1982 Kvinden og manden beholder automatisk sit efternavn, når de gifter sig, men begge kan søge om at få den anden parts efternavn

Transkript

1 Familie 1810 Pligt til vaccination mod kopper (calmette) indføres 1866 Lov om at kvinder, som har fået foretaget abort, kan få 8 års forbedringsarbejde 1922 Mødre får samme ret som fædre til forældremyndighed over børn ved skilsmisse 1930 Ny abortlov nedsætter straffen til 2 år. Ved særlige hensyn kan kvinden blive fri for straf 1937 Børn født uden for ægteskab får samme retstilling som børn født i ægteskab 1943 Det bliver forbudt ved lov at fyre kvinder fra offentlige stillinger, fordi de gifter sig 1943 Vaccination mod difteritis, som er en livstruende sygdom, blev tilbudt befolkningen 1949 Vaccination mod stivkrampe blev indført i kombination med difteritvaccination Epidemi af børnelammelse med over 2000 tilfælde og over 200 døde 1955 Vaccination mod børnelammelse (polio) 1961 Kvinder kan efter ansøgning beholde deres eget efternavn, når de bliver gift 1961 Der indføres vaccination mod kighoste i tripelvaccine med difteritis og stivkrampe 1966 P-pillen frigives til salg. Lægen skal skrive recept, og de kan købes på apoteket. De forhindrer, at kvinden kan blive gravid 1973 Lov om fri abort 1977 Lov om tvungen koppevaccine ophæves. Året efter erklærer WHO, at kopper er udryddet i verden 1980 Der indføres 18 ugers barselsorlov, 4 uger før og 14 uger efter fødslen 1981 Både kvinden og manden kan vælge hinandens efternavn ved giftermål 1982 Kvinden og manden beholder automatisk sit efternavn, når de gifter sig, men begge kan søge om at få den anden parts efternavn 1985 Ugifte forældre eller skilte forældre kan få fælles forældremyndighed over fælles børn 1984 Fædre får lov til at holde barselsorlov to uger efter barnets fødsel. Herefter kan faderen tage 8 uger, hvis moderen ikke gør brug af dem. (Det skete ikke ret ofte) 1985 Ret til barselsorlov udvides: 4 uger før og 24 uger efter fødslen til moderen, 2 uger efter fødslen til faderen og mulighed for yderligere 8 uger, hvis moderen ikke tager dem 1987 MFR-vaccination tilbydes mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Indtil da havde næsten alle børn de tre børnesygdomme 2002 Ret til barselsorlov udvides: 4 uger før og 52 uger efter fødslen. Faderen kan få 2 uger efter fødselen og moderen 14 uger. Forældrene bestemmer selv, hvem der tager de sidste 32 uger Barndommens Museum K V I N D E M U S E E T

2 Familie Undervisningshæfte i tilknytning til udstilling om pigernes og drengenes historier Barndommens Museum ved KVINDEMUSEET Temahæfter i serien: Familie Børnearbejde Skole og institutioner Krop og klæder Leg og fritid Bøger og medier Skolemateriale til mellemste klassetrin Kildemateriale om barndommens historie findes på og mere skolemateriale på Skolematerialet supplerer udstillingen Pigernes og drengenes historier, som er støttet af Egmont Fonden, Oak Foundation, Ole Kirk s Fond, Farumgaard Fonden og Kulturarvsstyrelsen Se jer omkring Mange af jer bor i en familie. Hvor mange bor der hjemme hos dig? Ved du, hvor mange søskende dine bedsteforældre havde, eller nogen af dine oldeforældre havde? Liste over billeder: Hvor intet andet er angivet er fotografierne fra Kvindemuseet Forsiden: foto 1903, foto 1927 S. 5: Baggård i København ca. 1920, foto fra Københavns Bymuseum S. 5: Tegning Døden og barnet org. udgivelse 1700-tallet S. 13: Mor med to børn i dagligstue, ca. 1950, foto fra Land og Folks Billedarkiv Forfattere: Merete Ipsen Grafiker: Nan Tøgern Udgivet at Kvindemuseets forlag KVINDEMUSEET 2006 Kvindemuseets Forlag har så vidt muligt respekteret ophavsretten til hæftets illustrationer. Det har ikke i alle tilfælde været muligt at finde billedets ophavsmand. Hvis nogen gør berettigede krav gældende, vil de blive indfriet. Der kan bestilles timer i udstillingen på barn@barndommensmuseum.dk eller på tlf Hjemme hos de fleste børn i dag bor der ikke så mange, som der boede i familierne, da dine oldeforældre var børn. KVINDEMUSEET I DANMARK Domkirkepladsen Århus C Tlf ISBN nr Mange steder både på landet og i byerne var der seks-syv eller flere søskende i en familie. Det var mange, når man skulle spise, og det var mange, når man skulle i seng. Børn sov ofte flere søskende i samme seng. Og børn sov i det samme rum som forældrene. Det var også det rum, hvor de spiste, og hvor de syede og strikkede, hvis de var piger, og f.eks. snittede eller splejsede, hvis de var drenge. Og hvor de eventuelt spillede spil eller terpede lektier.

