og ned til grundvandet. Nedsivningen kan ske over tid og uden at genere brugen af arealerne på jordoverfladen, da faskiner er gravet ned og dækket med jord. Faskiner kan anvendes både ved enfamiliehuse, etageejendomme og erhvervsejendomme til at magasinere og nedsive regnvand enten selvstændigt eller i kombination med andre LAR-anlæg. F.eks. kan der anlægges en faskine/nedsivningsanlæg under et bassin eller i tilknytning til et regnbed. Der kan etableres overløb fra faskiner til andre LAR-anlæg eller til kloak. Der må ledes regnvand fra hustage og befæstede arealer uden motortrafik til en faskine. Ref. Faskiner 1

8 Væsentligste egenskaber Reduktion af vandvolumen Høj Drift og vedligehold Fordele Ulemper Økonomi Reduktion af intens regn Fjernelse af suspenderet stof Fjernelse af kvælstof Fjernelse af tungmetaller Fjernelse af oliestoffer Fjernelse af pesticider Landskabelig værdi Rense tagrender Høj Lav - Middel Lav Lav - middel Lav middel Lav - middel Ingen Feje og renholde befæstede arealer, der har afløb til faskinen Oprense nedløbsbrønde og sandfang foran faskinen Tilsyn med brønde, sandfang, nødoverløb mv. Reducerer vandmængden til kloak Usynlig på overfladen vandet er væk med det samme Nem at anlægge og vedligeholde Meget anvendelig til parcelhuse og mindre ejendomme Faskinen kan stoppe til, hvor sandfanget ikke tømmes tilstrækkeligt eller ikke fungerer tilfredsstillende. Begrænset rensning af vandet Kræver plads og arealer fri for bygninger. Er især pladskrævende, hvis der ledes vand til faskinen fra større arealer. Kan have kort levetid i forhold til andre LAR-metoder, da faskinen kan stoppe til. Middel omkostninger til anlæg og lave omkostninger til drift Selvforvaltning Innovation Driftsøkonomi Driftsbehov Anlægsøkonomi Arealkrav Renseeffekt Forsinkelse Afskæring Lokalt klima Rekreativ værdi Grundvandsmængde Grundvandskvalitet Recipientkvalitet Samlet vurdering af faskiners egenskaber som LAR-metode i forhold til afledning af regnvand til fælleskloak. Hvor der ikke er angivet nogen værdi, er metoden vurderet at have samme egenskaber som den nuværende afledning af regnvand. 2 Ref. Faskiner

9 2. GENEREL BESKRIVELSE 2.1 Opbygning og funktion En faskine består typisk af et ca. 1-2 meter dybt hul eller rende i jorden, der er foret med en fiberdug og fyldt med sten eller plastkassetter, hvor vandet kan magasineres. Fiberdugen lægges omhyggeligt hele vejen rundt om stenene eller plastkassetterne, så det forhindres, at der trænger jord ind i faskinen. Hvor der skal bygges faskiner, er det meget vigtigt, at der ikke køres med tunge køretøjer på byggepladsen. Det vil trykke jorden sammen, så jordens evne til at nedsive vand bliver formindsket. Når faskinen er anlagt, dækkes den med jord og er ikke synlig på overfladen. Vand, der ledes til faskinen, vil efterfølgende sive ud i den omgivende jord fra faskinens bund og sider og ned til grundvandet. Faskinen skal være stor nok til at rumme vandmængden, hvis tilstrømningen under regn er større end udsivningen, og hvis der kommer to regn kort efter hinanden. Den første regn kan have fyldt faskinen op, så der ikke plads til den anden regn. Regnvand fra lyskasser, kældernedgange mv. bør ikke sluttes til faskiner, der får vand fra tagarealer, men bør ledes til separate faskiner. Dette skal sikre, at der ikke sker overløb og dermed oversvømmelse af lyskasser og kældernedgange, hvis faskinen bliver overbelastet ved kraftige regnskyl. Større partikler og suspenderet materiale (sand, blade mv.) skal fjernes i f.eks. et sandfang eller forbassin, inden vandet ledes til faskinen. På trods af forrensningen vil faskinens bund normalt stoppe til efter nogen tid. Herefter sker nedsivningen primært fra faskinens sider. Dette betyder, at lange, smalle faskiner med store gennemtrængelige sideflader i forhold til bunden er en fordel frem for rektangulære faskiner. Ved meget langstrakte faskiner med sten kan der lægges et fordelerrør, som fordeler regnvandet over hele faskinens længde, og dermed udnytter faskinens volumen fuldt ud. Det er ikke nødvendigt med fordelerrør i faskiner med plastkassetter, da hulrummet i plastkassetter er så stort, at vandet hurtigt selv fordeler sig rundt i faskinen. Faskiner kan udformes, så der er mulighed for overløb til andre LAR-anlæg eller til kloak. Ved overløb til kloak, skal der etableres en kontraklap, så der ikke kan løbe spildevand fra kloakken tilbage til faskinen. Overløbet etableres fra faskinens øverste del, for at faskinen kan forsinke mest muligt vand. Figur 2.1 viser to eksempler på overløb fra faskiner. Ref. Faskiner 3

