Delrapport htx Aarhus Tekniske skole

Transkript

1 Delrapport htx Aarhus Tekniske skole Projektet er udført af Anette Nielsen Indhold Projekt FAPS... 2 Hvorfor FAPS... 3 Elevgrundlag... 3 Lovgivning... 3 Hvad er FAPS?... 4 Faglige kompetencer... 4 Almene kompetencer... 5 De personlige kompetencer... 5 De sociale kompetencer... 5 Fordeling af overfaglige kompetencer... 6 I projektet... 6 Almene kompetencer... 6 Personlige kompetencer... 7 Sociale kompetencer... 9 Tidsplan for klassens time Den afsluttende prøve i grundforløbet Den oprindelige ugeplan Bilag Evaluering Bilag Bilag Bilag

2 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Projekt FAPS På Teknisk Gymnasium Århus Midtby er der til hver førsteårs klasse knyttet et koordinerende team, KOT, bestående af tre lærere. KOTs opgave er blandt andet at varetage klassens trivsel og koordinere undervisningen. Det første halve år er der skemalagt en time ugentligt til at mødes med klassen. Denne time har ofte haft karakter af klassens time, hvor kagespisning og uformel snak har været i højsædet. Lærerne har derfor efterspurgt undervisningsmateriale og ideer til disse timer. Hensigten med dette projekt kaldet FAPS er at understøtte en reel indlæring af studiekompetence på 1. år. Klassens time kan anvendes til at arbejde teoretisk og lave øvelser i de studiekompetencer, der også skal arbejdes med i den faglige del af studieområdet. Formålet med FAPS er at give eleverne de nødvendige redskaber til at gennemføre en gymnasialuddannelse en hjælp til at knække koden. Målet er at alle elever får frigivet energi til at arbejde med det faglige element og skolen derigennem nedbringe frafaldet. 1. S har været forsøgsklasse. Klassen har næsten lige mange piger som drenge. I klassen er der 8 to-sprogede elever. 2

3 Hvorfor FAPS Elevgrundlag Mange af de unge der starter på HTX er 1. generationsstudenter og forældrene har ofte ikke så lang en uddannelse som STX-elever (se tabel 1) og har derfor ikke altid det tankesæt, sprogbrug eller den handlekompetence, der er nødvendig for at gennemføre en gymnasialuddannelse. Man har i mange år blot omtalt dette fænomen som at knække koden uden at komme nærmere ind på, hvordan man kunne hjælpe de unge med at gennemføre en uddannelse. Tabel 1 tal fra UVM konference om studieområdet Forældres baggrund hhx htx stx Mellemlang videregående uddannelse Længerevarende videregående uddannelse 20,1 % 26,0 % 31,3 % 5,2 % 8,7 % 21,5 % Lovgivning I forbindelse med indførelsen af gymnasiereformen i 2005 har man på Teknisk Gymnasium indført studieområdet i både grundforløbet, SOG og i studieretningsforløbet, SOS. Formålet med studieområdet i grundforløbet er at sætte eleverne i stand til at anvende de studie- og arbejdsmetoder, der anvendes i uddannelsen, således at de udvikler sig fra folkeskoleelever til gymnasieelever. Studieområdet beskriver således rammerne for, hvordan skolen kan hjælpe eleverne med at knække koden Studieområdet i studieretningsforløbet har det overordnede formål at udvikle eleverne fra gymnasieelever til studerende. Studieområdet har til formål at udfordre elevernes 3

4 kreative og innovative evner og kritiske sans i anvendelsen af faglig viden og faglige metoder og give indsigt i sider af videnskabsteori I tilknytning hertil er formålet, at eleverne udvikler færdigheder i selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne sætte sig faglige og kvalitetsmæssige mål, vælge arbejdsformer, tilegne sig viden og formidle resultater, holdninger og vurderinger. Undervisningen i SOG foregår integreret i den faglige undervisning ud fra et fastlagt program, mens undervisningen i SOS både sker i specielle timer og som en integreret del af undervisningen. Både SOG og SOS afsluttes med en prøve. SOG-prøven er intern, mens SOS er med ekstern censor og karaktergivning. Denne form for eksamen betyder, at eleverne skal være i stand til at beskrive, hvorledes de har foretaget springet fra folkeskoleelev til gymnasieelev og videre til studerende. Derfor er det nødvendigt, at der sker en form for indlæring af de elementer, der er nødvendige for dette spring, samt at eleverne får det nødvendig sprog, der kan beskrive dette. Hvad er FAPS? FAPS er en forkortelse for Faglige, Almene, Personlige og Sociale kompetencer. Det er de fire kompetencer, der fra ministeriets side er anvist som nødvendige for at gå fra at være folkeskoleelev til studerende. En femte kompetence kunne være den kulturelle kompetence, som man arbejder med i folkeskolen. Faglige kompetencer Faglige kompetencer dækker over formål og mål i de enkelte fag og dette varetages af fagenes lærere. For eleven er det de færdigheder, der bruges for få et udbytte af de enkelte fag. I denne sammenhæng er det vigtigt, at lærerne har blik for, hvornår der sker en indlæring af metoder, som kan anvendes i andre fag. Eksempelvis Den Naturvidenskabelige Metode med hypotese, eksperiment og så videre. Det er vigtigt at lærerne også forklarer, at dette er en model for at undersøge fænomener i alle naturvidenskabelige fag. Eleverne skal kunne videregive deres viden både mundtlig og skriftligt, derfor skal der fokus på, at eleverne prøver forskellige former for formidling. 4