3 Hjemme Hjemme er der, hvor man bor. De fleste bor sammen med deres familie. Det betyder, at de bor sammen med en eller begge forældre og måske også nogle søskende. Forældrene arbejdede hjemme - med landbrug, håndværk eller handel af en eller anden art. Som regel var det begge forældre, der arbejdede i hjemmet og børnene hjalp til. Børn var munde, der skulle mættes, men også hænder, der kunne arbejde. Meget mere, som sker ude i samfundet, skete hjemme tidligere: Hjemme var dér, hvor de nye børn blev født. Hjemme var dér, hvor gamle døde. Hjemme var der, hvor man spiste og sov. Hjemme var dér, man var som lille, indtil man kom i skole. Børn blev ikke ligefrem passet, børn hjalp til, fra de var små. 2 Hjemmene har forandret sig. I dag er de fleste næsten kun hjemme om morgenen og om aftenen og i weekenderne. Børnene tager væk fra hjemmet for at gå i vuggestue, børnehave eller skole, og mange voksne tager væk fra hjemmet for at uddanne sig eller gå på arbejde eller til møder. På din bedstemors og din oldefars tid var børn og voksne meget mere hjemme. De sad ikke bare og hyggede. De lavede alt muligt. Børn flyttede hjemmefra som store piger eller drenge, de fleste som 14-årige lige efter konfirmationen. Så skulle de ud at tjene. Nogle flyttede hjemmefra allerede som 10-årige. Har du dit eget værelse? Har du din egen seng ja, det har du sandsynligvis. Prøv at diskutere med dine kammerater, hvad det ville betyde, hvis du skulle dele værelse med dine forældre og dele seng med søskende. Ville det være hyggeligt? Eller ville det mest være irriterende? 3

