K O MmagasinET. magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 49 / august / 2010 JO MERE DU DELER, JO MERE FÅR DU IGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "K O MmagasinET. magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 49 / august / 2010 JO MERE DU DELER, JO MERE FÅR DU IGEN"

Transkript

1 K O MmagasinET magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 49 / august / 2010 PERSONLIG BRANDING FACEBOOK-POLITIK, TAK! ELLER NEJ TAK? JO MERE DU DELER, JO MERE FÅR DU IGEN VI TROR AT VI KAN SE OS SELV MED ANDRES ØJNE

2 TEMA: PERSONLIG BRANDING INDHOLD 7 / FACEBOOK-POLITIK, TAK! ELLER NEJ TAK? Stadig flere chefer vil styre deres medarbejdernes udskejelser på de sociale medier. Men hvorfor blande sig i hvad voksne mennesker laver på facebook, twitter eller deres egen blog? Og har arbejdsgiveren overhovedet noget at gøre i de ansattes sociale medieliv? 16 / JO MERE DU DELER, JO MERE FÅR DU IGEN Najda Pass umiddelbare reaktion var at takke nej da redaktionen opfordrede hende til at skrive om me-branding. - For jeg vil nødig have at mine blogindlæg og opdateringer på facebook fremover læses som led i en nøje kalkuleret brandingstrategi når det i virkeligheden handler om at bidrage til de store virtuelle inspirations-børser, skriver hun i dette nummer af KOM. Ved nærmere eftertanke var denne indvending jo en pointe i sig selv så derfor kan du læse Nadjas svar på redaktionens fem skarpe spørgsmål. 20 / NÅR DET ER BILLEDET DER BRANDER DIG Det er faktisk en stor tillidserklæring og lidt af et sats at lade sig portrættere lade sig se gennem et andet menneskes øjne og træde frem som den kunstneren ser. Når først billedet er der, er det uden for den portrætteredes rækkevidde at styre hvordan det opfattes. Læs en kunsthistorikers betragtninger over billeder der brander personer og virksomheder. 29 / NÅ JA, CATHRINE, HUN KAN DET OG DET, MÅSKE HUN VIL VÆRE MED Personlig branding. Nogle ser rødt når de hører ordet. Nogle arbejder strategisk med det, andre absolut ikke. Nogle bruger flere timer om ugen på det, andre ingen tid. Nogle gør det for at profilere deres virksomhed, andre vil profilere sig selv. Syv kom-folk og KS ere svarer på hvordan de gør og ikke gør. 32 / STUDIESKOLEN SÆTTER FOKUS PÅ FAGSPROG Kender du Studieskolen? Den udbyder mere end 30 forskellige sprog, heriblandt dansk. Og man kan vælge både skræddersyede kurser og undervisningshold. I oktober afholder KS, DI og Studieskolen i samarbejde et arrangement Lost in translation?

3 LEDER TEKST / PER LINDEGAARD HJORTH, FORMAND FOR KOMMUNIKATION OG SPROG FOTO / CARSTEN SNEJBJERG HAR VI BRUG FOR ET FACEBOOK-POLITI? Dette nummer af KOM handler blandt andet om personlig branding og brug af sociale medier. Du har formentlig tilbragt en skøn sommerferie sammen med familie og venner og haft mulighed for at slappe af og lade op til anden halvdel af Selv om vi i større eller mindre grad har rykket stikket ud til arbejdslivet eller jobsøgningerne for en kort periode, er jeg overbevist om, at vi alle i ferien har brugt sociale medier som Facebook, Twitter, Linkedin eller andre for måske blot at følge med i kollegers og venners liv uden for sommerparadiset eller for at bygge videre på den personlige branding. Men adskiller din brug af sociale medier i sommerferien sig markant fra den måde, du bruger disse medier på, når du ikke er på ferie, altså når du er på din arbejdsplads? Jeg tror det næppe. Vi bør imidlertid være opmærksomme på, at der er en stigende tendens til, at grænserne mellem, hvornår vi er privatpersoner og hvornår vi er en del af et arbejdsfællesskab, bliver mere og mere udviskede. Jeg er dog ikke et øjeblik i tvivl om, at du som medlem af KS er meget bevidst om dette og derfor agerer i overensstemmelse hermed, når du ytrer dig på de sociale medier. Jeg er heller ikke et øjeblik i tvivl om, at de moderne medier har været med til at rykke grænserne for, hvad der anses for legitimt at ytre sig om på nettet. Men er det en udvikling, vi bifalder? Kan en arbejdsgiver blande sig i, at man som privatperson udtrykker sig om personlige eller politiske forhold eller bare er lidt mere bramfri på nettet? Der har inden for de seneste par år været omtalt flere Facebook-fadæser, hvor mange mener, at grænserne for, hvad man kan tillade sig at skrive i det offentlige rum, klart er blevet overtrådt. Disse fadæser har blandt andet fået mange virksomheder til at formulere en politik på området. Men er det nødvendigt? Jeg mener, at brugen af sociale medier rejser så mange etiske spørgsmål, der trænger til at blive afklaret. Derfor vil jeg opfordre medlemmer af KS til at danne en netværksgruppe med det formål at drøfte de etiske spørgsmål i forbindelse med brug af sociale medier og komme med anbefalinger til virksomhederne om eventuelle retningslinjer for medarbejderes brug af sociale medier. Et andet område, hvor de sociale medier har haft en afgørende betydning for udviklingen, er personlig branding, der i dag af mange betragtes som et selvstændigt fagligt område. De sociale medier udmærker sig først og fremmest ved, at et budskab kan spredes langt hurtigere og til en betydelig større målgruppe end tidligere. Det kan jo i sig selv også være det, det skaber det faglige område. Men er personlig branding eller me-branding et helt nyt fænomen, eller er det nye i fænomenet den platform, der bruges? Når vi i dag betragter et af de mange malerier med Christian IV, der afbilder ham som enten den store statsmand eller krigshelten, tænkte de færreste i 1600-tallet på, at han var god til personlig branding. Eller hvad med Simon Spies? I 1970 erne talte ingen om, at han var god til personlig branding. Han var god til markedsføring eller bare excentrisk. Jeg synes, at dette emne er rigtig spændende og glæder mig til at læse og høre mere om det, så jeg også bedre kan forstå dette faglige område. Per Lindegaard Hjorth Formand KOM magasinet ISSN: Medlemsblad for Forbundet Kommunikation og Sprog Bladet er medlem af Danske Specialmedier Redaktion Per Lindegaard Hjorth (ansvarshavende) Anne Nimb (redaktør) KOM magasinet 2010 Nr. Deadline Udgivelse 50/ /09 24/09 51/ /10 05/11 Annoncer DG Media a/s Telefon Fax epost@dgmedia.dk Årsabonnement 8 stk. 500 kroner for ikke-medlemmer Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning. Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning. Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC) Grafisk design og produktion Falk og musen grafisk design Tryk PR Offset Oplag eksemplarer Distribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli juni 2009 Adresse Hauser Plads 20, 3. sal 1127 København K. Telefon info@kommunikationogsprog.dk Hjemmeside: Postgiro Ekspedition Mandag-torsdag Fredag Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog Gl. Strand København K. Telefon

4 UPDATE HER FÅR DU EN OPDATERING MED NYHEDER FRA OG KOMMUNIKATION OG SPROGS UGENTLIGE NYHEDSBREV. PÅ HJEMMESIDEN KAN DU FØLGE MED I NYHEDERNE HVER DAG, OG DU KAN TILMELDE DIG NYHEDSBREVET. LØNTILSKUD BØR TÆLLE SOM ARBEJDE Regeringen og Dansk Folkepartis beslutning om at nedsætte dagpengeperioden kommer til at give problemer for en stor gruppe ledige som i dag har et job med løntilskud, hvad enten det er i det private eller det offentlige. - Man er nemlig også ledig og bruger af sin optjente dagpengeperiode når man er i løntilskud. Løntilskud tæller ikke som arbejde i den sammenhæng. Det gør det til gengæld i ledighedsstatistikken, for her er de mange der er i løntilskudsjob og anden aktivering, ikke med i statistikkerne. Og det holder jo ikke, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth. Han opfordrer til at løntilskudsjob fremover kommer til at tælle som arbejde, og at man således optjener dagpengeret mens man er i løntilskud. Som det fungerer i dag, går der typisk op til seks måneder fra det tidspunkt hvor en person registreres som ledig, til en aftale om ansættelse i løntilskud i en periode på mellem 6-12 måneder kommer i stand. Hvis aftalen fører til en fast ansættelse, er operationen lykkedes, og alle er glade. Hvis løntilskudsjobbet derimod ikke fører til fast ansættelse, hvilket ofte er tilfældet især i det offentlige bliver den ledige bombet tilbage til udgangspunktet og skal begynde forfra i sin målrettede jobsøgning. - Når dagpengeperioden sættes ned fra fire til to år, bliver den ledige udsat for et helt urimeligt ekstra pres fordi der i mange situationer vil være gået op til 18 måneder, og så er der kun seks måneder tilbage inden der skal bankes på kommunens dør for at søge om kontanthjælp. Det kan ingen vel se det hensigtsmæssige i, siger Per Lindegaard Hjorth. Følg KS-medlemmernes debat om løntilskudsordningen på artiklerne på CV-RYTTERE FÅR HURTIGERE JOB END KARAKTERSTRÆBERE Danske studerende knokler for at fylde erhvervserfaring på cv et, så for de studerende er det old news at vejen til drømmejobbet afhænger af erhvervserfaring snarere end af gode karakterer. Påstanden bliver nu bakket op af en ny rapport, Det frie valg eller det frie fald? overgangen fra studium til job der er udarbejdet af Rambøll for Akademikernes Centralorganisation (AC). En af rapportens hovedkonklusioner er netop at studierelevant arbejde mindsker chancen for at nyuddannede kommer ud i ledighed. Rapporten undersøger overgangen fra studium til job med sigte på hvad det er der afgør om en nyuddannet bliver ledig eller får job med det samme. Selvom rapporten konkluderer at studierelevant arbejde tæller mere end gode karakterer i jobsøgningen, mener formanden for AC, Erik Jylling at man skal passe på ikke at generalisere. - Det er ikke så sort-hvidt. Mange af respondenterne har faktisk haft studierelevant arbejde. Men hvis man skal vælge mellem et studiejob eller topkarakter, så ser det ud til at studierelevant arbejde er den bedste strategi lige nu og her. Analysen indikerer at arbejdsgiverne efterspørger medarbejdere der er nyttige fra dag ét. De vil altså hellere ansætte en kandidat med masser af praktisk erfaring end en teoretisk generalist, siger Erik Jylling, formand for AC. HVIS DU BLIVER OPSAGT UNDER BARSEL, KAN DU FÅ DIN LØN Hvis du bliver opsagt mens du er barsel, og i den periode hvor du kun er på dagpenge, så skal du kæmpe for at få din rigtige fulde løn i opsigelsesperioden. Det kan nemlig godt betale sig. Et KS-medlem har netop fået tre måneders løn ud af at protestere over at skulle være på dagpenge i opsigelsesperioden. I efteråret 2009 blev medlemmet opsagt under sin barselsorlov. På opsigelsestidspunktet var hun netop gået fra løn under barsel og over på barselsdagpenge. Virksomhedens aktiviteter var blevet solgt til anden side, og der var ikke nogen medarbejdere der skulle med over i den nye virksomhed. Så opsigelsen i sig selv kom ikke som den helt store overraskelse. Men medlemmet blev overrasket da hun så pludselig ikke fik løn i sin opsigelsesperiode. Det gjorde alle hendes kollegaer der ikke var på barsel, nemlig. Sammen med KS har hun protesteret, og nu er der så indgået et forlig der giver hende ret til fuld løn i opsigelsesperioden under hendes barsel.

5 TJEK DIN BONUS PÅ DET FF-KORT DU FÅR SOM KS-MEDLEM 4/5 HVAD BLIVER DU SÅ NÅR DU ER FÆRDIG? Hvad laver en account manager? En juniormarkedskonsulent, en commercial business manager? De mange stillingsbetegnelser kan virke uoverskuelige når nye dimittender skal ind på arbejdsmarkedet. I en undersøgelse foretaget af Forbundet Kommunikation og Sprog blandt studerende på Copenhagen Business School er det afklaring i forhold til jobmarkedet der står højest på ønskelisten når de studerende nærmer sig slutningen af deres studium. Men det går også den anden vej. Jeg vil gerne høre om arbejdsmarkedets krav i forhold til hvad jeg kan bidrage med for eksempel hvad chefen forventer sig af en nyuddannet medarbejder, siger en af de studerende og fortsætter: - Mange af de stillingsopslag der kunne være relevante for mig, indeholder ofte titlerne cand.comm. eller journalist, men det kunne da godt være at jeg med min cand.ling.merc.-uddannelse også kunne bruges i stillingen Konsulent Anne Møller fra Kommunikation og Sprog råder de studerende til ikke at hænge sig i titlerne når jobjagten går ind. Fokuser på det du kan, og det du har lært igennem din uddannelse, i praktik eller ved relevant studiearbejde, siger hun. Kommunikation og Sprog afholder i løbet af efteråret flere jobprofilarrangementer hvor du kan få svar på nogle af de spørgsmål du måtte have i forhold til arbejdsmarkedet. Følg med i kalenderen på Som medlem hos Kommunikation og Sprog har du også mulighed for at deltage i flere karrierenetværk via Medlemsnettet. Ved hjælp af bonusberegneren på forbrugsforeningens hjemmeside kan du se hvor meget bonus et medlemskab af Forbrugsforeningen kan give. I 2009 var rekorden kroner. På bonusberegnerens hjemmeside får du et overblik over de besparelser og anvendelsesmuligheder som forbrugsforeningens betalingskort tilbyder. KS-formand Per Lindegaard Hjorth var for nylig til repræsentantskabsmøde i Forbrugsforeningen. - Forbrugsforeningen er en sund forretning som jeg vil opfordre KS-medlemmerne til at bruge. Et medlemskab kan give fordele som kan betale det faglige kontingent flere gange. På repræsentantskabsmødet hørte vi om et medlem som i 2009 fik en bonus på kroner. Året før var rekorden kroner. Så der er noget at gå efter, siger formanden. Se bonusberegneren HISTORISK MANGE HØJTUDDANNEDE ANSAT I DE DANSKE VIRKSOMHEDER De sidste år har der været en stærk stigning af højtuddannede ansat i de små og mellemstore virksomheder. Fra 2001 til 2007 er antallet af højtuddannede årsværk i virksomhederne steget fra til Især de små og mellemstore virksomheder med under ti ansatte aftager markant flere højtuddannede. For alle virksomheder er andelen af højtuddannede steget fra 15 procent i 2001 til 28,7 procent i I de små virksomheder med en til ni ansatte er andelen der har højtuddannede, steget fra 10,8 procent. til 25,6 procent. Det viser en ny rapport, InnovationDanmark 2009 som Videnskabsministeriet i samarbejde med Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) netop har offentliggjort. Samtidig viser en helt ny effektmåling af videnpilotordningen fra CBS at små virksomheder får op til 1,1 millioner kroner i gevinst ved at ansætte deres første akademiker i virksomheden. - Ved at ansætte højtuddannede kan virksomhederne skabe forskning og få vigtig ny viden som de kan omsætte til udvikling og innovation. Det er positivt, for det er de virksomheder der forsker og udvikler, der kommer bedst ud af krisen, siger formand for Rådet for Teknologi og Innovation Lars Mikkelgaard-Jensen. HAR KS DE RIGTIGE OPLYSNINGER OM DIG? Har du husket at fortælle os hvis du har skiftet job, er flyttet eller har fået ny adresse? Det er vigtigt at vi har de rigtige oplysninger om dig, for så kan vi bedre sikre os at du får de informationer fra os som er relevante. Hvis du har opdateringer der skal foretages, kan du selv gøre det på KS Medlemsnet som du kommer ind på via Du skal bruge et log-in, men det kan du meget nemt bestille via hjemmesiden hvis du ikke allerede har det. FÅ PENGE TIL AKTIVITETER Alle medlemmer, klubber, netværk, faglige foreninger og andre aktive i Kommunikation og Sprog kan udbyde arrangementer til medlemmerne og få dækket udgifter på op til kroner. For at få penge til en aktivitet må aktiviteten ligge inden for KS rammer. Det vil sige at den skal have et fagligt, et fagforeningsmæssigt eller et netværksdannende formål. Derudover skal aktiviteten være åben for alle medlemmer i KS. I søger om penge ved at udfylde Skema til anmodning om aktivitetspenge og sende det til aktiviteter@kommunikationogsprog.dk. Du kan regne med hurtig tilbagemelding fra KS.

6 TEKST / ANNE NIMB FOTO / GITTE SOFIE HANSEN, DJ PERSONLIG BRANDING Q&A deres suverænitet eller kompetencer på internettet - og det var så op til deres og min personlighed om vi kunne finde sammen i et fornuftigt samarbejde. Det samme gælder, hvis man skal arbejde med andre i store, multinationale virksomheder. Man bliver konstant vurderet efter hvad man har at byde på og i hvilke sammenhænge andre finder én anvendelig. Q: Hvordan kan vi skille os ud når vi alle gør det samme? A: Personlig branding er til en start ikke for alle. Det er for de mennesker der vil noget med at synliggøre sig. Etnologen Karen Schousboe har i rapporten Slangen i Paradiset opdelt os i fire grupper: hverdagsmenneskene, de ængstelige, panikerne og de foretagsomme. Hverdagsmenneskene udgør op mod 80 procent, og de får det hele til at fungere, men de ønsker ikke ændringer. De næste to grupperinger har for mange blokeringer, og det betyder at det er en forholdsvis lille gruppe af foretagsomme der vil brande sig ved at vise hvad de kan gøre for andre og i samspil med andre. Julius Cæsar er citeret for at I sidste ende er det umuligt ikke at blive hvad andre anser dig for at være. Det er derfor, at personlig branding er en social aktivitet. Alene kan man intet. Man skal have andre med. PETER HORN, LEDELSESRÅDGIVER OG FORFATTER TIL EN RÆKKE BØGER OM PERSONLIG BRANDING DU BYGGER DIT PERSONLIGE BRAND VED AT VÆRE NOGET FOR ANDRE Q. Hvorfor tror du det er blevet mere nødvendigt at være bevidst om sit personlige brand? A: Verden har orienteret sig mod større enheder. Det betyder at vi fra at leve i den lokale landsby med et begrænset antal mennesker er flyttet til den globale landsby med næsten syv milliarder mennesker. Det skaber andre behov for synlighed end før hvor man jo kendte blandt andet præsten, bageren, smeden og degnen. Der var man bagerens knejte eller degnens tøs, og så opbyggede man et personligt brand ved at være en vedvarende del af gadebilledet. I dag er der en mere virtuel tilgang til begrebet synlighed: de fleste af de mennesker vi beskæftiger os med, har vi aldrig mødt i det virkelige liv. Rent arbejdsmæssigt kan det være mennesker vi på et eller andet tidspunkt skal skabe et arbejdsmæssigt fællesskab med uden at vi nogensinde interagerer fysisk. Det var for eksempel tilfældet for mig, da jeg arbejdede på bogen Personal Branding, der er på engelsk og internationalt rettet. Flere der bidrog med cases eller research, havde jeg søgt ud fra Q: Hvor skal man begynde hvis man gerne vil arbejde med sit personlige brand? A: Definitionen på personlig branding er den offentlige gengivelse af personlighed og dine færdigheder i den udformning, der fremmer dine mål bedst muligt. Samtidig siges også at vore forudsætninger er ved at være så ens, at det, der adskiller os mest, er vores personlighed. Faktisk skal man starte med sin vision, fortsætte med mission, strategi og implementering. Laver man en tidslinje, er det en god ide at tegne sig selv om 15 år og derefter gå tilbage til nutiden. De færreste vil ane hvor de er om 15 år, men det er en god rettesnor for om man skal gå til højre eller til venstre i livet og i reglen kan man med en vis sandsynlighed se tre år frem. Ud over det skal man lave sin personlige varedeklaration det er jo altid godt at kende sit indhold og finde ud af om varen skal blandes på en anden måde og sin personlige markedsanalyse, der jo er tæt på Julius Cæsars citat. Personlig branding opbygges ved at være noget for andre. I stedet for at prale af et opnået resultat på jobbet hjælper man kollegaen med at kunne nå samme resultater. I stedet for selv altid at score på boldbanen giver man andre muligheden. Men det forhindrer ikke at man tænker smart og kan sine målgrupper, sine opinionsdannere og beslutningstagere. Nu nævntes før at man skal kunne være noget for andre. Det omfatter også at man har styr på sin etik og moral altså både hvad man bør og hvad man gør. Q: Hvem har Danmarks stærkeste personlige brand, og hvorfor er det ham/hende? A: Vi er som samfund blevet så stærkt segmenterede at vi er nødt til at forholde os til de forskellige grupperinger og hvem den enkelte gruppering anser for sit stærkeste brand. Disse kåringer er sjældent stabile. I politik kan det være SF s Villy Søvndal, i erhvervslivet A.P. Møller- Mærsks Nils Smedegaard Andersen, blandt skuespillere og kunstnere Mads Mikkelsen og Susanne Bier. Generelt hælder de stærke brands mere og mere mod Andy Warhols 15 minutters berømmelse medmindre vi fokuserer på de brands der er samfundsinstitutionelle som f.eks. kongehuset. Det er som i den lokale landsby. De er der på livstid.

7 6/7 PERSONLIG BRANDING TEKST / ANDERS KLEBAK ILLUSTRATION / MAJ RIBERGÅRD FACEBOOK-POLITIK, TAK! ELLER NEJ TAK? STADIG FLERE CHEFER VIL STYRE DERES MEDARBEJDERNES UDSKEJELSER PÅ DE SOCIALE MEDIER. MEN HVORFOR BLANDE SIG I HVAD VOKSNE MENNESKER LAVER PÅ FACEBOOK, TWITTER ELLER DERES EGEN BLOG? OG HAR ARBEJDSGIVEREN OVERHOVEDET NOGET AT GØRE I DE ANSATTES SOCIALE MEDIELIV?

8 Berlingske har en, Hewlett Packard har en, Venstre har en. En social mediepolitik med mere eller mindre restriktive regler for hvordan ansatte skal gebærde sig på nettet. Og meget tyder på at fænomenet breder sig. Virksomhederne kæmper nemlig for at undgå at blive den næste der rammer forsiden med en ny Okman sagen hvor pressen glubende kastede sig over en pressemedarbejder fra Venstre der kaldte en kioskdame fra Folketinget for psykisk syg på sin Facebook-profil. Især Facebook hvor godt 2,3 millioner danskere har en profil, giver dybe panderynker for ledere rundt om i landet. For eksempel har både Politiet og Forsvaret haft vanskeligheder med at holde deres folk i geledderne på det digitale netværk. Tolv betjente fra Nordjyllands Politi meldte sig ind i en gruppe der støttede rydningen af spillestedet 1000fryd i Aalborg. Afghanistan-soldater har offentliggjort billeder i det digitale forsamlingshus hvor de poserer med våben i bedste Rambo-stil, hvilket har vakt forargelse. Og der er masser af andre eksempler at tage af. - Ingen ønsker at blive knyttet sammen med den slags bommerter, så køen ved rådgivningsskranken er blevet længere, fortæller Mikael Lemberg. Han er Facebook-konsulent i firmaet Komfo og rådgiver blandt andet virksomheder i at udarbejde retningslinjer for deres ansattes færden i de sociale medier. Og ifølge ham giver det god mening at ledelsen blander sig i medarbejdernes ytringer på de digitale netværk. Et par fortalelser fra en ansat kan nemlig lynhurtigt klæbe fast på virksomhedens image. - Hvis du går hjem i aften og skriver en racistisk opdatering på din profil, så vil folk ikke nødvendigvis skelne imellem om du var på arbejde eller hjemme da du skrev det, siger han. Og næste skridt er at en eller anden måske pressen, måske en blogger kobler ansat og arbejdsplads sammen. Det kan betyde mange dages hårdt arbejde for kommunikationsafdelingen hvis den racistiske udtalelse kommer fra en medarbejder i en virksomhed der fylder noget i landskabet. - I sådan en situation er det ikke muligt at sige: Det har ikke noget med os at gøre. Man er tvunget til at gå ud og forsvare hvorfor man overhovedet har ansat en person med de holdninger, forklarer han. Nødvendigt at blande sig I Danmark har der allerede været et par sager hvor folk er blevet fyret for udtalelser på deres private blogs blandt andet en kirkegårdsleder i Vordingborg hvis bramfrie sprog på bloggen ikke

9 8/9 faldt i menighedsrådets smag. Den første reelle Facebook-fyring har vi dog stadig til gode, fortæller Mikael Lemberg (der ikke tæller Venstres pressemedarbejder som en fyring). Men den kommer, lover han. - Problemet er at det er blevet meget sværere nærmest umuligt at sætte klare rammer for hvornår man er repræsentant for arbejdspladsen, og hvornår man er en privatperson, siger Mikael Lemberg. Den traditionelle skelnen mellem fritid og arbejdsliv dur ikke længere, og de ansatte har selv aktivt fjernet store sten i de mure der holdt de to sfærer adskilt. Dels ved at invitere chefer og kollegaer indenfor på Facebook. Dels ved at bruge Facebook i arbejdstiden. - Kigger man bare et års tid tilbage, handlede debatten om hvorvidt medarbejderne skulle have lov til at bruge Facebook på kontoret. Det var alt man behøvede at bekymre sig om, fortæller Mikael Lemberg. - Nu er vi kommet til et punkt hvor det både er rimeligt og nødvendigt at ledelsen tager et skridt ind i medarbejderens privatliv gennem en social mediepolitik, siger han. Claus Dahl er IT-iværksætter, men har også en velbesøgt blog Classy.dk hvor han blandt andet skriver om sociale medier. Han har som sådan ikke noget imod sociale mediepolitikker bortset fra at flere af dem tager et forkert udgangspunkt. - Det er muligt at holde privatliv og arbejde hver for sig, siger han. Og udgangspunktet må være om den ansatte ønsker at blande de to ting sammen eller ej. Det handler om respekt for de ansatte og tillid til at de selv kan navigere i de nye medier, forklarer han. - Lige så snart du kalder det en Facebook-politik, lægger du din klamme hånd over medarbejderens sociale medieliv uden at de selv har bedt om det, siger han. Det hører ikke hjemme i en moderne virksomhed med selvledende medarbejdere, mener han. Hvis Claus Dahl var virksomhedsleder, ville budskabet lyde: - Det står dig frit for at adskille dit arbejde fra dit sociale medieliv. Men hvis du ikke kan finde ud af det, hvis du begynder at snakke om din arbejdsplads på nettet, så bliver vi nødt til at lave nogle retningslinjer. - Er medarbejderne selv interesserede i at bruge deres Facebookprofiler eller blogs aktivt i deres arbejde, kan det være en glimrende ide at lave nogle retningslinjer for hvordan det skal foregå, mener han. Samme gamle regler Men når nu aviserne allerede har skrevet spalte op og ned om Facebook-fadæser, er der så ikke noget der tyder på at man ikke kan have tillid til folk? At mange danskere inklusive soldater, kirkegårdsledere, betjente og topprofessionelle kommunikatører fra Venstre ikke har forstået hvad man kan og ikke kan på de sociale medier?

10 DET ER IKKE GODT FOR SAMARBEJDET AT LEDELSEN TVINGER REGLER NED OVER HOVEDET PÅ FOLK, SPECIELT IKKE NÅR DET HANDLE OM DERES PRIVATLIV - Det fremgår af nogle af de sager der har været fremme, at der er mange der ikke har fattet det endnu, medgiver Claus Dahl. Men han tilføjer at der ikke er nogen forskel på hvad man kan foretage sig på Facebook og på andre offentlige steder. Det har aldrig været en god ide at omtale sin arbejdsplads negativt. Venstres pressemedarbejders udskejelser ville formentlig være set som bramfri humor hvis det var de rigtige hundrede mennesker hun havde ramt. Men hun havde åbenbart ikke forstået at det var et offentligt forum hun talte i, vurderer han. - Uanset om du arbejder for Netto eller en politisk organisation, har du jo ingen ret til at rakke ned på din arbejdsplads. De regler har altid været der. Hvis du som talsmand for en organisation stiller dig op stangvissen og optræder ubehøvlet, så dur du ikke til det job. Større er mystikken ikke. Claus Dahl mener at medarbejdere er i deres gode ret til at udtrykke sig personligt, politisk og bramfrit på nettet uden at ledelsen skal gå i panik. Igen så længe deres udtalelser ikke har med arbejdet at gøre. - Hvis jeg var arbejdsgiver og en ansat dummede sig på en måde hvor det ikke drejede sig om arbejdspladsen, ville jeg lægge afstand og sige at det er et privat menneske der udtaler sig privat, siger han. Berlingske gik for langt Da Berlingske Tidende i foråret lancerede et sæt Guidelines til sociale medier, fik journalisterne kaffen i den gale hals. Flere beskrev det som indgreb i deres ytringsfrihed og stejlede over at reglerne mere end antydede at journalisterne som udgangspunkt var repræsentanter for Berlingske i det øjeblik de loggede på Facebook. Både Berlingskes retningslinjer og Hewlett Packards sociale mediepolitik kan findes på nettet ved googlesøgning. Og der er markante forskelle i formuleringerne. Selvom du agerer som privatperson i sociale medier, vil dine opdateringer kunne blive opfattet som et udtryk for dit professionelle virke. (...) Skriv kun ting på sociale medier, der kan tåle at blive offentliggjort, står der i Berlingskes retningslinjer. Hos Hewlett Packard er tonen anderledes åben: Privatliv og arbejdsliv smelter mere og mere sammen og kan i visse situationer være svære at adskille. HP hverken forventer eller forlanger, at man benytter Facebook til arbejdsformål, og det er eksempelvis fuldstændig op til den enkelte at beslutte, om arbejdskontakter skal tilføjes Facebook netværket eller ej. Mikael Lemberg mener også Berlingske-ledelsen er gået for restriktivt til værks i sine guidelines. - Det virker som om disse regler er blevet kastet foran medarbejderne uden varsel. Og der er for meget fokus på skal frem for bør, siger han. En social mediepolitik skal ifølge Mikael Lemberg sammensættes i fællesskab mellem ledelse og ansatte. Det er ikke godt for samarbejdet at ledelsen tvinger regler ned over hovedet på folk, specielt ikke når det handle om deres privatliv. Samtidig skal politikken ikke fokusere på restriktioner, men snarere være en guide til fornuftig omgang med de nye medier. Begrænsninger for de ansatte er ikke gavnligt for virksomheden, siger han. Som medarbejder er man dog nødt til at acceptere en vis grad af indgreb i privatsfæren, men man skal ikke lægge sig fladt ned på maven og sige: Værsgo at invadere mit privatliv til ledelsen. - Det er en byttehandel. Medarbejderne skal have noget til gengæld, siger han. Og når man bliver bedt om at afgive noget af sit privatliv, er det kun fair at man også får lov til at tage sit privatliv med på arbejde.

11 10/11 HVAD SKAL DIT MAGASIN? Det er fantastisk at lave magasiner, men det skal også være lønsomt. Hos Mediegruppen er vi specialister i at skabe magasiner, som er interessante for både læsere og afsendere, uanset om formålet er at sælge, informere, underholde, skabe loyalitet eller noget helt femte. Ring i dag og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig og dit magasin. DIALOG Magasiner behøver ikke at være envejskommunikation. Find ud af, hvad sms-respons, mails, konkurrencer, læserbreve etc. kan gøre for dig. MÅLGRUPPE Kreative individualister eller konforme masser. Mediegruppen ved, hvordan du skriver til læserne på den rigtige måde uanset hvem din målgruppe er. DESIGN Gennem design, billedvalg og -beskæring, brug af farver etc. skal dine læsere føle sig velkomne og i godt selskab med dit magasin i hånden. WEB Dit magasin kan skabe liv og aktivitet på et website. Vi kan få det til at ske helt automatisk, hver gang magasinet udkommer. DISTRIBUTION Man kan gøre alt det rigtige i den redaktionelle proces og alligevel ende på en europalle på et lager. Distribution er en af de store faldgruber i magasinproduktion. Få hjælp til at få styr på den. RING PÅ OG BESTIL ET SERVICETJEK AF DIT MAGASIN ANALYSE OG WORKSHOP DESIGN PRODUKTION DISTRIBUTION POLICY JOURNALISTIK OG INDHOLD FRA PRINT TIL INTERNET DIALOG OG MÅLING MEDIEGRUPPEN BEVÆGER MENNESKER Vejle Porschevej 12 DK-7100 Vejle København Wildersgade 10A DK-1408 København K T F info@mediegruppen.net

12 PERSONLIG BRANDING TEKST / JOHN DE SUMMER-BRASON FOTO / CARSTEN SNEJBJERG BLÅ BOG JOHN DE SUMMER-BRASON. ER 51 ÅR, JOURNALIST DJ, BA I FILM- OG MEDIEVIDENSKAB. KURSUSLEDER PÅ KALØ OG ESBJERG HØJSKOLE. TIDLIGERE ANSÆTTELSER I TEATER- OG MEDIEVER- DENEN. FORFATTER TIL BERØMMELSENS ANATOMI (BØRSEN, 2004), DER HAR GJORT HAM TIL EFTERSPURGT OPLÆGSHOL- DER OM PERSONLIG BRANDING.

13 12 / 13 9 RÅD TIL PERSONLIG BRANDING BRUG BLOGS OG VÆR ÆGTE. GØR DET MODSATTE AF ANDRE, OG KOM JOURNALISTERNE I FORKØBET. DET ER NOGLE AF DE GODE RÅD OM PERSONLIG BRANDING SOM KAN FÅS FRA DE HELT TUNGE DRENGE OG DE HURTIGE DAMER.

14 Tidligere var det vigtigt at udvise nærmest selvudslettende loyalitet over for arbejdsgiveren. Det er det ikke længere. Den konkurrencedrevne globalisering gør at hverken arbejdsgivere eller fagfolk er interesserede i for ømme bindinger. Moderne virksomheder er ofte moderne brands hvor der bliver kæmpet for omdømme og tiltrækningskraft indtil den sidste reklamekrone. Det åbner for øget brug af personlig branding. Personlig branding eller omdømmebeherskelse, som nordmændene kalder det, er blevet et must. Inden for socialpsykologien tales der om at man kun er en personlighed eller et brand om man vil i kraft af den betydning omgivelserne tildeler en. Men hvordan opnår man så betydning? Hvordan opnår man at den rigtige arbejdsgiver eller målgruppe begynder at interessere sig for en? Svaret ligger lige for, nemlig ved at finde ud af hvad man er god til. Gøre det man er god til, på en god måde. Og frem for alt: få æren for det man er god til. Mange vil her tænke: Nu gælder det om at komme på tv jo før, jo bedre! Og det er ikke helt forkert. Flere personlig brandingrådgivere har netop tv-træning på programmet. Det er dog samtidig en stor sandhed at de færreste af os opnår ret megen tv-tid nogensinde. Martin Thorborg der med Jubii og SPAMfighter har opnået gurustatus blandt iværksættere, har en løsning på det problem: 1. BLOG DIT BRAND [Martin Thorborg] Mit bedste råd er at blogge enten at videoblogge eller at skrive. Det afhænger af hvordan man er som person. Hvis man er meget ligefrem og har meget at sige, så er videoblogging, som jeg gør det på Thorborg. tv, meget effektfuldt. Men det afhænger selvfølgelig af hvilket personlig brand man ønsker at bygge op. Er ens image seriøs forretningsmand, er det måske lige freestyle nok at tage sin iphone og råbe ind i den. Det handler om at finde en vinkel på sin profession, finde sin målgruppe og finde ud af hvad de laver. Resultatet er at man gennem sin videoblog bliver indekseret af Google og igen tilgængelig for journalister der googler meget i deres research. Pludselig er man på. Martin Thorborg har aldrig haft problemer med at finde ud af hvad han ville, efter at han tidligt i karrieren kvittede politiet. Men for dem der går efter medieeksponering, kan en manglende afklaring af mission og vision være fatal. Et manende eksempel er Rigmor Zobel der efter at have været markedsført som et dydsmønster og hårdtarbejdende rollemodel for unge erhvervskvinder har mødt store udfordringer efter narkodom og jetset-venner i fængsel. Rollemodellens problem var at hendes brandbuilding ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for foræringerne fra en rig baggrund og faldgruberne i et løssluppent jetset-liv. 2. VIS VELVILJE OVER FOR OMGIVELSERNE [Ida Borch] Hvis man skal beskæftige sig med personlig branding, skal man foretrække retorikkens etos-model frem for en merkantil tilgang, siger lektor Ida Borch der er cand.mag. i retorik, pædagogik og sprogpsykologi og underviser i personlig branding på CBS. Man skal nemlig være meget opmærksom på at den personlige troværdighed forbliver intakt. I denne sammenhæng synes jeg at de aristoteliske dyder er mere interessante end en ren brandingtilgang. Dyderne er faglig dygtighed, social kompetence og velvilje over for omgivelserne, som på græsk hedder ennoia og betyder intention eller mening. Ennoia er det modsatte af paranoia. Ennoia handler om velvilje over for omgivelserne. Den traditionelle branding stopper med de to første. Men etos er uhyre vigtig. 3. BLIV ANERKENDT, IKKE KENDT [Souleima Gourani] Der er andre personlig branding-forkyndere som tænker det samme: Det handler ikke om at blive kendt. Det handler om at blive anerkendt! udtaler Soulaima Gourani der er MBA, rådgiver store virksomheder og er forfatter til Tag magten over din karriere : Det handler om at blive kendt for det som er vigtigt for dig. Kommer du i de kulørte blade, skal du som professionel lige stoppe op. For den form for omtale genererer ikke omsætning. Når et brand bliver stort, betyder alene størrelsen at det kan være vanskeligt at styre! Samtidig oplever vi et trendskifte. Vi vil ikke længere have noget stort og flot som er blingbling. Personlig branding handler om evnen til at bygge tillidsfulde relationer. At jeg selv foretrækker at bo på Nørrebro selv om min indtægt kunne kvalificere mig til stederne nordpå, er en af de måder jeg brander mig selv på. 4. VÆR AUTENTISK [Lotus Turèll] At autenticiteten i brandet er kritisk, bekræfter Lotus Turèll, datter af en Danmarks nok stærkest brandede kulturskikkelser. Med en ny afgangseksamen fra filmog medievidenskab og en række pr-projekter for DR og Roskilde Festivalen tegner Lotus selv til at blive en af fremtidens

15 14 / 15 brandingeksperter: De personer der har påhæftet succesrige, troværdige brands, er ikke spændt bag en ustyrlig facadebaseret pr-vogn de er bare deres brand. Magien opstår når et autentisk brand kommunikeres dygtigt (verbalt, viralt, visuelt). Det er sjældent man devalueres som brand ved at fejle som den man er. Men fejler man og derved viser sig som en anden end det brand man profilerer sig som, da er markedet ikke nådigt. Med det rigtige, det autentiske brand kan man skabe sig en smidig ramme for egen arbejdsunikke position, som jo er det der gør det personlige brand interessant som kommunikationsværktøj. 5. STYR OMTALEN HEN MOD DET DU KAN [Jens Romundstad] Er der nogen der har skabt sig et personlig brand, men også oplevet de styringsproblemer som følger med et stærkt brand, så er det HR-chefen Jens Romundstad, HD, der i senhalvfemserne charmerede sig igennem som Biker-Jens i Robinson Ekspeditionen på TV3: Mange af deltagerne så nytte af den eksponering programmet medførte. For de fleste var det mest logiske at henvende sig ved kilden til eksponeringen: TV3. Fælles for alle tv-løfterne var at de ikke blev til noget. Langsomt døde rampelyset ud. Mit råd til alle dem der opnår tv-eksponering, er at styre omtalen hen mod det man kan, især ens komparative konkurrencefordele. Men hvordan klarer man det uge efter uge når TV3 trækker tiden ud? Jeg begyndte en foredragsturné. Jeg knoklede som besat aften efter aften og uge efter uge. Hver eneste uge havde jeg forsider i provinsaviserne omkring disse foredrag. De bekræftede at jeg havde leveret god underholdning, men også var civiløkonom og kunne være alvorlig. Strategien var pull i stedet for push. Jeg ser ofte kendte profiler som render journalisterne på dørene med historier som er for små. Det skal man aldrig gøre. Man skal kende sin besøgelsestid og kun mobilisere sig i medierne med et styret formål. 6. FIND JOURNALISTERNES YNDLINGSORD [Martin Thorborg] Blogging kan være et stærkt pull-medie. Martin Thorborg: Anja Lysholm, forfatter til Hvem er du utro?, ville gerne i medierne. Jeg anbefalede hende at blogge op til julefrokosterne. Der gik en uge eller fjorten dage, så ringede begge frokostbladene for at lave artikler hvor Anja, der er eksperten, kunne fortælle hvordan konen derhjemme kunne undgå at manden lavede sidespring! Det at overveje meget hvilke ord journalister vil bruge, og så bruge dem i sine overskrifter, det fungerer rigtig godt. 7. BRUG DE SOCIALE MEDIER MED PRÆCISION [Uffe Just] At kombinationen af hjemmesider, blogging og sociale medier kan revolutionere din tilstedeværelse i det offentlige rum, er alle personlig brandingspecialister enige om. Med sociale medier forstår man fællesskaber på internettet hvor man kan dele sine tanker, fotos og videoer. Her er der ingen gate-keepers som ved de ordinære medier. Det giver muligheder. Civiløkonomen Uffe Just, der senest med bureauet BrandNEW Identity har en yderst struktureret tilgang til personal branding, peger på LinkedIn.com som et overset og derfor interessant medie: På LinkedIn kan man segmentere målgrupper. Man kan skabe relationer til de målgrupper man finder interessante. Rent fagligt kan man målrette budskaber til folk med eksakt profil. Overordnet er LinkedIn ret interessant fordi vi taler om erhvervsmæssige profiler. LinkedIn stod på et tidspunkt stille. Nu vokser det rigtig meget, og med personal branding opbløder man fint den vel kolde erhvervsmæssige stemning som præger LinkedIn. Uffe Just er ikke den som springer over hvor gærdet er lavest. Som personal branding-konsulent lader han og meddirektøren Henrik Wenøe kursister gennemgå et intensivt NLP-forløb for at finde deres brandingkerne, inden de gennemgår et syvtrinsprogram som munder ud i emner som stemme og kropssprog, personal brand-strategi, medie- og pr-strategi. 8. VÆR KONCENTRERET AFSPÆNDT SOM ROVDYRET [Morten Grunwald] I begyndelsen var Ordet, hedder det. Og står man foran at skulle holde en tale eller gøre en god performance til en jobsamtale, er det afgørende at have ordet i sin magt. Morten Grunwald, der har brilleret som skuespiller, teaterdirektør og filmkonsulent, fremhæver to forhold som skal være i orden før man møder sit publikum: Mit råd er, forbered dig omhyggeligt, lær det udenad du vil sige. Og så spænd af! ikke slap af, men vær koncentreret afspændt som rovdyret lige før det springer! Dette er sagt af en mand der ikke blot er nået til tops inden for de kreative fag, men undervejs har udvist excellent målgruppebeherskelse. Som Benny i Olsen-Banden var han aldrig sen til at promovere højvandsbukserne, de storternede jakker og det fjogede grin. Som teaterdirektør har han omvendt været den intellektuelle kulturpersonlighed der i stilige jakkesæt kunne byde for eksempel Royal Shakespeare Theatre velkommen til København. Grunwalds ekstreme brillemode har været med til at sikre medieopmærksomheden ikke blot på manden, men bestemt også de store, dristige projekter han har stået i spidsen for. At tankegangen er gængs blandt CEO inden for showbiz, forstår man når man lader stafetten gå videre til Zentropa Films flamboyante direktør, Peter Aalbæk Jensen. 9. GØR DET MODSATTE AF DE ANDRE [Peter Aalbæk Jensen] I virkeligheden var jeg bare selskabsryger, forklarer Peter Aalbæk Jensen, der ikke har noget imod tilnavnet Ålen på spørgsmålet om hvorfor han har tillagt sig vanen med altid at skulle have en pulserende cigar med i fotografernes blitzlys. Under et af mine første interview var jeg så nervøs at jeg instinktivt greb efter cigaren, så det så ud som om jeg havde styr på det hele. Senere forstod jeg at jeg med cigarrøgen gav fotograferne et flot lys at arbejde med. Billedet komponerer sig med andre ord om dig. Denne effekt stivede mig voldsomt af i offentligheden. Man kan gøre ubeskriveligt meget med små virkemidler. Da jeg trådte ind i branchen, var jeg den eneste der gik i jakkesæt. Da alle på et tidspunkt gik i jakkesæt, gik jeg ikke i jakkesæt. Hvis alle går i korte bukser, går jeg i lange bukser og omvendt. Det handler om at skille sig ud fra mængden. I Sverige har vi en producent med et stort overskæg hvor spidserne er vokset så de peger opad. Han er en stille mand. Men alle i branchen husker ham. Tænk lige over det, siger Peter Aalbæk Jensen der er en central skikkelse bag den berømmelse dansk film har opnået de senere år.

16 PERSONLIG BRANDING TEKST / NADJA PASS FOTO / CARSTEN SNEJBJERG

17 16/17 Generøsitet som kodeord i branding: JO MERE DU DELER, JO MERE FÅR DU IGEN MIN UMIDDELBARE REAKTION VAR AT TAKKE NEJ DA REDAKTIO- NEN OPFORDREDE MIG TIL AT SKRIVE OM ME-BRANDING MIN STRATEGI FOR BRANDING AF MIG SELV. FOR JEG VIL NØDIG HAVE AT MINE BLOGINDLÆG OG OPDATERINGER PÅ FACEBOOK FREM- OVER LÆSES SOM LED I EN NØJE KALKULERET BRANDINGSTRA- TEGI, NÅR DET I VIRKELIGHEDEN HANDLER OM AT BIDRAGE TIL DE STORE VIRTUELLE INSPIRATIONS-BØRSER. MEN VED NÆRMERE EFTERTANKE VAR DENNE INDVENDING JO EN POINTE I SIG SELV SÅ DERFOR KAN DU HER LÆSE MINE SVAR PÅ REDAKTIONENS FEM SKARPE SPØRGSMÅL. 1. Hvad er dit brands styrke? Og svaghed? Den største styrke er vist at jeg slet ikke tænker på mig selv som et brand, og jeg blev ret overrasket da I spurgte om jeg ville skrive om min personlige brandingstrategi. For sådan en har jeg slet ikke. Jeg ved godt at jeg tit er meget synlig fordi jeg blogger, Facebook-opdaterer, klummer og foredrager så meget. Men jeg gør det ikke med henblik på at brande mig selv. Jeg gør det for at inspirere. Vække tanker ved at dele gode link, eftertanker og aha-oplevelser. Jeg sætter selv stor pris på dem der gider gøre sig den ekstra umage at dele deres perspektiver med mig. Og jeg vil gerne give mindst lige så meget til gengæld. Jeg tænker meget på det som én stor tanke- og ideudvekslingsbørs hvor vi alle sammen bidrager og bliver rigere på ideer, nuancer, viden og perspektiver. Det handler mest af alt om at være generøs om at dele sit guld med andre i stedet for at holde det hele for sig selv. Men nu hvor I spørger, kan jeg da godt se at det samtidig virker mebrandende. For undervejs har jeg fået et kolossalt og meget varieret netværk af virtuelle livliner. Vi trækker på hinanden når vi har brug for et råd, et fagligt perspektiv eller en mental opstrammer. Vi er på hinandens radar. Og det er et meget kærkomment fælles frynsegode. Til gengæld er mit me-brand helt håbløst set ud fra et professionelt brandingperspektiv. Jeg kan hverken elevator-pitche, koge mit virke ned til hårdtslående USP er eller holde mig inden for cv-skabelonerne. Jeg er lige præcis den slags brand man ville trække frem til skræk og advarsel på side ét i Marketing for Begyndere. Men den svaghed ser jeg nu alligevel selv som en styrke. For på sin egen uhåndgribelige måde siger det alligevel en masse om hvem jeg er, hvad jeg mener, og hvad jeg kan. For ærligt talt hvis man har brug for en tekstforfatter der kan skære tingene ud i pap, er det jo alligevel ikke mig man skal spørge. Man skal spørge mig hvis man står med en fastkørt problemstilling, eller hvis man skal have udviklet noget helt nyt fra grunden og ikke ved hvordan man skal gribe det an. Eller hvis man sidder med noget alle andre kalder lavinteresse. Så er der brug for eksplorative tilgange, intuition, nysgerrighed og mærkelige krydskoblinger. Og den slags er bare ikke så ligetil. Nogle elsker det, andre er komplet uforstående. Og det er o.k. med mig. Jeg synes alligevel det er sjovest at lege med de første. 2. Hvad opnår du ved flere gange dagligt på Facebook/ egen hjemmeside at statusopdatere med smalltalk som har en faible for at knække friske grønne asparges. Synes simpelthen det er så elegant designet fra naturens side, at de automatisk knækker lige præcis dér, hvor de skal knække? Taget ud af en sammenhæng opnår jeg jo ikke særlig meget, og det er heller ikke meningen. Men når nu I trækker lige den ud, er det selvfølgelig sjovt at filosofere lidt over det: Timingaspektet og den fælles sanselighed Jeg skrev den i de allerspædeste forårsdage hvor man bare må have asparges. Og derfor