10 Figur 2.1 Overløb fra faskiner til fx andre LAR-anlæg Det højeste niveau for grundvandet i løbet af året (som regel om vinteren/foråret) bør ligge mindst 1 meter under bunden af faskinen for at sikre en optimal nedsivning og rensning af vandet. Ved højere grundvandsstand mindskes nedsivningen, da der kun kan ske nedsivning fra den del af faskinen, der ligger over grundvandsspejlet. I sådanne situationer kan faskinen fx nedsive vand om sommeren, hvor grundvandsstanden er lavere, mens den om vinteren vil stå delvis vandfyldt. Jordbunden skal være egnet til nedsivning. Sand og grus er meget velegnet, mens morænejord og ler kræver større faskiner. I meget tæt lerjord kan vandet ikke sive ud af faskinen. For at bestemme om jordbunden er egnet til nedsivning, bør der udføres en nedsivningstest, jf. afsnittet om dimensionering. Faskiner kan anvendes til at magasinere og nedsive regnvand i alle størrelsesforhold og kan derfor anvendes både ved parcelhuse, etageboliger, virksomheder, parkeringsarealer, pladser mv. Regnvand fra veje eller p-pladser må dog ikke nedsives, uden at det er renset. Faskiner kan placeres under både ubefæstede og befæstede arealer, som parkeringspladser. Det er dog normalt at placere faskinerne i god afstand fra vej- eller parkeringsareal, så en eventuel opblødning af jorden ved overbelastning af faskinen ikke skader vejens bærelag. Faskiner placeret under fx parkeringsarealer skal dimensioneres for den aktuelle belastning fra biler og lastbiler. Dette skal ske ud fra fx anvisninger fra leverandøren af plastkassetter. I områder, hvor nedsivning ikke kan tillades, kan faskinen pakkes ind i en tæt membran og udelukkende fungere som forsinkelsesmagasin med afløb til andre LARanlæg eller kloak. 4 Ref. Faskiner

11 2.2 Krav fra myndigheder Københavns Kommune Center for Miljø skal give tilladelse til at nedsive og etablere faskiner. Der må kun ledes regnvand fra tage og fra arealer uden motortrafik eller andre ikke forurenede aktiviteter til en faskine. Københavns Kommune Center for Byggeri skal give tilladelse til overløb til kloaksystemet eller terræn, mens Center for Park og Natur skal give tilladelse til overløb til recipienter. Afkobling og tilslutning til kloaksystemet må kun udføres af en autoriseret kloakmester. Villaejere og andre ejere af huse, der hører under småhusreglementet, skal ikke søge om tilladelse til at anlægge en faskine, men skal overholde nedenstående afstandskrav. Faskiner skal etableres mindst 5 meter fra huse med beboelse eller huse med kælder og mindst 2 meter fra huse uden beboelse og kælder. Desuden skal faskiner etableres mindst 2 meter fra skel. 2.3 Renseeffekt I faskiner sker der en rensning af regnvandet ved at stofferne binder sig til sand og andre partikler i vandet og bliver fjernet enten i sandfanget eller bliver filtreret fra i faskinen. Endvidere kan mikroorganismer nedbryde stofferne, når vandet siver gennem jordlagene. Vandet siver dog ikke igennem de øverste jordlag, hvor der er en høj biologisk aktivitet i rodzonen. Der kan opnås en bedre rensning af vandet ved at placere faskinen under fx en rende, hvor vandet først siver gennem de øverste jordlag inden det magasineres og siver videre fra faskinen. Se metodebeskrivelserne om Render og grøfter, Regnbede og Damme og bassiner. I tabel 2.1 er der givet en oversigt over, hvordan faskiner renser vandet i forhold til de øvrige LAR-metoder i kataloget. Suspenderet stof Tungmetaller Oliestoffer Pesticider Faskiner Lav - Middel Lav - Middel Lav - Middel Lav - Middel Tabel 2.1 Oversigt over rensning af regnvandet i faskiner 2.4 Landskab og beplantning Faskiner er gravet ned i jorden og vandet er derfor hverken tilgængeligt eller synligt. Der er derfor ingen tilpasning til omgivelserne eller mulighed for at skabe rekreativ værdi. Hvis jordoverfladen over faskinen består af bevokset jord, vil jorden direkte over faskinen typisk være mere tør end omgivelserne. Faskinen sikrer en hurtig nedsivning af vandet, og eftersom jorddækket er tyndt, vil der ikke kunne suges vand op Ref. Faskiner 5

12 fra dybere jordlag. For at undgå bar jord eller vissen vegetation kan der plantes tørketolerante planter over faskinen. Skal der være græs over faskinen, bør der bruges en blanding af forskellige frø af såvel robuste græsser som andre typer. I tabel 2.2 er vist eksempler på to forskellige frøblandinger, som kan bruges. Digeblandingen forventes at være mest robust, mens Vejrabat Turfline kræver lidt mildere forhold og har et finere udtryk. Hvis der bruges en græsblanding med mange forskellige egenskaber er der de bedste chancer for, at de forskellige arter og sorter fordeler sig og supplerer hinanden efter forholdene, så forskellige arter dominerer forskellige steder. Digeblanding 40% Rødsvingel 3 Festuca rubra ssp. rubra. Maxima S 20% Rødsvingel 2 Festuca rubra ssp. tricho. Smirna S 20% Strandsvingel Festuca arundinacea Starlett 2,5% Alm. Hvene Agrostis capillaris Highland 2,5% Kryb. Hvene Agrostis stolonifera Kromi S 15% Westerwold. rajgræs Lolium multifl. Westerwoldicum Angus 1 Vejrabat Turfline 20% Rødsvingel 1 Festuca rubra ssp. comm. Maritza S 15% Rødsvingel 2 Festuca rubra ssp. tricho. Smirna S 15% Rødsvingel 3 Festuca rubra ssp. rubra Maxima S 15% Stivbl. Svingel Festuca ovina ssp. duris. Ridu S 5% Engrapgræs Poa pratensis Dolfine S 25% Engrapgræs Poa pratensis Conni S 2,5% Kryb. Hvene Agrostis stolonifera Kromi S 2,5% Alm. hvene Agrostis capillaris Highland Tabel 2.2 To forslag til græsblandinger, der forventes at være velegnede til danske forhold Faskiner tiltrækker rødder fra planter, der gror i nærheden. Rødderne skaber hulrum i jorden, som kan øge nedsivningen, samt optage noget af vandet. Rødder fra kraftige buske og træer skal imidlertid undgås, da de kan skade faskinen og stoppe siderne til, så vandet har sværere ved at sive ud. Der bør derfor holdes en afstand mellem træer og faskiner på ca. halvdelen af træets kronediameter, når det er fuldt udviklet. 2.5 Begrænsninger for anvendelsen I tabel 2.3 er faskiner vurderet i forhold til en række lokale faktorer, som kan begrænse, ændre eller påvirke anlæggets udførelse og drift. Faktor Grundvand Jordbundsforhold Påvirkning af anvendelse Grundvandet skal ligge minimum 1 meter under faskinens bund, for at nedsivningen fungerer. Hvis jorden indeholder for meget ler, er vandet meget lang tid om at sive ned. Faskinen skal derfor være større for at kunne magasinere mere vand. Jordens nedsivningsevne kan variere markant fra sted til sted selv inden for små områder. Det kan derfor være van- 6 Ref. Faskiner

