Spritbilister Poul Henning Larsen. Drunken drivers

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spritbilister Poul Henning Larsen. Drunken drivers"

Transkript

1 Spritbilister Poul Henning Larsen Drunken drivers

2 Spritbilister Udgivet af Danmarks Statistik Maj 1997 ISBN Pris: 132,00 kr. inkl. 25 pct. moms Oplag: 800 Danmarks Statistiks trykkeri, København Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf fax e-post: Signaturforklaring - Nul.. Oplysning for usikker til at angives Danmarks Statistik 1997 Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

3 3 Forord I årene rapporterede politiet om mere end dræbte og tilskadekomne personer i færdselsuheld med spritpåvirkede trafikanter. Selvom omfanget af politiregistreret spritkørsel har været dalende i de senere år, er der fortsat tale om et meget betydeligt samfundsmæssigt problem: I fem-årsperioden er en fjerdedel af samtlige trafikdrab sket i forbindelse med sprituheld. I denne publikation, Spritbilister , bringes for første gang en grundig statistisk redegørelse om spritbilisme baseret på oplysninger om samtlige domme for spiritus- eller promillekørsel i årene Analyserne bygger på data fra Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister kombineret med oplysninger fra andre personstatistikregistre i Danmarks Statistik. Hvert kapitel omfatter et tekstafsnit med figurer og oversigtstabeller efterfulgt af et detaljeret tabelafsnit. Publikationen giver nye informationer om udviklingen over den 16-årige periode, bl.a. mht. de spritdømtes køn, alder og bopælsområde. De spritdømtes sociale baggrund, herunder uddannelse, stilling og indkomstoverførsler, sammenholdes med forholdene for befolkningen som helhed. Der præsenteres ligeledes helt nye oplysninger om omfanget af gentagne spritdomme (spritrecidiv) samt omfanget af andre former for kriminalitet blandt de spritdømte. I to særkapitler analyseres dels sammenhængen mellem biltyveri og spritkørsel, dels effekten af at benytte såkaldte benådningsordninger i stedet for hæfte eller fængsel. Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen GODA (Foreningen Gode Alkoholdninger), Forsikringsselskaberne, Justitsministeriet, Rådet for Større Færdselssikkerhed, Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, Sundhedsstyrelsen og Trafikministeriet har ydet finansiel støtte til projektet. Under bogens tilblivelse har der været et godt samarbejde i en følgegruppe bestående af Lisbeth Hansen (Direktoratet for Kriminalforsorgen), Anett Wiingaard (GODA), Kai Hansen (Rigspolitichefens afd. A), Jesper Sølund (Rådet for Større Færdselssikkerhed), Gitte Carstensen (Rådet for Trafiksikkerhedsforskning), Lars Iversen og Erik Linde (Sundhedsstyrelsen), samt Poul Henning Larsen og Carsten Torpe (Danmarks Statistik). Poul Henning Larsen har stået for udarbejdelsen af publikationen. Danmarks Statistik, april 1997 Jan Plovsing / Carsten Torpe

4

5 5 Indhold 1. Resumé Forhold 2.1 Indledning Spritforholdene efter køn/alder m.m Spritforhold og anden kriminalitet Sammenfatning Personer 3.1 Indledning Udviklingen de seneste 10 år Generationer Sammenfatning Baggrundsoplysninger 4.1 Indledning Regional fordeling Socioøkonomiske forhold Sammenfatning Spritbilister og biltyveri 5.1 Indledning Resultater Sammenfatning Behandling i stedet for hæfte eller fængsel 6.1 Indledning Personkredsen Recidiv Sammenfatning Datagrundlag 7.1 Indledning Indhold af kriminalstatistikregistret Populationsafgrænsning Mørketal Samlet vurdering af datakvalitet Danmarks Statistik informerer Danmarks Statistiks publikationer

6 6 1. Resumé Denne rapport indeholder nye oplysninger om spritbilister og spritkørsel på grundlag af en nybearbejdning af kriminalstatistikregisteret fra Hvis ikke andet er nævnt, omfatter spritforhold/spritkørsel de tilfælde, hvor føreren har fået målt en promille på over 0,8. For en detaljeret gennemgang af begreber og metoder henvises til rapportens afsnit 7. Det følgende indeholder hovedpunkterne af de enkeltes afsnits sammenfatninger. Forhold I afsnit 2. Forhold er det den enkelte spritkørsel, det enkelte spritforhold, der er tællingsenheden. Hovedresultaterne er følgende: I perioden blev der samlet afgjort ca spritforhold. Fra 1984 til 1990 er der årligt omkring afgjorte spritforhold. Det årlige antal spritforhold har været faldende siden 1990, og antallet af spritforhold var således lidt over i I 1994 vedrørte 43 pct. af spritforholdene de årige. Kvinder modtager kun en mindre del af spritafgørelserne; men kvindernes andel er øget jævnt i perioden fra 5 pct. i 1979 til lidt over 8 pct. i pct. af samtlige spritforhold i er sket i forbindelse med et færdselsuheld. De unges spritkørsel sker i langt højere grad i forbindelse med færdselsuheld sammenlignet med de ældre aldersgrupper. For såvel mænd som kvinder har de yngre aldersgrupper en faldende sprithyppighed og de ældre aldersgrupper en tilsvarende stigende sprithyppighed gennem perioden Geografisk set er "spritbilismen" rykket mod vest i perioden I 1979 kunne således 40 pct. af de dømte spritforhold tilknyttes personer, der havde bopæl i Hovedstadsområdet, og 39 pct. af forholdene kunne tilknyttes personer, der boede i Jylland. I 1994 vedrørte under en tredjedel af spritforholdene personer, der bor i Hovedstadsområdet; mens knap halvdelen af forholdene kunne tilknyttes personer med bopæl i Jylland. Personer I afsnit 3. Personer er tællingsenheden personer. Hermed bliver det muligt at belyse hvor mange personer, der udover spritdommen tillige er dømt for andre kriminelle forhold. Afsnittets hovedresultater er følgende:

