Analyse 8. marts 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 8. marts 2015"

Transkript

1 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel, der har til formål at tilpasse optaget på de videregående studier, der har haft en markant og systematisk overledighed blandt deres nyuddannede kandidater. Modellen er sidenhen blevet diskuteret kraftigt, og uddannelses- og forskningsministeren er bl.a. blevet kritiseret for at ikke at lytte til uddannelsesinstitutionernes synspunkter. Dette notat ser på, hvor robust modellen er i forhold til at udpege, hvilke uddannelser der skal tilpasses/dimensioneres, ved ændringer i bl.a. opgørelsestidspunktet for ledigheden og inkluderingen af nye dimittendårgange. Hovedkonklusioner På baggrund af dimittendårgangene fra 2002 til 2011 udpeger dimensioneringsmodellen i alt 17 uddannelsesgrupper med systematisk overledighed. Dimensioneringsmodellen udpeger de samme uddannelsesgrupper, hvis de nyeste data anvendes, dvs. at dimittendårgangene 2003 til 2012 indgår. UFM har valgt, at arkitekter og kandidater fra bl.a. Danmarks Designskole ikke skal indgå i analyserne med dimensioneringsmodellen. Men vores analyser med dimensioneringsmodellen viser, at disse uddannelsesgrupper har overledighed og derfor ud fra objektive kriterier også bør udpeges til dimensionering. Dimensioneringsmodellen vil imidlertid udpege andre uddannelsesgrupper, hvis opgørelsestidspunktet ændres. Hvis opgørelsestidspunktet for dimittendledigheden ændres således, at ledigheden for dimittender opgøres ca. to år efter fuldendt uddannelse frem for det oprindelige ca. et år efter, falder antallet af udpegede uddannelsesgrupper til 13. Uddannelsesgrupperne, der ikke opfylder kriterierne for udvælgelse til dimensionering i dette tilfælde, er kandidatstudier inden for biologi, øvrige naturvidenskabelige kandidatstudier samt mellemlange videregående studier i design. Alt i alt virker UFM s dimensioneringsmodel robust over for inkluderingen af nye dimittendårgange, da inkluderingen af dimittendårgangen fra 2012 ikke giver anledning til ændringer i forhold til, hvilke grupper der opfylder kriterierne for udvælgelse til dimensionering. Til gengæld er model- FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

2 len ikke helt robust over for ændringer i opgørelsestidspunktet for ledigheden. Det er primært uddannelser inden for det naturvidenskabelige område, der ikke længere opfylder kriterierne for udvælgelse til dimensionering. Dimensionering sikrer, at der optages færre studerende på uddannelser med overledighed, hvilket alt andet lige vil reducere antallet af kandidater med lav jobsandsynlighed. Det er hensigtsmæssigt, at der ikke uddannes kandidater med lav jobsandsynlighed. Men den valgte dimensioneringsmodel giver ikke universiteterne direkte økonomisk tilskyndelse til at sammensætte uddannelserne, så kandidaterne får størst mulig jobsikkerhed. Desuden anvendes universiteternes detailviden om uddannelserne ikke, når der udvælges mekanisk fra centralt hold. Anbefaling: Dimensionering er næppe det mest hensigtsmæssige instrument til sikring af stor jobsandsynlighed for dimittender. En økonomisk tilskyndelse til institutterne til at uddanne kandidater med stor jobsandsynlighed kan være mere hensigtsmæssig. Kontakt Forskningschef Kristian Thor Jakobsen Tlf