13 Faktor Pladsforhold/arealkrav Påvirkning af anvendelse skeligt at dimensionere faskinen optimalt. Faskiner kræver arealer uden bygninger. Da faskiner er nedgravede, kan arealet over faskinen bruges til græsplæne, parkeringsplads mv. Der skal ved dimensioneringen tages forbehold for køretøjer samt sammentrykning og opblødning af jorden. Ved en 1 meter dyb faskine placeret i sandjord skal der bruges et areal på ca. 3 m 2 pr. 100 m 2 areal, der er tilsluttet. Forurening i jorden Der må ikke anlægges faskiner i forurenet jord. Der er risiko for, at forureningen siver med ned i grundvandet. Tabel 2.3 Oversigt over forhold, der kan påvirke eller begrænse anvendelsen af faskiner Faskiner kan kobles med overløb til andre LAR-anlæg eller kloakken. Dermed kan der kompenseres for begrænsninger i jordbundsforholdene og for høj grundvandsstand, hvis ikke det nødvendige areal til nedsivning er til rådighed. Hvis der ikke er overløb fra faskinen, vil der komme til at stå vand på terræn, hvis der tilledes mere vand, end faskinen er dimensioneret for. Vandet vil samles i naturlige lavninger i terrænet, og der kan blive sumpet og vådt i perioder og opblødning af græsplæner. Ref. Faskiner 7

14 8 Ref. Faskiner

15 3. ANLÆGSDELE Faskiner består af: Tagnedløbsbrønd eller andet sandfang Fyldmateriale i faskine Fiberdug omkring faskinen Overløb Terrænforhold Faskiner skal placeres, så nedsivningen ikke skader bygninger, og så jorden, hvor faskinen placeres, ikke belastes med regn fra andre flader. Terræn bør falde bort fra bygningen, og faskinen bør ikke anbringes i lavninger i terrænet. Faskinens størrelse og dermed arealkrav afhænger af jordbundens evne til at nedsive vandet, se afsnit 4 om dimensionering. Faskiner skal placeres, så afstande til bygningers fundamenter overholdes, jf. afsnittet om krav fra myndigheder. Faskiner skal være udført af materialer, der kan klare belastningen fra aktiviteter på jordoverfladen. Dette er især vigtigt, hvis faskinen ligger under parkeringsarealer eller andre områder med trafik. Sandfang Der skal placeres et sandfang inden vandet løber til faskinen. Sandfanget skal fjerne bundfældeligt materiale fra regnvandet. Ved mindre faskiner til parcelhuse skal der anbringes en nedløbsbrønd med sandfang enten lige under tagnedløbet, eller 2 tagnedløb kan føres til en fælles ø315 mm nedløbsbrønd med sandfang. Tagnedløbsrøret kan afsluttes lidt over terræn, så der kan anbringes et grovfilter i afløbsrørets muffe, som vandet passerer, inden det løber ned i nedløbsbrønden med sandfang, jf. figur 3.1. Flere oplysninger om sandfang kan ses i metodebeskrivelsen om sandfang. Ref. Faskiner 9

16 Figur 3.1 Grovfilter på tagnedløb Til større faskiner, som afleder vand fra større arealer end parcelhuse, skal der etableres et effektivt sandfang opbygget efter følgende princip: 1. Grovfilter på tagnedløb til at fjerne blade, grene, sten mv. 2. Stort volumen, så bundfældeligt materiale kan bundfældes. Finmasket filter, der kan fjerne suspenderet stof. Filtret skal være let tilgængeligt og udskifteligt. Yderligere beskrivelse af sandfang ses i Metodebeskrivelsen om Sandfang. Hvis der tilledes regnvand fra parkeringsarealer og mindre veje til faskinen, skal vandet renses, inden det kan nedsives, jf. metodebeskrivelserne om adsorptionsmetoder. Vand fra vejnedløbsbrønde skal ledes til sandfanget foran faskinen og aldrig direkte til faskinen. Tilløbsrør Afløbet fra nedløbsbrønden/sandfanget skal ligge 0,75 meter under terræn for at være frostsikker. Ledningen fra nedløbsbrønden til faskinen skal lægges med et fald på minimum 10, dvs. at udgravningen skal falde 10 mm pr. meter fra tagnedløbsbrøndens udløb til det sted, hvor faskinen skal ligge. Diameteren af røret skal være mindst 110 mm. Ledningen må ikke ligge vandret eller have bagfald. Fyldmateriale Fyldmaterialet kan enten være grus, sten, letklinker eller plastkassetter, der har forskellige hulrumsprocenter. Jo større hulrumsprocent, jo større magasineringsevne, der giver en mindre faskine og er mindre arealkrævende. Typiske hulrumsprocenter er: Grus: % Sten: % Letklinker: 50 % 10 Ref. Faskiner