5 Almene kompetencer Begrebet almene kompetencer dækker over de praktiske og studietekniske ting, eleverne skal vide for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er alle kompetencer, som eleverne har brug for at stifte bekendtskab med hurtigt efter skolestart. Almene kompetencer handler om brug af computere, mailsystemet og skolenet samt deres personlige lommeregner og PC. Alle elever skal kunne anvende pædagogisk værksted og kunne finde rundt i bygningen. Under dette område hører også brug af søgemaskiner, brug af biblioteket, notatteknik, og mindmap. På HTX er det vigtigt, at man har evnen til at gå i laboratoriet. Det vil sige, at eleverne skal vide noget om sikkerhed, indlære navne på de genstande, de anvender, og hvordan man tager noter. Med til almene kompetencer hører også evnen til at opstille rapporter og formidling. Eleverne vil opleve, at de lærer elementer i faglige sammenhænge, som de senere vil se som almene kompetencer f. eks. opstilling af rapporter eller informationssøgning De personlige kompetencer De personlige kompetencer er dem der handler om, hvordan eleven selv arbejder. Her er delelementerne motivation, viljen til at arbejde, læringsstile og selvevaluering vigtig. De personlige kompetencer evalueres ved en personlig samtale baseret på et udleveret ark. Denne samtale finder sted midt på efteråret. De sociale kompetencer De sociale kompetencer handler om elevernes evne til at samarbejde med andre. Man kan arbejde med de sociale kompetencer ved at arbejde med klasserumskultur, gruppearbejdsformen i tværfaglige og problembaserede projekter. 5

6 Fordeling af overfaglige kompetencer Undervisningen i studieområdet i grundforløbet er på Teknisk Gymnasium opdelt i 3 forløb: Naturvidenskabelige undersøgelser, fysisk udfoldelse og sundhed og energi og miljø. Hvert af de tre forløb er beskrevet med både faglige og overfaglige mål (bilag 1 og 2). Første og andet forløb bliver evalueret ved et skema, som eleverne udfylder. Lærerne, der arbejder med 1. År, har på en pædagogisk dag fordelt de overfaglige emner som er nævnt i bekendtgørelsen på de tre forløb. Dette er sket for at sikre, at alle punkterne i kernestoffet bliver berørt. Nogle af punkterne i kernestoffet er placeret i studietimerne og vil derfor bliver varetaget af teamet. Alt arbejde fra det første halve år skal lægges i en portfolio og skal bruges til en intern eksamen, hvor eleverne redegør for deres arbejde og hvad de har lært. I projektet Almene kompetencer De almene kompetencer handler meget om praktiske viden, som gør eleverne i stand til at handle. Skoleåret starter med en dag hvor kun KOT-lærerne har klassen. Dagen går ud på at eleverne lærer hinanden at kende og at de kan finde rundt i bygningen. I 1. S startede vi med at lege navneleg og være forskellige steder på skolen. Vi spise sammen i kantinen og der blev tid til, at man fik fortalt om sig selv. Den første uge blev afsluttet med et byløb, hvor eleverne skulle opsøge steder tæt ved skolen og tage et billede. Vi har lavet byløbet, så eleverne ikke blot føler sig hjemme på skolen, men også i nærmiljøet. Vi mener det er vigtigt, at eleverne kan tænke skolen ind i Århus by. Eleverne ved efter byløbet, f. eks. at skolen ligger meget tæt ved åen og Den gamle By. De følgende to uger blev studietimen brugt til oplæring af brugen af IT. Eleverne skulle lære at komme på nettet med deres brugernavn og kodeord og skulle derpå prøve hjemmefra. Eleverne fik en introduktion til vores skolenet og de fik anvisning i at indkode sig til SMS-service. Alle eleverne var på inden en uge, hvilket var langt hurtigere end de øvrige klasser. Vi gik derefter over til at lære dem vores IT-learning, som er skolen kommunikationsprogram. Her kommer der beskeder fra lærerne, og man kan se sine lektier, hvorfor det er meget vigtigt, at alle elever kan anvende dette. 6

