2 GRØNT REGNSKAB 2010
|
|
- Stig Kjeldsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grønt regnskab 2010
2 Forord Forord 2 GRØNT REGNSKAB 2010
3 Forord Årets Grønne Regnskab viser en flot reduktion i varmeforbruget på skolerne. Det er med glæde vi ser resultatet af de tiltag, der er gjort. Via kommunens Energispareprojekt har vi udført varmeprojekter på 8 af kommunens 17 skoler siden Kommunens CO 2 -udledning påvirkes positivt af varmereduktionen på skoleområdet. Vi har i 2010 reduceret udledningen med 5 % i forhold til basisåret 2008, så det ser godt ud i forhold til den årlige 2 %-reduktion, som indgår i klimakommuneaftalen med Dansk Naturfredningsforening. Skolernes affald blev medtaget i Grønt Regnskab sidste år. I år ser vi, at der er sket en markant reduktion i mængden af affald til forbrænding. Vi håber, at alle jer brugere af de kommunale bygninger vil benytte dette Grønne Regnskab som inspiration til jeres indsats for at begrænse ressourceforbruget lokalt her i Køge. Vi har som kommune et ansvar for at gå foran og vise vejen. Rigtig god læselyst! El-forbruget er øget i Vi tror på at udviklingen hurtigt vendes. Vi øger investeringerne i energiprojekter i de kommende år, og vi gennemfører en adfærdskampagne rettet mod vores bygninger via det lokale Agenda 21 center Det Grønne Hus. Erling Larsen (A) Formand for Teknik- og Miljøudvalget Indholdsfortegnelse Side 4 Grønt regnskab Kommmunale bygninger 6 Klimakommune og kurveknækkeraftale 6 Indikatorer for bæredygtighed 7 Energispareprojektet som drivkraft 9 CO 2 -udledning 10 Vi bruger varme 11 Vi bruger vand 12 Vi bruger el 13 Vi producerer affald 14 Kommende tiltag 15 Energiprojekt på SFO Strandgården GRØNT REGNSKAB
4 Grønt regnskab 2010 I Grønt regnskab 2010 opgøres det årlige forbrug af el, vand og varme samt udledningen af CO 2 for de kommunale bygninger. Som sidste år indeholder regnskabet tillige affaldsdata fra skoleområdet. Formålet med Grønt regnskab 2010 er at kunne overvåge effekten af de kommunale energi- og miljøtiltag. Det giver politikere, embedsmænd og brugere af de kommunale bygninger et styringsværktøj til at prioritere mellem forskellige indsatsmuligheder. Kommunens CO 2 -udledning er medtaget for at sætte fokus på klimaudfordringen. Ved at omsætte varme- og elforbrug til CO 2 -udledninger synliggør vi hverdagens CO 2 -udledning for brugerne. Køge Kommune tager klimaudfordringen alvorligt og indgik i 2009 en kurveknækkeraftale hos Elsparefonden (nu Go Energi ) og blev samme år klimakommune hos Dansk Naturfredningsforening. På kan du se de specifikke data for el-, vand- og varmeforbrug for de enkelte kommunale bygninger. Vi håber, at mange vil gå ind og se på tallene. Her er det muligt at sammenligne forbrug bygningerne imellem. Grafer og tabeller i Grønt Regnskab 2010 bygger på registreringsdata fra de enkelte institutioner. Enkelte steder er der automatisk registrering af el-, vand- og varmeforbruget, men de fleste steder sker aflæsningen manuelt. Hver måned aflæser en pedel eller anden ansat måleren og indtaster oplysningerne i et online registreringsprogram KeepFocus. Ca. 85 procent af bygningerne er registret her. Grønt Regnskab 2010 er udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen. Køge kommune er klimakommune hos Dansk Naturfredningsforening og har indgået en kurveknækkeraftale med Elsparefonden (nu Go Energi) om at nedsætte de kommunale bygningers energiforbrug. Grønt Regnskab 2010 viser kommunens forbrug af el, vand og varme og kommunens CO 2 -udledning. Formålet er at overvåge kommunens udvikling på klimaområdet. 4 GRØNT REGNSKAB 2010