7 7 I perioden blev personer dømt for ét eller flere spritforhold. Af de dømte var mænd og kvinder. I perioden blev 38 pct. af de spritdømte mænd og 63 pct. af de spritdømte kvinder udelukkende dømt for spritforhold, dvs. at 2/3 af mændene og 1/3 af kvinderne tillige blev dømt for anden kriminalitet. I en treårsperiode i begyndelsen af 1980'erne var 62 pct. af de spritdømte mænd udelukkende dømt for spritforhold, mens andelen i begyndelsen af 1990'erne kun udgjorde 54 pct. For kvindernes vedkommende er tendensen den samme. En stadig større andel af spritbilister består således af personer, som også er dømt for anden kriminalitet Inden det fyldte 30. år havde 10 pct. af 1964-årgangen af mænd ét eller flere spritforhold. Men andelen falder jævnt for de senere generationer. Inden det fyldte 23. år havde således 6,9 pct. af årgangen af mænd ét eller flere spritforhold, mens andelen for og 1970-årgangen var henholdsvis 5,6 pct. og 4,8 pct. Baggrundsoplysninger I afsnit 4. Baggrundsoplysninger er der til hver person med ét eller flere spritforhold i perioden tilknyttet en række sociale baggrundsoplysninger. Indenfor hver kategori af baggrundsoplysninger er der beregnet sprithyppigheder som indekstal. Dette betyder at tal, der er mindre end 100, angiver en hyppighed, der ligger under gennemsnittet for hele landet, mens tal der er større end 100 angiver en hyppighed, der ligger over gennemsnittet. Hovedresultaterne er følgende: Der er næsten en omvendt sammenhæng mellem urbaniseringsgrad og sprithyppighedens størrelse. Således er sprithyppighederne for mænd i hovedstaden, de 5 største provinskommuner, kommuner med over indbyggere og endelig øvrige kommuner på henholdsvis 81, 91, 112 og 104. Den samlede sprithyppighed for enlige mænd er på 165, mens gifte mænd har en sprithyppighed på 48. Mænd uden tilknytning til arbejdsmarkedet har de højeste sprithyppigheder. Således har pensionister og gruppen øvrige ude af erhverv sprithyppigheder på henholdsvis 158 og 238. Faglærte arbejdere og ikke faglærte arbejdere har sprithyppigheder på henholdsvis 115 og 139, mens de to funktionærgrupper overordnet funktionær og funktionær i øvrigt ligger væsentligt under gennemsnittet med sprithyppigheder på henholdsvis 30 og 51.

8 8 Der er også betydelige forskelle i sprithyppigheder efter personernes erhvervsuddannelse. Mænd med en erhvervsfaglig uddannelse har således en sprithyppighed på 95; sprithyppighederne er jævnt faldende for personer med videregående uddannelser, med en sprithyppighed på 45 for mænd med en kort videregående uddannelse, mens mænd uden erhvervsuddannelse har en sprithyppighed på 129. De samlede sprithyppigheder for modtagere af kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge ligger ligeledes væsentligt over gennemsnittet med samlede sprithyppigheder på henholdsvis 294, 151, 161 og 137. Der er tendens, til at personer med flere spritforhold og/eller andre typer kriminelle forhold udover spritforholdet i større udstrækning tilhører de ressourcesvage grupper, sammenlignet med de grupper, der kun er dømt for ét spritforhold. Biltyveri I afsnit 5. Spritbilister og biltyveri ses der på sammenhængen mellem biltyveri og spritkørsel. Hovedresultaterne er følgende: I gennemsnit udgør spritkørsel i forbindelse med biltyveri 9 pct. af alle biltyverier i perioden Det er i høj grad i de yngre aldersklasser man finder biltyvene, hvad enten de er spritpåvirkede eller ej. Således er 77 pct. af de spritpåvirkede biltyve i 1994 i aldersgruppen år mod 88 pct. af samtlige biltyve. 31 pct. af al spritkørsel i forbindelse med biltyveri i 1994 blev opdaget i forbindelse med færdselsuheld. Behandling i stedet for frihedsstraf Siden begyndelsen af 1990'erne har der været mulighed for, at personer med en dom til ubetinget frihedsstraf som følge af spritkørsel, kan blive benådet for afsoning, hvis personen bl.a. undergiver sig kontrollérbar behandling mod alkoholmisbrug i ét år. I afsnit 6. Behandling i stedet for hæfte eller fængsel sammenlignes denne gruppe med en kontrolgruppe. Hovedresultaterne er følgende: Personerne i benådningsordningen kan på en række områder karakteriseres som tilhørende en mere ressourcestærk gruppe end personerne i kontrolgruppen. Recidivhyppigheden er større for kontrolgruppens vedkommende end for personer i benådningsordningen. Recidivhyppigheden er således 7,4 pct. og 2,6 pct. for henholdsvis mænd og kvinder i kontrolgruppen mod 4,5 pct. og 0,8 pct. for personerne i benådningsordningen.

9 Forhold

10 Indledning spritforhold Figur 2.1 I perioden blev der i alt afgjort knap spritforhold, og som det ses af figur 2.1 har det årlige antal spritforhold frem til 1990 ligget på et niveau omkring Der kan dog registreres en stigning på et par tusinde afgjorte spritforhold fra 1979 til 1982, og i 1982 idømtes spritforhold, hvilket er det største antal spritforhold i perioden. Fra 1984 til 1990 svinger antallet af afgjorte spritforhold mellem i 1984 til i Siden 1990 kan der registreres et konstant fald, og antallet af spritforhold i 1994 var således , hvilket er et fald på ikke mindre end 30 pct. i forhold til Spritforhold Antal forhold ' Færre spritforhold med færdselsuheld Figur 2.2 Figur 2.2 viser dels spritforhold i forbindelse med færdselsuheld dels spritforhold uden færdselsuheld i perioden Spritforhold med og uden færdselsuheld Antal forhold Færdselsuheld Ikke færdselsuheld 0 '

11 11 I hele perioden er spritforhold i forbindelse med færdselsuheld markant lavere end spritforhold uden færdselsuheld, og samlet udgør spritforhold i forbindelse med færdselsuheld 23 pct. af samtlige spritforhold. Andelen har været jævnt faldende fra 25 pct. i 1986 til knap 20 pct. i Figur 2.3 viser det samlede antal spritforhold med færdselsuheld samt antal sprituheld med personskade. Som det ses af figuren, er der for begge kategoriers vedkommende tale om en generelt faldende tendens i perioden ; og det ses samtidigt, at andelen af sprituheld med personskade falder fra at udgøre 42 pct. i 1983 til at udgøre 34 pct. i Figur 2.3 Omstændigheder ved spritkørslen 1/3 af de åriges spritforhold var knyttet til færdselsuheld Spritforhold i forbindelse med færdselsuheld Antal forhold Sprituheld med personskade Sprituheld i alt ' Oversigtstabel 2.1 tager udgangspunkt i det samlede antal spritforhold for årene 1983, 1989 og I tabellen er der foretaget en opdeling på aldersgrupper samt omstændighederne ved spritkørslen. Overordnet viser tabellen, at andelen af spritforhold i forbindelse med færdselsuheld har været jævnt faldende i perioden, fra 23 pct. i 1983 til 20 pct. i Færdselsuheld uden personskade svinger mellem 13 pct. og 14 pct., mens der som tidligere nævnt kan registreres en generelt faldende tendens for færdselsuheld med personskade fra 10 pct. i 1983 til 7 pct. i De unges spritkørsel er i langt højere grad ledsaget af færdselsuheld sammenlignet med de ældre aldersgrupper. Således blev 33 pct. af de åriges spritforhold i 1994 opdaget i forbindelse med et færdselsuheld mod fx kun 14 pct. blandt de årige. Generelt har andelen af spritforhold uden færdselsuheld været stigende fra 1983 til 1994 for forhold, der kan tilknyttes personer på 30 år og derover. For personer under 30 år er billedet mere diffust, idet andelen af spritforhold uden færdselsuheld stort set er uændret i de tre år blandt

12 12 de årige og årige, mens der kan registreres et fald for de åriges vedkommende fra Oversigtstabel 2.1 Omstændighederne ved spritforhold fordelt på alder. 1983, 1989 og I alt m/personskade... 9,7 8,0 6,8 u/personskade... 13,2 13,8 12,9 ikke færdselsuheld... 77,1 78,2 80, år m/personskade... 15,9 14,3 13,0 u/personskade... 17,2 18,1 20,1 ikke færdselsuheld... 66,8 67,5 66, år m/personskade... 10,4 10,1 10,7 u/personskade... 13,2 14,7 16,7 ikke færdselsuheld... 76,4 75,2 72, år m/personskade... 9,9 7,5 8,5 u/personskade... 12,4 13,5 14,2 ikke færdselsuheld... 77,7 79,0 77, år m/personskade... 8,1 7,2 6,0 u/personskade... 11,3 11,7 11,1 ikke færdselsuheld... 80,6 81,2 82, år m/personskade... 7,8 6,2 4,1 u/personskade... 13,1 12,8 10,0 ikke færdselsuheld... 79,1 81,0 85,9 50 år og derover m/personskade... 10,0 7,1 4,4 u/personskade... 17,4 17,4 13,1 ikke færdselsuheld... 72,5 75,4 82,6 pct. Typer af påvirkning Spiritus i øvrigt I figur 2.4 er spritforholdene opdelt efter typer af påvirkning i perioden Som det ses af figuren er spritkørsel (en promille på mere end 1.2) langt den hyppigste kategori efterfulgt af promillekørsel (en promille på mellem 0,8-1.2). Figuren viser endvidere to mindre kategorier spiritus i øvrigt og medicin m.m. Kategorien spiritus i øvrigt vedrører færdselslovens 53 stk.2 og omfatter de tilfælde, hvor der ikke er taget blodprøve af føreren, fordi han fx er flugtbilist. Antallet af denne type forhold er blevet mere end halveret i perioden fra 772 forhold i 1983 til 361 forhold i 1994.

13 13 Medicinpåvirkning Figur 2.4 Kategorien medicinpåvirkning m.m vedrører færdselslovens 54 stk.1, og omfatter tilfælde, hvor en fører på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. Antallet, der falder indenfor denne kategori, svinger omkring 100 forhold i hele perioden. Dette beskedne antal forhold sammenlignet med det samlede antal spritforhold, skal ses i sammenhæng med, at politiet kun sjældent tester for fx medicin og euforiserende stoffer. Spritforhold efter typer af påvirkning Antal forhold Sprit Promille I øvrigt Medicin ' Trafikantart I forbindelse med en spritkørsel registrerer politiet ligeledes hvilket køretøj, den dømte person førte. Som det ses af oversigtstabel 2.2, vedrører langt den overvejende del af forholdene bilister, og i hele perioden er 95 pct. bilister, 4 pct. knallertkørere og 1 pct. cyklister. (Uoplyst er her regnet som bilister). Blandt bilister og cyklister kan der registreres det største antal i 1983 med henholdsvis og 341 forhold. I 1994 var antallet faldet til henholdsvis og 86, hvilket er et fald på 28 pct. og 75 pct. Det største antal knallertkørere kan registreres i 1982 med 844 forhold, og antallet er i 1994 faldet med 43 pct. til 479 forhold. De relativt få cyklister skal nok ikke tages som et udtryk for, at cyklister sjældent kører i påvirket tilstand i trafikken; det er nok i højere grad et resultat af, at der ifølge færdselslovens 54 stk. 2 ikke er fastsat en fast promille for cyklister, - cykel...må ikke føres eller forsøges ført af nogen, der...som følge af påvirkning af spiritus befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet...på betryggende måde. Desuden påfører spritpåvirkede cyklister i langt mindre grad andre trafikanter skade, og har måske af denne grund haft mindre bevågenhed end spritpåvirkede bilister.

14 14 Oversigtstabel 2.2 Spritforhold efter trafikantart Motorfører Knallert Cykel Uoplyst antal Sanktioner Figur 2.5 Bøde og dom til frihedsstraf er stort set de eneste sanktionsformer for spritforhold i perioden Som det ses af figur 2.5, var dom til frihedsstraf den hyppigste sanktion i begyndelsen af perioden, mens det omvendte er tilfældet fra 1982 og fremefter. Denne markante ændring i sanktionsform skyldes en ændring af færdselsloven pr. 1. juli 1981, hvor en række overtrædelser, der før blev takseret til en frihedsstraf, blev ændret til bøde. Fx udløste en promille på over 1,2 i førstegangstilfælde dom til frihedsstraf før 1981, mens det efter den 1. juli 1981 kræver en promille på over 2,0. Spritforhold efter afgørelsens art Antal forhold Ubetinget Bøde Andet 0 '

15 15 Dom til frihedsstraf er som altdominerende hovedregel ensbetydende med ubetinget frihedsstraf, jf. tabel Spritforholdene efter køn/alder m.m Stigende andel af kvinder Figur 2.6 Kvinder modtager kun en mindre del af spritafgørelserne; men som det ses af figur 2.6, er kvindernes andel øget jævnt i perioden , fra i 1979 at modtage lidt over 5 pct. af spritafgørelserne til lidt over 8 pct. i Som det ses af tabel 2.2 vedrørte knap spritforhold kvinder og lidt over mænd i Der kan registreres et fald for begge køns vedkommende i de senere år, men faldet har været størst for mændenes vedkommende. Fra 1990 til 1994 var faldet således 26 pct. for mændene mod 16 pct. for kvinderne. Kvindernes andel af det samlede antal spritforhold Andel i pct ' De årige tegner sig for over halvdelen af spritforholdene Hvis man ser på aldersfordelingen for de personer, der har modtaget en spritdom, jf. figur 2.7, bemærkes det, at de årige i hele perioden tegner sig for de fleste afgørelser. Andelen for denne aldersgruppe har dog været jævnt faldende i perioden fra at udgøre 68 pct. i 1979 til at udgøre 56 pct I 1994 vedrørte 675 spritforhold de årige. De tre femårsaldersgrupper 20-24, og tegnede sig hver for lidt over 1700 spritforhold. I de efterfølgende femårsaldersgrupper falder antallet jævnt forhold vedrørte således de årige og 506 forhold de årige. 18 spritforhold vedrørte personer i aldersgrupperne 75 år og derover.

16 16 Figur 2.7 Spritforhold fordelt på aldersgrupper Antal forhold år og derover år år år år år år år ' Som det fremgik af figur 2.2 er det kun en mindre del af spritforholdene, der er sket i forbindelse med et færdselsuheld. I figur 2.8 er andelen vist for hvert køn. Andelen er gennem hele perioden størst blandt kvinderne. Kvindernes andel svinger mellem 23 pct. og 35 pct. med en faldende tendens siden midten af 1980'erne, mens mændenes andel i perioden varierer mellem 18 pct. og 25 pct. Figur 2.8 Spritforhold med færdselsuheld i pct. af samtlige spritforhold. Mænd og kvinder, Andel i pct Mænd Kvinder 0 ' Sprithyppigheder efter køn og alder Mænd De følgende to figurer illustrerer sprithyppigheder for henholdsvis mænd og kvinder for de enkelte aldersgrupper, det vil sige antallet af spritforhold i pct. af personer i den pågældende aldersgruppe. Som det ses af figur 2.9 er der sket ganske markante udviklinger for mændenes vedkommende, og især for de årige mænd. I begyndel-

17 17 sen af perioden havde denne aldersgruppe således den højeste sprithyppighed med 1,7 pct. i Sprithyppigheden for denne aldersgruppe har været faldende i hele perioden, og sprithyppigheden er således faldet til 0,9 pct. i 1994, hvilket næsten er en halvering siden maksimum i Også i 1994 har de årige den højeste sprithyppighed; men niveauet er nu tæt på hyppigheden for de årige. Sprithyppigheden blandt de årige var i 1980 godt 60 pct. højere end blandt de årige; i 1994 var den tilsvarende forskel faldet til 10 pct. Figur 2.9 Sprithyppighed på 10-års aldersgrupper. Mænd, Pct. 2, år år år år år år år år 1,6 1,2 0,8 0,4 0,0 ' Sprithyppighederne for de årige mænd udviser ligeledes en markant faldende tendens. Således var hyppigheden 0,9 pct. i 1980 og 0,4 pct. i I de øvrige aldersgrupper kan der ikke registreres tilsvarende udviklinger. Omvendt er sprithyppigheden øget blandt de årige fra 0,3 pct. i 1979 til 0,5 pct. i Figur 2.10 Sprithyppighed på 10-års aldersgrupper. Kvinder, Pct. 0, år år år år år år år år 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0,00 '

18 18 Kvinder Udviklingen i sprithyppigheder er mere uklar for kvindernes vedkommende, jf. figur Når man skal fortolke udsvingene og ændringerne, skal man være opmærksom på, at talgrundlaget er yderst beskedent; men følgende tendenser er klare: De årige kvinder har de største sprithyppigheder i alle årene, svingende fra 0,07 pct. i 1979 til 0,11 pct. i Sprithyppighederne har generelt været stigende blandt årige kvinder, selvom der kan registreres et fald fra 1990 til Set over ét er der sket en stigning fra 0,05 pct. i 1979 til 0,08 pct. i Blandt de årige er hyppigheden ligeledes øget gennem perioden. Ligesom for mændene kan der for kvinderne registreres et markant fald i sprithyppighederne for de yngre aldersgrupper. Faldet er størst blandt de årige. Køn og afgørelsens art Figur 2.11 Som det ses af figurerne 2.11 og 2.12 er der ganske stor forskel i sanktionens art ved spritkørsel for henholdsvis mænd og kvinder. Efter ændringen i færdselsloven pr. 1. juli 1981, hvor en række overtrædelser blev ændret fra friheds- til bødestraf, er bøde den hyppigste sanktionsform for såvel mænd som kvinder; men bødeafgørelser er en væsentlig hyppigere sanktionsform for kvinder end for mænd. Bødeafgørelser udgør således omkring 55 pct. for mændenes vedkommende gennem hele perioden , mens andelen blandt kvinder er faldet fra 69 pct. i 1982 til 60 pct. i Afgørelsens art. Mænd, Antal forhold Ubetinget Bøde Andet '

19 19 Figur 2.12 Afgørelsens art. Kvinder, Antal forhold Ubetinget Bøde Andet ' Bopæl I oversigtstabel 2.3 er spritforholdene fordelt på bopælsamt for de dømte personer. Der er store forskelle i andelen af spritforhold i de enkelte amter, hvilket selvfølgelig hænger sammen med forskelle i antallet af indbyggere i de forskellige amter. I 1994 havde Århus Amt med 11 pct. således den største andel af spritforholdene, mens Frederiksberg kommune og Bornholms Amt med hver 1 pct. havde den laveste andel af spritforholdene. Men oversigtstabellen viser tillige, at der i perioden er sket ganske markante forskydninger mellem amterne. Udviklingen ses tydeligt, hvis landet opdeles i hovedlandsdele. I 1979 kunne således 40 pct. af de dømte spritforhold tilknyttes personer, der boede i Hovedstadsområdet (Københavns og Frederiksberg kommuner, og Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter), og 39 pct. af forholdene kunne tilknyttes personer, der boede i Jylland. I 1994 vedrørte under en tredjedel af spritforholdene personer, der bor i Hovedstadsområdet, mens knap halvdelen af forholdene nu kan tilknyttes personer med bopæl i Jylland. I perioden er andelen af spritforhold konstant i Bornholms og Fyns amter på henholdsvis 1 pct. og 10 pct, mens der i Vestsjællands og Storstrøms amter kan registreres stigninger. Størst var stigningen i Vestsjællands amt fra 6 pct. i 1979 til 8 pct

20 20 Oversigtstabel 2.3 Det samlede antal spritforhold procentvist fordelt efter bopælsamt for udvalgte år pct. I alt Uoplyst Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns Amt Frederiksborgs Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Spritforhold og anden kriminalitet Ofte omtales fx voldsforbrydere, butiks- og biltyve, som var de klart adskilte kategorier af personer. Denne opfattelse er imidlertid fejlagtig, ligesom det heller ikke er tilfældet, at spritbilister kun overtræder de paragraffer i færdselsloven, der vedrører spiritus- og promillekørsel. Dette fremgår klart af de efterfølgende tabeller. Mænd I oversigtstabel 2.4 viser første kolonne det totale antal forhold ( ), som mænd er blevet dømt skyldige i i perioden , mens anden kolonne omfatter det samlede antal forhold ( ) for de mænd, der i samme periode er blevet kendt skyldige i ét eller flere spritforhold. Som det ses, blev mændene dømt for spritforhold i perioden, hvilket er 19 pct. af det samlede antal af dømte forhold for denne gruppe. Mænd med ét eller flere spritforhold blev fx dømt for forhold i kategorien ejendomsforbrydelser og forhold i kategorien færdselslov i øvrigt.

