ABX Pentra. HbA1c WB. Reagens til kvantitativ in-vitro-bestemmelse af hæmoglobin A1c (HbA1c). A11A01702

Transkript

1 (Fuldblod) Ref.nr. : A11A01702 Mængden R1 : 1 x 23 ml Mængden R2 : 1 x 23 ml Mængden R3 : 1 x 110 ml Mængden R4 : 2 x 21 ml Mængden R5 : 1 x 25 ml Reagens til kvantitativ in-vitro-bestemmelse af hæmoglobin A1c (HbA1c). ABX Pentra 2006/03/30 A93A01022H DA A11A01702 Fuldblod 1 x 23 ml Form-0846 Rev. 2 Klinisk interesse (1,7): HbA1c er resultatet af ikke-enzymatisk fiksering af det N-terminale fragment på β-kæden af hæmoglobin A0. HbA1c-niveauer er proportionelle med blodglukoseniveauet og afspejler den gennemsnitlige daglige glukosekoncentration de sidste to måneder før blodprøven. Nylige undersøgelser har vist, at regelmæssige HbA1cmålinger kan medføre både ændringer i behandlingen af diabetes og en forbedret styring af stofskiftet, hvilket viser sig ved reducerede HbA1c-værdier. Denne in-vitro-diagnosticeringsmetode bruges således til kvantitativ bestemmelse af hæmoglobin A1c (HbA1c), som er en markør for diabetes, i humant blod. De målinger, der opnås med denne procedure, kan bruges til langtidskontrol af diabetikere. Metode HbA1c udtrykkes som en procentdel af det totale hæmoglobin-indhold. For at bestemme thb-koncentrationer ved spektrofotometri skal de forskellige former for hæmoglobin konverteres til en enkelt form med et ensartet absorptionsspektrum. Værdierne for HbA1c og total hæmoglobin (thb) i µmol, der opnås med testen, bruges til at beregne HbA1c/tHb ratioen og må ikke anvendes enkeltvis til diagnosen. Princip (8): Koncentrationerne af HbA1c og total hæmoglobin måles, og ratioen angives som en procentdel af HbA1c. Der anvendes fem reagenser til at bestemme HbA1c som en procentdel: Antibody Reagent (R1) fortyndet med Diluent I (R5), Agglutinator Reagent (R2), Hemolysis Reagent (R3) og Total Hemoglobin Reagent (R4). Fuldblodsprøven blandes med Hemolysis Reagent(R3) af analyseapparatet: De røde blodceller opløses, og hæmoglobinkæden hydrolyseres ved hjælp af en protease i reagenset. Total Hemoglobin Reagent (R4) bruges til at bestemme total hæmoglobin. Metoden er baseret på konverteringen af alle former for hæmoglobin til alkalisk hæmatin i en alkalisk opløsning af ikke-ionisk detergent som beskrevet i den originale procedure af Wolf og al. Reaktionen udløses ved tilsætning af en blodprøve, der er forbehandlet med Total Hemoglobin Reagent (R4), hvilket resulterer i en grønfarvning af opløsningen. Konverteringen af de forskellige typer hæmoglobin til alkalisk hæmatin med et defineret absorptionsspektrum gør det muligt at beregne koncentrationen af total hæmoglobin. Hæmoglobin måles ved hjælp af en end-point metode ved 600 nm. Hæmoglobinniveauer er direkte proportionelle med den observerede stigning i optisk densitet. 1 x 23 ml 1 x 110 ml 2 x 21 ml 1 x 25 ml HORIBA ABX BP Montpellier - cedex 4 - France En inhibitionstest med latexagglutination bruges til at måle specifik HbA1c. Et agglutinin (syntetisk polymer, der indeholder flere kopier af den immunreaktive del af HbA1c) medfører en agglutinering af latexpartiklerne, der er dækket med monoklonale museantistoffer, der er specifikke for HbA1c. Er der ingen HbA1c i prøven vil agglutininet i Agglutinator Reagent (R2), og mikropartiklerne, der er dækket med antistoffer i Antibody Reagent (R1), agglutinere. Agglutineringen fører til en stigning i suspensionens absorbering. Tilstedeværelsen af HbA1c i prøven reducerer agglutineringshastigheden, fordi HbA1c vil konkurrere med Agglutinator Reagent (R2) om mikropartiklernes bindingssteder for antistoffer. Jo større mængde HbA1c, der findes i prøven, desto lavere bliver agglutineringshastigheden. Reaktionen måles ved absorption ved 600 nm, og agglutineringshastigheden bruges til at beregne koncentrationen ud fra en kalibreringskurve. HbA1c procenten beregnes herefter ved hjælp af værdierne for HbA1c og total hæmoglobin i µmol.

2 Reagenser ABX Pentra er et multireagenskit. Kittet indeholder: Reagens 1: Antibody Reagent 1 x 23 ml Reagens 2: Agglutinator Reagent 1 x 23 ml Reagens 3: Hemolysis Reagent 1 x 110 ml Reagens 4: Total Hemoglobin Reagent 2 x 21 ml Reagens 5: Diluent I 1 x 25 ml Hemolysis Reagent-reagens 3 Total Hemoglobin Reagent-reagens 4 Agglutinator Reagent-reagens 2 Antibody Reagentreagens 1 (opblande) Antibody Reagent (R1) indeholder: Partikler, der er sammenkoblet med HbA1c-antistoffer (mus), bovint serumalbumin, buffer, overfladeaktive stoffer og konserveringsmidler. Agglutinator Reagent (R2) indeholder: Kovalent polymerbindende hapten, bovint serumalbumin, buffer, konserveringsmiddel og overfladeaktivt stof. Hemolysis Reagent (R3) indeholder: Porcint pepsin, buffer og konserveringsmiddel. Dette reagens kan også rekvireres enkeltvis, og bestillingsnummeret er A11A Total Hemoglobin Reagent (R4) indeholder: Natriumhydroxid og overfladeaktivt stof. Diluent I(R5) indeholder: Konserveringsmiddel og NaCl. ABX Pentra skal anvendes i henhold til denne reagensvejledning. HORIBA ABX kan ikke garantere for reagensets ydeevne, hvis det anvendes på anden vis. Anvendelse Antibody Reagent (R1): 1. Bland 3 dele Antibody Reagent (R1) med 2 dele Diluent I(R5) 2. Inden blandingen tages i brug, skal det stabilisere i ca. en time i den nedkølede ABX Pentra 400-beholder. Fuldblodsprøver, kalibrator og kontrol kræver ingen forbehandling. Det anbefales at bruge en pipette, der anvender fortrængningsprincippet til pipettering af fuldblod. Bemærk: Der kan testes fem prøver ad gangen. Hvis der skal testes mere end fem prøver, skal instrumentet skifte til statussen Analysing, inden de næste prøver indsættes efter homogeniseringen. Kalibrator Til kalibrering skal følgende anvendes: ABX Pentra Cal, ref. A11A01703 (medfølger ikke) 1 x 8 ml + 5 x 2 ml Total hæmoglobin kalibreres med ABX Pentra Cal (CAL 1) ved hjælp af en targetværdi for total hæmoglobin. Kalibratorer og reagenser er ikke lotspecifikke og er underlagt en intern kvalitetskontrol hos ABX. Kalibreringen af HbA1c-metoden udføres ved hjælp af ABX Pentra Cal, der indeholder seks HbA1c kalibratorniveauer. Disse kalibreringsprocedurer er kompatible med NGSP/DCCTcertificeringen. Placering af kalibratorerne i kalibrator-prøveracket (calibrator sample rack): Alle andre reagenser, Agglutinator Reagent (R2), Hemolysis Reagent (R3) og Total Hemoglobin Reagent (R4) leveres som brugsklare opløsninger. 1. Bland omhyggeligt reagenserne ved at vende dem, og hæld dem i en reagenskop. 2. Inden reagenserne tages i brug, skal de stabilisere i ca. en time i den nedkølede ABX Pentra 400-beholder. Se diagrammet herunder (område A, B og C er brugt som eksempel) 1. CAL 1 (200 µl) 2. fysiologisk vand 3. CAL 2 (150 µl) 4. CAL 3 (150 µl) 5. CAL 4 (150 µl) 6. CAL 5 (150 µl) 7. CAL 6 (150 µl) Bemærk: CAL 1-position er kun et eksempel. CAL 1 kan også placeres i positionerne 8, 9 eller 10.

3 Kontrol Til intern kvalitetskontrol skal følgende anvendes: ABX Pentra HbA1C WB Control, ref. A11A01704 (medfølger ikke) Normal kontrol: 2 x 0,25 ml (frysetørret) Patologisk kontrol: 2 x 0,25 ml (frysetørret) Begge kontroller skal analyseres dagligt og/eller efter hver kalibrering. Kontrolhyppighed og konfidensintervallerne bør være i overensstemmelse med laboratoriets retningslinjer og landspecifikke regulativer. Resultaterne skal ligge inden for de fastlagte konfidensgrænser. Hvert laboratorium bør fastlægge retningslinjer for, hvad der bør gøres, såfremt resultaterne overskrider disse konfidensgrænser. Påkrævede, men ikke medfølgende materialer Automatiseret biokemisk analysator Standard laboratorieudstyr fysiologisk vand Prøve (9) Kapillær- eller veneblodprøver kan bruges med denne metode. De accepterede antikoagulantia er dikalium-ethylendiamintetraacetat (K2- EDTA) og ammoniumheparin (NH 4 -heparin). Fuldblodsprøver, der tappes i K 2 -EDTA eller NH 4 -heparin kan opbevares ved -70 C i op til seks måneder, ved 5 C i op til to uger eller ved 25ºC og derover i op til én uge. Frosne prøver skal optøs ved stuetemperatur og derefter blandes omhyggeligt før brug. Bland blodprøverne omhyggeligt, lige før testen skal udføres, for at sikre nøjagtige thb-resultater. Standardværdier (4,11,13,14) Hvert laboratorium bør undersøge, om dets standardværdier er kompatible med NGSP-referenceværdierne. Denne teknik er NGSP-certificeret med 4-6% HbA1c som standardværdi for ikke-diabetikere og har det terapeutiske mål at opnå værdier på < 7% som anbefalet af ADA (American Diabetes Association). Alle patientresultater skal fortolkes i lyset af patientens samlede kliniske undersøgelser. Metodens begrænsninger (10): De fleste patienter har et hæmoglobinniveau på mellem 4,4 mmol/l og 14,4 mmoll. Fagudgivelser har imidlertid vist, at hæmoglobinniveauerne hos patienter med svær anæmi kan være mindre end 4,4 mmol/l, og at hæmoglobinniveauet hos patienter med polycytæmi kan overstige 14,4 mmol/dl. Patienter, som udviser disse symptomer, skal testes ved hjælp af en anden metode, hvis deres hæmoglobinværdier ligger uden for måleområdet. Ethvert forhold, der påvirker de røde blodcellers levetid (f.eks. hæmolytisk anæmi eller andre hæmolytiske sygdomme, graviditet eller et betydeligt blodtab) medfører en reduktion i disse cellers kontakt med glukose og dermed et fald i værdierne for glykeret hæmoglobin i %. De procentvise resultater for glykeret hæmoglobin er ikke pålidelige hos patienter, der lider af kronisk blodtab og deraf følgende vekslende erytrocyt-levetid. Prøver, der indeholder hæmoglobin C og S, kan medføre en stigning på op til 40% af den forventede HbA1c-værdi, når de analyseres med denne metode. Prøver, der indeholder høje niveauer af hæmoglobin F (mere end 10%) kan give HbA1c-resultater, der er lavere end forventet med denne metode. Resultaterne for hæmoglobin A1c, der er opnået med denne test med blodprøver, som indeholder formerne S, C og F (mere end 10%), må derfor ikke sammenlignes med normale eller unormale offentliggjorte værdier. En prøve, der indeholder hæmoglobin E, vil ikke indvirke på målingen af HbA1c, når denne metode bruges. Interferens fra carbamyleret eller acetyleret hæmoglobin er ikke blevet testet med dette reagens. Den labile glykerede hæmoglobinfraktion (glukose Schiff bindingssted for hæmoglobin A eller A1c) påvirker ikke resultaterne, fordi antistoffet er specifikt for stabil ketoamin. Opbevaring og stabilitet Beskyttes mod stærk varme, lys og frost. Reagensets holdbarhed (før og efter åbning): Reagenserne er stabile indtil udløbsdatoen, der er anført på etiketten, hvis de opbevares ved mellem 2 og 8 C i originalemballagen og beskyttes mod kontaminering. Procedure Testvejledning til andre automatiserede systemer end ABX Pentra 400 kan rekvireres. Affaldshåndtering Der henvises til lokale lovbestemmelser. Generelle forholdsregler 1. Reagenset er kun beregnet til professionel in-vitro-diagnosticering. 2. Antibody Reagent (R1): Komponenter af human oprindelse er blevet anvendt til fremstilling af dette produkt. Hver donorenhed er blevet testet for hepatitis B overfladeantigen (HBsAg) og hepatitis C-(HCV) samt human immundefekt virus (HIV-1 og HIV- 2) antistoffer. Testen gav negative resultater (ingen gentagne reaktive resultater). Forsigtig: Da ingen testmetode kan give fuldstændig garanti for, at HIV-, hepatitis B- eller C-virus eller andre smitsomme stoffer ikke er til stede, skal disse produkter behandles som potentielt smitsomme humane blodprøver. Ved kontakt med produktet følges retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne. Lokalirriterende. S24: Undgå kontakt med huden. S37: Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdet. R43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden.

4 3. Agglutinator Reagent (R2): Lokalirriterende. S24: Undgå kontakt med huden. S37: Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdet. R43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden. 4. Antibody Reagent (R1), Agglutinator Reagent (R2), Hemolysis Reagent (R3) og Total Hemoglobin Reagent (R4): Undgå kontakt med øjne, hud og tøj. Vask hænderne grundigt med vand efter håndtering af produktet. Må ikke indtages. 5. Diluent I (R5): Lokalirriterende. R36/38: Irriterer øjnene og huden. R43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden. 6. Reagensglassene skal kasseres efter brug. 7. Se venligst det MSDS (datasikkerhedsblad), der hører til reagenset. Ydeevne på ABX Pentra 400 De nedenstående data for ydeevnen er opnået på ABX Pentra 400- analyseapparatet. Antal test: 345 test Holdbarhed for genopløst latexopløsning: Holdbarheden for den genopløste latexopløsning er 2 måneder, hvis den opbevares ved 2-8 C efter rekonstituering. Brug kun den nødvendige mængde, og anbring reagenserne i kølige omgivelser igen straks efter brug. Taget Prøvevolumen: 7,3 µl/test (fuldblod) Prøvevolumen (efter behandling): Hb: 25 µl/test HbA1c: 2,5 µl/test Detektionsgrænse: Detektionsgrænsen er bestemt i henhold til Valtec-protokollen (15) og svarer til 50,02 µmol/l for total hæmoglobin. Nøjagtighed og præcision: Repeterbarhed (præcision ved intraseriel kørsel) 3 prøver af lav, medium og høj koncentration og 2 kontroller er testet 20 gange i henhold til anbefalingerne i Valtec-protokollen (15). Middelværdi % CV % Normal kontrol 5,37 1,78 Patologisk kontrol 10,73 1,52 Prøve 1 5,48 1,03 Prøve 2 8,00 2,07 Prøve 3 12,49 1,28 Reproducerbarhed 2 prøver med lave og høje niveauer og 2 kontroller er testet med dobbeltbestemmelse over 20 dage (2 serier pr. dag) i henhold til anbefalingerne i NCCLS, EP5-A-protokollen (16). Middelværdi % CV % Normal kontrol 5,49 2,62 Patologisk kontrol 11,10 2,73 Prøve 1 5,16 2,34 Prøve 2 13,67 2,18 Linearitet og måleområde: Reagensets linearitet er bestemt i henhold til anbefalingerne i NCCLS, EP6-P-protokollen (17). Lav linearitet: for total hæmoglobin: 203 µmol/l for HbA1c: 54,94 µmol/l Høj linearitet: for total hæmoglobin: 5125 µmol/l for HbA1c: 7,80 µmol/l Bemærk: Hvis koncentrationen af HbA1c er højere end den højeste kalibrator (7,80 µmol/l, 319,80 µmol/l i den automatiske metode), må prøven ikke fortyndes. Beregn den mindst mulige værdi i overensstemmelse med koncentrationen af HbT, og angiv værdien som højere end.... Eksempel: Hvis instrumentet har afgjort, at koncentrationen af HbT er 2214,00 µmol/l, beregnes værdien som: 319,80/2214,00 x 100 = 14,44% HbA1c. Resultatet bliver: højere end 14,44% HbA1c. Korrelation: 98 patientprøver er korreleret til et tilsvarende referencereagens i henhold til anbefalingerne i NCCLS, EP9-A2-protokollen (18). Ligningen for den opnåede allometriske linje er: Y = 1,07 x + 0,04 med en korrelationskoefficient r 2 = 0,947. Interferenser: Triglycerider: Ingen væsentlig påvirkning observeret op til 7 mmol/l Total bilirubin: Ingen væsentlig påvirkning observeret op til 353 µmol/l Direkte bilirubin: Ingen væsentlig påvirkning observeret op til 368 µmol/l Glukose: Ingen væsentlig påvirkning observeret op til 167 mmol/l Kalibreringsstabilitet: Reagenset er kalibreret på dag 0. Kalibreringens stabilitet kontrolleres ved at teste 2 kontrolprøver. Kalibreringens stabilitet er 4 uger. Bemærk: Det anbefales at foretage en rekalibrering, når der skiftes reagenslot, når latexsuspensionen udskiftes, og når resultaterne af kvalitetskontrollen falder uden for det fastlagt interval. Ratio NGSP: Y = (100*886X-181)/1000 Bemærk: X = HbA1c/HbT. Gældende softwareversion a : 4.00 a.ændring af indeks G til H : Ny softwareversion.

5 Advarsel Det er brugerens ansvar at kontrollere, at dette dokument er relevant for det anvendte reagens. 18. Method Comparison and Bias Estimation Using Patient Samples, Approved Guideline, 2 nd ed., NCCLS document EP9-A2, Vol. 22, No. 19, Reference 1. Mayer TK and Freedman ZR: Protein glycosylation in diabetes mellitus: A review of laboratory measurements and of their clinical utility. Clin. Chim. Acta 127; (1983). 2. Baynes JW.Bunn HF, Goldstein DE, et al : National Diabetes Group; Report of the expert committee on glucosylated hemoglobin. Diabetes Care 7; (1984). 3. Koenig RJ, Peterson CM, Kilo C. et al: Hemoglobin A1c as an indicator of the degree of glucose intolerance in diabetes. Diabetes 25; (1976). 4. Nathan DM, Singer DE, Hurxthal K, and Goodson JD: The clinical information value of the glycosylated hemoglobin assay. NE J. Med. 310; (1984). 5. McCarren M: DCCT; and it works: Intensive therapy reduces the risk of diabetic eye, kidney, and nerve disease. Diabetes forecast (September 1993). 6. Larsen ML, Horder M, and Mogensen EF: Effect of long-term monitoring of glycosylated hemoglobin levels in insulindependent diabetes mellitus. NE. J. Med. 323; (1990). 7. Nathan DM: Hemoglobin A 1c. Infatuation or the real thing? NE. J. Med. 323; (1990). 8. Wolf HU, Lang W, and Zander R; Alkaline haematin D-575, a new tool for the determination of haemoglobin as an alternative to the cyanhaemoglobin method. Clin. Chim. Acta. 136; (1984). 9. National Committee for Clinical Laboratory Standards Procedures for the Collection of Diagnostic Blood Specimens by Skin Puncturethird edition; approved standard. NCCLS publication H4-A3. Villanova, PA: NCCLS; Knowles BJ, Haigh WB, and Michaud GC: A monoclonal antibodybased immunoassay for hemoglobin A 1c. Diabetes 35; Supplement: 94A (1986). 11. Goldstein DE, Little RR, Wiedmayer HM, et al: Glycated hemoglobin: Methodologies and clinical applications Clin. Chem. 32; (1986). 12. Ellis G. Diamandis EP, Giesbrecht EE, et al. An automated «high pressure» liquid chromatographic assay for hemoglobin A 1c. Clin. Chem. 30: (1984). 13. Burtis CA and Ashwood ER, eds: Tietz Textbook of Clinical Chemistry, 2 nd edition, WB Saunders Company, Philadelphia, PA. p.2021 (1994). 14. Diabetes Care 2002; 25 (suppl. 1); Vassault A., Grafmeyer D. Naudin C. et al., Protocole de validation de techniques (document B), Ann. Biol. Clin., 1986, 44, Evaluation of Precision Performance of Clinical Chemistry Devices, Approved Guideline, NCCLS document EP5-A, Vol. 19, No. 2, february Evaluation of the Linearity of Quantitative Analytical Methods, Proposed Guideline, NCCLS document EP6-P, Vol. 6, No. 18, september 1986.

6