KRITIK AF U'ET FORTSAT: MAGTEN ER, HVOR VI MINDST VENTER DEN
|
|
- Elias Thomsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KRITIK AF U'ET FORTSAT: MAGTEN ER, HVOR VI MINDST VENTER DEN! DEL " Vores indlæg, Teori U skjuler magten i moderne ledelse i LiD nr. 7, har foranlediget en velkommen debat om magt i samtidens organisatoriske liv. Det er opmuntrende, at der er interesse for at diskutere de grundlæggende og afgørende antagelser, som moderne ledelse baserer og ikke mindst bør basere sig på. Af Joachim Meier, psykolog, Clavis Erhverspsykologi, og Morten Kusk Fogsgaard, ph.d.-stipendiat, Aalborg Universitet, og partner i konsulenthuset UKON. I slipstrømmen på vores kritik af U et har LiD publiceret to modsvar, først af Vicki Møberg Torp & Tina Bue i LiD nr. 8 og senest af Katrine Schumann i LiD nr. 9. Vores artikel satte i sin tid spot på de problematiske aspekter, der ofte bliver overset i anvendelsen af Teori U i den organisatoriske kontekst. Vores påstand var, at ledere bør være varsomme med spirituelt inspirerede tilgange som Teori U, idet de kan forlede os til at tro, at den organisatoriske magt helt er forsvundet. Vi pegede således på, at Teori U ikke fjerner den organisatoriske magt, men usynliggør den, hvorved den kan virke uforstyrret og derfor endnu mere kraftfuldt. I deres indlæg retter Torp & Bue såvel som Schumann på forskellig, men overlappende vis en række kritikker mod vores analyse. I dette indlæg forholder vi os til de mest centrale heraf. Vi begynder med Torps & Bues og går derefter videre til Schumanns. Kan man se usynlig magt? Torps & Bues kritik kan sammenfattes i deres påstand om, at selvom dette (dvs. vores) er en plausibel og interessant teoretisk analyse, mangler den empirisk medhold. I daglig ledelse er magt langt mindre vigtigt. Torp & Bue lader altså forstå, at magt ikke er så væsentligt et tema i den organisatoriske anvendelse af Teori U, som vi argumenterer: Det betyder dog ikke, at magten forsvinder eller skjules, men at den så at sige opløses eller mister sin betydning, skriver de. Belægget for deres påstand henter de i deres empiriske undersøgelser, der omfatter interviews med ledere, der gennemgår et Teori U-uddannelsesforløb. Torp og Bue indfører altså et skel mellem, hvad der er interessant i teorien, og hvad der er vigtigt i praksis. I modsætning hertil er vi af den praktiske og 1 af 7 26/02/
2 forskningsmæssige tradition, at hvad der er interessant i teorien også er vigtigt i praksis, ligesom vi mener, at hvad der er vigtigt i praksis, uundgåeligt også er interessant i teorien. Teori og praksis er to sider af samme mønt. Teori U's magtudøvelse er derfor interessant i teorien, ja. Men det er tilsvarende et særdeles vigtigt fænomen i praksis. Så hvordan kan det være, at dette ikke er tilfældet i Torps & Bues observationer af lederes brug af Teori U? En anekdote kan måske være behjælpelig til at belyse dette: En beretning fortæller om en mand, der en sen nattetime leder fortvivlet efter sine nøgler i skæret fra en gadelygte på en ellers bælgmørk parkeringsplads. En venlig forbipasserende tilbyder sin hjælp og sammen leder de videre under gadelygtens belysning. Efter flere minutters koncentreret kiggeri spørger den forbipasserende, om manden nu er helt sikker på, at det var præcist her, han tabte nøglerne? Forbavset og forvirret ser manden op og svarer: Nej, overhovedet ikke. Men det er jo her, der er lys. Ligesom den fortvivlede mand kun leder efter sine nøgler, hvor der er lys til at se dem, leder Torp & Bue kun efter magten der, hvor de empirisk antager at kunne se