17 Plastkassetter: % Hulrumsprocenter kan variere, og der skal derfor altid dimensioneres med den hulrumsprocent, som den valgte leverandør kan dokumentere. I modsat fald kan det risikeres, at faskinen får et for lille volumen til magasinering og dermed hyppige oversvømmelser. Sten: Hvis der anvendes sten, skal materialet være vasket, så stenmel og ler er væk inden materialet fyldes i faskinen. Ellers kan det fine materiale stoppe faskinens sider til. Stenstørrelsen vil typisk være 32/64 mm. Stenfaskiner kan anvendes under befæstede arealer. Plastkassetter: Der findes mange forskellige typer plastkassetter, men fælles for dem alle er, at de lette at arbejde med og har en høj hulrumsprocent. Det betyder, at plastkassetter kan magasinere langt mere vand pr. areal end stenfaskiner. Faskiner af plastkassetter opbygges af moduler og er derfor fleksible og kan opbygges efter forholdene både i højde, længde og bredde. De forskellige producenter har rør, brønde mv., der passer til modulerne. Faskiner med plastkassetter kan installeres både i befæstede arealer og i ubefæstede arealer. Producentens anvisninger for belastning af faskinen fra trafiklast skal følges. I befæstede arealer skal der være en jorddækning på minimum 0,8 meter og maksimalt 4 meter. I ubefæstede arealer skal jorddækningen være minimum 0,4 meter. Fiberdug For at forhindre at jord og lignende kan trænge ind i faskinen og stoppe den til, skal faskinen fores med en fiberdug både i bund, sider og top. Fiberdugen skal lægges med min. 50 cm overlap. Fiberdugen over faskinen skal dækkes af et godt muldlag på minimum cm for at sikre, at græsset kan gro. Der skal vælges fiberdug efter faskinens beliggenhed under befæstede overflader eller under ubefæstede arealer. Fiberdugen skal være af en ikke vævet type, have en høj vandgennemtrængelighed på tværs af fiberdugen på mindst liter/m 2 /døgn ved et vandsøjletryk på 0,1 mvs og en brudforlænglese på mindst 25 %. Fordelerrør For at fordele regnvandet så hurtigt som muligt over hele faskinen, skal der i større faskiner med sten altid udlægges fordelerrør. Af hensyn til drift og vedligehold bør fordelerrørene afsluttes i en rensebrønd, så det er muligt at rense hver ledning for sig. Fordelerrørene kan være almindelige drænrør med indvendig glat overflade, da de er nemmere at rengøre. Figur 3.2 viser princippet i et fordelerrør. Ref. Faskiner 11

18 Figur 3.2 Fordelerrør i stenfaskine Bunden i større faskiner med fordelerrør skal anlægges med et fald på 2-3 bort fra fordelerarrangementet. Overløb Større faskiner og faskiner i områder med risiko for overbelastning kan forsynes med et nødoverløb. Nødoverløbet placeres i en rensebrønd, der også kan bruges til inspektion af faskinens funktion. Figur 3.3 viser et nødoverløb i en rensebrønd. Figur 3.3 Nødoverløb fra faskine Afløbsrør til andet LAR-anlæg / afløbssystem Overløbsledningen kan lede vandet til et lavtliggende område, hvor det nedsiver eller fordamper eller evt. til kloak. 12 Ref. Faskiner

19 4. DIMENSIONERING 4.1 Nedsivningstest Udsivning fra en faskine afhænger i høj grad af jordbunden. Der skal derfor udføres en nedsivningstest på det sted, hvor faskinen skal etableres. Ved nedsivningstesten bestemmes jordens nedsivningsevne, dvs. hvor hurtigt vandet kan sive væk i den pågældende jord. I tabel 4.1 er vist eksempler på nedsivningsevne i forskellige jordtyper. Nedsivningsevnen bør ideelt ligge mellem 5 x 10-3 og 5 x 10-6 m/s. Hvis nedsivningsevnen er større end 10-2 m/s løber vandet for hurtigt gennem jordlagene uden at blive renset. Hvis nedsivningsevnen er mindre en 10-7 m/s, kan vandet ikke løbe hurtigt nok væk fra faskinen. Jordtype Kornstørrelse Nedsivningsevne K Værdi ved beregning K µm m/s m/s Grus Sand Silt Blåler (uden sprækker) 0-2 < Moræneler Tabel 4.1 Nedsivningsevne i forskellige jordtyper Nedsivningsevnen er også afhængig af, om jorden har et højt eller lavt antal sprækker eller rod/ormegange. Dvs. at en leret jord godt kan have en forholdsvis høj nedsivningsevne, hvis der er mange sprækker eller gange efter rødder eller orme. Nedsivningstesten udføres på følgende måde: Prøvehul Der udgraves mindst 2 prøvehuller i området, hvor faskinen skal etableres. Hullerne skal være mindst 0,25 m x 0,25 m og mindst 0,3 m dybe. Hullerne skal ligge mindst 5 m fra hinanden, jf. figur 4.1. Ref. Faskiner 13