18 NADJA PASS: JEG ER LIGE PRÆCIS DEN SLAGS BRAND MAN VILLE TRÆKKE FREM TIL SKRÆK OG ADVARSEL PÅ SIDE ÈT I MARKETING FOR BEGYNDERE. MEN DEN SVAGHED SER JEG NU ALLIGEVEL SELV SOM EN STYRKE vidste jeg at der nok var mange andre der skulle have asparges samme aften. Det er sjovt at ramme en fælles stemning og dermed indfange et strejf af tidsånden og bidrage til det moderne, virtuelle fællesskab. Jeg oplever ofte at vi på Facebook vækker og forstærker hinandens sanser. Jeg synes det er synd hvis nogen går glip af aspargessæsonen. Og jeg blev glad da en veninde ansporede mig til at cykle en tur gennem junibyen med vibrerende næsebor for indfange syrenernes duft. For jeg havde travlt og havde slet ikke været ude endnu den dag, så ellers havde jeg ikke vidst at netop den dag var syrenduftedagen. På samme måde bliver jeg vildt glad når mine Facebook-venner deler deres begejstring for musik, film, politik og poesi med mig så jeg får udvidet min horisont på de fronter. Vi pirrer hinandens sanser og udvider vores fælles universer. Den ekstra krølle Der er en verden til forskel på bare at konstatere at man skal ha asparges, og så at folde tanken ud så den også giver andre en lille ekstraoplevelse. I dette tilfælde er det en kombination af synæstesi og noget lidt naturvidenskabeligt der forhåbentlig tilføjer de grønne asparges nogle ekstra dimensioner. Delene i den store helhed Alene står aspargeserne lidt nøgent, men det sjove ved Facebook-opdateringer er jo netop at de indgår som hver deres lille del af en ret omfattende større helhed. Hvis man har fulgt en person længe, får man virkelig et show-don t-tell-agtigt indblik i deres tankerækker, optik og kompetencer. De behøver ikke at sige at de er gode til deres arbejde, ved meget om film eller er sympatiske mennesker det ser man tydeligt af deres daglige praksis. Man begynder også at kende hinandens særheder. For eksempel driller folk mig med at jeg har en faible for ordet faible. Så når jeg bruger netop det ord, er det en implicit hilsen til mine venner. De blandede sfærer Nu handler denne opdatering om mad, men lidt senere skrev jeg nok noget retorisk fagnørdet, diskuterede demokrati, syntes det var synd for prinsesse Madeleine, anbefalede en ny vinbar, trak en pointe ud af en artikel eller sendte et eksotisk pust fra Istanbul. Og det miks er i virkeligheden ret afgørende. Det er en klassisk fejl at tro at man kan me-brande sig ved kun at skrive om sine faglige præstationer. Det virker krampagtigt, og man går glip af Facebooks største styrke nemlig at vi derinde er til stede som hele mennesker på godt og ondt. Umiddelbart og ofte meget ærligt. Hvis man først prøver at styre det for strategisk, virker det modsat hensigten. 3. Hvilken vægt og betydning tillægger du traditionelle mediers (printaviser og tv) interesse for eller opmærksomhed på dig? Jeg befinder mig på det min ven Sten Jauer kalder det personlige arbejdsmarked hvor man ikke har et stort firma i ryggen til at garantere for ens kvaliteter, men bliver hyret på en kombination af sine personlige og faglige kompetencer. Og derfor skal man bestemt ikke kimse ad andres blåstemplinger. Det betyder helt klart noget at der også er andre der synes man er ekspert. Jeg siger nu ofte nej til at medvirke. For jeg har ikke lyst til at udtale mig om hvad som helst, men holder mig til de emner hvor jeg ligger

19 18/19 inde med nogle særlige vinkler, perspektiver, erfaringer og nuancer jeg synes er markant undereksponerede i debatten. Og det er selvfølgelig også en slags strategi. 4. Når det kommer til kontant indtjening, har dit brand så en hverdagsagtig rugbrødsside og en mere fancy og mindre indbringende flødeskumsside? Lad os hellere kalde det rugbrødslagkage. For alt hvad jeg laver, krydsbefrugter hinanden. Det andre kalder rugbrødsarbejde, kan føles som at danse rundt i flødeskum, for uanset hvad jeg roder mig ud i, følger der næsten altid det frynsegode med at jeg får lejlighed til at dykke dybt ned i et område jeg ellers intet vidste om før. Og det har gennem tidens løb været alt fra energi til erhvervskvinders ambitioner, ventetiden i Kastrup, statens arbejdspladser, Martini, videnskabsformidling, turisme, design, øjenskygger, nanoteknologi og demokrati. Samtidig er jeg privilegeret ved at møde en masse eksperter og samarbejde med en masse spidskompetente folk undervejs. Og de fleste af dem møder jeg i tidens løb i helt andre konstellationer. Omvendt kræver det I kalder mine fancy flødeskumsprojekter, ofte benhård disciplin og mange afsavn. Og de er ikke så fancy endda. De handler mere om at bidrage med noget meningsfyldt. Så det hele er rugbrød og flødeskum i skøn forening. Noget tjener jeg penge på, og det finansierer så at jeg bruger meget store dele af min tid og energi på at knokle på deciderede underskudsforretninger. Det balancerer meget godt i det store perspektiv. 5. Hvilke personlige brands synes du i øvrigt ;-) gør det godt og hvorfor? Uh, den er svær. For jeg kender mange gode eksempler, men de vil nødig nævnes i denne sammenhæng. Det hænger sammen med mit svar på det første spørgsmål. De gør det jo netop godt fordi de ikke tænker på det som me-branding, men ligesom mig gør det for at in- LIDT SENERE SKREV JEG NOK NOGET RETORISK FAGNØRDET, DISKUTEREDE DEMOKRATI, SYNTES DET VAR SYND FOR PRINSESSE MADELEINE, ANBEFALEDE EN NY VINBAR, TRAK EN POINTE UD AF EN ARTIKEL ELLER SENDTE ET EKSOTISK PUST FRA ISTANBUL. OG DET MIKS ER I VIRKELIGHEDEN RET AFGØRENDE. DET ER EN KLASSISK FEJL AT TRO AT MAN KAN ME-BRANDE SIG VED KUN AT SKRIVE OM SINE FAGLIGE PRÆSTATIONER BLÅ BOG NADJA PASS, CAND.MAG. I RETORIK. SELVSTÆNDIG KULTUR- ANALYTIKER, FOREDRAGSHOLDER, BLOGGER OG KOMMUNI- KATIONSKONSULENT. HAR I DE SENERE ÅR FOR EKSEMPEL UNDERSØGT ERHVERVSKVINDERS AMBITIONER FOR BE- SKÆFTIGELSESMINISTERIET OG PROTOCOL OG UNDERSØGT FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FOR STATENS CENTER FOR KOMPETENCE OG KVALITETSUDVIKLING. SKRIVER KLUMMER I SAMVIRKE OG HAR NETOP SAMMEN MED ANTROPOLOGEN ANDREAS LLOYD STARTET BEVÆGELSEN BORGERLYST, DER GØR DET SJOVERE OG MERE SPONTANT AT BRUGE VORES STEMMER OG HANDLEKRAFT. spirere, dele og nuancere. Og den balance risikerer man meget nemt at forrykke hvis man pludselig bliver hyldet som me-brand især i Danmark hvor janteloven stadig ikke er mere udryddet end at der følger skepsis og latterliggørelse med hvis man alt for strategisk prøver at brande sig selv. Men selv uden konkrete eksempler er nøgleordene enkle: jo mere generøse og jo mere alsidige, jo bedre. Der er også en vigtig balancegang mellem det personlige, det professionelle og det private. De personlige perspektiver fungerer klart bedst. Og anlægger man dem på henholdsvis det professionelle og det private, kan det sagtens fungere fint. Men det er vigtigt at man samtidig formulerer dem på en måde der vækker en mere generel gen- eller erkendelse hos vennerne. Så faktisk tror jeg det ville være en god idé helt at droppe begrebet me-branding der smager lidt amerikansk og 90 er-agtigt i en tid hvor tidsånden kalder på inderlighed, nærvær, deling og tankevækkere. Ordet me-branding forvirrer fordi marketingjargonen antyder at det skal være kort, klart, højlydt, kontant og konstant. Mens det i virkeligheden er besjælet og behjertet smalltalk der fungerer bedst.

20 PERSONLIG BRANDING TEKST / ANNE-GRETE STAHL, KUNSTHISTORIKER

21 20/21 NÅR DET ER BILLEDET DER BRANDER DIG DET ER FAKTISK EN STOR TILLIDSERKLÆRING OG LIDT AF ET SATS AT LADE SIG PORTRÆTTERE LADE SIG SE GENNEM ET ANDET MENNESKES ØJNE OG TRÆDE FREM SOM DEN KUNSTNEREN SER. NÅR FØRST BILLEDET ER DER, ER DET UDEN FOR DEN PORTRÆTTEREDES RÆKKEVIDDE AT STYRE HVORDAN DET OPFATTES. Det er meget almindeligt at brande sig selv med et portræt lige fra billedet på ansøgningens cv og de privat iscenesatte Facebookportrætter til de bestilte kunstportrætter fotografiske eller malede. Uanset hvilket portræt det drejer sig om, udstiller det personen i en fastfrosset tilstand og udleverer ham og hende til beskuerens beundring og respekt eller måske latter og mangel på respekt. Når først billedet er der, er det uden for den portrætteredes rækkevidde at styre hvordan det opfattes. Hvis man nærstuderer de lederportrætter der hænger rundt omkring i de store virksomheder og organisationer, kan man se at stilen udvikler sig, og der en tendens til at portrættet er gået fra at skildre noble respektindgydende mænd til at skildre de mere personlige sider af disse mænd ved at inddrage forskellige rekvisitter der fortæller om personens liv, bedrifter og personlighed. Malere som Niels Winkel, Niels Strøbæk og Mads Rye har malet en lang række kendte danskere og dyrket denne metode, som i øvrigt er kendt fra herskerportrætter til alle tider. Der er ingen grænser for iscenesættelseskunsten i storhedens tjeneste. Nogle af de mest spændende portrætter kan ses på Frederiksborg Slots permanente samling af moderne portrætter både malede og fotografiske for eksempel Suste Bonnéns enkle iscenesatte foto af Susanne Brøgger i en krukke. Sårbart, erotisk og anderledes end andre portrætter af Susanne Brøgger og med både en humoristisk sproglig vinkel og henvisning til det klassiske motiv Susanna i badet. I det klassiske motiv er der altid en eller to gamle mænd der lurer på Susanne. Det er der ikke her, her er det kun beskueren der lurer. I sommeren 2009 var værker fra den nordiske portrætkonkurrence Brygger J.C. Jacobsens Portrætpris udstillet på særudstillingen Portræt Nu! Den danske kunstner Niels Corfitzen vandt publikumsprisen med sit enkle portræt af politikeren Svend Auken. Det er et portræt hvis eneste iscenesættelse består i at Svend Auken er portrætteret som talende og gestikulerende siddende på en stol, og på denne måde indfanger malerne en væsentlig del af identiteten. Det er sandsynligt at billedet vandt fordi Svend Auken var en meget folkekær politiker kendt for sit engagement som netop er det kunstneren har valgt at skildre i portrættet og måske også fordi alle vidste at han var en meget syg mand.

22 En risikabel affære at blive portrætteret Det er faktisk en stor tillidserklæring og lidt af et sats at lade sig portrættere lade sig se gennem et andet menneskes øjne og træde frem som den kunstneren ser. Typisk taler kunstner og person om hvordan portrættet kan iscenesættes, men det er maleren der suverænt bestemmer hvordan billedet kommer til at se ud. Uanset om portrættet er malet eller fotograferet, er det iscenesat og bærer i sig både kunstnerens forståelse af personen og personens ønske om en fremtræden, men derudover også beskuerens sym- og antipatier, følelser og forhistorie. I efteråret 2009 viste Politiken to portrætter af Henning Dyremose til Dansk Industris æresvæg som tidligere formand for DI. Han var ikke tilfreds med det første portræt malet af Berit H. Jensen og fik derfor malet et andet af en anden maler. Formentlig har han og Berit Jensen talt om at han skulle fremtræde som en moderne afslappet leder, siddende med benene over kors på den maskuline måde i en lys åbentstående habit. Altså ikke et af de kedelige mørke habitklædte formandsportrætter som vi har set så mange af. Resultatet er ved første øjekast et moderne portræt af en afslappet leder, men maleren driller os på flere måder. Det er som om gulvet er forsvundet, bænken har ingen ben, og bordet med koppen svæver frit i luften. Det lyse jakkesæt ser snarere gyldent ud end sandfarvet, og den lille bog der stikker op af lommen, ligner en gammeldags bankbog. Bukserne sidder for stramt, og hvorfor sidder han med en pegepind? Jeg tror Berit H. Jensen har haft en personlig og humoristisk ide med billedet men det kan selvfølgelig også være at det bare er mig som beskuer der tillægger portrættet disse egenskaber. Uanset hvad passede det ikke med Dyremoses opfattelse af sig selv. I stedet fik han Mikael Melby til at male sig nu stående i mørk åbenstående habit indhyllet i hvide skyer og blå himmel og med Christiansborg i baggrunden ligeledes indhyllet i skyer. Der er næsten noget guddommeligt over ham som han ser venligt ned på os fra sin høje himmel. Det brand kunne han bedre lide. Branding af virksomhed eller organisation gennem portrætter Også virksomheder og organisationer brander sig ved hjælp af portrætter. Det er portrætter der skal signalere værdighed og respekt om organisationen eller firmaet. Det gælder store gamle virksomheder som for eksempel Danisco og hæderkronede organisationer som DA, DI og Ingeniørforeningen. Men også yngre og mindre virksomheder kender til portrætternes kraft som branding. Plougmann og Vingtoft, som er et internationalt patentbureau, er et spændende eksempel på dette. Et enkelt blik på portrætterne af de to stiftere giver på et øjeblik en god fornemmelse af firmaets værdigrundlag og spændvidde mellem kreativitet og stabilitet. BLÅ BOg anne-grete STAHL ER KUNSTHISTORIKER OG HAR SKREVET SPECIALE OM VIRKSOMHEDERS OG ORGANISATIONERS BRAN- DING VIA BILLEDER OG PORTRÆTTER. TIL DAGLIG ARBEJDER ANNE-GRETE STAHL SOM KONSULENT I KOMMUNIKATION OG SPROG. Folketingets Ombudsmand Et andet eksempel er institutionen Folketingets Ombudsmand. Der har indtil nu været fire Ombudsmænd siden embedet blev vedtaget ved lov i Portrætbusten af den første ombudsmand, Stefan Hurwitz, sender budskabet om en klippefast mand der kan modstå selv det hårdeste pres fra både højre og venstre i retfærdens tjeneste, intet magtmisbrug passerer hos ham. Det var nødvendigt i embedets første tid. Portrættet af den næste ombudsmand, Niels Eilschou Holm, signalerer venlighed og imødekommenhed. Institutionen har med Stefan Hurwitz fået slået sin ukrænkelighed fast ingen politiker eller myndighed ønsker at få en næse af ombudsmanden så Eilschou Holm

23 22/23 kan stå for modernisering og åbenhed, og det er netop det der lyser ud af billedet. Portrættet er malet af Berit H. Jensen. Portrættet af den tredje ombudsmand, Lars Nordskov Nielsen, giver yderligere spræl til både embedet og institutionen, Folketingets Ombudsmand. Her er en rød sofa og gule striber på vægen, og slipset sidder skævt. Her er bøger og artikler om fængselsvæsen, Efguddannelse og sociallovgivning spredt omkring ham som viser at det var ham det udvidede ombudsmandens område betydeligt så nu også sociale klienter har fået en talsmand. De rige farver og den åbne attitude føjer uhøjtidelig patos til artiklernes logos tilsammen bliver etos-effekten høj. De tre portrætter brander dels de tre ombudsmænd i al deres forskellighed, men tilsammen skildrer de også i høj grad firmaets identitet, dets brand, på en langt mere iøjnefaldende og tilgængelig måde end alverdens biografier kunne have gjort. Det bliver interessant at se hvad portrættet af den nuværende ombudsmand, Hans Gammeltoft Hansen, vil føje til de tre andre. ISCENESATTE PORTRÆTFOTOS I KOM KOM magasinet benytter sig ofte af iscenesatte portrætter fordi de er underholdende og flotte og der er altid en ide med iscenesættelsen som enten forholder sig til et helt tema i bladet eller til den enkelte artikel. Portrætterne giver sig ikke ud for at være kunstværker det er illustrationer, men det er tydeligt og naturligt at fotografen er inspireret af genrens store kunstfotografer som Cindy Sherman og Annie Leibovitz og de danske som f.eks Per Ole Abrahamsen, Suste Bonnén, Sif Meincke og Henrik Saxgreen. Ved en kritisk gennemgang af de sidste års iscenesatte portrætter kan vi se at de for det meste virker godt men så er der da også tilfælde hvor sammenhængen eller præsentationen ikke er helt så vellykket. Et eksempel på et godt portræt er KOM nummer 41 fra august Her var det overordnede tema i bladet Arbejdsliv, og på forsiden er dette symboliseret med en rød trillebør, en blå skovl og en grøn kost i børnestørrelse. I en artikel der bærer overskriften små ting gør en stor forskel, er Jon Kjær Nielsen, konsulent hos Projekt Arbejdsglæde, fotograferet i naturen med de små arbejdsredskaber omkring sig. Billedet er flot, hovedpersonen tager sig godt ud og vækker uhøjtidelig respekt, og der er sammenhæng mellem iscenesættelsen og både artiklens overskrift og bladets tema. Et eksempel hvor det fungerer mindre godt, er et portræt i KOM nummer 31 fra juni Bladets tema er Sprog i virksomheder. I artiklerne er dette et par gange symboliseret ved et bogstavspil hvor plastikbogstaver i flotte farver sættes på en plade og danner ord. En af artiklerne er med erhvervsforsker Henrik Køhler Simonsen. Han er iscenesat siddende på Handelshøjskolens ternede gulv med bogstavlegen foran sig og han føler sig tydeligvis ikke godt tilpas med at sidde sådan. Da han samtidig sidder helt alene på en meget meget lang gang, får portrættet på en gang noget sørgmodigt og noget lidt komisk over sig. Så det giver på ingen måde pondus til ekspertens udtalelser i artiklen. Heldigvis er der to portrætter af ham, og det andet yder ham langt mere retfærdighed. Redaktørens ansvar for billederne Henning Dyremose er professionel og vant til at blive portrætteret i aviser og blade han kan sige fra som han gjorde over for Berit H. Jensens portræt. Samme professionalisme kan man ikke forvente hos ethvert interviewoffer som måske ikke har samme bevidsthed om portrættets kraft og om at det er legalt at sætte grænser. Hvis redaktørerne på et blad der benytter sig af iscenesatte portrætter, får en fornemmelse af at billedet ikke tjener personen særlig godt, bør de gøre den portrætterede opmærksom på det især hvis det er en person der er uvant med situationen. Og det vil være god stil hvis redaktør og fotograf er enige om at have øje for den side af sagen.

24 CV-MENNESKET TEKST / ANNE NIMB FOTO / CARSTEN SNEJBJERG

25 24/25 VI TROR AT VI KAN SE OS SELV MED ANDRES ØJNE

26 JØRGEN I. JENSEN: SOM DET ER NU, ER DET JO SÅDAN AT HVAD DER IKKE ER SKREVET OP, DET EKSISTERER IKKE. DERFOR SKAL VI HAVE DET HELE IND PÅ CV ET. DET ER ØDELÆGGENDE FOR ALLE MENNESKER KONSTANT AT GÅ RUNDT OG FOKUSERE PÅ DERES CV. DET ER ØDELÆGGENDE FORDI VI SKAL SE PÅ OS SELV MED FREMMEDE ØJNE OG VURDERE OS SELV SOM ANDRE SER OS. FORFATTEREN JØRGEN I. JENSEN FORTÆLLER HVORFOR HAN OPFANDT BEGREBET CV-MENNESKET. Et nyt menneskebillede er kommet til syne. Det dukker op i snart sagt enhver sammenhæng. Man genkender det ved at det stiller som ideal, at man konstant skal forholde sig til sig selv. Bestandigt skal man kunne rykke ud med en historie om sit eget liv og finde ord for egne mål og værdier. CV-mennesket, det gennemevaluerede menneske, det selvudviklende menneske er nogle af de navne der knytter sig til det nye menneskebillede. Ovenstående er forlagsomtalen af bogen Jeg-automaten, der er skrevet af Jørgen I. Jensen, teolog, tidligere lektor på Københavns Universitet, musikelsker og foredragsholder. Jørgen I. Jensen er optaget af det pres vi mennesker lægger på os selv gennem jagten på det fuldendte cv. Ikke fordi han ikke kan forstå de studerende og de jobsøgende, for det er jo noget vi bliver pålagt. Men derfor kan og bør vi alligevel stoppe op og tænke over hvad det gør ved os. Og det gør Jørgen I. Jensen så. Gennem de seneste år har han rejst land og rige rundt og diskuteret problemstillingen, på højskoler, i forsamlingshuse, i bøger og i medier. Men hvordan gik det til at han blev opmærksom på problemstillingen? - Jeg har jo aldrig været en del af den samfundskritiske debat, for jeg har altid interesseret mig mere for teologi, musik og sådan noget, men så en dag for otte år siden mødte jeg Bjørn Bredahl fra Politiken til en koncert. Vi diskuterede koncerten, og så siger han om musikerne til koncerten at det er ligesom om de ikke har nogen historie at fortælle. Og det var ligesom han trykkede på en knap. Jeg nærmest råbte til ham om nu også han skulle begynde med at alt skal være historie det er ikke en historie vi har hørt det er klassisk musik, det er en strygekvartet. Jeg overfaldt ham nærmest. Der var jo ingen tvivl om hvad han mente, så det var en tosset overreaktion fra min side. Men han var storsindet nok til at gå ind til Politikens kronikredaktør,, og så skrev hun til mig om jeg ville lave en kronik om det, og det gjorde jeg så. Den hed Det lineære Menneske og blev vel modtaget, fortæller Jørgen I. Jensen. - Lige pludselig blev det åbenbart for meget for mig med det der storytelling. Det var alle vegne på det tidspunkt. Og nu taler man så om personlig branding, og det som er noget skidt ved det, er jo at man tager et mærke fra erhvervslivet og så overfører man det til det personlige liv. Brand kan jo betyde brændemærke. Det er da en problematisk måde at se mennesker på. En person er altid mere end det den pågældende giver sig ud for. - Men det er også et godt eksempel på at vi er havnet i en kultur hvor der er kommet et fuldstændig nyt universalsprog. Vi bruger de samme ord om alle de samme ting. Fra vuggestue til plejehjem skal vi vise vores kompetencer, der skal være en plan for vores liv, vi skal have en strategi, og der skal være et mål. Og det er jo ikke spændende når vi alle skal gøre det samme på trods af at vi taler om at individet skal komme til sin ret. I realiteten bliver det til at hver enkelt siger at jeg brænder for sagen, jeg er dybt engageret og hamrende spændende. Og så får vi et samfund hvor den eneste måde at argumentere for en sag på, er at man fortæller sin egen livshistorie, og det kan man ikke argumentere imod, for så generer man den pågældende person.

27 26/27 JEG VIL GODT HOLDE FACEBOOK UDENFOR. JEG ER IKKE PÅ FACEBOOK, MEN MANGE AF MINE YNGRE VENNER ER, OG DE HAR MEGET FORNØJELSE AF DET. DET ER LIGESOM ET NETVÆRK, OG DET ER INDEN FOR SAMME KREDS, OG DET KAN VÆRE ÉN MÅDE AT KOMMUNIKERE PÅ SOM ER MEGET OKAY. JEG ER GLAD FOR SMS. DE HAR FÅET EN GOD FORM. JEG SIDDER EN HALV TIME FOR AT LAVE EN LANG SMS, OG SÅ FÅR JEG EN LIGE SÅ LANG TILBAGE PÅ 10 SEKUNDER. NU HAR JEG OGSÅ FÅET EN FLADSKÆRM OG EN DVD MED BLUE-RAY SÅ NU ER JEG JO NÆSTEN I DEN TEKNOLOGISKE SUPERLIGA. - Det er blevet vigtigere at man kan fortælle noget om sig selv og fortælle hvad man har oplevet, end at man har oplevet det. Det er blevet vigtigere at man kan dokumentere at en undervisning er gået godt, end at den er gået godt. Man har aldrig lavet nok - Hele den teoridannelse og filosofi som er knyttet til erhvervslivet med firmaer der skal gå frem og så videre, er blevet overført til menneskelivet. I starten blev jeg helt forskrækket når jeg hørte unge mennesker tale om deres cv og at de lige skal lave det der, for det giver noget til mit cv og det betyder også at der er nogen der ikke får stilling hvis de bare har passet deres studier. Og der kommer vi ind i en frygtelig bekymringskultur, for man har aldrig lavet nok. Hvis man har et godt bredt og krævende studium, så fylder det jo det hele. Så vil man gerne have et fritidsjob, men det er mere fordi man skal have lidt ekstra penge i kassen. - Men den form for strategitænkning vi ser nu, kommer jo fra sporten og inden da fra militæret. De tætte personlighedstester har jeg kun mødt den gang da jeg var soldat, og det forstår jeg glimrende at forsvaret skal bruge, men livet er jo ikke militæret. Det spændende ved sporten er jo at ikke alt er sport. - Som det er nu, er det jo sådan at hvad der ikke er skrevet op, det eksisterer ikke. Derfor skal vi have det hele ind på cv et. Alenlange cv er og forsøg på at gøre sig særlig interessant og gøre en forskel. Men hvis vi alle sammen gør det, så er der jo ingen forskel. Men bliver man da ikke nødt til at gøre som erhvervslivet vil have? - Jeg har ikke spor imod det private erhvervsliv, det vil jeg gerne understrege. Men man lægger ansvaret fra sig når man skal have disse test. På ti minutter ved du jo om det er en medarbejder der passer. - Og så er der kommet coaching til. Det går jo ud på at man hele tiden skal tale ud i fremtiden. Der er ikke nogen nutid i de her systemer. Man skal hele tiden tænke fremad med billederne af sin karriere og i øvrigt også sine partnere. Du skal se om din partner svarer til dit fremtidige lykkebillede, som det hedder. Det ikke-nærværende menneske Begrebet cv-mennesket kom i Jørgen I Jensens bog Jeg-automaten. Så det er ham der har fundet på det. Cv-mennesket er et menneske der ikke er nærværende nu, men som hele tiden er i gang med noget andet og altid er beregnende og som hele tiden skal have opmærksomhed. - I bogen beskriver jeg karrieremennesket, det coachede, det målrettede, professionelle, testede, det overvågede og så videre menneske. Det menneske der hele tiden fortæller om sig selv. Det oplevelseshungrende menneske som hele tiden skal opleve noget ikke for at opleve, men for at kunne fortælle at det har oplevet det. Jørgen I. Jensen mener at disse menneskeformer betyder noget på flere planer, men først og fremmest at vi bliver fremmedgjorte over for hinanden. - Det er jo ikke længere en narcissistisk eller individualistisk kultur. Det er en biografistisk kultur. Og vi får det her totalt selvhøjtidelige menneske som hele tiden forholder sig til sig selv. Og det er filosofisk set meget vanskeligt, og man kan heller ikke holde til det. De helt sikre resultater af alt det her på arbejdspladserne er jo stress og depression. - Vi bliver testet hele tiden, og det er en videnskabeliggørelse af mennesket og menneskelivet. Jeg har aldrig selv været udsat for noget af det. Jeg gik af på universitetet inden det greb om sig, og jeg har aldrig været til en MU-samtale, men vi kunne vælge at foretage mundtlig evaluering af undervisningen. - Men nu har vi altså fået denne virus på balancenerven så vi ikke længere kan skelne hvad der er en del af arbejdslivet, og hvad der er et spil vi spiller. Vi kan da tale sammen Jørgen I. Jensen er ikke i branchen for gode råd, så han går ikke ud og fortæller hvad det enkelte individ skal gøre. Men han påpeger et problem, og så håber han at det får nogle til at tænke. Er det ikke blevet meget værre siden du skrev din kronik i 2002? - Jo, det er det da, og vi kan ikke frikende computerne, for de betyder at vi opfatter al virkelighed som noget der skal være skrevet ned. - Heldigvis kan vi da stadig tale sammen i Danmark, siger han. Men bliver det til at vi kun kan fortælle vores livshistorie, så opfatter vi kun det hos andre mennesker som også er karriereagtigt. Og det er et angreb på noget af det vidunderlige ved at være i det danske samfund at vi alle sammen kan tale med hinanden og har noget at sige hinanden fordi vi er forskellige.

28 PERSONLIG BRANDING TEKST / ANNE NIMB NÅ JA, CATHRINE, HUN MÅSKE HUN VIL VÆRE PERSONLIG BRANDING. NOGLE SER RØDT NÅR DE HØRER ORDET. NOGLE ARBEJDER STRATEGISK MED DET, ANDRE ABSOLUT IKKE. NOGLE BRUGER FLERE TIMER OM UGEN PÅ DET, ANDRE INGEN TID. NOGLE GØR DET FOR AT PROFILERE DERES VIRKSOMHED, ANDRE VIL PROFILERE SIG SELV. SYV KOM-FOLK OG KS ERE SVARER PÅ HVORDAN DE GØR OG IKKE GØR. Mette Christiansen, medlem af Kommunikation og Sprogs Repræsentantskab, har skrevet speciale om personlig branding: Hvor meget energi vil du sige du bruger på personlig branding, og hvorfor er det sådan? I mit arbejde som Kommunikationsspecialist bruger jeg faktisk meget energi og ressourcer på personlig branding ikke så meget på mig selv, men som en del af mit arbejde hvor jeg blandt andet rådgiver mellemledere og topledere om kommunikation herunder personlig selvfremstilling, image og gennemslagskraft. Så i og med at jeg arbejder strategisk med kommunikation, arbejder jeg også strategisk med personlig branding da det ofte vil være er en del af den samlede kommunikationsplanlægning hos en virksomhed. Hvor lang tid bruger du på at pleje dit personlige brand hvad enten det er på nettet eller andre steder? Hm, det er egentlig svært at sige hvor lang tid jeg konkret bruger på at pleje mit eget brand hvis man kan sige at jeg har et brand, ha ha. For på den ene side gør jeg faktisk ikke rigtig noget for at pleje mit eget brand og image, og på den anden side er jeg alligevel temmelig bevidst om min fremtoning og min måde at kommunikere med andre på i både skrift og tale, fordi det nok falder mig meget naturligt når jeg netop beskæftiger mig professionelt med strategisk kommunikation. Lige nu arbejder jeg som konsulent men vil faktisk gerne have en fast stilling og er dermed på jobudkig så derfor tænker jeg nok mere over min ageren og fremstillingen af mig selv på for eksempel LinkedIn, Facebook og Twitter. Men jeg tror klart det er noget vi generelt vil komme til at bruge langt mere tid og flere ressourcer på i fremtiden. Hvilke midler/medier bruger du primært? I mit professionelle arbejde med kommunikation bruger jeg mange midler og medier jeg er til enhver tid tilhænger af innovative løsninger og setup og arbejder meget med nye digitale medier. For eksempel arbejder jeg strategisk med sociale medier som Facebook og Twitter det er gode medier til at skabe opmærksomhed om en person på en nem, billig og effektiv måde. Derudover er de traditionelle medier og pressen både online og print jo en uvurderlig kanal til at pleje et brand. Hvis man er heldig og dygtig, kan man få vinklet historien i pressen på præcis den måde man ønsker og dermed opnå en stor effekt for det personlige brand. Hvilket udbytte vurderer du selv at du har ud af det? Jo mere kendt og interessant du er for medierne, jo mere og nemmere kan du opnå en effekt ved at arbejde strategisk med dit personlige brand. Så jeg oplever at det kan have en rigtig stor og målrettet effekt at gøre en effektiv indsats. Men et personligt brand skal plejes og vedligeholdes præcis som var det et corporate brand eller product brand så det kræver hårdt og kontinuerligt arbejde at få et stærkt personligt brand!

29 28/29 KAN DET OG DET, MED Timme Bisgaard Munk, redaktør af K-Forum: Martin Kristiansen, cand.comm., kommunikationsmedarbejder, BO-VEST, medlem af hovedbestyrelsen i Kommunikation & Sprog: Du er ikke et brand. Du har et brand hvis du har fundet dig selv. Den tyske eksistensfilosof Martin Heidegger skrev engang at det eneste man ejer helt personligt, er ens egen død. Tragisk, men sandt. Kun ved at forholde sig til dette livsvilkår, kan man træde i karakter som menneske og brand, vil jeg sige. Sand branding handler derfor om at konfrontere dig selv med livets store spørgsmål og den tid du har tilbage på jorden. Find ud af hvilke værdier du tror på, og lev efter dem. Find ud af hvad meningen er med din eksistens, og træf et eksistentielt valg. Jeg hader af den grund tips og tricks-litteraturen om personlig branding. Ja, jeg hader begrebet personlig branding som nok mest forbindes med Rigmor Zobel i dag. Al for megen form og manipulation, al for lidt eksistentiel essens. Her prøver man at sælge ydre styring og overflade hvor det handler om indre styring og retning. Tit møder jeg nyuddannede som ikke kan få job. Mit råd er altid: Find det du brænder for, så skal jobbet nok finde dig. Oversat til personlig branding: Find ud af hvad du vil med dit liv og arbejd hårdt for det. Resultatet er ikke blot et personligt brand, men et eksistentielt ståsted der brænder igennem hele vejen til den dag du dør. Personlig branding er ikke en bevidst strategisk proces for mit vedkommende. Jeg har ganske vist opdateret, finpudset og koordineret mine profiler på Facebook og LinkedIn i forbindelse med jobsøgningssituationer, men jeg har ikke i min hverdag brugt meget energi på at arbejde med mine fysiske, audiovisuelle eller mentale udtryk. Personlig branding fordrer en synliggørelse af værdier der er knyttet til ens personlighed med det formål at opnå en eller anden ønsket og på forhånd defineret effekt. Og det er ikke noget jeg har arbejdet med bevidst. Alligevel er personlig branding nok noget jeg benytter mig rigtig meget af. Jeg har ganske vist ikke haft en større masterplan, men i det daglige forsøger jeg ligesom mange andre at fremstå i et passende positivt og konstruktivt lys i forhold til min arbejdsgiver, kolleger, venner og familie. De fleste af os foretrækker vel at skilte med vores succeser og så begrænse omtale af eventuelle fiaskoer til en meget snæver kreds af den allernærmeste familie og måske et par venner. Så er der selvfølgelig lige Facebook som jeg samlet set bruger cirka en halv time på hver dag. Her er både plads til kommentarer om politik og samfundsforhold, fodbold, musik og en skæv kommentar fra tid til anden. Men da jeg ikke har en strategi for mit forbrug af Facebook LinkedIn og personlig branding generelt, er mit udbytte også begrænset. Det kan være det ændrer sig med dette bidrag til KOM.

30 Mads Christian Esbensen, administrerende direktør JKL A/S: Hvor meget energi vil du sige du bruger på personlig branding, og hvorfor er det sådan? Personlig branding forstået som tid brugt på at positionere mig selv som person bruger jeg absolut ingen tid på. Personlig branding forstået som tid brugt på at skrive bøger, holde foredrag, undervise i kommunikation på RUC og KU i mine fag og andre ting bruger jeg cirka ti timer om ugen. Disse ligger dog altid i weekenden, Derudover bruger jeg cirka to timer om ugen på at udtale mig til tv og aviser, men jeg siger nej til 95 procent af henvendelser fordi jeg mener det ligger uden for mit kompetenceområde. Hvor lang tid bruger du på at pleje dit personlige brand hvad enten det er på nettet eller andre steder? Igen må jeg sige absolut intet. Til gengæld bruger meget stort del af min fritid i samtale med kommunikationsdirektører og ansatte, kommunikationsforskere og teoretikere. Jeg bruger nok to-tre aftener om ugen i selskab med disse mennesker. Hos JKL har vi som det eneste bureau i Danmark en strategi for at skabe ny viden, og vi har blandt andet lavet unikke samarbejder med KU med konferencer og andre ting. Her blandes social tid sammen med faglig, og her bruger jeg nok fem-ti timer om ugen. Min sommerferie skal bruges på at lægge sidste hånd på en ny bog om lobbyisme. Hvilke midler/medier bruger du primært? At skrive en bog kan godt anbefales. Det er et medie der er langtidsholdbart, det har en ekskluderende natur, og det giver tid og kræver refleksion og fordybelse. Det er interessant at se hvor mange personer, for eksempel folk fra kommunikationsbureauer der fremstiller sig som eksperter, uden at have bidraget overhovedet til kommunikationsdisciplinen med for eksempel en bog eller at være ekstern lektor eller andet. Jeg bruger ikke Facebook, men LinkedIn. Hvilket udbytte vurderer du selv at du har ud af det? Det primære udbytte kommer til den organisation som jeg er en del af. Når man som person udvikler nye tanker og ytrer sig, giver det den virksomhed som jeg er en del af, nogle nuancer og en kvalitetsfuld eksponering der som regel er fordelagtig. Selv kan jeg naturligvis drage fordel af at blive anerkendt. Derudover er udbyttet også socialt da mange af mine personlige venner er mennesker der beskæftiger sig med politik, medier, public affairs og kommunikation. Astrid Haug, community manager hos Berlingske Tidende: Hvor meget energi vil du sige du bruger på personlig branding, og hvorfor er det sådan? Personlig branding er en afledt effekt af mange af de ting jeg laver. Jeg interesserer mig for amerikansk politik og digitale medier to emner som har været meget hotte de seneste år, og hvor der har været stor efterspørgsel på folk der ved noget om det. Jeg stiller så vidt muligt op, både tidligt om morgenen eller sent en lørdag aften, blandt andet fordi kvinder tilsyneladende stadig er en mangelvare i ekspertvældet. Hvor lang tid bruger du på at pleje dit personlige brand hvad enten det er på nettet eller andre steder? Jeg forbereder mig altid godt, så det tager jo noget tid. I visse perioder er der stor efterspørgsel på det jeg ved noget om, mens der andre gange sker mindre. Så rent tidsmæssigt svinger det meget. Hvilke midler/medier bruger du primært? For mig er det mindre afgørende hvilke medier det drejer sig om. Jeg ser en stor værdi i at bruge sociale medier som Twitter (@astridhaug) eller blogs (for eksempel Anna Ebbesens og min blog digitaletanker. dk) hvor der er mulighed for dialog, mens traditionelle medier, især tv, har en større umiddelbar gennemslagskraft. Så hvert medie til sin tid. Hvilket udbytte vurderer du selv at du har ud af det? Det er jo interessant hvordan mange forveksler det at man er på tv med at man ved alt. Er man først ekspert på ét område, så er det nemmere at blive ekspert på andre områder. Hvis man synes det er for galt, så er det jo bare at stikke hovedet frem og blande sig i debatten. Cathrine Holm-Nielsen, kommunikationsmedarbejder, Vestas, og medlem af hovedbestyrelsen i Kommunikation og Sprog: Hvor meget energi vil du sige du bruger på personlig branding, og hvorfor er det sådan? Jeg har ikke nogen specifik tidsplan eller særlige mål for min personlig branding, men jeg bruger da en del energi på aktiviteter som nok kan betegnes som at være out there og være med til noget hvor andre mennesker lægger mærke til at man er en del af et projekt eller en aktivitet. Hvor lang tid bruger du på at pleje dit personlige brand hvad enten det er på nettet eller andre steder? Tidsaspektet afhænger af de aktiviteter og projekter jeg engagerer mig i. I nogle perioder er der mere fart på end andre, og så kan det blive til en del timer om ugen, men der er også andre perioder hvor tiden går med mere private ting. Man kan nok også opgøre det i at når der er mange offlineaktiviteter at deltage i, laver jeg måske ikke så meget online og omvendt. Hvilke midler/medier bruger du primært? Online er jeg til stede på sociale medier som Facebook og LinkedIn. Det er vist rimelig basic. Facebook for det personlige og LinkedIn er det mere professionelle netværk som det ser ud indtil videre. Næste trin må blive en blog eller Twitter, men det er ikke blevet til noget endnu da jeg ikke har fundet ud af hvad jeg skal bruge det til. Af offlineaktiviteter er det for eksempel faglige netværk og organisationer, gå-hjem-møder, bestyrelsesarbejdet i K&S, kurser og den slags. Men det kan også være som frivillig til for eksempel Roskilde Festival hvor man træffer nye mennesker.

31 30/31 Hvilket udbytte vurderer du selv at du har ud af det? For mig handler personlig branding primært om at komme ud og skabe mig et fagligt netværk og en kontaktflade der kan være med til på sigt at give mig nogle muligheder og udvikle mig personligt og fagligt. Gennem de aktiviteter og projekter jeg involverer mig i, møder jeg nye mennesker, får nye kompetencer og udbygger hele tiden mit netværk. Netværk er jo en selvforstærkende ting hvor hver kontakt kan blive til en eller flere nye kontakter der kan blive til en eller flere nye muligheder. For mig gælder det om allerede nu at møde nogle mennesker der på et tidspunkt vil tænke: Nå ja, Cathrine, hun kan det og det, måske hun vil være med Christina Hjortshøj, uddannet bachelor i erhvervssprog (engelsk/tysk) og formand for KS Region Nordjylland: Egentlig har jeg aldrig tænkt så meget over det med at skabe sig et brand, men som jobsøgende bruger jeg selvfølgelig en del tid og energi på at sælge mine kompetencer og min arbejdskraft. Jeg tænker meget over hvordan jeg kan fremstå som en stærk medarbejder over for en potentiel arbejdsgiver. Mit bestyrelsesarbejde i KS Nordjylland fylder også meget. Det er for mig en rigtig god mulighed for at styrke mine kompetencer, men også for at få et større netværk inden for mit fagområde. Jeg har primært forsøgt at brande mig gennem min jobsøgning og mit netværk. Mit netværk er meget vigtigt for mig fordi det er her jeg kan hente sparring og få hurtig respons. Jeg foretrækker at møde folk personligt, men benytter mig dog i et begrænset omfang af sociale medier som Facebook og LinkedIn, for at holde nogle døre åbne. Jeg har flere gange overvejet at dyrke onlinebranding noget mere, men har det stadig til gode. Med tiden har jeg fundet ud af at det kan betale sig at lave en flot ansøgning for at skille mig ud fra mængden. Jeg synes at jeg har fået rigtig god respons på min jobsøgning og er blevet kaldt til flere samtaler i den seneste tid. Også når jeg har fået afslag, har jeg flere gange oplevet at arbejdsgiveren er kommet med en positiv bemærkning om layoutet på min ansøgning. Mit arbejde med KS Nordjylland har også givet rigtig positiv respons. Jeg har fået meget ros for mine initiativer og mit engagement, og det er selvfølgelig dejligt at se at der er nogen der for glæde af min indsats.

32 SPROG TEKST OG FOTO / JØRGEN CHRISTIAN WIND NIELSEN STUDIESKOLEN SÆTTER FOKUS PÅ FAGSPROG KENDER DU STUDIESKOLEN? DEN UDBYDER MERE END 30 FORSKELLIGE SPROG, HERIBLANDT DANSK. OG MAN KAN VÆLGE BÅDE SKRÆDDERSYEDE KURSER OG UNDERVISNINGSHOLD. I OKTOBER AFHOLDER KS, DI OG STUDIE- SKOLEN I SAMARBEJDE ET ARRANGEMENT LOST IN TRANSLATION? Studieskolen er sådan en institution som de fleste tror de kender. Men hvad er det egentlig man kan bruge Studieskolen til, hvordan er skolens position i markedet, og hvordan positionerer skolen sig i forhold til universiteterne? I anledning af at Kommunikation og Sprog, Studieskolen og Dansk Industri i samarbejde har lavet et debatarrangement, Lost in Translation?, i København den 13. oktober, har KOM sat Studieskolens direktør og forstander Charlotte Lorenzen, afdelingschef Susanne Benn, Studieskolen Business og konsulent Stine Hejlesen, stævne. Jørgen Christian Wind Nielsen, KS (JCN): Hvordan ser i Studieskolens profil i markedet? Susanne: Studieskolen sælger først og fremmest sprogundervisning og sprogkurser, i alle sprog og på alle måder. Vi udbyder skræddersyede sprogkurser til erhvervslivet. Det er en niche som Studieskolen har haft i mange år. Men vi har også undervisningshold. Charlotte: Vi har undervisning i dansk hvor udlændinge i Danmark lærer dansk på højt niveau. De skal have en profil hvor de har lært et fremmedsprog tidligere, for de skal kunne klare en vis hurtig progression. Studieskolen er det eneste sprogcenter der har fået autorisation til danskuddannelse 3, der er målrettet højtuddannede. Til gengæld har vi ikke niveau 1 og 2. JCN: Har Studieskolen en mission eller en vision? Charlotte: Vi arbejder netop nu på en vision. Vores mission er at vi skal have sprogundervisning på et højt niveau, og vi skal udbrede fremmede landes sprog og kultur således at vore kunder har mulighed for og lyst til kommunikation. Susanne: Vi har naturligvis også strategier på de forskellige områder, for vi har business to business og business to consumer. Det gælder om at give virksomhederne de redskaber der gør at de kan konkurrere. Studieskolens kursuskatalog, september 2010: Studieskolen er en forening, der etablerer folkeoplysende voksenundervisning og anden form for voksenundervisning samt debatskabende aktiviteter. Formålet med foreningen er gennem undervisning af høj kvalitet at udbrede kendskabet til fremmede landes sprog og kultur og til naturvidenskab for at fremme deltagerens muligheder og lyst til kommunikation og debat lokalt, regionalt og globalt, såvel i fritidsliv som i arbejdsliv.

33 32/33 DEBATARRANGEMENT: LOST IN TRANSLATION? Onsdag 13. oktober kl Dansk Designcenter, H.C. Andersens Boulevard 27 Studieskolen inviterer sammen med DI og Forbundet Kommunikation og Sprog til inspirationsmøde om sprogkompetencer og sprogpolitik i danske og internationale virksomheder. Oplæggene og debatten vil tage udgangspunkt i centrale spørgsmål: Bliver sprog betragtet som en strategisk kompetence når virksomheden skal være aktiv på den globale scene? Er det nok at kunne engelsk? Bliver sproget betragtet som en hård kompetence ved ansættelser? Hvordan skaffer virksomheden de nødvendige sproglige kompetencer? Hvad betyder sproget for kommunikationen i en virksomhed der har repræsentationer i flere lande? om året JCN: Jeg har mest set Studieskolen som en almen undervisningsinstitution. Hvordan ser I jeres image? I pauserne fra paneldebatten kan man afprøve sine sprogkundskaber med nye digitale test der er bygget op ud fra den internationale sprogstandard, Den europæiske referenceramme for sprog, mens man nyder lidt god mad og drikke. Læs mere om paneldebatten og arrangementet i næste nummer af KOM-magasinet, på og på Charlotte: Vi har ca kursister der deltager om året både på dansk og på fremmedsprog. Vi udbyder mere end 30 sprog. Undervisningen dansk for udlændinge er et stort område for os, men lige nu stagnerer deltagertallet. Vi tror det kan forklares med den økonomiske krise. Vi tror ikke der bliver ansat så mange udlændinge i virksomhederne for tiden. Flere og flere udlændinge tager også engelskundervisning. Susanne: Den gennemsnitlige kursist har et højt uddannelsesniveau og et stort engagement i undervisningen. Det er et kulturtræk i undervisningen. Vores kursister har meget forskellige baggrunde, derfor er det både sjovt og udfordrende at undervise. Vi gør et stort arbejde ud af at få kursisterne indplaceret på et relevant niveau. Charlotte: Vi er ved at lægge sidste hånd på en digital test der lægger sig op af den europæiske referenceramme. Det bliver en meget nøjagtig test som den enkelte kunde kan tage hjemmefra. JCN: Kan I mærke en dalende interesse for de europæiske hovedsprog og måske en opblomstring i asiatiske sprog? Susanne: Mange unge mennesker læser kinesisk hos os, måske fordi de er interesserede i forretningsmuligheder i Kina. Russisk, kinesisk Fra venstre er det konsulent Stine Hejlesen, afdelingschef Susanne Benn, Studieskolen Business og forstander Charlotte Lorenzen, Studieskolen.

34 TRÆFPUNKT 2010 Den 6. og 7. oktober har Studieskolen en stand på HR-messen Træfpunkt 2010 i Øksnehallen. Behovet for sproglige kompetencer stiger i takt med globaliseringen, og derfor er det oplagt for Studieskolen at pege på hvor store muligheder for kompetenceudvikling der ligger i at dygtiggøre sig på et fremmedsprog. Hvis man har et kvalitetsprodukt at sælge, skal virksomhedens kommunikation modsvare den kvalitet. Ellers bliver det utroværdigt, siger Susanne Benn, der er leder af afdelingen Studieskolen Business. Har du med Human Resources at gøre på din virksomhed, kan du gratis registrere dig som deltager på messen og japansk er der stor efterspørgsel på. Vi oplever ikke et fald på de andre sprog, men snarere en svag stigning generelt set. Der er en meget stor interesse for engelsk erhvervssprog lige nu. Det går op for mange at når vi skal agere internationalt, er vores engelsk ikke godt nok hvis vi skal bevare vores professionalitet og sælge en vare eller forhandle så vi får den rigtige kontrakt i hus. Hvordan hjælper sprog? JCN: I vil opprioritere jeres erhvervsfokuserede aktiviteter. Hvorfor og hvordan? Charlotte: Vi stiller spørgsmålet åbent om hvorvidt sprogkunnen er en hård kompetence, er det noget der faktisk kan medvirke til populært sagt at løfte Danmark ud af krisen? Er det en parameter som kan medvirke til at virksomhederne kan få større andele på markederne i andre lande? Tyskere sælger på engelsk og køber på tysk, siger en af vores kunder. Vores satsning går naturligvis på at få flere kunder, men vi vil også åbent undersøge om det kan hjælpe landets økonomi. Stine: Det handler også om at vi gerne vil være med at sætte spørgsmålet på dagsordenen. Der er meget fokus på at vi skal være bedre til fremmedsprog når vi skal ud at handle, og vi tror på at man med bedre sprogkompetencer kan gør en forskel i sin virksomhed. Vi kan mærke opmærksomheden omkring fremmedsprog i vores uddannelsessystem. Der er en gruppe mennesker der har brug for træning, som vi gerne vil samle op. JCN: Satser I på en erhvervsprofil i jeres markedsføring? Susanne: Det har vi valgt som tema i dette efterår. Vi er en favnende virksomhed som har sprog på alle måder, men lige præcis her i efteråret har vi sat fokus på en række aktiviteter som sætter fokus specielt på erhvervssprog, blandt andet et debatarrangement. JCN: I har lavet et debatarrangement med DI og med Forbundet Kommunikation og Sprog som samarbejdspartnere. Hvordan vil I beskrive ideen med arrangementet? Susanne: Ideen er igen at sætte til åben debat hvorvidt sprog er en hård kompetence. Den indforståede kreds kan nikke og sige at sprog er godt. Men nu vil vi også spørge dem der arbejder ude i marken om deres erfaringer. Vi vil gerne have holdninger og erfaringer fra de erhvervsdrivende. Hvordan tager man for eksempel imod et visitkort? Hvis sprog er væsentligt, hvilke sprog er det så? Hvis engelsk er godt nok, kan vi så engelsk godt nok? Den primære målgruppe er erhvervslivets HR-personer som vi gerne vil invitere indenfor til at høre om andre virksomheders tanker om sprog som strategisk kompetence. Selv om du har engelsk som koncernsprog, kan du ikke tale engelsk med produktionsarbejderne et sted. Hvordan foregår det så? Charlotte: Arrangementet skal ikke være endnu et møde der argumenterer for mere engelsk tidligt i skolen, eller at sprogundervisningen i gymnasiet er for dårlig. Det er ikke den debat vi ønsker. Vi vil gerne fokusere på hvad der virker i erhvervslivet. JCN: Dobbeltkompetence. En ingeniør der også har lært sprog? Er det et begreb i arbejder med? Susanne: Det er et tema der er naturligt at tale om i en dialog og på et debatarrangement. Det er et vigtigt tema. Det er jo en fordel at ansætte medarbejdere med dobbeltkompetence. Vi har drøftet at udbyde moduler til for eksempel jurister eller ingeniører. Alt vi laver, har sigte på at give vores kunder en ekstra kompetence. JCN: Hvordan positioner I jer i forhold til universiteterne? Charlotte: Vi sigter på handlekompetencen. Vi vil gerne have at vores sprogundervisning fører til at vores kunder reelt kan bruge deres nye kompetence og handle. Det skal være anvendeligt til at gå i dialog med andre.

35 34/35 Interkulturel Kommunikation og Forståelse e f t e r u d d a n n e l s e Formål At give deltagerne Richard Gestelands kulturmønstre og dennes værktøjskasse med hjem, forståelse og indsigt i udenlandske kollegers og samarbejdsparternes kulturelle tankesæt og svar på deltagernes egne oplevelser. Målgruppe Personer, som arbejder på tværs af kulturer i Danmark og i udlandet, skriftligt eller mundtligt, hjemmefra eller på rejser. Workshopindhold Hvorfor opstår misforståelser? - Hvordan kan de overvindes? Gennem en bedre forståelse af modpartens adfærds- og reaktionsmønster. Med udgangspunkt i danske værdier og normer sammenligner vi med dem, der er fremherskende i andre lande. Vi ser på ligheder og forskelle i forhold til de lande og kulturer, som deltagerne på forhånd har udtrykt interesse for at få behandlet. Kursusleder: Finn Steffens, AIS Sprog. Mandag 25. oktober 2010 kl Ascot Hotel, Studiestræde 61, København V Tilmeldingsfrist: fredag 8. oktober. Pris: Medlemmer kr ekskl. moms. Andre kr ekskl. moms. Tilmelding på: tilmeld@kommunikationogsprog.dk kommunikation ledelse salg og marketing sprog IT og web sprogteknologi personlig udvikling ENGELSK: WHAT S NEW?: FINANSIEL RAPPORTERING OG DANSKE SELSKABSLOVREGLER e f t e r u d d a n n e l s e Dine faglige kompetencer bliver ajourført så du kan implementere de sproglige konsekvenser af de nye regelsæt der har baggrund i ændrede love og regnskabsstandarder i din hverdag. Din baggrund er BA/ED/CLM eller tilsvarende med erfaring i oversættelse af økonomiske/ juridiske tekster. Indhold: Ny terminologi og tekstformulering (DA og ENG) inden for finansiel regnskabsrapportering Nyt fra IFRS-rapporteringen De ændrede danske ledelsesmodeller og selskabsformer på dansk og engelsk Sproglige og terminologiske udfordringer i praksis Deltagernes egne jobmæssige udfordringer på baggrund af indsendte spørgsmål Der udstedes diplom efter kurset Underviser: Lektor, cand.interpret. Lise Mourier, Translatørernes Sprogtræning Kursusleder: Kommunikation og Sprog Efteruddannelse kl Ascot Hotel, København Tilmeldingsfrist: Pris: 3.900,- kr. ekskl. moms for medlemmer af forbundet 4.500,- kr. ekskl. moms for andre kommunikation ledelse salg og marketing sprog IT og web sprogteknologi personlig udvikling

36 E F T E R U D D a n n E L s E SKRIV KLART, FORSTÅELIGT OG KORREKT På dette seminar om skriveregler får du mulighed for at blive rigtig god til at skrive. Undervisningsforløbet vil være en vekslen mellem teori og praktiske øvelser. Du kommer bl.a. til at arbejde med forskellige genrer og med at omskrive tekster, herunder , til mere læseværdige tekster. Du vil kunne arbejde med nogle af skriveøvelserne på pc. (Der er pc er i lokalet). Medbring gerne egne tekster (på usb) som du kan arbejde med og få underviserens vurdering af. Dato: okt Dato: marts 2011 Sted: Kursuscenter Østerport, København Pris for medlemmer af KS: kr. ekskl. moms Kurset udbydes i samarbejde med Danske Sprogseminarer. Tilmelding sker direkte til Danske Sprogseminarer. Læs mere: sprogseminar.dk/skriftlig_ kommunikation_formidling.htm MODERNE JURIDISK SPROG OG KOMMUNIKATION ASSERTIONSTRÆNING FOREBYG KONFLIKTER OG SKAB BEDRE SAMARBEJDE Dette seminar henvender sig til jurister der er ansat i en privat virksomhed, ved domstolene, i statsadministrationen eller en kommunal organisation. Målgruppen er dem der har til opgave bl.a. at skrive tekster og breve hvor det juridiske indhold skal være både præcist, holdbart og skrevet i et nutidigt og forståeligt sprog. Det kan være notater og indstillinger, høringssvar, vejledninger eller for eksempel afgørelser og breve med et væsentligt juridisk indhold. Gennem en kombination af oplæg, øvelser og praktiske opgaver får du lejlighed til at diskutere og arbejde med både egne og andres tekster. Efter seminaret har du et sæt sproglige redskaber til et klart, professionelt og moderne sprog og en skærpet bevidsthed om juridisk formidling der passer til din målgruppe, til det emne du skriver om, og til den type tekster du arbejder med til daglig. Dato: 2. nov Sted: Ingeniørforeningens Mødecenter, København Pris for medlemmer af KS: ekskl. moms Kurset udbydes i samarbejde med Danske Sprogseminarer Tilmelding sker direkte til Danske Sprogseminarer. Læs mere: sprogseminar.dk/ Moderne-juridisk-sprog-og-kommunikation.htm Trivsel og samarbejde på arbejdspladsen hænger tæt sammen med hvordan vi kommunikerer med hinanden. Assertiv kommunikation forbedrer din kommunikations- og samarbejdsevne på arbejdspladsen og i privatlivet. Når vi kommunikerer assertivt, giver vi udtryk for vores tanker, følelser og holdninger på en direkte og afbalanceret måde. Det gør at vi nemmere kan sige til og fra over for vores omgivelser, og det øger selvtillid og tryghed i samværet med andre. På seminaret bliver du bedre rustet til at sige din mening og stå fast på dine rettigheder også under pres. Du vil få viden om meningen med en ligeværdig dialog; derigennem får du redskaber til en mere konstruktiv konfliktløsning. Begge dage begynder kl og slutter kl Fra kl er der morgenkaffe med rundstykker. Dato: nov Sted: Kursuscenter Østerport, København Pris for medlemmer af KS: kr. ekskl. moms Kurset udbydes i samarbejde med Danske Sprogseminarer Tilmelding sker direkte til Danske Sprogseminarer. Læs mere: sprogseminar.dk/assertionstraening.htm ENGELSK KORREKTURLÆSNING De fleste danskere er efterhånden tosprogede, og mange af os læser og skriver dagligt tekster på engelsk. Men engelsk er svært, og foruden de fejl som også indfødte kan begå, har danske begreber og sætningsmønstre let ved at snige sig ind i vores engelske tekster. På dette seminar i engelsk korrekturlæsning får du udviklet dit talent for at rette fejl og fange tvivlsomme formuleringer i dine egne og andres engelske tekster. Du bliver bedre til engelsk grammatik. Dato: okt Sted: Kursuscenter Østerport, København Pris for medlemmer af KS: kr. ekskl. moms Kurset udbydes i samarbejde med Danske Sprogseminarer, der er ansvarlig for arrangementet. Tilmelding sker direkte til Danske Sprogseminarer. Læs mere: sprogseminar.dk/engelsk_ korrektur_grammatik.htm

37 36/37 Læs mere om alle kurser og arrangementer på kommunikationogsprog.dk LÆR AT SKRIVE REFERAT Synes du det er svært at tage notater og at omsætte notaterne til et referat? Er du i tvivl om hvorvidt du skal vælge nutid eller datid, og har du problemer med passiver og med abstrakt sprog? Så er dette seminar i notatteknik og referatteknik noget for dig. Her lærer du at skrive referat på en hurtig og effektiv måde. Du lærer at få det vigtige med i dine notater og at skrive brugbare referater uden at bruge unødvendig lang tid på det. Et par uger inden seminaret og et par uger efter har du mulighed for at få et af dine referater efterset af underviseren. Det vil du få en mail om. Dato: okt Sted: Kursuscenter Østerport, København Pris for medlemmer af KS: kr. ekskl. moms Kurset udbydes i samarbejde med Danske Sprogseminarer der er ansvarlig for arrangementet. Tilmelding sker direkte til Danske Sprogseminarer. Læs mere: sprogseminar.dk DANSK KOMMUNIKATIONSFORENING Forbundet udbyder følgende kurser i samarbejde med Dansk Kommunikationsforening til særpris for KS-medlemmer. Læs mere på Spin, lobbyisme og politisk kommunikation Sted: DKF s lokaler, Strandvejen 100, Hellerup kr. for medlemmer af DKF, kr. for medlemmer af KS, kr. for ikkemedlemmer Før helvede bryder løs Issues Management og krisekommunikation i praksis , Sted: DKF s lokaler, Strandvejen 100, Hellerup kr. for medlemmer af DKF, kr. for medlemmer af KS, kr. for ikkemedlemmer Kender du typen? målret kommunikationen med personaer Sted: DKF s lokaler, Strandvejen 100, Hellerup kr. for medlemmer af DKF, kr. for medlemmer af KS, kr. for ikke-medlemmer Strategisk effektivitet gennem forandringskommunikation Sted: DKF s lokaler, Strandvejen 100, Hellerup kr. for medlemmer af DKF, kr. for medlemmer af KS, kr. for ikkemedlemmer Kommunikationsstrategi og -politik med udgangspunkt i forretningen Kurset løber over to dage 8. og 9. november 2010 Sted: DKF s lokaler, Strandvejen 100, Hellerup kr. for medlemmer af DKF, kr. for medlemmer af KS, kr. for ikkemedlemmer Metoder til at lede global kommunikation Sted: ÅRHUS kr. for medlemmer af DKF, kr. for medlemmer af KS, kr. for ikkemedlemmer Giv forretningsstrategien liv og mening Sted: DKF s lokaler, Strandvejen 100, Hellerup kr. for medlemmer af DKF, kr. for medlemmer af KS, kr. for ikkemedlemmer, Webredaktørens udfordringer og rolle Sted: DKF s lokaler, Strandvejen 100, Hellerup kr. for medlemmer af DKF, kr. for medlemmer af KS, kr. for ikkemedlemmer Knæk koden fortæl historien bag tallene Sted: DKF s lokaler, Strandvejen 100, Hellerup kr. for medlemmer af DKF, kr. for medlemmer af KS, kr. for ikkemedlemmer Gør mobiltelefonen til en del af din digitale strategi Sted: DKF s lokaler, Strandvejen 100, Hellerup kr. for medlemmer, kr. for medlemmer af KS, kr. for ikke-medlemmer

38 ENGELSK: KORT, KLART OG KORREKT I et intensivt kombikursus 2 dage e f t e r u d d a n n e l s e For dig der kommer langvejs fra eller har svært ved at tage fri til kurser, har vi sammensat et kursus hvor du på kortest mulig tid får samlet de vigtigste informationer. Du får genopfrisket grammatikken, information om nyheder inden for virksomhedskommunikation og hjælpemidler. Du får inspiration til og viden om hvordan dine engelske tekster kommer til at fungere optimalt. Målgruppen er korrespondenter og BA er. Indhold, 1. dag: Hjælpemidler bøger og gode internetadresser, Tegnsætning/retskrivning, Grammatik: Kongruens, artikelbrug, verbets tider (udvidet tid og simpel tid), modalverber, præpositioner Indhold, 2. dag: 2. dag:(afholdes på engelsk): Clarity getting your message across, Style and tone * Politeness using the correct modal verbs, Spotlight on Kursusleder: Kommunikation og Sprog Efteruddannelse Onsdag-torsdag d september kl Ascot Hotel, København Pris: 2 dage, kr ,- ekskl. moms for medlemmer af forbundet. 2 dage, kr ,- ekskl. moms for andre Tilmeldingsfrist: 27. august kommunikation ledelse salg og marketing sprog IT og web sprogteknologi personlig udvikling ENGELSK: KORT, KLART OG KORREKT II et intensivt kombikursus to dage e f t e r u d d a n n e l s e Kurset henvender sig både til deltagere fra Kort, klart og korrekt I, og andre der har lyst til at lære mere om det engelske sprogs mange facetter, faldgruber og finesser, vil også have gavn af kurset. Kurset er tilrettelagt på BA-niveau. Indhold, 1. dag: Præpositioner og fraseverber, Ordstilling og sætningsstrukturer, Adverbielle leds placering belyst ved teksteksempler, Tegnsætning hvor er det godt med kommaer og andre tegn?, Adjektiver og adverbier Indhold, 2. dag (afholdes på engelsk): Use of subordinate clauses, adverbial phrases and adjectives, Structure: modifiers and ambiguity, Style: from slang to formal language Der udstedes diplom efter kurset. Onsdag- torsdag d november kl Ascot Hotel, København Pris: 2 dage, kr ,- ekskl. moms for medlemmer af forbundet. 2 dage, kr ,- ekskl. moms for andre Tilmeldingsfrist: 12. november kommunikation ledelse salg og marketing sprog IT og web sprogteknologi personlig udvikling

39 TEKST / ANNE NIMB ARBEJDSLIV KS ER PÅ ARBEJDE MED 47 GRADER I SKYGGEN ANN-MARI PETERSEN ER KONSUL OG ARBEJDER PÅ DEN DANSKE AMBASSADE I DEN SAUDI-ARABISKE HOVEDSTAD, RIYADH. At være udsendt for det danske udenrigsministerium til vores ambassade i den saudiarabiske hovedstad i Riyadh indebærer mange forskellige udfordringer blandt andet at man fra maj til oktober næsten ikke er i stand til at opholde sig uden døre. I de måneder kan der nemt være 47 grader i skyggen. - Og så er man altså rigtig glad for at der er aircondition på kontoret, fortæller konsul Ann-Mari Petersen, som er et af de KSmedlemmer der har valgt at tilbringe langt det meste af karrieren i udlandet. 33 år har hun været ansat i Udenrigsministeriet, heraf er de 28 år blevet tilbragt i udlandet. - Jeg har arbejdet i 10 forskellige lande, meget koncentreret om Østeuropa og Mellemøsten. Det er godt et år siden jeg kom til Riyadh, og det var direkte fra Damaskus uden at være omkring Danmark imellem, forklarer Ann-Mari Petersen. Hun kan få sit omflakkende liv til at fungere fordi hun er gift med en mand som ikke har noget imod at flytte med rundt. Han er ægypter, og de mødte hinanden for 16 år siden da Ann-Mari var udstationeret på den danske ambassade i Kairo. - Jeg søgte ind i udenrigstjenesten fordi jeg gerne ville arbejde i udlandet, træffe andre kulturer og lære noget af det. Og det synes jeg i høj grad også jeg har gjort for eksempel åbenhed over for andre. Jeg er blevet et mere og mere gæstfrit menne- ske. Når man selv bliver mødt med megen gæstfrihed, smitter det, så i dag sker det ikke sjældent at jeg inviterer mennesker hjem som jeg ikke kender endnu. De mange år i udlandet har lært Ann- Mari om mad, mennesker og meget andet. Når det kommer til mad, er det balkanmad hun nævner som sin foretrukne. - Det er rigtig lækkert mange forskellige grøntsagsretter. Ann-Mari fortæller også at det med udstationering er noget man virkelig skal ville, for det er ikke alle poster der har været lige attraktive, og i visse sammenhænge kan man godt støde på særlige udfordringer for eksempel i Saudi-Arabien hvor det kan være svært at være kvinde kønnet begrænser en del af udfoldelsesmulighederne. Kvinder må ikke køre bil og skal gå tildækket fra top til tå når de bevæger sig i åbent område. Arbejdsopgaverne har også været forskellige fra post til post. - I Damaskus var det mest konsulære opgaver, det vil sige visum og opholdstilladelser til udlændinge der skulle til Danmark; konsulær bistand til danske statsborgere i Syrien og så videre. I London og Bonn arbejdede jeg med presse og kultur. Her i Riyadh arbejder jeg også med konsulære opgaver, vi er ansvarlige for hele Den Arabiske Halvø. Endvidere har jeg mange administrative opgaver, er ansvarlig for personale og drift og vedligeholdelse af ambassadecompounden hvor vi står over for et større byggeprojekt.. - Indtil for 10 år siden var jeg udsendt som korrespondent, fortæller Ann-Mari, som oprindeligt er uddannet korrespondent i tysk og engelsk fra Sønderborg og ED i tysk fra København. Den danske ambassade i Riyadh ligger i et ambassadekvarter og er en også i internationale kredse berømt bygning som er tegnet af Henning Larsen i arabisk stil. Foruden de fire medarbejdere udsendt fra Udenrigsministeriet i Danmark er der også både gartnere, vagter, vedligeholdelsesstab og fire chauffører tilknyttet ambassaden der blandt andet bringer det kvindelige personale omkring. - Jeg er ansat i Riyadh indtil marts næste år. Så vil jeg tro jeg skal hjem en periode indtil jeg kan få en post som jeg regner med bliver min sidste, for jeg vil gerne stoppe når jeg bliver 60 år. Jeg er 55 år og har arbejdet siden jeg var 22, så det tror jeg er meget passende og så kan jeg også få endnu bedre tid til hobbyen som er gamle sten og ruiner dem har jeg set rigtig mange af rundt omkring i verden, slutter Ann-Mari Petersen i telefonen fra Riyadh.

K O MmagasinET. magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 49 / august / 2010 JO MERE DU DELER, JO MERE FÅR DU IGEN

K O MmagasinET. magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 49 / august / 2010 JO MERE DU DELER, JO MERE FÅR DU IGEN K O MmagasinET magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 49 / august / 2010 PERSONLIG BRANDING FACEBOOK-POLITIK, TAK! ELLER NEJ TAK? JO MERE DU DELER, JO MERE FÅR DU IGEN VI TROR AT VI KAN

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende. Sådan opretter du en LinkedIn profil: - Først starter man med at klikke ind på LinkedIn.com På forsiden ser man en boks til højre på skærmen. Her har man mulighed for at oprette sin profil ved hjælp af

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i:

Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i: Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i: HVAD der er vigtigt når du skal lave et professionelt CV HVORDAN du skal gøre det og HVORFOR du skal gøre det på den måde

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet

Læs mere

Josephine Ahm Til id på de sociale medier for B2B virksomheder 1 Inspirationsaften v/ Lasse Ahm Consult 16/03/2017

Josephine Ahm Til id på de sociale medier for B2B virksomheder 1 Inspirationsaften v/ Lasse Ahm Consult 16/03/2017 1 Overvej, hvad tillid betyder for dig. Det kan både være i personligt regi og i professionelt regi. Måske er det faktisk ikke så forskelligt fra hinanden. Skriv det ned på en seddel, så du bliver tvunget

Læs mere

facebook på jobbet - en guide til facebook-politik på virksomheden

facebook på jobbet - en guide til facebook-politik på virksomheden facebook på jobbet - en guide til facebook-politik på virksomheden Facebook på jobbet Facebook er blevet utrolig populært i Danmark - også på arbejdspladsen. De sidste tal viser at knapt 2 mio. danskere

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Region Hovedstadens Apotek HR-Afdelingen. Gode råd til de sociale medier

Region Hovedstadens Apotek HR-Afdelingen. Gode råd til de sociale medier Gode råd til de sociale medier 2018 Dine sociale medier (Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram og Snapchat mv.) er dine egne. Det er lige så legitimt at bruge dem til at skrive om Apoteket og Apotekets

Læs mere

Hvad er LinkedIn? Vil du møde nye kunder og kandidater til jobs? - Sammen kan vi det hele!

Hvad er LinkedIn? Vil du møde nye kunder og kandidater til jobs? - Sammen kan vi det hele! Hvad er LinkedIn? Vil du møde nye kunder og kandidater til jobs? - Sammen kan vi det hele! LinkedIn Har du overvejet at udvide dit netværk med rekruttering til jobs, finde nye kunder og finde sparring

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

UDVIKLINGSKOMMUNIKATION OG FOLKELIG FORANKRING VÆRKTØJSPAPIR

UDVIKLINGSKOMMUNIKATION OG FOLKELIG FORANKRING VÆRKTØJSPAPIR UDVIKLINGSKOMMUNIKATION OG FOLKELIG FORANKRING VÆRKTØJSPAPIR Folkelig forankring handler om opbakning til og engagement i det internationale udviklingsarbejde. Kommunikation og oplysning kan hjælpe jer

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Indhold 1. Værdier for information- og kommunikation 2. Mål for information- og kommunikation 3. Formidling af information fra forbund og afdelingsbestyrelse

Læs mere

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1 BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING Side 1 Virksomheder mener: At CSR er relevant for forretning og bundlinje. At de gerne vil videre med deres CSR-arbejde. At de kan lære noget af andre virksomheders

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 3. Kontrol af privat brug af sociale medier i arbejdstiden 4 4. Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Nyhedsbreve, der sælger

Nyhedsbreve, der sælger Nyhedsbreve, der sælger - Anja Nielsen Nyhedsbreve, der sælger E-mail marketing er en fantastisk salgskanal. Her får du en god opskrift på nyhedsbreve, der sælger. Du får konkrete tips til, hvordan du

Læs mere

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45) etwork Netværk Relationer Branding Mere end 70% får job gennem netværk Netværk, relationer og evnen til at tiltrække en kommende arbejdsgiver er afgørende, når vi gerne vil videre i karrieren i dag. Vi

Læs mere

EN LØSNING FOR ALLE GUIDE TIL KLUBBEN HVORDAN BAKKER VI OP? Dansk Socialrådgiverforening

EN LØSNING FOR ALLE GUIDE TIL KLUBBEN HVORDAN BAKKER VI OP? Dansk Socialrådgiverforening 1 EN LØSNING FOR ALLE GUIDE TIL KLUBBEN HVORDAN BAKKER VI OP? Dansk Socialrådgiverforening 2 Vi skal vise vores styrke foto Kristian Granquist Overalt i landet er vi socialrådgivere, sammen med hundredetusindevis

Læs mere

Magasinudvikling MEDIEGRUPPEN BEVÆGER MENNESKER

Magasinudvikling MEDIEGRUPPEN BEVÆGER MENNESKER Magasinudvikling Trykt og d igital kommun ikation MEDIEGRUPPEN BEVÆGER MENNESKER 3052_Brochure_magasin.indd 3 13/05/14 08.13 01 Workshop Hele grundlaget for at kunne kommunikere målrettet med succes er,

Læs mere

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?

Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvornår har du sidst ydet en særlig stor indsats og været meget tilfreds med det bagefter? Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvad er det vigtigste

Læs mere

G R A T I S T J E K L I S T E F R A O N L I N E A K A D E M I E T W W W. O N L I N E A K A D E M I E T. D K

G R A T I S T J E K L I S T E F R A O N L I N E A K A D E M I E T W W W. O N L I N E A K A D E M I E T. D K E N H E L T A L M I N D E L I G F A C E B O O K S T R A T E G I der skader dig G R A T I S T J E K L I S T E F R A O N L I N E A K A D E M I E T W W W. O N L I N E A K A D E M I E T. D K EN FACEBOOK STRATEGI,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

2

2 1 2 3 Husk at selvom det er nærmest programmeret i os, at vi gerne vil svare, når vi bliver stillet et spørgsmål, så er det ok ikke at vide det! Og det der sker hvis du svarer på spørgsmål om adgangskrav

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Sådan finder du dit nye job

Sådan finder du dit nye job A-KASSE Sådan finder du dit nye job Gode råd til jobsøgning DECEMBER 2016 Indhold Hvad er det rigtige job for dig? 3 Brug dit netværk 5 Brug de sociale medier 7 FOA Job 8 Jobannoncer i medierne 9 FOA JobMatch

Læs mere

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier Personaleafdelingen Afsnit 5212 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Direkte 35 45 64 39 Journal nr.: - Ref.: hep Dato 7. september 2011 Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Jobindex Kundetilfredshed 2010

Jobindex Kundetilfredshed 2010 Jobindex Kundetilfredshed 2010 1. Kundetilfredshedsundersøgelse hos Jobindex 2010 I efteråret 2010 gennemførte Jobindex en online spørgeskemaundersøgelse blandt vores 1000 største kunder, der skulle belyse,

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Bruger Facebook rigtig meget Kigger lidt på Instagram Elsker at bruge

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

Lederes holdning til og brug af sociale medier.

Lederes holdning til og brug af sociale medier. SOCIALE MEDIER Facebook, twitter og LinkedIn Lederes holdning til og brug af sociale medier. Juni 2010 Resumé... 1 Lederne aktive på sociale medier... 2 Begrænset aktivitet i arbejdstiden... 3 Sociale

Læs mere

Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006

Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006 Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006 Interviewguide. 09. 2006 Silkeborg Biblioteks Ny hjemmeside Dagsorden for interview omkring

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15 Avis artikel rapport Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Afsender Side 3 Budskab Side 3 Medie Typografi Side 4-6 Medie Farver Side 7-9 Medie

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

LINJER I UDSKOLINGEN ÅRGANG 2014/15 NØRREBRO PARK SKOLE VILD MED VERDEN DIGITALTUDSYN.NU UNIVERSUM

LINJER I UDSKOLINGEN ÅRGANG 2014/15 NØRREBRO PARK SKOLE VILD MED VERDEN DIGITALTUDSYN.NU UNIVERSUM LINJER I UDSKOLINGEN 7. 8. 9. ÅRGANG 2014/15 NØRREBRO PARK SKOLE VILD MED VERDEN DIGITALTUDSYN.NU UNIVERSUM VELKOMMEN TIL LINJER PÅ NØRREBRO PARK SKOLE Kære forældre og elever Vi tager nu hul på endnu

Læs mere

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.

Læs mere

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015 Din genvej til Danmarks mest populære bloggere Mediekit 2015 Det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvem der vil være den rette ambassadør for dine produkter eller ydelser. Blogly gør det nemt

Læs mere

Sociale Medier eguide. Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål?

Sociale Medier eguide. Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål? Sociale Medier eguide Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål? Kort om guiden Denne guide er lavet til dig, der synes, at det

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.

Læs mere

HR- Chefens svar. Job-guide

HR- Chefens svar. Job-guide HR- Chefens svar Job-guide Arbejdsliv Hvad kan man som ny medarbejder selv gøre for at få en god start i jeres virksomhed? At opbygge en succesfuld karriere hos Scandic Entreprise Aps forventer vi, at

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015 Din genvej til Danmarks mest populære bloggere Mediekit 2015 25% af den danske befolkning læser ugentlig blogs. Det er en stigning på 80% over de seneste 5 år Kilde: Carat CCS Survey 2015 Kort fortalt

Læs mere

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Hej læser! Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Bogen fortæller om et svært emne, som skaber utryghed i ungdomslivet - digitale sexkrænkelser. I bogen kan du læse om unge,

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

TJEN PENGE PÅ NETTET

TJEN PENGE PÅ NETTET TJEN PENGE PÅ NETTET [Skriv tekst] Side 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Hvilke fordele er der ved at tjene penge på nettet?... 1 Måder du kan tjene penge på nettet... 2 Din egen blog... 2 Produktanmeldelser...

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE. Antal besøgende: 7446 Antal besvarelser: 2010 Svarprocent: 26,9%

EVALUERING FRA BESØGENDE. Antal besøgende: 7446 Antal besvarelser: 2010 Svarprocent: 26,9% 2018 EVALUERING FRA BESØGENDE Antal besøgende: 7446 Antal besvarelser: 2010 Svarprocent: 26,9% ALLE BESØGENDE TOTAL: 7446 Studieretning Status 6% 7% 12% 23% 32% Økonomi, Revision, Business & Marketing

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Nyuddannede djøferes kompetencer

Nyuddannede djøferes kompetencer Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Comentor Lounge. LinkedIn som must win battle. Juni 2015, Aalborg

Comentor Lounge. LinkedIn som must win battle. Juni 2015, Aalborg Comentor Lounge LinkedIn som must win battle Juni 2015, Aalborg 1 Fakta om LinkedIn 1.789 følgere på company 90-100 nye følgere hver måned 19.513 personlige følgere 60% af vores personlige følgere er aktive

Læs mere

Klædt på til Network Marketing

Klædt på til Network Marketing Klædt på til Network Marketing Overvejer du at starte i Network Marketing eller er du netop blevet en del af denne spændende branche? Her finder du et par værktøjer til rygsækken - baseret på mine erfaringer

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

INTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier

INTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere

Læs mere

Du har fået en fin ny hjemmeside. Alt er perfekt. Teksten er finpudset. Billederne spiller. Vennerne siger tillykke. Og lige om lidt, så sker der

Du har fået en fin ny hjemmeside. Alt er perfekt. Teksten er finpudset. Billederne spiller. Vennerne siger tillykke. Og lige om lidt, så sker der Kender du det her Du har fået en fin ny hjemmeside. Alt er perfekt. Teksten er finpudset. Billederne spiller. Vennerne siger tillykke. Og lige om lidt, så sker der INTET. Ingen trafik ingen salg ingen

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler

Læs mere

Tips til at lave en ansøgning

Tips til at lave en ansøgning Tips til at lave en ansøgning Det er ikke nemt at skrive en god ansøgning. Det kræver forberedelse og tålmodighed, hvis du skal opnå et godt resultat. Virksomheden kender dig som udgangspunkt ikke og du

Læs mere