7 Det var tanken, at eleverne også skulle have lært at anvende printer og scanner i elevområdet, men det blev der ikke tid til. Sammenfattende vil jeg konkludere, at det hjælper eleverne meget, at vi afholder undervisning i brugen af skolens IT. Vi har tidligere overladt det til eleverne selv at opdage, hvordan det anvendes. Det har den positive effekt, at nogle af eleverne finder ud af det, og de har viden, de kan udveksle. Det negative er, at en del elever ikke kommer i gang hurtig nok, og de meget stille elever ikke får del i den nødvendige viden. Efter 3-4 uger er første projekt afsluttet. Udover IT og man har man også lært at gå i laboratoriet, man har lært at tyde forskellige grafer og tage noter ved forsøg. Erfaringen viser, at mange elever ikke får taget noter ved forsøg og derfor efterfølgende ikke kan lave en rapport. Den faglige del af første forløb afsluttes med at eleverne holder et foredrag med power point og står frem for klassen for at forklare. Eleverne skulle gerne opnå en vis form for tryghed ved at stå ved tavlen, det er derfor vigtigt, at vi fra start af får eleverne op foran klassen Projektet afsluttes med et refleksionsskema som eleverne udfylder. Skemaet læses af teamlærerne og leveres tilbage. Meningen med refleksionsskemaet er, at eleverne bliver klar over, hvad det er vi konkret mener med ordet kompetencer, og hvilke kompetencer der er nødvendige for at tage springet fra folkeskoleelev til gymnasieelev. Skemaet skal gemmens i deres portfolio. Se bilag 3 og 4. Eleverne besvaret skemaet i forskellig grad. Især drengene skriver meget lidt på skemaet, mens pigerne er bedre til at formulere deres tanker Personlige kompetencer De personlige kompetencer handler om, hvordan eleven selv arbejder, motivation og selvevaluering. Et par af spørgsmålene i refleksionsskemaerne er en evaluering af deres eget arbejde. Spørgsmålet der går på, hvordan deres fremlæggelse gik, er det spørgsmål der er skrevet mest til. Den generelle kommentar går på, at det krævede langt mere forberedelse end de havde forudset. Eleverne indser at folkeskolens omkring viden ikke er nok i gymnasiet, og at der kræves en stor viden om detaljer og sammenhænge. 7

8 Jeg har derfor efterfølgende arbejdet med fremlæggelser i biologitimerne, hvor vi har indøvet en procedure, der hedder: hvad er opgaven, informationssøgning, fremstilling af power point, og derpå går man ud af klassen og øver sin fremlæggelse. Det at øve en fremlæggelse er for nogen elever grænseoverskridende, og de har svært ved at tage det alvorligt. Det at gemme noter og være i stand til at genfinde noter er svært for mange elever. Vi har derfor brugt tid i klassen på at snakke om noter, notatteknik og anvendelsen af noter, ikke blot som en almen kompetence, men også som en personlig kompetence, da der er en del elever, der tager noter for at vise, at de laver noget i timerne, men som ikke ser noter som en del af pensum eller som en rettesnor til at løse opgaver. Vi har også brugt tid på at strukturere elevernes opdeling i mapper på deres computer. Brug af computer udgør her et problem for eleverne, de tager ikke back-up, hvilket ofte medfører tab af materiale. Vi lavede en øvelse om hjemmearbejde (bilag 5). Eleverne skulle notere ned, hvilke lektier de skulle lave i løbet af en uge, og om det var skriftlig eller mundtligt. Det viste sig, at eleverne lavede de skriftlige arbejder, men de mundtlige dag til dag lektier blev syltet. Det blev alligevel ikke opdaget, var et af argumenterne, og mange havde ikke tid på grund af sport, venner eller arbejde. Vi havde efterfølgende en snak med eleverne om vigtigheden af at være med. Det flytter ikke noget. Vi skulle i stedet lave en uge, hvor sidste time var en obligatorisk stille studietime og derpå evaluere med eleverne. Vi lavede en lille øvelse om at arbejde i klassen. Eleverne skulle vurdere 3 forskellige slags elever. Denne måde at vurdere arbejdsmetoder forhindrer snakken i at bliver personlig. Eleverne deltog i debatten, men mente efterfølgende, at det var lidt mærkeligt at beskæftige sig med. Den øvelse kom tæt på elevernes personlige forhold. De personlige kompetencer forsøger vi at evaluere ved en samtale mellem eleven og en teamlærer. Der er lavet et skema (bilag 6), som eleven skal udfylde på forhånd. Ved dette skema forsøger vi at afdække, hvordan eleven befinder sig på skolen (sociale forhold), og hvordan eleven arbejder. Vi forsøger også at få eleven til at evaluere sig selv og sætte sig et mål og gøre sig klart med hvilke midler, eleven skal nå målet med. Efter samtaler med eleverne afholdes forældrekonsultation. Dette er et møde mellem forældre, elev og teamlærere. Før samtalen har teamlærerne indhentet oplysninger om eleverne hos de enkelte faglærere og der er afgivet standpunktskarakterer. Samtalen bliver centreret om elevens faglige, almene, personlige og sociale kompetencer. Forældresamtalen bliver afholdt med henblik på, at forældre og elev kan danne sig et helhedsbillede af elevens skolegang. Ved denne samtale kan det være 8

9 nødvendig at komme ind på meget basale personlige kompetencer, som at komme til tiden om morgenen, fravær, manglende afleveringer og indtagelse af morgenmad. Vi har efterfølgende spurgt på klassen, hvordan forældresamtalen virkede. Eleverne og forældrene er generelt glade for den og der er en ændret stemning i klassen, hvor eleverne udviser større interesse i at lære. Vi havde håbet på at lave en øvelse med læringsstile, men vi kunne ikke nå det Sociale kompetencer De sociale kompetencer handler om elevernes evne til at samarbejde med andre, den kultur der dannes i klassen, og de aktiviteter klassen arrangerer. I 1. S lavede vi et meget overordnet mål for klassen; Udvikle sig selv og videreuddannelse Deres delmål var: Accept, sammenhold, respekt, samarbejde. Vi udarbejdede et sæt regler for klasse. Herunder var der regler om, at man ikke må bruge en andens computer uden at få lov, man må ikke kommentere elever, der er ved tavlen, og man rækker hånden op under klassediskussioner. Vi har evalueret disse mål og regler og fundet, at de er gode at have i baghovedet, men det er svært at tænke på dem i hverdagen. Teamlærerne har opfordret til at lave for-fester inden skolefesterne og til at de laver lan.party. Meningen med disse aktiviteter er at styrke eleverne sammenhold. Klassen er meget aktiv i gruppearbejde og lignende, men rent fagligt er klassen middel til svag. Klassen er social med mange kontakter i de andre klasser. I klassen er der otte fremmedsprogede elever, som har været svære at få til at deltage på i klassen og i sociale aktiviteter. Som en konsekvens af dette var klassen på udflugt til U-days på naturvidenskab, her deltog næsten alle, da det var i skoletiden. På Teknisk Gymnasium arbejder eleverne ofte i grupper. Gruppearbejdet har forskellig karakter. Nogle grupper eksisterer kun i en time og andre er grupper, der danner basis for et længerevarende projekt. Vi har ofte elever, der har svært ved at arbejde i grupper. De siger intet i gruppen, og ofte mangler de initiativ. Vi har i denne klasse forsøgt at sætte eleverne sammen i projektgrupper ud fra Belbins teorier om forskellige roller, men vi kan konstatere, at de grupper, eleverne selv danner, fungerer bedre. 9