den. Problemet er imidlertid, at Teori U's magt ikke kan tilgås på traditionel empirisk vis, idet den ikke er at forstå som en umiddelbar synlig magt. Videnskabsteoretisk betragtet er det netop her det traditionelle og moderne magtbegreb adskiller sig fra hinanden: Mens den traditionelle magt i den positivistiske optik kan ses, måles og vejes, må den moderne magt anskues under et andet videnskabsteoretisk paradigme, hvor vor empiriske redskaber kommer til kort, idet magten er vævet diskursivt og usynligt ind i alle relationer og kontekster. Teori U's funktion er, som vi påpegede i vort forrige indlæg, ikke at understrykke, begrænse, straffe og hæmme, men at producere subjekter (ledere og medarbejdere), der forholder sig til sig selv på bestemte måder. Søger vi kun efter Teori U's magt der, hvor vi umiddelbart antager at kunne se den, ender vi som den fortvivlede mand med at lede i skæret af en gadelygte, der er utilstrækkelig til at kaste lys over Teori U's magtudøvelse. Når Torp & Bue hævder, at vores analyse af Teori U som magtteknologi er interessant i teorien, men uvæsentlig i praksis, mener vi altså, at det hænger sammen med, at de forbliver i et traditionelt syn på magten. Et syn, der selvsagt ikke gør det muligt at se det usynlige. # LÆS OGSÅ: Teori U skjuler magten i moderne ledelse ( /ledelse-i-dag/ny-viden/2015/ledelse-i-dag-august-2015/teori-u-skjulermagten-i-moderne-ledelse) At spørge til det selvfølgelige Torp & Bue såvel som Schumann argumenterer i deres indlæg for, at Teori U 2 af 7 26/02/
3 hjælper ledere til at komme mere i kontakt med sig selv (Torp & Bue), til at blive autentiske (Schumann), og at Teori U virker frigørende (Schumann). Torp & Bue bygger blandt andet deres belæg på følgende interviewcitat med en leder i et Teori U-uddannelsesforløb: "Og hvad når du går ind til kilden, som man snakker meget om i Teori U, hvad er din kilde. Dybest set, hvad er din kilde, når du går ud og handler i verden Hvis jeg er fuldstændig overbevist om, at jeg med min ledelse skal bringe det her et sted hen, og jeg er god til at komme i kontakt med mig selv og nå ind til det der dybe værdigrundlag, og hvad der er min kilde for, hvordan jeg handler som leder." Tager man denne leders udsagn for pålydende er det klart, at vedkommende har haft en positiv oplevelse med Teori U, hvilket vi på ingen måde underkender. Men skal man analysere den skjulte magts virke, er det ikke tilstrækkeligt at analysere, i hvilken udstrækning ledere oplever Teori U som frigørende eller ej. Vores artikels pointe var netop, at magten virker bag om ryggen på os og derved ikke er direkte tilgængelig for vores oplevelse [1]. Skal vi forstå, hvordan Teori U virker som moderne magtteknologi, må vi derfor forsøge at gøre os fremmede for det selvfølgelige og derved synliggøre det skjulte i lederens udsagn specifikt samt i det organisatoriske liv generelt. Med dette afsæt kan man demaskerende spørge til de selvfølgelige antagelser, som interviewudsagnet bygger på: Har vi mennesker virkelig en indre kilde? Hvad er den i så fald lavet af? Hvad springer ud af den? Kan man i det hele taget bedrive ledelse ud fra en indre kilde? Hvorfor er det overhovedet positivt at komme i kontakt med sig selv? Hvad nu, hvis man kommer i kontakt med sig selv og bliver et ubehageligt menneske og en dårlig leder? Er det i så fald ikke bedre at være en dygtig og dedikeret leder, der ikke er i kontakt med sig selv? Spørgsmålets kunst er kunsten at fortsætte med at spørge: den er tænkningens kunst, skriver den hermeneutiske filosof Gadamer [2]. Såfremt magten i Teori U skal blotlægges må man stille spørgsmål, der udstiller de forudindtagede (metafysiske) antagelser, teorien og dens praksis baserer sig på. Man må lede efter magten der, hvor man mindst venter at finde den. Hvem bestemmer, hvad der er frigørende og begrænsende? I sit indlæg kritiserer Schumann blandt andet vores analyse af, hvordan Teori U gør mennesker fortidsløse: "Når Teori U byder os at give slip for at tage imod, er det ikke et farvel til fortiden i sig selv, men snarere et farvel til de begrænsende fortolkninger, vi har af fortiden (.) Vi kan frigøre os fra denne falske bevidsthed ved at opdage mønstrene, der holder os fanget, og vi har magten til at redefinere og omskabe 3 af 7 26/02/
4 vores liv i nyt lys." Schumann argumenterer altså for, at Teori U knytter en autentisk, frigørende og kraftfuld forbindelse mellem fortid og fremtid. Schumann har givetvis ret i, at Teori U ikke helt og aldeles sletter lederens eller medarbejderens fortid og på den måde gør mennesker fortidsløse. Ikke desto mindre fremgår det meget præcist i Schumanns formulering, at vi skal give slip på vores såkaldte begrænsende fortolkninger af fortiden. Men hvilke af vore fortolkninger er begrænsende? Og hvem har autoriteten til at bestemme, hvad der skal kategoriseres som begrænsende fortolkninger, og hvilke der skal klassificeres som autentiske og frigørende? Schumann vil måske svare, at det har kun den enkelte leder eller medarbejder (ud fra sin indre kilde). Men hvad nu hvis det, der synes frigørende for den enkelte, synes begrænsende for organisationens mål? Lad os eksempelvist antage, at en medarbejder ønsker at arbejde mindre og langsommere for derved at give slip på en begrænsende fortolkning af sig selv som flittig og effektiv. Hvem har så definitionsretten til at bedømme, hvorvidt det er en begrænsende eller frigørende fortolkning af fortiden? Her mener vi ikke, at der finder en direkte og synlig magtudøvelse sted, som forbyder og straffer bestemte tolkninger. Nej. Men i tråd med den moderne magts virkemåde sker der en skjult magtudøvelse, idet den organisatoriske fortolkningshorisont indirekte strukturerer, hvilke fortolkninger af fortiden, der bliver anerkendt som autentiske og frigørende, og hvilke der bliver anskuet som begrænsende. At Teori U gør mennesker fortidsløse er selvfølgeligt sat på spidsen. Mennesket er på mange måder defineret ved ikke, at kunne komme af med sig selv som tidsligt væsen. Netop derfor kigger mennesket misundeligt på hjorten, som er bundet til øjeblikkets pæl, som Nietzsche har udtrykt det [3]. Schumanns egen analyse illustrerer dog meget præcist, hvordan Teori U opfordrer til at give slip på de begrænsende fortidstolkninger og byde de frigørende velkomne. Vores pointe er, at når denne proces finder sted i hjertet af det organisatoriske liv og derved filtreres gennem den organisatoriske diskurs er der grund til at være på vagt. # LÆS OGSÅ: "Karma og kærlighed" er ren Teori U-karikatur ( 2015/karma-og-kaerlighed-er-ren-teori-u-karikatur) De andre gør det også I et svagt eller stærkt øjeblik, alt efter hvorfra man betragter sagen, medgiver Schumann, at Teori U gør magten usynlig og effektiv som aldrig før. Dog lader Schumann ikke til at anskue dette som problematisk: Samme kritik kan nemlig 4 af 7 26/02/
5 rettes mod samtlige ledelsesteorier, der har ledt op til Teori U, påpeger hun. Schumann mener altså, at den skjulte magt ikke kun tilhører Teori U. Bortset fra, at vi anser Teori U's spirituelle tilgang til organisation og ledelse for at udgøre et særligt markant og idealtypisk eksempel herpå, er vi sådan set enige med Schumann: Adskillige andre moderne ledelsesteknologier skjuler også magten. Men det er bekymrende, at Schumann bruger dette som et argument til at frikende Teori U. Hendes ræsonnement synes at være, at de andre teorier gør det også! Men legitimerer dette virkeligt, at Teori U skjuler magten i moderne ledelse? Hvordan er det et forsvar? Det faktum, at magtens ændrede former ikke kun knytter sig til Teori U, betyder i vores opfattelse ikke, at det af den grund er uvæsentligt, at Teori U skjuler magten. Tværtimod. Det betyder, at de problemstillinger, der omgiver magten og dens (skjulte) virkemåder i det moderne arbejdsliv, er omend endnu mere væsentlige at belyse, kritisere og tage ansvar for som leder, konsulent, forsker og samfundsborger i det hele taget. Dette er netop, hvad vi har forsøgt at gøre ved at blotlægge Teori U som moderne magtform. Samtidens arbejdsliv kalder på nye ledelsespraktikker. Ingen tvivl om det. Den autoritære eller tyranniske leder er lige så lidt et moralsk idealbillede at genindføre, som denne ledelsesfigur ville være produktiv for vor tids organisatoriske virkelighed [4]. Ikke desto mindre må ledere og den ledelsesfilosofi, ledere abonnerer på, fastholde og forholde sig til magten som et organisatorisk vilkår. Vi har argumenteret for, at Teori U vender lederens blik bort fra dette ansvar. # LÆS OGSÅ: Teori U giver magt til mod og selverkendelse ( Noter 1. Se fx: Foucault, M. (1980). Power/Knowledge. New York, Foucault, M. (1982). The Subject and Power. Critical Inquiry, Vol. 8, No. 4, pp , Foucault, M. (1988). Technologies of the self. In L.H. Martin, H. Gutman & H. Hutton (Eds.), Technologies of the self: A seminar with Michel Foucault (pp ). Amherst, MA: University of Massachusetts Press. 2. Gadamer, H.G. (2004, s. 348). Sandhed og Metode. Systime. Viborg: Nørhaven Book. Oprindeligt udgivet Nietzsche, F. (1994, s. 106). Historiens nytte. Nordisk Forlag A.S. Copenhagen. 5 af 7 26/02/
6 Oprindeligt udgivet Meier, J. (2015). Magt er stadig magt, selvom den bliver kaldt mindful, i ATLAS, OM JOACHIM MEIER OG MORTEN KUSK FOGSGAARD Joachim Meier er cand.psych. fra Aarhus Universitet samt cand.public. fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hans fokus i det organisationspsykologiske felt er centreret omkring at forstå og håndtere de modsatrettede krav og udfordringer, som ledere og medarbejdere er udspændt imellem i det senmoderne arbejdsliv. Han er kritisk over for psykologiske mirakelkure og fastholder, at ledelse, ligesom tilværelsen i det hele taget, er en vedvarende kamp, hvor tvivl, angst og ansvar er menneskets uomgængelige følgesvende. Joachim Meier er tilknyttet det erhvervspsykologiske konsulenthus Clavis, hvor han varetager organisationspsykologisk konsultation, undervisning og individuelle samtaleforløb. Mail. Joachim@clavis.dk (mailto:joachim@clavis.dk) Morten Kusk Fogsgaard er cand. psych. og erhvervs-ph.d.- stipendiat i ledelse- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet og chefkonsulent og partner i konsulenthuset UKON. Han arbejder med forskning og konsultation i ledelse af tværgående samarbejdsprocesser, udvikling af ledergrupper samt magt og indflydelsesprocesser i organisationer. Morten Kusk Fogsgaard underviser på masteruddannelsen i Ledelses- og Organisationspsykologi (LOOP) ved Aalborg Universitet samt Master of public Governance ved Copenhagen Business School. Mail: mf@u-k.dk (mailto:mf@u-k.dk) 6 af 7 26/02/
7 Gratis nyhedsbrev # Modtag Ledelse i Dags artikler og indslag direkte i din indbakke 10 gange om året. Tegn abonnement # Bliv abonnent på Ledelse i Dag og opnå fuld adgang til hele artikeldatabasen. 7 af 7 26/02/
SBHs repræsentantskabsmøde og konference
SBHs repræsentantskabsmøde og konference 18/03-2016 V. Joachim Meier, Cand. psych, Cand. public joachim@clavis.dk Clavis Erhverspsykologi Dagsorden Hvor er magten blevet af? Et blik på samtidens organisation
Læs mereTeori U skjuler magten i moderne ledelse
Ledelseidag.dk nr. 7, juli-august 2015 Side 1 Teori U skjuler magten i moderne ledelse Da MIT-professor Otto Scharmer gæstede AOM - verdens største ledelseskonference, der netop er afholdt i Vancouver
Læs mereTeori U skjuler magten i moderne ledelse
www.lederne.dk Ledelseidag.dk nr. 7, juli-august 2015 Indholdsfortegnelse Teori U skjuler magten i moderne ledelse Da MIT-professor Otto Scharmer gæstede AOM - verdens største ledelseskonference, der netop
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereMagt iflg. Bourdieu og Foucault
Ved ANDERS FOGH JENSEN Magt iflg. Bourdieu og Foucault Kære Anders Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereLÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI
LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side
Læs merePsykologisk perspektiv på god undervisning
Psykologisk perspektiv på god undervisning Anne Kirketerp, Psykolog, Ph,d. Undervisningsudvikler, medlem af PSH s innovationsenhed og underviser på VIAUC Ekstern Lektor, Aarhus Universitet anki@viauc.dk
Læs mereHvad vil videnskabsteori sige?
20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål
Læs mereLene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion
Læs mereForsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker
Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereVildledning er mere end bare er løgn
Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier
Læs mereCL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI
CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereForord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder
FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget
Læs mereFællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning
Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereMotivation, værdier og optimisme
Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord
Læs mereHvad sker der efter døden?
Lektion 10 Hvad sker der efter døden? Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereHvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?
STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereKOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI
KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI Hvad taler jeg ud fra? Akademisk gennemsigtighed Casper Feilberg, Psykolog, ph.d., Adjunkt i pædagogisk
Læs mereHvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig?
Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Er Kodeks for God Offentlig Topledelse ikke blot ni fine (ufarlige og symbolske) idealer om god ledelse i den offentlige sektor? Og kan den
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereBrugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.
Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mereAnders Fogh Jensen. Filosof, Ph.D, D.E.A. Født 13. maj Web: Ved ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN CV Anders Fogh Jensen Filosof, Ph.D, D.E.A Født 13. maj 1973. Email: anders@filosoffen.dk Web: www.filosoffen.dk 18-12-17 1/6 CV Arbejdstelefon: (+45) 26 80 95 55 Arbejdsadresse,
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereTro, Viden & Vished. Erik Ansvang.
1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt
Læs mereRanders Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010
Randers Kommune Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010 Fra åbenmundede bureaukrater til primadonnaer. Årets lederkonference har temaet Kommunikation og ledelse. Temaet er valgt, fordi vi
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereOm metoden Kuren mod Stress
Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereRedigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik
Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag
Læs mereJohn C giver nogle gode råd om, hvordan man kan finde den sande stemme:
Sjælskontakt 1 Lad os begynde med sidste del af spørgsmålet fra sidst: Hvordan ved man, at man hører den sande stemme? John Z skriver: Jeg har selv oplevet at noget føles rigtigt og godt, og det var så
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs mereSlip stress ud af skammekrogen
Slip stress ud af skammekrogen - Et forsvar for arbejdsfællesskabet Phd, post.doc. Pernille Steen Pedersen, Institut for ledelse, Politik og filosofi, CBS www.sundledelse.dk/ ppe.mpp@cbs.dk En alvorlig
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs mereEmpatisk kommunikation. 'Girafsprog'
Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund
Læs mereDet er de færreste mennesker, der trives med tvetydighed, ambivalens og den nagende
DEN SPLITTEDE LEDER Eksistentielle paradokser i ledelse Det er de færreste mennesker, der trives med tvetydighed, ambivalens og den nagende oplevelse af at være splittet på et helt eksistentielt menneskeligt
Læs mereEffektive ledergrupper
Effektive ledergrupper Kort præsentation af Claus Claus har gennem 15 år arbejdet med forskning og udvikling indenfor ledelses- og organisationspsykologi, dels som lektor og professor ansat på Aalborg
Læs merePARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læs mereHmm, hvem er Clever Consulting?
Højtbegavede børn Hmm, hvem er Clever Consulting? Talent og begavelse At være højt begavet er en anderledes måde at være i verden på, en anden måde at være sammensat eller gearet på, hvilket gør, at du
Læs mereDEN SPLITTEDE LEDER. - Eksistentielle paradokser i ledelse
DEN SPLITTEDE LEDER - Eksistentielle paradokser i ledelse Det er de færreste mennesker, der trives med tvetydighed, ambivalens og den nagende oplevelse af at være splittet på et helt eksistentielt menneskeligt
Læs mere22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han
22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige
Læs mereDet er ikke altid chefens skyld
Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber
Læs mereAt slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning
At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (5,2 ns) En litterær selfie 5 Sofia Rasmussens essay, At slå op med en 7-årig, har et meget personligt udgangspunkt. Rasmussen fortæller
Læs mereKommunikation. Kommunikation
Kommunikation Kommunikation I denne artikel (6 sider) kan du læse om 3 kommunikationsråd, åbenhed, tydelighed og grænsesætning, der er gode at have i tankerne i samværet med andre mennesker i mange forskellige
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs mereSkriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige.
Skriv bedre tekster Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår
Læs mereArbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger
Arbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger Mange gymnasier bruger konsulentfirmaet Ennova, når arbejdsmiljøet på skolen skal undersøges. Men de trivselsundersøgelser, der kommer ud af det,
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereTekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29
Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)
Læs mereLedelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereFrivillige ledere...
Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven
Læs merePOKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet
POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereEmergensen af den tredje sektor i Danmark
Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs meremaster i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015
master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret
Læs mereKommunikation og konflikthåndtering
Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det
Læs mereLæringsglemsel. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Læringsglemsel Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Hvorfor? Læring handler altid om noget. Vi lærer bedst, når vi ikke koncentrerer os om at lære (men i stedet om genstanden for læring)
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs mereHvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?
Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste
Læs mereDr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935
Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 A A Enhed Service 12 Traditioner 1950 12 Koncepter 1962 Helbredelse 12 Trin 1939 Ovenstående er vor arv. De er hver for sig og tilsammen vor historie. Tre Arvestykker,
Læs mereVi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet
Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs merePræsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM
2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereAt turde følge dit hjerte
At turde følge dit hjerte Opregn i din personlige udviklingsdagbog alle de tidspunkter i dit liv, hvor du har ladet vigtige muligheder for vækst og udfordring gå dig forbi. Hvorfor besluttede du dig for
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereHvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA,
Hvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA, 05.09.18 Thomas Ryan Jensen Filosof, partner i Ryan & Højlund filosofi i organisationer Leder af KIOL underviser i filosofi på Diplomuddannelsen i ledelse
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereNationalt Videncenter for Læsning
side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs mere