4 Børnefødsler 4 Børnedødelighed I mange familier, både rige og fattige, blev der født flere børn end nu. Fødselstallet dalede først mærkbart efter 1960erne. Det var indtil 1965 mest almindeligt at føde hjemme. Så kom jordemoderen og hjalp til. Andre nabokoner eller en mor eller en søster kunne også være der og hjælpe med rent sengetøj og varmt vand. Hvis der ikke var andre voksne kvinder til at hjælpe, kunne faderen få lov til det. Men ofte kom han først ind i stuen eller soveværelset, hvor fødslen foregik, når barnet var født. De ældre søskende blev sendt ud selvom det foregik i hjemmet, var børnefødsler ikke noget for børn. Derfor kunne man også bilde børn ind, at nyfødte børn kom med storken. Men det var ikke alle, der troede på det. Det var mest børn fra rige familier i store boliger, som ikke kunne høre, at moderen havde ondt af veer og gav lyde, når hun fødte, som troede på storken. Ude på landet vidste de fleste børn godt, at spædbørn blev bragt til livet, ved at moderen fødte. Og i de små boliger i byerne, hvor man boede mange familier tæt på hinanden, vidste børn også besked. Hvorfor mon man bildte børn ind, at deres småsøskende kom med storken? Hvorfor tror I, at børn på landet vidste bedre besked om, at spædbørn blev født og ikke bragt med storken? Og hvorfor vidste børn i de tætte bykvarterer det også? 5 Faktisk var der ret mange børn, som ikke levede længe nok til, at de blev voksne. Mange døde som helt spæde. Det kunne være, fordi fødslen havde varet for længe. Eller de havde ligget i kulde og fået lungebetændelse. Eller de havde måske fået mælk eller mad, som de ikke kunne tåle. Dårlig hygiejne betød, at madvarer kunne blive fordærvede. Det var gift for en lille, sart mave. Og så var der alle mulige smitsomme sygdomme. Fyldte potter og spytbakker samt dårlig hygiejne med uvaskede hænder medvirkede også til, at smitte let kunne spredes. Børn har altid haft størst risiko for at blive smittet med sygdomme. Indtil for 100 år siden var børnedødeligheden i Danmark, som i det meste af Europa, omkring 20% i første leveår i byerne. Altså hvert 5. barn. Dødeligheden blandt de små var noget lavere på landet, hvor maden var friskere og fare for smitte mindre. Døden var en nærværende del af livet for alle i alle aldre. Med bedre boliger, rindende vand og gode vaccinationsprogrammer fra slutningen af og begyndelsen af 1900-tallet overlevede mange flere børn den farlige spædbarnealder. Sammenlign børnedødelighed i Danmark og f.eks. i Tyrkiet, Somalia, Afghanistan eller andre steder, du har hørt om. Hvad tror du, er forklaringen på, at dødeligheden for børn under 5 år stadig er høj mange steder i verden? Er det noget, man kan gøre noget ved? Find oplysninger i bøger eller søg på nettet. Søg børnedødelighed på google eller på Danmarks statistik.

5 Stedmoder og stedfader Det kunne ske, at mødre døde i barselsseng. Fødslen kunne trække ud, og moderen kunne miste for meget blod. Hun kunne også få infektioner med feber, som hun døde af efter nogle dage. Det betød, at mange flere børn end i dag voksede op uden deres egen mor. Så var det almindeligt, at den ældste søster måtte tage ansvaret for de små søskende. Kun hvis der ikke var store piger i familien, fik en storebror ansvar for at kikke efter de små. Det virkede ganske naturligt at fordele ansvaret som reservemor på den måde, så det blev pålagt de store piger, før der var bud efter de store drenge. Hvorfor tror I, man syntes, det var naturligt, at det var den ældste storesøster og ikke den ældste storebror, der fik ansvar for mindre søskende, hvis moderen døde eller blev syg? 6 Oftest giftede faderen sig igen ret hurtigt. Det var ikke let at klare sig uden en kone hverken ved landbrug, håndværk eller handel. Og så fik børnene en stedmoder. Hvis ens rigtige far døde af en sygdom eller en ulykke, og ens mor fik en ny mand, var han stedfader. Men det virkede ikke så tæt på, for i familierne har det generation efter generation helt op til vore dage været mødrene, der har taget sig mest af børnene, både pigerne og drengene. Og sådan er det lidt endnu, at mødrene i nogle familier har mest ansvar for børnene. I dag er børnedødeligheden lav og søskendeflokken mindre end tidligere. Men adskillelsen er truende på anden vis som følge af forældrenes skilsmisser, og en ny type stedforældre dukker op i mange børns liv som bonus - mødre og -fædre, når forældre indgår nye partnerskaber. En stedmoder var den slags mor, man fik, hvis ens rigtige mor var død, og ens far tog sig en ny kone. Hvorfor tror I, der findes kendte eventyr om den onde stedmoder som i Hans og Grethe eller Askepot? Kender I nogen eventyr eller historier om den onde stedfar? Kan der være noget, som var ens ved at have en stedmoder, som det nu er at have en bonusmor, hvis ens forældre ikke er sammen, og ens far har en anden partner? Eller er det helt forskelligt? Sammenlign også en stedfar og en bonusfar. 7

6 Fra slægt til familie Mens de fleste familier levede på landet, betød slægten meget. Slægten er alle dem, der er i familie med hinanden som søskende, forældre, bedsteforældre, tipoldeforældre, tip-tip-oldeforældre o.s.v. Også fætre, kusiner, mostre, fastre, morbrødre, farbrødre, nevøer og niecer hører med til slægten. Opdragelse handler om at lære at være, som de voksne ønsker, man skal være. Pigerne skulle være sådan, at de kunne blive gode mødre og gode til at føre hus og arbejde sammen med deres mand, og drengene skulle være sådan, at de kunne blive gode soldater som unge, og gode til at arbejde som bønder eller håndværkere eller købmænd. Moral og pæn opførsel betød meget mere indtil ungdomsoprøret i 1960 erne. I dag kan børn uddanne sig til at lave noget andet end det, deres far om mor gør. 8 Blandt rige folk eller folk, som f.eks. ejede en gård, havde slægten stor betydning. Også hvis familien ejede en købmandsgård, et håndværkerværksted eller en fabrik, havde slægten stor betydning. Slægten skulle føres videre, og børn skulle arve deres forældre. Og når de blev voksne, kom de ofte til at arbejde med det samme som deres forældre. Derfor betød det meget for forældrene, hvis de havde flittige og dygtige børn dovne børn var ikke i høj kurs. Mange mennesker boede også som voksne dér, hvor de havde boet som børn, eller tæt på. Det er der næsten ingen, der gør mere. Nu er det mere sådan, at unge over 18 år flytter efter uddannelse, og voksne flytter efter arbejde, og børnene flytter med. I familier, hvor man ikke ejede jord eller bolig og det var de fleste betød slægten også noget. Man hjalp hinanden. Man var tvunget til at hjælpe hinanden i familien, for der var ingen andre, der gjorde det. Når nogen var syge, eller når en kvinde skulle føde, eller et familiemedlem lå for døden, så hjalp man hinanden, når man kunne. 9 Presser nutidens forældre deres børn til at være flittige og artige? Hvor bliver børn presset i dag, eller bliver de slet ikke presset, synes I? Er der forskel på pres på piger og drenge? Mange steder samles slægten om et lille nyt barn ved dåb eller anden fejring. Mange steder samles slægten for at festligholde, at barnet bliver et ungt menneske, en ung mand eller ung kvinde, f.eks ved konfirmation. Gør man det i din familie? Er der nogen af jer, der lever i familier, hvor slægten ikke har nogen betydning i dagligdagen? Er der nogen af jer, der lever i familier, hvor slægten stadig har stor betydning? Prøv at finde fordele og ulemper ved, at slægten betød så meget tidligere.

7 Uægte børn Familier på rejse Mens slægten betød meget herhjemme, og fædrene betød mest i familierne, var det ikke altid let at være barn af en ugift mor. Naboer og familie syntes, det var noget værre noget, hvis en kvinde skulle have barn uden at være gift. Hun skulle skamme sig! Så hun følte skam, og det barn, hun fødte uden for ægteskab, kaldte man et uægte barn. Det var ikke altid, barnet vidste, hvem faderen var. Måske vidste de heller ikke, hvem deres mor var. De kunne vokse op hos mormor og morfar i den tro, at deres rigtige mor var deres storesøster. Eller de kunne være bortadopteret og fået et par nye forældre, som tog dem til sig, som var de født ind i familien. I 1970erne blev det mere almindeligt, ja det blev næsten respekteret, at børn blev født i familier, hvor der var en mor men ikke en far. Mange børn blev også født i familier, hvor moderen og faderen var sammen uden at være gift. Nogle børn blev født i familier, hvor to kvinder var kærester med hinanden og så havde de to mødre. Og nogle børn vokser op med to fædre, i det tilfælde, at deres far har fundet en mandlig partner. 10 Tror du, at uægte børn var anderledes end andre børn? Adoption, hvordan er det? Er du selv adopteret, eller kender du nogen, der er det? Er det lige så godt at vokse op hos forældre, som ikke er gift, som hvis de var gift? Er det lige så godt at vokse op med to mødre eller med to fædre, som det er at vokse op med en mor og en far? Fra 1880erne til 1920erne var der en del, som rejste fra slægt og venner: de rejste til Amerika. Der var ikke jord nok til alle dem, der var vokset op, heller ikke værksteder og handelshuse - og fabrikkerne havde ikke brug for så mange arbejdere endnu. Mange børn havde derfor en onkel eller en tante i Amerika. Slægten var stadig vigtig, men man kunne sagtens have tanter og onkler, kusiner og fætre, som man aldrig havde set. Fra 1970erne og i årene efter var der en del unge mænd, som rejste hertil fra Tyrkiet og andre lande, fordi Danmark manglede arbejdere på mange arbejdspladser. De var gæstearbejdere. Mange giftede sig med én fra sit hjemland, og de fik børn og levede som en familie ligesom danske familier, men også med deres egne traditioner. Deres børn kaldes 2-generationsindvandrere. I årene efter er der kommet mange familier, som ikke er rejst efter arbejde, men som er rejst fra krig og livsfare f.eks. i Chile, Somalia eller Irak. De er flygtninge og bærer på minder om en helt anden barndom end den, forældre til danske børn har. Selvom danske forældres barndomsminder også er meget forskellige. Kan slægten betyde meget, når man bor langt væk fra forældre og bedsteforældre? 11