5 Kommunale bygninger Køge kommune har en samlet bygningsmasse på m 2. Grønt regnskab 2010 omfatter m 2, da udlejnings- og erhvervsejendomme ikke er med i regnskabet. De m 2 er fordelt på 127 bygninger, der anvendes til kommunale formål inden for kulturområdet, sundhedsområdet, børneområdet, det sociale område og til administration. Bygningerne i Grønt regnskab 2010 er inddelt i fire grupper: Skoler Daginstitutioner Kultur og Fritid Andre bygninger Der er 17 bygninger i gruppen skoler. Nogle skoler huser en SFO, som ikke har egen måler, og her vil SFO ens forbrug blive regnet med til skolens forbrug. I gruppen daginstitutioner er der 62 bygninger, som rummer vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, SFO er, fritidsklubber med videre. Der er 43 bygninger, som anvendes til kultur og fritidsformål. Det er biblioteker, klub- og forsamlingshuse samt sports- og svømmefaciliteter. Gruppen andre bygninger udgøres af plejehjem, Det Grønne Hus, ETK samt administrationen med Rådhuset og IT-afdelingen. Grønt Regnskab 2010 dækker m 2 af kommunens m 2. De er fordelt på 127 bygninger der i regnskabet er delt ind i grupperne: Skoler, Daginstitutioner, Kultur og Fritid samt Andre bygninger. GRØNT REGNSKAB
6 Klimakommune og kurveknækkeraftale Indikatorer for bæredygtighed Byrådet i Køge Kommune valgte i foråret 2009 at indgå både en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune samt en aftale med Elsparefonden om at nedsætte elforbruget med 7 procent. Som klimakommune skal Køge nedbringe den interne CO 2 -udledning med to procent årligt samt medvirke til at udarbejde en klimahandlingsplan for, hvordan dette skal ske. Begge aftaler kører til og med Køge Kommunes første klimahandlingsplan: Status for klimaarbejdet i Køge Kommune 2010 fremlagde mange ambitiøse projekter, som er igangsat i løbet af 2010, bl.a. CO 2 screening, klimanyhedsbrev, elbesparelser på it-området, fjernvarmeprojektet samt flere initiativer på skole- og institutionsområdet, herunder Grønt flag, Grøn skole. Køge Kommunes anden klimahandlingsplan vil ligge færdig i sommeren Den vil beskrive de projekter, initiativer, kampagner mm. som er nye, men også dem som er videreført fra Eksempelvis søsættes der i april og maj 2011 en kampagne med fokus på papir- og elforbrug på Rådhuset. Kampagnen kaldes minimér spild og den er første skridt på vejen mod at sætte fokus på ressourcebesparelser på arbejdspladser i Køge Kommune. Kampagnen bliver senere på året videreført på to skoler. Køge Kommune udviklede i 2009 tyve indikatorer, der skal gøre kommunen i stand til at måle på, hvordan Køge udvikler sig i et bredt bæredygtigheds-perspektiv. Flere af dem relaterer sig på forskellig vis til klima som f.eks. Andelen af økologisk kost i kommunens daginstitutioner Antal p-pladser til cykler ved kollektive transportknudepunkter og ved centerområder Antal m 2 forsynet med VE Affaldsmængder indsamlet CO 2 -udledning pr. m 2 i kommunale bygninger. Alle indikatorerne kan findes på koege.dk. Vi målte på indikatorerne for anden gang i år. Det har givet os en indikation på udviklingen. Der skal dog flere års målinger af indikatorerne til at fremvise nogle tydelige tendenser og vurdere om udviklingen går i den rigtige retning. Klimahandlingsplanen er tænkt som et fremadrettet, visionært redskab, der årligt revideres og udbygges med nye initiativer. 6 GRØNT REGNSKAB 2010
7 Energispareprojektet som drivkraft Køge Kommune arbejder hele tiden på at reducere energiforbruget i de kommunale bygninger. Det sker primært via Energispareprojektet, hvor kommunen gennemfører økonomisk rentable projekter. Proceduren er, at kommunen låner penge til at udføre tiltagene, hvorefter de opnåede energibesparelser finansierer renter og afdrag. I perioden 2008 til 2010 har kommunen gennemført 40 energiprojekter til en samlet sum af 18 mio. kr. Mindre projekter har været udskiftning af gaskedler i daginstitutioner, mens større projekter er udført på skoler og i Køge Svømmeland. Et projekt på SFO Strandgården er nærmere beskrevet bagerst i folderen. I de energiprojekter som har omhandlet efterisolering, ventilation og belysning er opnået en sidegevinst i form af et bedre indeklima. I perioden 2008 til 2010 har kommunen samlet brugt 18 mio. kr. på energibesparende tiltag under Energispareprojektet. Projekter der sparer på energien og tjener sig selv hjem. GRØNT REGNSKAB