3 1. Baggrund Bekendtgørelsen om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne tilsiger, at det som udgangspunkt er op til den enkelte uddannelsesinstitution at bestemme, hvor mange studerende der skal optages på den enkelte bachelor- og kandidatuddannelse. Der skal dog ske under hensyntagen til muligheden for at give en forsvarlig forskningsbaseret undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet. Universitetet skal i tilknytning hertil tage højde for, at optagelsestallet er i overensstemmelse med samfundets behov for uddannelse inden for det pågældende fagområde. Størstedelen af bevillingerne til de danske universiteter sker på baggrund af det såkaldte taxametersystem, hvor universiteter modtager midler for at føre studerende gennem uddannelserne. 1 Derudover modtager universiteterne også en bonus for hurtig færdiggørelse. Den nuværende taxameterordning belønner derved uddannelsesinstitutionerne for at få så mange studerende som muligt gennem uddannelserne hurtigst muligt. Det giver uddannelsesinstitutionerne økonomisk tilskyndelse til omgå den gældende bekendtgørelses krav om, at optaget af nye studerende skal tage højde for samfundets behov inden for det pågældende fagområde. I Aftale om en Vækstpakke 2014 fra juni 2014 blev det vedtaget at gøre øget brug af dimensionering, altså regulere optaget, på videregående uddannelser, hvor dimittenderne har svært ved at finde relevant beskæftigelse (Finansministeriet, 2014). I september 2014 udkom Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) derfor med et udkast til en dimensioneringsmodel. Formålet med modellen var at fastsætte et loft over optaget på uddannelsesgrupper/uddannelser, hvorfra dimittenderne historisk har haft en systematisk og markant overledighed målt i forhold til øvrige dimittender fra de videregående uddannelser. 2 Efterfølgende har bl.a. rektorer fra diverse uddannelsesinstitutioner kritiseret udspillet, da rektorerne for de otte danske universiteter har indgået deres egen aftale om strategisk dimensionering af udvalgte uddannelser. 3 Desuden er modellen bl.a. blevet kritiseret for at ramme uddannelser, hvor den kortsigtede dimittendledighed muligvis har været højere end gennemsnittet, men hvor den mere langsigtede ledighed samtidig mere lå på niveau med de andre videregående uddannelsesretninger. Dette notat ser på, hvor robust dimensioneringsmodellen er i forhold til ændringer i opgørelsestidspunktet for ledigheden, samt om modellen er følsom over for at få inkluderet en ny dimittendårgang i beregningerne. Selve modellen består af tre trin: 1. Udvælgelse af uddannelsesgrupper/uddannelser til dimensionering 2. Fastlæggelse af dimensioneringens omfang 3. Institutionsfordeling af dimensioneringen Udvælgelsen af uddannelser til dimensionering foregår ved at betragte de sidste 10 års ledighed for dimittender målt for 4. til 7. kvartal efter dimission. Hvis uddannelsesgruppernes dimittendledighed lå markant over den gennemsnitlige dimittendledighed i syv ud af de ti år, bliver den pågældende uddannelse udvalgt til dimensionering. Grænseniveauet for overledighed for den enkelte årgang er defineret ved henholdsvis 1,5 pct. point over den gennemsnitlige ledighedsgrad for dimittendårgangene frem til 2005 og 2 pct. point 1 Jf. Danske Universiteter, 2014a 2 Jf. UFM, 2014a 3 Jf. Danske Universiteter, 2014b 3

4 over fra dimittendårgang 2006 og frem. Dette skyldes en skelnen mellem brutto- og nettoledighed i de to perioder. Dernæst bliver loftet for de udvalgte uddannelser bestemt ved at se på den gennemsnitlige overledighed for de udvalgte uddannelser i de seneste fem år. Hvis overledighedsgraden i gennemsnit var mellem 2 og 4,9 pct. point højere end den samlede gennemsnitlige ledighedsgrad, bliver loftet for optaget sat som 90 pct. af det gennemsnitlige optag for de seneste fem år. Hvis tilsvarende den gennemsnitlige overledighedsgrad lå mellem 5 og 7,5 pct. point højere, sættes loftet til 80 pct. En gennemsnitlig overledighedsgrad på mere end 7,5 pct. point resulterer i et loft på 70 pct. Til sidst fordeles loftet proportionalt på baggrund af de relevante uddannelsesinstitutioners gennemsnitlige optag inden for uddannelsesgruppen/uddannelsen de seneste 5 år. Fokus i denne analyse er dog alene på identifikationen af de uddannelsesgrupper, der opfylder kriterierne i forhold til udvælgelse til dimensionering. Der bliver således ikke foretaget beregninger af fx niveauet for loftet for de uddannelsesgrupper, der opfylder kriterierne for udvælgelse. For at illustrere hvorledes udvælgelsen af uddannelsesgrupper til dimensionering bliver bestemt, gennemgås der her beregningerne af tre forskellige uddannelsesgrupper. Dimittender tilhørende uddannelsesgruppen Klassisk humaniora, kand. har siden 2002 haft en klart højere ledighedsgrad i 4. til 7. kvartal efter dimission sammenlignet med den gennemsnitlige ledighedsgrad for alle dimittender fra de videregående uddannelser, jf. figur 1. 4 Således har dimittendledighedsgraden for denne uddannelsesgruppe ligget over den definerede grænse for overledighed for samtlige dimittendårgange siden Det samme gør sig gældende for uddannelsesgruppen Bio, kand., der bl.a. indeholder kandidater i biologi og biokemi. Disse to uddannelsesgrupper opfylder således kriterierne for udvælgelse til dimensionering. Modsat har en uddannelsesgruppe som ingeniører fra de lange videregående uddannelser haft en gennemsnitlig ledighedsgrad, der ligger klart under den definerede grænse for overledighed. 4 Uddannelsesgruppen indeholder kandidater i bl.a. dansk, historie, filosofi og teologi. 4