8 Piger og drenge i familien - fadermagt Uanset om der er en forklaring eller ej, så har det været sådan, at mænd bestemte mest i samfundet de fik f.eks. stemmeret mange år før kvinder og fædre bestemte mest over pengene i familierne. Børn, som var født ind i et ægteskab og det var de fleste fik faderens efternavn. Deres mor havde indtil ny navnelov i 1961 helt automatisk skiftet navn, da hun blev gift, så hun havde det samme efternavn som sin mand. På denne måde blev mandens og dermed fædrenes arvelinje i slægten den mest synlige og også den dominerende, fordi det var mændene i familierne, der med lov og tradition havde bestemt mest over fast ejendom. I fattige eller jordløse familier ville man mange steder gerne indrette sig ligesom i de mere velstillede familier. Så der levede man i nogle generationer også med traditionen om, at faderen bestemte mest. På landet var det sådan, at man helst ville have en dreng. Hvis den førstefødte var en dreng, kunne både moderen og faderen være stolte. Hvis den førstefødte var en pige, var man glade for, at hun var velskabt, og så ventede man på, at den næste blev en dreng. En familie med f.eks. fem sønner gjorde forældrene stolte. En familie med fem døtre manglede noget, nemlig sønner. Hvorfor det var sådan, er der ingen, der kan give en god forklaring på. Kan du? 12 - og moderomsorg Mor, er du hjemme? Sådan kaldte mange børn i efterkrigstiden og 1950erne, når de kom hjem fra skole. Halvdelen af børn og familier boede stadig på landet, hvor både moderen og faderen arbejdede. Den anden halvdel boede i byerne. I rigtig mange byfamilier var det i en kortere årrække sådan, at faderens løn kunne dække udgifterne til moderen og børnene. Han forsørgede familien ved lønarbejde eller andet arbejde, som ikke lå i hjemmet, og moderen ydede sin del til økonomien i hjemmet ved at bage og sylte, strikke og sy tøj. Opvask, tøjvask og andre gøremål blev gjort ved håndkraft. Meget af det, man i dag køber maskiner til, blev udført af mødrene med hjælp af børnene. Og meget af det, man synes er bekvemt eller nyttigt at have, som f.eks. en bil, et TV, en computer eller en charterbillet til næste ferie, var slet ikke noget, almindelige familier anskaffede. Og så betalte man jo heller ikke til vuggestue og børnehave, når moderen kunne arbejde hjemme. Men mange kvinder syntes, det var uretfærdigt, at det var dem, der var ansvarlige for børn og hjem, mens manden kunne gå på arbejde og få arbejdskammerater. 13 Så kom ungdomsoprøret og kvindeoprøret. Det var der nogle mænd, der blev lidt sure over. Men i dag synes rigtig mange, at det er en god ide, at de to voksne bestemmer lige meget i familien og børnene har også fået mere at skulle have sagt, end de havde bare på dine forældres tid som børn. Hvordan kunne ungdomsoprør og kvindebevægelse havde betydning for, hvem der bestemmer i familierne? Har nogen af jeres forældre eller bedsteforældre boet i kollektiv? Hvorfor tror I, kollektiver og storfamilier var populære blandt familier, som var med i ungdomsoprøret?