21 21 Oversigtstabel 2.4 Spritpopulationens andel af det samlede antal forhold fordelt efter lovovertrædelsens art. Mænd, antal forhold Helepopulationen- Spritpopulationen- pct. Andel I alt ,5 I alt excl. færdselsuheld uspec. og færdselslov spiritus ,5 Uoplyst straffelov ,5 Sædelighedsforbrydelser ,9 Voldsforbrydelser ,4 Ejendomsforbrydelser ,2 Andre forbrydelser ,9 Færdselsuheld uspec ,5 Færdselslov spiritus ,0 Mangler ved køretøj ,5 Færdselslov i øvrigt ,1 Lov om euforis. stoffer ,6 Våbenlov ,8 Skatte- og afgiftslove ,5 Særlove i øvrigt ,6 Den tredie kolonne i oversigtstabel 2.4 viser, hvor stor en andel af det samlede antal forhold ( ) spritpopulationen er dømt for. 43 pct. af det samlede antal forhold kan henføres til de mænd, der er blevet dømt skyldig i mindst ét spritforhold i perioden Det ses endvidere, at hvis man ser bort fra kategorien færdselsuheld uspec. og færdselslov spiritus, tegner spritpopulationen sig for 38 pct. af samtlige forhold, samt at der er en overrepræsentation i kategorierne voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser, andre forbrydelser og lov om euforiserende stoffer. Spritpopulationen er derimod underrepræsenteret i kategorierne sædelighedsforbrydelser, mangler ved køretøj og færdselslov i øvrigt, skatte- og afgiftslove og særlove i øvrigt. Tabel 2.9.A viser opgørelser på et mere detaljeret niveau. Det bemærkes, at spritpopulationen er markant overrepræsenteret i kategorierne vold mod sagesløs (50 pct), forbrydelse mod liv og legeme (48 pct.), forbrydelse mod den personlige frihed (48 pct.), trusler (49 pct.), tyveri/brugstyveri af indregistreret køretøj (58 pct.) og chekbedrageri (51 pct.). Populationen er klart underrepræsenteret i kategorien sædelighedsforbrydelser; men alligevel er andelen i kategorierne voldtægt og utugt kun en anelse under det generelle gennemsnit med henholdsvis 36 pct. og 34 pct. Kvinder Oversigtstabel 2.5 viser de tilsvarende opgørelser for kvindernes vedkommende. Indenfor kategorierne voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser og andre forbrydelser er spritpopulationens andel af samtlige

22 22 forhold over gennemsnittet. Som det var tilfældet blandt mændene, er spritpopulationen underrepræsenteret i kategorierne skatte- og afgiftlove og særlove i øvrigt. Oversigtstabel 2.5 Spritpopulationens andel af det samlede antal forhold fordelt efter lovovertrædelsens art. Kvinder, antal forhold Helepopulationen- Spritpopulationen- pct. Andel I alt ,6 I alt excl. færdselsuheld uspec. og færdselslov spiritus ,2 Uoplyst straffelov ,7 Sædelighedsforbrydelser ,7 Voldsforbrydelser ,6 Ejendomsforbrydelser ,7 Andre forbrydelser ,0 Færdselsuheld uspec ,0 Færdselslov spiritus ,0 Mangler ved køretøj ,0 Færdselslov i øvrigt ,3 Lov om euforis. stoffer ,4 Våbenlov ,8 Skatte- og afgiftslove ,2 Særlove i øvrigt ,0 Oversigtstabel 2.6 viser fordelingen af det samlede antal forhold efter hovedtyper af lovovertrædelser i perioden , dels for den gruppe af personer der er dømt for ét eller flere spritforhold (Spritpopulationen), dels for den gruppe der ikke har spritdom(me) i perioden (Restpopulationen). Som det ses af tabellen, er der ganske markante forskelle mellem de to grupper, især for mændenes vedkommende. Ejendomsforbrydelser hyppigere blandt spritbilister For mændene kan der registreres følgende markante forskelle: Ejendomsforbrydelser udgør 58 pct. for spritpopulationens vedkommende mod 46 pct. for restpopulationen, hvorimod andelen er mindst for spritpopulationen, når det gælder mangler ved køretøj, færdselslov i øvrigt og særlove i øvrigt. De tilsvarende tendenser gør sig gældende for kvindernes vedkommende, dog er forskellene ikke så markante.

23 23 Oversigtstabel 2.6 Andelen af lovovertrædelser i hhv. sprit- og restpopulationen Spritpopulationen- pct. mænd pct. kvinder Restpopulationen- Spritpopulationen- Restpopulationen- Ialt Uoplyst straffelov Sædelighedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Mangler ved køretøj Færdselslov i øvrigt Lov om euforis. stoffer Våbenlov Skatte- og afgiftslove Særlove i øvrigt excl færdselsuheld uspec. og færdselslov spiritus 2.4 Sammenfatning I perioden blev der samlet afgjort ca spritforhold. I 1982 blev der registreret spritforhold, hvilket er det største antal i perioden. Fra 1984 til 1990 er der årligt omkring afgjorte spritforhold. Siden 1990 kan der registreres et konstant fald, og antallet af spritforhold i 1994 var således , hvilket er et fald på ikke mindre end 30 pct. i forhold til pct. af samtlige spritforhold i sker i forbindelse med et færdselsuheld. Andelen har været jævnt faldende fra 25 pct. i 1986 til knap 20 pct. i De unges spritkørsel sker i langt højere grad i forbindelse med færdselsuheld sammenlignet med de ældre aldersgrupper. Således blev 33 pct. af de åriges spritforhold i 1994 opdaget i forbindelse med færdselsuheld mod kun 14 pct. for de årige. Langt den overvejende del af spritforholdene vedrører bilister, og i perioden er 95 pct. bilister, 4 pct. knallertkørere og 1 pct. cyklister. I 1994 blev 57 pct. af spritforholdene afgjort med bøde, og 42 pct. blev afgjort med en ubetinget frihedsstraf

24 24 Kvinder modtager kun en mindre del af spritafgørelserne; men kvindernes andel er øget jævnt i perioden fra 5 pct. i 1979 til lidt over 8 pct. i I 1994 vedrørte 675 spritforhold de årige. De tre femårsaldersgrupper 20-24, og tegnede sig hver for lidt over 1700 spritforhold i I de efterfølgende femårsaldersgrupper falder antallet af spritforhold jævnt. Kvinders spritforhold bliver i hele perioden hyppigere end mænds spritforhold opklaret i forbindelse med færdselsuheld. I 1994 blev 25 pct. af kvindernes spritforhold opdaget i forbindelse med et færdselsuheld mod 19 pct. for mændenes vedkommende. For såvel mænd som kvinder har de yngre aldersgrupper en faldende sprithyppighed og de ældre aldersgrupper en tilsvarende stigende sprithyppighed gennem perioden Geografisk set er "spritbilismen" rykket mod vest i perioden I 1979 kunne således 40 pct. af de dømte spritforhold tilknyttes personer, der havde bopæl i Hovedstadsområdet, og 39 pct. af forholdene kunne tilknyttes personer, der boede i Jylland. I 1994 vedrørte under en tredjedel af spritforholdene personer, der bor i Hovedstadsområdet; mens knap halvdelen af forholdene kunne tilknyttes personer med bopæl i Jylland. Spritbilister overtræder ikke kun færdselsloven, men i høj grad også andre love. Spritbilister har således begået hele 43 pct. af den øvrige kriminalitet i Danmark i perioden

25 25 Tabel 2.1 Afgjorte forhold fordelt efter overtrædelses art og afgørelsestype I alt Dom til frihedsstraf Bøde Tiltale frafald I alt Ubetinget Betinget mænd Anden afgørelse Spritforhold i alt Færdselsuheld med spiritus Sprit og promillekørsel uden færdselsuheld kvinder Spritforhold i alt Færdselsuheld med spiritus Sprit og promillekørsel uden færdelsuheld

26 26 Tabel 2.2 Samlet antal spritforhold i alt I alt år år år år år år år år år år år år år og derover mænd Mænd i alt år år år år år år år år år år år år år og derover kvinder Kvinder i alt år år år år år år år år år år år år år og derover

27 27 Tabel i alt I alt år år år år år år år år år år år år år og derover mænd Mænd i alt år år år år år år år år år år år år år og derover kvinder Kvinder i alt år år år år år år år år år år år år år og derover

28 28 Tabel 2.3A Spritforhold fordelt efter type og alder. Mænd, med færdselsuheld I alt år år år år år år år år år år år år år og derover uden færdselsuheld I alt år år år år år år år år år år år år år og derover

29 29 Tabel 2.3A med færdselsuheld I alt år år år år år år år år år år år år år og derover uden færdselsuheld I alt år år år år år år år år år år år år år og derover

30 30 Tabel 2.3B Spritforhold fordelt efter type og alder. Kvinder, med færdselsuheld I alt år år år år år år år år år år år år år og derover uden færdselsuheld I alt år år år år år år år år år år år år år og derover

31 31 Tabel 2.3B med færdselsuheld I alt år år år år år år år år år år år år år og derover uden færdselsuheld I alt år år år år år år år år år år år år år og derover

32 32 Tabel 2.4A Sprituheld fordelt på skade og alder. Mænd, med personskade I alt år år år år år år år år år år år år år og derover uden personskade I alt år år år år år år år år år år år år år og derover

33 33 Tabel 2.4A med personskade I alt år år år år år år år år år år år år år og derover uden personskade I alt år år år år år år år år år år år år år og derover

34 34 Tabel 2.4B Sprituheld fordelt på skade og alder. Kvinder, med personskade I alt år år år år år år år år år år år år år og derover uden personskade I alt år år år år år år år år år år år år år og derover

35 35 Tabel 2.4B med personskade I alt år år år år år år år år år år år år år og derover uden personskade I alt år år år år år år år år år år år år år og derover

36 36 Tabel 2.5 Spritforhold efter typer af påvirkning mænd I alt Sprit Promille Sprit i øvrigt Medicin Sprit og promille kvinder I alt Sprit Promille Sprit i øvrigt Medicin Sprit og promille Tabel 2.6 Spritforhold efter trafikantart mænd I alt Motorfører Knallert Cykel Uoplyst kvinder I alt Motorfører Knallert Cykel Uoplyst

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Afgørelser 65. I alt 1-30 dage. 6-9 mdr. 3-4 mdr. 5-8 år. 4-6 mdr. 12- år. 3-5 år. 2-3 mdr år dage. Livstid. 2-3 år mdr mdr.

Afgørelser 65. I alt 1-30 dage. 6-9 mdr. 3-4 mdr. 5-8 år. 4-6 mdr. 12- år. 3-5 år. 2-3 mdr år dage. Livstid. 2-3 år mdr mdr. Afgørelser 65 Tabel 3.13 Ubetingede fængselsstraffe fordelt efter overtrædelsens art og længden af den idømte straf 2000 Unsuspended prison sentences by type of offence and length of sentence 2000 Overtrædelsens

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1999-2008 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

Strafferetlige afgørelser

Strafferetlige afgørelser Strafferetlige afgørelser 58 Afgørelser Strafferetlige afgørelser Afsnittet indeholder følgende tabeller om strafferetlige afgørelser, hvor en afgørelser kan bestå af ét eller flere forhold (lovovertrædelser):

Læs mere

7. Fra barn til voksen

7. Fra barn til voksen Fra barn til voksen 137 7. Fra barn til voksen Unge mennesker træder ind i de voksnes rækker med små skridt over en lang periode og i forskellige tempi. De fleste unge flytter hjemmefra, når de er mellem

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger Fængslinger 122 Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 6.1 og 6.2 samt 6.4 og 6.5 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister, mens tabel

Læs mere

Fængslinger mv Fængslinger

Fængslinger mv Fængslinger Fængslinger 108 - Fængslinger Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 6.1 og 6.2 samt 6.4 og 6.5 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister,

Læs mere

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger Fængslinger 122 Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 6.01 og 6.02 samt 6.04 og 6.05 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister, mens

Læs mere

Fængslinger mv. 100 Fængslinger

Fængslinger mv. 100 Fængslinger Fængslinger 100 Fængslinger Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 5.1 og 5.2 samt 5.4 og 5.5 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister,

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN STATISTISKE EFTERRETNINGER SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN 2008:2 4. april 2008 Anmeldelser og sigtelser for lovovertrædelser 2007 Resumé: I 2007 var der i alt 445.300 anmeldte overtrædelser af straffeloven,

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Kriminalstatistik 2006

Kriminalstatistik 2006 Kriminalstatistik 2007:2 Kriminalstatistik 2006 Side 2 Kriminalstatistik 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Sammenfatning... 5 Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1997-2006 5 Tabel

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME I dette afsnit omtales manddrab ( 237), forsøg på manddrab ( 237, jf. 21), uagtsomt manddrab ( 241), uagtsom, betdelig legemsbeskadigelse ( 249) og fareforvoldelse

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119 Retsvæsen - A.7 118 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Kriminalstatistik for Grønland

Kriminalstatistik for Grønland Kriminalstatistik 2003:2 Kriminalstatistik for Grønland 1993-2002 Kriminalstatistik for Grønland 1993-2002 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Sammenfatning... 4 Tabel 1. Antal personer,

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retsvæsen - A.7 114 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

1. Kriminaliteten i 2001 og i perioden

1. Kriminaliteten i 2001 og i perioden Kriminalitetsudviklingen - 11 1. Kriminaliteten i 2001 og i perioden 1991-2001 1.1 Anmeldelser 1.1.1 Anmeldte straffelovsovertrædelser Fald i antallet af straffelovsanmeldelser Straffeloven Oversigtstabel

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Statistik over private forespørgsler

Statistik over private forespørgsler Statistik over private forespørgsler 2001-2007 FORORD 5.000 private erstatningssager, heraf godt 1.400 sager om piskesmældsskader, blev i 2007 vurderet af Arbejdsskadestyrelsens afdeling for private erstatningssager.

Læs mere

2. Børns familieforhold

2. Børns familieforhold Børns familieforhold 29 2. Børns familieforhold Familien er børnenes fundament figur 2.0.1 Familien og familiens vilkår er af stor betydning for et barns tilværelse og er det fundament, barnet har for

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 DATO: December 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-728-5 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2012...

Læs mere

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 DATO: Februar 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607445 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 indhold OPSUMMERING AF 2. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 2. kvartal Tabeller og udvikling Dato: April 2016 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-18-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright:

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 107

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 107 Retsvæsen - A.7 106 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 107 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14

Læs mere

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen Teknisk note nr. 4 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1998 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 1 1. Indledning

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Retsvæsen. Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115

Retsvæsen. Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retsvæsen - A.7 114 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Kriminalstatistik. Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 2003:1. Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001

Kriminalstatistik. Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 2003:1. Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001 Kriminalstatistik 2003:1 Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001 Oversigt 1. Antal personer, sager og forhold med en afgørelse, 1992-2001 Personer Sager

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Udgivet af Danmarks Statistik November 2000 104. årgang ISBN 87-501-1125-6 ISSN 0070-3567 Redaktion Figurer Stikord Cand. polit. Ulla Agerskov

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Skove og plantager 2000

Skove og plantager 2000 Skove og plantager 2000 Redigeret af Poul Henning Larsen og Vivian Kvist Johannsen Danmarks Statistik Skov & Landskab Skov- og Naturstyrelsen Skove og plantager - 2000 Juni 2002 Danmarks Statistiks trykkeri

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 2001 Nr. 2. 25. februar 2004 Sammenhængende socialstatistik 2001 Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36 Pia Kjærulff

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

UNGDOMSKRIMINALITET DE MEST KRIMINELLE ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN & TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017

UNGDOMSKRIMINALITET DE MEST KRIMINELLE ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN & TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017 UNGDOMSKRIMINALITET DE MEST KRIMINELLE ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN & TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017 ISBN: 978-87-93469-07-5 FORORD Flere nuværende og tidligere

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark

Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark Mette Møller, mm@transport.dtu.dk Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Carlo G. Prato, cgp@transport.dtu.dk

Læs mere