20 Figur 4.1 Skitse af prøvehul til bestemmelse af jordens nedsivningsevne Vandmætning af jorden Før nedsivningstesten kan gennemføres, skal jorden være vandmættet. I bunden af hullet lægges ca. 5 cm grus. Derefter fyldes der vand i hullet, så der står mindst 0,2 m over gruslaget. Hullet holdes derefter fyldt i ca. 30 min. Vandtilførslen afbrydes, og vandets synkehastighed måles. Hvis vandspejlet synker mindre end 0,2 m på 15 min., kan vandmætningen afsluttes, og nedsivningsprøven kan gennemføres. Hvis vandspejlet synker mere end 0,2 m på 15 min., skal vandmætningen fortsætte, indtil synkehastigheden er næsten konstant. Måling af nedsivningsevnen Vandniveauet i hullet justeres, så det står 0,15 m over gruset i bunden Der lægges en retskinne over hullet, og herfra måles nedstik til vandoverfladen. Nu bestemmes, hvor langt vandet synker på f.eks. 10 min. Derefter omregnes synkehastigheden til m/s Synkehastigheden i m/s er jordens nedsinvingsevne, K. Den mindste værdi af de målte nedsivningsevner i de to huller skal anvendes ved dimensionering af faskinen. 14 Ref. Faskiner

21 Eksempel Nedsivningstesten har vist, at vandet synker 50 mm på 10 min. Nedsivningsevnen K i m/s bliver derfor: 50 mm /(10 min x 60 sek/min) = 0,0833 mm/s = 8,3 x10-5 m/s. Som supplement til eller til underbygning af resultaterne fra nedsivningstesten kan jordtypen vurderes ved at føle på jorden. Jord opdeles efter kornstørrelser i ler, sand og en mellemting silt. Jordarternes indhold af ler, sand og silt inddeler jorden i jordbundsklasser, som vist i tabel 4.2. Jordtype Jordbundsnummer (JB) Ler < 2μm Silt 2-20 μm Finsand μm Sand i alt μm Grovsandet jord Finsandet jord Grov lerbl. sandjord Fin lerbl. sandjord Grov sandbl. lerjord Fin sandbl. lerjord Lerjord Svær lerjord Meget svær lerjord Siltjord Tabel Kornstørrelse og procentvise forekomst i de respektive jordbundsklasser Nedenstående feltmetoder kan bruges til at indkredse jordbundsnummeret. Figur 4.2 viser, hvordan test A og B udføres. Figur 4.2 Udførelse af Test A og B til at bestemme jordtyper Ref. Faskiner 15

22 A Udrulningstest: En test som er god til at bestemme indholdet af ler. Man ruller den fugtige jord til en pølse mellem håndfladerne. Herefter ruller man ud mellem fingrene til den længst mulige pølse, før den brækker af. JB-nummer Udrulningstest 1-2 Prøven kan ikke udrulles, brækker ved forsøg herpå. 3-4 Prøven kan ikke udrulles til ½ blyantstykkelse (3 mm), prøven revner og brækker 5-6 Prøven kan med besvær udrulles til ½ blyantstykkelse, men har stor tendens til at revne og brække. 7 Prøven kan uden større besvær udrulles til ½ blyantstykkelse, da den kun udviser svag tendens til at revne eller brække. 8-9 Prøven udrulles let til ½ blyantstykkelse, og vil ofte kunne formes til en tyk fingerring. Tabel 4.3 Udrulningstest B Test af jordens evne til at bevare former: 1. Indikation af lerindholdet: Man tager en håndfuld jord op i hænderne og presser jorden sammen i hånden. Hvis jorden holder sammen og forbliver i den form, som man har presset den ind i, kaster man den fra hånd til hånd for at teste styrken af den dannede form. Jo bedre formen forbliver som den er, desto højere lerindhold. 2. Indikation af sandindholdet: Jo højere sandindholdet er, desto dårligere er jordens evne til at bevare sin form. En sandjord med JB-nummer 1-2 har svært ved at bevare nogen form. C Test af hvordan jorden føles Indikation af siltindhold: Hvis jorden er en siltjord uden sand, føles prøven som fløjl eller silke (hvis våd) eller talkum (hvis tør). Indikation af sandindhold: Hvor indholdet af ler, silt og sand er næsten ens vil en lufttør jord, der er presset sammen til en klump i hånden kunne tåle at blive holdt forsigtigt mellem to fingre. Hvor indholdet af sand er over 95 % kan der ikke dannes en sammenhængende klump af fugtig jord. Hvor sandindholdet er omkring 50 % vil man høre en knasende lyd ved at gnide lidt af jorden mellem fingrene nær øret. Et lavt sandindhold (under %) kan erfares ved at gnide lidt jord ud med vand i håndfladen. Det er da muligt at mærke selv små mængder sand. 4.2 Faskinens størrelse Små anlæg Mindre faskiner til parcelhuse, carporte udestuer mv. kan dimensioneres efter en simpel metode. Metoden forudsætter, at der anlægges smalle faskiner med en bredde på højst 1 meter og en højde af faskinen på 1 meter. Faskinen må maksimalt modtage vand fra et areal på 150 m Ref. Faskiner