10 I begyndelsen af skoleåret have vi en regel om at gruppearbejde af kort varighed skulle indledes med, at man satte sig så alle kunne se hinanden og derpå præsenterede man sig. Formålet var meget enkelt, at alle skulle lære hinanden at kende hurtigt. Erfaringen viser, at der findes klasser, hvor man ikke sidder sammen i de grupper, der bliver dannet, og man er meget længe om at kende hinanden. Vi bør i lærerkollegiet sætte rammer op for gruppearbejde det første halve år. Vi skal også have eleverne til at indse, at de kompetencer om ideudvikling og informationssøgning, de får i teknologi, også kan anvendes i andre fag. Tidsplan for klassens time Inden vi gik i gang lavede vi en plan for timerne på klassen. Vi har desværre efterfølgende måtte konstatere, at skemalægningen af timerne har været mangelfuld og ofte har timerne ligget i 6. time. Skemalægning er en meget vigtig del af et sådant projekt, derfor er det nødvendigt med et samarbejde med skemalæggeren. Den afsluttende prøve i grundforløbet. Denne prøve foregår ved at eleverne afleverer en beskrivelse af, hvad de har lært af 4 stykker arbejde. Mellem de skriftlige arbejder de har lavet, skulle de udvælge 4, hvor de skulle omtale de 4 kompetencer. Det faldt eleverne meget let at falde ind i tankegangen og de kunne med egne ord beskrive opgaverne. De dygtigste kunne uddrage kompetencerne i opgaverne og fortælle, hvor dette kunne udnyttes i andre fag eller personligt. Andre elever nøjedes med at fortælle, hvad hver enkelt opgave gik ud på, og hvilke kompetencer det muligvis indeholdt. Alle bestod prøven. Den oprindelige ugeplan 33 Goddag og byløb 34 It-undervisning (almene), dukseordning, portfolio, penge til hyttetur 35 It-undervisning. Valg af repræsentanter. Organiser hyttetur, samtaler om fravær 36 Hyttetur/idrætsdag 37 Planlægning af lektielæsning opgave samt ark om lektielæsning side 27 i studiemetoder 38 Opfølgning op lektielæsning, notatteknik og refleksionsskema 39 Lave et mål for klassen 40 Samtaler over refleksionsskemaet 41 Samtaler over refleksionsskemaet 10

11 42 Efterårsferie 43 Studietur 44 Gruppearbejde 45 Gruppearbejde 46 Motivation 47 Indlæringsstil side Indlæringsstil fortsat 49 Opfølgning på klassens mål Juleafslutning, mappe 1 2 Prøve i studieområdet 3 Bilag 1 Studieområdet er tilrettelagt som et samlet forløb, hvor de overfaglige kompetencer er fordelt ud på de forskellige fag, hvor det virker naturligt. Dette forløb rummer mange almene kompetencer Studieområdeforløb A Naturvidenskabelig undersøgelse I skal i de næste 5 uger (uge 33-37) arbejde med studieområdeforløb A. I dette forløb indgår følgende fag: 1: Kommunikation/IT 7 lektioner 2: Biologi 6 lektioner 3: Fysik 9 lektioner 4. Kemi 7 lektioner Det overordnede tema for forløbet er naturvidenskabelig undersøgelse I skal desuden arbejde med følgende emner (de såkaldte overfaglige kompetencer): 11

12 Fremlæggelse Formidling Præsentationsformer og teknikker Projektarbejde med given problemstilling Forklare forskellen på kvalitative og kvantitative forsøg Forklare forskellen mellem hypotese, teori og naturlov Beskrive variable (objektive, subjektive, kvalitative, kvantitative) Notere målinger ned så de kan læses igen senere Lave en Power Point præsentation - og at du har prøvet at arbejde i laboratorier prøvet at arbejde i mindre grupper prøvet at stå ved lærredet og fremlægge for hele klassen Kommunikation/IT Beskrivelse: En første præsentation af begreberne layout og formidling. Desuden arbejdes med formidling vha. PowerPoint samt med optagelse og grundlæggende redigering af digitale billeder. Mål: Målet er, at du ved afslutningen af forløbet kan Lave en selvkørende PowerPoint-præsentation der indeholder både tekst og billeder Lave en PowerPoint-præsentation beregnet som støtte for mundtlig oplæg Opgave: Lave en selvkørende PowerPoint-præsentation der formidler et naturvidenskabeligt forsøg foretaget i enten fysik, biologi eller kemi. Lave en almindelig PowerPoint-præsentation der formidler et naturvidenskabeligt forsøg foretaget i enten fysik, biologi eller kemi. Produkt til portfolio: En udskrift af de to PowerPoint-præsentationer Fysik Beskrivelse: I faget fysik vil vi arbejde med densitet og med opvarmning af vand. 12

