Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe
|
|
- Michael Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer, som studerende har med at gennemføre en universitetsuddannelse. Undersøgelsen skal være til inspiration for alle medarbejdere og ledere, der arbejder for at skabe optimale læringsmuligheder for et stadig bredere udsnit af en ungdomsårgang. Baggrund De danske universiteter står over for en betydelig udfordring med at håndtere et større optag af studerende. De politiske målsætninger om, at 60 % af en årgang skal tage en videregående uddannelse og 25 % en lang videregående uddannelse, betyder, at en større andel af en ungdomsårgang end for blot fem-ti år siden søger ind på universiteternes bacheloruddannelser. Med nyoptagne studerende i 2014 er der sket en stigning i optaget på 45 % siden Selvom det fortsat kun er omkring en fjerdedel af en ungdomsårgang, der kommer ind på universiteterne, er der altså tale om en langt bredere rekruttering end tidligere. Dato Ref. tvj Projekt-nr Sags-nr /7 I udviklingskontrakterne for har regeringen formuleret forpligtende mål om, at universiteterne og de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner fremover skal bidrage mere aktivt til at øge den sociale mobilitet i samfundet, så talentfulde unge fra ikkeuddannelsesvante hjem i højere grad har reel mulighed for at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse. Aktiviteterne kan omhandle tiltag til at sikre både en bredere rekruttering og en bedre fastholdelse. Også på europæisk niveau er der fokus på, at man i de enkelte lande skaber forudsætninger for, at unge fra alle samfundslag har reelle muligheder for at påbegynde og fuldføre en videregående uddannelse, fx med den såkaldte sociale dimension i Bolognaprocessen. Den aktuelle og fremtidige studentergruppe må som følge af det øgede optag og de politiske initiativer forventes at have en større spredning med relativt færre studerende med topkarakterer fra gymnasiet og relativt flere studerende fra midtergruppen. I en undersøgelse blandt studieledere på de videregående uddannelser gennemført i 2014 i forbindelse med Kvalitetsudvalgets arbejde angiver 54 % af studielederne på universitetsbacheloruddannelserne, at der i dag er større afstand mellem den dygtigste og den svageste studerende i forhold til for ti år siden. Universiteterne vil derfor skulle overveje, hvilke tiltag der er behov Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H
2 for, hvis et øget og bredere optag ikke blot skal resultere i et tilsvarende øget frafald og dårlige oplevelser for de studerende. EVA s indledende hypoteser er, at der i en mere differentieret studentergruppe vil være flere, der bl.a. oplever følgende udfordringer: Udfordringer med generiske studiekompetencer, fx med hensyn til studieteknik, læsestrategier, akademisk opgaveskrivning, informationssøgning, referenceteknik, eksamensforberedelse mv. Faglige udfordringer, fx med hensyn til forståelse af det faglige stof og til støtte fag og - redskaber som matematik, statistik, engelsk, Excel mv. Dansksproglige og eventuelle kulturelle udfordringer for studerende med dansk som andetsprog, fx med hensyn til akademisk skrivestil og forståelse af udtryk og talemåder i tilknytning til fagtermer. Personligt orienterede udfordringer i studieforløbet gennem forskellige former for vejlednings-, coaching- og mentortilbud, fx med fokus på emner som overblik og målsætning, valg og studiesammensætning, optimering af studie- og eksamensplanlægning, prioritering i hverdagen mv. Det fremgår af universiteternes hjemmesider, at de allerede har udviklet en række tilbud og servicer, som stilles gratis til rådighed for de studerende ud over og ved siden af de egentlige undervisnings- og studieaktiviteter. De er ikke nødvendigvis målrettet bestemte grupper af studerende, men fælles for initiativerne er, at de indeholder et potentiale for at understøtte, at en mere differentieret studentergruppe gennemfører en universitetsuddannelse. Universiteterne tager også andre former for initiativer, fx etablering af kompetenceenheder med specialiseret pædagogisk og didaktisk viden, hvor underviserne tilbydes bistand og efteruddannelse, så de selv er i stand til at tage hånd om udfordringerne med en mere differentieret studentergruppe. 2/7 Der er imidlertid ingen samlet viden om, hvordan de danske universiteter griber udfordringen med en mere differentieret studentergruppe an, og hvilke tiltag de har igangsat for at sikre, at studerende, der oplever udfordringer med studierne, ikke falder fra og får dårlige erfaringer med at tage en videregående uddannelse. Også i de angelsaksiske lande har de videregående uddannelsesinstitutioner i en årrække haft stort fokus på at skabe gode vilkår for de studerendes læring. Dette fokus kommer fx synligt til udtryk i etableringen af student learning centres på universiteter og colleger. Undersøgelsens formål EVA vil undersøge, hvilke positive erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer, som studerende har i forbindelse med at påbegynde og gennemføre en universitetsuddannelse. Undersøgelsen skal være til inspiration for alle medarbejdere og ledere, der arbejder for at skabe optimale læringsmuligheder for et stadig bredere udsnit af en ungdomsårgang. Undersøgelsen skal besvare følgende tre undersøgelsesspørgsmål: 1 Hvilke typer af udfordringer har studerende med at påbegynde og gennemføre en universitetsuddannelse?
3 2 Hvordan forholder universiteterne sig strategisk til disse udfordringer, og hvilke initiativer har de taget for at imødekomme behovene? 3 Kan danske universiteter få inspiration til at håndtere udfordringerne fra udenlandske universiteter, fx fra deres student learning centres? Afgrænsning I undersøgelsen vil EVA have særligt fokus på de studerendes behov for faglige og generiske kompetencer. Undersøgelsen kan dog også inddrage danske og udenlandske initiativer, som adresserer motivationsudfordringer og andre mere personligt orienterede udfordringer. Omvendt vil undersøgelsen ikke se på universiteternes lovpligtige tilbud om specialpædagogisk støtte til studerende med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Det samme gælder tilbuddene til udenlandske studerende, der tager en hel eller dele af en uddannelse i Danmark. Etablering af kompetencecentre og et udvidet tilbud om læringsressourcer til de studerende kan være elementer i institutionernes strategier for at håndtere en mere differentieret studentergruppe. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at universiteternes eksisterende initiativer er etableret i forskelligartede historiske og institutionelle kontekster, og at målsætningerne og succeskriterierne derfor ikke nødvendigvis handler om at håndtere udfordringer forbundet med en mere differentieret studentergruppe. Initiativerne vil dog være relevante at inddrage i undersøgelsen, selvom det formentlig kun vil være i de færreste tilfælde, at initiativerne tydeligt refererer til udvidede kompetencebehov mv. som følge af det øgede optag. Nogle initiativer vil således have deres udspring i mere generelle ønsker om at udvikle studieformen og den pædagogiske kvalitet af undervisningen, men kan også indeholde perspektiver på, hvordan man understøtter læring og progression hos en mere differentieret studentergruppe. Undersøgelsesdesign Undersøgelsen er designet med fem metodiske elementer: A. Litteraturstudie B. Deskresearch C. Interview D. Redegørelser E. Institutionsbesøg. 3/7 Undersøgelsen vil blive gennemført i fire faser: 1. Forundersøgelse 2. Afdækning af udfordringer 3. Indsamling af internationale erfaringer 4. Analyse af universiteternes strategier og initiativer. Oversigten i figur 1 illustrerer sammenhængen mellem undersøgelsesspørgsmål og metodiske elemeter. Desuden er der angivet, hvilke faser (1-4) elementerne gennemføres i.
4 Figur 1: Undersøgelsens faser og design Undersøgelsesspørgsmål (1) Hvilke typer af udfordringer har studerende med at påbegynde og gennemføre en universitetsuddannelse? (2) Hvordan forholder universiteterne sig strategisk til disse udfordringer, og hvilke initiativer har de taget for at imødekomme behovene? (3) Kan danske universiteter få inspiration til at håndtere udfordringerne fra udenlandske universiteter, fx fra deres student learning centres? A. Litteraturstudie B. Deskresearch * Herunder interview med ledelse, undervisere og studerende. C. Interview D. Redegørelser E. Institutionsbesøg* Fase 1: Forundersøgelse Undersøgelsen bliver indledt med en forundersøgelse med litteraturstudie, interview med udvalgte universiteter samt et deskresearch. EVA vil gennemføre en litteratursøgning efter danske/skandinaviske og engelsksprogede artikler og rapporter om universiteternes udfordringer med en mere differentieret studentergruppe og deres tiltag for at håndtere dem. Litteratursøgningen vil blive gennemført i samarbejde med Det Administrative Bibliotek på baggrund af en systematisk søgestrategi, som EVA udarbejder. Litteratursøgningen skal gøre det muligt at få overblik over og bygge videre på den viden, som allerede findes, om udfordringerne, så undersøgelsen kan bygge på et solidt og kvalificeret grundlag. 4/7 EVA vil desuden gennemføre interview på to universiteter med ledelse og specialister med ansvar for forskellige tilbud, som kan have relevans med hensyn til at skulle håndtere en mere differentieret studentergruppe. EVA vil også mødes med studenterrepræsentanter. Formålet med interviewene er at opnå et indledende indblik i institutionernes syn på udfordringerne ved og mulighederne for at håndtere en mere differentieret studentergruppe. Sidst, men ikke mindst, vil EVA systematisk gennemgå universiteternes hjemmesider for at finde information om deres strategier, udviklingsinitiativer samt tilbud og servicer til de studerende. Interviewene og gennemgangen af universiteternes hjemmesider skal bidrage til at kvalificere fokus og indhold i analysen af universiteternes strategier og lette universiteternes arbejde med redegørelserne i fase 4. Fase 2: Afdækning af udfordringer Projektet tager udgangspunkt i den grundlæggende antagelse, at der på baggrund af det øgede optag er relativt flere studerende, som oplever udfordringer med at gennemføre en universitetsuddannelse, herunder også med at forstå og vende sig til studieformen. Formålet med denne fase af projektet er at få indsigt i, hvilke typer af udfordringer de studerende har. Her vil vi således besvare undersøgelsesspørgsmål 1: Hvilke typer af udfordringer har studerende med at påbegynde og gennemføre en universitetsuddannelse?
5 Afdækningen af udfordringer vil basere sig på interview med studievejledere og undervisere. Vi har valgt at interviewe begge grupper, da de formodes at have forskellige perspektiver på de studerendes udfordringer, bl.a. fordi der er studerende, som primært er i kontakt med deres underviser om deres udfordringer, mens andre studerende foretrækker at tale med en studievejleder. EVA gennemfører interview med studievejledere og undervisere på alle universiteter, da studentergrundlaget varierer markant på tværs af universiteterne, hvilket bl.a. kommer til udtryk i forskellige adgangskrav på i øvrigt sammenlignelige uddannelser. I det omfang, universiteterne har en central studievejledning, gennemføres interview med studievejledere fra disse centre. Derudover udvælges tre-fem uddannelser, hvor optaget i de seneste fem år er steget markant, og hvor karakterkravet er under middel. I udvælgelsen af uddannelser vil EVA desuden lægge vægt på at udvælge uddannelser fra forskellige hovedområder. På hver af disse uddannelser gennemføres interview med en-tre studievejledere og tre-fem undervisere fordelt på de otte universiteter. Fase 3: Indsamling af internationale erfaringer EVA vil besøge to eller tre udenlandske universiteter, som har arbejdet strategisk med at håndtere en mere sammensat gruppe studerende end tidligere. Formålet med besøgene og den internationale erfaringsindsamling er at kunne tilføre et internationalt perspektiv på de danske universiteters strategier og initiativer og dermed kunne besvare det tredje undersøgelsesspørgsmål om, hvorvidt de danske universiteter kan få inspiration til at håndtere udfordringerne fra udenlandske universiteter. I udvælgelsen af udenlandske universiteter vil EVA lægge vægt på, om universiteterne har veletablerede student learning centres, da EVA ønsker at indhente viden om og erfaringer fra centrene og deres potentiale med hensyn til at håndtere udfordringerne med en mere differentieret stundergruppe. 5/7 EVA vil benytte sit internationale netværk samt den danske udenrigstjeneste til at identificere relevante universiteter. Fase 4: Analyse af universiteternes strategier og initiativer Denne fase skal give et overblik over, hvordan universiteterne hidtil har arbejdet med at håndtere udfordringerne med en mere differentieret studentergruppe. Her stilles skarpt på undersøgelsesspørgsmål 2 om, hvordan universiteterne forholder sig strategisk til udfordringerne med en mere differentieret studentergruppe, og hvilke tiltag de har igangsat, som indeholder potentiale for at imødekomme de studerendes kompetencebehov og udfordringer. Redegørelser Som en del af analysen vil EVA bede universiteterne om at redegøre for deres overordnede syn på og strategiske tilgang til en mere differentieret studentergruppe og eventuelle organisatoriske tiltag i den forbindelse, fx etablering af specialiserede kompetencecentre eller enheder. Derudover vil universiteterne blive bedt om at redegøre for, hvilke mere specifikke initiativer de har taget, som direkte adresserer de udfordringer, der blev afdækket i den foregående fase, eller som indeholder potentiale for at gøre det, fx igangsættelse af udvik-
6 lingsprojekter. Redegørelserne skal, så vidt det overhovedet er muligt, baseres på institutionernes eksisterende beskrivelser af deres strategier og initiativer. Ud over en beskrivelse af indholdet i initiativerne skal redegørelserne indeholde korte beskrivelser af: Initiativernes baggrund, formål, mål og succeskriterier Initiativernes målgrupper Universiteternes umiddelbare vurdering af, om initiativerne er velfungerende, herunder om de bidrager til at opfylde deres formål. EVA vil udarbejde en vejledning og skabelon for redegørelserne, hvor resultaterne fra gennemgangen af universiteternes hjemmesider fra forundersøgelsen er indarbejdet. EVA vil også bede universiteterne om at opgive kontaktoplysninger på personer, som har detaljeret viden om de enkelte initiativer. I det omfang, det er nødvendigt for en fyldestgørende forståelse, vil EVA indhente supplerende information gennem telefoninterview med disse kontaktpersoner. Institutionsbesøg På baggrund af redegørelserne og med inspiration fra den internationale erfaringsindsamling udvælger EVA cirka fem eksempler på initiativer og gennemfører besøg på de udvalgte institutioner. Formålet med institutionsbesøgene er således at udbygge den viden, som blev indhentet gennem redegørelserne, med særligt sigte på at indhente viden om erfaringer og resultater i relation til de formulerede målsætninger for de udvalgte initiativer. Samtidig vil vi i forbindelse med institutionsbesøgene teste relevansen af de udenlandske erfaringer i en dansk kontekst. EVA vil i udvælgelsen af eksempler lægge vægt på, at initiativerne fremstår veletablerede og velfungerende, så de har potentiale til at kunne fungere som inspiration for andre. I den forbindelse vil det være en fordel, hvis indsatserne tidligere har været genstand for intern eller ekstern evaluering. EVA vil desuden lægge vægt på, at initiativerne henvender sig til uddannelser, hvor optaget i de seneste fem år er steget markant, og hvor karakterkravet er under middel. 6/7 Under institutionsbesøgene vil de udvalgte initiativer blive undersøgt med henblik på at få en grundig forståelse af deres formål, indhold og omfang samt de studerendes udbytte. I forbindelse med hver case vil EVA gennemføre interview med ledelsesrepræsentanter, medarbejdere og studerende. Interviewene med ledelsesrepræsentanter har til formål at afdække tilbuddenes formål og historik og universiteternes strategiske målsætninger med og vurderinger af indsatserne. I den forbindelse skal interviewene bidrage til forståelsen af, hvilke andre initiativer og indsatser de udvalgte initiativer skal ses i sammenhæng med, og hvilke planer der er for deres fremtidige udvikling. Interviewene skal desuden afdække rammerne om initiativerne. Formålet med medarbejderinterviewene er at øge indblikket i den intenderede sammenhæng mellem initiativernes aktiviteter og de studerendes udbytte af initiativerne. Interviewene vil således øge forståelsen af initiativernes målgruppe, de faglige målsætninger, indholdet og aktiviteterne samt erfaringerne med de studerendes udbytte. Interviewene vil
7 desuden fokusere på medarbejdernes vurdering af stærke og svage sider ved de igangsatte initiativer og deres syn på fremtidige udviklingsbehov og -muligheder. Studerende, der direkte eller indirekte har skullet have udbytte af de udvalgte initiativer, vil blive spurgt om deres oplevelser af, hvilket udbytte de har haft, og deres forslag til videreudvikling. Hvis der er tale om direkte tilbud til de studerende, vil de også blive spurgt om baggrunden for deres deltagelse samt deres målsætninger med at anvende tilbuddene. De vil desuden blive spurgt om, hvilke øvrige tilbud de har gjort brug af, herunder om de og deres medstuderende gør brug af tilbud uden for universitetet, fx mod privat betaling. Institutionsbesøgene skal ikke som sådan føre til en samlet vurdering af de udvalgte initiativer, men de skal bidrage med analyser af indsatsernes potentialer med hensyn til udfordringerne forbundet med en mere differentieret studentergruppe. Referencegruppe EVA vil invitere universiteterne til hver at sende en repræsentant til en møderække i forbindelse med projektets gennemførelse. Formålet med referencegruppen er at sikre, at projektet tager solidt afsæt i konteksten for universiteternes udfordringer, så analyser og anbefalinger har umiddelbar anvendelighed i universiteternes videre arbejde på både strategisk og operationelt niveau. Gruppen skal kvalificere EVA s arbejde med både dataindsamling, analyse og formidling. Gruppen forventes at skulle samles til cirka tre møder i løbet af projektet. Afrapportering og formidling Resultaterne af undersøgelsen vil blive fremstillet i en rapport og desuden formidlet på et gå hjem-møde eller lignende. Rapporten vil indeholde analyser og anbefalinger, mens EVA på gå hjem-mødet vil fokusere på at debattere, hvilke potentialer forskellige typer af initiativer indeholder for universiteternes strategiske indsats med at håndtere en mere differentieret studentergruppe. 7/7 Hvis de internationale erfaringer har tilstrækkelig relevans og tyngde, vil EVA offentliggøre et selvstændigt notat eller lignende om dem. EVA vil desuden bruge delresultater fra projektet til at skrive et-to debatindlæg, fx om de studerendes udfordringer og/eller de internationale erfaringer.
Status på den nye pædagoguddannelse. Sammenfattende analyse
Status på den nye pædagoguddannelse Sammenfattende analyse 1 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Status på den nye pædagoguddannelse Sammenfattende analyse 2016 Status på den nye pædagoguddannelse 2016 Danmarks
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereKORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING
INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereProjektorienterede forløb. Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb
Projektorienterede forløb Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereProjektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen
Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse
Bilag 1: Projektbeskrivelse Evaluering af studiekompetence efter andet gennemløb af stx, hhx og htx efter gymnasiereformen Afdelingen for gymnasiale uddannelser i Undervisningsministeriet har bedt Danmarks
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009
Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale
Læs mereProjektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU
Projektbeskrivelse Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Baggrund Mere end 500.000 voksne danskere har så svage basale færdigheder i læsning og regning, at de f har svært ved at læse simple tekster
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereUddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs mereCode of conduct Roskilde Handelsskole 2007/2008
Code of conduct Roskilde Handelsskole 2007/2008 Generelt Roskilde Handelsskole ønsker generelt at udvikle og konsolidere skolens internationale dimensioner i overensstemmelse med regeringens og undervisningsministeriets
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereStudenterservicer. Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe
Studenterservicer Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe Studenterservicer Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe 2015 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Studenterservicer 2015
Læs mereProjektbeskrivelse. Rammer for voksenvejledning
Projektbeskrivelse Rammer for voksenvejledning 1. Indledning Det danske system for voksen- og efteruddannelse er komplekst med mange forskelligartede undervisningstilbud, uddannelser og kursustyper samt
Læs mereFordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser
Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE
Læs mereUddannelse som talentvejleder
Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereRammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter
Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering
Læs mereKommissorium for frafaldsanalysen
Kommissorium for frafaldsanalysen Baggrund for undersøgelsen Region Nordjylland (RN), University College Nordjylland (UCN) og SOSU Nord har en fælles interesse i at sikre uddannelse af kvalificeret arbejdskraft
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereNotat. Evaluering af DCUM: resume
Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereProjektbeskrivelse. Institutionernes arbejde med ECTS 1
Projektbeskrivelse Institutionernes arbejde med ECTS 1 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse af brug af ECTS-point på erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter og
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereKort om undersøgelsen
Kort om undersøgelsen Analyse af engelsksprogede erhvervsakademiuddannelser 1. Baggrund I forbindelse med den årlige afrapportering til SU-forligskredsen om udviklingen i antallet af EU-borgere med SU
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mere7-trins-skalaen. Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen. Bilagsrapport
7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 2013 7-trins-skalaen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereProjektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse
Projektbeskrivelse Unges vej til ungdomsuddannelse Den uddannelsespolitiske dagsorden har været fremherskende i de seneste år. 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 30 % skal i 2020
Læs mereNotat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende
Notat Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Ansøgningsfrist: Den 12. september 2019, kl. 12.00 1. Formål Initiativet
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereDagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2
Læs mereOvergreb mod børn og unge
Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereAnbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1)
Anbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1) Formålet med dette notat er at sætte retning og rammer for arbejdet på national og lokal plan med
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereNext-practice Ergoterapeutuddannelsen
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Next-practice Ergoterapeutuddannelsen Temadag klinisk undervisere og ledere 20. august 2014 UNIVERSITY COLLEGE Program for dagen Dagens program: 8.45-9.00: Kaffe og brød 9.00-11.00:
Læs mereRapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret
Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret 2011-2012 Studieparathed. Indikatorer for dette resultatmål er gennemførselsprocenter og karakterer som indberettes til UVM. Da Odder Gymnasium
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereFordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne
Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereUndervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereVelkommen til statskundskab
københavns universitet institut for statskundskab Velkommen til statskundskab 1 Velkommen til statskundskab 3 Bliv uddannet problemløser På Statskundskab i København bliver du uddannet til problemløser.
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereResultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.
NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.
Læs mereTracer på det sociale område
Tracer på det sociale område Regionernes eksterne evaluering metodebeskrivelse Juni 2017 DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked Regionernes eksterne evaluering Tracer på det sociale område Baggrund
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereAnbefalinger for God Undervisning/læring
Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning
Læs mereProfilmodel 2014 Videregående uddannelser
Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse
Læs mereLedelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi
Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.
Læs mereFastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser
Fastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser EUC Nord har stort fokus på skolens fastholdelsesstrategi med det formål at forebygge og mindske fravær og frafald på erhvervsgymnasiet. Det har stor
Læs merewww.eva.dk Karakterer og optagelse.
www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål
Læs mereÅrligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4%
Karakterkrav på i dansk og matematik på 4 for stx og 2 for hf Procentdel der ved optag ikke opfylder krav Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4% 2 566 370 1 2 2 Dette er en vurdering
Læs mereStudiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der udbudt et modul på Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, perspektiv. Modulet blev udbudt i Emdrup
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der på kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt to moduler, diversitet og perspektiv. Modulerne er blevet
Læs mereEkstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover
Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover Oplæg for censorerne for ingeniøruddannelserne og diplomuddannelserne i teknik og it, 23. maj 2013 Evalueringskonsulent Martin Sørensen og chefkonsulent
Læs mereAU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer
AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld
Læs mereData og udvikling i Københavns daginstitutioner. Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1.
Data og udvikling i Københavns daginstitutioner Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1. marts 2017 Jeg vil fortælle jer om: 1. Vores vision, muligheder og udfordringer
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereBilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet
Læs merePædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel
Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...
Læs mereBilag 1: Aftalebeskrivelse
Bilag 1: Aftalebeskrivelse Undersøgelse af læreres og forældres forståelse af Nye Fælles Mål Baggrund og formål Folkeskolens Fælles Mål er blevet justeret med den hensigt, at præcisere og forenkle dem,
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereEducation at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017
Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til
Læs mereOpfølgning på Læringsbarometer 2018
Gør tanke til handling VIA University College Opfølgning på Pædagoguddannelsen i Horsens Uddannelsens opfølgning Reflekter over spørgsmål/temaer, hvor der er tydelige udfordringer: Udfordringerne kan udpeges
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mere