De afviste ansøgere til videregående uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De afviste ansøgere til videregående uddannelser"

Transkript

1 De afviste ansøgere til videregående uddannelser

2 Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne Konklusion Forfattere: Martin Junge, CEBR Rasmus Højbjerg Jakobsen, CEBR Undersøgelsen er udviklet i samarbejde med CEBR (CBS). Udgiver: Tænketanken DEA Dato for udgivelse: 29. juli

3 SAMMENFATNING Tænketanken DEA har sammen med forskere fra CEBR (Rasmus Højbjerg Jacobsen og Martin Junge) undersøgt, hvad der sker med de ansøgere til den Koordinerede Tilmelding, som ikke bliver optaget på en videregående uddannelse. Denne undersøgelse udgør den første større registerbaserende analyse af, hvilken betydning det at blive afvist på en uddannelse har for ansøgernes fremadrettede muligheder. På den lange bane viser det sig, at rigtig mange af de afviste ansøgere får en videregående uddannelse alligevel bare senere. Således har 70 pct. af de afviste ansøgere gennemført en videregående uddannelse 12 år efter de blev afvist. 12 pct. var i gang med en videregående uddannelse 12 år efter de blev afvist. Og 18 pct. har 12 år efter forsat ikke gennemført en videregående uddannelse. Tabel 1: Afviste ansøgere 12 år efter ansøgning Antal Procent Uddannet ,9 Studerende ,6 Uden videregående uddannelse ,5 Total ,0 Anm.: Egne beregninger baseret på tabel 4.1, tabel 4.2 og app. s. 3 De fleste af de afviste ansøgere ender med en uddannelse inden for samme uddannelsesretning, som de i første omgang søgte. Dog gælder det for en del af de afviste ansøgere, at de får en kortere uddannelse end den de blev afvist på. De mellemlange videregående uddannelser appellerer i høj grad til de afviste ansøgere. Både til dem som i udgangspunktet søgte en lang videregående uddannelse og efterfølgende vælger en kortere (27 procent). Og ikke mindst til dem som også tidligere søgte en mellemlang videregående uddannelse (81 procent). Selvom størstedelen af de afviste ansøgere får en videregående uddannelse har de afviste dog en øget risiko for at havne i arbejdsløshed. Samlet har dem, der blev afvist på den ønskede uddannelse 12 år senere en lavere beskæftigelsesgrad, end dem, som blev optaget på studiet. Når det gælder afviste på universitetsuddannelser stod 10 pct. uden for arbejdsstyrken 12 år efter, mens kun 8 pct. af dem, der blev optaget stod uden for arbejdsstyrken. For afviste med en mellemlang videregående uddannelse (professionsuddannelse) stod over 11 pct. uden for arbejdsstyrken 12 år efter, mens det tilsvarende tal for optagne også her er 8 pct. Samlet set, viser denne undersøgelse, at det kun for de allerfærreste betyder et stort tilbageskridt at blive afvist på en uddannelse, og at de personer, der i forvejen er ressourcestærke nok til at søge ind, også er i stand til at klare sig igennem uddannelsessystemet selvom de ikke blev optaget på drømmestudiet i første omgang. Men for de sidste 18 pct., der ikke har gennemført en videregående 3