13 Mål: Målet er, at du ved afslutningen af forløbet : Kan beregne densitet Kan beregne energiforbrug ud fra effekt Har prøvet at regne med SI-enheder Kan nævne præfikser og omsætte dem til tal Kan aflæse en nonius-skala Produkt til portfolio: Gruppens forsøgsbeskrivelse for alle forsøg og alle måleresultater (vær omhyggelig, vi skal bruge begge dele senere). Anvendt materiale: Introhæfte om naturvidenskabelige undersøgelser. Øvelsesvejledninger til forsøg. Kemi Beskrivelse: I kemi skal du arbejde med simple kemiske reaktioner med tilhørende forsøg. Mål: Målet er, at du ved afslutningen af forløbet kan afmåle mængder følge regler for arbejde i laboratorium bruge de rette betegnelser for laboratorieudstyr afstemme simple reaktioner Produkt til portfolio: Gruppens forsøgsbeskrivelse for alle forsøg og alle måleresultater (vær omhyggelig, vi skal bruge begge dele senere). Journal over forsøg 13

14 Biologi Beskrivelse: I faget biologi vil vi arbejde med livsytringer. Mål: Målet er, at du ved afslutningen af forløbet kan Kende et kvantitativt fra et kvalitativt forsøg. Notere observationer fra forsøg Præsentere data på grafform og aflæse grafer. Opgave: Opgaveark med grafer Noter fra forsøg (disse noter skal bruges til at fremstille PowerPoint-præsentationer) Produkt til portfolio: Gruppens forsøgsbeskrivelse for alle biologi-forsøg og alle måleresultater. Evaluering I forbindelse med dette forløb sker der en evaluering ved: PowerPoint-præsentation på klassen Selvevalueringsskema skal udfyldes 14

15 Bilag 2 Studieområdeforløb B: Fysisk udfoldelse I skal i de næste uger arbejde med studieområdeforløb B. I dette forløb indgår følgende fag: Biologi Kemi Kom/it Teknologi Det overordnede tema for forløbet er: Fysisk udfoldelse og sundhed. I skal desuden arbejde med følgende emner (de såkaldte overfaglige kompetencer) Læseteknik (dansk) Gruppearbejde (studietimen/engelsk) Formidling (skrivevæktøj) i engelsk og kom/it Projektarbejde emneorienteret i teknologi Nogle af emnerne har I allerede lært noget om, mens andre vil være nye. I vil om sagt komme til at arbejde med de fleste af emnerne i både kemi, biologi, kom/it og teknologi. Beskrivelse: I dette projekt skal I lære at arbejde i grupper. I skal vide noget om forskellige former for gruppearbejde og arbejdsfordeling, arbejdsmetoder og ansvarsfordeling. Mål: forstå sammenhængen mellem motion og fysisk velvære beskrive din egen sundhedstilstand at få ideer til produkter. Føre logbog og skrive rapport samarbejde i grupper, fremstilling af produkt forståelse for madens kemiske sammensætning 15

16 Produkt til portfolio: Udleveret oplæg Refleksionsskema Biologi/kom it: rapport om kost Kemijournal: fedt i chips Teknologi: materialet til plancherne Kom/it: word-opgaven Kom/it: I faget Komm/IT skal I layoute en rapport eller opgave i programmet Word med særlig vægt på oprettelse og brug af skabeloner og typografier. Desuden skal der arbejdes med oprettelse af en indholdsfortegnelse. Den færdigredigerede rapport/opgave skal afleveres elektronisk til den pågældende faglærer. I Kemi skal der arbejdes med organisk kemi. Hvordan ser maden ud, hvis vi kigger på den rent kemisk? Biologi: I biologi arbejdes der med kost og sundhed. Der skal udarbejdes en kostundersøgelse i samarbejde med kom/it. Der skal arbejdes med forståelsen af de tilknyttede fagudtryk og hvilken indflydelse kosten har på kroppen. Teknologi: I teknologifaget arbejdes der med problemstillinger, med løsninger, og med en egentlig produktudvikling. Forløbet afsluttes med plancher og en udstilling 16

17 Bilag 3 Refleksion over første forløb. Eleven udfylder dette og giver til teamlæreren. Teamlæreren danner sig et indtryk af elevens læring og giver den tilbage til eleven NAVN KL. Refleksion over naturvidenskabelige undersøgelser (Skal gemmes i din portfolio) Du har nu været igennem et 4 ugers kursus i naturvidenskabelige undersøgelser. I dette tidsrum har vi arbejdet med at beskrive et naturvidenskabeligt forsøg med de relevante fagudtryk og beskrive resultaterne med brug af enten grafer, udregninger eller reaktionsligninger. Du har også arbejdet med PowerPoint og det at kunne holde et mindre foredrag. Undervejs har du skulle holde styr på en del papirer og udfylde en del ark. Det er nu tid til at gennemtænke forløbet og gøre dig klart, hvad du gjorde godt og hvad du kan forbedre. 1. Kan du arbejde i et laboratorium? Det vil sige: har du rolige bevægelser, arbejder koncentreret med forsøget, rydder op efter dig og overholder sikkerhedsforskrifter? Hvad kan du gøre bedre?: Her spørger vi til almen og personlige kompetencer. Kan de tage et ansvar for laboratoriet og vise det ved at rydde op. 2. Har du lært de rigtige betegnelser for glasvarer? Almene kompetence især vigtig for de tosprogede 3. Kan du opstille en reaktionsligning? Hvad er det sværeste ved reaktionsligninger?: 4. Kan du bruge de rigtige enheder i udregninger? Mange elever ved ikke at dette er vigtigt 17

18 5. Når du læser, er du da bevidst om, hvilke ord der er faggloser? Hvordan kan du blive bedre til at forstå, hvad disse faggloser betyder? Dette er starten på faglig læsning 6. Ved du, hvad der adskiller en fysisk størrelse fra alle andre variable? 7. Kan du aflæse en graf. Hvilke tre oplysninger skal du starte med at opfatte? Mange elever ved ikke at dette er vigtigt 8. Kan du forskellen på et kvantitativt og et kvalitativt forsøg? Hvordan lærte du det, ved at læse papirerne eller ved at lave forsøgene med gæring? Her forsøger vi at få eleven til at reflektere over læringstil 9. Kan du nu anvende PowerPoint til både almindelige og selvkørende præsentationer? Er der funktioner du gerne vil lære? 10. Kan du lave grundlæggende billedbehandling af digitale billeder? 11. Hvordan gik fremlægningen? Hvad vil du gøre bedre næste gang? Dette spørgsmål optog eleverne meget. Mange vil gøre mere ud af forberedelsen 12. Har du gemt dine papirer, noter og opgaveark? Eleverne bliver gjort opmærksom på at det er vigtigt 13. Hvordan sikre du, at dine papirer ikke bliver væk? 14. Hvordan gik samarbejdet i gruppen? Er du selv en aktiv deltager? Hvordan kan du selv blive en bedre samarbejdspartner? Spørgsmålet gav ikke anledning til refleksion 15. Hvilke punkter vil du gerne have, at klassen arbejder mere med?: 18

19 Bilag 4 Refleksion over studieområdeforløb nr. B TEMA: Fysisk udfoldelse Dette papir skal i din portfolio 1. Kender du til kostrådene? 2. Ved du hvilke bestanddele kosten skal bestå af? 3. Kan du se at der en sammenhæng mellem den kost du indtager og muligheden for et liv uden kost-relaterede sygdomme? 4. Kan du beskrive din egen sundhedstilstand ved hjælp af fagudtryk f.eks. BMI, blodtryk og hvilepuls? 5. Kan du forklare hvad man forstår ved en kovalent binding? 6. Kan du finde atomers elektronegativitet? 7. Kan du ud fra kendskab om atomers elektronegativitet forudsige om bindingen mellem to atomer er polær eller upolær? 8. Ved du hvordan alkaner er opbygget og navngives? 9. Kan du arbejde i et værksted? Det vil sige: Har du respekt for værkstedernes værktøjer, arbejder koncentreret med projektet, rydder op efter dig og overholder sikkerhedsforskrifter. Hvad kan du gøre bedre: 10.Er du blevet opmærksom på gruppernes sammensætning og betydningen af medlemmernes "typer" 11.Er du blevet bevidst om at du har en speciel rolle når du arbejder i grupper. 12.Kan du se forskellen på problemløsninger, ved at tage den første idé, og ved at analysere problemstillinger for at finde en bedre løsning. 19

20 Hvilke redskaber/metoder brugte du for at løse teknologi problemet. 13.Hvordan gik udstillingen og fremlægningen? Hvad vil du gøre bedre næste gang? 14.Har du gemt dine papirer notater og logbog 15.Kan du bruge typografier? Kan du ændre i dine typografier? 16.Kan du få programmet til at lave en indholdsfortegnelse? 17.Er du opmærksom på hvor lange dine linjer er? 18.Skelner du klart mellem overskrifter og brødtekst? 19.Er du opmærksom på hvilke skrifter du bruger? 20.Er du opmærksom på at dokumentet er formateret ens hele vejen igennem? 21.Er du opmærksomhed på, at siderne er tilstrækkeligt læsbare? (er der fx brugt margen, er luft mellem afsnittene, er der en fornuftig linjeafstand?) 22.Kan du bruge sidehoved og sidefod samt sidenummer? 23.hvis du bruger billedtekst, er der så en klar forskel mellem billedtekst og brødtekst? 20

21 Bilag 5 Hjemmearbejde Det er matematiktime og klassen bliver bedt om at finde deres hjemmearbejde frem. Opgaverne handlede om noget, klasse lige havde lært. Peder finder opgaverne frem. Det går lidt langsomt, Peder er ikke helt tryg ved situationen. Peder har prøvet at regne på alle opgaverne men er gået i stå flere gange. Peder har læst i matematikbogen om teorien og har kigget på eksemplerne. Han kan derfor lave de opgaver, der ligner eksemplerne, men han kan ikke lave de andre opgaver. Peder er ked af det, han plejer at kunne finde ud af matematik og tør ikke spørge. Jens har prøvet at regne alle opgaverne og har da også nået at lave en del, men han havde ikke tænkt på at tage bogen med hjem og er derfor gået i stå, hvor der er noget nyt matematik. Det er Jens ikke ked af, han kommer fra en lille klasse og er vant til at spørge læreren i stedet for at læse. Jens har hånden oppe, inden han når at finde opgaverne frem. Rasmus har haft opgaverne fremme og set på dem. Han har næsten ikke lavet noget og har hurtigt konkluderet, at dette var for svært. Han forklarer sig selv, at det er, fordi læreren i grundskolen var for dårlig til at undervise. Rasmus mener ikke, det er hans eget problem, at matematikken er svær, det må læreren løse for ham. Beskriv Peders Jens - Rasmus arbejdsindsats Beskriv deres følelser i situationen Hvordan tror I, at Peder - Jens - Rasmus klarer sig i matematik Giv forslag til hver af de tre drenge, hvordan deres indlæring kan blive bedre Giv forslag til hvordan læreren bedst kan hjælpe hver af de tre til en bedre indlæring 21

22 Bilag 6 Skema til samtale mellem elev og team-lærer SKAL i portfolien 1. Hvordan har du oplevet de første måneder på Teknisk Gymnasium? 2. -fagligt 3. -socialt 4. Hvordan læste du lektier i folkeskolen? 5. Hvordan forbereder du dig til timerne på Teknisk Gymnasium? 6. Hvordan går det med de skriftlige afleveringer? 7. Lærer du noget i timerne? Begrund 8. Hvad kan du gøre for at få mere ud af undervisningen? 9. Hvordan har du det med gruppearbejdsformen? 10. Hvad kan du gøre for at forbedre gruppearbejdet? 11. Hvordan synes du at klassen fungerer som helhed? 12. Hvilke forbedringer af klassekulturen vil du foreslå, og hvordan vil du sikre, at de bliver ført ud i livet? 13. Har du noget, du mener skolen skal vide om dig (sygdom, familieforhold, etc) 14. Aftale Mål jeg har sat mig: Jeg har tænkt mig at nå målene ved at gøre følgende:

23 Bilag 7 Planlægning af lektielæsning Du skal lave en test af dig selv. Hvor god er du til at lave og gennemføre en plan. Før du går i seng hver aften, skal du skrive, hvilke planer du har for skolearbejdet den kommende dag. Du skal derefter også skrive, hvilke du gennemførte, og hvilke du ikke gennemførte. Hvis du ændrer planer, skal du beskrive, hvorfor det var nødvendigt. Måske fik du besøg, du kom ikke i gang, lektierne tog for lang tid..osv. Du starter i skemaet på den ugedag, hvor du har studietimen. Når ugen er slut, skal du lave en konklusion. Er det bestemte personer eller hændelser, der forstyrrer din planlægning, måske tager lektierne meget længere tid end du tror? Vi samler op på klassen og vi får sikkert både gode og dårlig eksempler og begge er lige lærerige. 23

24 Mandag Planlagt aktivitet Gennemført Ikke-gennemført og hvorfor Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag 24

25 Bilag 8 Gruppearbejde kort varighed Sæt jer så man kan se hinanden i øjnene Præsenter jer Hvis opgaven skal præsenteres fælles udnævn da: Referent som skriver ned Ordstyrer som sørger for at I når igennem opgaven Find ud af hvordan I præsenterer opgaven. Hvem siger hvad og hvornår. Lav en prøvegennemgang Bilag 9 IT-kompetencer Brug af skolenet: Midtbyens side Eleverne skal se mails, skema, karakterer, fravær Indtastning af mine brugeroplysninger og tilslut H-drev (her mangler afklaring om anvendelse) Brug af IT`s learning Skoda Ordbøger 25