23 På figur 4.3 er vist, hvor store arealer, der kan tilsluttes 1 m 3 faskine i forskellige jordtyper. Der er regnet med, at faskinen i gennemsnit bliver overbelastet én gang hvert andet år. Figur 4.3 Areal, som kan tilsluttes 1 m 3 faskine med singels, letklinker eller plastkassetter i forskellige jordtyper Eksempel Til et hus med en tagflade på 150 m 2 har en infiltrationstest vist, at jorden har en hydraulisk ledningsevne på 10-6 m/s. Der skal etableres en faskine med plastkassetter. På figur 4.3 aflæses, at der kan tilsluttes 20 m 2 tagflade pr. m 3 faskine. Faskinen skal have størrelsen: 150 m 2 / 20 m 2 /m 3 = 7,5 m 3 Med en bredde af faskinen på 1 meter og en højde på 1 meter bliver faskinens længde 7,5 m. Større anlæg Dimensionering af faskiner til større parcelhuse, flere huse samt afvanding af pladser og veje foretages ud fra nedenstående formler. Da faskiner ofte stopper til i bunden, regnes der kun med udsivning gennem faskinens sider. Figur 4.4 viser beregningsformler for rendefaskiner og rektangulære faskiner. På figur 4.5 er vist det nødvendige forsinkelsesvolumen, for at nedsive 95 % årsnedbøren. Ref. Faskiner 17

24 Figur 4.4 Beregningsformler for rendefaskiner og rektangulære faskiner med tæt bund b (m) = bredde af faskine h (m) = højde af faskine l (m) = længde af faskine K (m/s) = jordens nedsivningsevne A r (m 2 ) = areal, som afvander til faskinen V (m 3 ) = volumen af faskine v F (m) = specifikt magasinvolumen i faskine (v f = V/A r ) a F (m/s) = afløbstal fra faskine Φ = hulrumsprocenten t t = tømmetiden for faskinen 18 Ref. Faskiner

25 Figur 4.5 Nødvendigt volumen af faskine, beregnet ud fra afløbskapaciteten. 95 % af årsnedbøren nedsives Metode Længde, bredde og højde af faskinen besluttes Afløbskapaciteten beregnes som Q a = (a F x m 2 /ha x l/m 3 ) r Det nødvendige forsinkelsesvolumen aflæses af grafen og omregnes til aktuelt volumen: V = (v F x A r ) / m 2 /ha Det tjekkes, om det aflæste forsinkelsesvolumen svarer til faskinens volumen. Hvis det ikke er tilfældet, gættes på en ny højde, bredde eller længde af faskinen, indtil det aflæste forsinkelsesvolumen svarer til faskinens volumen. Eksempel Der skal dimensioneres en rektangulær faskine af plastkassetter til en ejendom med et tagareal på m 2 Jordens nedsivningsevne: K = 1 x 10-5 Hulrumsprocent: Φ = 0,95 Der gættes på følgende dimensioner af faskinen: Længde l = 10 m Bredde b = 5 m Højde h = 1 m Ref. Faskiner 19

26 Volumen V = l x b x h x Φ = 10 x 5 x 1 x 0,95 = 48 m 3 Først beregnes afløbskapaciteten: Qa = ((l + b) x h x K) / Ar = ((10m+5m) x 1m x 1 x 10-5 m/s x m 2 /ha x l/m 3 ) / m 2 = 0,75 l/s pr. befæstet ha. På figur 4.3 aflæses forsinkelsesvolumenet til: 220 m 3 pr. befæstet ha. Volumenet af faskinen beregnes til: (220 m 3 /ha x m 2 )/ m 2 /ha = 44 m 3. Da det beregnede forsinkelsesvolumen svarer til eller er mindre end faskinens volumen, er dimensioneringen færdig. I tabel 4.4 er vist eksempler på størrelser af faskiner med plastkassetter til nedsivning af tagvand fra arealer på henholdsvis 140 m 2, m 2 og m 2. Tagareal m 2 Højde m Længde m Bredde m Volumen m ,5 1 7, Tabel 4.4 Eksempler på dimensioner af faskiner til nedsivning af regnvand fra forskellige tagarealer 20 Ref. Faskiner

27 5. DRIFT OG VEDLIGEHOLD Aktiviteter for drift og vedligehold af faskiner er vist i tabel 5.1. Aktivitet Hyppighed Jævnligt Rense tagrender Årligt Feje og renholde befæstede arealer, der har afløb til faskinen Oprense nedløbsbrønde og sandfang foran faskinen Tilsyn med brønde, sandfang, nødoverløb m.v gange årligt Mindst 1 gang årligt efter løvfald 2 gange årligt Efter behov Indvendig TV-inspektion af faskine med fordelerør Ved manglende funktion Tabel 5.1 Kontrol af faskinens funktion i inspektionsbrønd / brønd til nødoverløb ved at fylde vand på faskinen og efterfølgende måle vandets synkehastighed Spule fordelerrør, brønde og større faskiner af plastkassetter. Drift og vedligehold af faskiner Ved manglende funktion Når de er tilstoppet Vedligeholdelsen af faskiner afhænger meget af, om sand/ler, blade mv. bliver fjernet, inden vandet løber til faskinen. Regelmæssig rensning af tagrender og tømning af sandfang vil forbedre driften og forlænge levetiden af faskinen. Jævnlig fejning af parkeringsarelaer, veje og stier fjerne store dele af forureningen, så det ikke løber med vandet til faskinen. Gadefejning som rensning ved kilden anbefales derfor kraftigt i udlandet i stedet for anlæg til rensning. Faskiner kan være vanskelige at inspicere. Nogle faskiner anlægges med inspektionsbrønde og regnvandskassetter, der tillader tv-inspektion (kamera på fjernstyret vogn forbundet med PC) og spuling. Ref. Faskiner 21

