Teknisk baggrundsnotat: CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune 2010

Transkript

1 Teknisk baggrundsnotat: CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune 2010 Hjørring Kommune Marts 2011

2 Indholdsfortegnelse Indledning Globalt fodaftryk Klima- og bæredygtighedsstrategi for Hjørring Kommune Klimakommune- og kurveknækkeaftalen Afgrænsning og metode for CO 2 -regnskab CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for AVV og Modtagestation Vendsyssel Hjørring Vandselskab Opsummering Gennemførte energibesparende tiltag i Gennemførte energibesparende tiltag i Handlingsplaner Appendiks

3 Indledning I Hjørring Kommune følger vi med interesse og bekymring debatten om miljø, klima og energi og som kommune ønsker vi at gøre en forskel. Vi vil derfor arbejde med en målrettet og aktiv indsats for, at vores forbrug af ressourcer og energi skal være så bæredygtigt som muligt. Vi tror på, at vi ved at starte på det lokale niveau kan gøre en forskel, både nationalt og internationalt. Miljøproblemerne og klimaforandringerne vil påvirke mennesker over hele jorden, også i Hjørring Kommune. Vi kan enten se passivt til, mens verden forandres, eller vi kan sætte gang i en indsats for at reducere problemerne, omstille os til nye tider og samtidig skabe fordele for både kommunen, borgerne og erhvervslivet. Hjørring Kommune har valgt det sidste. I april 2010 underskrev Hjørring Kommune en Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I henhold til denne forpligter Hjørring Kommune sig til at nedsætte kommunens CO 2 udledning med 3 % om året frem til år I december 2010 vedtog Hjørring Byråd en klima- og bæredygtighedsstrategi samt en handlingsplan herfor. Denne strategi arbejdes der nu ud fra og de forskellige handlinger er påbegyndt. Som en del af opfølgningen på klima- og bæredygtighedsstrategi samt som en del af de forpligtigelser Hjørring Kommune har i forbindelse med Klimakommuneaftale, vil vi hvert år offentliggøre et CO 2 regnskab for kommunen som virksomhed. Det første CO 2 regnskab vi udarbejde var for året 2009, hvert regnskab vil dække tre år. I dette notat presenters CO 2 regnskabet for Hjørring Kommune 2010, samt metode og baggrund for regnskabet. Hjørring Kommune marts

4 Globalt fodaftryk Hjørring Kommunes indsats på klimaområdet tager udgangspunkt i metoden Globalt Fodaftryk. Kort fortalt er Globalt Fodaftryk en metode, der bruges til at undersøge og belyse bæredygtigheden af ens forbrug. Hver gang vi forbruger noget, lægger vi beslag på et stykke jord. Det betyder fx, at når vi spiser et stykke brød, forbruger vi et stykke landbrugsjord, og når vi køber et møbel af træ, forbruger vi et stykke skov. Gennem vores forbrug af varer lægger vi altså beslag på arealer. Ikke kun i Danmark, men også rundt omkring i hele verden. Fx når vi køber ris der har vokset på en mark i Asien eller køber møbler lavet af træ fra en regnskov. For at udregne ens globale fodaftryk tælles alle de arealer der skal til, for at producere alle de fornybare ressourcer, som fx alle danskerne bruger på et år. Resultatet vil være Danmarks Globale Fodaftryk. Dette skal herefter sammenlignes med det areal vi har til rådighed til at producere ressourcer, det kaldes for biokapaciteten. Verdensnaturfonden har beregnet alle landes Globale Fodaftryk. Når vi sammenligner os med andre lande ligger Danmarks Globale Fodaftryk højt. Faktisk fik vi i 2007 en 3. plads i at have det største fodaftryk, kun overgået af De Forenede Arabiske Emirater og Qatar. En af grunden til danskernes store globale fodaftryk er blandt andet vores store forbrug af kød og energi. Endnu er der ikke de store erfaringer med metoden i Danmark, og Hjørring Kommune bliver dermed den første kommune i Danmark, som anvender det Globale Fodaftryk som en del af den kommunale planlægning og udvikling. Energi aftryk Det største bidrag til vores globale fodaftryk kommer fra forbruget af energi og den CO 2 -udledning dette medfører. Energiaftrykket svarer til det areal der skal beplantes med skov for at optage den mængde CO 2 vores forbrug medføre. Der er en direkte lineær sammenhæng mellem mængden af CO 2 og energiaftryk

5 Klima- og bæredygtighedsstrategi for Hjørring Kommune Den 15. december 2010 vedtog Hjørring Byråd en Klima- og bæredygtighedsstrategi med tilhørende handlinger. Det overordnende mål med strategien er at skabe ligevægt mellem Hjørring Kommunes borgers forbrug de ressourcer vi har til rådighed ifølge metoden Globalt Fodaftryk. En række af de mål og handlinger, der er fremlagt i strategien, vil have betydning for Hjørring Kommunes CO 2 -regnskab både som virksomhed og som geografisk område. Herunder er vist uddrag af strategien som omhandler tiltag, der vil være med til at reducer vores CO 2 udledning. Ønsker man at læse hele strategien kan den findes på projektets hjemmeside: Energiplanlægning Hjørring Kommune vil arbejde aktivt for en fossilfri energiproduktion og sikre at emissionen af CO 2 reduceres så meget som muligt. Klimakommissionen anbefaler i deres rapport fra september 2010, at kommunerne gennemfører en strategisk energiplanlægning, som omfatter planlægning af fremtidige forsyningsformer. Dette gøres ved: At invitere almene varmeforsyninger i kommunen til et samarbejde, der understøtter at varmen som udgangspunkt skal produceres der, hvor den er mest CO 2 effektiv At arbejde aktivt for, at naturgasfyrede kraftvarmeværker igangsætter projekter, der reducerer forbruget af naturgas Aktivt at understøtte udbygning af biogas, ved dels at udlægge områder til biogasanlæg og ved at sikre biogasprojekter en effektiv, seriøs og hurtig myndighedsbehandling Aktivt at understøtte en udbygning af vedvarende energi At sikre overskudsvarme fra affaldsforbrænding aftages og forbruges således, at CO 2 emissionen minimeres At understøtte og undersøge muligheden for etablering af havvindmøller At gennemføre en strategisk energiplanlægning, med henblik på at reducere afhængigheden af fossile brændsler Byggeri Vi vil gå forrest og arbejde for, at Hjørring kommune bliver et udviklings- og vækstområde indenfor energirigtigt byggeri. Dette vil ske igennem en række handlinger: Alt kommunalt nybyggeri og tilbygning skal svare til standard for passivhusbyggeri - 5 -

6 Alle kommunale renoveringer skal som udgangspunkt udføres efter standarden svarende til passivhus. Afvigelse kan kun ske hvis projektet bliver uforholdsmæssigt meget dyrere, eller at det ikke er praktisk mulig at gennemføre Materialer, der anvendes til kommunale byggeprojekter, skal være bæredygtige i højst muligt omfang. Det vil sige, at der ved valg af materialer skal tages hensyn til miljø-, klimaog sundhedsmæssige faktorer Lokalplaner for alle nye byggegrunde skal stille krav om, at nybyggeriet opføres som lavenergiklasse 2015 eller bedre standard I samarbejdet med lokale uddannelsesinstitutioner vil vi støtte uddannelsen af lokale håndværkere, så de bliver eksperter i forhold til at opfylde fremtidens krav til energirigtigt byggeri Bæredygtigt forbrug For at kunne opfylde vores mål om at reducere vores globale fodaftryk, er det nødvendig at ændre vores forbrugsmønster som kommune. Dette vil ske gennem en række handlinger: Ved at stille støre krav til vores leverandører om bæredygtige produkter. Det vil sige, at der ved valg af produkter skal tages hensyn til miljø-, klima- og sundhedsmæssige faktorer Inden 2013 skal alle fødevarer købt i kommunalt regi være økologiske De land- og skovbrugsarealer kommunen ejer, skal dyrkes og anvendes bæredygtigt Transport Vi ønsker at påbegynde en proces, der har til mål at gøre kommunen fri for anvendelse af fossilt brændstof til transport. Dette er en længerevarende proces, men kommunen vil allerede nu tage de første skridt: I takt med den teknologiske og prismæssige udvikling vil ske en gradvis udskiftning af kommunens køretøjer. Afhængig af anvendelsesområde udskiftes til køretøjer der drives af el eller biobrændsler Der vil blive indført alternative transportformer så som cykler, elcykler og elknallert til kommunens medarbejderes kortere ture Kommunens medarbejdere skal motiveres til at anvende kommunens egne køretøjer samt kollektiv trafik i stedet for at anvende privat køretøj. På den måde kan kommunen sikre, at kommunal kørsel foregår i miljøvenlige køretøjer og med mindst mulig CO 2 udledning Cyklismen vil blive fremmet ved fysiske tiltag og kampagner, som beskrevet i Udvikling af cykeltrafikken i Hjørring Kommune Dette vil ske gennem udvidelse af cykelstinettet og en - 6 -

7 planlægning, der skal give en bedre sammenhæng mellem de forskellige kollektive transportformer Ved fornyelse af kontrakter om kollektiv trafik og anden persontransport skal sikres, at transporten foregår med mindst mulig CO 2 udledning. I den forbindelse skal anvendelsen af hybridbiler og hybridbusser indgå som en mulighed Vi vil være på forkant med implementering af elbiler, og sikre at det bliver muligt at oplade elbiler i kommunen Affald Hjørring Kommune vil sikre en fremtid hvor mængden af produceret affald reduceres og hvor der vil være stor fokus på genbrug og genanvendelse. Vi vil ligeledes sikre, at behandling af det affald, der produceres, vil foregå på en klimavenlig og bæredygtig måde. Dette gøres ved en række tiltag: Kommunen vil stille krav ved egne indkøb og egen produktion af affald ved f.eks. at sætte fokus på brug af emballage og sortering af affald Informationskampagner med konkrete anvisninger til affaldsminimering, såsom hjemmekompostering, Nej tak til reklamer -skilte m.m. Der skal anvendes mere affald til genbrug og mindre affald til deponi Optimering af affaldsforbrændingen og udvidelse af varmemarkedet Optimering og effektivisering af affaldsindsamlingen - 7 -

8 Klimakommune- og kurveknækkeaftalen Den 29. april 2010 indgik Hjørring Kommune og Danmarks Naturfredningsforening en Klimakommuneaftale. Denne aftale forpligter Hjørring Kommune til at reducer vores CO 2 - udledning med 3 % om året frem til Aftalen omfatter Hjørring kommune som virksomhed og derfor ikke Hjørring Kommune som geografisk område. I 2008 indgik Hjørring Kommune en Kurveknækkeaftale med Elsparefonden. Denne aftale forpligtede Hjørring Kommune til at reducere elforbruget med 5 % i aftaleperioden, frem til udgangen af 2010, i forhold til forbruget i Reduktionsmålet galt det samlede elforbrug i alle kommunens institutioner og administrations-bygninger, og forbruget blev reduceret med 8,4 %. Aftalen forventes at blive forlænget i 2011 og udvidet til også at omfatte varmeforbrug. For at kunne opfylde de mål og forpligtelser som Klimakommune- og Kurveknækkeaftalen sætter, vil Hjørring Kommune arbejde på en firedelt strategi: 1. Elektronisk registrering af forbrug. 2. Energibesparelser gennem renovering af kommunens bygninger. 3. Energibesparelser gennem ændret adfærd hos kommunens medarbejder. 4. Udskiftning af kommunens køretøjer til mere energirigtige. Indførelse af elektronisk registrering af forbrug Inden udgangen af 2011 ønskes kommunen at indføre elektronisk registrering af alt forbrug af el, varme og vand i de kommunale bygninger. Således vil det være muligt for de ansvarlige medarbejdere at følge forbruget time for time. Dette vil i sig selv være med til at nedsætte vores forbrug, idet det vil gøre det lettere at få det unødvendige forbrug belyst. Energibesparende tiltag: renovering Der eksisterer et stort potentiale for energibesparelser gennem renovering af kommunens bygninger, disse investeringer vil kunne tjene sig selv hjem inden for forholdsvis kort tid. Samtidigt vurderes det, at disse kan have andre positive følgevirkninger som for eksempel forbedret indeklima og en tilpasset temperatur. Energibesparende tiltag: adfærd Det er Hjørring Kommunes ønske at reducere kommunens energiforbrug med 5-9 % gennem påvirkning af medarbejdes adfærd. Det er erfaringen fra andre kommuner, at dette er et realistisk mål. Det er dog også en erfaring, at denne indsats for ændret adfærd skal være en fortløbende indsats, således at fokus opretholdes. Påvirkning af medarbejders adfærd kan forgå gennem kampagner og indføjelse af miljøledelse på de enkelte institutioner. Udskiftning af kommunens køretøjer Hjørring Kommune råder over en lang række køretøjer, som for eksempel biler til hjemmeplejen og teknisk forvaltning, samt traktorer, lastbiler og støre maskiner i Park og Vej afdelingen. Det første skridt på vej til at reducere udledningen af CO 2, som udledes af Kommunens transport, vil være at få kortlagt hvilken type køretøjer vi råder over, samt at få udarbejdet en plan for hvilke køretøjer der skal udskiftes og hvornår

9 Afgrænsning og metode for CO 2 -regnskab 2010 Dette er Hjørring Kommunes andet CO 2 -regnskab, og omfatter årene 2008 til Regnskabet dækker kommunen som virksomhed. Det vil sige alle aktiviteter som kommunen står for, og som føre til udledning af CO 2. De tre dominerende kilder til CO 2 udledning kommer fra kommunens forbrug af strøm, opvarmning af kommunale bygninger samt forbrug af brændstof til transport og større maskiner. Afgrænsning Dette CO 2 -regnskab tager udgangspunkt i kommunens økonomiske regnskab, derfor vil det være struktureret efter de udvalg, der har haft udgifter til el, varme eller transport det pågældende år. CO 2 -regnskabet dækker forbrug af el, varme og transport for: Økonomiudvalg o Administrationsbygninger o Redningsberedskabet o Erhverv, Turisme og Profilering o Kørselsgodtgørelse samt forbrug af olie og benzin Arbejdsmarkedsudvalg o Aktivering o Jobcenter o Kørselsgodtgørelse samt forbrug af olie og benzin Sundheds- ældre- og handicapudvalg o Sundhedsområdet o Ældreområdet o Handicapområdet o Kørselsgodtgørelse samt forbrug af olie og benzin Fritids- og kulturudvalget o Haller og bygninger o Kulturelle opgaver o Biblioteker o Kørselsgodtgørelse samt forbrug af olie og benzin Teknik- og miljøudvalget o Materielbygninger o Teknisk forvaltning (herunder veje og vejbelysning) o Grønne områder o Byggeri og ejendomme o Kørselsgodtgørelse samt forbrug af olie og benzin Børne- og undervisningsudvalg o Skoler o Skolefritidsordninger o Specialundervisning o Ungdomsskoler o Dagtilbud (herunder børnehaver og vuggestuer) o PPR o Børn og familie o Sundhedsområdet o Kørselsgodtgørelse samt forbrug af olie og benzin - 9 -

10 Hjørring Kommunes Vandselskabs CO 2 udledning er for første gang medtaget i regnskabet for Hjørring kommune ejer sammen med Brønderslev Kommune Affaldsselskab Vendsyssel Vest I/S (AVV) og Modtagestation Vendsyssel I/S (MV). Hjørring Kommune ejer 65 % af de to selskaber. De to selskaber udgiver en gang om året en miljøredegørelse som bl.a. indeholder nøgletal for el, varme og brændstof, disse tal er blevet omregnet til CO 2 -udledning og vil blive omtalt i et selvstændigt afsnit. CO 2 -regnskabet dækker på nuværende tidspunkt ikke følgende områder: Taxakørsel Offentlige busser og anden befordring Udslip af drivhusgasser som følge af dyrkning af jord som kommunen ejer Disse områder vil blive medtaget i de kommende års CO 2 -regnskaber i takt med, at det bliver muligt at skaffe de nødvendige data. Metode og antagelser I forbindelse med udarbejdelse af CO 2 -regnskabet er der blevet truffet en række valg og antagelser: Regnskabet dækker årene 2008 til 2010, 2009 er, som året før underskrivelsen, sat som basisår for klimakommuneaftalen. Indtil kommunen har fået indført elektronisk registrering af alt forbrug af energi i de kommunale bygninger (hvilket vil være gennemført inden udgangen af 2011), vil CO 2 - regnskabet tage udgangspunkt i kommunens økonomiske regnskab. At bruge kommunens økonomiske regnskab som baggrund for CO 2 -regnskabet betyder, at vi antager, at vi direkte kan omregne et forbrug af penge om til et forbrug af energi, der igen omregnes til en tilsvarende udledning af CO 2. Ud fra fordelingen af opvarmningsformer på kommunens bygningsareal og gennemsnitspriser for de forskellige opvarmningsformer, beregnes hvor meget energi kommunen får for sine penge, samt hvilken udledning af CO 2 det svarer til. Der er beregnet et vægtet gennemsnit af fjernvarmepriserne i Hjørring kommune til brug for dette. Det antages, at kommunens medarbejders egen bil har et forbrug af brændstof pr. km, der svarer til en typisk dansk gennemsnitsbil. Alle nøgletal som er brugt til udregningerne er vist i appendiks 5. Metoden er behæftet med en hvis usikkerhed af størrelsesorden ±5 %

11 CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed Hjørring Kommune bruger som virksomhed hvert år store mænger af energi i forbindelse med forbrug af el, varme og transport. De fire nedenstående tabeller (tabel 1 til 4) viser hvilke udgifter, de forskellige udvalgsområder har haft i årene 2008 til 2010 til hhv. el, varme samt kørselsgodtgørelse og brændstof. El Område Dkk MWh Ton CO Dkk MWh Ton CO Dkk MWh Økonomiudvalg Arbejdsmarkedsudvalg Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget Fritids- og Kulturudvalget Teknik- og Miljøudvalget Børne- og Undervisningsudvalget I alt Indeks (2008 = 100) Tabel 1: Udgifter til el 2008 til 2010 fordelt på områder omregnet til energi (MWh) og ton CO 2. Ton CO 2 Tabel 1 viser hvordan forbruget af strøm har udviklet sig i perioden 2008 til 2010, fra 2008 til 2010 er udgiften til el faldet med 13 %. At selve energiforbruget er faldet med hele 21 % skyldes stigende energipriser, og at CO 2 -udledningen er faldet med 23 % skyldes at udledningen af CO 2 pr. kwh strøm er faldet fra 2008 til Varme Område Ton Ton Ton Dkk MWh CO 2 Dkk MWh CO 2 Dkk MWh CO 2 Økonomiudvalg Arbejdsmarkedsudvalg Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget Fritids- og Kulturudvalget Teknik- og Miljøudvalget Børne- og Undervisningsudvalget I alt Indeks (2008 = 100) Graddage korrigeret Indeks (2008 = 100) Tabel 2: Udgifter til varme 2008 til 2010 fordelt på områder omregnet til energi (MWh) og ton CO

12 Tabel 2 viser forbruget af varme i kommunens bygninger 2008 til 2010, som det ses har der været et jævnt fald i forbruget af energi til varme fra 2008 til 2010, så ledes at vi i 2010 kun forbruge 81 % af den varme vi brugte i Hvilket medføre at vi kun udleder 85 % af den CO 2 vi udlede i 2008 som følge af vores varmeforbrug. Kørselsgodtgørelse Område 1000 Ton 1000 Ton 1000 Ton Dkk km CO 2 Dkk km CO 2 Dkk km CO 2 Økonomiudvalg Arbejdsmarkedsudvalg Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget Fritids- og Kulturudvalget Teknik- og Miljøudvalget Børne- og Undervisningsudvalget I alt Indeks (2008 = 100) Tabel 3: Samlede udgifter til kørselsgodtgørelse 2008 til 2010, fordelt på områder, samt det tilsvarende beregnede antal kørte km og udledningen af CO 2 i ton. Benzin og olie Område 1000 Ton 1000 Ton 1000 Ton Dkk liter CO 2 Dkk Liter CO 2 Dkk Liter CO 2 Økonomiudvalg Arbejdsmarkedsudvalg Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget Fritids- og Kulturudvalget Teknik- og Miljøudvalget Børne- og Undervisningsudvalget I alt Indeks (2008 = 100) Tabel 4: Samlede udgifter til transport 2008 til 2010, fordelt på områder, samt det tilsvarende beregnede forbrug af brændstof i liter og udledningen af CO 2 i ton. Transport Ton Ton Ton Dkk km liter CO 2 Dkk km liter CO 2 Dkk km liter CO 2 Kørselsgodtgørelse Benzin og olie I alt Indeks (2008 = 100) Tabel 5: Samlede udgifter til transport 2008 til 2010, samt det tilsvarende beregnede antal kørte km, forbrug af brændstof i liter og udledningen af CO 2 i ton

13 Som det ses af tabel 3 til 5 er antallet af kørte km, der er givet kørselsgodtgørelse til, steget med 15 % på to år fra 2008 til 2010, i samme periode er forbruget af brændstof til kommunens egne køretøjer steget med ca. 11 %. Samlet CO2 udledning Ændring CO CO CO Dkk Ton % Dkk Ton % Dkk Ton % CO 2 (%) El ,4 Varme (graddag korrigeret) ,8 Kørselsgodtgørelse ,6 Benzin og olie ,6 I alt ,5 Indeks (2008 = 100) Tabel 6: Sammenfatning af Hjørring Kommunes CO 2 -regnskab 2008 til Tabel 6 viser den samlede oversigt over virksomheden Hjørring Kommunes udledning af CO 2 i årene Som det ses var der et kraftigt fald fra 2008 til 2009 på over 13 % på CO 2 udledningen. Fra 2009 til 2010 faldt den samlede udledning kun 2,5 %. Faldet på 2,5 % dækker over en lille stigning 1,4 % fra el, et stort fald på næsten 11 % fra varme, et fald på næsten 7 % fra kørsels-godtgørelse og kraftig stigning på næsten 10 % på bidraget fra brændstof. Det er altså der med forbruget af el samt benzin og olie, der skal gøres en indsats for at reduceres. Fra 2009 til 2010 har vi som sagt kun opnået et fald på 2,5 %, og har der med ikke opfyldt vores målsætning på 3 % ifølge Klimakommuneaftalen. Det skal dog der til siges, at aftalen først blev underskrevet april 2010, samt at handlingsplanen for at opfylde målet på de 3 % først blev politisk godkendt i december 2010, så handlingsplanen har ikke haft mulighed for at virke ret længe i Tabel 7 viser udledning af CO 2 pr. areal, borger og medarbejdet, i forhold til 2009 er alle tre værdier faldet Energi Pr. areal Pr. borger Pr. medarbejder Energi CO 2 Energi CO 2 Energi CO 2 MWh kwh/m 2 kg/m 2 kwh/borger kg/borger kwh/medarb. kg/medarb. El Varme (graddag korrigeret) Kørselsgodtgørelse Benzin og olie I alt Tabel 7: Energiforbrug og CO 2 -udledning 2010 pr. areal, pr. borger samt pr. medarbejder

14 CO 2 -regnskab for AVV og Modtagestation Vendsyssel Som tidligere nævnt ejer Hjørring kommune sammen med Brønderslev Kommune Affaldsselskab Vendsyssel Vest I/S (AVV) og Modtagestation Vendsyssel I/S (MV). Hjørring ejer 65 % af de to selskaber. De to selskaber udgiver en gang om året en miljøredegørelse som bl.a. indeholder nøgletal for el, varme og brændstof, disse tal kan omregnes til CO 2 -udledning. Tabel 8 herunder vises de to selskabers forbrug af energi og hvilken CO 2 -udledning dette svare til Affald Energi Ton Energi Ton Energi Ton Forbrug Forbrug Forbrug MWh CO 2 MWh CO 2 MWh CO 2 El (MWh) Diesel (Liter) Fjernvarme (MWh) Olie (Liter) Gas (kg) Kalk (ton) I alt Hjørrings 65% Indeks (2008 = 100) Tabel 8: CO 2 -regnskab for AVV og Modtagestation Vendsyssel , fjernvarmen er graddag korrigeret Modtaget affald (ton) Forbrug af energi pr. ton behandlet affald (kwh/ton) 54,5 52,3 52,6 Udledning af CO 2 pr. ton behandlet affald (kg/ton) 23,3 21,7 20,7 Tabel 9: Mængden af modtaget affald hos AVV og Modtagestation Vendsyssel , samt udledningen af CO 2 pr. ton modtaget affald Metan udledning (ton/år) CO 2 ækvivalens (ton/år) Indeks (2008 = 100) Tabel 10: Udledning af metan som følge af midlertidig og slut deponering af affald. Den totale udledning af CO 2 fra affaldsselskaber afhænger meget af produktionen, det vil sige mængden af behandlet affald. Derfor er udledningen pr. ton modtaget affald et bedre mål, for hvordan den med reducer CO 2 udledningen. Som det ses af tabel 9 har der fra 2008 til 2010 været et generelt fald på udledning af CO 2 pr. behandlet ton affald, fra 2009 til 2010 har faldet været på 4,6 %

15 Hjørring Vandselskab Hjørring Vandselskab er for første gang medtaget i CO 2 regnskabet. Vandselskabets udledning af CO 2 kommer først og fremmest fra el der bruges til at drive pumper Vandselskab MWh Ton CO 2 MWh Ton CO 2 MWh Ton CO 2 Forbrug af el 9.761* 4.461* Index 2008 = Tabel 11: Hjørring Vandselskabs forbrug af strøm samt den tilsvarende CO 2 udledning. For Hjørring Vandselskab har vi kun værdierne fra 2009 og 2010, derfor er forbruget af el for 2008 sat lige værdien fra Ligesom med affaldsselskaber er vandselskabers forbrug af el meget afhængig af produktion som igen afhænger af om det f.eks. har været en varm sommer. Opsummering Tabel 12 viser udledning af CO 2 som følge af Hjørring Kommunes aktiviteter fordelt på el, varme, transport, affaldsbehandling samt Hjørring Vandselskab. Tabellen viser også hvor stor det globalt fodaftryk den udledte CO 2 mænge svarer til. Altså er det et mål for, hvor meget ekstra skov Hjørring skulle plante for at optage den mænge CO 2 der bliver udledt. Udledning af metan som følge af midlertidig og slut deponering af affald er ikke medtaget i tabel 12, da den er forbundet med en ret stor usikkerhed, samt at denne store udledning ikke direkte kan tilskrives Hjørring Kommune som virksomhed, men må tilskrives den enkel borgens forbrug. Samlet CO 2 udledning og Ændring energi fodaftryk CO 2 GFP CO 2 GFP CO 2 GFP Ton gha Ton gha Ton gha % El ,4 Varme (graddag korrigeret) ,8 Transport ,1 Affaldsbehandling (AVV og MV) ,8 Hjørring Vandselskab (el til pumper) 4.461* ,8 I alt ,0 Indeks (2008 = 100) Tabel 12: CO 2 -udledning og tilsvarende energiaftryk målt i globale hektar gha. Det fremgår af tabellen, at Hjørring Kommunes energiaftryk i 2010 var gha, hvilket svarer til ca ha, eller ca. 5-6 % af kommunens samlede areal. Det ses også af tabellen, at der på alle områder, på nær varme, har været stigninger på udledningen af CO 2. Dog har faldet på udledningen fra varme været så stort, at der samlet set har været et fald på ca. 1 %

16 Gennemførte energibesparende tiltag i 2009 I 2009 er der blevet gennemført en række energibesparende tiltag. I alt investerede kommunen ca. 5,7 millioner kr. i energirenovering og optimering fordelt på ca. 90 institutioner. Den forventende besparelse er på ca. 2,9 millioner kr. om året, hvilket vil give en reduceret udledning af CO 2 på 877 ton om året (svarende til ca. 3,3 % af den samlede CO 2 -udledningen i 2008, med affald og vandselskab). Energikilde Investering Besparelse pr. år Energi Sparet CO 2 Tilbagebetalingstid kr. kr. kwh Ton År El ,9 Fjernvarme ,6 Naturgas ,1 Olie ,2 I alt ,0 Tabel 13: Investeringer i energibesparende tiltag gennemført i De energibesparende tiltag dækker over: Udskiftning af kedelanlæg og fyr Optimering af fjernvarme Optimering og styring af ventilationsanlæg Isolering af fjernvarmerør Strømspareskinner Konvertering fra olie/elvarme til fjernvarme/træpiller/naturgas Lysstyring Nye hvidevarer Hjørring Kommune kunne i 2009 med en investering på 5,7 millioner kr. opnå en reducering på over 3 % på CO 2 -udledningen. Det skal dog nævnes, at 2009 var det første år, hvor Hjørring Kommune systematisk investerede i energibesparende tiltag, så det har typisk været de mere lavthængende frugter, der er blevet taget. I de kommende år vil det derfor kræve nogle større indsatser at opnå samme reduktion

17 Gennemførte energibesparende tiltag i 2010 I 2010 er der blevet gennemført en række energibesparende tiltag. I alt investerede kommunen ca. 1,2 millioner kr. i energirenovering og -optimering fordelt på ca. 26 institutioner. Den forventende besparelse er på ca. 0,5 millioner kr. om året, hvilket vil give en reduceret udledning af CO 2 på 136 ton om året (svarende til 0,6 % af den samlede CO 2 -udledningen i 2009, med affald og vandselskab). Energikilde Investering Besparelse pr. år Energi Sparet CO 2 Tilbagebetalingstid kr. kr. kwh Ton År El ,2 Fjernvarme ,3 Naturgas ,8 Olie ,3 I alt ,4 Tabel 14: Investeringer i energibesparende tiltag gennemført i De energibesparende tiltag dækker over: Optimering af fjernvarme Optimering og styring af ventilationsanlæg Isolering af varmerør, tag og hulrum Strømspareskinner Udskiftning af pumper Udskiftning af belysning Konvertering fra olie/elvarme til fjernvarme/træpiller/naturgas Lysstyring Som det ses af tabellen blev der i energibesparende tiltag kun investeret ca. 1,2 millioner kr. i 2010, hvor håbet ellers have været at nå op på 5-6 millioner lige som Grundet tidspres har det i 2010 været svært, at gennemføre alle de energibesparende tiltag som lå for. Derfor har Hjørring Kommune i starten af 2011 valgt at ansætte yderligere en energimedarbejder til at hjælpe med at gennemføre disse tiltag

18 Handlingsplaner For at kunne opfylde de mål og forpligtelser som Klimakommune- og Kurveknækkeaftalen sætter, vil Hjørring Kommune arbejde med en firedelt strategi: 1. Elektronisk registrering af forbrug. 2. Energibesparelser gennem renovering af kommunens bygninger. 3. Energibesparelser gennem ændret adfærd hos kommunens medarbejder. 4. Udskiftning af kommunens køretøjer til mere energirigtige køretøjer. Ud over disse punkter, vil vi arbejdet aktivt for at de affalds- og vandforsyning virksomheder, hvor Hjørring Kommune er medejer, nedsætter deres udledning af CO 2. Elektronisk registrering af forbrug Inden udgangen af 2011 ønsker kommunen at indføre elektronisk registrering af alt forbrug af el, varme og vand i de kommunale bygninger. Således vil det være muligt for de ansvarlige medarbejdere, at følge forbruget time for time. Dette vil i sig selv være med til at nedsætte vores forbrug, idet det vil gøre det nemmer at få det unødvendige forbrug belyst. Det vil ligeledes gøre det letter at dokumentere effekten af de energibesparende tiltag der gennemføres. Hjørring Kommune forventer at spare ca. 5 til 15 % på forbrug som følge af indførelse af elektronisk registrering, hvilket svarer til ca ton CO 2 i forhold til forbruget i 2009, af el og varme. Registrering gennemføres i 2010 og 2011, så effekten vil første være fuld synlig i CO 2 -regnskaberne for 2012 og Energirenovering Hjørring Kommune har i 2009 og 2010 gennemført en række energibesparende tiltag, dette arbejde vil forsætte de kommende år, nu intensiveret med ansættelse af yderlig en energimedarbejdet. I 2010 blev der gennemført tiltag med en forventet CO 2 reduktion på ca. 140 ton, og som minimum er planen, at kunne spare det samme de kommende år. I løbet af 2011 vil Hjørring Kommune få energimærket alle vores bygninger, hvilket forhåbentligt vil belyse og identificer endnu flere energibesparende tiltag. Adfærd Det er Hjørring Kommunes ønske at reducere kommunens energiforbrug til el og varme, med 5-9 % gennem påvirkning af medarbejderes adfærd over en årrække. Dette svare til ton CO 2. Det er erfaringen fra andre kommuner, at dette er et realistisk mål. Det er dog også en erfaring, at denne indsats for ændret adfærd skal være en fortløbende indsats således, at fokus opretholdes. Arbejdet med adfærd vil først starte i 2011, og et forsigtig bud vil være at det vil være muligt at reducer med 1 % om året, således at i 2013 vil reduktionen være på 3 % svarende til 400 ton CO 2. Udskiftning af kommunens køretøjer Hjørring Kommune råder over en lang række køretøjer, såsom biler til hjemmeplejen og teknisk forvaltning samt traktorer, lastbiler og støre maskiner i Park og Vej afdelingen. Det første skridt på vej til at reducer udledningen af CO 2 som følge af kommunens transport, vil være at få kortlagt

19 hvilke typer af køretøjer vi råder over, samt at få udarbejdet en plan for hvilke køretøjer der skal udskiftes og hvornår. Overslag over potentialet for CO 2 -reduceringer 2010 til 2013 Tabel 15 opsummerer potentialet for CO 2 reduceringer i årene 2010 til 2013, med udgangspunkt i de handlinger der er beskrevet i det overstående. Som det ses, kan der spares ca. 490 ton CO 2 om året i gennemsnit, svarende til ca. 3 % om året, i forhold til virksomheden Hjørring Kommunes udledning i CO 2 -reducering / ton Gennemføres Energirenovering 4x Elektronisk registrering af forbrug Adfærd Transport ukendt I alt I alt pr. år i ton 490 I alt pr. år i procent 3 Tabel 15: Opsummering af potentialet for CO 2 -reduceringer 2010 til Som det ses af overstående tabel giver denne handlingsplan kun lige præcis en reduktion på 3 %, så det er der med vigtigt at der også kommer en kraftig reduktion på transport området, samt at vi for en større reducering, igennem energirenovering, end de 140 ton vi fik i

20 Appendiks Appendiks 1: Kommunens bygninger Hjørring kommune ejer ca. 900 bygninger fordelt på ca. 320 ejendomme, hvilket dække over et samlet bygningsareal på m 2. Fordelingen mellem opvarmningsformer Ud fra BBR er det muligt at finde oplysninger om, hvordan kommunens bygninger er opvarmet. Resultatet ses i tabel 16. Næsten 70 % af kommunens bygningsareal er opvarmet ved hjælp af fjernvarme. Primær varmefrom Areal (m 2 ) Areal (%) Fjernvarme ,6 Naturgas ,4 Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas) ,8 El ,1 Fast brændsel (kul, koks, brænde m.m.) 84 0,03 Ukendt 646 0,2 I alt Tabel 16: Fordelingen mellem opvarmningsformer (fra BBR), opgjort ved udgangen af

21 Appendiks 2: Udgifter til el i 2010 fordelt på underområder, omregnet til energi (kwh) og ton CO 2. El 2010 DKK kwh Ton CO 2 Økonomiudvalg Administrationsbygninger Erhverv, Turisme og Profilering ,07 Redningsberedskabet Arbejdsmarkedsudvalg Jobcenter Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget Sundhedsområdet Handicapområdet Ældreområdet Fritids- og Kulturudvalget Haller og bygninger Biblioteker Kulturelle opgaver Teknik- og Miljøudvalget Materielbygningen Teknisk forvaltning, park og vej Grøne områder Byggeri og Ejendomme Børne- og Undervisningsudvalget Sundhedsområdet Skoler Skolefritidsordninger ,58 Specialundervisning Ungdomsskoler Dagtilbud PPR ,62 Børn og familie I alt

22 Appendiks 3: Udgifter til varme i 2010 fordelt på underområder, omregnet til energi (kwh) og ton CO 2. Varme 2010 DKK kwh Ton CO 2 Økonomiudvalg Administrationsbygninger Redningsberedskabet Arbejdsmarkedsudvalg Jobcenter Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget Sundhedsområdet Handicapområdet Ældreområdet Fritids- og Kulturudvalget Haller og bygninger Biblioteker Kulturelle opgaver Teknik- og Miljøudvalget Materielbygningen Teknisk forvaltning, park og vej Byggeri og Ejendomme Børne- og Undervisningsudvalget Sundhedsområdet Skoler Skolefritidsordninger Specialundervisning Ungdomsskoler Dagtilbud PPR ,8 Børn og familie I alt I alt Graddag korrigeret

23 Appendiks 4: Udgifter til transport i 2010 fordelt på underområder, omregnet til ton CO 2. Transport 2010 Kørselsgodtgørelse Benzin, gas og olie Brændstof i alt Område DKK km Ton Ton Ton DKK Liter DKK CO 2 CO 2 CO 2 Økonomiudvalg Administrativ organisation Politisk organisation Diverse udgifter og indtægter , ,94 Redningsberedskabet , Erhverv, Turisme og Profilering , ,54 Arbejdsmarkedsudvalg , Aktiveringstilbud , Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget Sundhedsområdet Handicapområdet Ældreområdet Fritids- og Kulturudvalget , Fritid og Kultur , Teknik- og Miljøudvalget Park og Vej Byggeri og Ejendomme , Landdistrikter , ,11 Plan og miljø , ,0 Børne- og Undervisningsudvalget Undervisning Dagtilbud PPR Børn og familie I alt

24 Appendiks 5: Nøgletal Kommunens stamdata Areal: 929,58 km 2 Indbygger: (pr. 1. januar 2010) Antal kommunalt ansatte: ca (4.700 fastansatte) Priser (med moms) på el og varme: År El pr. kwh Fjernvarme pr. MWh Naturgas pr. Nm 3 Olie pr. liter , ,71 9, , ,14 7, , ,00 9,23 Priserne på el, naturgas og olie er gennemsnit priser på landsplan for det pågældende år, fundet i forskellige statiske tabeller. Fjernvarme prisen er fundet som et vægtet gennemsnit af priserne i Hjørring Kommune. Hjørring Kommunes priser (uden moms og fratrukket rabat) for en MWh el eller varme: År El pr. MWh Fjernvarme pr. MWh Naturgas pr. MWh Olie pr. MWh Udregnet fra ovenstående tabel. Energiindhold: Energikilde Energi Naturgas 39,93 MJ/m 3 Fyringsolie 35,9 MJ/liter Træpiller og træbriketter 17,8 MJ/kg Tørt træ 19,0 MJ/kg Halm 14,8 MJ/kg Tallene er fra Key2green s hjemmeside ( Tallet for naturgas er opdateret i Resten af tallene er sidst opdateret i

25 Varmepriser (med moms) i 2010 for de forskellige varmeværker i Hjørring Kommune: By Pris for 18,1 MWh Pris kr./mwh Produktion Værdi af produktion Hjørring Hirtshals Sindal Vrå Taars Løkken Bindslev Lønstrup Tversted Lendum Lørslev* Hundelev (Løkkenvejen) I alt: Gennemsnitlig pris for en MWh: 718 kr./mwh *) Tallene er fra Lørslev er hentet fra Overordnet Varmeplan for Hjørring Kommune, status og muligheder, november 2009, resten af tallene er fra Udledning af CO 2 fra forskellige energikilder: El (Vest Danmark) Fjernvarme g/kwh 122 g/kwh g/kwh 122 g/kwh g/kwh 122 g/kwh Tallene for el er fra Energinet s hjemmeside ( og er gennemsnits tal for hele den vestlige del af Danmark (Jylland og Fyn), og tallene for fjervarme er fra Key2green s hjemmeside ( og er gennemsnits tal for hele landet. Det har pt. ikke været muligt at få et tal for udledningen af CO 2 fra fjernvarme i 2009 og 2010, derfor bruges tallet fra Energikilde Udledning af CO 2 Naturgas 204,32 g/kwh Fyringsolie 266,4 g/kwh Flaskegas 234 g/kwh Autogas 234 g/kwh Træ/Træpiller/briketter 0 Halm 0 Tallene er fra Key2green s hjemmeside (

26 Antal Graddage målt i Hjørring 2008 til 2010 Graddage Normalt år Målt Normalt år Målt Normalt år Målt Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt Tallene er fra DMI. Transport Kørselsgodtgørelse: År Kørselsgodtgørelse ,47 kr/km ,56 kr/km ,56 kr/km Kørselsgodtgørelse for kommunalt ansatte. CO 2 udledning pr. kørt km for en typisk dansks gennemsnits bil: År Gram CO 2 pr. km g/km g/km g/km Tallene er fra DN s Teknisk baggrundsrapport klimakommune, maj 2008, det har pt. ikke været muligt at finde tal for 2008 til 2010, derfor bruges tallet fra Pris for en liter brændstof (med moms) År Motorbenzin Autodiesel Gennemsnit ,49 10,09 10, ,88 8,54 9, ,22 9,81 10,51 Tallene er fra Energi- og Olieforum s (EOF) hjemmeside ( og er beregnet som gennemsnits priser over hele året

27 Hjørring Kommune for disse rabatter: Motorbenzin: 440,00 kr. pr liter excl. moms Autodiesel: 862,00 kr. pr liter excl. moms Gennemsnit: 651,00 kr. pr liter excl. moms Pris for en liter brændstof (uden moms og fratrukket rabat) År Motorbenzin Autodiesel Gennemsnit ,95 7,21 7, ,46 5,97 6, ,54 6,99 7,76 CO 2 udledning pr. liter brændstof: Brændstof Gram CO 2 pr. liter Motorbenzin 2400 Autodiesel 2650 Gennemsnit 2525 Tallene er fra DN s Teknisk baggrundsrapport klimakommune, maj