8 8 GRØNT REGNSKAB 2010
9 CO 2 -udledning CO 2 -udledningen fra de kommunale bygninger er reduceret med 7 procent i forhold til CO 2 udledning i tons På søjlefiguren ses, at skolerne har haft en markant reduktion i CO 2 -udledning, hvilket skyldes et mindre varmeforbrug. Målet for CO 2 -udledningen er en reduktion på 12 procent i 2014 set i forhold til Den gode CO 2- udviklingstendens i 2010 skyldes også at den modtagne el i 2010 har haft en mindre CO 2- emission, hvilket blandt andet har baggrund i et bedre vindår. CO 2 - emissionen i den modtagne el i 2010 var 455 g pr. kwh, mens den i 2009 var 484 g pr. kwh. Emissionen i basisåret 2008 var på niveau med Af de næste sider fremgår at elforbruget er øget med 2 procent og at det klimakorrigerede varmeforbrug er reduceret med 9 procent. Via kommunens energiarbejde er det realistisk at forvente reduktioner i både el- og varmeforbrug de kommende år, hvorved klimaaftalens målsætning om en årlig CO 2- reduktion på 2 procent vil kunne opnås. Daginstitutioner Skoler Mål for 2014 Andre bygninger Kultur og Fritid På lagkage-figuren ses fordelingen af CO 2 -udledningen i Den generelle udviklingstendens er, at eldelen bliver større. Det skyldes, at der anvendes mere IT-udstyr og flere køkkenhjælpemidler. Fordeling af CO 2 fra el- og varmeforbruget i % 66% 32% 68% Skoler Daginstitutioner Køge Kommune gør en indsats for at reducere CO 2 - udledningen for at mindske drivhuseffekten. CO 2 -udledningen fra kommunens bygninger stammer fra opvarmning og elforbrug. 48% 56% 52% 44% Kultur og Fritid CO2 fra elforbrug Andre bygninger CO2 fra varmeforbrug GRØNT REGNSKAB
10 Vi bruger varme Det korrigerede varmeforbrug er reduceret med 9 procent, hvilket har baggrund i en markant reduktion på skolerne. En vigtig årsag er, at mange af kommunens gennemførte energiprojekter har omhandlet skolerne, og det arbejde giver nu resultat. Korrigeret varmeforbrug i MWh I Køge Kommune opvarmes de kommunale bygninger pri mært med olie og naturgas. I Borup findes et fjernvarmenet, hvor varmeforsyningen er baseret på halmvarme, og i Ølby findes også et mindre fjernvarmenet, hvor varmeforsyningen er baseret på naturgas Biomassebaseret fjernvarme er bedst for miljøet, mens elvarme generelt udleder mest CO 2. I tabellen kan du se gennemsnitsværdier for udledningen af CO 2 alt efter opvarmningsformen. Varmeforbruget er her opgivet som et korrigeret forbrug. Det betyder, at varmeforbruget er graddagekorrigeret i forhold til et standardiseret normalår. På den måde er det muligt at sammenligne varmeforbrug for forskellige år Daginstitutioner Skoler Andre bygninger Kultur og Fritid Varmeforbruget pr. m 2 er fortsat højt for de kommunale bygninger i Køge. Det betyder imidlertid også, at det er muligt at udføre økonomisk rentable energiprojekter. CO 2 -udledning ved forskellige opvarmningsformer Opvarmningsform CO 2 -udledning 1 MWh fra halm-fjernvarme 35 kg 1 MWh fra naturgas (91 m 3 naturgas) 204 kg 1 MWh fra fyringsolie (91 l olie) 241 kg 1 MWh fra el-opvarmning 429 kg Nøgletal for korrigeret varmeforbrug i kwh pr. m 2 Køge Kommune har flere forskellige anlæg til at levere varme, og mens biomasseanlæg er den bedste varmekilde for miljøet, er elopvarmning den værste. Gennemsnittet i Køge Kommune Skoler: 160 Daginstitutioner: 162 Kultur og Fritid: 134 Andre bygninger: GRØNT REGNSKAB 2010
11 Vi bruger vand Skolerne og daginstitutioner fortsætter den gode udvikling med at reducere forbruget fra år til år. Derimod har Kultur og Fritid igen øget vandforbruget betydeligt, hvilket lig sidste år har baggrund i Køge Svømmelands ombygning. Vandforbrug i m Det bliver interessant at følge, om forbruget i Køge Svømmeland oplever et fald i de kommende år, nu hvor det moderne vandbehandlingsanlæg er indkørt. Forbruget vil dog ikke nå under niveauet for det gamle anlæg. Det skyldes, at rensningsomfanget er øget betragteligt for at overholde nuværende normer på svømmebadsområdet. Den gode vandkvalitet betyder så, at forbruget af klor i svømmehallen er reduceret kraftigt til glæde for brugerne og miljøet. Grundvandet er en af vores mest værdifulde ressourcer. Det er vigtigt, at der er en balance mellem det grundvand, der bliver pumpet op, og det grundvand, der bliver dannet. Der er en tæt sammenhæng mellem kvaliteten af grundvandet og kvaliteten af vores drikkevand. Det er derfor vigtigt at undgå at bruge sprøjtegifte og andre miljøskadelige stoffer, som kan sive ned i grundvandet Daginstitutioner Skoler Andre bygninger Kultur og Fritid I 2010 blev der udvundet 12,7 mio. kubikmeter vand fra Køge Kommunes undergrund, hvilket er status quo i forhold til Af de 12,7 mio. kubikmeter blev knap 7 mio. kubikmeter eksporteret via store jordledninger til København, hvor vand er en knap ressource. I den østlige del af kommunen leveres drikkevandet af Energiforsyningen. I den vestlige del leveres vandet fra 15 mindre lokale værker. Nøgletal for korrigeret vandforbrug i m 3 pr. m 2 Grundvandet er en vigtig ressource, der kun langsomt regenereres. Den skal vi passe på ved at spare på sprøjtegifte, for at bevare kvaliteten af drikkevandet i kommunen. Gennemsnittet i Køge Kommune Skoler: 0,20 Daginstitutioner: 0,70 Kultur og Fritid: 0,86 Andre bygninger: 0,62 GRØNT REGNSKAB
12 Vi bruger el Af søjlefiguren ses elforbruget i de kommunale bygninger samt målet for Resultatet for 2010 er negativt, idet forbruget er øget 2 procent, hvorved kommunen er tilbage på 2008-niveau. Kommunen vil naturligvis fokusere på at få udviklingen tilbage på rette spor. Elektriciteten i Danmark er et blandingsprodukt af produktionen i Danmark og i landene omkring os. I Danmark producerer vi en stor del af vores elektricitet på kulfyrede kraftvarmeværker, men omkring 20 procent af elektriciteten produceres på vindmøller. Når der er meget smeltevand i Norge og Sverige, får vi noget af elektriciteten derfra. På andre tider kan det være atomkraft fra Sverige eller kulkraft fra Tyskland. Elforbrug i MWh Jo mere vand-, vind- og atomkraft vi får, jo lavere bliver den årlige gennemsnitlige CO 2 -udledning pr. kwh Mål for 2014 På lagkagefiguren ses brændselsfordelingen i leveret el i Ved forbrug af el fremkom udledninger af drivhusgasser på 455 g CO 2 -ækvivalenter pr. kwh. Tallene er gennemsnitsværdier for hele året og indeholder nettab i det danske el-system. Daginstitutioner Skoler Andre bygninger Kultur og Fritid Brændselsfordeling af elforbrug i 2010 Kul og brunkulbrunkul 1 % 2 % 41 % Naturgas 13 % Vind, vand og sol Affald, biomasse og biogas Olie Atomkraft 23 % 20 % Nøgletal for el-forbrug i kwh pr. m 2 Køge kommunes elforbrug dækkes af både fossile brændstoffer, der udleder CO 2 og af vedvarende energi som vindmøller, der er CO 2 -neutrale. Gennemsnittet i Køge Kommune Skoler: 26 Daginstitutioner: 39 Kultur og Fritid: 58 Andre bygninger: GRØNT REGNSKAB 2010
13 Vi producerer affald Samlet producerer skolerne i 2010 ca. 395 tons affald til forbrænding. Fordelt på antal elever, giver det i snit 53 kg affald pr. elev pr. år. Variationen i affaldsproduktion på skolerne er mellem 26 og 102 kg affald pr. elev pr. år. De fleste skoler er tilmeldt den kommunale ordning for dagrenovation, og et par skoler har en renovationsordning med en privat renovatør. Derudover får en del skoler også afhentet pap, papir og glas, enten via den kommunale ordning eller via en privat ordning. Et par enkelte skoler er også med i storskraldsordningen. Skolernes produktions af affald i tons I Køge Kommune ønsker vi at leve op til affaldshierarkiets bestemmelser, som rangordner forskellige måder at behandle affald på, alt efter påvirkningen af miljøet tons 395 tons Forbrænding med energiudnyttelse er bedre end deponering, men genanvendelse er bedre end forbrænding. Det bedste er helt at forebygge, at affaldet opstår, eller at genbruge ting i stedet for at smide dem væk Affaldshierakiet 2010 Af søjlefiguren ses, at den totale mængde affald til forbrænding er reduceret med ca. 9 procent i forhold til Affald til forbrænding er den fraktion der er tilbage, når alt genanvendeligt er sorteret fra. Deponi Affaldressourcer ikke udnyttet. Forbrænding Alt affald som ikke kan genanvendes. Energien udnyttes til produktion af el og varme. Genanvendelse Giver større udnyttelse af affaldets ressourser. I øjeblikket genanvendes ca. 60 % af alt affald. Skolernes produktion af affald til forbrænding er reduceret fra 58 kg pr. elev til 53 kg pr. elev pr. år. Forebyggelse Tage højde for affaldsbehandlingen i prodkuktdesignet. GRØNT REGNSKAB
14 Kommende tiltag I 2011 vil kommunen arbejde videre på at reducere energiforbruget. Energispareprojektet Anlægssummen til energibesparende projekter er øget til 20 mio. kr. Baggrunden er, at Køge Kommune i 2011 får gennemført den lovpligtige energimærkning af de store bygninger dvs. skoler, sportshaller, Rådhuset og Hovedbiblioteket via eksterne konsulenter. Kommunen vil gennemføre de økonomisk rentable projekter, som fremkommer af mærkningen også de som omhandler klimaskærmen og har en simpel tilbagebetalingstid på år. Projekter på klimaskærmen giver et bedre indeklima og er med til at vedligeholde bygningerne. Kampagne Kommunen gennemfører sammen med Det Grønne Hus en minimér-spild kampagne på Rådhuset i foråret og på to skoler i efteråret. GreenBoard vises på en storskærm og viser det aktuelle el-, vand- og varmeforbrug. Der kan indlægges mål på forbrugsgrafer i GreenBoardet, og der er en idébørs, hvor brugerne kan indskrive spareforslag. Kommunen og Det Grønne Hus vil løbende følge op på forbruget og de indkomne ideer. Storskærm med Green Board og idébørs er placeret en måned på hver lokalitet i forbindelse med kampagnen. En gennemgang af kommunale tiltag i 2011 i kommunens bygningsmasse. 14 GRØNT REGNSKAB 2010
15 Energiprojekt på SFO Strandgården SFO Strandgårdens ventilationssystem var utilsvarende og bestod af ét centralt indblæsningsanlæg og ni udsugningsventilatorer. Ventilationsanlægget var uden varmegenvinding, og det var vanskeligt at indregulere til korrekte luftmængder. I december 2010 blev i stedet monteret et nyt centralt ventilationsanlæg med to energirigtige ventilatorer og med en varmegenvinding på 90 procent. Kanalsystemet er endvidere zoneopdelt, så fællesarealet inklusiv kontorer ventileres i hele åbningstiden, mens grupperum og værksteder kun ventileres, når lokalerne benyttes. Med det nye ventilationssystem halveres institutionens energiforbrug. GRØNT REGNSKAB
16 Køge Kommune Torvet Køge Tlf Fax Grafisk opsætning: IT-GIS
Grønt regnskab Køge Kommune Udgivet af Teknik- og Miljøforvaltningen. Grønt regnskab Gra sk udarbejdelse: Rachel Kollerup Fabricius
Grønt regnskab 2009 Køge Kommune Udgivet af Teknik- og Miljøforvaltningen Gra sk udarbejdelse: Rachel Kollerup Fabricius Grønt regnskab 2009 Forord Nu har vi de første tal på, at det går den rigtige vej
Læs mereKommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover.
Grønt Regnskab 2011 2 l Grønt regnskab 2011 Forord Indhold Det er i år fjerde gang, vi udgiver et Grønt Regnskab for kommunen som virksomhed. Vi satte i 2008 fokus på energi, hvor vi dels fik påbegyndt
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereGrønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme
Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab Kommunale ejendomme
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Kommunale ejendomme Indledning...3 Samlet opgørelse...4 Daginstitutioner:...4 El...5 Vand...7 Varme...9 Administrationsbygninger:...11 El...11 Vand...11 Varme...12
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2017... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereStamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereStamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereBilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:
Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2016... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereGrønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme
Grønt Regnskab 213 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4
Læs mereStamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug Grønne indkøb Økologisk mad Ikke igangsatte aktiviteter Miljøretningslinier og -handleplan Adfærd omkring forbrug Affaldssortering
Læs mereStamblad for Saltum Centralskole praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Bemærkninger Forbrug
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereStamblad for Halvrimmen Skole og SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Miljøretningslinjer Affaldssortering Hårde hvidevarer Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøplan
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereKlimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009
Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereGRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el
Læs mereCO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013
CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2008-2009 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et konkret
Læs mereGreve Kommune Grønt regnskab 2003
Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80
Læs mereEnergi i Egedal de kommunale ejendomme
Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2016 Forord Indhold Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereGrønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation
Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereStamblad for Brovst Skole praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Brovst Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og lærernes forbrugsadfærd Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Elevernes forbrugsadfærd Miljøretningslinjer
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereKLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Læs mereFaxe Kommune. CO 2 -regnskab 2018 kommunen som virksomhed. Rolloskolen
Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon 56203000 www.faxekommune.dk Dato 3. juli 2019 Faxe Kommune CO 2 -regnskab 2018 kommunen som virksomhed Rolloskolen Sammenfatning Status Faxe Kommune som
Læs mereGrønt Regnskab Overordnede tendenser
Grønt Regnskab 2013 Overordnede tendenser Intro Målet for 2013 er nået! Investeringer og uddannelsesplaner har båret frugt og forbruget af el, varme og vand er faldet. Til gengæld står vi med et paradoks,
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2011. 1 Indhold Forside... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling... 4 Beregninger... 5 Resultater...
Læs mereStamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereStamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereGRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken
GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2017 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereStamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Adfærd omkring forbrug affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger Jetsmark skole har været
Læs mereGrønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007
Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereStamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøplan og miljøretningslinjer
Læs mereGrønt Regnskab 2009 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2009
Grønt Regnskab 2009 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2009 Grønt Regnskab 2009 Indledning Det grønne regnskab 2009 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereStamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug Adfærd omkring forbrug? Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og plan Bemærkninger
Læs mereGrønne regnskaber 2004
Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mereCO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015
CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereGrønt Regnskab for Slagelse Kommune
Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab
Læs mereOdense Kommune CO 2 regnskab 2008-09
Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...
Læs mereKlimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2012 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2012. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereCO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009
CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Samlet CO2-regnskab 2009 4 3 Kortlægning af CO2-udledningen og beregningsforudsætninger 7 4 Oversigt over CO2-reducerende
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereCO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015
CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereSide 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereRegnskab for genanvendelse og affald
123 Regnskab for genanvendelse og affald November 2018 Dokument nr. D2018-261275 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald: 1. Klimaregnskab
Læs mereGrønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme
Grønt Regnskab 217 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 217 har været et
Læs mere