28 22 Ref. Faskiner

29 6. ØKONOMI Tabel 6.1 viser overslag over anlægsudgifter, udgifter til drift og vedligehold samt en samlet årlig udgift set over hele anlæggets levetid. Udgifterne er beregnet for nedsivning af 95 % af årsnedbøren i faskiner fra 3 forskellige tagarealer: Parcelhus med tagareal på 140 m 2 Boligejendom med tagareal på m 2 Kontorbygning med tagareal på m 2 Til drift og vedligehold er der regnet med en timepris på 300 kr., og der er i alle priser regnet med, at montering, drift og vedligehold foretages af eksterne folk. Drift og vedligehold kan dog også foretages af ejeren selv eller ansat personale, så driftsudgifterne bliver 0 kr. For især de mindre anlæg til parcelhuse kan ejeren selv grave faskinen ned. Afkobling af et eksisterende tagnedløb fra kloaksystemet skal dog stadig foretages af en autoriseret kloakmester. Anlægsudgifterne indeholder etablering af faskine og sandfang samt ledningsarbejde før faskinen. Parcelhuse Boligejendom Kontorbygning Anlægsudgifter kr Driftsudgifter kr. pr. år Årlig udgift kr. pr. år - levetid 25 år Tabel 6.1 Overslag over anlægs- og driftsudgifter til faskiner Såfremt der ledes regnvand fra befæstede arealer til faskinen, skal der også indregnes driftsudgifter til at feje og renholde de befæstede arealer. Udgifterne til dette er indregnet i driftsudgifterne i tabel 6.2. Der er stadig regnet med samme faskinestørrelser som ovenfor. Parcelhuse Boligejendom Kontorbygning Anlægsudgifter kr Driftsudgifter kr. pr. år Årlig udgift kr. pr. år - levetid 25 år Tabel 6.2 Overslag over anlægs- og driftsudgifter til faskiner inkl. fejning af arealer Hvis regnvandet afkobles fuldstændigt fra kloaksystemet, er der mulighed for at søge Københavns Energi om tilbagebetaling af en del af tilslutningsbidraget. Der er ikke indregnet tilbagebetaling af tilslutningsbidraget i de økonomiske overslag. Ref. Faskiner 23

30 24 Ref. Faskiner

31 7. REFERENCER Mahabadi, Mehdi (2001): Regenwasserversickerung Planungsgrundsätze und Bauweisen. Thalacker Medien, Braunschweig. DS 430: Dansk Ingeniørforenings norm for lægning af fleksible ledninger i plast i jord. DS 475: Norm for etablering af ledningsanlæg i jord inkl. tillæg. Teknologisk Institut. Nedsivning af regnvand i faskiner. Vejledning i projektering, dimensionering, udførelse og drift af faskiner. Rørcenter-anvisning 009. Juni Nedsivning af regnvand dimensionering. Skrift 25. IDA Spildevandskomiteen Figurer, skitser og grundlag for skitser og fotos er venligst stillet til rådighed af Erling Holm ApS, Teknologisk Institut og Spildevandskomiteen inkl. fotos med. Ref. Faskiner 25

Københavns Kommune. Faskiner

Københavns Kommune. Faskiner Københavns Kommune Faskiner December 2011 Københavns Kommune Faskiner December 2011 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus Kommune. Faskiner. Oktober 2011. Ref.: Faskiner. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Faskiner. Oktober 2011. Ref.: Faskiner. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Faskiner Oktober 2011 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra myndigheder 5

Læs mere

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Nedsivningsbrønde Oktober 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav

Læs mere

Københavns Kommune. Nedsivningsbrønde

Københavns Kommune. Nedsivningsbrønde Københavns Kommune Nedsivningsbrønde December 2011 Københavns Kommune Nedsivningsbrønde December 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Faskiner. LAR-metodekatalog

Faskiner. LAR-metodekatalog Faskiner LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 6 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 6 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 7 2.3 RENSEEFFEKT... 8 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Vejledning i at lave en faskine.

Vejledning i at lave en faskine. Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Nedsivning på græs-arealer

Nedsivning på græs-arealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græs-arealer December 2011 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer December 2011 Ref.: Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm

Læs mere

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf. Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Nedsivning på græsarealer

Nedsivning på græsarealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer Juni 2009 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer Juni 2009 Ref Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov

Læs mere

Nedsivning på græsarealer

Nedsivning på græsarealer Aarhus Kommune Nedsivning på græsarealer Oktober 2011 Ref Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

Københavns Kommune. Sandfang

Københavns Kommune. Sandfang Københavns Kommune Sandfang December 2011 Københavns Kommune Sandfang December 2011 Ref.: Sandfang Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU-Life, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Nedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog

Nedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog Nedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 6 2.4 LANDSKAB

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN

Læs mere

Københavns Kommune. Olieudskillere

Københavns Kommune. Olieudskillere Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Ref.: Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Københavns Kommune. Render og grøfter

Københavns Kommune. Render og grøfter Københavns Kommune Render og grøfter Juni 2009 Københavns Kommune Render og grøfter Juni 2009 Ref Render og grøfter Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon

Læs mere

Københavns Kommune. Tørre bassiner

Københavns Kommune. Tørre bassiner Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

Læs mere

Lukkede bassiner. LAR-metodekatalog

Lukkede bassiner. LAR-metodekatalog Lukkede bassiner LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPB YGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 5 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

Aarhus Kommune. Sandfangsbrønde. Oktober Ref.: Sandfangsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Sandfangsbrønde. Oktober Ref.: Sandfangsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Sandfangsbrønde Oktober 2011 Ref.: Sandfangsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra

Læs mere

Sandfangsbrønde. LAR-metodekatalog

Sandfangsbrønde. LAR-metodekatalog Sandfangsbrønde LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 6 2.3 RENSEEFFEKT... 6 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Leca faskiner er fuldstændig sikre over for rotter, mus og andre skadedyr. Dyrene kan hverken leve eller lave gange i løse Leca letklinker.

Leca faskiner er fuldstændig sikre over for rotter, mus og andre skadedyr. Dyrene kan hverken leve eller lave gange i løse Leca letklinker. 15/12/2017 FASKINER Håndtering af regnvand er en stigende udfordring i Danmark, hvor store mængder af nedbør har overbelastet kloaksystemerne de seneste par år. En faskine baseret på Leca letklinker, kan

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Københavns Kommunes LAR-håndbog

Københavns Kommunes LAR-håndbog Københavns Kommunes LAR-håndbog Jan Burgdorf Nielsen Dag- och dräneringsvatten, 19-20 oktober 2011 konferens på SLU Alnarp Københavns Kommunes LAR-håndbog Historie Skybrud og LAR Hvor kan LAR anvendes?

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. Ansøgningsskema:

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. Ansøgningsskema: RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER Ansøgningsskema: Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg til tag og overfladevand Center for Teknik & Miljø maj 2017 Indhold

Læs mere

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn Københavns Kommune Opstuvning på terræn Juni 2009 Københavns Kommune Opstuvning på terræn Juni 2009 Ref Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Københavns Kommune. Drosling af afløb

Københavns Kommune. Drosling af afløb Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Ref.: Drosling af afløb Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

Hvad ved vi om faskiner i dag?

Hvad ved vi om faskiner i dag? Hvad ved vi om faskiner i dag? v/ulrik Hindsberger, R Hvad er der af litteratur Rørcenter-anvisning 009, Nedsivning af regnvand i faskiner Skrift 25 fra spildevandskomiteen, 1995, dimensionering DS 440,

Læs mere

Aarhus Kommune. Olieudskillere. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Olieudskillere. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Olieudskillere Oktober 2011 Ref. Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra myndigheder

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Vandgennemtrængelige belægninger

Vandgennemtrængelige belægninger Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større

Læs mere

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke

Læs mere

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal

Læs mere

De blå-grønne, rekreative oaser

De blå-grønne, rekreative oaser De blå-grønne, rekreative oaser Av Erling Holm Erling Holm er Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Han har siden 1996 arbejdet i eget firma, Erling Holm ApS, og har i den forbindelse bl.a.

Læs mere

Københavns Kommune. Render og grøfter

Københavns Kommune. Render og grøfter Københavns Kommune Render og grøfter December 2011 Københavns Kommune Render og grøfter December 2011 Ref.: Render og grøfter Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

Aarhus Kommune. Render og grøfter. Oktober Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Render og grøfter. Oktober Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Render og grøfter Oktober 2011 Ref Render og grøfter Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til

Læs mere

Københavns Kommune. Tørre bassiner

Københavns Kommune. Tørre bassiner Københavns Kommune Tørre bassiner December 2011 Københavns Kommune Tørre bassiner December 2011 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon

Læs mere

DDER. spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER

DDER. spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER DDER spildevand DDER spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER LAR I MIN HAVE - trin for trin guide til forskellige mindre LAR-anlæg i private haver

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Introduktion til LAR-metodekatalog. LAR-metodekatalog

Introduktion til LAR-metodekatalog. LAR-metodekatalog Introduktion til LAR-metodekatalog LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 LAR I AALBORG KOMMUNE... 3 1.2 LAR-METODER, FORSINKELSESMETODER OG RENSEMETODER... 4 1.3 OPBYGNING AF LAR-KATALOG...

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Aarhus Kommune. Opstuvning på terræn. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Opstuvning på terræn. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Opstuvning på terræn Oktober 2011 Ref Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2 Krav

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn Københavns Kommune Opstuvning på terræn December 2011 Københavns Kommune Opstuvning på terræn December 2011 Ref.: Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 Prøvestens og Kongedybs Allé Lokal afledning af regnvand Klimagruppen, der har medlemmer

Læs mere

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Gode råd

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Gode råd VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Gode råd Hold kælderen tør Denne pjece henvender sig til de mange grundejere i Thisted Kommune, der har kælder i deres ejendom. Kælderen er husets lavest placerede del,

Læs mere

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Rensning af vejvand Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret 1 Hvorfor skal regnvand renses? Regnvand fra veje indeholder bl.a.: PAH

Læs mere

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Københavns Kommune. Filtre

Københavns Kommune. Filtre Københavns Kommune Filtre December2011 Københavns Kommune Filtre December2011 Ref.: Filtre Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand Rev. 01.2014 Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand 1. Placering af nedsivningsanlæg for regnvand: Adresse: Matrikeloplysninger: Ejers navn:

Læs mere

Installation Regn- og

Installation Regn- og Installation Regn- og Forud for installation - tilladelse til nedsivning Tilladelse til at aflede tagvand til nedsivning skal gives af kommunen. I forbindelse med etablering af faskinen er der en række

Læs mere

Aarhus Kommune. Filtre. Oktober 2011. Ref.: Filtre. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Filtre. Oktober 2011. Ref.: Filtre. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Filtre Oktober 2011 Ref.: Filtre Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2 Krav fra myndigheder 7 2.3

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Separatkloakering i Arrild Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Velkomst og præsentation Tønder Forsyning A/S: Jacob Riis Bols (projektleder) Bo Ludvigsen (direktør) evt. spørgsmål som ikke vedrører separatkloakeringen

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere