Afrapportering. Lisbeth Christensen. Lisbeth C Innovation og Læring
|
|
- Hedvig Sigrid Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afrapportering Fagligheden i entreprenørskab og entreprenørskab i fagligheden - et uddannelsesforløb for sundhedsprofessionelle undervisere og praktikundervisere Lisbeth Christensen Lisbeth C Innovation og Læring FORÅR 2015
2 Indholdsfortegnelse Gennemgang af forløbet..s. 1 Læringspunkter s. 4 Effekt - hvad er sket.s. 8 Gode råd på falderebet s. 10 Afrapportering Lisbeth Christensen forår 2015 ii
3 Afrapportering Fagligheden i entreprenørskab og entreprenørskab i fagligheden - et uddannelsesforløb for sundhedsprofessionelle undervisere og praktikundervisere Gennemgang af forløbet Baggrund for uddannelsen UCSJ ønsker at uddanne fremtidens medarbejdere, der i stand til at agere i uforudsigelighed og tænke nye løsninger på komplekse problemstillinger. UCSJ afsøger derfor - i tæt dialog med aftagere og praksis - nye og uafprøvede veje for at gentænke uddannelserne - arbejder på at vende at kæmpestor skude som en af lederne udtaler. Nærværende uddannelsesforløb er et led i denne strategi, og en del af den udviklingsproces, der søger at integrere innovative og entreprenørskab i uddannelserne, så de studerende kan bidrage nytænkende til at udvikle praksis. Mål med projektet Målet med kurset er (taget fra projektbeskrivelsen) at udvikle, afprøve og gennemføre et efteruddannelsestilbud for undervisere på de sundhedsfaglige uddannelser ved Campus Næstved og undervisere og vejledere på de tilknyttede praktiksteder. Målet er at understøtte pædagogiske kompetencer til at undervise i social innovation og entreprenørskab, således at alle dele af uddannelserne "favner" entreprenørskab. Det vil sige at de studerende opnår en ny dannelseskompetence i myndighed samt handlekompetence - eller foretagsomhed. Idéen er også at knytte entreprenørskabsundervisning til sundhedsfagligheden i såvel daglig undervisning, som i praktikforløb. Undervisere på praktikstederne får pædagogiske kompetencer til at understøtte de studerendes entreprenørielle kompetencer i praktikforløbene, hvor den studerende trænes i at skabe nye meningsfulde muligheder og handle, så mulighederne får reel værdi for praktikstederne. Mere operationelt betyder det, at uddannelsesforløbet har fokus på at udvikle undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer til at gennemføre entreprenørskabsuddannelse. At gøre de studerende mere innovative og entreprenørielle er imidlertid en omfattende Afrapportering 1
4 dagsorden, der ikke stopper med at udvikle pædagogiske og didaktiske metoder. For på langt sigt at gøre entreprenørskab til en integreret del af den daglige undervisning, er der også behov for organisatorisk og ledelsesmæssigt opbakning. Det vil blandt andet sige, at innovation og entreprenørskab bliver et mind-set og en praksisform for hele uddannelsesinstitutionen. Det betyder, at det at skabe nye muligheder og handle på dem - organisatorisk og i undervisningen - er en naturlig ageren i verden en entreprenøriel forholden sig (Saras Saraswathy definition). Som en af underviserne siger: Jeg bliver indigneret, når jeg ser noget, der ikke virker så tænker jeg, at det skal vi have lavet om, og foreslår, hvad vi så kan gøre. Rapportens baggrund Nærværende afrapportering er skrevet ca. 5 måneder efter uddannelsesforløbet sluttede på baggrund af kvalitative interviews med 1 ledere, 1 intern konsulent og 5 undervisere, hvoraf 1 var praktikvejleder. Rapporten er forfattet under et vist tidspres, så der har ikke været tid til at gennemføre flere kvalitative interviews eller en kvantitativ undersøgelse med alle underviserne om end det kunne have været ønskværdigt. Foruden denne rapport er der også sammensat en værktøjskasse til UCSJ fra underviseren i Lisbeth C. Beskrivelse af forløb Uddannelsen er gennemført over 5 måneder, med følgende forløb: Afrapportering 2
5 Teorigrundlag Uddannelsen var teoretisk ambitiøs forstået på den måde, at der blev introduceret til innovations-, kreativitets- og entreprenørskabsteori samtidig med at underviserne skulle afprøve konkrete værktøjer i en daglig undervisningssituation. Uddannelsen spændte eksempelvis over introduktion af entreprenørskabsforskeren Saras Sarawathys effectuation - teori over anvendelse af SCRUM, en agil projektledelsestilgang - og til planlægning af et forløb med studerende om at understøtte senhjerneskadede borgere - ved hjælp af de Bonos tænkehatte. Et krævende forløb i en travl arbejdsdag med mange andre dagsordener. Indhold og proces Som det fremgår af planen omfatter uddannelsen fire læringsdage og to pitstop. I løbet af undervisningsdagene er underviserne blevet introduceret til, og har afprøvet et koncept på en entreprenøriel undervisningsproces gennem fire assignments. 1. assignment omfattede metoder til at arbejde med de studerendes identifikation af egne styrker fagligt og personligt. Endvidere gruppeprocesser og etablering af studerende i teams. 2. assignment omfattede metoder til at få de studerende til at arbejde med disharmonier, og hvordan de kunne udforske disse til en egentlig problemstilling. Endvidere hvordan man kan inddrage relevante samarbejdspartnere. I 3. assignment gennemførte deltagerne en camp med udvalgte processer og værktøjer til at arbejde med studerendes idégenerering. Afrapportering 3
6 4 assignment handlede om værktøjer til at videreudvikle ideer til prototyper, og hvordan studerende kan præsentere prototyper, for den organisation, de samarbejdede med. Endvidere introduktion af SCRUM. På det første pitstop fik underviserne et oplæg af en entreprenørskabsuddannelsesforsker Per Blenker fra icare, Aarhus Universitet om forskellige tilgange til at arbejde med entreprenørskab i uddannelser. Desuden gennemførte underviserne refleksionprocesser i tværfaglige grupper, hvor man udvekslede erfaringer med at anvende entreprenørskab i undervisningen, eller hvilke muligheder og udfordringer de så i forhold til at få entreprenørskab ind i undervisningen. Denne proces fortsatte på det andet pitstop. Læringspunkter Uddannelsesforløbet kom i stand meget hurtigt efter ansøgningen blev bevilliget, og rekrutteringen skete hurtigt. Underviserne havde ganske forskellige forudsætninger i forhold til innovation og entreprenørskab, idet nogle allerede havde erfaring med at gennemføre camps med studerende, og andre havde behov for afklaring af grundlæggende begreber. Der deltog undervisere fra seks forskellige uddannelser med forskellige studieordninger. Deltagerne syntes, det var interessant at være sammen med kolleger fra andre uddannelser, men fik i begrænset omfang glæde af denne diversitet. Kompleksiteten i uddannelsesforløbet gjorde, at underviserne mest arbejdede i monofaglige grupper for at reducere kompleksiteten, og for at få innovation og entreprenørskab arbejdet ind i egne undervisningsforløb. De tre læringsrum Tanken med uddannelsesforløbet var, som sagt, at underviserne skulle afprøve processer og metoder i egen undervisning, og give erfaringer videre til organisationen. Det vil sige forløbet havde tre læringsrum: n Klasserummet - uddannelsesforløbet n Egen undervisning underviser med egne studerende n Organisatorisk læring - institutionsniveau Det er ofte vanskeligt at få samspillet til at fungere mellem uddannelsesforløb og dagligdag, og der var også hér en del forhindringer for at dette lykkedes. En del af underviserne havde allerede planlagt egen undervisning, og fordi entreprenørskabsuddannelse lægger op til meget anderledes undervisningsformer, var det vanskeligt at inddrage disse anderledes Afrapportering 4
7 tilgange. Det var således ikke alle undervisere, der fik uddannelsens læring i spil allerede under uddannelsesforløbet - hvorved den for nogle blev abstrakt. De undervisere, der skulle i gang med et modul, hvor innovation og entreprenørskab kunne anvendes eller var omdrejningspunktet som eksempelvis modul 13 fik processer og metoder i spil i løbet af uddannelsen, og nåede langt med at afprøve processer og metoder. Praktikvejlederne havde vanskeligt ved at afprøve processer undervejs på grund af generel travlhed, og fordi det ikke var et organisatorisk prioriteret område men nogle inddrog de nærmeste kolleger i læringen. En anden udfordring, som samtlige uddannelsesinstitutioner kæmper med, er at få studieordningerne til at matche det læringsbegreb, der ligger til grund for entreprenørskabsuddannelse. I de eksisterende studieordninger er der klare læringsmål, der skal opfyldes, hvilket matcher dårligt med, at de studerende selv skal definere vidensbehov i forhold til egen entreprenørielle proces. For ikke at tale om de evaluerings- og eksamensformer, der ikke belønner innovative kompetencer. En af lederne udtaler, at der nok skulle have været en højere grad af følgeskab fra ledelsens side, så undervisere og ledere sammen havde defineret, hvordan samspillet mellem studieordninger og entreprenørskabsundervisning kunne håndteres. Der skulle nok have foregået en samskabelse mellem ledere og undervisere, hvor ledelsen havde været synlig. Kunsten i denne type forandringsprocesser er at håndtere paradokset i både at gå forrest og give plads for eksperimenteren, udtaler lederen. Og videre Man skal kunne rumme de reaktioner, der kommer fra underviserne, og give det rette med- og modspil. Vi er på en rejse mod noget større, og befinder os i et kaosrum, vi alle skal kunne håndtere vi handler uden at vide. Andre undervisere ser i højere grad det at arbejde med entreprenørskab, som noget, der skal vokse op nedefra. At underviserne afprøver metoder og værktøjer, og bidrager på den måde nedefra med nye pædagogiske vinkeler. I forhold til det organisatoriske læringsrum var der nedsat en arbejdsgruppe, som debatterede forløbet undervejs. I denne var der deltagelse af en leder, en konsulent, tre undervisere fra uddannelsesforløbet og Lisbeth C. Arbejdsgruppen fungerede som et anknytningspunkt mellem organisation og uddannelse, og var informationskilde og feed back mekanisme både til underviseren og ledergruppen. Teori De mange teorier gav ifølge underviserne en god baggrund for at forstå innovation og entreprenørskab, og en fælles referenceramme at arbejde ud fra. Mange havde forud for forløbet oplevet innovation som et buzz word, der ikke gav mening på en Afrapportering 5
8 uddannelsesinstitution, men fik med forløbet et begrebsapparat og en tilgang, der kunne italesættes i egen praksis. Tankerne om entreprenørskab som begreb, dannelsesideal, en måde at være til i verden på (Saraswathy), processer og metoder var nye for de fleste, og har virket som inspiration både på det teoretiske og praktiske plan. En af underviserne beskriver en erkendelse af, at undervisere og studerende med deres faglige ekspertise kan skabe noget, der fører til umiddelbar samfundsværdi. Praktikstederne er således ikke blot et led i at uddanne de studerende, men kan få umiddelbar nytteværdi af de studerendes viden og samspillet med underviserne. Nytteværdi i form af nye måder at gøre tingene på, og skabe nye velfærdsydelser. Entreprenørskabstænkning ligger endvidere i fin forlængelse af det pædagogiske arbejde, underviseren er i gang med at forlade undervisning som traditionel vidensformidling, og i stedet arbejde med de studerendes læring at få viden omsat til færdighed og kompetencer. Per Blenkers oplæg om at vælge mellem forskellige perspektiver på entrepreneurskab gav anledning til at reflektere eget ståsted i forhold til innovation og entreprenørskab. Denne tilgang at skabe rum for egne holdninger og tanker - kunne have været hjælpsom at bruge i endnu højere grad igennem forløbet ifølge en af deltagerne. Teorien præsenterede én tilgang til entreprenørskabsuddannelse, og var ikke en generel teoretiske indføring i forskellige teorier. Metoder og processer Underviserne blev præsenteret for mange processer og værktøjer, og afprøvede nogle af dem igennem den entreprenørielle proces, der blev gennemført i klasserummet. I interviewene blev underviserne spurgt, hvilke processer og værktøjer, de synes var hjælpsomme, og ikke overraskende har de ladet sig inspirere af meget forskellige værktøjer. Kunsten er, at medtage og transformere metoder og processer, så de matcher ens egen undervisningsstil. I det følgende blot enkelte eksempler på anvendelsen af processer, principper og værktøjer. I værktøjskassen kan ses en nærmere beskrivelse af de enkelte. Afrapportering 6
9 En af underviserne fortæller om de sure citroner :! Entreprenøren ved, at der ofte sker noget uforudset. Fremfor at udarbejde alternative planer eller tænke på hvordan han kan undgå det uforudsete, der kan få tingene til at gå helt galt, tager han de uforudsete hændelser en efter en og arbejder med dem. Amerikanerne bruger udtrykket Make lemonade, når de står overfor en dårlig sag eller uforudset hændelse. Man bliver nødt til at finde en god løsning, hvis man pludselig står med en sur citron, der ikke kan spises. Løsningen kan være at drysse citronen med sukker, hælde vand ved for at få en dejlig limonade. Der sker hel tiden forandringer - og somme tider er de ubekvemme. I stedet for at lade mig irritere, bruger jeg dem som benspænd i forhold til at finde nye og kreative måder at løse opgaven Det er vigtigt for organisationen, at medarbejderne er engagerede og ikke bliver drænet mentalt fortæller underviseren. Princippet anvender underviseren således i sit daglig arbejde både for sig selv og som redskab i undervisningen. Som det fremgår er denne entreprenørielle tænkning blevet en internaliseret del af måden at ageren i verden for underviseren. Et andet eksempel er princippet om en fugl i hånden. I stedet for at gabe over hele problemstillingen tager man det næste skridt, hvor man kan se en trædesten, og reflekterer efterfølgende, hvad man nu kan gøre for at komme videre en iterativ proces. En af underviserne bruger denne tænkning til at løse undervisningsdilemmaer. En gruppe af undervisere havde eksempelvis formuleret en opgave, hvor de skulle understøtte de studerende i at overføre den teoretiske viden fra studiet til praksis en opgave så kompleks og vanskelig, at den ikke så sådan kan løses. Det blot at forestille sig det næste skridt i stedet for den ideale løsning, gav imidlertid handlingsorienterede idéer til undervisningen. At forstille os en landingsplads tæt på, som vi har energi til at nå, være opmærksomme og ambitiøse, men have realistiske mål, som en af underviserne udtrykker det. Også i dette tilfælde er tilgangen ikke blot et værktøj, men en internaliseret del af det daglige arbejde hos underviseren. Et tredje eksempel er den agile projektledelsesmetode SCRUM, som underviseren både ser som en undervisningsmetode, og en måde at innovere nye velfærdsydelser på i samarbejde Afrapportering 7
10 med praksis og brugere. SCRUM omfatter en række udviklingsredskaber, og idéen er en kort planlægningshorisont hen imod en vision højst en måned, hvor alle aktiviteter lægges fast. Efter denne måned evalueres resultatet, og nye aktiviteter planlægges. Flere underviser peger på fordelen i at have et helt koncept for en innovationsproces - fra metoder til at skabe nye idéer, over idébearbejdning ved hjælp af faglig viden og til udvikling af en prototype. SCRUM er desuden en metode til at videreudvikle og implementere prototyper i det daglige arbejde, som en af underviserne nævner. Underviserne ser også arbejdet med innovationsspørgsmål som en givende metode, der matcher undervisningen godt. Et innovationsspørgsmål skaber overgangen mellem en opgave/et problem og starten af en idégenereringsproces. Spørgsmålet åbner en problemstilling og skaber nye perspektiver på løsninger. Et innovationsspørgsmål er åbent, visionært og uden på forhånd definerede løsninger. Men det er lige så vanskeligt at arbejde med innovationsspørgsmål som med en problemformulering, siger underviseren. Det har også vist sig, at i de tilfælde, hvor de studerende har formået at formulere et præcist, åbent og visionært innovationsspørgsmål, er løsningerne blevet mere perspektivrige og nytænkte. Disse værktøjer blev trænet under forløbet, men som sagt var der nogle undervisere, der ikke fik det tænkt ind i et eget konkret undervisningsforløb med studerende. Dette betyder at processer og metoder stadig ikke er blevet aktive i undervisningen. En af underviserne peger på, at det kunne hjulpet processen på vej, hvis der havde været eksempler på undervisningsforløb fra egen uddannelse, så man kunne se, hvordan metoderne kunne bruges. Det var i stedet op til underviserne selv at omsætte metoder og processer til egen faglighed og undervisning, hvilket blev forsøgt undervejs i monofaglige grupper. Et lille suk fra én af underviserne var, at det kunne have været fint, at være rykket ud af den daglige rutine og ind i et mere kreativt rum, som kunne have inspireret til vanebrud. Mind set De interviewede undervisere er enige om, at det grundlæggende i entreprenørskab er mindsettet tænkningen. At man ser sig selv som én, der kan forandre verden - skabe og forfølge muligheder - handle. Det kræver mod at afprøve nye metoder systematik og stædighed, for at holde fast og samtidig være parat til at ændre kurs, hvis tingene ikke går, som man planægger. Et entreprenørielt mind-set har også fokus på eksterne samarbejder, og på hvordan studerende og undervisere sammen kan bidrage til den værdiskabelse, der kendetegner innovation. Afrapportering 8
11 Effekt hvad er sket? 4 af de interviewede undervisere arbejder lige nu videre med innovation- og entreprenørskab på hver sin måde, og den sidste skal i gang med et modul 13 tværfagligt innovationsmodul. Den ene underviser anvender udvalgte værktøjer i den daglige undervisning blandt andet perspektivøvelsen, hvor de studerende anskuer en faglig problemstilling fra forskellige synsvinkler. På denne måde får de nye idéer til, hvordan problemet kan begribes og løses. Underviseren er ligeledes begyndt at planlægge en radikal anderledes undervisningsform i de moduler, hvor innovation og entreprenørskab giver mening. Endelig er entreprenørskab blevet en naturlig del af underviserens daglige praksis. Underviseren kom også med et bud på, hvordan innovation og entreprenørskab kan indgå undervejs i hele uddannelsen. Idéen er, at de studerende på de meget grundfaglige moduler bliver præsenteret for innovationsmetoder, så de gradvist vænner sig til mere ustrukturerede og handlingsorienterede undervisningsformer. Når de studerende har erhvervet sig en grundfaglighed, kan denne anvendes i entreprenørielle processer på de senere moduler, hvor man eksempelvis arbejder med kvalitet. På denne måde kan entreprenørskab også understøtte en videreudvikling af de fagfaglige kompetencer, hvor disse bliver reflekteret i en virkelig kontekst og gennem virkelige problemstillinger. Når de studerende skal opnå entreprenørielle kompetencer er det en forudsætning, at de gør tingene for alvor. En anden underviser planlægger at anvende det, at arbejde med virkelige problemstillinger, som en måde at engagere e-læringsstuderende og andre studerende. Der er sket en udvikling i de studerendes identitet, hvor de ikke blot ser som studerende, og helliger sig studiet, men har mange andre foki - job, krav om sundhed og fitness, familieforpligtelser og mange andre dagsordner. En pædagogisk og didaktisk redskab kunne være, at koble undervisningen på en virkelig, meningsfuld problemstilling, hvor løsningen kunne skabe værdi for nogen. Underviseren foreslår også, at innovation og entreprenørskab kan tænkes ind i uddannelsen på forskellig vis. Blandt andet allerede på første modul, hvor de studerende kan blive præsenteret for muligheden for at skabe eget job. Det kunne indgå i videnskabsteorimodulet og drypvist på modul 3 og modul 5, hvor de studerende er i marken for at afdække forskellige problemstillinger. På denne måde kunne uddannelsen forberede de studerende på et innovativt bachelorspeciale. Underviseren foreslår endvidere, at UCSJ kunne gennemføre et pilotprojekt, hvor man arbejder pædagogisk og didaktisk med at understøtte en gruppe studerende i at gennemføre et innovativ bacheloropgave. Afrapportering 9
12 Én af underviserne tvivler på, det kan lade sig gøre for alvor at arbejde med innovation og entreprenørskab i undervisningen før studieordningen bliver revideret i Måske vil det også være mere hensigtsmæssigt at inddrage det i efteruddannelse for de, der lander i mere udviklingsprægede job, siger underviseren. En af de andre undervisere har startet sin egen virksomhed som bibeskæftigelse. Mest for at udforske de muligheder, der ligger i at kommercialisere sin viden og arbejde entreprenørielt med det. Underviserens primær formål er således at opnå viden, som kan anvendes til at give de studerende førstehåndsviden om entreprenørielle kompetencer. Underviseren arbejder også med at udvikle den faglige undervisning, så de studerende lærer igennem handling, også hér kan uddannelsesforløbets processer og metoder anvendes. Den interviewede praktikvejleder har undervist de andre praktikvejledere i innovation og entreprenørskab, hvor disse gennemførte en entreprenørielle proces med nogle af de værktøjer, der blev undervist i på uddannelsesforløbet. Underviseren har flere læringsaktiviteter i støbeskeen sammen med sine kolleger, så de kan komme i gang med at udvikle undervisningen sammen med de studerende. Praktikvejlederen er også interesseret i at gå ind i eksempelvis modul 13, hvor praksis og skole kunne samarbejde om et innovationsprojekt. Underviseren arbejder ligeledes med at udbrede kendskabet til innovation og entreprenørskab i egen organisation ved at præsentere idégenereringsværktøjer på fælles pædagogiske dage. Gode råd på falderebet Nogle af underviserne peger på, at entreprenørskabsuddannelse skal komme nedefra, men fortæller samtidig, hvordan underviseren oplever sin egen leder bakke op. Lederen er god til at prioritere mellem de mange udviklingsopgaver, der hele tiden skal lykkes, og skærmer sine undervisere i forhold til stor omskiftelighed. Det vil sige, når lederen sætter skibe i søen, indregnes tidsforbruget i undervisernes opgaveportefølje, så der ikke opstår store overarbejdspukler. Der bliver sat tid og ressourcer af, og holdes fokus på det, der er sat i gang. Udvikling bliver på denne måde en del af den daglige drift. Én af underviserne har også god erfaring med, at lederen typisk sætter to kolleger sammen med de samme interesser, så de kan støtte hinanden og fastholde udviklingsprojektet. Underviserne fremhæver også det gode kollegiale samarbejde i gruppen, hvor der afsættes tid til gensidig læring og dialog. En anden underviser foreslår, at lederne tegner et fremtidsbillede af, hvordan visionen ser ud, og hvilke fordele, der vil være for underviserne. Hvad kan vi opnå, hvis vi lægger ekstra energi i udvikle nye undervisningsformer? Hvordan kan vi skabe incitaments- og Afrapportering 10
13 belønningsformer, der understøtte den undervisningsudvikling organisationen ønsker. Det er vigtigt, der er en sammenhæng mellem kerneopgaven undervisningen - og organisationens ønske. Mange undervisere og ikke blot de, der har deltaget i dette uddannelsesforløb eksperimenterer med innovation og entreprenørskab i undervisningen på meget forskellig vis. Èn af underviserne foreslår, at de enkelte studier beslutter, hvor og hvordan innovation og entreprenørskab skal indgå om det skal indgå i alle fag, i udvalgte fag, som en pædagogisk og didaktisk metode, i et bestemt modul eller hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt. Det er én af de første og vigtigste ting i forhold til at arbejde videre med dagsordenen. Den interviewede leder peger på, at ledelsen skal styrke innovationsledelse og udvikling af den innovative organisation. Det er et godt spørgsmål, hvad innovationsledelse og en innovativ organisation er i uddannelsesinstitutions-kontekst? Der er ikke mange uddannelsesinstitutioner, der for nærværende tør sige de er i hus med at være en innovativ organisation, og der er heller ikke megen forskning, der kan bidrage til en afklaring. Men UCSJ er på vej ad ubetrådte stier sammen med mange andre uddannelsesinstitutioner. Afrapportering 11
14 Bibliografi Bager, Lene Tortzen m.fl. (2010): Entrepreneurskabsundervisning, proces, refleksion og handling. Aarhus Entreprenørship Center, Aarhus Universitet. Darsø, Lotte (2011). Kap. 3 Innovationsfeltet I organization og samfund fra Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovatiionskompetence. Samfundslitteratur Jensen, Kirsten Engholm m.fl. (2008): Principper for offentlig innovation. Fra best practice til next practice. Børsen Kirketerp, Anne og Steffen Korsgaard (2007): Hvordan man skaber foretagsomme entreprenører: SKUB metoden og effectuation logik*. Ledelse & Erhvervsøkonomi nr. 2. Progressionsmodel: Entreprenørskabs og innovationsundervisning. Fonden For Entreprenørskab Sarasvathy, S. & Venkataraman, S., (2011): Entrepreneurship as Method: Open Questions for an Entrepreneurial Future. Entrepreneurship Theory and Practice, Sarasvathy, S. (2001): Causation and effectuation: toward a theoretical shift from economic inevitability to entrepreneurial contingency, The Academy of Management Review, 26(2): 234. Sørensen, Eva og Torfing, Jacob (2011): Kap. 1 Samarbejdsdrevet innovation I den offentlige sektor og kap. 16 Sundhedscentre som resultat af samarbejdsdrevet innovation. In Samarbejdsdrevet innovation I den offentlige sector. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Tanggaard, L. (2008): Kreativitet skal læres. Når talent bliver til innovation, Aalborg Universitetsforlag. Kap. 1 og 2 Afrapportering 12
Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS
Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS E3U 2016 Undervisningsdesign Forud for skitsering af mit undervisningsdesign præsenteres de forhold, som danner baggrunden for mit design. Målgruppe
Læs mereKategoriseringsmodel
Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodellen er udarbejdet og udgivet af: Fonden for Entreprenørskab Ejlskovgade 3D 5000 Odense C Mail: post@ffe-ye.dk 2018 Indhold Introduktion... 5 Fagligt indhold...
Læs mereENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE NYERE DISKUSSIONER BLANDT FORSKERE OG UNDERVISERE Innovation vs. entreprenørskab Noget der er derude? Noget der skabes? Genstand
Læs mereInnovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.
Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner
Læs mereKREATIVITET. I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson
KREATIVITET I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson Fra udfordring over muligheder 1l prototype i entreprenørielle undervisningsdesigns På seminar to lægger vi ud
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereEn f. En fugl i hånden. Arbejdsseminar 2. oktober Lene Tortzen Bager
En f En fugl i hånden Arbejdsseminar 2. oktober Lene Tortzen Bager Sara Sarasvathy Causation/mål Afsæt i produkt/idé Analyse af marked Analyse af kundegrupper Analyse af interessenter Forretningsplan Effectuation/middel
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereErhvervsrettet innovation
Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereOPALL d. 19 juni 2013
OPALL d. 19 juni 2013 Hvordan kan du arbejde med innovation? Oplæg v. Stinne Fraas og Hanne Skov Kreativitet Latin creare: at skabe, og det græske krainein der betyder at opfylde og indfri. Evnen til at
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereUNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB
UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB PRÆSENTATION HVAD ER UDFORDRINGEN? HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER SKABE LØSNINGER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereInspirationskatalog. Introduktion
Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,
Læs mereInnovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
Læs mereWorkshop plan for Next Step, Spor 1 foråret 2019
Workshop plan for Next Step, Spor 1 foråret 2019 Læringsmål Der arbejdes gennem forløbet med fire overordnede dimensioner: Handling, Kreativitet, Omverdensrelation og Personlig indstilling (Fonden for
Læs mereGlobale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse
Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen
Læs mereSamskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum
Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:
Læs mereEntreprenørskab på tværs
Entreprenørskab på tværs Tværprofessionalitet & Innovation på Campus Randers efteråret 2014 Forord Fælles for VIA s uddannelser er, at de uddanner medarbejdere, der skal varetage opgaver på et komplekst
Læs mereINNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE
INNOVATØREN Tendens #1: En kompleks verden i hastig forandring Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer på. Vi gør fuld brug af de muligheder, som teknologi
Læs mereSystemisk lederuddannelse
Systemisk lederuddannelse Styrk din ledelsespraksis, og vær med til at udvikle din organisation. Professionel ledelsespraksis Deltag på denne 1-årige systemiske lederuddannelse, og få professionaliseret
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereInnovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE
Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereAfsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:
Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereBilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER
5 FORSKELLIGE SCENARIER 1 INNOVATØREN TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING 2 INNOVATØREN VORES FORTÆLLING Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereledelse der inviterer og insisterer
Find vejen frem VIA University College VIAs ledelsesgrundlag Aftryk VIA ledelse der inviterer og insisterer Introduktion VIA University College FORORD Ledelsesgrundlag 2 Aftryk VIA ledelse der inviterer
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereKURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab
KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i
Læs mereInnovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent
Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ
Læs mereModul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Valgfag. Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på
Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Valgfag Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på Create the future! New ways of thinking Inter-professionally
Læs mereMODUL Studieplan for didaktisk design/ format
Kort om konteksten for modulet (Årgang, sammenhæng med fagområdet, andre fagområder på årgangen, udvalgte kvalitetskriterier som afsæt for det didaktiske design/ format, andet) Hvorfor er det vigtigt med
Læs mereSystemisk projektlederuddannelse
Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?
Læs mereModul 13. Bioanalytisk praksis-, udviklings- og forskningsviden. Valgfag. Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på
Modul 13 Bioanalytisk praksis-, udviklings- og forskningsviden Valgfag Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på Create the future! New ways of thinking Inter-professionally 1 1.0.
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereInformation om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC
Information om 2. praktik juni 2014 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Arbejdsvilkår mv. i 2. og 3. praktik I 2.- og 3. praktikperiode har de studerende et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereInterdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I. Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation
Interdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation Nyt center - ét fælles mål Overordnet mål: BRINGE FORSKNINGSBASERET VIDEN I
Læs mereSyddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018
Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018 Forår 2018 Beskrivelse af fagene: Forandringsledelse Innovationsstrategi og forretningsmodeludvikling Strategisk kommunikation Corporate Governance
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereInnovation som begreb og praksis set med AMU-briller
Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereOptag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune
Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereLær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus
Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Kursus: Servicedesign 1 Serviceydelser udgør en stor andel af samfundsøkonomien. Ny teknologi ændrer eksisterende serviceydelser
Læs mereRefleksion på baggrund af feedback i præsentationsgrupper
Refleksion på baggrund af feedback i præsentationsgrupper Hvilke to-tre feedbackpunkter har I særligt taget til jer? Og hvordan kan de bruges i det videre arbejde med at justere/tilpasse jeres undervisningsdesigns?
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereUddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau
Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere
Læs mereGuide til tovholderne og deres AMUledere
Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]
Læs mereFra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design
Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring
Læs mereMellemledere. Indsigt i målgruppe behov og ønsker
Mellemledere Indsigt i målgruppe behov og ønsker Indsigt i målgruppe behov og ønsker I projektet digis har vi i foråret 2019 gennemført work camps og interviews med vores målgrupper. Det har givet viden
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereInnovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk
Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereDen studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger med denne specialisering
Læs meremoving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling
moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL
Læs mereVision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved
Vision mission strategi værdier University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision Det er UCSJ Bioanalytikeruddannelsen Næstveds vision at være en anerkendt og ønsket aktør i forhold
Læs mereMODUL Studieplan for didaktisk design/ format
Kort om konteksten for modulet (Årgang, sammenhæng med fagområdet, andre fagområder på årgangen, udvalgte kvalitetskriterier som afsæt for det didaktiske design/ format, andet) Hvorfor er det vigtigt med
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Birgitte Agersnap E-mail:
Læs mereAnja Toft Ingwersen Nej
Projekttitel Kontaktperson & -email: Kort beskrivelse af projektet Status i forhold til tidsplan - Hvornår er projektet startet op, og hvornår forventes det afsluttet? - Har projektet fulgt den godkendte
Læs mereDin læringsrejse. En guide til lederafklaringsforløbet Leder på spring. i Østjysk LedelsesAkademi
Din læringsrejse En guide til lederafklaringsforløbet Leder på spring i Østjysk LedelsesAkademi Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabelon for samtale med nærmeste
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereAnsøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.
Ansøgningsskema Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet forår 2018 Innovation og entreprenørskab i skolens fag 1 Grundlæggende Innovation og entreprenørskab skal, i henhold til skolereformen,
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereÅbent program Efteråret 2012 NEUROLEADERSHIP EN HJERNEBASERET UDVIKLING AF DET PERSONLIGE LEDERSKAB
Åbent program Efteråret 2012 NEUROLEADERSHIP EN HJERNEBASERET UDVIKLING AF DET PERSONLIGE LEDERSKAB NEUROLEADERSHIP NeuroLeadership er et nyt fagligt krydsfelt med fokus på at inddrage evidensbaseret viden
Læs mereBørn og unges læring og trivsel i en global verden
September 2011 Børn og unges læring og trivsel i en global verden 3. Tids- og procesplan I dette afsnit skitseres tids- og procesplanen for projektets fase 1 overordnet. Nedenstående tabel viser måned
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereWorkshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle
Workshop Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshoppen talent på HG 1. Hvem er jeg? 2. Hvorfor er jeg her? 3. Hvad vil jeg underholde om? 4. Hvem er I? Positiv Clearence Vælg ½ postkort.
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereEt KOMBI forløb Kombination af valgfag og bachelorprojekt i samarbejde med Studentervæksthuset Modul 13. Valgfag
Et KOMBI forløb Kombination af valgfag og bachelorprojekt i samarbejde med Studentervæksthuset Modul 13 Valgmodul Valgfag Nye måder at målrette sin uddannelse på 1 1.0. Valgfagets titel Dansk titel Et
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereUdvikling af innovative kompetencer i industriens AMU
Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereInnovationsnetværk for VUC 2013-2014
Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereGo Morgenmøde Ledelse af frivillige
Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring
Læs mereAdjunktpædagogikum & KNUD. Camilla Rump
Adjunktpædagogikum & KNUD Camilla Rump God undervisning? Nævn et kriterium I finder afgørende for hvornår undervisning er god undervisning. Sum med din sidemand i 2 minutter. God undervisning mit bud Undervisning
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereEVALUERING AF MMD 4. SEMESTER OG DET SAMLEDE FORLØB
EVALUERING AF MMD 4. SEMESTER OG DET SAMLEDE FORLØB JANUAR 2017 Indhold 1. Fjerde semester på MMD (efterår 2016) 2. Læringsmiljøet på MMD forløbet 2015/2016 3. Organisering af MMD forløbet 2015/2016 4.
Læs mereUddannelsesplan 3. praktik - Social- og specialpædagogik
Uddannelsesplan 3. praktik - Social- og specialpædagogik Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk
Læs mereMETODE TIL TRÆNING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I SAMFUNDSFAG
METODE TIL TRÆNING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I SAMFUNDSFAG You cannot sit and wait for innovation. You have to go after it with a club. - Jack London Hvad er det? Innovation - Hvad er det? Nyt, nyttigt,
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mere