4 uddannelse 12 år efter, de blev afvist, har den manglende uddannelse betydning for det privatøkonomiske afkast på arbejdsmarkedet: Der er mærkbare forskelle i lønnen mellem dem, som har færdiggjort en uddannelse og dem som ikke har. I det følgende gennemgås først data og ansøgernes karakteristika på ansøgningstidspunktet. Herefter stilles ind på, hvordan de tre årgange gennemfører deres uddannelse ved at undersøge status to, syv og 12 år efter ansøgningstidspunktet. I den forbindelse er det alle tre årgange, som bruges til to år efter, de to ældste årgange for syv år efter, mens kun den ældste (1996-årgangen) kan undersøges 12 år efter. Inden konklusionen undersøges det, hvordan afviste og optagne fordelt på ansøgt uddannelse klarer sig på arbejdsmarkedsmarkedet, og hvor stor arbejdsmarkedsindkomst de har. Endvidere hører en appendiksrapport med et udvidet antal tabeller til rapporten. PROBLEMSTILLINGEN Hvert år søger potentielle studerende ind på de videregående uddannelser gennem Den Koordinerede Tilmelding. Ifølge KOT (2010) var antallet af ansøgere i KOT-årgangen på ansøgere. Af disse blev optaget (inkl. optagede på stand by), mens ansøgere fik afslag på deres ansøgning. Mere end en femtedel af det samlede antal ansøgere optages altså ikke på en videregående uddannelse. Den Koordinerede Tilmelding administrerer optaget på universiteter, uddannelser under kulturministeriet, øvrige mellemlange, samt korte videregående uddannelser. For universiteterne samt uddannelser under kulturministeriet ansøgte individer i 2010 om optag. Af disse blev knap hver fjerde ansøger afvist. For øvrige mellemlange videregående uddannelser ansøgte individer om optag, hvoraf knap hver femte blev afvist. Endelig blev 16 pct. af de ansøgere på de korte videregående uddannelser afvist. Et spørgsmål, der ikke er blevet belyst, er, hvad der sker med afviste ansøgere, efter de har fået deres afslag. Hvorledes klarer denne gruppe sig efterfølgende uddannelsesmæssigt og mere generelt på arbejdsmarkedet? Begynder disse afviste ansøgere på en oprindeligt ansøgt uddannelse på et senere tidspunkt, eller begynder de på en anden uddannelse? Hvis de starter på uddannelser senere i livet, fuldfører de så deres uddannelse? En andel af denne gruppe kommer måske aldrig i gang med en uddannelse, men fortsætter på arbejdsmarkedet uden at have en kompetencegivende uddannelse. Ved at have kendskab til ovennævnte forhold er det muligt at komme et spadestik dybere i forhold til de privatøkonomiske konsekvenser af ikke at blive optaget på en uddannelse. Eksempelvis kan man sammenligne det gennemsnitlige lønniveau for personer, som blev optaget på en uddannelse, med det gennemsnitlige lønniveau for personer, som blev afvist på samme uddannelse. Det er disse spørgsmål, denne rapport samt den efterfølgende appendiksrapport giver de første svar på. 4

5 DATA I rapporten anvendes persondata fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) for personer, som søgte ind på en uddannelse gennem KOT i 1996, 2000 og 2004, og som findes i KOT s elektroniske database. For personer, som er optaget på en uddannelse, anvendes den optagne uddannelse, og for personer, som har fået afslag, 1 anvendes deres første prioritet. Disse data er beriget med registerdata fra Danmarks Statistik for perioden , så det er muligt at følge personernes fuldførte uddannelser, arbejdsmarkedstilknytning over tid samt en række af deres øvrige individuelle karakteristika. I rapporten fokuseres på videregående uddannelser, og derfor fjernes andre uddannelser, som kan søges gennem KOT, dvs. hovedsageligt etårige hhx-uddannelser. Uddannelserne inddeles i fem retninger, humaniora (HUM), naturvidenskab (NAT), samfundsvidenskabelig (SAM), tekniske uddannelser (TEK) og sundhedsvidenskabelige (SUN), hvor Danmarks Statistiks klassifikation anvendes. Dette er et nødvendigt abstraktionsniveau, og de mest typiske uddannelser på hvert af områderne for KVU, MVU og LVU kan ses i appendiksrapporten. Tabel 2: Sandsynligheden for afslag og længde på den søgte uddannelse Antal Procent KVU ,2 MVU ,3 LVU + bachelor ,7 Total ,1 Anm.: LVU er lang videregående uddannelse, MVU er mellemlang videregående uddannelse, og KVU er korte videregående uddannelser. Alle ansøgere fra 1996, 2000 og 2004 er medregnet. Der er flest, som søger ind på en lang videregående uddannelse, og det er også der, hvor sandsynligheden for at få et afslag er størst, jf. Tabel 2. Således er det næsten 18 pct. af ansøgerne til de lange videregående uddannelser (inkl. bacheloruddannelser på universiteterne), der har fået afslag, mens det kun er fem pct. af ansøgerne til de korte videregående uddannelser. Der er flest ansøgere til de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder, jf. Tabel 3. Samlet står disse to uddannelsesretninger for ca. to tredjedele af alle ansøgninger, mens naturvidenskab modsat kun modtager ca. fem pct. af alle ansøgninger. For så vidt angår sandsynligheden for afslag, så er den størst for de sundhedsvidenskabelige uddannelser og mindst for de tekniske uddannelser, når disse betragtes under et. 1 I analysen anvendes de rene afslag, dvs. at ansøgerne har opfyldt på forhånd fastsatte krav, som f.eks. korrekt matematikniveau, men alene afvises, fordi de ikke havde tilstrækkelig høje karakterer. Derudover ekskluderes også personer, som har afmeldt deres uddannelse, efter de er optaget, fra analysen. Begge grupper er potentielt interessante at følge, men dette er ikke forfulgt her. 5

6 Tabel 3: Sandsynligheden for afslag og retning på den søgte uddannelse Antal Procent HUM ,1 NAT ,0 SAM ,2 TEK ,8 SUN ,2 Total ,1 Anm.: Alle ansøgere i 1996, 2000 og 2004 er medregnet. HUM er humanistisk, NAT er naturvidenskabelig, SAM er samfundsvidenskabelig, TEK er teknisk, og SUN er sundhed. Der er gennemført en række sandsynlighedsmodeller for sandsynligheden for afslag, jf. Tabel 4. Modellerne er estimeret både for alle uddannelser under et samt for KVU, MVU og LVU + bachelor hver for sig. Sandsynlighedsmodellerne viser, at kvinder i højere grad end mænd bliver afvist dette gælder dog ikke for de korte videregående uddannelser. For så vidt angår ansøgernes alder, så tyder resultaterne på, at for LVU betyder højere alder alt andet lige en større sandsynlighed for afslag, mens alder ikke har nogen betydning afslagssandsynligheden for de andre uddannelser. Efterkommere har lidt større sandsynlighed for at blive afvist end for personer med dansk oprindelse, mens indvandreres sandsynlighed for afvisning ikke ligger signifikant anderledes end danskeres. Med hensyn til bopælen ved ansøgningstidspunktet, så er det tydeligt, at personer, der er bosat i især København og Århus har større sandsynlighed for afvisning, mens personer bosat i de øvrige amter generelt har lidt mindre sandsynlighed. Dette kan skyldes, at personer bosat i de større byer er mindre mobile. 6

7 Tabel 4: Sandsynlighedsmodeller for afslag Variabel Kategori Model alle længder Model for KVU Model for MVU Model for LVU -0,10*** 0,05-0,05** -0,12*** Køn Mand (0,01) (0,01) [Kvinde] Alder år 0,10*** 0,10 0,04 0,12*** år 0,13*** 0,09 (0,08) -0,02 0,21*** år 0,10*** -0,01 (0,11) -0,06 (0,05) 0,27*** år 0,12*** -0,02 (0,13) 0,00 (0,05) 0,25*** 40+ år 0,18*** 0,09 (0,14) 0,02 (0,05) 0,24*** (0,05) [15-19 år] Oprindelse Indvandrer 0,02 0,26*** -0,04-0,03 Efterkommer 0,17*** 0,22** (0,10) 0,11 (0,07) 0,17*** [Dansker] Bopæl på ansøgningstidspunktet Bornholm 0,26*** -0,15 (0,35) 0,32*** (0,08) 0,08 (0,11) Frederiksborg -0,01 0,06 (0,08) -0,33*** 0,17*** Fyn -0,17*** -0,18** (0,08) -0,31*** -0,06** København og Frederiksberg 0,09*** (0,01) 0,16*** -0,07*** 0,19*** København 0,05*** 0,27*** -0,24*** 0,20*** Nordjylland -0,25*** -0,21*** (0,08) -0,33*** -0,20*** Ribe -0,18*** -0,53*** (0,13) -0,28*** -0,09** (0,05) Ringkøbing -0,19*** -0,28** (0,11) -0,27*** -0,13*** Roskilde -0,02-0,22** (0,10) -0,22*** (0,05) 0,16*** Storstrøm -0,12*** -0,32*** (0,11) -0,36*** 0,11*** Sønderjylland -0,18*** -0,39*** (0,13) -0,22*** -0,16*** Vejle -0,18*** -0,30*** (0,09) -0,23*** -0,12*** Vestsjælland -0,18*** -0,37*** (0,11) -0,43*** 0,05 Viborg -0,14*** -0,43*** (0,13) -0,14*** -0,12*** 7

8 [Århus] Ansøgningsår ,38*** (0,01) 0,32*** -0,52*** -0,39*** (0,01) ,64*** (0,01) -0,11* -0,74*** -0,64*** [1996] Anm.: Tabellen indeholder resultaterne fra en probitmodel, hvor den afhængige variabel har værdien 1, hvis ansøgeren er afvist og 0 ellers. Der er også kontrolleret for den søgte uddannelse og adgangsgivende eksamen, som kan ses i appendiksrapporten. Tallene i tabellen angiver den estimerede effekt for den enkelte variabel. Et negativt fortegn betyder, at variablen har en negativ påvirkning på sandsynligheden for afslag, mens et positivt fortegn betyder det modsatte. *** angiver statistisk signifikans på ét pct. niveau, mens ** angiver signifikans på fem pct. niveau.`* andiver signifikansniveau på ét pct. niveau. MOBILITET I UDDANNELSERNE Et af de vigtigste udfald af en ansøgning til en videregående uddannelse er, om personerne har fuldført en uddannelse og i givet fald, om den minder om deres søgte uddannelse. For at kigge nærmere på dette undersøges uddannelsesstatus to, syv og 12 år efter ansøgningstidspunktet. Inden da fjernes de studerende fra populationen, da det må forventes at deres fuldførte uddannelse vil ændre sig snarest. To år efter ansøgningstidspunktet er de fleste under uddannelse (jf. Tabel 5). Syv år efter er der langt færre studerende, men blandt dem, som oprindeligt fik afslag, er andelen under uddannelse større. Endelig 12 år efter er næsten alle ude af uddannelsessystemet, dog er omkring 10 pct. af dem, som søgte en lang videregående uddannelse, stadig i gang. Tabel 5: Andel studerende to, syv og 12 år efter ansøgning fordelt på længde af søgt uddannelse KVU Antal Procent Antal Procent Antal Procent To år efter Syv år efter 12 år efter Optagne , , ,7 Afviste , ,0 92 6,5 MVU Optagne , , ,8 Afviste , , ,9 LVU Optagne , , ,5 Afviste , , ,1 For dem, som er ikke er under uddannelse længere, er det ikke overraskende, at de fleste har den samme uddannelse to år efter ansøgning (se Tabel 6). Den del af ansøgerne, som er kommet ind på en KVU, vil have størst sandsynlighed for at have opnået en højere uddannelse. Det drejer sig især 8

9 om erhvervsgymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Blandt afslagene er der langt færre, som har opnået en højere uddannelse. Når det alligevel lykkes for mellem fem og 23 pct., skyldes det, at de muligvis har søgt om optagelse på en uddannelse, imens de var i gang med en anden uddannelse. Syv år efter er det op mod 55 pct., som står med den samme uddannelse, dog for den relativt lille gruppe af ansøgere, som fik afslag, med en erhvervsfaglig baggrund, jf. Tabel 6. Fokuseres i stedet på den store gruppe med en almengymnasial baggrund er det knap 32 pct. af de afviste, der har den samme uddannelse efter syv år og knap 17 pct. efter 12 år. Til sammenligning har 19 pct. og knap 10 pct. af de optagne med samme baggrund stadig den samme uddannelse henholdsvis syv og 12 år efter. Tabel 6: Andel af ansøgerne, som ikke har fået en højere uddannelse end den højeste fuldførte på ansøgningstidspunktet Grundskole Antal Procent Antal Procent Antal Procent To år efter Syv år efter 12 år efter Optagne , , ,0 Afviste , , ,1 Almengymnasial Optagne , , ,9 Afviste , , ,6 Erhvervsgymnasial Optagne , , ,8 Afviste , , ,1 Erhvervsfaglig Optagne , , ,8 Afviste , , ,0 Anm.: Studerende og personer, som i forvejen havde en videregående uddannelse, er sorteret fra. Hvis man yderligere sorterer gruppen fra, som ikke har fået en ny uddannelse, kan der fokuseres på, om den søgte uddannelse svarer til den færdiggjorte. Opdeles på længde af uddannelse og fokuseres der på 12 år efter ansøgningstidspunktet, er der et billede af, at de som søgte en MVU også ender med en MVU. Det gælder for både de optagne og de afviste, jf. Tabel 7. Derimod er der for KVU og LVU en tendens til at uddannelserne henholdsvis opgraderes eller nedgraderes, og i langt højere grad for de afviste. Gruppen af afviste for KVU er imidlertid meget lille, så denne gruppe skal man passe på med ikke at konkludere alt for håndfast på baggrund af. 9

10 Tabel 7: Færdiggørelse af uddannelsen fordelt på udfald af ansøgning og længde søgt, 12 år efter KVU MVU LVU Anden Antal Procent Søgt KVU Optagne ,5 17,2 5,6 5,7 Afviste 52 19,2 51,9 7,7 21,2 Søgt MVU Optagne ,2 89,7 4,6 3,6 Afviste ,6 81,2 6,1 9,1 Søgt LVU Optagne ,4 11,1 80,6 3,9 Afviste ,3 27,4 59,9 5,3 Uddannelsernes retning skifter også over tid. Fokuseres igen på status 12 år efter ansøgningstidspunktet er det mellem 78 og 89 pct. af de optagne, som afslutter en uddannelse inden for den samme retning, når der ses bort fra naturvidenskab, hvor andelen kun er 55 pct., jf. Tabel 8. Tendensen for afviste er den samme, de fleste opnår en uddannelse inden for det søgte område på trods af afslag om end niveauet er noget lavere end for de optagne. Andelen af de afviste, der opnår en uddannelse inden for samme retning, ligger, når der igen ses bort fra naturvidenskab, imellem 52 pct. for samfundsvidenskab og 75 pct. for humaniora. For de, der har fået afslag på en samfundsvidenskabelig uddannelse, opnår næsten 30 pct. en humanistisk uddannelse i stedet. Også for de afviste på de tekniske og de sundhedsfaglige uddannelser er der en tendens til, at en ikke ubetydelig andel får en humanistisk uddannelse. 10

11 Tabel 8: Retning af færdiggjort uddannelse fordelt på udfald af ansøgning og søgt retning, 12 år efter HUM NAT SAM TEK SUN Anden Antal Procent Søgt HUM Optagne ,7 1,3 3,4 3,6 2,4 0,6 Afviste ,0 2,1 7,9 7,6 6,0 1,5 Søgt NAT Optagne ,8 55,8 10,9 13,7 9,1 0,7 Afviste ,7 22,2 14,2 16,5 15,6 1,9 Søgt SAM Optagne ,4 2,1 78,1 6,5 1,9 1,0 Afviste ,1 2,2 52,5 7,5 7,1 1,7 Søgt TEK Optagne ,6 2,2 4,5 85,3 2,6 0,7 Afviste ,1 4,6 6,1 65,0 6,5 0,8 Søgt SUN Optagne ,4 0,7 2,3 3,2 85,7 0,7 Afviste ,8 2,7 6,5 7,3 71,9 0,9 ARBEJDSMARKEDSSTATUS FOR AFVISTE OG OPTAGNE I dette afsnit fokuseres på arbejdsmarkedsudfaldet for dem, som ikke længere er studerende efter to, syv og 12 år. Hvis der fokuseres på arbejdsmarkedstilknytning, er der ikke den store forskel mellem afslag og optagne. Selv efter 12 år er der kun begrænsede forskelle imellem de to grupper. Tabel 9 viser således, at andelen af beskæftigede for såvel afviste som optagne 12 år efter ansøgning er på over 80 pct. Det er dog sådan, at de afviste i alle tre tilfælde har en lavere beskæftigelsesgrad end de optagne. Endvidere kan det også ses af tabellen, at de afviste har en noget større andel af personer, der ikke er i arbejdsstyrken. 11

12 Tabel 9: Arbejdsmarkedsstatus 12 år efter ansøgning fordelt på uddannelseslængde og status på ansøgningen Beskæftiget Selvstændig Arbejdsløs Udenfor arbejdsstyrken Antal Procent Søgt KVU Optagne ,2 4,9 1,5 9,4 Afviste 86 82,6 0,0 2,3 15,1 Søgt MVU Optagne ,4 2,8 0,8 8,0 Afviste ,6 3,7 1,3 11,4 Søgt LVU Optagne ,0 3,7 1,6 7,8 Afviste ,4 5,0 2,4 10,3 Derimod er det vist i adskillige studier, at arbejdsindkomsten afhænger af uddannelsen, som opnås. Og da der samtidig er en vis mobilitet i uddannelserne især for de afviste, er det interessant at undersøge forskellen i afkast. Til denne analyse anvender vi arbejdslønnen i 2008, hvorfor der ikke tages højde for livstidsindkomst. Denne vil typisk variere med uddannelsens længde, som følge af at personer med kortere uddannelser vil påbegynde deres karriere tidligere etc. Denne type regressioner plages desværre af selektions bias, da de, som kommer ind på en uddannelse, ofte har højere evner end dem, som får afslag eller ikke søger en uddannelse. Det betyder, at parameteren til uddannelse overvurderer effekten af at tage en uddannelse. Ved at inkludere en dummy for optag, som jo indirekte måler evnerne, fjernes noget af bias, derudover kontrolleres også for forældrenes uddannelse, som ligeledes kan være en proxy for evnerne til at gennemføre en uddannelse. Tabel 10 viser resultatet af regressionsanalysen i den første søjle, hvor den afhængige variabel er lønindkomst. Parameterestimaterne i tabellen angiver den relative løn til referenceansøgeren. F.eks. har en ansøger, som har fået en KVU, 15,9 pct. højere løn end en ansøger, der står med grundskolen eller gymnasiet, som den højeste fuldførte uddannelse. Det ses, at LVU giver ca. 36 pct. højere løn end en grundskole (almengymnasial) uddannelse. Også en KVU og MVU giver noget højere løn end, hvis man ikke har en videregående uddannelse. Desuden kan man se af tabellen, at de samfundsfaglige uddannelser giver højest lønindkomst, mens de humanistiske giver de laveste. Således vil en LVU med retningen SAM få 70 pct. ( ) mere i løn end en med grundskole. En LVU med HUM baggrund får 45 pct. (35+10) mere i løn. 12

13 Tabel 10: Afkast af uddannelse og betydningen af optag på løn og transferindkomst 12 år efter ansøgning Arbejdsløn Transfereringer Længde Erhvervsgymnasial -0,028-0,060 (0,15) Erhv.fagl. praktik- og hovedforløb 0,066 (0,07) -0,128 (0,19) KVU 0,159*** -0,120 (0,10) MVU 0,277*** -0,279*** (0,09) LVU 0,364*** -0,013 (0,09) [Grundskole og almengymnasial] Retning HUM 0,102-0,207 (0,18) NAT 0,201*** (0,07) -0,318 (0,19) SAM 0,353*** -0,323* (0,18) TEK 0,318*** -0,239 (0,16) SUN 0,225*** -0,670*** (0,18) [Ej kompetencegivende] Dummy for optaget 0.066*** (0.01) 0.051*** Potentiel erhvervserfaring (0.00) Potentiel erhvervserfaring *** Kvadreret (0.00) -0,051 0,003 (0,01) 0,000 (0,00) Antal observationer Anm.: Parameterestimater, standardfejl i parenteser. ***,**,* er signifikante på én, fem og 10 pct. niveau. Der er kontrolleret for køn, alder, oprindelse samt mors og fars uddannelse. Den afhængige variabel er log (arbejdsløn) og log (transfereringer). Potentiel erhvervserfaring er målt som antal år, siden højeste fuldførte uddannelse er færdiggjort. I regressionerne er også rapporteret, hvad forskellen er mellem de afvistes og de optagnes arbejdsmarkedsindkomst. Denne ligger på knap syv pct., som er en proxy for evner. Endelig inkluderes antal år siden afsluttet højeste fuldførte uddannelse, som er benævnt potentiel erhvervserfaring. En stigning i erfaringer betyder en højere arbejdsløn, som dog er aftagende (det 13

14 kvadrerede led er negativt). F.eks. vil en stigning i erfaringen fra nul til ét år føre til 4,9 pct. højere løn (5,1 0,2). En stigning i erfaringen fra tre til fire år fører til 3,7 pct. højere løn (5,1 0.2* *3 2 ). Det er også undersøgt, om de samme faktorer har betydning for arbejdsløsheden. Her er der kigget på overførselsindkomster (arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp), da de fleste får den maksimale sats, vil variationen være et udtryk for variation i ledigheden. Dette er givet i den anden søjle i Tabel 10. Her ses, at dem, som har fået en MVU og SUN uddannelse, har statistisk signifikant mindre ledighed. De øvrige er der stort set ikke forskel på. KONKLUSION Denne rapport udgør den første større registerbaserende analyse af, hvilken betydning det at blive afvist på en uddannelse har for de fremadrettede muligheder. Analysen viser, at langt de fleste af de personer, der bliver afvist, får en videregående uddannelse, selvom de i første omgang ikke kommer ind på den uddannelse, de ønskede sig. For de flestes vedkommende er det oven i købet inden for samme faglige hovedområde som den oprindeligt søgte uddannelse. Det er dog samlet set en mindre andel af de afviste, der får en uddannelse, og der er også i noget omfang tale om, at de afviste tager en kortere uddannelse end den, de blev afvist på. Særligt er der en ret stor andel af de personer, der blev afvist på en lang uddannelse, som i stedet tager en mellemlang uddannelse. Når der ses på arbejdsmarkedstilknytningen 12 år efter ansøgningstidspunktet, så har de afviste en lidt mindre beskæftigelsesgrad og en lidt større andel uden for arbejdsstyrken end de optagne, men der er dog tale om ret små forskelle. Samlet set, så tyder denne analyse på, at det kun for de allerfærreste betyder et stort tilbageskridt at blive afvist på en uddannelse, og at de personer, der i forvejen er ressourcestærke nok til at søge ind, også er i stand til at klare sig igennem uddannelsessystemet, selvom de ikke blev optaget på drømmestudiet i første omgang. 14

15 Fiolstræde 44, DK 1171 København Tel

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem METODENOTAT Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem I dette notat gennemgås datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere effekten af de forberedende

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere 1/1/14 RUC Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004

2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 Rytmisk Musikkonservatorium 01.02.06 Rytmisk Musikkonservatorium - 2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 1. Indledning Rytmisk Musikkonservatorium

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESBAROMETER

BESKÆFTIGELSESBAROMETER BESKÆFTIGELSESBAROMETER 1 Udgivelse: Maj 2014 Udarbejdelse: Data udarbejdet af CEBR for DEA Redaktion: Forskningschef Martin Junge, DEA Design: Jacob Birch og Finn Wergel Dahlgren ISBN: 978-87-90772-77-2

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere