KLÆDT PÅ TIL FREMTIDENS KLIMA Rapport fra PRIMO seminar den 23. oktober 2009

Transkript

1 Vindene blæser. Og det med budskaber om globale temperaturstigninger, kraftigere storme og stigende vandstand. Klimaforandringer, som fordrer nye løsninger. Og det var netop med sigte på at finde intelligente løsninger på klimaforandringerne, at PRIMOs seminar om klima og risikoledelse i de danske kommuner blev afholdt i Ingeniørernes Hus i København den 23. oktober Velkomst PRIMOs formand, Jesper Hjort, mindede i sin velkomst om, at PRIMO grundlæggende handler om, hvorledes kommunerne kan blive bedre til at håndtere usikkerhed gennem risikoledelse, hvorfor det faldt PRIMO naturligt at se på en af tidens helt store udfordringer, nemlig klimaforandringer. Klimainformation Specialkonsulent Povl Frich fra Energistyrelsen gik som den første på podiet og talte om behovet for risikoledelse på klimaområdet. Det, at klimaforandringerne er globale og konsekvenserne vidtrækkende fordrer et øget samarbejde både nationalt og globalt, fastslog han. Det betyder også større forventninger til risikoledelse, men forventninger som risikoledelsen godt kan indfri, noterede han og refererede samtidig til klimaforandringernes positive virkninger. Eksempelvis forudså han energibesparelser i private husstandes varmeforbrug som følge af varmere vintre; som dog opvejes af stigende behov for køling i sommerperioderne. Disse ændringer i forsyningsstrukturen må det fremtidige energisystem også tage højde for. Herefter gik Povl Frich videre til at tale om, hvordan Energistyrelsen arbejder med klimaforandringerne. Det gør man ud fra en trekantstruktur mellem den offentlige myndighed og dennes krav, den private virksomhed og dennes risikovurderingsekspertise, samt borgeren og dennes holdninger. Håndteringen af klimaforandringerne, mente Jesper Hjort, stiller ikke blot krav til de enkelte kommuner, men accentuerer også behovet for et øget tværgående samarbejde mellem kommunerne og mellem kommunerne og private virksomheder. Ifølge Jesper Hjort vil håndteringen af klimaforandringerne i mange år fremover blive et omdrejningspunkt for udviklingen af et sådant tværgående samarbejde. Et sådant tværsektorielt samarbejde kræver en øget kommunikationsindsats, hvorfor regeringens strategi for klimatilpasning kort sagt kan opsummeres som: Informer, informer og informer. Men, som han påpegede, er det vigtigt som myndighed ikke at skabe et informations over flow, hvorfor kun den mest relevante information skal kommunikeres til befolkningen. At udvælge denne information, er til gengæld en meget stor udfordring! PRIMO-seminar 2009 Side 1

2 Et eksempel på, hvorledes det i praksis gøres i dag kan ses på klimatilpasningsportalen: Intelligent klimahåndtering Vi skal passe på ikke at råbe ulven kommer uden grund. I oplægget fra direktør Jacob Høst Madsen i DHI Group var formålet blandt andet at mane til besindighed: Vi må som samfund lære at leve med, at klimaet ændrer sig som det i øvrigt altid har gjort og på intelligent vis tilpasse os. Fra talerstolen i Ingeniørernes Hus med udsigt over Københavns havn, fremhævede Jacob Høst Madsen meget apropos vandet som fremtidens mest presserende klimarisiko i form af stigende have og voldsomme skybrud. I DHI arbejder man med risikovurderinger af, hvad vi skal gøre med de store vandmasser med henblik på et forudseende klimaberedskab. Han understregede nødvendigheden af at revurdere samfundets nuværende mål for klimahåndtering og kortlægge, hvad vores bygninger og infrastruktur skal kunne holde til, og hvor vi skal lede vandmasserne hen. Vi må som samfund lære at leve med, at klimaet ændrer sig som det i øvrigt altid har gjort og på intelligent vis tilpasse os Jacob Høst Madsen, DHI Group For nyligt har DHI i samarbejde med DANVA udviklet en såkaldt klimakogebog, hvilket er en guide, som kommunerne kan bruge til at identificere risikoområder for oversvømmelse. Se følgende link: kenexist=no. Og Jacob Høst Madsen sluttede, hvor han startede, med at sætte en tyk streg under behovet for en intelligent og rullende, dynamisk, klimatilpasning med ordene: Vi kan ikke undgå oversvømmelser, men vi kan lære at leve med dem. Vi må simpelthen udvikle den klimaviden, vi mangler i dag. Klimahåndteringens synergieffekter Fra starten af Claus Hvashøjs oplæg stod det klart, at vi som samfund har brug for en integreret klimaindsats, som både tager højde for tilpasning og forebyggelse. For som han pointerede: Kun herved kan vi opnå synergieffekter. Som direktør i COWI har Claus Hvashøj indsigt i mange af de klimatilpasningsværktøjer, der står til rådighed for kommunerne. Men på trods af de mange værktøjer, findes der endnu ingen rammesætning for, hvad klimatilpasningsplaner skal indeholde: Vi mangler stadig en samlet metodeguide for både klimatilpasning og forebyggelse som vi kan bruge til at imødegå klimaforandringerne. I kommunerne bliver klimatilpasningsplaner udarbejdet mange steder og det er planer med forskelligt omfang og ambitionsniveau. Nogle kommuner har placeret klimaplanlægning på strategisk niveau, mens andre planlægger ad hoc og indsatsorienteret i de enkelte tekniske sektorer. Derfor må kommunerne spørge sig selv om, hvor koordineringsansvaret for klimaplanlægning bedst placeres i den enkelte kommune; i teknisk afdeling eller på direktionsniveau. Og ser vi på eksemplerne, da er der gode erfaringer fra mange forskellige organisatoriske tilgange til klimaplanlægningen. PRIMO-seminar 2009 Side 2

3 Vi må spørge os selv om, hvor ambitiøse vi som kommune vil være i at integrere klimaforandringerne i vores planlægning, lød det fra talerstolen. Claus Hvashøjs eget svar gik på selve vigtigheden af at stille sådanne spørgsmål: For den byrumsdisponering med infrastruktur og bygninger som vi etablerer nu, sætter for lang tid fremover rammerne for vores sårbarhed over for klimaforandringerne. Til slut understregede han, hvor vigtigt det er at samarbejde på tværs af kommunegrænser, da klimaproblematikken jo netop i sin natur er grænseoverskridende. Derfor må de enkelte kommuner koordinere klimaindsatsen. På den vis kan vi, ifølge Claus Hvashøj, drage fordel af de synergieffekter, der følger med en integreret og strategisk klimaplanlægning indeholdende klimatilpasning såvel som forebyggelse. Partnering som klimahåndtering Direktør John Sommer fra MT Højgaard indtog podiet for at slå et slag for partnering som en måde at håndtere de store bygge og anlægsprojekter som klimaforandringerne stiller kommunerne overfor. MT Højgaard har stor erfaring med partneringmodellen, der giver mulighed for på forhånd at kortlægge bygge og anlægsprocessen, så der kan skabes bæredygtige og miljøvenlige byggeog anlægsløsninger, som han udtrykte det. Klimaforandringerne stiller yderligere krav til projekter i bygge og anlægssektoren både som følge af investeringernes størrelse og kompleksiteten. Det vil således være optimalt at involvere bygherre, rådgiver, entreprenør, styregruppe og så videre, og der vil derfor være behov for en model, der medtænker en række forhold og interesser i selve byggeprocessen. John Sommer pointerede, at styrken ved partnering lå i, at man tidligt i processen får diskuteret, klarlagt og taget stilling til både de usikkerheder og risici, der er knyttet til det enkelte byggeprojekt, og også til ansvarsfordeling, og til hvordan man vil løse eventuelle konflikter, hvilke der heldigvis bliver færre af, når der er sket denne forventningsafstemning. Og som han rundede sin præsentation af med: Partnering er et konkret værktøj for kommunerne, der både kan kaste økonomiske og miljømæssige fordele af sig. Klimakommunikation Med udgangspunkt i PRIMOs publikation Kommunal risikoledelse i praksis lagde sekretariatschef Thomas Breck fra IMS ud med at tale om kommunikationens rolle i den kommunale klimahåndtering. Og det stod hurtigt klart, at kommunikation er en central del af klimahåndteringen, som burde spille en langt større rolle, end den gør i dag: Når man arbejder på så komplekse områder, som klimaforandringerne er, og med så mange interessenter, er det vigtigt, at kommunikationen om risici ikke først indgår i processen til sidst, men derimod er med helt fra begyndelsen, sagde Thomas Breck. Det vil kunne give et bedre beslutningsgrundlag ved, at erfaringer og perspektiver inddrages i risikoanalysen. Og samtidig skabe større commitment, når beslutninger skal føres ud i livet eller en praksis skal ændres. Klimaforandringerne fordrer en klimarisikoledelse, som medtænker kommunikationen før, under og efter myndighedens håndtering af en given klimarisiko Thomas Breck, IMS PRIMO-seminar 2009 Side 3

4 I sit oplæg pointerede han, at det er myndighedernes opgave at inddrage borgerne. Han understregede endvidere, at kommunikationen om klimarisici foruden videnskabelig viden involverer værdimæssige spørgsmål som, hvad det er for et samfund vi ønsker at leve i, hvor tit vi skal gå i bad, og hvor tit vi skal have rent tøj på. Ifølge Thomas Breck vil god klimakommunikation automatisk udløse sådanne typer af spørgsmål, og ikke blot handle om at videregive befolkningen såkaldt objektiv information om sandsynlighed og konsekvens. Som han også valgte at udtrykke det: Klimaforandringerne fordrer en klimarisikoledelse, som medtænker kommunikationen før, under og efter myndighedens håndtering af en given klimarisiko. De fem præsentationer blev efterfulgt af fire korte oplæg alle med fokus på nye perspektiver på klimaforandringerne. Klimajura Partner Jens Andersen Møller fra Bech Bruun behandlede i sit oplæg de juridiske risici som kommunerne skal være opmærksomme på som følge af klimaforandringerne. Især forudså han havvandsstigninger og skybrud som centrale juridiske risici for kommunerne: Man må som kommune være bevidst om, at ansvarsrisikoen juridisk set, i det mindste indtil videre, er baseret på, om der er begået fejl og forsømmelser i kommunens anlægs og driftsaktiviteter på disse områder. To risikoområder, der ifølge Jens Andersen Møller, kræver en mere dybdegående juridisk behandling i lyset af klimaforandringerne. Efter hans mening ligger der her et behov for planlægning og en klar definition af ansvaret hos kommunerne: Kommunerne må på den lange bane sørge for at tilpasse sig den nye klimasituation, så den enkelte forvaltning juridisk set er rustet til at håndtere klimahændelserne, når de opstår. Klimarevision Det miljøansvar som børsnoterede selskaber er oplysningspligtige om kunne også være relevant for de danske kommuner. Det var de indledende ord fra chefrevisor Palle Thomsen i BDO Kommunernes Revision. I sit oplæg efterlyste han netop, at kommunerne i større grad signalerer bæredygtig og miljømæssig ansvarlighed eksempelvis i form af grønne regnskaber. Som han sagde: Vi ser enkelte kommuner, der udarbejder grønne regnskaber, men langt fra alle. Og de grønne regnskaber kan ofte være svære at finde for eksempel på hjemmesider Klimaforandringerne indebærer et stigende behov for meddelelsesmidler på klimaområdet som kommunerne kan bruge over for borgerne. Han fremhævede her det grønne regnskab som en potentiel måde at tilfredsstille et sådan behov på: Herved får borgerne og omverden et klart billede af, hvordan man som kommune konkret forholder sig til miljørigtig og bæredygtig adfærd. Palle Thomsen tilføjede yderligere, at klimaforandringerne medfører økonomiske krav til kommunerne både på kort og lang sigt. Kommunerne bør derfor foretage en risikoafdækning og i deres udbud lade virksomhederne give deres bud på løsninger. PRIMO-seminar 2009 Side 4

5 Til slut omtalte Hanne Berg Forsikring & Pensions udviklingsprojekt et nyt website, hvor borgerne kan finde prognoser på, hvor meget regn, der vil falde i netop deres nærområde. Klimaforsikring Salgs og markedsudviklingschef Hanne Berg fra KommuneForsikring lagde ud med en opfordring til salen: Vi må kaste os ud i klimaproblematikken, selvom vi ikke føler os 100 procent rustet til det; vi har simpelthen ikke tid til at vente. Og i forsikringsbranchen arbejder man med at udvikle bæredygtige klimaprodukter til forsikringstagerne. Eksempelvis kan fremtidens produkter omfatte CO2 neutrale erstatninger og klimatjek af bygninger. På bølgelængde med andre af dagens oplægsholdere slog hun også et slag for de positive aspekter, der følger i kølvandet på klimaforandringerne: Eksempelvis vil hyppigheden af frost og glatføreskader højst sandsynligt falde i fremtiden på grund af de stigende temperaturer, hvilket betyder, at vi som forsikringsselskab må tilpasse vores ydelser. Vi må kaste os ud i klimaproblematikken, selvom vi ikke føler os 100 procent rustet til det; vi har simpelthen ikke tid til at vente Hanne Berg, KommuneForsikring Klimarisikostyring Der blev lagt udfordrende fra land med udtalelsen om: At klimaet er en risiko ligesom alle andre. Direktør Steen Krogh fra Willis mente nemlig hermed, at de basale risici relateret til klimaforandringerne, eksempelvis vand og stormskader, allerede er velkendte risici, men at det nye er den hastighed og intensitet, hvormed forandringerne finder sted. Under henvisning til energikrisen i 1970erne fortsatte han i tråd med tidligere indlæg med at tale om de muligheder og det læringspotentiale som kritiske forandringer kan føre med sig herunder også klimaforandringerne. Men, som han understregede: Vi må gå til sagen på en strategisk og helhedsorienteret måde, hvis vi skal lære noget. Willis arbejder for tiden med at kortlægge, hvilke potentielle, regionale skadesscenarier, som kan blive realiteter for kommunerne i forbindelse med klimaforandringerne. Som Steen Krogh afslutningsvis sagde: Kommunerne må stille sig selv spørgsmålet om, hvordan udfordringerne håndteres i relation til den lokale erhvervsudvikling, herunder de økonomiske konsekvenser ved forringede belåningsmuligheder for virksomheder i særligt truede områder, henholdsvis styring af de operationelle risici, som kommunerne har i deres egenskab af betydende bygningsejere. PRIMO-seminar 2009 Side 5

6 Paneldebat Rækken af oplæg blev efterfulgt af en paneldebat om, hvordan de danske kommuner på intelligent og innovativ vis kan håndtere klimaforandringerne. Som en opsummering på dagens oplæg, accentuerede Claus Hvashøj vigtigheden af at rykke først på klimaområdet: Kommunerne må være first movers for at differentiere sig og tiltrække de store udviklingsmuligheder, der også ligger i klimadagsordenen, sagde han og understregede samtidig, at det for kommunernes vedkommende gælder om at tænke i muligheder frem for begrænsninger. Og John Sommer fulgte efter i samme tråd ved at notere, at vi i Danmark rent faktisk er langt fremme på klimaområdet med en række innovative og intelligente klimatilpasningsløsninger, som han kaldte dem, hvilket resten af panelet tilsluttede sig. På spørgsmålet om det stigende behov for en øget kommunikationsindsats på klimaområdet fremførte Jens Andersen Møller en pointe om myndighedernes oplysningspligt over for borgerne: De danske kommuner har eksempelvis pligt til at oplyse borgeren om parcelhusgrunde, der er beliggende i områder med risiko for oversvømmelse. Og ifølge Jens Andersen Møller er det netop den slags risikoog kommunikationstænkning, der skal skinne igennem i alle kommunens klimarelaterede spørgsmål. Som svar på spørgsmålet om, hvordan kommunerne skal kommunikere om klimaforandringerne, argumenterede Thomas Breck for, at myndighedernes kommunikationsrolle har ændret sig i takt med de nye klimabetingelser. I og med vi for eksempel i klimaspørgsmålet har at gøre med komplekse problemstillinger skabes der behov for en anden kommunikationsform en dynamisk risikokommunikation, som han kaldte den, eksemplificeret ved Sundhedsstyrelsens håndtering af den forventede influenzaepidemi. En kommunikation, som fordrer, at myndighederne rent faktisk godt kan modsige sig selv fra dag til dag, idet man hele tiden modtager nye informationer og ny viden. Men, som han samtidig understregede, kun i det omfang myndigheden kan kommunikere, at den ændrede udmelding skyldes ny viden. Den sidste kommentar fra panelet kom også Thomas Breck med, da han på spørgsmålet om, hvordan vi får risikoledelse og kommunikation introduceret på ledelsesniveau, svarede, at Dansk Selskab for Risikoledelse med lanceringen den 29. januar 2010 var et skridt i den rigtige retning. Hertil supplerede Jacob Høst Madsen, at klimakommunikation basalt set handler om en adfærdsændring mere end noget andet: Udfordringen ligger i at kommunikere ansvar og hensigtsmæssig adfærd for i sidste ende er det befolkningen, der skal lære at leve med klimaforandringerne, sagde han. PRIMO-seminar 2009 Side 6

7 Bestyrelsesformand for EIRM, PRIMOs sekretariat, Peter Sylow opsummerede seminardagen ved at sige, at det var tydeligt, at man besidder megen viden om, hvorledes klimaforandringerne kan håndteres. Imidlertid var der et klart ønske om statslige udmeldinger til brug for kommunernes klimahåndtering. Det fremgik af seminaret, at institutionelle og politiske problemstillinger var nok så udfordrende som de tekniske. Også finansieringsspørgsmål må forudses at give anledning til megen debat. Stigende krav om risikoanalyser af klimainvesteringer blandt andet fra KL s side vil formentlig medvirke til, at kommunerne vil få mere robuste klimaplaner, således at man undgår fejlinvesteringer. Der var på seminaret et klart ønske om at skabe politisk opmærksomhed om nødvendigheden af en koordineret håndtering af klimaforandringerne, hvori såvel borger, som kommuner og private virksomheder, men ikke mindst også staten, skal indgå. Hvordan klæder vi os på? Konklusionen på PRIMO seminaret var, at de danske kommuner må trække i andre klæder. For at være klædt ordentligt på til fremtidens klimaforandringer må den enkelte kommune iklæde sig et tværsektorielt samarbejde, en øget og integreret kommunikationsindsats og ikke mindst et strategisk og helhedsorienteret blik for det udviklingspotentiale og de muligheder, der også ligger i klimaforandringerne. Til slut vil vi gerne takke vore partnere og seminarets øvrige deltagere for igen at have bidraget til at fremme risikoledelse i den kommunale sektor. Jeg tager fra seminaret med en viden om nødvendigheden af at tænke risikoledelse og tværkommunalt samarbejde ind i hele klimaproblematikken Jens Erik Quortrup, Kontorchef, Aalborg Kommune PRIMO-seminar 2009 Side 7