5 Figur 1: Dimittendledighed og grænse for overledighed for udvalgte uddannelser, (pct.) Kilde: Anm.: Klassisk humaniora (hum.), kand. Ingeniør (tek.), kand. Bio (nat.), kand. Grænse for overledighed Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Antallet af dimittender er beregnet ud fra Det Komprimerede Elevregister (KOET). En dimittendårgang er defineret ved de personer, der færdiggjorde en videregående uddannelse i de første tre kvartaler af det pågældende år eller i fjerde kvartal året før. Ledigheden er beregnet ved fuldtidsledige på dagpenge eller kontanthjælp via DREAMregistret. Årgangene frem til og med 2005 er eksklusiv personer i aktivering. Udspillet indebærer, at en række uddannelser primært inden for det humanistiske område vil få indført et loft for optaget af nye studerende, givet at dimittender fra disse grupper typisk har haft sværere ved at finde beskæftigelse efter endt uddannelse (se tabel 1 for en opgørelse over hvilke uddannelser, der udpeges i UFM s dimensioneringsmodel). I første omgang var det tiltænkt, at modellen skulle indfases over tre år fra 2015 til Indfasningen er dog siden hen blevet forlænget Betydning af at inkludere frasorterede uddannelser samt at tilføre en ny dimittendårgang I UFM s opgørelse indeholder gruppen Design (hum.), kand. ikke kandidater fra Danmarks Designskole og Designskolen i Kolding, da de bliver behandlet særskilt i Udvalget for fremtidssikring af de videregående kunstneriske uddannelser. 6 Af samme grund er hele uddannelsesgruppen for arkitekter heller ikke medtaget. Dog indgår begge disse grupper i den samlede opgørelse af ledighedsgraden, der er med til at fastsætte grænseværdien for overledighed. Der fremføres dog ikke argumenter for, at denne tilsyneladende lidt tilfældige undtagelse skulle være hensigtsmæssig. Konsekvenserne af at fjerne disse uddannelser fra den samlede opgørelse af ledighed såvel som at inkludere dem som enkeltgrupper i modellen er derfor blevet beregnet. 5 Jf. UFM, 2014a 6 Jf. UFM, 2014a og UFM, 2014c 5

6 Det er de samme grupper, der opfylder kriterierne for dimensionering, uanset om kandidater fra fx Danmark Designskole og arkitektskolerne indgår eller ej. Hvis arkitekter og designkandidater inkluderes i beregningerne for de enkelte grupper, opfylder grupperne Design (hum.), kand. og Arkitekt (tek.), kand. kriterierne for udvælgelse til dimensionering, jf. tabel 1. For begge gruppers vedkommende har alle dimittendårgange fra 2002 til 2011 haft en dimittendledighed, der lå over grænseværdien for overledighed. Dimensioneringsmodellen udpeger de samme grupper, hvis der ses på ledigheden for årgangene 2003 til 2012 fremfor 2002 til Antallet af dimittendårgange, hvor ledighedsgraden for uddannelsesgruppen lå over grænseværdien for overledighed er uændret for de fleste af de udvalgte uddannelsesgrupper. Dog går gruppen It, KVU fra otte til syv årgange over grænseværdien for overledighed, hvilket kan indikere, at denne uddannelsesgruppe kan komme under udvælgelseskriteriet, hvis den næste dimittendårgang også har en lav nok ledighedsgrad. 7 Uddannelsesgruppen Design, KVU opfylder ikke kriterierne for udvælgelse til dimensionering på baggrund af vores beregninger. Dette skyldes anvendelse af alternativt datagrundlag for beregningen af ledigheden for at undgå databruddene i UFMs opgørelse (Jakobsen, 2015). 6

7 Tabel 1: Uddannelsesgrupper med overledighed hos mindst syv af de seneste ti dimittendårgange ifølge UFMs og Krakas opgørelser. Ud fra UFMs opgørelse Ud fra Krakas opgørelse baseret årgange 2002/ /2012 Bio, KVU Ja Ja (9) Ja (8) Design, KVU Ja Nej (5) Nej (5) It, KVU Ja Ja (8) Ja (7) Design, MVU (1 Ja Ja (7) Ja (8) Ernæring, MVU Ja Ja (9) Ja (9) It, MVU (2 Ja Ja (4) Ja (5) Medie og kommunikation, MVU Ja Ja (9) Ja (9) Øvrige pædagogik, MVU Ja Ja (8) Ja (8) Bio (nat.), kand. Ja Ja (10) Ja (10) Erhvervssprog (hum.), kand. Ja Ja (8) Ja (8) Etno-/antropologi (samf.), kand. Ja Ja (10) Ja (10) Fremmedsprog (hum.), kand. Ja Ja (10) Ja (10) Klassisk humaniora (hum.), kand. Ja Ja (10) Ja (10) Medie og kommunikation (hum.), kand. Ja Ja (10) Ja (10) Områdestuder og øvrige (hum.), kand. Ja Ja (10) Ja (10) Æstetiske fag (hum.), kand. Ja Ja (10) Ja (10) Øvrige (nat.), kand. Ja Ja (8) Ja (8) Design (hum.), kand. Ja (10) Ja (10) Arkitekt (tek.), kand. Ja (10) Ja (10) Kilde: Anm.: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Antallet af dimittender er beregnet ud fra Det Komprimerede Elevregister (KOET). En dimittendårgang er defineret ved de personer, der færdiggjorde en videregående uddannelse i de første tre kvartaler af det pågældende år eller i fjerde kvartal året før. Ledigheden er beregnet ved fuldtidsledige på dagpenge eller kontanthjælp via DREAMregistret. Årgangene frem til og med 2005 er eksklusiv personer i aktivering. 1) Design, MVU inkluderer kun dimittendårgange fra og med ) It, MVU inkluderer kun dimittendårgange fra og med 2007 dog med undtagelse af Betydning af at ændre opgørelsestidspunktet for dimittendledigheden Opgørelsestidspunktet for dimittendledigheden kan have betydning for udvælgelsen til dimensionering. Fx hvis nogle uddannelsesgrupper kommer i beskæftigelse på et senere tidspunkt end andre. Hvis den gennemsnitlige ledighedsgrad for 8. til 11. kvartal efter dimission anvendes i stedet for de nuværende 4. til 7. kvartal tilgodeses disse grupper. Givet at den gennemsnitlige ledighedsgrad formentlig vil være lavere, når dimittender har haft et ekstra år til at finde beskæftigelse, forekommer det naturligt at justere definitionen af grænsen for overledighed. For at opnå nogenlunde det samme relative spænd mellem den faktisk observerede gennemsnitlige ledighedsgrad for alle dimittender fra de videregående uddannelser og grænseværdien for overledighed, defineres den nye grænse for overledighed således til at være 1 pct. point højere end den samlede gennemsnitlige ledighedsgrad for dimittendårgangene frem til 2005 og 1,5 pct. pint højere for årgangene fra 2006 og frem. I UFM s dimensioneringsmodel, der anvendte ledigheden i 4. til 7. kvartal efter dimission, var spændet henholdsvis 1,5 og 2 pct. point for de to grupper af årgange. 7

8 Dimittender fra uddannelsesgruppen Klassisk humaniora, kand. for årgangene 2002 til 2011 har stadig dimittendledighedsgrader, der ligger markant over den nye grænse for overledighed, hvis dimittendledigheden opgøres for 8. til 11. kvartal efter dimission, jf. figur 2. Således er der ikke noget, der tyder på, at denne gruppe således indhenter de øvrige uddannelsesgrupper, hvis dimittender fra de enkelte årgange får et år mere til at finde beskæftigelse i. Modsat har dimittender fra gruppen Bio, kand. kun seks dimittendårgange, der ligger over grænseværdien for overledighed, hvilket indikerer, at denne gruppe ikke ville blive udvalgt, hvis ledighedsgraden for 8. til 11. kvartal blev anvendt. Slutteligt lå gruppen af ingeniører fra de lange videregående uddannelser stadig klart under grænseværdien for overledighed for samtlige på årgange, hvis 8. til 11. kvartal anvendes. Figur 2: Dimittendledighed og grænse for overledighed for udvalgte uddannelser ved dimittendledighed for kvartal efter dimission, (pct.) Klassisk humaniora (hum.), kand. Ingeniør (tek.), kand. Bio (nat.), kand. Grænse for overledighed Kilde: Anm.: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Antallet af dimittender er beregnet ud fra Det Komprimerede Elevregister (KOET). En dimittendårgang er defineret ved de personer, der færdiggjorde en videregående uddannelse i de første tre kvartaler af det pågældende år eller i fjerde kvartal året før. Ledigheden er beregnet ved fuldtidsledige på dagpenge eller kontanthjælp via DREAM-registret. Årgangene frem til og med 2005 er eksklusiv personer i aktivering. Tre af de uddannelsesgrupper, der havde mindst syv dimittendårgange med overledighed ved en opgørelse af ledigheden i kvartal efter dimission, har ikke dette, ved opgørelse i kvartal, jf. tabel 2. Således ville uddannelsesgrupperne Design, MVU, Bio (nat.), kand. og Øvrige (nat.), kand. ikke længere opfylde kriterierne for udvælgelse. Desuden bliver antallet af dimittendårgange, der havde en efterfølgende overledighed, reduceret fra ni til syv for gruppen Medie og kommunikation, MVU. For de resterende uddannelsesgrupper sker der ikke de store ændringer i antallet af dimittendårgange med overledighed. Dette indikerer, at fx en 8

9 del af de humanistiske kandidatuddannelser stadig har en overledighed, når opgørelsestidspunktet for dimittendledigheden rykkes et længere væk fra dimissionstidspunktet. Igen har det ingen betydning for de øvrige grupper, at kandidater fra fx Danmark Designskole og arkitektskolerne ikke medtages. Hvis disse kandidater inkluderes i opgørelsen af de enkelte uddannelsesgrupper, ville de stadig opfylde kriterierne for udvælgelse til dimensionering, hvis opgørelsestidspunkt for ledigheden blev rykket til 8. til 11. kvartal efter dimission. Tabel 2: Uddannelsesgrupper med overledighed hos mindst syv af de seneste ti dimittendårgange ved forskellige opgørelsestidspunkter for årgangene kvartal kvartal Bio, KVU Ja (9) Ja (10) It, KVU Ja (8) Ja (10) Design, MVU (1 Ja (7) Nej (5) Ernæring, MVU Ja (9) Ja (10) It, MVU (2 Ja (4) Ja (4) Medie og kommunikation, MVU Ja (9) Ja (7) Øvrige pædagogik, MVU Ja (8) Ja (10) Bio (nat.), kand. Ja (10) Nej (6) Erhvervssprog (hum.), kand. Ja (8) Ja (7) Etno-/antropologi (samf.), kand. Ja (10) Ja (10) Fremmedsprog (hum.), kand. Ja (10) Ja (9) Klassisk humaniora (hum.), kand. Ja (10) Ja (10) Medie og kommunikation (hum.), kand. Ja (10) Ja (10) Områdestuder og øvrige (hum.), kand. Ja (10) Ja (10) Æstetiske fag (hum.), kand. Ja (10) Ja (10) Øvrige (nat.), kand. Ja (8) Nej (6) Design (hum.), kand. Ja (10) Ja (10) Arkitekt (tek.), kand. Ja (10) Ja (10) Kilde: Anm.: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Uddannelsesog Forskningsministeriet. Antallet af dimittender er beregnet ud fra Det Komprimerede Elevregister (KOET). En dimittendårgang er defineret ved de personer, der færdiggjorde en videregående uddannelse i de første tre kvartaler af det pågældende år eller i fjerde kvartal året før. Ledigheden er beregnet ved fuldtidsledige på dagpenge eller kontanthjælp via DREAM-registret. Årgangene frem til og med 2005 er eksklusiv personer i aktivering. 1) Design, MVU inkluderer kun dimittendårgange fra og med ) It, MVU inkluderer kun dimittendårgange fra og med 2007 dog med undtagelse af

10 4. Litteraturliste Danske Universiteter, 2014a. Hvordan finansieres universiteternes uddannelser? Danske Universiteter, 2014b. Handlingsplan: Færre studiepladser på uddannelser med særlig stor ledighed. Finansministeriet, Aftale om en vækstpakke. Jakobsen, K.T., Dimensioneringsmodellen er ikke konsistent i opgørelsen af antallet af dimittender på tværs af årgange. Kraka. Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2014a. Beskrivelse af dimensioneringsmodel. Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2014b. Udmelding om justeringer i dimensioneringsmodellen. Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2014c. Liste over uddannelser i uddannelsesgrupper. 10

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Regeringens model for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser opgør ikke antallet af dimittender konsistent på tværs af årgange Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2 Modelbeskrivelse Formål Lavere optag på uddannelsesgrupper/uddannelser med systematisk overledighed, ingen ændringer på uddannelsesgrupper/uddannelser, der ikke har systematisk overledighed, gerne øget

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Notat. Justeringer i modellen til øget brug af dimensionering på de videregående

Notat. Justeringer i modellen til øget brug af dimensionering på de videregående Notat Justeringer i modellen til øget brug af dimensionering på de videregående uddannelser Initiativet om øget brug af dimensionering på de videregående uddannelser indgik i regeringens vækstudspil Danmark

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Analyse 30. november 2014

Analyse 30. november 2014 . november Ca.. personer skønnes at opbruge deres dagpengeret i Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men vil antallet af dagpengemodtagere,

Læs mere

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går

Læs mere

Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser

Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser April 2017 Hovedkonklusioner Finansieringen af lang videregående uddannelse er systematisk underprioriteret. En af konsekvenserne har været, at

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? 8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Ledighed for nyuddannede

Ledighed for nyuddannede Ledighed for nyuddannede Af chefanalytiker Jan Christensen, jc@ac.dk Den 23. august 2017 Sag.nr. Dok.nr. jc/jc Ledigheden for nyuddannede, også kaldet dimittendledigheden, er vedvarende til debat. Hidtil

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Ledighed (pct.) Kandidatuddannelse Aalborg Universitet Kandidatuddannelse Københavns Universitet University College Nordjylland, 39 14

Ledighed (pct.) Kandidatuddannelse Aalborg Universitet Kandidatuddannelse Københavns Universitet University College Nordjylland, 39 14 Notat Dimittendledighed, szoom Tabellerne viser opgørelser over dimittendledighed (4.-7. kvartal efter endt uddannelse) for udvalgte videregående uddannelser fordelt på udbudsniveau. Tallene er opgjort

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Januar 2014

Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Januar 2014 Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre Januar 14 1 ARBEJDSMARKEDET FOR NYUDDANNEDE MAGISTRE Januar 14 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

KONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV

KONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV KONTRAKTER RESULTATKONTRAKT MED REKTOR Afsender Bestyrelsen/bestyrelsesformanden TILSYN Type Hård er bundet op på løn og indeholder ofte flere elementer AKKREDITERING OG REGULERING UDVIKLINGSKONTRAKTER

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

område (talentbekendtgørelsen).

område (talentbekendtgørelsen). BEK nr 1605 af 19/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Kvalitetssikring www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 30. oktober 2016 Sags. nr. 2016-412-00072 Notatet er gældende fra oktober 2016 og nøgletallene

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime Notat Nyuddannedes vurdering af uddannelsernes relevans s- og Forskningsministeriet har bedt dimittender fra ordinære videregående uddannelser, der færdiggør deres uddannelse i perioden 1. oktober 2012

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015)

Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 September 2016 Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 Indhold Uddannelsesstatistik side 2 Erhvervsfrekvens side 2 Ledighed side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 6 Arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

Uddannelser til fremtiden

Uddannelser til fremtiden Uddannelser til fremtiden Disruptionrådets sekretariat Juni 17 Executive summary Den internationale åbning af markeder, globaliseringen og den stadigt hastigere teknologiske og digitale udvikling giver

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Søgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. Den 20. marts, 2017

Søgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. Den 20. marts, 2017 Søgning 2017 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 20. marts, 2017 2. udgave, revideret 23. marts 2017 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2014

Tabeller fra Kulturstatistik 2014 10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser

Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser Centralisering af uddannelsesinstitutioner Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser I løbet af de sidste 2 år er der blevet færre kommuner, der har uddannelsessteder, der uddanner personer

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Tabeller fra Kulturstatistik 2013 8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse

Læs mere

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017 Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017 Kvalitetsenheden www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 15-09-2017 Sagsnr.: nr. 2017-412-00361 Notatet er gældende fra oktober 2017 og nøgletallene

Læs mere

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Søgning 2015 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 19. marts, 2015 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE 17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Notat. Svar på spørgsmål om dimensionering (I)

Notat. Svar på spørgsmål om dimensionering (I) Notat Svar på spørgsmål om dimensionering (I) Esben Lunde Larsen (V) har tirsdag den 30. september 2014 fremsendt ni spørgsmål til dimensioneringsmodellen. Spørgsmålene (1-9) er besvaret nedenfor. Spørgsmål

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere